Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Baggesen, Jens Immanuel; af Jens Immanuel Baggesen

Titel | Title: Danfana : et Maanedskrift

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1816-17: Juli-Jan./Febr./Marts Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : Danfana, 1816-1817

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

c?

i

-?

^ -

s

' ^

M M M W M W LW M tW W

1-^

W

a n a .

I E t M a a n e d s k r l f t

/ .

->: -I '?7

J e n s Im m a n u e l Baggesem

c-

^ 7

3 u l i ^'.!!

- ^

W 55

K j - b e n h a v n , 1 8^6.

H » » B » « s D r S u n i e h,

Levstrade Ro. »»s.

5 .-

' MWWMZWWMKM^

NDSSW

WWW-

' ^. ' ^. '' ' - ' ^^{, . . '}'''''

- / -' '->8 8:4« 888;M^-588

N L M -K M M N -M «

L N M M M L S M

MM

^ ^ » » 8

M N » » S K « 8 L L S « Z »

MAWWK^

'8 -8 8 '8 8 -^8 '

L « K W « M » » « x M ^

M ^ « D E M N 8 M i W M S » M V K ^ - '8 8 ^

848^8

8888 HMM 8 M 88

« A N8 8 ^ « 8 N W W '8 O 8 4«4..

M K L E M M

8 M W K S M N M «

W W IW L L « W W W M .^ M M S K L N S S S ^ L L S V L M « ^ « ^

88 M W Z W M H 4 Q « W N K « M 88 H 88 E D

8 8 ' A «8 8 «

MH

R8 L E 8 M 8

U884M'8AM88^8^8.N«M'«4'48

8'>-7-48«'M4 4 8« 4'8^-844/>84«88 888 > 8'888>-M 88"8 8«-'^ 8«8«8«> 4^ 8'. ><-85'8488'.^ 88^88-GH

M ' " I ⁴ M - ⁸ M ^{8 8} W ⁸ W M W ⁸ W M W

M ^ M

''- ^ 8 - ' - ___ " ' - I

« 8 « 8 N 8 L » 8 S 4 I 8 K M ^ ^ ^ » S M

N W M M E W - W W ^ ^ W

M M «

M « , «8 E E - ' 8« E ^

NA M M U M -W K M B «-^ «-

» « L A

L 4>44 -8'' «8 -888 ' 8).. 88 8-; -8-. . - - 48 ",.. 8MMMW

r-N/.K - 8 > - - 7' ' L ' ^ ^ 88^ 8 - -'.

M « :.> M W A D « X « P M N S

U ^ 4 ^ ^ ^ L > 4 8 ^ . A ^ 8 W M '8 « iN U W M ^ W- 8^^ ^-<N«N8888N7A/88^N84MM8M

M ^ W

» 88-

-t . -. ' - '« < - . .>" '_ '^.A .-v

W W A M W M ^

AvW^- ^ ^8 8 >

' ^'' ^ N 8 8 4 8 ^ 8 8 - ^ 8«"A U r 4^^.87^ r8.88«8^^W_{A G ? W 8 A8 8 -? 8 'A 8 ?-}

8 8 N8 8 8 / ' N

8

,^ L7L G

E M U - W W M M M K L '

- c k E - - L M s - - ^ .7^ 7-.-- ^

8^7? E tzM - - . ^.:!L-^.) I

- 7 7 / - ^ ^ ' - ^ r - s -' 7 - 7 ^ 8 7 ' - ^ M ' „ 7. ' ' - - - 7 . ' L : - . ^ . -

' ^ 7'W E

'7 - L E M ' M

Z n d h o k d.^

!°'Lr'7-^ )

> .- 1

LLM' - L ' E ''

7- -.-^t----" v^7

L^-1

W D-vra, . . - - B A E

Siette Gang Syvende Sang Ottende Sang ,

'L.Htztz

G-'V-MU

M E ^{' ^ « ,} L . 7< - , - . . — — « ⁷7- L-.

» , »'"' , » O » *

W

, 7 U 7 W M ^

^ 7^ . ' 7 ^ ->1^-777'

»' » » L G"' '

Gmaadigrer 'V/^'-L'7

i-L-L U ^{L ^}

7 chMK^ ^

> r.^: '-'---

LU min Thyr« . ^{O ^}

- » » »

MUG

^ .>

» » » » »

' , . -^7

.

A

SM

. »

L---G -77MUR,-°

r-.^R L k-M . 77,-^- - - L

eller De ser Dages Arbejde . « . ?s- ^ Mlm-Tr,stebrev tik Herr Conftrenjraad

Blicherolsen, i Anledning af vor^

^ stilles poetiske Skisbue - . . . » -r- E S e e n e s t e Parnasfiske Ryhed . . . »«k

SS

M

M M - vI' ⁷⁷. ^ . . . ' 7 5

' 7' « ,

7GM W « W '_{.'S '7--MWM}

M

- . . --- ' /MM- ' W W M

Digtet Lhora fortstttteS i n«ste Hefte. KMHAss,

^

MGV -„.M

' U G ' L L U

L , ' 7 7 7 " -7 7 - 7 - 7 , . . , > ^ 7 7 . ' 7 ^ s ^ ^ 7 ^ > x 7 - - ' ' -7-77^ , ^ 77 . ' , , 7 . . -

k'-7 7. 7'-"-' L "7 7^7''--,7 "777 "-^7 " . 7. - 777- ' 7 .',^

M P W E M M / U K ^ W K ^{/ 7} 7 ; / -

^ W S W K K E M M L ^ ^{^ ^} ^

^ ^ M N U M M - U 8 7 W 7 7 -

- ^ N E K S G - ! . . U -

M W «

1U77U

. . - -

7 c-7^7.- 7^ -7" „

- ^ 7 - ^ - 7 ^ -77-

/

^ ^

X

L ^{h o r a .}

S i e t t e S a n g .

