• Ingen resultater fundet

Den nye folkeskolelov og historieundervisningen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den nye folkeskolelov og historieundervisningen"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Den nye folkeskolelov og historieundervisningen

K o m m e n t a r a f Verner B ruhn

D e n 1. a u g u s t 1976 t r å d t e e n ny fo lk esk o le­

lov (lov n r. 313 a f 26.6. 1975) i k ra ft i d e n d a n s k e skole, en lov hvis vilkår fo r h isto ­ r i e u n d e r v i s n i n g e n e r a f e n s å d a n k a r a k te r , at m a n alvorligt k an fry g te f o r at h isto rien e r p å vej til at f o r s v in d e fr a folkeskolen.

B e s te m m e ls e r n e fo r u n d e r v i s n i n g e n findes i loven o g d e t i l h ø r e n d e c i r k u l æ r e r og b e k e n d t g ø r e l s e r1 o g k a n k o rt a n f ø r e s således:

F o r m å le t f o r historie o g d e t nye fag sam­

tidsorientering ly der:

Fagmål i historie

F o rm å le t m e d u n d e r v is n in g e n e r , a t e le v e r n e e r h v e r ­ v e r v id e n o m tid lig e re tid e r s le v e v ilk å r, ta n k e s æ t og s a m f u n d s f o r h o ld , o g a t d e f å r e n o p le v e ls e a f s a m ­ m e n h æ n g e n m e lle m f o r tid o g n u tid o g af d e f o r a n ­ d r in g e r , d e r h a r f u n d e t ste d i m e n n e s k e n e s u d f o ld e l­

s e s m u lig h e d e r .

Stk. 2. D et skal tilstræ b e s , a t e le v e r n e b liv e r f o r t r o ­ lige m e d d e n tr a d itio n , d e t d a n s k e s a m fu n d s - o g k u l­

tu rliv b y g g e r p å so m f o r u d s æ tn in g b å d e f o r f o r a n ­ d r in g o g f o r v id e re fø re ls e .

Stk. 3. U n d e r v is n in g e n skal m e d v ir k e til, a t e le v e rn e o p ø v e s i a t ly tte til o g læ se s a m m e n h æ n g e n d e h is to ri­

ske s k ild r in g e r o g v u r d e r e d e m so m f o r k la r in g p å fæ n o m e n e r , d e ikke u m id d e lb a r t k e n d e r f r a d e r e s e g e n e r f a r in g s k r e d s .

Fagmål i samtidsorientering

F o rm å le t m e d u n d e r v is n in g e n e r , a t e le v e r n e o p n å r in d b lik i n o g le v æ s e n tlig e lo k ale, n a tio n a le o g g lo b a le sa m tid s p r o b le m e r .

Stk. 2. D et skal tilstræ b e s , a t e le v e r n e tile g n e r sig n o g e n f æ r d ig h e d i a t v u r d e r e p o litisk e , ø k o n o m is k e o g id e o lo g isk e u d s a g n .

Stk. 3. U n d e r v is n in g e n skal m e d v ir k e til, a t e le v e r n e u d v ik le r in te r e s s e f o r p o litisk e f o rh o ld , så d e s ø g e r at k la r g ø re sig d e h isto ris k e f o r u d s æ t n i n g e r o g d e t v æ r ­ d i g r u n d la g , d e r lig g e r b a g e g n e o g a n d r e s u d s a g n o g h a n d lin g e r .

Stk. 4. U n d e r v is n in g e n skal tillig e m e d v ir k e til, at e le v e r n e f å r k e n d s k a b til n o g le a f d e f a k to r e r , d e r d a n n e r b a g g r u n d f o r d e t n u tid ig e s a m fu n d s k o n flik ­ te r , til h v o r d a n d e sø g e s løst, o g til h v o rle d e s d e t e n ­ k e lte m e n n e s k e a le n e e lle r i s a m a rb e jd e m e d a n d r e k a n fa in d fly d e ls e p å b e s lu tn in g e r i s a m fu n d e t.

Selve u n d e r v i s n i n g e n e r o r g a n i s e r e t så­

ledes:

I 8. -1 0. sk o leår, h v o r h isto rie ( s a m m e n m e d g e o g r a f i o g biologi) hidtil h a r v æ re t obligatoriske fag ( r e a la fd e lin g e n ) eller e m n e r (i h o v e d s k o le n s o r ie n te r in g ) , e r disse fag a f s k a ffe t til fo rd e l f o r d e t nye

s a m t i d s o r ie n te r in g , d e r e r tillagt 3 u g e n t ­ lige tim er.

