• Ingen resultater fundet

Den nye samarbejdspolitik

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den nye samarbejdspolitik"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Vi lever i en postvestlig verden, hvor det er slut med at belære andre om vores værdier.

Hvis man ikke havde opdaget det, så var vores nu forhenværende eks- portambassadør for Kina, Ritt Bjer - re gaard, så venlig at skære det ud i pap i forbindelse med den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechis besøg i Danmark i oktober. Hun sagde lige ud til de danske medier, at udenrigs- minister Villy Søvndal skulle lade være med at trampe rundt i Kinas krænkelser af menneskerettigheder under mødet, fordi det ville skade samhandlen med Kina.

For, som hun anførte, var der jo også ting, som kineserne kunne kri- tisere Danmark for: Såsom vores monark, der ikke er valgt; folkekir- ken, der som statskirke har en privi- legeret særstatus i forhold til andre religioner i Danmark, eller for den sags skyld de mange arbejdsløse på kontanthjælp, der er isoleret fra det øvrige samfund. Med andre ord: In- gen demokratier er perfekte.

Så hvad skal man sige til sådan en udmelding?

Ja, så ubehageligt det end er, var hendes ord snarere en beskrivelse af de faktiske forhold i jernindustrien end hendes egen private mening.

Således var Søvndal efter udenrigs-

ministerbesøget omhyggelig med at understrege, at han havde rost kine- serne mindst ligeså meget som han havde revset dem. Havde Kina må- ske ikke i et forbløffende tempo løf- tet 300-400 mio. mennesker ud af fattigdom?

Og nej, hans ord indvarslede ikke en ny rød udenrigspolitisk kurs: Selv folk med korttidshukommelse vil huske, hvordan den russiske pre- mierminister Vladimir Putin under sit besøg i Danmark nogle måneder forinden på pressemødet tilkende- gav, at han og den danske statsmini- ster Lars Løkke Rasmussen havde været enige i alt. Eller som han drilsk præciserede: Hvis de havde været uenige om noget, så havde han allerede glemt det.

Groft sagt: Forbi er de tider, hvor Danmark havde værdier. Nu har vi igen kun interesser.

Spørgsmålet er så, om det kan være anderledes? Den danske vel- færdsstat bryder sammen, hvis ikke vi finder nye eksportmarkeder på et tidspunkt, hvor hele Europa er truet af recession. Og enhver, der har fulgt med, ved, at Kina og Rusland faktisk aktivt straffer dem, der kriti- serer deres systematiske brud på menneskerettighederne. Norge blev ramt af sanktioner, da Nobels freds-

3 udenrigs3 · 2011

Verdenshavet og Frederiksholms Kanal

Den nye samarbejdspolitik

(2)

pris gik til den kinesiske systemkriti- ker Liu Xiaobo, og Danmarks afvis- ning af at udlevere tjetjeneren Akh - med Sakajev til retsforfølgelse betød syv magre år for dansk erhvervsliv i Rusland. Desuden kan hævdes, at vores kritik er ligegyldig: Liu Xiaobo er stadig i fængsel i Kina og Akh - med Sakajev gemmer sig såmænd stadig i London.

Men én ting er, at det måske ikke er det bedste tidspunkt at opdrage på dragen og bjørnen.

En anden ting er, hvordan vi be- grunder det. Og her må det være på sin plads at gå i rette med Ritt Bjer- regaard. Hendes ord om, at man også kan kritisere Danmark, er util- stedelige i den sammenhæng. Indi- rekte rummer de nemlig en påstand om, at vores demokrati ikke er spor bedre end kinesernes: Det er bare anderledes.

Intet kunne være mere forkert.

Det er velkendt at totalitære og au- toritære regimer i stor stil smykker sig med betegnelsen demokrati, men det skal da ikke forlede os an- dre til at overtage deres verbalakro- batik.

En sådan begrebsopløsning kan i værste fald føre til, at vi til sidst ikke aner, hvem vi selv er, og hvad vi og det øvrige vesten står for. Demokrati er ikke bare, hvad man synes. Der er grader af demokrati ja, men der fin- des ingen demokratiforsker, som vil skrive under på, at det er magtha-

verne i det pågældende land, der bestemmer, om landet er et demo- krati. Minimumsstandarden for et demokrati er, at magthaverne kan afsættes ved et valg, hvor reelle mod- kandidater har mulighed for at stille op. Det gælder hverken i Kina eller i Rusland, og det er jo derfor, at det i Ruslands tilfælde, hvor præsident- valget nærmer sig, er muligt at for- udsige at Putin med garanti vinder.

Den farlige fristelse er, at vi for at føle os bedre tilpas ved vores uden- rigspolitiske skifte (som skyldes Ve- stens svækkelse og intet andet) vil retfærdiggøre os med, at folk lever som de finder bedst, og det skal vi andre ikke blande os i. Det er en stor løgn. Der findes universelle vær- dier.

Der er ikke noget sted i verden, hvor folk gerne vil domineres af kor- rupte tyranner, der ikke kan afsæt- tes. Intet sted, hvor de indsatte fore- trækker domfældelse uden retter- gang. Intet sted, hvor utro kvinder gerne vil stenes ihjel. Intet sted, hvor seere og lyttere foretrækker statspropaganda for reel informa- tion.

I skrivende stund risikerer tusin- der af mennesker livet i Yemen og Syrien i kampen for frihedsrettighe- der. Skal vi, der har fået dem for- æret i vuggegave, så virkelig relative- re deres betydning?

Navigator

4 udenrigs3 · 2011

VERDENSHAVET OG FREDERIKSHOLMS KANAL

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De nordiske lande har alle underskrevet og ratifice- ret FN’s børnekonvention (Bennett 2010), der sikrer børn helt basale menneskerettigheder: ret til identi- tet, beskyttelse,

Dermed rækker en kvalitativ undersøgelse af publikums oplevelser ud over selve forestillingen og nærmer sig et socialantropologisk felt, og interessen for publikums oplevelser

Når tusinder eller millioner af mennesker via internettet kritiserer den elendige byggestandard, som har været medvirkende til, at mindst 50.000 mennesker døde under jordskælvet

Tallene viser, at Kinas samlede bruttonationalprodukt i 2005 ikke udgjorde 14,2 procent af den samle- de globale produktion men – kun – 9,7 procent.. Indiens andel blev til-

Det tilsvarende tal for udvalgsformænd er 38 % (resultaterne er ikke illustreret). Ligesom den generelle udvikling i forvaltningschefer og udvalgsformænds brug af resultatmål er

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Nåede Tom frem til, at »træerne ikke har menneskestemme, de svarer kun med blomst og med frugt«, 15 da anerkender Thomsen forskellen mellem sig selv og ver- den og er dermed i

Lars Østergaard beskriver i artiklen problemer med et samarbejde mellem lærere og pædagoger idet han selv gennem en nærlæsning af institutioners læreplaner og med afsæt i en