G r im la , hvis natlige vild- N atur f°r--nte. kvad

^ adsprett

Skygger i Live.t af Dybenes M u lm , fik stundom er Krampst'«, Helo B e s-g , som hun kaldte det je'v. naa-^ bes-

ti e.i ro»-s s- Hendes Gem y'; blaalcrbet og kold hun ta ^m.stllg

hcnmnk.

Uden at aande, som bod. Saa vant og Laster

. - ' til sti ck var,

^ndjog stedse dog hvert ny Slag det ssnlm -H erte Dodelig Sk^cek. Han elstte med Ai.gst ten rab-

somwe d?oder.

Og af en dyb Medlidenhed n s rt, var den natlige Gys-n For hendes Dsd voxt ep til lidenffabclia S nbed.

Denne Gang var iscrr hint Slag et lonen.de N dsiaz I hans urolige B a r m , hvor de ssnlige FsleHers

Opror II. v .

2

-j

. ' !

i

A lt var stegen ril Pinsen paa Hcrvn, trods Tan- ! kernes Fromhed. ^{" 7} Lyst til en heltclig Daad i en Kamp mod

Troldenes Fiender, i Gicered i Vnglirrgens'Bryst alt lange; thi Menne- " ^

. i

i

ffcr var ham M alte fra Darnsbeen af, som hans Sloegts for-

' s

> folgende Bodler.

Aldrig om Uret dromte hans Sicrl i Brsdrenes j Udfald

Mod dem; kun Vildheden var ham imod, og det blodige Voesen, I n d t il samtliges Dsd og syntes ham drn at forklare.

Moderens Liigfald troede han hin Forfslgelses V irkning ; Og nu stod kun Trceet ham for, hvis Brodér paa

Broder H §

i

Oven paa Faderen stablede Top sig hsined i Skoven, Bange for Faldet i Billedet meer, end Faldet det

malte.

Hvilket han ei selv saae. T il sig selv gienkorr«- ' mende, vedblev

Grimla Fortællingen: „Ainene fast henvendte paa Traet

-s-

/

Slap du af Armene mig i min Angst, og let som et Egern Uden Axe du >v»ng dig fra S n it , t il S n it i hvert

In d h u g , , Skaar i Skaar mig ffmrende dybt i det bcevende

Hierte, Med hvert svimlere Sving som den nsgne luftige

Stamme T il din Fader dig endelig greb. Han haved paa

Haanden Op dig til Grimer, der greb om din Fod. Med

stigende Gysen

Saae jeg dig hoppe fra Haand til Haand af lsf- - rende Brsdre

H o it til den everstes T ip , hvorfra du raabre mig ' lydt ned:

„S ee dog Moder! nu rorer mit Haar ved H im ­ len, o see dog!

Hvor er nu Hulen? nedsiunken paa den er Sko­

ven, et Krat lig ! Hvor du er lille? hvor her dog er gok! hvor luf­

tigt og herligt!

Heer du den Engel mig svcrver im od?" — I Top­

pene rundt om s

S E jcg sig svinge fra Qvist til Qvist, som havde hun Vinger, En se dr smil NI de G lu t med gyldne fla-jrcude Lokker.

Endelig standsede hun paa en Top, den usermeste Masten, Men dybt under dig, Hcrnderne rakt forgiaves i

Veiret.

Medens, dig bukkende, dine du ned og strakte mod hende, Trcect, hvis Top hun svcrvede paa, stiubarligen voxte T il bet sig hLincde lige med dik; da tog hun en

Nose Smilende frem af sin B a rm , der, ti! Dolk for­

vandlet i Luften, Gennemborede din. D u ravede; Stablen af Brsdre Bugnede; Fsdderne gleed; og hovedkulds rumlede

Nedstroeg, Samtlige Sonner med sig nedstyrtende, knuste ved

eet Fald I en paa Jorden nu liggende Hob; men Glutten

- deroppe .

Nedsprang, daudsende lystig omkring paa te blodige

^ Pander,

Og udtraadde dig Sinene vildt. Da vaagrue jeg halvdSd.

4 r

Som jcg fortafler dig her, saa fortalte jeg

. Konen jeg gik med.

O g ,, som jeg endte Jortallingen, sprang en G lttt^

" os paa Veien

Begge fo rb i, med et S m iil, og med gyldne flag- rende Lokker-

„Hvad I dog der fortalle r-m ig, M o c r ." smaa-

/ smidffede Konen,

Vrikkende Hov'dct, og standsende lidt, „jeg tiender

, ^ jo Tssen;

>

„T a g Jer i Agt for Thora paa Havsgaard!"

streg hun med eet mig Lydt i Å re t! „hun kommer igien, ben dsde! der

sprang h u n '" — Truffen af A lru ris Ord (thi nu gienkiendte jeg

klarlig - Kicellingcn, som og din Fader engang advarede)

sprang jeg' Efter den Lille; men let, som en Hind, hun snart

mig af Syne i

Flygtede Lort, og forsvundet Lnnns paa 'Brien var

, Alrrrn.

