3.2 Inklusion i dagtilbud. Undersøgelse af LP-data 2011
3.2.11 Analyse af LP-data
Vi vil først se på, hvordan LP-data er fremkommet. Herunder vises først spørgsmålene, som børnene har besvaret, dernæst argumenteres for hvordan besvarelserne kan sige noget om trivsel og om forholdet til de voksne. Det bliver afsæt for konstruktionen af nye faktorer36.
Tabel 3. Dagtilbuddet – Barn. Samlet oversigt over spørgsmål i kortlægningen Ja Nogle
gange Nej 1) Kan du lide de andre børn i børnehaven?
2) Har du en god ven i børnehaven?
3) Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det?
4) Kan du lide de voksne i børnehaven?
5) Lytter de voksne i børnehaven til dig, når du har noget at fortælle?
6) Siger de voksne i børnehaven, at du er dygtig, når du gør noget godt?
7) Er der steder i børnehaven, hvor du kan lege, uden at
36 De statistiske beregninger (output) ses i bilag E)
de voksne forstyrrer?
8) Synes du, det er hyggeligt, når I spiser sammen i børnehaven?
9) Er du nogle gange på tur med børnehaven?
10) Kan du lide at gå i børnehaven?
11) Snakker I om om fisk, dyr eller blomster i børnehaven?
12) Bruger du computer i børnehaven?
13) Synger og spiller I musik i børnehaven?
14) Læser de voksne for jer i børnehaven?
15) Snakker I om tal i børnehaven?
16) Tegner eller maler du i børnehaven?
17) Ser du fjernsyn eller film i børnehaven?
18) Er der nogen i børnehaven, som driller?
19) Er der nogen, som driller dig i børnehaven, så du bliver ked af det?
20) Får du meget skældud af de voksne i børnehaven?
21) Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt i børnehaven?
Datamaterialets første faktor er trivsel, der udgøres af spørgsmålene 1, 2, 18, 19, 20, 21. (figur 1). Trivsel er en afgørende forudsætning for læring og udvikling og dermed en side af inklusion. Forskning om udsathed viser, at når barnet i længere tid står uden for børnefællesskabet, er det en sikker indikator for udsathed, dvs. der er grund til skærpet opmærksomhed. Det ses fx ved, at barnet leger alene, har svært ved at komme med i andres leg, bliver drillet eller får skældud (Ploug 2007).
Det at have en ven står ligeledes centralt som en vigtig værdi for både børn og voksne (Nordahl et al 2012). Når børn oplever ikke at have det godt i dagtilbuddet, kan der være mange grunde til det. Det er ikke muligt i hverken kortlægningen eller denne undersøgelse at indfange alle disse.
Figur 1. Trivsel i dagtilbud, LP-data
Det er imidlertid vigtigt at fastholde det systemiske og interaktionistiske blik: Det er ikke barnet, der er problemet, dvs. mulige forklaringer skal ikke individualiseres (Næsby 2009). Her kobles spørgsmål 21 til spørgsmålene om barnet oplever at blive drillet (18, 19) eller får skældud (20). Spørgsmål 18 viser hen til det sociale, til miljøet. Spørgsmål 19 handler om det enkelte barns personlige oplevelse og (sammen med spørgsmål 20) oplevelsen af at blive anerkendt.
Som svarene i kortlægningen viser (se tabel 3 nedenfor) svarer knap 20 % af børnene, at de trives under middelgodt (Nordahl et al 2012, s. 36). Nogle af disse børn (2 %) har ikke en god ven i børnehaven og lidt flere (5 %) svarer, at de kun nogen gange har en god ven (Nordahl et al 2012, s. 37).
Nogle af børnene oplever altså både social og psykisk eksklusion. De har tilsyneladende svært ved at etablere og fastholde gode relationer i form af venskaber. Er der blandt disse 7 % af børnene også gengangere i besvarelsen på, om de bliver drillet, tit får skæld ud og/eller ikke har et godt forhold til de voksne, er der grund til bekymring. Om forholdet til de voksne svarer 2-3 % af børnene, at dette er noget under middel (figur 2) (Nordahl et al 2012, s. 41).
