Copy from:
Fra globaliseringens frontlinje
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
Af Marianne Ølholm Larsen Grønning
for behandling af diabetes og var i 1920´erne blandt de før- ste til at producere insulin til behandling af sygdommen.
Indtil for nylig er Novo Nor- disks forskning i nye lægemid- ler til behandling af diabetes udelukkende foregået i Dan- mark. Sådan er det ikke læn- gere.
For en virksomhed som Novo Nordisk er det afgørende at have de mest lovende forsk- ningsprojekter, som kan blive til fremtidens nye og eff ektive behandlingsformer til patien- ter med diabetes. Derfor skal vi kunne tiltrække de klogeste hoveder fra hele verden – og det kan være svært, hvis vi ude- lukkende har forskning i Dan- mark.
Fra Danmark til Beijing Et øget fokus på at globalisere diabetesforskningen på Novo Nordisk er årsagen til, at jeg sammen med min familie siden januar 2010 har boet i Beijing, hvor jeg har haft ansvar for at opbygge en forskningsorganisa- tion inden for diabetes for Novo Nordisk. Vi var ikke i tvivl om, at det ville blive en spændende udfording for hele familien, da vi sagde "ja tak" til at fl ytte herud. Arbejdsfokus og metoder ville være forskelligt fra, hvad jeg havde prøvet i Danmark samtidigt med, at vi skulle lære at navigere i en helt ny kultur.
I Danmark har Novo Nordisk en stor og meget erfaren orga- nisation med højt specialiserede kolleger inden for alle aspekter
af diabetesforskning. Her i Kina startede vi 12 personer med at dække proteinkemi, biologi og farmakologi og skulle hurtigt i gang med at ansætte mange nye kolleger, så det var en meget anderledes måde at arbejde på.
Samtidigt har det været spæn- dende at få mulighed for at opleve den kinesiske kultur, og at bo i en storby som Beijing.
Alene sproget er jo en kæmpe udfordring, og selvom vi taler engelsk på arbejdet, har det gjort hverdagen uden for konto- ret meget nemmere og sjovere at lære lidt af sproget.
Alsidige opgaver Som leder af diabetesforsk- ningen ved forskningscentret i Beijing er hverdagen travl og
Fra globaliseringens frontlinje
Der er fuld gang i væksten i Kina – både økonomisk og forskningsmæssigt, men også i antallet af patienter med diabetes. Marianne Grønning fortæller her om de faglige og kulturelle udfordringer, hun møder i arbejdet med at opbygge et diabetes-forskningscenter for Novo Nordisk i Beijing.
Diabetes (sukkersyge) er et af verdens store sundhedspro- blemer med en kraftig vækst i antallet af patienter i såvel den vestlige verden som i lande som Kina og Indien. Her er den øgede levestandard kraf- tigt medvirkende til den store stigning i forekomsten af syg- dommen. I alt skønnes ca. 360 mio. mennesker at lide af syg- dommen i verden, heraf 90 mio. i Kina. Netop den hastige udvikling af diabetes over det meste af verdenen skaber et stort behov for forskning inden for sygdommen. Og det er et behov, som vi på Novo Nor- disk har unikke muligheder for at kunne opfylde.
I dag er Novo Nordisk ver- dens førende virksomhed inden
Foto: Marianne Grønning
meget varieret i den hastigt voksende organisation. Særligt er der fi re områder, der optager min dagligdag.
For det første går der natur- ligvis megen tid med at støtte arbejdet på projekter i vores pipeline med ideer og data – det er vores kernekompetence, og den skal vi pleje og optimere hver eneste dag.
Derudover har jeg megen fokus på rekrutteringen af nye, dygtige kolleger. Det er afgø- rende at vælge de rigtige kan- didater, og derfor bruger vi meget tid og energi på ansæt- telsesprocessen. Vi startede 12 personer i januar 2010 og er nu 40 personer, så der er kom- met mange nye kolleger til. De skal integreres i organisatio- center fokuserede bl.a. på arbejde inden for væksthormon og infl am- mation. De gode resultater opnået i centret var en del af baggrun- den for, at valget faldt på Kina og Beijing, da man skulle starte det første Novo Nordisk center for diabetesforskning uden for Dan- mark i 2010.
Foto: Novo Nordisk
0 20 40 60 80 100 120
140 2011
2030
Diabetes
Diabetes er en sygdom, der er tæt forbundet med hormonet insulin. Insulin er nødvendigt for at sukker i blodet kan optages og bruges som brændstof af cel- lerne i vores krop. Uden effekten af insulin stiger blodsukkeret og det kan blive faretruende både akut, hvor det kan resultere i koma og død, men også forhøjet blodsukker over længere tid kan give anledning til alvorlige følge- sygdomme såsom blindhed, nyre- sygdom og fodsår, som i alvorlige tilfælde kan føre til amputationer, ligesom patienter med diabetes har forøget risiko for hjerte-kar- sygdomme.