Navner Thora forglemte jeg reent og Gaardens. 2 fem-Aar

Plagede jog Mig omsonst, for at finde dem, indtil

engang mig L

Nævnede begge din Fader. Da sorst fortalt- jeg Drsmmen, Og i vort famlede Naad blev a f t l t Toget til

Havsgaard

Enden paa dette du v ed. D in Fader tumled til i Jorden,

Og ti Sonner paa ham nedstyrtede. Halvt er alt s opfyldt

Drsmmen, og Alruns V in k ; halvt, siger jeg: thi du er ene Lige saa kroer mig, som samtlige t i; men, at det ei

gansse

Border fuldkommet, er nodig en stor ualmindelig ^

Trold rDaad, '

Snedig og kiak, Grimkutlerne vcerd, fra hv'lke du stammer! >

Foler du Mod til at hcevne din Slcrgr, og redde din Moder A f de mod es nu strcrkkede Kloer, saa hor mig og

lyd mig! '

Knækkes dig maa, for i Luften til Dolk den rode forvandles

Rose« paa Thoras D ryst; °g dse stal hun eller jeg her Forend mig drceber med tolv nye M ord di., vårs-

ledede S tyrten!

Medens hun kalke forvandlede sig fra Livet«

til Dodcns Ynglingens Farve, fra Dsdens igi-n til LivetS,

og voldsomt Slag i Slag st°g heir i hans Barm det svul-

mende Hierte.

' M -n hun blev ved, med stigende Rsst. ham gri- bende Haanden:

Grim kul-R oller! nu gielder det Mod og K.cerl.g' heds P rsve ! Hor mig. hor mig! jeg kommer igi-n! med elleve

^ M ord skal

Hivnes paa Thora de Elleves Dod, med det )°lv te den Tolvtes!

Hor mig °4 lyd! jeg har fundet, mig selv rand- sagende Hiertet, Skikket at knuse min LEts Hugorm en frygtelig

Hammer: . Thora maa doe rolvfold: og du, mig fod til en

Hevner,

!

D ? kal r-dfsre med eet i Giengieldelftns Time de tolv S la g ! H sr mig og lyd! T e M ile herfra mod Norden

en Laudsbye, Ictlund kaldt, er beliggende; did jeg viser paaVUDig L lt du kan sinde den selv: der sporger du efter

Mocr Alrun, Roller dig kaldende nu. Mcerk vel! du hedder ei

l åner G unkul! N rvner du d it, Uler m it, eller nogen

din Broders, Eller din Fade s Navn ern seneste Gang, er du

Dodftns.

Selv jeg fra nu af kalder dig blot med Navnet, du selv dig Valgte som B a rn , da jeg ve cd ikke hvad om en

Roller i Prækner D u havde lo-st; nu glem det kun cil. Men huj?

dog for alting A lrun, Spittderffcus Navn, den gamle Mosters i

Jetlund.

- Naar man har viist dig derhen ' bun boer for flg selv i et ttdhuus) Kys d'g paa Haa uden, og hils fra Nor dur ni druden

A - Troldhiem,

Tiggcrkonen^ din Moden, og sig: hun '".nmer igicn s-lv Slagen med elleve S la g , »g bringende Bud om

det tolvte.

A lt det ånde? hun veed, * det svrige vil hun, dig sige.

Roller! min Roller! min lydige S o n ! hvis stedse, som hidtil, L

A lt, hvad jeg byder, du gi'sr, skal intet, hvorom du mig beder, Ncsgtes dig m-cr, og bad du mig selv om mit Kie

til Hatkuav."

Altsaa b svar dsn zik'rende Son den snedige Moder, Efter en lang med ulidelig Qval ham pirrende

. , Taus hed, ^

Zkre f-rgiceves. I Brystet ham dybt hver Orde­

nes Braad stak Gifriitdcddrcnde H icrtct, og t-endend- Hjernen;

hans Pande Breendre; det knagende Blod soer op i hans svim­

lende Hoved;

Kurene gnistrede Hevn. Hevn! H evn! udhulkte den Fromme,

r

Hevn min Mod r ! jeg lever i dig! du lever i mig!

H s it

Svcrrger dig Roller: du ikke ssal d o -! jeg ecne j?al rydde Helveder ud, som forfslger min S la g t! Zcg foler

. i Barmen

Tolv Mcends Mod, og min Arm ffa! knuse hvad mig uuodstaaer!

B yd ! jeg udlyder dig blindt! jeg behover uvanlige B u d , jeg?

Thi jeg har K raft at udfore dem, K ra tt, som forrcerer mig selv her.

Bryder den ikke mod Helvede lss, og fo rd re r det Onde!

Det har jeg svoret evindelig K a m p !— „S a a svcrrg m ig !" as'brod hun,

„ H e r , vrd det Hierte, hvorunder du isae, for Waanen du ffucd.

Ved Dlodrunen „J e g kommer ig ic n !" og ved Stammen, der grcenlos Kneiser imellem de frodige Trwer: at henre mig

Thora, Fslgende hist hvert Naad dig Alrrrn giver, som

mit V u d ! "

„ V e l ! " aien:og han, knælende ned. „V e d det Bryst, som mig died!

