DET DANSKE

15. FEBRUAR 1974 - NR. 2

CO

,,v" ,

& ir«

DET DANSKE

HEDESELSKAB

■-O*

1 - ^■

#>"■ \

. -. . ■ - , - ■ -

J ; ⁿ

■ *

* W3~

; <- m

EJ

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

Laboratoriets

atomabsorpt ionsflam mespektrofotometer

Autoriseret af landbrugsministeriet til udførelse af jordbundsanalyser.

Ansvarlig i henhold til autorisationen:

civilingeniør J. Frederiksen

Kemiske og fysiske jordbundsanalyser Drikkevandsanalyser

Analyser af spildevand og vandløbsvand Analyse af kalk, mergel og brændselsstoffer I øvrigt mange arter

af kemiske og fysiske analyser

Spørg □

SPAREKASSEN

■ HUSK AT MELDE FLYT-

■ NING til postvæsenet! ■

A LHAMMERICH&CO

3 GRØNNEGADE 57 - 8000 ÅRHUS C

TELEFON (06)127155

MDSmUP/WIS

PINDSTRUP SPHAGNUM

leveres i følgende sortimenter og størrelser:

FIN... Poser å 430 l og 200 l MELLEMFIN ... Poser å 400 1 GROV ... Baller å 520 1 PINDSTRUP/PLUS, næringsberiget Poser å 200 1 LØS USORTERET ... Poser å 100 1 og

vognlæs, min. 25-35 m³ FÆRDIGBLANDING 1 ... Poser å 400 I

FÆRDIGBLANDING 2 ... Poser å 200 1

PINDSTRUP MOSEBRUG ^A/s

PINDSTRUP

8550 RYOMGAARD Tlf. (06) 39 61 00

. ^A/s DANSK FRØHANDEL

^^StRIFOLITJM - SILO

U Taastrup Tlf. (01) 99 0011 Grenaa Tlf. (06) 32 05 00 Randers Tlf. (06) 42 22 00 Nakskov Tlf. (03) 92 08 25 Køge Tlf. (03) 6511 43 Middelfart Tlf. (09) 41 04 00

-s

Drænrør

Mursten

Tagsten K 21

Romadæk

BOVLUND ^favorit

D E N N Y E B O V L U N D R Ø R P L O V S O M F A S T P L O V E L L E R M E D H E L A U T O M A T I S K

STE LØ

~r[Wa*

B o v l u n d - 6 5 3 5 B r a n d e r u p J . r e k v i r e r b r o c h u r e r h o s D e r e s f o r h a n d l e r e l l e r h o s : Telefon (048) 35233

Plovfabrikken

»BOVLU ND«%

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00 A/S N. SKYTTE

Stenvad Cementstøberi

Telf. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle ^ mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

<9 Tegn abonnement på # Hedeselskabets Tidsskrift #

Hulkjærhus Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV, LÆHEGN OG HAVE

LANDBRUGSRØR/m.fais.

spørg

GRINDSTED BETONVARE FABRIK

T E L E F O N (05) * 32 06 88

G.T. rør, landbrugsrør, brøndgods, kantsten, fliser, fundamentsblokke, specialvarer efter opgave

fornuftig

Vuy forsikring

NYE DANSKE LLOYD

Tlf. (01)15 0642 Lokalkontorer:

NYE DANSKE LIV

3*

Cl ".V ff *

-^Svt't<S

i

5*

if-

w

PVC-DRÆNRØR

altid på lager

Leveres omviklet med filter af fibertex, kokos eller træuld samt halm.

A/S MIDTSJÆLLANDS HALMVAREFABRIK

4380 Nyrup - Tlf. (03) 60 31 00

H U S K A T M E L D E F L Y T N I N G til postvæsenet!

når det drejer sig om

familie/service, lønkonto/service og de skatte­

begunstigede opsparingsformer - så tag Privat­

banken med på råd! - De vil opdage, at en moderne bank som Privatbanken yder effektiv service langt ud over det, man i almindelighed opfatter som bankservice.

PRIVATBANKEN

FOR V I B O R G O G O M E G N

FILIAL AF PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN A/S Set. Mathlasgade 15 . Telefon (06) 62 26 00 AFDELINGER I BJERRINGBRO. SKALS OG HALD EGE

Kornvalse til

landbrug

S MØLLESTENS-

engsko

Union Betonvarefabrik

A/S...Vojens (04) 54 13 30

umon

( 04 ⁾ 5413 30

GT-MogGT-Frør Fliser Kantsten Fundamentblokke

Brøndsten Delta systembrønde Landbrugsrør m/fals

SØNDERJYLLANDS CENTRALE FABRIK

Dir. K Kjaerulf priv... (04)85 12 44

Nr. 2

15. februar 1974 95. årgang

Hedeselskabets Tidsskrift

I nummer 2:

Urfugle-møde

Engelske urfugle-studier Læhegn i landskabs­

plejen

Vandplanlægning Dræning kan afskrives Marokko III

Fredning ved Arnborg Hedegård

Opdræt af karper Gevinst ved dræning Tilkendt sølvbæger

Møde om urfuglens bevarelse

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktschef J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

Målestation for vandfø­

ring. Hedeselskabet har i mere end 50 år syste­

matisk udført hydrologi­

Med tilplantningen og opdyrkningen af de store jyske hedestrækninger blev hedens smukke urfugl hjemløs, og kun på enkelte lokaliteter i Midt- og Vestjylland er der stadig så store sammenhængende hedestræk­

ninger, at en urfuglebestand har kunnet opretholdes.

For blot 15-20 år siden kunne der f. eks. iagttages store flokke af urfugle på den fredede 1200 ha store Kongenshus hede. Men siden er bestanden gået kata­

strofalt tilbage. I den periode er der ikke nyopdyrket nævneværdige hedearealer, så forklaringen på tilba­

gegangen må søges i andre forhold. Men hvor årsa­

gerne skal findes, er vist foreløbig et mysterium.

I et forsøg på at ophjælpe bestanden af urfugle i Kongenshus har Hedeselskabet og bestyrelsen for Kongenshus indbudt eksperter og interesserede til en forhandling i marts måned om de midler og metoder, der eventuelt kan bringes i anvendelse.

V

gård.

Dronningen pålagde formanden at bringe selskabets medlemmer og medarbejdere en hilsen med gode ønsker

Urfuglens krav til hederne belyst i engelsk bog

Lyngarealet må være i

„omdrift‘% hvis fuglene skal trives

Af skovrider L. Oppermann, Hedeselskabet

Et gammelt avisudklip faldt ud af The Lonsdale Library fra 1947, Vo­

lume III »Shooting by Moor, Field and Shore«, da bogen blev taget ned fra hylden, og dets svimlende tal - 112 grouse - nedlagt af King Edward den VII i en enkelt »såt« skærpede interessen for bogens kapitel om grousens naturhistorie og pleje.