Alle seks spørgsmål for faktoren trivsel vurderes at være signifikant for børnenes oplevelse af inklusion (for hvert af de seks spørgsmål er der tre udfald: ja, nej, nogle gange).
Venskaber med andre børn viser både, at der er nogen barnet kan lide og at nogen kan lide og lide at være sammen med barnet. At drille og blive drillet samt hvorvidt barnet får skældud er centrale indikatorer for både social og psykisk inklusion. Her, hvor det er børnene selv, der svarer, lægges vægten på trivsel som faktor for psykisk inklusion. Spørgsmålet om, hvorvidt “der er steder i børnehaven, hvor du kan lege, uden at de voksne forstyrrer?”, ses positivt i den forstand, at det er en kvalitet i inklusionsmatricen, at børnene selv får mulighed for at organisere lege og aktiviteter.
Den anden faktor i LP-data er forholdet til de voksne (spørgsmålene 3, 4, 5, 6, 10).
Anerkendelse som element af inklusion opleves i relationer til andre børn og til de voksne. Oplever barnet, at de voksne lytter til det (spørgsmålene 5, 6), bliver de trøstet, når de har brug for det (spørgsmål 3)? Oplevelsen af at blive set og hørt er et centralt element i inklusion. En positiv og anerkendende holdning hos pædagogerne er en forudsætning for inklusion af alle børn (Nordahl et al 2012, s. 42), hvilket jo også er forudsat i Dagtilbudsloven (Næsby 2012a). Såvel trivsel som forholdet til de voksne er afgørende for, om barnet kan lide at gå i børnehave (spørgsmål 10).
Hvis de voksne viser, de kan lide barnet, og der er høj kvalitet i de sociale relationer, oplever barnet anerkendelse og accept hvilket igen bidrager til, at barnet kan lide de voksne og kan lide at gå i børnehave (Nordahl et al 2012, s. 43).
Oplevelsen af inklusion er i denne forbindelse betinget af kvaliteten af tilknytningen mellem barnet og de voksne, eller måske mere præcist mellem barnet og en foretrukken voksen, som er en komplementær tilknytningsperson (Killén 2012). I forholdet til de voksne er kvaliteten af relationerne ganske afgørende.
Figuren er stærkt højredrejet, dvs., at langt de fleste børn oplyser, at de har et godt forhold til de voksne (figur 2), og at de kan lide at gå i børnehave (figur 3).
I betragtning af, hvor afgørende gode relationer er (Hundeide 2004, Bach 2010, Hansen 2013), er dette meget positivt. En bias kan dog være, at børnene svarer ud fra hvilke forventninger, de oplever, “man” har. At når voksne spørger om man kan lide dem, er det bedst at svare positivt.
Figur 2. Forholdet til de voksne, LP-data
Men rent statistisk er tabellen ikke så interessant. Det er den derimod, hvis man anlægger et pædagogisk og etisk perspektiv og retter blikket mod venstresiden. Så viser tabellen, at der er nogle børn, der ikke har et godt forhold til de voksne. Så bliver det både interessant og vigtigt at undersøge og arbejde videre med. Et dagtilbud af høj kvalitet, løser sin opgave til både brugernes og samfundets tilfredshed (Søbstad 2002). Forskeren løser en vigtig samfundsmæssig opgave ved at vurdere om sådanne data viser en praksis, vi som samfund kan være tilfredse med, eller det viser en praksis, som vi ikke kan være tilfredse med. Brugerne (børnene) er i høj grad tilfredse – og deres forældre i endnu højere grad (Nordahl et al 2012). I en ny tabel (tabel 4) kan vi nu summere spørgsmålene 1-6, 10 og 18-21 som dækker de data, der er blevet præsenteret ovenfor og foretage en analyse af om spørgsmålene i en statistisk beregning kan fortolkes samlet, under ét.
Ideen er, ud fra definitionen af inklusion, at teste om der kan skabes en ny samlet faktor, der viser børnenes oplevelse af inklusion.