Ved Blodruncn: „ J e g kommer ig ie n !" og ved Stammen, der greenlos . Kneiser.i Skoven! — og hor! ved det- Navn, du

kiender, min Moder, N-evner, og frygter, og ingen forstaaer! Jeg hen­

ter dig Thora, V ar det i Hel-.cde selv! vcer ved trygt M od! viiS

mig paa V c ie n !"

Altsaa svor han, og l-rnkte sig sc!v med hellige - Kicrdcr T il den nsalige Skicrbne; thi meer end Forbrydelse

var ham Tanken, at bryde sin Eed. Et Gysende soer gi-n-

nem Hulen, Lampen sinktes, og alle de smaa Guds Engle som

svave Randt cm Ussyldighed, grad, da den Ulyksalige

svor den.

To kun bleve, bevogtcnde ham nftmligcn: Livets Eugcl dg Dsdcns, som stridendc nar, omsvavc her-

neden Vandrerens Fi-d paa den farlige V ci. N u fyldte

, ham Randslen Grimla med J i l , gav Kb-P ham i Haaud, og.

Posen paa Ryggen

Selv sig omsnorende, tog hun sin S ta v ,-o g , ad Trapoen foran ham Stigende, fflsd hun fra Lemmen de lre Jerustaader,

og lofted Op den varligen, lyttede taus, og, med Hovedet op-

ssudt Under dens Klem, udsendte hun forst om-speidende

.. ^ Blikke.

Begge nu oven paa Pletten, hun lod nedfalde den tunge Dodningehurrlt i Trceerncs M ulm hendundrende

Gravd'sr Lige^med Jorden, der fluttende trirldt. Tyst var

det L Sk ven, T om t, og af NceetL boende S m il var Tiernes-

Toppe M a t kun belyst. Da hsrtes der fiernt et Skrig

af en N atravn;

D id, hvor de: kom fra, vandrede d? paa raslende Lovsmuld, SkuddrenLe, giennem det ssumlere Mulrn om B o ­

genes Stammer;

Og snarc naaede de Krattet, det fugtige, hvor dem en tyk Damp

- 3

Steg-n af Moserne, Himmel og Jord opflugende

, rcedsomt.

Omgav, skjulende rundt endog hver „armere Gien-

. — ' stand.

Ene dem selv de kun saae; men i Ki«»ipestorrclscr hvergang Een var lidt for den anden forud. D u voxer i

Tangen, Green bag Ssnnen den alt ti! sin Havn anvcn-

^ dende Moder, Lig den forbandede B o g , i hvis Top stod Thora

med Nosen!

V il du dit Vel, saa raader jeg dig, lad her mig*

foran gaae!" — 'Men du vo^er jo selv forscerdelig! raabre han

' . bag ved,

Naar jeg dig folger, som n u ! Hvor alt er fryg- , telig selsomt Her! Hvis allene jeg var, jeg sikkert troede det

Verdens Ende; thi hverken jo N at elkr Dag kan kaldes,

> . " hvad her er.

Hverken jo Skov eller Eng! D n talte mig aldrig om Egnen,

Hvor vr nu gaae, som i B l i n d e h v o r fsrer os hen du, min Moder? —

„H e n t i l Helvede," svarte hun ham, „ v i nraae derigremrem!

Frygter du Gangen?" — Jeg gaaer jo med dig;

hvor kunde jeg frygte?

Ham kun frygter jeg ! stammede han. - - „Hvem ? " — Ham, som usynlig Er overalt! O, Moder! jeg veed langt meer end

du teenker.

Om den Almcegtige. Har jeg dog lcrst i de seenere N itte r , Mens du var borte, dernede, forladt, en Boa, der

paa hvert Blad Melder om Ham, og i Drsmme jeg saae, hvad

Bogen fortaug mig.

Drsmme dog troer du jo selv? og Bogen — her jeg den hos mig Eiemt i min B arm ! — Slcrng bort den, min

S o n ! den forvirrer dig Hov'det, Siger jeg dig! — N e i, Moder; o lad den

reneste Bog mig!

Hellere stil mig ved Nandslen og alt hvad Rand­

selen giemmer!

> r 5

- . '

. Troe mig! det vist er en rrvldelig D og— siet ikke, som andre Menneffebsger, dem aldrig jeg meer vil låse herefter.

H^dre din Fader og Moder, at ve! det maa gaae dig paa Jorden!

Staaer der og ffrevet deri, samt: Hvo der elffer sin S sn, han Tugter ham tidlig! Jo meere deri jeg laser, jo meere Lyder jeg dig j thi det vil og Han, hin Fader i

Himlen. — V e l! saa behold den til videre! folg! og viis mig

den siden!

Tank nu paa Dolken i Luften, og glem ei Pagten du svor mig! — Aldrig, min Moder! mig synes at see, hvorhen

jeg mig vender.

Her L den natlige Dag Skovenglen med Nosen paa Brystet;

Men da. jeg veed, den betyder mit Blod, rar vel jeg i Agt mig.

Haanden at strakte derefter; ffisndt Noserne vare fra Darnsbeen Kiarere mig, end Kagerne selv, du mig bragte

hver Pindsdag.

Altsaa vexleLe Moder og S sn med hinanden paa Vcien G'cmiem de stigende Taager af Hierrck stigende

Tanke!'«

Vandrende blindt fremad., Saa langt fra Lkoren var aldrig Roller end kommen; den hele N atur var der ham

cn G,a ade.