I Storbritannien er der tale om to arter, the Ked Grouse (Lagopus Sco- ticus), skotsk rype, og the Black Grouse (tetrao tetrix), urfuglen.

Bogen beskæftiger sig primært med the Red Grouse, men da de to arters krav til omgivelserne (biotopen) stort set må være ens, kan visse generelle betragtninger formentlig have inte­

resse for vore hjemlige forhold.

Maveundersøgelser foretaget af

»The Grouse Disease Inquiry Com­

mittee« over en to-årig periode giver en ide om grousens foretrukne føde­

emner. - Hovedernæringen er grøn­

ne skud, blomster og frø fra den al­

mindelige hedelyng, men ellers er de fleste af hedens og mosens planter repræsenteret. Klokkelyng (blom­

ster), blåbær (skud, blade, blomster), tyttebær, melbærris (blomster, bær), revling (skud, blade, bær), pors (knop­

per som vinterføde), krybende pil (bladene meget eftertragtede), kær­

uld (blomster), rødknæ (frøene meget eftertragtede), mark-f ry tle (blomster og frø), børstesiv (blomster og frø), små svampe og sporehuse fra diverse mosser.

novices ro attempt *•

& the expedition.

RECORD BAG BY THE KING.

Fr I:

ri t 112 BIRDS BROUGHT DOWN

1 IN ONE DRIVE.

s:t

itft

■y /c

'll n- tg mik onds mi

.18 ik­ed gh (isn- rls 06 ir er

Since the King went off to Ihc moors for the .shooting this season, lie has worthily maintained his reputation of being the finest game-shot in Britain,

■*»**«V

T H E K I N G S HOOTING.

and one of the finest irr the world. He has -even eclipsed all his own previous records.

While he was ihe guest of the Earl of Softool at Abboysicad, Lancashire, the King, in one drive, accounted for no fewer than 112 birds. ^rJhi.s is the greatest individual bag lie has ever secured in one drive.

The royal shot is credited with other performances that have never been sur­

passed. Ho has taken four birds with successive shots, the fourth bird being hot before the first reached the ground, and lie has also taken two grouse ap­

proaching with a right and left, one overhead and two going away—five birds in all.

The King has marked the occasion of his latest record shoot by presenting Mr.

Robert Dickson, (ho Karl of Sefton’s head gamekeeper, with a gold watch.

ss F Fa

3r l

\ aC l

}

t t l( k c

(

j

2 4

Ung lyng i rigelige mængder er så­

ledes afgørende for en sund grouse- bestand.

De engelske undersøgelser viser og­

så, at det er afgørende for bestandens trivsel, at der er let adgang til rige­

lige mængder af hvidt kvartssand.

Eksempelvis skønnes en grouse-be- stand på et ca. 1200 ha stort areal at optage ca. 250 kg kvartssand årligt.

Kunstig tilførsel af kvartssand prak­

tiseres oven i købet på visse lokalite­

ter. Sandet udstrøs på stier og fåre- veksler, der lettere blæses frie for sne om vinteren.

Der synes endvidere at være en nær sammenhæng mellem fuglens sund­

hedstilstand og muligheden for let adgang til ung lyng. Manglen på sam­

me fremkalder et stigende antal til­

fælde af sygdommen strangylosis hos voksne fugle og coccidiosis hos kyl­

linger.

Periodevise afbrændinger med det formål at skabe partier med lyng af forskellig alder jævnt fordelt over et givet terræn er af vital betydning for fuglenes trivsel.

Betydningen heraf blev klarlagt si­

deløbende med, at det skotske høj­

land i midten af forrige århundrede for alvor blev »opdaget« af jagtbe­

gejstrede englændere, der i august måned tog med »The Northern Ex­

press« op til det skotske højland for at skyde kronvildt, fiske laks og frem­

for alt skyde grouse på de skotske heder.

Hidtil havde disse heder og høj­

mosers eneste indtægtskilde været fåreavl, og for at skaffe ny lyng til fårene foretog man periodiske af­

brændinger af normalt ca. 1/10 af

»græsningsarealerne« hvert år.

Efterhånden som jagtudlejning blev ret så profitabel en forretning, blev fåreavlen mange steder indskrænket eller opgivet, hvilket havde til følge, at heden ikke længere blev »plejet«

ved afbrænding, idet man naturligvis ikke havde nogen anelse om, at der var sammenhæng mellem grousens trivsel og lyngens periodevise afbræ- ding.

Resultatet udeblev ikke, fuglene kunne ikke længere finde tilstrække-

Lyng grønne skud

Lyng blomster, frø

Blåbær stilke, knopper

blade

Div.

(overvejende bær)

Januar 77 15 7 1

Februar 74 6 17 3

Marts 89 272 772 1

April 7872 1272 9

Maj 91 3 6

Juni 91 3 6

Juli 74 10 16

August 4972 972 6 35

September 6372 20 3 1372

Oktober 467₂ 26 5 2272

November 5472 2672 16 3

December 5672 25 1572 3

Gennemsnitlig

%-fordeling pr. år

70,41 10,83 8,75 9,92

ligt med føde, og bestanden gik kata­

strofalt tilbage. Kun de steder, hvor fåreavlerne selv havde beholdt jagt­

retten fandtes stadig en stærk be­

stand.

Konsekvensen heraf blev naturlig­

vis, at man efterhånden genoptog den periodiske afbrænding, men nu pri­

mært af hensyn til grousen.

*

Den traditionelle afbrændingsrota­

tion (1/10 af arealet pr. år), som prak­

tiseret af fåreavlerne, tilgodeser dog i virkeligheden heller ikke grousens optimale krav til biotopen. En rota­

tion på ca. 15 år skønnes derimod at være den optimale »omdrift«, idet fuglene, foruden den nye lyng hvorpå de kan furagere, kræver partier af ældre lyng, hvori de kan søge dæk­

ning for sne og regn, og her skal lyn­

gen være mindst ca. 6 år, før den kan yde den fornødne dækning, men på den anden side ikke ældre end ca. 15 år, hvorefter den bliver »træagtig«

og åben.

Men selv med en rotation på ca.

1/15 af arealet om året erkender man vanskelighederne ved at opnå den op­

timale tilstand, idet man inden for perioden 1. november - 10. april, hvor det i Skotland er tilladt at afbrænde hede, måske højst har en halv snes dage, hvor lyngen er tilstrækkelig tør. Skal afbrændingen praktiseres, som man mener den skal, for at virke optimal for bestanden, d.v.s. afbræn­

ding af flader på højst 0,2 ha jævnt fordelt over terrænet, svarende til ca.

1/15 af dette, skal der mobiliseres en arbejdsstyrke, man normalt ikke rå­

der over i Skotlands tyndt befolkede egne.