Traditionelt skelnes der mel- lem to typer af diabetes. Ved Type 1-diabetes er kroppens evne til at producere insulin defekt, fordi kroppens eget immunforsvar angriber de celler i bugspytkirt- len (beta-celler), der producerer insulin. Der er mange teorier om årsagen, men man kender ikke den endelige forklaring endnu.
Type-1-diabetes behandles ved at regulere blodsukkeret med insulin som indsprøjtes. Der fi ndes hur- tigt- og langsomt-virkende insulin- præparater, som kan kombineres for bedst muligt at efterligne krop- pens egen insulinproduktion.
Type-2 diabetes rammer pri- mært voksne. Sygdommen er arvelig men også tæt forbundet med usund livsstil. I de tidlige faser kan patienterne godt pro- ducere insulin, men af forskel- lige årsager virker insulinet ikke så effektivt på de celler, der skal bruge det til at optage sukker fra blodet. Med tiden udvikles sygdommen yderligere og evnen til at producere insulin reduce- res gradvist. Denne type diabe- tes er forbundet med overvægt
og usund levevis, og behandlin- gen er derfor i de tidlige stadier i høj grad også et spørgsmål om ændret levevis, hvorimod de senere stadier kan behandles med forskellige typer af læge- midler, afhængigt af situationen hos den enkelte patient
På trods af de mange læge- midler, som allerede fi ndes, er blodsukkeret hos mange diabete- spatienter ikke optimalt kontrolle- ret, og der forskes derfor stadig i bedre muligheder for behandling.
Figuren viser en top-ti over antallet af diabetespatienter (i alderen 20-79 år).
Tallene på y-aksen er i millioner tilfælde, og der er for de fl este lande vist det forventede antal i tilfælde i 2030.
Kilde: www.idf.org
nen og oplæres, så de hurtigst muligt kommer godt i gang og får mulighed for at bidrage med deres kompetencer.
Endelig bruger jeg megen tid på at deltage i planlægningen af en ny bygning med i alt 10.000 m2 til kontorer og laboratorier, som skal huse den voksende organisation, der er planlagt til ca. 200 ansatte i 2015. Den nye bygning står færdig i efteråret 2012 og byder på top-moderne laboratorier baseret på de bed- ste erfaringer fra Danmark, USA og Kina (udover diabetes-
forskningscentret i Beijing har vi også for nylig åbnet et center med fokus på diabetesforskning i Seattle, USA).
Det er fantastisk spændende at få muligheden for at designe de laboratorier, som skal huse organisationen de næste mange år, og vi har lagt meget energi i at få det gjort rigtigt, så der er optimale rammer for forskernes kreativitet og pro- duktivitet.
Sidst, men absolut ikke mindst, er en vigtig opgave at udbygge vores netværk i de
kinesiske akademiske miljøer, hvor der er fuld fart på forsk- ningen.
Fordele ved spredt geografi Når vi på Novo Nordisk i disse år er ved at ændre vores orga- nisation fra en hovedsageligt dansk diabetesforskning til et globalt team, stiller det store krav til samarbejdet i organi- sationen, der nu skal foregå på tværs af tidszoner, geografi og kultur.
Det kræver en fokuseret ind- sats og mere fl eksibilitet i for-
hold til, hvis man arbejder dør om dør. For at det skal fungere er det vigtigt med klare rol- ler; hvilke teknologier ligger hvor, og hvordan supplerer de forskellige forskningsafdelin- ger hinanden. For eksempel har vi i Kina fokus på at lave pro- teiner i E.coli-bakterier, hvori- mod kollegerne i Danmark har fokus på gær og andre syste- mer, somme tider inden for det samme forskningsprojekt. At vi på den måde kan arbejde med forskellige brikker i det samme puslespil rundt omkring i ver- I Kina er der fuld fart på den akademiske forskning, og det betyder, at virksomheder der slår sig ned i landet har rige mulighe- der for at ansætte dygtige forskere, inden for mange højt specialise- rede forskningsdiscipliner.
Foto: Novo Nordisk
model, hvor man laver forsk- ningscentre, som fokuserer på hvert deres område og dermed arbejder mere isoleret.
En konkret fordel ved den geografi ske opdeling er, at man kan holde projekterne kørende med eff ektiv planlægning. Der er f.eks. ikke meget overlap mellem ferierne i Danmark og Kina, så der er altid et hold i gang ligegyldigt, om der er som- merferietid i Danmark eller Kinesisk nytår. For eksempel har vi haft et rigtig eff ektivt samarbejde på et projekt, som fi k lavet de første udgaver af nye test-stoff er i Kina: mens de blev sendt til Danmark blev de testet i de indledende forsøg i Kina og dermed fi k vi både en pakke af data og den fysiske leverance, som kollegerne i Danmark kunne overtage og arbejde med fra ankomsten.
Kommunikationsudfordringer Er der kulturforskelle? Ja bestemt! Den kinesiske kom- munikation er ofte mere indi- rekte end, hvad vi er vant til i Danmark og det kan skabe problemer. F.eks. kan udsag- net »jeg skal gøre mit bedste« i danske ører blive opfattet som
»ja, vi har en aftale«, mens det for en kineser nærmere skal tolkes som » det du beder mig om er ikke særligt realistisk, men jeg vil prøve at nå målet«
– det betyder, at man er nødt til at afstemme mål og pla- ner grundigt for at alle bliver hørt og ser det samme billede for sig.