Gangen til Helved paa Moocfens Ord hau troede ssilibar!>g Z ^e ls som hun kaldede der; ar aaae; og

han gik den Lydig, skisndt ei rar rolig hans B a rm . si-ondt

- . Moderene aldrig Vendede B lik , eg, saa lange de gik, vedvarende

. T au c-hed

Fyldte hans Hierte med vorende Ekrak. Fra hen- imod M idnat, A lt to Timer i damrende M ulm og Taage, var

Gangen Fortsat, uden at standse, forud den ledende G nm la, Han bag efter, omsvcevct endnu (ffisndt Himmel«

ffes §>ine Synlige kun) af de to vaglholdende Livets og

' . Dodens

Eirgle. Hvergang han vendte sit B lik i Tanker

> . t il hoire,

Svcrvede Rosen ham fo r; men naar til venstre han omsaae Nedfoer Dolken hans S tirre n imod. Med, eet gik

- ' det opad

Temmelig steilt. En pludselig Lyd af susende Vinger Hottes i hvirvlende Flugt hoit over dem, medens

' Luften

Gienlsd rundt i den hyllende Damp et groesseligt

. * ^.

Ravnffrig. ^

„ M o d nu min S o n ! oiennem Porten det gaaer, giennem hvilken din Fader Gik med de T i til den hungrige H e l, " streg

Grimla foran ham.

Uden at vende sig — „ fs lg , er du K a r l! " — /.Jeg fplger dig. M o d e r!"

Stammed han, lidt dog betænkende sig, og stand«

^ ^ sende noerved

.Toppen af Bakken. . Ham noermere her, omsvoevede Hiertet Lysets Aand; og i trangere KredS om Hoveder

Morkcts.

Rosen og Dolken han saa«; men med eet sad . . Dolken i Rosen —

Knceerne stedt mod hinanden, han stialv. Da kicemped L Luften Livet og Dsden om ynglingens S ic rl; og rredie

Gang streg Ravnene* hsie. „H v o r bliver du a f , " streg mel­

lem dem Grimla, Stedse dog uden at vende sig om. ^ „J e g fetger,

min M o d e r!"

Giss han, og Foden ham gteed; men den gleed i Vlod; og han saae det.

Dolken allene nu stod for hans B lik , og bag ham var Livers Engel — det lod, som om noget ham trak tilbage;

men Dsdens Greb ham i Haanden, han strakte mod Moderen,

raabende: „R e d mig!

Ned mig M oder! jeg glemmer min Eed; man

- hilder mig Foden?

Og paa mit Dryst man har vceltet en S te e n ." — , . -„S la n g Dogen da fra dig.

Som du flceber tilbede dig paa! den tynger dig Hiertet, Siger jeg — sisng den! saa bliver du le t ! " —

Halv vidende, brystklemt.

Halv uvidende, hvad han begik, bortflangte han Dogen — Ned ad Bakken den rulled, og ak!, med den ru l­

lende, bortfisk Dag ham i dalende Flugt hans Livs Uskyldigheds

Engel/

Trukken af Dsdens t il Toppen han 'streg, og

«. raabte, „H e r er je g !"

V ild t omblikkcnde, hilst af ben vildt ham favnende- Moder,

Og af en reneste Navn, som blev siddende, medens - de andre Spredtes paa susende Vinger med Skrig i hyllende

Taager.

Her nu stod han paa Dodningebeen, omrin­

get af Stejler I ben omflagrende D am p; og

i

D-ekke, Ligt et fra Skuldrene faldende S lo r om en stigende

Beenrad, Fra den beknoklede Bakke nedrullede, saae han dem

- - alle

Tolv — imellem

dem

t

M idten

- V s

r

Kredsens truende Rcedselgestalk. Det gribende S krak syn Her af hans FaberS og Drsdres afhuggede bisdige

Hov'der Stigende frem af den D am p, der omhvirvlede

Bakken, han stod paa, Kronte den blege Forfærdelses Top med elleve rods Luende Takkdr. Saa brander, omlynt i knittrende

Rsgdamp Assebedsekt den vaklende Fod, med J is om dets

Sreenbarm, S u rtu r-F ie ld e t paa Nanden af Nastrondbolgernes

Afa.rund, Som her brandte hans ravende Sicrl, noer Pynten

af Vanvid, Greben af elleve gloende Kloer. „ J a ! " raabte

han, „ Moder Her er Helvede! vee dig og mig! der seer jeg os

begge!

' See! hvor de to hov'dlos« jeg seer, der seer jeg i Aanden Klarlig dik Hoved og m i t ! " — Han raabre; men

Ordene lod ei.

Ravnen paa Faderens Skal ham svarce med graz«

selig Skogger,i

Rystende Vingernes Aoed, og alle Brodrene griinte.

G rim la , den kogtende M oder, imens laae

, kastet paa Jorden .

Under Hiulet, og oven, i Luften, omflagrede Ravnen Ztander i uanskuelig Svcerm med hsrelig Susen.

Selv han, usynlig omfavnt af Ledens Engel, med Blodet Stsrknet, med Lyden paa Lcrberne qvalt, med rek-

sede Hov'dhaar, Opgav ncesten sin Aand. Lang Tid vedvarede Dybets Fcrlt i sig selv indhvirvlede Nats alt ,qva-lende

Taushed.