*

I vintre med stærkt snelæg, hvor det kan være svært for fuglene at finde føden, bevæger de sig over ret lange afstande, uden at der dog er tale om egentlige fugletræk.

Ringmærkning har vist, at fuglene ofte fjerner sig mere end 30 km fra det sted, hvor de blev mærket som kyllinger. Om det er de samme fugle, der vender tilbage til den oprindelige

u ,

'^,v‘***^y , 'IrøSfp:

*■

En velplejet skotsk hede. Lyngen er afbrændt over små flader (de lyse felter), hvilket sikrer, at der til stadighed, når samme teknik anvendes med jævne mellemrum, er rigelige mængder af passende føde til grousen.

26

lokalitet, eller om det er andre fugle, man næste sæson træffer på, er svært at sige. Men skotske erfaringer går ud på, at en hede affolket for fugle efterhånden vil blive fyldt op igen, idet fugle fra tilgrænsede områder med overproduktion vil brede sig som ringe i vandet og fylde den halv­

tomme hede op igen.

Denne mulighed har vi jo desværre ikke herhjemme hvor de enkelte ur­

fuglelokaliteter ligger så isolerede, at en bestandsudligning ikke er mulig, og hvor trækkende fugle i vinter­

halvåret har vanskeligt ved at finde egnede lokaliteter uden for deres op­

rindelige terræn.

Læhegn indgår på markant måde i landskabsplejen

- Læhegnene i Jylland indgår på en mar­

kant måde i landskabsbilledet, og Miljø­

ministeriet ser meget positivt på den egns­

vise læplantning i de egentlige landbrugs­

områder. Men hvis hegnene krydser egent­

lige naturparkområder, vil ministeriet ger­

ne med ind i planlægningen, sagde fuld­

mægtig i Statens Landskabskonsulentvirk­

somhed A. Bondo-Ander s en, da han talte om landskabspleje og landskabsplanlæg­

ning ved mødet, som Læplantningsudvalget for Ribe amt holdt den 24. januar i Varde.

Direktør K. Sandahl Skov, Hedeselska­

bet, påpegede, at landbruget har følt sig i defensiven i relation til den overordnede landskabsplanlægning. Dette modsætnings­

forhold har desværre også givet sig udslag i løsningerne. Vi må ikke overse, at det æstetiske begreb er mangeartet, og at bon­

den har den indstilling, at kulturlandska­

bet er smukt. Landbruget har tillige følt, at der gribes ind i dets dispositionsret.

Og hvor stort er det behov, der ligger til grund for naturforvaltningsproblematik­

ken? Hvor stort et areal skal der egentlig være til disposition, da der allerede er meget store områder til rådighed for re­

kreation. Man må gøre sig klart, at man ikke kan lave landbrug om til et museum.

Landbrug er noget dynamisk, der må kun­

ne ændres fra år til år. Et levedygtigt landbrug forudsætter derfor en fri dispo­

sitionsret.

Det er ulige sværere at holde et land­

skab åbent. I Sverige er man kommet til den erkendelse, at hvis man skal holde et landskab frit for selvopvokset skov, skal der bo mennesker på stedet.

A. Bondo-Andersen erklærede sig enig i, at dispositionsretten skal bevares i de egentlige landbrugsområder.

Gårdejer H. Vesterager, Loft, anførte, at de egentlige landskabsområder også skal plejes, og mente, det var rimeligt, at der blev givet statstilskud til fornyelse af læ­

hegn i lighed med det, der gives til rekrea­

tive områder.

Gårdejer Jens Henneberg, Kvong, syntes, det skortede på en fornuftig dialog mellem de implicerede parter, landbefolkningen og bybefolkningen. Han syntes også, at fred­

ningsmyndighederne var dårlige sælgere, der hænger sig for meget i småting. Husets udseende, farve m.v. må kunne afgøres af folk selv.

Konsulent Frode Olesen, Skanderborg, efterlyste fra Miljøministeriet en tilkende­

givelse af, at man omfatter læplantning som aktiv landskabspleje og derfor må have større støtte fra staten.

*

I en beretning fra Læplantningsudvalget for Ribe amt fastslås det, at initiativet til læplantning stadig er den enkelte lods­

ejers egen sag. Interessen for læplantning er usvækket, og der har været næsten enstemmig tilslutning til den kollektive læplantning, som Hedeselskabet har iværk­

sat i Ribe amt.

De økonomiske forhold er afgørende for, hvor hurtigt planlagte plantninger kan gennemføres. Konsulent Frode Olesen har opgjort det mest påtrængende jyske behov til 10.000 km 3-rækkede hovedhegn. En statistik for de sidste 10 år viser, at Hede­

selskabet i gennemsnit har plantet, hvad der svarer til 350 km 3-rækkede hegn om året. For en række læplantningslaug i Ri­

be amt har Hedeselskabet i det forløbne år ryddet 52 km gamle granhegn, plantet 194.000 planter i 3-rækkede hegn, 370 km lærækker er holdt rene, og 197 medlem­

mer har plantet 61.000 planter.

Hedeselskabet udfører vandplan­

lægning for Vejle amt

fremtidige vandforsyning mest hen­

sigtsmæssigt kan baseres på offent­

lige vandforsyningsanlæg«,

Endvidere bestemmes det i den nye miljølov (lov nr. 372 af 13.6.73) § 18 og 21, at tilladelser til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, skal meddeles af amtsrådet, ligesom pri­

mærkommunernes samlede planer for spildevandsanlæg og rensningsforan­

staltninger i kommunerne skal fore­

lægges amtsrådet til godkendelse.

For at imødekomme disse krav, der

Vejle amtsråd har i december 1973 anmodet Hedeselskabets kulturtek­

niske afdeling om at forestå udarbej­

delsen af en oversigtlig vandplanlæg­

ning i samarbejde med Vejle amts vandinspektorat.

Baggrunden for denne henvendel­

se er bestemmelserne i den nye vandforsyningslov (lov nr. 373 af 13.6.73), hvor der stilles krav om, at amtsrådet forestår en vandplanlæg­

ning:

»Amtsrådet iværksætter med bi­

stand af kommunalbestyrelserne un­

dersøgelser over de vandmængder, der vil være til rådighed for kommu­

nernes vandforsyning. På grundlag heraf udarbejder amtsrådet planer for den fremtidige vandforsyning in­

den for amtskommunens område un­

der hensyntagen til den igangværen­

de eller forventede udvikling. I pla­

nerne skal der tages stilling til, i hvil­

ket omfang og i hvilken takt den

•X/'-S'Æ ^\

Et vigtig led i vandbalanceundersøgelser er målingen af nedbørsmængder. Nedbø­

ren bestemmes ved daglig aflæsning af regnmåler og kontinuerligt på pluviograf.

