• Ingen resultater fundet

Den nye museumslov

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den nye museumslov"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

O KOMMENTAR Den nye museumslov

D an sk e m useer få r nu en ny m useum slov - tiden er lø b et fra den gam le, som de kultu rh isto risk e m u seer h a r arb ejd et efter siden 1958.

D a d en blev til i sin tid, p å d an sk ku ltu rh isto risk M useum sforenings fo r­

anledning, v ar d en ellers frem synet n o k og satte, tak k et væ re en aktiv stats­

tilskudsordning en udvikling igang, som p å flere o m råd e r k a n betegnes som eksplosiv og som lan g t oversteg forventningerne hos selv de m est optim isti­

ske af dens fædre. I lø b et af 1 0 -1 5 år blev an tallet af statsan erk en d te m useer m ere end fo rd o b let og sn art sagt alle stø rre m useer fik ansat fagligt u d d an ­ nede ledere. M useerne, som hidtil h av d e fø rt en idealistisk, m en usystem atisk indsam lingspolitik, blev nu sig selv bevidst, form ulerede indsam lingsopgaver, ivæ rksatte om fattende undersøgelser og påbegyndte en sæ rudstillingsaktivi­

tet i et om fang, som hid til h av d e væ ret aldeles ukendt.

S taten fulgte m useernes udvikling o p gennem revisioner af m useum sloven og dens tilskudssatser i 1964, 1969 og 1971. U dviklingen akcellererede im idlertid m ed en såd an h ast, a t ønsket o m en helt ny lov, som passede til d en professionaliserede m useum sverden og som k u n n e ko o rd in ere de m ange forskellige m useum sopgaver, træ ngte sig på.

1972 n ed satte kultu rm in isteren p å opfo rd rin g fra d an sk k ulturhistorisk M useum sforening et sæ rligt m useum sudvalg, en m useum skom m ission, som fik til opgave a t undersøge m ulighederne fo r a t sam le de gæ ldende m useum s­

love i een, a jo u rfø rt lov om d anske m useer.

1975 frem lagde m useum skom m issionen sine resu ltater i d en gule betæ nk­

ning, nr. 727, ja n u a r 1976 forelagde kultu rm in isteren sit forslag til »Lov om statstilskud m ed videre til m useer« og e t halv t å r efter, den 26. m aj blev loven vedtaget i folketinget, til ik rafttræ d en 1. o k to b er 1976.

H v o rd an blev den så, d en nye lov? K a n d en leve op til sin forgæ nger og til de forventninger, hvorm ed d en v ar im ødeset? E en eneste m eget stor skuffelse gør d et vanskeligt, fo r ikke a t sige um uligt a t v urdere lovens ind­

hold m ed tilstræ kkelig objektivitet p å nuvæ rende tidspunkt. Skuffelsen ligger bag d en ulykkelige om stæ ndighed, a t lovforslagets sidste form uleringsfase og frem sæ ttelsen ko m til a t falde p å noget næ r d et m est uheldige tid sp u n k t i poli­

tisk henseende. H ele d en økonom iske forbedring, som v a r d en oprindelige begrundelse fo r lovens revision, blev derved filet og b esk året til noget, som nu k u n m ed m eget god vilje k a n betegnes som en pristalsregulering af den oprindelige statsstøtte. Statens gam le »krone til krone« princip v ar en effektiv 32 Fortid, og nutid

(2)

5 0 6 D e n n ye m u seu m slo v

p u m p estan g i m useernes tilskudspolitik og gav m useerne en selvfølgelighed o verfor de lokale m yndigheder til a t k aste sig u d i undersøgelser og opgaver, som ikke gav k o n ta n t u d bytte i fo rm af stø rre besøgstal eller an d re form er fo r lo k al publicity.