Endelig opflo.i Ravnen, der, lig et svavende Nogle, Vundet af Afgrundstraadenes G is rn , afhasplet i

^ Flugten,

Svandt, og lsste den trykkende Qvalms indviklede Troldom.

- »

Himmelens Nose sig' aabned i Ast, og Helvedes Nadsler Spredtes med Dampene, ladende blot tilbage nui

Jordens.

Roller af Glaudsen bestraalt, i Morgnens kls- lende Luftning, Aandte paa nye. — „H v a d siger du m r," tiltalte

ham, opreist.

G rim la ," nu har du den seet! om Salen, Thora har bygc ve?

Om din Familiegrav? D u talte saa meget om Kirker Altid, pustende tidt derhjemme, L u n d s , eller

M lm^es, (S o m dig bestreve de T i ) med de deilize Billeder

i dem, Eengang at see. Her seer du, min S sn, den for­

ske, med Altret For dig i M id te n , og Billeder nok: Dom k rken

paa R u n h ^ i!

Husk dig dens N avn! og betragt den endnu een Gang, for med udkraadt Aie du seer ben ei meer, paa Palen, hvor og dig

ved Siden M ig min Plads er bestemt af Rosenlunden paa

H avsgaard!" —

" M o d e r ! " udbrod han, o! stige vi ned! jeg har nok; og i Brystet Sidder mig alt den usalige Dolk. M ig torster, at

' hevne

Hvad de har lidt, og hvad nu jeg har seer. O bring mig kil Alrun, - Hvis hun kan ladste min T o rs t!" — " D e r seer

du, raabte hun, " Z e tlu n d ,"

2 Z

Viisende fiernt en blaanende H o i; " nu finder du Veien Lettelig selv; men^ fs§end vi he>" adssilleS, sa»

svcerg mig Her under Hiulet, ^paa Knee, ved Ravnen! som

her paa dit Hoved S «tte sig v il, hvis'du bryder din Eed — ved din

Fader! hvis Blod du Stedse vil see, hvis du bryder din Eed — ved de

Drydre, hvis Hov'der Zllle, naar dit og naar mit e.-gang paa de venrende

Steiler Sm ile dem kil, med de Blikke du seer, til den

yderste Dags N a t Grine dig ud, hvis du bryder din Eed! Kn«l her

ved min S id e ! K n a l!" — Han kncelede. „N a k nu din Haand,

og grib i din Skikbnes Truende H iu l! " — Han strakte den, greb. ,.Jeg

kommer "ig ic n ! svoerg, Svcerg, som jeg siger!" — „J e g kommer ig ie n !"

gientog han med hoi Rsst —

„Bringende" dig med sit B arn Dolk-Rosenbrudeir paa 'HavHgaard!

>

2 4

S v a rg , som jeg siger!" — „M e d stiaelvende Lyd han, svcergende, glentog:

„Bringende dig med sit B a rn Dolk-Nolenbruden paa. Havsgaard!" —

„Offrende begge, naar byder dit Bud, D om -R av­

nen paa Runhoi!

Svcrrg, som jeg siger! — Han svor, men i mat hengispende Stammen, Medens i Krampe hans Haand greb vildt om

Egret i Hiulet, Dsde ham nasten paa Laderne hen det harvende

Tilsagn:

„Offtende begge, naar byder dit Bnb, D om -R av­

nen paa R u n h s i."

G rim la nu httved ham op, omfavnende, kat ril sin Barm trykt.

Venlig den helvedviede SsN. „ S a a gaae nu, og kom ei Meer for mit A ie , fsr a lt, hvad hist paalcegger

dig Alrun D u har fo rre tte r!" Han ilede ned af Bakken,

, " med Jetlund Stedse foran sig, L Hiertet kun Hevn, og L Hatene

Dsden.

T h o r a.

S y v e n d e S a n g .

S o le n , som nu bosd stem bag den rosenssimrende Ningmuur Rundt om den mulmassssrede 2^>tds Lyngfiade,

paa bvrlken Lammet belcesset wed Ulvenes Synd blindt vandrede

fremad Udstedt b ra t.i den vide, dets Fied vildfremmede

Verden, Styrkede lidt den uskyldige Barm til at bcrre sin

> Byrde.

N u forst saae Daglyset hans D lik i hele dets

' ' . , Omfang,

E i blot over sig dryppende ned med sparlige Draabcr 2 E^kovmorket» men voldende rundt onikring ham,

^ et Glarhav

Druknende hele Naturen i Lyst. Den straalcndc Himmel

Tog den af Msrkhedens Aand med alle Nadftlens Kraller Grebne forvildede Flygtning i Favn, og lcrgede

- Hiertets Giftigste blodige Saar med sit sandsfortryllende

Solkys.