F o r 3 .-5 . sk o le å r h e d d e r d e t i lovens § 4, stk. 3, at u n d e r v i s n i n g e n i historie, g e o ­ grafi o g biologi »kan tilrettelæ gges som

1. D e v ig tig ste e r C ir k u læ r e o m g e n n e m f ø r e ls e a f l o v o m fo lk e sk o le n , c ir k .n r . 143 a f 22. a u g . 1975. B e k e n d tg ø ­ re lse o m f o rm å le t m e d u n d e r v is n in g e n i f o lk e s k o le n s fag . bek. n r. 5 1 8 a f 24. se p t. 1975 (h is to rie § 8, s a m tid s o r ie n te r in g § 11).

V e r n e r B r u h n , f. 1928, l æ r e r e k s a m e n 1952, c a n d . p h il. 1973, s e m in a rie le k to r , E sb je rg s e m in a riu m .

1

1 .-2 . klasse in g e n u n d e r v is n in g i h isto rie ,

3. klasse

4. klasse (2) 3 u g e n tlig e tim e r i a lt til h is to rie , g e o g r a f i, o g b io lo g i,

5. klasse

6. klasse 2 tim e r u g e n tlig til h is to rie , 7. klasse 2 tim e r u g e n tlig til h isto rie ,

8. klasse in g e n o b lig a to ris k u n d e r v is n in g i h isto rie ,

9 k lasse h is to rie e r v a lg fa g s a m m e n m e d 16 a n d r e fag , f.eks. m a s k in s k riv n in g , f ilm k u n d - 10. klasse sk a b , g e o g r a f i, b io lo g i, m u sik , slø jd , m o to rlæ re o .fl.a.

F o r d iss e v a lg fa g e r tim e ta lle t 2 tim e r p r. u g e f o r 1 å r a d g a n g e n .

(2)

Verner B ru h n

ik k e -fa g d e lt u n d e r v is n in g « - dvs. at d c tre fag samlæ ses; a fg ø re ls e h e r o i n træ ffe s a f d e k o m m u n a l e m y n d i g h e d e r .

M.h.t. v a lg fa g e n e i 8 .-1 0 . klassetrin h a r e le v e rn e ikke krav på at få d e r e s valgøn- sker o p fy ld t; o m d e få r d e t vil a f h æ n g e a f tils lu tn in g e n til fa g e t p å d e n e n k e lte skole, a f a n ta lle t a f l æ r e r t i m e r o.a. - D e r fo re lig ­ g e r ikke e n d n u n o g e n sam let o p g ø r e ls e fo r h ele l a n d e t o v e r re s u lta te t a f d e t fø rste års valgfag; i R ibe a m t h a r ca. 10 % a f e le v e rn e valgt histo rie, i en by som E sb je rg e r d e r o p r e t t e t valgfag i h isto rie ved ca. h v e r a n - d e n s k o le.2

D e r e r s a m m e n l a g t sket e n alvorlig r e ­ d u k t i o n a f fagets tim etal i f o r h o ld til tidli­

gere. I 3 .-5 . sk o le å r vil d e r » n o rm a lt« v æ re 3 t i m e r til r å d i g h e d f o r d e tr e o r i e n t e r i n g s ­ fag, m e n d e r k a n m å sk e k u n v æ re 2 t i m e r i alt; u s i k k e r h e d e n skyldes at l æ r e r t i m e f o r ­ b r u g e t b e r e g n e s a n d e r l e d e s i d e n nye lov, og d e n n e b e r e g n i n g k a n spille in d i f a g e ­ nes t i m e ta l.3 M e n e n t e n f a g e n e sam læses - og d e t bliver sik k e rt d e t a lm in d e lig s te - el­

ler ikke, så e r d e r m a k s im a lt 1 u g e n tlig tim e til h i s t o r i e u n d e r v i s n i n g , i v æ rste til­

fæ ld e m i n d r e .

I 6 .-7 . sk o leår h a r fa g e t u æ n d r e t 2 u g e n tlig e tim e r, o g d e t e r på disse klasse­

trin at d e n e g e n tlig e - o g e n e s te reelle - u n d e r v i s n i n g k o m m e r til at fo re g å . Et blik på f o r m å l s f o r m u l e r i n g e n o v e n f o r vil g o d t g ø r e d e n h å b lø se situ a tio n en læ r e r i fo lk esk o len e r i, n å r h a n p å to å r m e d så få tim e r skal re a lise re d e n æ v n te mål.

D e r e r ikke a n g iv e t b e s te m te e m n e r eller p e r i o d e r i fo r m å le t, so m k a n v æ re vejle­

d e n d e f o r in d h o ld e t. Selve u d f o r m n i n g e n a f læ s e p la n e n e r o v e rla d t til d e e n k e lte k o m m u n e r , d e r i disse m å n e d e r e r i f æ r d m e d at g ø r e l æ s e p la n e r fæ rd ig e . D i r e k to ­ r a te t f o r folk esk o len h a r i a u g u s t 1976 u d ­

s e n d t en » v e jle d e n d e læ sep lan « , m e n i h v o r høj g r a d d e n n e vil d a n n e n o r m e r u m u lig t at sige.4 E n ting stå r im id le r tid fast: d e n s t ø r r e f r i h e d til lokalt at u d f o r m e skolens i n d h o l d vil b e ty d e , at d e r vil blive a r b e j d e t m e d vidt forskellige e m n e r i d e forskellige k o m m u n e r l a n d e t over.