Tabel 4. Faktoranalyse af trivsel og forholdet til de voksne, 2011 Principal Component Analysis, Rotated Component Matrix: Varimax with Kaiser Normalization (3 iterations)
Faktor 1 Trivsel
Faktor 2
Forholdet til de voksne 1) Kan du lide de andre børn i
børnehaven? ,527 ,080
2) Har du en god ven i børnehaven? ,374 ,068
18) Er der nogen i børnehaven som
driller? ,003 ,711
19) Er der nogen, som driller dig i
børnehaven, så du bliver ked af det? -, 060 ,775 20) Får du meget skældud af de
voksne i børnehaven? ,016 ,609
21) Er der nogen dage, hvor du ikke
har det godt i børnehaven? ,078 ,573
3) Bliver du trøstet af en voksen, når
du er ked af det? ,447 -,174
4) Kan du lide de voksne i
børnehaven? ,620 ,014
5) Lytter de voksne i børnehaven til
dig, når du har noget at fortælle? ,527 -,030
6) Siger de voksne i børnehaven, at
du er dygtig, når du gør noget godt? ,580 -,019
10) Kan du lide at gå i børnehaven? ,581 ,076
Tabellen viser, at spørgsmålene 1-6 + 10 passer sammen (component 1), og spørgsmålene 18-21 (component 2) passer godt sammen – for sig selv og ikke sammen med de andre (tabel 4). Det er i første omgang, fordi 18-21 skal vendes i forhold til de andre. Et ja i denne gruppering betyder jo en negativ opfattelse, fx er et nej til spørgsmålet ”er der nogen i børnehaven som driller?” positivt. Et diagram over svarene i denne gruppering vil således være venstredrejet, hvor den første gruppe (1-6 + 10) vil være højredrejet (se fx som dette viste sig i figur 2).
Efter at spørgsmålene er vendt fra venstre- til højredrejet er der alligevel to komponenter. De første spørgsmål går meget i retning af børnenes egne oplevelser af de indbyrdes forhold. Altså forholdene børn og børn imellem. Dernæst handler det om kommunikation med de voksne, hvor de sidste spørgsmål (component 2) går på drilleri og skældud.
Uanset der spørges til børnenes egen oplevelse af trivsel – her i inklusionsperspektiv – kan vi ikke med fordel statistisk lægge de to komponenter sammen, hvorfor de må fortolkes hver for sig. Derimod kan vi i fortsættelsen teste den nye faktor, der konstrueres af spørgsmålene 1-6 og 10.
Figur 3. Ny faktor: Inklusionsfaktor 1 (trivsel)
Det ses i figur 3 at diagrammet er højredrejet, dvs. der er stor overvægt af børn, der har en positiv oplevelse af dagligdagen og miljøet i børnehaven. De oplever sig inkluderede. En mindre del har indimellem dårlige oplevelser. Statistisk er også denne faktor, som den viser sig i tabellen, problematisk, fordi den er så stærkt højredrejet. Det kan dreje sig om den måde spørgsmålene er stillet på. Fx er der spurgt: ”Kan du lide at gå i børnehaven?”.
Hvis nu der var spurgt: ”Er du ked af at gå i børnehave?”, var udfaldet måske blevet anderledes. De enkelte spørgsmål og deres validitet er testet oprindeligt i forarbejdet til kortlægningen af LP-dagtilbud. Således er en række spørgsmål i udarbejdelsen af interviewguiden blevet forkastet (Nordahl et al 2012).
Som følge af den abduktive forskningsstrategi har jeg, på baggrund af den pædagogiske teori, formuleret en definition af inklusion, som den nye faktor er udtryk for, og jeg vil nu i næste fase validere korrelationsanalysen.
Tabel 5. Reliabilitetstest af Ny Inklusionsfaktor Reliability Statistics
Cronbach's Alpha
Cronbach's Alpha Based
on Standardized Items N of Items
,562 ,564 7
Værdien er tilfredsstillende, om end det ville være at foretrække at værdien var oppe omkring ,750. Værdien er høj nok til at vise, at der er en sammenhæng (tabel 5), og den bestyrkes af analysen af korrelationerne (tabel 6).