D e t er en uom tvistelig kendsgerning, at statens investering i m useerne m ed d en nye lov bliver m ere end halveret, m ed m indre m useerne h ø re r til gruppen af sæ rligt begunstigede, som m od tag er ek strao rd in æ rt statstilskud. F o r de fleste m u seer vil denne kendsgerning natu rlig t føre til en stø rre afhængighed af d e lokale bevilligende m yndigheder, og d a h v e r kom m une i dag »skal m arkedsføre« sig selv p å alle led er og k an ter, vil dette, fo r m ig a t se, føre m useerne læ ngere og læ ngere o v er m od en re n udstillingsfunktion p å bek o st­

ning af undersøgelsesvirksom heden.

E n ræ kke forskellige om stæ ndigheder vil yderligere forstæ rke hastigheden i denne udvikling.

T u ristin d u strien tro m ler sig nu frem over lan d et m ed en ræ kke krav eller m eget k o n tan te tilbud, som d et vil væ re vanskeligt a t sidde overhørig. - D en m useum sfaglige udspecialisering og øgede k ra v til perfektionism e i u n ­ dersøgelserne vil efterh ån d en k o n ce n trere d en kvalificerede specialarbejds­

k ra ft p å et m indre og m indre an tal m useer. - D e n antikvariske virksom hed i forbindelse m ed fredningsloven forvaltes n u af F redningsstyrelsen un d er M iljøm inisteriet, og d a denne institution skal forvalte d e begræ nsede stats­

m idler p å b edste m åde, vil d et n atu rlig t fø re til, a t d e antikvariske opgaver overlades til d e kvalificerede specialm useer, hvis ikke de løses i frednings­

styrelsens eget regi.

Jeg tro r vi m ed d en n ye lov vil næ rm e os et m useum sm ønster i D anm ark, m ed om kring en halv snes sto re regionalm useer og en lille gruppe special­

m u seer som staten investerer i og stiller k ra v til. (Se. R o stru p Boyesens indlæ g i »K unst og M useum «.) D e n store m ellem gruppe af m u seer vil staten langsom t træ kke sig tilbage fra, såvel m ed k ra v som m ed tilskud, og de helt sm å m u seer sygner h en og forsvinder efterh ån d en u d af billedet, m ed m indre d e h a r en turistm æ ssig heldig placering, så de k an eksistere af entreindtæ g­

ten.

K a n m useerne acceptere e t m useum sm ønster, som d e t h e r er skitseret?

K a n m useerne acceptere en frem tid som k om m unale udstillings- og doku­

m en tatio n scen traler og i så fald p å hvilken m åde?

V il m useerne hellere fastholde d en m u seu m sstru k tu r vi h a r i dag?

D e r bliver spørgsm ål n o k fo r m useerne a t tage stilling til in d en næ ste lov­

revision i 1981.

P a lle F riis

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

• Benedikte Stakemann, fuldmægtig, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.. Vi har i Danmark brug for at sikre og udbygge vores velstand og velfærd. Derfor skal vi

Der er ikke i samme grad som for Rolds vedkommende tegn på at ”mulighederne” kommer til Rolds vedkommende tegn på, at mulighederne kommer til udtryk gennem nye typer

• Færdighedsmål: Den studerende kan … Det blev videre bestemt, at videns- og færdigheds- målene skal være overskuelige i antal (fire-otte med mulighed for variation mellem

Vores erfaring på Betty Nansen Teatret har nemlig været, at der med virkelighedsteatret ikke blot følger et stort og rigt netværk af mennesker, der normalt aldrig ville sætte

Ganske passen- de kunne dette begreb hjælpe Europa til at bevare sin postmoderne Galapagos-orden i en verden, hvor Rusland også forsøger at udvikle sin egen orden?. Selvfølgelig

Hvis man ikke havde opdaget det, så var vores nu forhenværende eks- portambassadør for Kina, Ritt Bjer - re gaard, så venlig at skære det ud i pap i forbindelse med den

Dersom denne tolkningen av statsansvarsreglene for cyberoperasjoner er rik- tig, kan alle land respondere på cyberangrep mot vitale samfunnsfunksjoner i fredstid – inkludert

13.15 - 14.15 Workshop runde 2 med temaer fra folkeskolereformen: den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse, anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse og motion