2 8

£

sisjfcfc

fea

■

•S V?

*S ■

-«^Hgjp>v ,VV

Målestation i vandløb, der kontinuerligt registrerer afstrømningen fra oplandet og samtidig udtager vandprøver, der analyseres for indhold af næringsstoffer, d.v.s. de or­

ganiske stoffer, der under nedbrydning tærer på vandets iltindhold, og de uorganiske forbindelser, der fremkalder eutrofiering (overernæring) i vandløb og søer.

forudsætter øget viden, har amtsrå­

det ønsket at få udført en vandplan.

Denne skal skaffe et overblik over foreliggende oplysninger om vandfor­

holdene i Vejle amt, og der skal på grundlag heraf udarbejdes prognoser og oversigtsplaner for den fremtidige vandforsyning og spildevandsbehand- ling. Endvidere skal der stilles for­

slag til videregående undersøgelser,

hvor sådanne måtte være nødvendige.

Arbejdet udføres i samarbejde mel­

lem distriktskontoret i Kolding og Hedeselskabets hydrometriske under­

søgelser, der på baggrund af mere end 50 års målinger af afstrømninger i de danske vandløb m.v. har et vær­

difuldt grundlag netop for sådanne undersøgelser.

M. Høst-Madsen.

Hedeselskabets årsmøde 1974

Hedeselskabets årsmøde 1974 holdes den 25. og 26. juni på Hotel Hvide Hus i Aal­

borg. Mødet slutter med en udflugt til Tolne skov og Store Vildmose.

Gunstige regler for afskrivning på drænings­

anlæg

Hvis en ejendomskøber betaler vederlag for dræningsanlæg, kan han genoptage afskrivningen, og sælger beskattes ikke af denne avance

Af afdelingschef S. Sunesen, Hedeselskabet i Odense

Når selvangivelsen skal udfyldes, er afskrivningsreglerne højaktuelle,men det er de da i øvrigt også resten af året, f. eks. når nye grundforbed­

ringsarbejder skal planlægges.

Tilskudsmulighederne har tidligere spillet en rolle under sådanne over­

vejelser, men der er noget, der tyder på, at vi for stedse har sagt farvel til statstilskuddet til grundforbedrings­

arbejder.

I hvert fald rummer det forslag til Lov om grundforbedringslån, som landbrugsministeren den 11/1-74 fo­

relagde for folketinget, ingen bestem­

melser om statstilskud.

Derimod skal man i henhold til for­

slaget stadig kunne få fortrinsberet­

tigede grundforbedringslån, og det vil sige, at finansieringen af grundfor­

bedringsarbejderne med fordelagtige lån stadig er sikret, uden at ansøge­

ren selv skal præstere nogen kon­

tant ydelse, og i reglen også uden at

øvrige panthaveres samtykke skal indhentes.

Man kan spørge, om der nu - efter statstilskuddets bortfald - vil blive drænet mindre i Danmark end hidtil.

Det ville være uheldigt, for så vidt som der i forvejen drænes alt for lidt til at holde den del af produktions­

apparatet - som afvandingssystemer­

ne udgør - intakt, men det sker nok heller ikke.

De forhøjede produktpriser og den heraf følgende forbedrede rentabili­

tet i dræningen vil trække til den an­

den side, og det samme vil afskriv­

ningsreglerne. For de er stadig gun­

stige, og nu kan man så også afskrive på den del af udgiften, som statstil­

skuddet hidtil har dækket.

Hvis man kan bringe sit afvan­

dingssystem til at fungere tilfreds­

stillende ved forbedret vedligeholdel­

se, vil det i reglen være langt det bil­

ligste, og i så fald kan udgiften hertil naturligvis afholdes som driftsudgift og afskrives over indtægten i det år, udgiften er afholdt.

Et godt hjælpemiddel til forbedret vedligeholdelse af drænsystemer har man i de efterhånden velkendte høj- tryks-rørspulere, som blandt andet kan være overordentlig effektive o- verfor okkeransamlinger i drænled­

ninger.

*

Kan problemet kun klares ved eta­

blering af et nyt drænsystem, er der tale om et egentligt grundforbed­

ringsarbejde, som kan finansieres ved et grundforbedringslån, og som må afskrives over indtægten med F10 årligt - i øvrigt uanset om udgiften er finansieret ved lån eller afholdt over driften.

Det vil i realiteten sige, at jo højere marginalskatten er, des billigere bli­

ver dræningen, men det vil også sige, 3 0

at man ved større grundforbedrings­

arbejder må afpasse andre afskriv­

ningsberettigede investeringer efter, at der også bliver plads til afskriv­

ning af grundforbedringsudgiften.

Disse forhold er velkendte, men det er nok knapt så almindelig kendt, at et afvandingsanlæg under visse for­

hold kan afskrives mere end én gang.

Det kan f. eks. ske, hvis man overta­

ger en ejendom, hvis tidligere ejer har etableret et nyt dræningsanlæg og afskrevet det fuldt ud.

Det fremgår af Statens ligningsdi­

rektorats besvarelse af en fore­

spørgsel fra en lokal ligningsmyn­

dighed, at den nye ejer kan genop­

tage afskrivningen, hvis - som det anføres - »det anses for sandsyn­

ligt, at købesummen for ejendom­

men indeholdt et vederlag for de ved ejendomsoverdragelsen over­

tagne dræningsanlæg. Det herefter fastsatte beløb kan afskrives over

anlæggets restlevetid på erhvervel­

sestidspunktet« .

Det kan altså være en fordel for køberen, hvis der i slutseddelen - el­

ler endnu bedre i skødet - fastsættes et beløb for overtagelse af drænings­

anlægget, og det skulle ikke komme sælgeren til skade, for så vidt som ligningschef Moritz Hansen i sin bog Indkomstopgørelse for landbrugere anfører: »Hvis det ved salget af ejen­

dom må antages, at der opnås en for­

tjeneste i forhold til den nedskrevne værdi af dræningsanlægget, kan der ikke hos sælgeren finde nogen be­

skatning sted af denne avance«.

De pågældende bestemmelser har medført, at Hedeselskabets grundfor­

bedringskontorer modtager en del an­

modninger om bistand ved fastsæt­

telse af en rimelig købesum for dræ­

ningsanlæg i forbindelse med ejen­

domshandler og ved vurdering af af­

vandingsanlæggets restlevetid.

Pw* ■,

Mk

m

S?

IB mm

m

Lån til grundforbedring er en afskrivningsberettiget investering.

Vinflasken proppes til med bark fra korkegen

Skovrider Ib Green, Hedeselska­

bet, som var leder af et forst- projekt i Marokko, skriver om

landets skove med korkeg

Korkegen (Quercus suber) dækker i Marokko et areal på ca. 425.000 ha, som bortset fra ganske ubetydelige, spredte bønderskove tilhører staten.