Tabel 6. Inter-Item Correlation Matrix
Spørgsmål 1 2 3 4 10 5 6
1) Kan du lide de andre børn i børnehaven?
1,000 ,177 ,105 ,217 ,203 ,126 ,132
2) Har du en god ven i
børnehaven?
,177 1,000 ,105 ,076 ,116 ,083 ,105
3) Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det?
,105 ,105 1,000 ,181 ,107 ,130 ,143
4) Kan du lide de voksne i børnehaven?
,217 ,076 ,181 1,000 ,244 ,189 ,223
10) Kan du lide at gå i
børnehaven?
,203 ,116 ,107 ,244 1,000 ,165 ,208
5) Lytter de voksne i børnehaven til dig, når du har noget at fortælle?
,126 ,083 ,130 ,189 ,165 1,000 ,236
6) Siger de voksne i børnehaven, at du er dygtig, når du gør noget godt?
,132 ,105 ,143 ,223 ,208 ,236 1,000
Dette tydeliggør og åbner for, at spørgsmålene og besvarelserne i LP-data vil kunne kombineres på nye måder, og at trivsel, forholdet til de andre børn og til de voksne, børnenes vurdering af aktivitetsmulighederne og så videre vil kunne gennemgå en faktor- og komponentanalyse, der vil kunne testes for reliabilitet og fortolkes i den pædagogiske definition af inklusion (kvalitetsmodellen) og siden udtrykkes som inklusionsindikatorer i inklusionsmatricen.
Vender vi tilbage til børnenes svar i Inklusionsfaktor 1 (figur 3), kan man sige, at spørgsmålet: ”Kan du lide at gå i børnehave?”, er meget bredt. Det summerer de andre spørgsmål under ét, men giver til gengæld ikke mulighed for en mere nuanceret fortolkning. Hvis vi kigger på spørgsmålet for sig selv i datamaterialet, ses svarenes fordeling herunder. Hvis vi ændrer tabellernes Y-akse fra procent til frekvens får vi de eksakte tal med. Nu viser det sig, at 4,2 % reelt svarer til, at 133 børn svarer nej til spørgsmålet (tabel 7).
Tabel 7
Kan du lide at gå i børnehaven?
Frequency Percent Valid Percent
Cumulative Percent
Valid Nej 133 4,2 4,7 4,7
Nogle gange 218 6,9 7,7 12,3
Ja 2497 78,5 87,7 100,0
Total 2848 89,5 100,0
Missing System 334 10,5
Total 3182 100,0
Figur 4. Svar fordelt på drenge og piger
46 piger og 87 drenge svarer nej på spørgsmålet. I de statistiske data kan vi se, at børnene nominelt fordeler sig over 64 dagtilbud. I de 31 dagtilbud drejer det sig om ét barn, i de 13 er der to børn, i de resterende tre børn eller flere.
Med baggrund i den pædagogiske definition af inklusion gennemføres i alt fire faktoranalyser og en konstruktion af nye faktorer = 1. og 2. faktor. Det viser sig nu, at definitionen af inklusion er overgribende de tre andre kvalitetskriterier, eller måske snarere, hvordan inklusion kan iagttages efter forskellige distinktioner, som der er en stærk sammenhæng imellem:
1. faktor: børns muligheder for at trives (SPSS: Inklusionsfaktor 1 = Inklusion) 2. faktor: ved at deltage i sociale fællesskaber (SPSS: Socialinklusion = Medvirken) 3. faktor: at få mulighed for at lære og udvikle sine evner (SPSS: Inklusionsfaktor 2 (aktivitet) = Læring)
4. faktor: at indgå i gode samspil og udvikle positive sociale relationer og medborgerskab (SPSS: Inklusionsfaktor 3 (minusdage), og Socialinklusion 2 (adfærd)+ Socialinklusion 3 (isolation) = Relation).