Vel udflnkte det himmelffe Lys ei Helvedes tcendte Brand i hans blodhevnterstiae B ry s t; vel vendte

Naturens Hele Forvandling med eet ei Naalen, der pegede

nordpaa Dybt L hans Inderste, medens han gik i'D agen

omkring ham B lin d t ti! M aalet; vel higede han bestandig med

Zetlund, Lydig sin Moder, og tro sin Samvittighed, bun­

det a f Eeden, Og afen ffiu lt almægtig Magnet ustandselig hentrakt;

Men, hvad rilfsrn var Fortvivlelse, blev forvandlet til fr it Mod, A lt som vandred i lysere Daa, og i dybere Baggrund Kod fjernt bag sig de gamle ham hidtil fængslende

Skyggers Troldborgmure. Den vidt for hans B lik ugrcrnd-

sede Slettes

F ri Luft spilled i brede beviftende badende Dolger Om hans udvidede Barm , den forste ForUcm.

men af Storhed Lsste hans Si-els indsnsrende Baaud. Han fslte

- sig Yngling Forst nu. solende Trang til en fr i Meddelen, og

svcermte Morgenrsdmende hen i sir Liv« udspringende Noses M ild t vmbolgcnde D u jt, for et Aicblik glemmende

^ Dolken, Rosentornen i Hiertet, og Blod-Narravnen paa

t Runhsi.

- Saa han ncrrmede sig, af en ncer henflagrende Krage

> ,

Pludselig vakt af sin Drom, det blindt tiliilede Zerlund.

Her han bestmsed hvert modende Huus som et tryllende Lystflot, Havernes Skisnhed for alt, hvor, mellem blomstren-

de Frugttræer, Purpurpionernes Pragt ham ls^r henrykte. Med

hvert S kridt Steg hans Beundring; thi alt hvad han saae,

paa Tr-eerne ncer, var N y t ham, og underligt, svarende lidt til den Ver­

den, hans Drsmme

Havde sig bygt af fortællende Snak og beskrivende Doger.

Menneffer msdte han ei; thi, hvad ei var L M a r-, ken, var inde.

S n a rt dog kom han til Enden af Byen, thi Hen- delsen forke Tvers ham giennem den. Standsende her, han ffued,

et Stenkast Fra sig, en Hytte med lavere Tag, afsondrct fra

, Resten,

Og did gik han med sagtnede S kridt og bankende Hierce.

Kragen, der havde ham vakt (han troede den sta­

dig den samme) Sad paa Taget, paa Tcrrfflen en Kat, og D sr-

ren siod aaben.

Inden for denne han saae en Gestalt, der et D il- led/ han ofte Havde betragtet i -Kulen, naar Dagen Lgicnnem

dens ?labning Med Falddoren paa Klem, Lndsiraalede, kaldte

V t i l b a g e Rystende ham. Ham syntes at see,'^orstorret, i

i-

Krogen

^Edderkoppen, der midt i sin V«v med gribende Kiser sad;

Og da han intreen, krsb i hans Krop dens zit.

trende Fine.

A lr u n var det. Hun sad ved sin R°k, Garn- vinden foran sig, Spindende, hyllet i Fnug, stiv sort, med kuglekg

Krogryg, B rille r paa Nasen, der ligned et Nab, med det

rystede Hoved Ned mod Kn-e-rn-, drei-nd- just det spraglede Rokbrev Med Haandkrallernes Greb, da, fulgt af Katten,

han indtreen.

Mens han betragtede stum det ham ny. forfardende, Kralkryb . . Uden at standse, lod staae den alt indspundene Flue.

Spind'erffen; til han omsider sig fandt, og, Hat- ten af Hovdet, Kyssende Haandcn sig, hilst« fra Natmandinden e

Troldhiem Tiggersken, endelig stammende frem : Hun kommer

igien selv.

Slagen med elleve S la g , og bringende Bud om det tolvte.

J a ! det seer jeg, min S o n ! giensvarte ham, nikkende, Hexen,

s ZO

Hvert Ord staaer dig jo låseligt nok blolff^evet

^ ^ Praffen.

Lad mig dog sse, hvad meere der staaer! Med dir­

rende Haand hun Standsende hurtig sit H iu l, tog af Glarsiriene,

gneed dem.

Med Ruslappen omhyggelig forst, og tog dem igien pa a ; Derncrst bod hun ham bukke sig lid t; og med stud­

se de Gysen Bsied han ned mod de stirrende B lik den glo-

dende Pande.

See! seel smidffede hun, hvad seer jeg doa der?

og med klanglos Inden .for Laderne mumlende Nost hun langscmt

Lgientog:

(S o m om paa Panden hun tcrste, hvad dybt i Hiertet ham gienlod)

„Bringende dig med sit B arn Dolkrosenbruden paa Havsgaard — ^ Resten mig lober i eet! hun murrede; thi det er

S m a a ffriv t;

Men den l^ser i Morke min Kar! J a ja da!

Saa har du

Alksaa varet i Kirke, min Son, vedble,v hun, og-

^ ' smaaloe.

Strygende Kattens sig.bugtende R yg, mens op

, den paa Skuldren

Kravlede, med sin bekrallede Haand, paa hvilken den siette Finger nu forsi ham i Sinene faldt. For Fanden

> " - fik Skve paa

V ar du vel oppe da, siden du har derude for­

retter ' A lt saa tidligt din Don i Ravn - Domkirken paa

Nunhoi!

s . *

A ir det veed jeg. Men sat dig nu ned, og kor dig af Panden Svedens det andet dog nok blir siddendes visk du

, kun trygt dig !

Dugen, der hanger, jeg selv har vassct og bleget ril det D ru g ;

- »

Thi, saa gainmrl jeg er, maa pant i Stuen om­

kring mig Alting staae, som blanket og blast, det veed nok min

E rik ! Orden og Neenlighed raader jeg dig, stal Venner

vi vare.