Det marokkanske statsskovbrug er således den største besidder af kork­

egeskov i verden, den største produ­

cent af kork og ejer af verdens stør­

ste korkegeskov, Mamoraskoven, op­

rindelig med ca. 106.000 ha korkeg, og i dag ca. 88.000 ha.

Det skal dog siges, at Portugal har det største korkegeareal, nemlig 600.000 ha, men fordelt på mange eje­

re. Dernæst kommer Algeriet med 450.000 ha, Spanien 340.000 ha og re­

sten af de i alt 2 mill, ha korkegeskov fordelt på de øvrige Middelhavslande.

Korkegen i Marokko vokser i vidt forskellige klimazoner med en årlig nedbør varierende fra 400 mm til 1600 mm og på jordbund fra det mag­

reste sand i Mamora til jorder på sandsten, skiffer og granit. Vi finder den ved kysten, på højsletterne og i

bjergene. Det ejendommelige ved korkegen er som bekendt, at det yderste barklag kan skrælles af ind til korkvækstlaget, hvorefter der dan­

nes et nyt korklag.

Det er klart, at denne høst af kor­

ken må udføres med yderste omhu for ikke at beskadige vækstlaget. Det er kun i en ganske kort periode under saftstigningen, normalt i juni måned, at skrælningen kan udføres. Der kræ­

ves derfor et vældigt opbud af mand­

skab for hurtigst muligt at få tilende­

bragt årets »kampagne«, som uhel­

digvis ofte falder sammen med korn­

høsten, når denne er forsinket på grund af køligt og regnfuldt forår.

Den første skrælning foretages, når træerne har opnået en diameter i brysthøjde på 22 cm - svarende til 70 cm i omkreds - målt på korken.

Denne dimension nås i Marokko, når træerne er mellem 20 og 60 år gamle.

y * •

mm

m-\.. *

V :

Wm

Fra Mellem Atlas, hvor der produceres hun-kork af meget fin kvalitet.

3 2

m %

' .

i • ; >

m

. J*S

**

PV

1>#

v<

3»_.

Ung korkeg i god vækst. Den første skrælning er foretaget. Læg mærke til den kraf­

tige vegetation i skovbunden, som giver gode græsningsbetingelser. Timeksaouine.

Den første kork, som skrælles af træ­

erne, kaldes han-kork. Den er kun anvendelig i pulveriseret form til i- blanding med andre materialer f. eks.

lim til presning i plader til gulvbe­

lægning, isolering m. m. I løbet af 9-14 år dannes en sårkork, som kal­

des hun-kork eller reproduktions­

kork, hvis tykkelse helst skal være mellem 24 og 36 mm. Det er denne kork, som bruges til propper.

*

Man kan naturligvis ikke barbere et træ fuldstændigt for kork, uden at det dør. I Marokko har man ved plan­

lægningen for hver skov bestemt en skrælningsfaktor, som ligger mellem 1,5 og 2,5, hvilket betyder, at træet skrælles indtil en højde, som ikke overstiger fra 1,5 til 2,5 gange træets omkreds målt på korken i brysthøjde ved førstegangs skrælning og målt på

han-korken lige ovenfor hun-korken ved senere skrælninger. Disse fakto­

rer er forsigtigt ansat, og flere un­

dersøgelser tyder på, at man på de bedre lokaliteter uden større fare kan gå højere op. Det ses umiddelbart, at hæver man faktoren fra 1,5 til 2 vil høstudbyttet blive indtil 30 pct. stør­

re.

Der skrælles normalt 5 til 7 gange, d.v.s. indtil træet har opnået en al­

der på ca. 120 år, på hvilket tidspunkt man mener foryngelse bør finde sted.

Den foregår ved stævning af træer­

ne, hvorefter der dannes stødskud, og ved at lade et antal af de bedste træ­

er blive stående som frøtræer. Det er bl. a. planlæggerens opgave at udfær­

dige hugst- og skrælningsplaner, så­

ledes at naturskoven inden for e t af­

grænset distrikt får en jævn alders­

klassefordeling.

Som så mange naturprodukter (uld, bomuld, skind m.v.) har korken haft en periode efter 2. verdenskrig med vigende priser på grund af faldende efterspørgsel. Dette gælder særlig hun-korken, idet man fandt andre materialer til erstatning af korkprop­

pen, bl. a. plastik og metal.

Da forstprojektet i Marokko star­

tede i 1968, var man i Marokko af den opfattelse, at det gjaldt om hur­

tigst muligt at ændre driftsformen for korkeg fra højskovsdrift med ho­

vedvægten på produktion af hun-

jm

i ^{1 1 1}

»jnriiTzr:

m^Æ' * - ** , J

•%s

M

øø

En af de få franske overskovfogeder, der endnu var i Marokko, M. Leblanc, forkla­

rer, hvorledes hun-korken klassificeres ef­

ter kvalitet. Korken transporteres på æsler og muldyr fra skrælningspladsen til bil­

fast vej. Derfra med lastbil til korkdepot, hvor den stables i lange stakke, så køberne kan vurdere varen, der udbydes på auk­

tion i februar.

kork til lavskovsdrift, hvorved der kun produceredes han-kork i kort omdrift, idet priserne for den sidst­

nævnte havde været stærkt stigende, mens priserne på hun-kork var jævnt faldende.

Men lykkeligvis gik det med kor­

ken som med ulden og bomulden.

Man opdagede, at erstatningsmateri­

alerne ikke var idel lykke. En god år­

gangs-vin, som skal lagres på flaske, skal have korkprop for at kunne ån­

de. Allerede ved forstprojektets af­

slutning i 1972 var efterspørgslen på kork større end produktionen, hvil­

ket bl. a. skyldtes meget store ind­

køb fra østlandene, ikke blot til frem­

stilling af korkpropper, men vel nok mest til industrielle formål. Priskur­

ven ændredes påny til fordel for hun­

korken, så vi heldigvis undgik at slagte de smukke gamle bevoksnin­

ger.

*

Men, hvad med veddet? Kan det ikke bruges til noget? I den lokale husholdning er det meget efterspurgt.

Det anvendes til husbygning, til red­

skaber, bl. a. træplov forsynet med en jernplade og til trækulssvidning. Un­

der omtalen af korken har jeg ikke nævnt, at den stedlige befolkning bruger korkrør (kaldet »kanoner«) som bistader. Nyere undersøgelser har vist, at veddet kan anvendes til fremstilling af cellulose, og man har forhandlet med cellulosefabrikken ved Mamoraskoven om at supplere eucalyptusleverancerne med kork­

egeved.

Endelig må vi ikke glemme, at korkegeskoven er ideel som græs­

ningsskov, tilstrækkelig lys og åben for en frodig undervækst af urter og buske. Forstprojektet beregnede, at værdien af græsningen var af om-

3 4

m

&

El

ÉH ■ ; ase* ^ BH •**.