Faget s a m t i d s o r i e n t e r i n g m å ikke f o r ­ veksles m e d historie, selv o m m a n g e , ikke m in d s t politik ere, h a r h æ v d e t, a t h isto rie sa n d e lig ikke e r a fs k a ffe t i 8. -1 0. s k o leår, faget e r blot o m la g t til s a m tid s o r i e n t e r i n g . I m i d l e r t i d viser fa g m å le t (se o v e n fo r), at fagets f o r m å l e r et g a n sk e a n d e t , o g at h i­

storiske e m n e r k u n i n d g å r f o r så vidt d e e r n ø d v e n d i g e fo r at fo rstå d e a k tu e lle sam - tid s p r o b l e m e r , d e r e r fagets i n d h o ld .

T i m e ta lle t i s a m t i d s o r i e n t e r i n g - 3 - e r i øvrig t h a lv e r e t i f o r h o ld til tim e ta lle t fo r o r i e n t e r i n g s f a g e n e i d e n tid lig e re skolelov.

D e n alvorlige svækkelse a f fa g e t vil få v i r k n i n g e r også u d o v e r fo lk esk o len s r a m m e r . I g y m n a sie sk o le n skal m a n o v e r ­ tag e elever hvis faglige g r u n d l a g i v e r d e n s - og d a n m a r k s h i s t o r i e vil v æ re m e g e t s p i n ­ kelt, og d e t vil n æ p p e v æ re m u lig t at v id e ­ r e f ø r e d e n n u v æ r e n d e u n d e r v i s n i n g i h f og g y m n a s iu m . I g ym nasie- o g h f - læ r e r n e s blad N o t e r n r. 49 o g i G y m n a s ie s k o le n e r p r o b l e m e t a lle re d e ta g e t o p til d r ø f t e l s e.5 F o r d e n del a f d e u n g e d e r ikke f o r t s æ t t e r i e n boglig u d d a n n e l s e , og d e t e r d o g d e fle­

ste - ca. 2/s - vil folkeskolens u n d e r v i s n i n g v æ re d e n e n e s te - m a n g e lf u ld , tilfæ ldig o g u d e n s a m m e n h æ n g som d e n m å blive u n d e r d e u tilstræ k k elig e vilkår fo lk esk o le­

l æ r e r n e få r at a r b e jd e u n d e r .

Det kan synes e j e n d o m m e l i g t at n e t o p d e n d a n s k e folkeskole m e d sin g r u n d t - vigsk-folkelige t r a d itio n e r k o m m e t i d e n n e situation; m e r e e j e n d o m m e l i g t e r d e t at fag et h isto rie e r blevet f o r d r e v e t så

2. L a n d s g e n n e m s n itte t h a r s e n e r e vist sig a t lig g e p å 8 ,5 %.

3. V e jle d n in g af 16. s e p te m b e r 1975 o m u d a r b e jd e ls e a f tim e f o r d e lin g s p la n e r i fo lk e sk o le n .

4 . V e jle d e n d e læ s e p la n f o r fa g e t h is to rie , a u g u s t 1976; et u d v a lg u n d e r u n d e r v is n in g s m in is te r ie t a r b e j d e r f o r tid e n p å u n d e r v is n in g s v e jle d n in g f o r fa g e t, so m f o rv e n te s u d s e n d t i f o r å r e t 1977. D a n sk H is t o r i e l æ r e r f o r ­ e n in g u d s e n d t e i m a r ts 1976 e t s æ r n u m m e r a f tid s s k rif te t H is to rie o g S a m tid s o r ie n te r in g til alle sk o le k o m m is ­ s io n e r m e d f o r e n in g e n s id é o p læ g til u d a r b e jd e ls e a f lo k a le læ s e p la n e r i h is to r ie o g s a m tid s o rie n te r in g . 5. D e r h e n v is e s g e n e r e lt til b la d e t G y m n a s ie s k o le n o g sp e c ie lt til N o te r n r . 4 9 , a u g u s t 1976, u d g . a f F o r e n in g e n

a f g y m n a s ie - o g h f - læ r e r e i H is to rie .