Derfor arbejder vi på at skabe klare roller og at defi nere, hvilke personer der arbejder sam- men – de skal lære hinanden og hinandens kultur at kende, da det skaber bedre resultater, mere respekt og giver mulig- hed for at udvikle de enkelte medarbejdere. Ved at lade kol- leger fra forskningscentrene i Danmark og Kina møde hin- anden blander vi den danske og kinesiske kultur. Det kan være kortere besøg baseret på specifi kke opgaver eller længe-
dansk og kinesisk kultur, hvor kommunikationen nok er noget mere uformel end på mange andre arbejdspladser i Kina. Her kalder vi alle ved fornavn lige- gyldigt om de er assistenter eller ledere.
Meget af vores kommuni- kation mellem Kina og Dan- mark foregår på e-mail, og her kan der være store forskelle på de to kulturer. F.eks. er mine kinesiske kolleger ikke så tilbø- jelige til at rykke for svar på en e-mail – de venter høfl igt og vil ikke fornærme nogen ved at være utålmodige. I sådanne tilfælde råder jeg dem til at være mere direkte – de fl este danskere vil ikke blive fornær- mede over en venlig påmin- delse. Omvendt er kinesere ofte mindre konkrete i deres mails: de lader tolkningen være mere op til modtageren og skri- ver måske blot »må jeg bede om dine kommentarer«, hvor en dansk kollega måske ville skrive »jeg vil gerne have dine kommentarer til side 3 og 5«.
Bureaukrati og fl eksibilitet Det at arbejde og bo i Kina har bestemt også lært mig at være mere opmærksom på kul- turforskelle og hvordan man håndterer dem konstruktivt. Et godt råd jeg fi k engang lyder:
»Når du står i en situation, hvor en kollega fra en anden kultur siger eller gør noget fru- strerende, så tag lige et skridt tilbage og vurder, om der er tale om en kulturforskel«. Min erfaring siger mig, at det ofte er tilfældet – langt de fl este men- nesker har intentioner om at gøre deres bedste, men vi har ofte forskellige måder at gøre det på.
Mange systemer i Kina er mere bureaukratiske end hvad jeg har været vant til i Danmark, så man lærer at være tålmodig, og at tingene kan tage sin tid.
Omvendt er der med mange ting en fl eksibel attitude, så man hurtigere kan ændre planer end hvad vi generelt gør i Dan- mark. Samtidig er Kineserne
hed og fl eksibilitet er trafi kken i Beijing, som er meget tæt og kan virke fuldstændigt uover- skuelig og uden regler set med danske øjne. Man er simpelthen nødt til at væbne sig med tål- modighed, når man skal nogen steder hen, for rejsetiden er uforudsigelig og ofte lang. Men, når man vænner sig til det, fi n- der man ud af, at trafi kken fl y- der lidt ligesom vand – hvor der er plads skal man regne med, at der er en bil – for eksempel bru- ges nødsporet på motorvejen eller cykelstien ofte til overha- linger indenom. Og ja, det kan virke kaotisk, men det fungerer som regel fordi attituden er fl ek- sibel og man tilretter sin kørsel efter de andres, men det kræver meget opmærksomhed.
Fremtiden sikres via mang- foldig tankegang
Personligt er min familie og jeg ved at afslutte vores ophold i Beijing for at vende tilbage til Danmark, men mine kolleger fortsætter opbygningen af orga- nisationen herude og jeg glæder mig til at følge udviklingen. Det er stadig for tidligt at sige præ- cist, hvordan den globale orga- nisation kommer til at påvirke Novo Nordisks diabetesforsk- ning, da vi stadig er i opbyg- ningsfasen. Vi kan allerede se, at vores kolleger i Beijing er meget produktive og bidrager med data af høj kvalitet til projek- terne i samarbejde med kolle- gerne i Danmark.
Ved at skabe en organisation med mange forskellige kultu- rer og baggrunde sikrer vi en mere mangfoldig tankegang, end hvis alle kolleger kommer fra samme kultur og er uddan- net de samme steder. Derfor har vi store forventninger til, at udviklingen af en global diabe- tesforskning vil være med til at sikre, at vores pipeline af nye ideer til behandling af diabetes bliver ved med at være den stær- keste i verden – til gavn for de mange patienter, som lever med diabetes som en del af deres
hverdag.
Marianne Ølholm Larsen Grønning er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 1998 og har en pd.d.-grad samt en medicinsk doktorgrad inden for diabetesforskning.
Marianne har arbejdet i diabetesforskningen på Novo Nordisk siden 1998 både som forsker og leder. Siden 2010 har hun arbejdet for Novo Nordisk i Beijing og vender i sommeren 2012 tilbage til dia- betesforskningen i Danmark.
mmla@novonordisk.com
Videre læsning:
Om diabetes:
International Diabetes Federation
www.idf.org
Landsforening for sukkersyge:
www.diabetes.dk