• * '

■Jø*. * ~_{* >} ^w * ^ _{- r i #} ^{■w m' ? , *} . • " "■ *r -

Fra denne skovningsplads i Timeksaouine ses i forgrunden en kulmile, som er klar ti]

at blive antændt. Bagved til venstre en kulmile under opbygning.

trent samme størrelsesorden som ved- og korkproduktionen.

Det har fra forstligt hold i Dan­

mark været sat et stort spørgsmåls­

tegn ved det rimelige i, at man støt­

tede et projekt, som beskæftigede sig hovedsagelig med kork, et produkt, som man mente ikke havde nogen større fremtid. Det er derfor glæde­

ligt i dag at kunne sige, at for Marok­

ko er korken stadig af stor økonomisk betydning. Den beskæftiger mange tusinde mennesker, såvel i skoven som på fabrikkerne, og da størstepar­

ten eksporteres giver den en velkom­

men indtægt i fremmed valuta. Hidtil har man hovedsagelig eksporteret det rå produkt, men man kan sikkert vente en yderligere udbygning af den marokkanske korkindustri, så der skabes flere arbejdspladser samtidig

med, at eksportværdien stiger for de forædlede korkprodukter.

Skovrider Ib Green har tidligere skrevet om Marokkos skove i Hede­

selskabets tidsskrift. Det var i nr. 3 1973 og nr. 1 1974.

40 år ved

Hedeselskabet

Følgende medarbejdere har nævnte dato været ansat ved Hedeselskabet i 40 år:

1. marts: Distriktschef Alfred Madsen, Næstved.

10. marts: Overkonstruktør Henning Mad­

sen, Videbæk.

15. juli: Distriktschef V. V. Knudsen, År­

hus.

1. oktober: Kontorleder P. Ditlev Petersen, Viborg.

Den prikkede linje på kortskitsen angiver grænsen for det område, Hedeselskabet

har ladet frede.

S k j e r n å

H e s s e l v i g

E n g g å r d

R i n d a

//

/ /

ifarn

o<1X100: ij____

S k j e r n å

S a n d f e l d - H e s s e l v i g k a n a l

1:10000

Hedeselskabet freder areal ved Arnborg Hedegård

Den 3. december 1973 blev der afsagt fred­

ningskendelse for et 18 ha stort areal un­

der Arnborg Hedegård, der blev erhvervet af Hedeselskabet i 1972.

Ejendommen ligger smukt i Skjernåda- len syd for Arnborg kirke. Allerede inden købet havde Hedeselskabet forespurgt fredningsplanudvalget for Ringkøbing amt, om der i givet fald var interesse for at frede de egnskarakteristiske arealer langs

Skjernå og omkring Rind å’s udløb i åen.

Amtmand A. Bach, der er udvalgets for­

mand, meddelte straks, at det ville være meget ønskværdigt at få gennemført en fredning i dette område, der hvert år be­

søges af et stort antal mennesker.

Fredningsplanudvalget udarbejdede der­

efter et forslag til en aftale om fredningen.

På Hedeselskabets foranledning blev pla­

nen udvidet til også at omfatte fjernelse af nogle nåletræsplantninger, der var an­

lagt ude i ådalen. I aftalen indgår endvi­

dere en bestemmelse om, at arealerne skal plejes på en sådan måde, at landskabsbil­

ledet bevares.

På de fredede arealer, der vil blive af­

mærket, er gående færdsel og ophold til­

ladt. Nogle af arealerne indhegnes og an­

vendes til afgræsning, men hegnene for­

synes med låger eller led. Fiskeriet i ålø- bene er fortsat privat. Det var indtil 1.

oktober udlejet til en sportsfiskerforening.

Efter forslag fra fredningsplanudvalget er der ydet en erstatning for ulemper og rådighedsindskrænkninger på 1500 kr. pr.

ha. *

Hedeselskabet købte Arnborg Hedegård af Opdyrkningsselskabet af 15. Maj 1937, som blev oprettet af medlemmer af Mo- 3 6

r , • ■

i i

V • '

c

i _m

%

m @1

Sandfeld-kanalen går gennem Arnborg Hedegårds jorder. Billedet viser et stemme­

værk i et andet afsnit af kanalen.

saisk Trossamfund. Ejendommens samlede areal er 87 ha.

Greengården, som var ejendommens tid­

ligere navn, var engang et af egnens an­

sete landbrug, men var forsømt, da Op­

dyrkningsselskabet købte det. Den sidste ejer, Jacob (Green) Jacobsen, der var en begavet og belæst mand, havde mange in­

teresser ved siden af landbruget. Efter for­

ældrenes død boede han alene på gården.

Besætningen bestod af to køer og en 22-

årig hest, da han solgte gården. Han så stort på at få muget ud i stalden, og ef­

terhånden lå gødningen så højt, at hesten kun med besvær kunne trækkes til og fra sin bås.

Til sidst var der kun ét beboeligt rum i

stuehuset, og det oplystes med elektricitet fra en vindmølle, som Jacob Green selv havde konstrueret. Bygningerne er for­

længst revet ned, og kun en tomt og lidt trævækst angiver, hvor den gamle gård lå.

A - 7

Her hvor Rind å mødes med Skjern å lå Greengården, den senere Arnborg Hedegård.

Til venstre skimtes vindmøllen, som Jacob Green byggede. Ifølge fredningskendelsen skal der være parkeringsplads på den gamle gårdtomt.

Karpeopdræt til at vedlige­

holde søer og vandløb

I tilgift kan opdræt af karper måske også blive en

indtægtskilde

Af distriktschef O. Kirk Jacobsen, Hedeselskabet i

Videbæk

Karpefamilien er blandt de største inden for ferskvandsfiskene og tæller af medlemmer så bekendte arter som guldfisk, skaller, brasen, grundling, løje og elrits.

Karpen er ikke af dansk oprindel­

se, men stammer fra Østasien, hvor­

fra den i tidernes morgen er vandret til middelhavslandene. »Vandret« er nok så meget sagt, flyttet er sikkert bedre udtrykt, da man formoder, at romerne har æren for det sidste store

»flyt« på grund af karpens lækre kød og muligheder for at opdrætte den i damme.

Til Danmark er karpen kommet i historisk tid. For mere end 400 år si­

den indførtes den som damfisk til jy­

ske og sjællandske godser samt til ri­

gets ejendomme i Nordsjælland. Her findes den endnu enkelte steder, mest i voldgrave om de gamle herregårde, hvor den lever en vildtfisketilværel- se. Sjældnere findes den i egentlige karpedamme anlagt til formålet med yngleopdræt, fodring og pleje, som det endnu er tilfældet ved Gråsten slot.