2

(3)

stilfæ rd ig t so m sket er. F r a D a n sk H is to ­ r i e l æ r e r f o r e n i n g s side h a r d e r k u n v æ re t sp ag e in d s ig e ls e r,6 og fr a f o r æ l d r e k r e d s e e r m o d s t a n d e n f ø rs t k o m m e t b a g e f t e r og fo r sent. O g t a n k e v æ k k e n d e e r d e t at sko­

len g ø re s historieløs i en tid, h v o r d e n h i­

storiske in te re sse e r i å b e n b a r vækst u d e n fo r skolen - o g viser sig bl.a. i in te re s s e fo r historisk litte r a tu r , i tilslu tn in g til lokalhi­

storiske f o r e n i n g e r o g p å a n d e n vis. L ad v æ re at d e n faglige kvalitet k a n v æ re d i s k u ­ tabel, m e n d e n h isto risk e in te re sse kan ikke u n d e r k e n d e s .

De histo risk e i n s titu tio n e r ( m u s e e r og a rk iv e r f.eks.) o g f o r e n i n g e r vil i høj g r a d k o m m e til at f o r m i d l e h is to rie n som e n del a f vo r k u l t u r a r v , e f t e r at skolen h a r lagt d e n o p g a v e til side. D et e r e n h å r d belast­

n in g m e n n ø d v e n d i g at tag e op, f o r d e in­

s titu tio n e r o g f o r e n i n g e r d e r g e n n e m f o r ­

s k n in g o g f o r m i d l i n g h a r h is to rie n som e m n e , k a n ikke v æ re tjen t m e d , at d e t h i­

storiske g r u n d l a g i folket g a n s k e stille f o r ­ sv in d er; så s k r id e r g r u n d e n også u n d e r d e m selv, d e k an ikke ek sistere i et h isto ­ rieløst s a m f u n d .

D e r f o r b ø r D H F s m e d l e m s g r u p p e r i n te ­ re s s e re sig a n d e r l e d e s aktivt e n d f ø r fo r h i s t o r i e u n d e r v i s n i n g e n s p l a c e r in g i v o rt u n d e r v i s n i n g s m ø n s t e r . D e t e r lykkeligt at m u s e e r n e g e n n e m d e n sidste halve snes å r h a r u d v ik le t e n m u s e u m s p æ d a g o g i s k a k ti­

vitet, d e r n u bliver s tø r r e b e h o v f o r e n d n o g e n s in d e , o g d e t e r lo v e n d e at D H F h a r b e s lu tte t sig til at g ø r e e n sæ rlig in d sats f o r at f r e m m e lokalhistorisk a r b e jd e i u n d e r ­ v is n in g e n (jvf. F o r tid og N u t i d X X V I, 3, s.

471). N å r m u l i g h e d e r n e e r så sm å som til­

fæ ld e t er, e r d e t vigtigt at d e u d n y t t e s til d e t yd erste.

Den nye folkeskolelov og historieundervisningen

I H is to r ie o g S a m tid s o r ie n te rin g , 14. å rg . 1975. n r . 5 s. 99 —301 b r in g e s f o r e n in g e n s k o m m e n ta r til f o rm å ls ­ f o r m u le r in g e r n e . I sa m m e n u m m e r s. 3 0 3 - 3 0 7 y tre s tvivl o m d e n n y e u n d e r v is n in g i a r tik le n H i s t o r i e u n d e r ­ v is n in g e n s k rise. D e b a tte n f o rts æ tte s i d e f ø lg e n d e n u m r e . F e b r u a r 1977 u d s e n d te s e t s æ r n u m m e r o m d e n ye læ s e p la n e r.

3

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

• Benedikte Stakemann, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.. Vi har i Danmark brug for at sikre og udbygge vores velstand og velfærd. Derfor skal vi

“Jeg må sige, vi har en meget klar aftale om i vores team om, for eksempel må vi ikke smøre mad til folk, vi må ikke smøre deres brød med pålæg og sådan noget, og det har vi

Ganske passen- de kunne dette begreb hjælpe Europa til at bevare sin postmoderne Galapagos-orden i en verden, hvor Rusland også forsøger at udvikle sin egen orden?. Selvfølgelig

Hvis man ikke havde opdaget det, så var vores nu forhenværende eks- portambassadør for Kina, Ritt Bjer - re gaard, så venlig at skære det ud i pap i forbindelse med den

13.15 - 14.15 Workshop runde 2 med temaer fra folkeskolereformen: den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse, anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse og motion

Som det fremgår af Tabel 4, er 63% af de praktiserende læger ”Helt enig” eller ”Delvist enig” i, at de nye markerede epikriser med anbefalingsfelter bidrager til en

• Vurdering af at yderligere indsatser efter LAB ikke kan bringe borgeren i job eller udd..

Der er ikke i samme grad som for Rolds vedkommende tegn på at ”mulighederne” kommer til Rolds vedkommende tegn på, at mulighederne kommer til udtryk gennem nye typer