*

Karpens indførelse til Danmark

Spejlkarpen er den mest opdrættede karpe i Europa.

3 8

skyldtes især, at dens kød var anset for en meget fin spise, og at man kunne få den friskfanget det meste af året, hvilket i en tid uden frys og køl har haft stor betydning.

I enkelte perioder siden da har kar­

peopdræt i rigtige damme været af betydelig størrelse med eksport over­

vejende til Tyskland. Men efter sid­

ste krig er det gået næsten i stå, fordi Danmark ligger på karpens termiske nordgrænse og dermed giver for rin­

ge og usikker produktion efter de gamle fodringsmetoder, og fordi ar­

bejdskraften i de andre karpeprodu­

cerende lande i Europa har været så billig, at vi ikke har kunnet konkur­

rere på prisen; men derimod nok på kvaliteten.

Yderligere medvirkende til stands­

ningen er prisen på egnede arealer til anlæg af karpedamme, da den her i landet er alt for høj til at kunne be­

tales af den afkastning, karpeopdræt­

tet kan præstere. Anderledes forhol­

der det sig endnu i nogle midteuro­

pæiske lande og f. eks. i Rusland og på Balkan, hvor man har store salt­

stepper, der ikke kan bruges til land­

brugsdrift, men nok til karpedamme,

når de fornødne vandmængder er til stede.

*

Karpen er som nævnt en decideret varmtvandsfisk, og Europas store karpebrug findes da også i de varme klimater som

Ukraine m.v.

i Rusland m. ca. 400.000 ha damflade Frankrig m. ca. 100.000 ha damflade Tjekkoslo­

vakiet m. ca. 50.000 ha damflade Ungarn m. ca. 20.000 ha damflade

Den samlede verdensproduktion af karper var i 1960 ca. 200.000 tons, men heraf ligger en stor del i Asien.

I Ungarn produceredes i 1960 ca.

5000 tons spisekarper eller gennem­

snitlig ca. 250 kg pr. ha. Til sammen­

ligning tjener, at vi her i Danmark i de senere år har produceret ca. 12.000 tons spiseørreder i et damareal på ca.

700 ha eller gennemsnitlig ca. 17.000 kg pr. ha. Forklaringen herpå er den intensive fodring af ørreder og den biologiske forskel på de to fiskear­

ter, men endelig også, at man i de nævnte lande hovedsagelig baserer

7)

i

I Europa opdrættes Skælkarpen kun i mindre grad.

5fi*" &ffcj » '

m n—y

Legedam med græsvækst før vandpåfyldning. Hunnerne lægger indtil 150.000 æg pr.ki- lo kropsvækst, og æggene fæstnes til plantestænglerne.

karpeopdrættet på naturnæring, hvor man* ved gødskning af damarealer un­

der tørlægning, dels med husdyrgød­

ning, dels med kunstgødning frem­

mer en plantevækst på dammenes bund, hvorpå krebsdyr, snegle, orme og larver kan udvikle sig, dyr, der sammen med myggelarver er karpens hovednæring i naturtilstand. Den kan også fordøje stivelsesholdige frø som majs, byg, havre, rug og hirse, hvilke i vid udstrækning bruges som til­

skudsfoder til naturnæringen ved di­

rekte fodring i dammene.

Karpens fordøjelsessystem (ingen syre i mavetarmen) tillader den ikke at fordøje cellulose, og den går nor­

malt uden om de højere vandplanter og deres rødder (se dog om græskar­

per senere).

*

Karpen er gennem forædling og udvalg i årenes løb opspaltet i mange racer, af hvilke kun spejlkarpen har betydning på det europæiske marked,

mens skælkarpen endnu er førende i Asien. Som det ses af billedet er spejlkarpen en kort, høj fisk med lille hoved og stor kødfylde, med én eller flere skælrækker bevaret på hver si­

de, hvorved den er let kendelig fra sine slægtninge. Den kan blive indtil 100 år gammel og veje 15-20 kg, men om den - som det fortælles - kan få mos på ryggen, må stå hen.

Karpen bliver kønsmoden i en al­

der af 3-4 år - i nogen grad afhængig af fødetildelingen. Når vandet har en temperatur på ca. 15° Celsius, lægger hunnen en ægmængde svarende til ca. 150.000 stk. pr. kg af dens krops­

vægt. Æggene er klæbrige og fæstnes på vandplanter, græsstrå eller lignen­

de, hvorefter de befrugtes ved, at hannerne under megen piasken over­

gyder æggene med mælk.

Æggene klækkes i løbet af 4-5 da­

ge, og de små fiskelarver lever af blommesækken i ca. 8 dage, hvoref­

ter de må ud i kampen for tilværel­

sen.

4 0

Avl og opdræt af karpen har gen­

nem århundreder, over alt i Europa, været gennemført efter omtrent sam­

me mønster uden store udsving i hen­

seende til fodring og drift, skønt en intensiv overvågning og bistand fra fiskeribiologer og -videnskabsmænd har fundet sted. Om intet andet fi­

skerierhverv findes en så righoldig litteratur og er holdt så mange kur­

ser.

Tre hovedtræk i de brugte metoder for avl og opdræt er følgende:

1. Omkring midten af maj indsættes mo­

derfiskene - f. eks. 2 hunner og 4 han­

ner pr. dam - i specielle græsbevok­

sede, lavvandede »legedamme«, hvor æggene lægges og befrugtes, hvorefter moderfiskene påny fjernes, da de el­

lers æder æg og larver.

Æggene klækkes, og den spæde yn­

gel opholder sig i dammene i ca. 3 uger, hvorefter de flyttes over i større ligeledes lavvandede damme, hvor de går resten af sommeren

2. Om efteråret flyttes de nu 30-50 gram store ungfisk til rengjorte vinterdam­

me med større vanddybde og gennem­

strømning, hvor de står helt nede i mudderbunden i en dvaleagtig til­

stand, hvoraf de helst ikke må for­

styrres, f. eks. ved skøjteløb.

3.1 2. forår udfiskes de, sorteres og sæt­

tes i større, lavvandede damme, hvor de fodres hele sommeren med majs, byg eller andet korn som tilskudsfo­

der til dammens naturnæring og opnår en vægt på 300-500 gram.

4.1 2. efterår sættes de påny i dybe vin­

terdamme.

5.1 3. forår igen i store damme til sidste fodringsfase, hvor de gerne skulle nå en stykvægt på 1,0-1,5 kg, hvilket er den foretrukne størrelse i køberlande­

ne. De tages herefter hjem i leverings­

damme med gennemstrømning af rent vand for at fjerne muddersmagen og leveres derefter til køberne i løbet af vinteren. Karper er stadig en foretruk­

ket julespise i Midteuropa.

Af opstillingen 1-5 fremgår, at sommeropholdet foregår i lawande-

;

■

-h;.. •>

m

• .. mm

Fodringsdam - midt i søen ses en fodrings automat.

m

* ^T

ff :: ■

' i Kom p

*«*■*

^■lÉå-

%■’-..£ **⁴ - ’■ ■ $?:

■ S * x *

aRSf«

-

■ , ^:>

•igjjVf*

gfefs: ranwtS^: røl

mmm

ti ^mz ®ra&t§5Éii^-

m.

:*'j 'Æ

Fødekanal til overvintringsdamme.

de, letopvarmelige damme og vinter­

opholdet i damme med dybere vand og god gennemstrømning.

Det første skyldes karpens varme­

behov ved forplantning og vækst. Det sidste dens behov for ro og passende iltforsyning under vinterdvalen, samt sikring mod bundfrysning af dam­

mene.

Er vandtemperaturen ikke ca. 15°

Celsius i midten af maj, kan fiskene ikke gyde, og der kommer til at mangle en årgang. Tilsvarende med ædelysten i sommerhalvåret. Den er størst ved vandtemperatur ca. 23°

Celsius og ophører ved henholdsvis 6-8 og 28-30° Celsius.

Trods al omhu med fodring, sorte­

ring og pleje, rensning af damme og skift til nye er der med de gammel­

kendte metoder kun opnået afkast- ninger på 250-900 kg karper pr. ha/år, hvilket med en øjeblikkelig salgspris på 7-8 kroner/kg ikke er lønnende for

en dansk produktion. Avl af korn på et tilsvarende areal vil her kunne hjembringe en betydelig højere net- toafkastning.

*

I ørreddambruget er man her i lan­

det for ca. 10 år siden gået over til at anvende højkoncentreret proteinfo­

der i pilleform som alenefoder i sta­

digt stigende omfang. Først og frem­

mest til ungfisk, men anvendelsen breder sig i vidt omfang også til stør­

re fisk.

Fabrikanter af fuldfoder (piller) har skelet over hegnet til karpebru­

gene, idet man - lokket af kæmpean­

læggene i Midt- og Sydøsteuropa - ser helt andre fortjenstmuligheder end ved fremstilling af tørfoder til ørreder.

Firmaer og statslige forsøgsstatio­

ner har derfor anstillet forsøg her­

med og fundet afkastninger på op til 3000 kg karpekød pr. ha/år ved auto- 4 2

matfodring med pendulapparater, hvor karperne selv tager den foder­

mængde, de ønsker, og ingen tror, at det er toppen.

Ved overgang til fuldfoder og den­

ne fodringsmåde har man yderligere vundet et år, idet karperne nu - i to vækstsæsoner - har nået en stykvægt på 1,0-1,5 kg, som tidligere opnåedes efter tre sæsoner. Omløbstiden er af­

kortet med 1/3, man har 1/3 af sit an­

læg fri til yderligere produktion, og hvad det betyder, ved alle kyllinge- og s vineopdrættere herhjemme.

Herudover forsøger man at frem­

me såvel forplantningen som yngel­

væksten i det første halvår af kar­

pens liv ved hormonbehandling, kun­

stig befrugtning samt klækning i in­

dendørs bassiner og ved at hæve vandtemperaturen i denne periode.

På Max Planck-instituttet i Ah- rensburg ved Hamburg har man på

12 måneder opdrættet karper til en vægt af 1,5 kg, hvilket forrykker grundlaget for alle tidligere rentabi­

litetsberegninger. Det kræver en sup­

plering med overdækkede bassiner, hvor karpens gydetid forrykkes ca.

1/2 år, hvor yngel og ungfisk holdes inden døre, indtil solen igen står højt på himmelen, hvorefter de eksiste­

rende damsystemer kan anvendes u- ændret i den varme sommerperiode.

Det er fremtidsperspektiver - ikke særlig fjerne - som åbner mulighed for, at vi også her i Danmark kan del­

tage i dette opdræt med økonomisk gevinst.

Forhøjelsen af energiprisen må selvfølgelig tages i betragtning, men karperne har et meget lille vandfor­

brug, og med rensning og returpump­

ning af vandet er der gode mulighe­

der for besparelser.

Indførelse af græskarpen eller græsfisken til Europa (den stammer

v.

i.-SatÉr!'*

m

MM

- —.VI,

■ ^

+Æ. _ar *v. />„ ■ ■■

..

...„

Wwm_{<•- • -}

V

iÅv

'kwzr

■ A⁸

%

>. _■

■m

0*5

Udfiskning og rensning af fodringsdam.

fra floden Amur i Kina) gav genlyd i mange hjemlige aviser for 6-8 år siden. Grunden hertil var, at man fo­

restillede sig, at karperne kunne ved­

ligeholde vandløbene på en skånsom måde, ved at de »afgræssede« grøde­

vegetationen.

Hvert år anvendes der her i landet millionbeløb på grødeskæring. Hertil kommer, at den afskårne grøde kan genere afstrømningen og være til u- lempe for sportsfiskerne.

Græskarpen kunne ikke klare sig i Danmark på grund af for små sæt­

tefisk og på grund af drenges og od­

deres indhug i bestanden. Men sand­

synligvis er der mange flere og u- kendte faktorer, som skal undersøges nærmere. Det bliver de formentlig også, da lederen af ferskvandsfiskeri- afdelingen på Charlottenlund slot, magister Jørgen Dahl, siger, at gemt er ikke glemt. Man mangler bevillin­

ger til et undersøgelsesarbejde og hå­

ber, at sådanne gives, når afdelingen - forhåbentlig inden længe - flytter til Jylland.

Spørgsmålet har en tiltagende in­

teresse i bl. a. vestjyske områder, hvor fredningsplanudvalgene i øje­

blikket forsøger at fastlægge en lem­

peligere oprensningsmåde af vandlø­

bene i visse naturområder, end man kan opnå med maskinel indsats. Her vil nogle sultne græskarper måske kunne gøre et godt stykke arbejde uden at genere andre fiskearter. Men meget skal afklares forinden.

Det må også antages, at der blandt private lodsejere og myndigheder vil være interesse for udsætning af kar­

per i søer og damme, og hvis der gen­

nem et systematisk opdræt kan ud­

vikles egnede hårdføre stammer, vil karpen kunne bidrage til renholdelse af disse vande. Endelig er karpen en fin spisefisk, som måske også kunne blive populær her i landet.

NR ^. ™ ■s*

•f ^-*

sr? »*•

#.

W

s as

v.;.

«v

1*

Dronning Ingrid Sø i skoven nord for Gråsten. Ingrid Sø står der på stenen til højre i forgrunden. Søen er et led i karpedambruget ved Gråsten slot og er besat med ung­

karper. Det er det sidste sted i Danmark, hvor man har alle led i produktionen fra æg til spisefisk.

4 4