3 2 -

Saa l saa > nu. kan jeg lide mit Lam! nu seer jeg jo forst ret Hvad Len forbandede ^ss vil, haaber jeg, see sig

ihiel paa.

Hvor du om Hagen cr glat, og hvid i H ud, som en Troldmse;

Hold nu kun op! — Saa gik det i ert med rystende Hoved, Mens han sig tsrrede Panden, hvorpaa ham syntes

, at broende B lodindffriften; og, moerkende vel hans Iv e r,

hun vedblev.:

Runen der staaer, astvcetter dig fsrst tre Maa- neders Hovdbad Her i min Kilde bag Hytten, ifald saa lomge din gamle Madmoers Pleie du ikke forsmaaer. Hvad var

det, jeg vilde Spsrge dig om? halv glemte jeg det— hvad^hed-

der du? — G im k ttl!

Svarte, fortumlet ^Hovedet end, han hastig — Der lsi du.

Lille Roller! girnsmidssede hun, med den lsftede

, Haandklo

Truende ham: !vv aldrig for mig, thi, hvad jeg ei selv veed

Veed dog min K a t! Med blussende Kind om For­

ladelse bsnlig Stammende, loved han, aldrigen meer at glemme

det selv ham Kicereste Navnz. og hun nikte ham mildt. Ntt

satte han ned sig Paa en Forhsining af Leer, hvor er Trcefad, fyldet

med Skofter, "

Stod, og en Krukke med Most; og i det paa ny hun sit Rokhiul Dreiede, bad hun ham styrke sig lid t, og siden

fortalte Roligen alt, hvad paa Hiertet'ham laae. Mens

Hungren og Torsten Taus han sig stillede, msnfired hans B lik den sel«

somme Stue Med de mangfoldige smaa, men igicnncmstgtige.

Lemme, Vindvesruderne nemlig, og Strimerne nede paa

" , Gulvet,

Hvilket med hvideste Sand var bestiset, og feiet t Flammer.

Standgarnvinden og var ham ukiendt; thi hans M o ­ der en Nsk kun II. 8. 6

Havde dernede, hun brugte ham selv til Vinden og Hasplen.

Himmelsengen, der stod, med hemmeligt fliulende Forhceng, Forekom ham et helligt Paulun (thi der hiemme

paa Bcenke

Laae man) og Troldguldrhronen, den underlig ^ bygto, hun sad paa,

Blendte hans Aie med glimrende Pragt, da Srraa- lerne, Solen Skiod giennem Vindvet', opflammede stiont dens

glindsende Nusloer.

Kosten i Krogen var vel ham bekiendt fra Riset L Kulen, Som hans Moder uddrog af en stig, naar det

gamle var opslidt.

Og tidt havde han hsrt fortcelle, hvad Skaftet blev brugt til.

To smaa Billeder hang paa Vuggen, i Rammer med Glas for.

Som han betragtede siden med Lyst udslagene Timer Ncerved, men nu kun flygtige« saae. Det eene

var pragtig Skjoldet med Rsdt, og med G rsnt, og med Euulk,

og med lyst og med msrkt Blaar,

Forestillende Kundskabens Treer, det forbudne, med Slangen Vun-en om Stammen, og Eva derhos med AEblet

i Haanden, Rakkende hen dsL til Adam; og ffisndt der ei oar

et Arbeid Zust af en mesterlig Haand, fortrylled Ham stedse

- dog Evas

F

Hulde Gestalt, hvergang han det saae. Det andet vel mindre Stak ham L Sinene, sort kun og hvidt; men kaldte

tilbage Ssdt ham Englenes Lyst med hans forste barnlige

, Andagts

Hellige Veemod: Lammet, som fromt sig offrende, barer Herdens Synder, med Glorien om det uskyldige

Hoved, Samt Korsfanen, og Sproget, det deilige, prentet

derunder.

Hele Stuen, saa fuld den og var af Skaver og

v Blaarfnug

Synkes et Himmerig ham mod den underjordiske K ule;

Fnuggene "selv bidroge dertil; thi de spitled i Lyset- O 2

Skraci S trsm giennem denS O°s, som i Glands sig ' boltrende Sci-rrner.

Zllrun selv ved ben snurrende Rok, med det dir­

rende Hoveds Drillede Nab, kom mindre ham feel, end underlig

stabt, for, Graahaarhcllig hans Unglingesands, eg cervcerdig

ved Troldklygt.

Kun een Gienstand saarcd hans S y n : der svandstde, lodne Logrende D y r, der med spidsede Kloer, og gloende

grsnne Luurende B lik , henplirede lumss, saa syntes det,

paa ham.

Efter en Tidsangs Taushcd, imens tidt stand­

sede Hinlet Alrun, skottende til ham, hvergang den bristende

Traad flap.

Skiod hun i Scedct tilbage sig lide, .og, ladende Nokken Staae, hun betragtede ham, med Opmærksomhed,

Karren L Skiodet.

J a ! brod hun ud, du kommer igien! du er dog et godt B arn, Som du nu sidder, din MoerS Mdtmoers udtryk­

kede Billed

S m u k, som hun dengang var, da hun sad paa Bolster i Hoisal, Fsr de forbandede Mennesker kom, der styrtede

Troldborq, Thorerne, Thoras Slcrgt, og Herkullcrns nemlig.

-Derom jeg Veed at fertslle, som var det i D ag: hvordan de,

herhjemme Myrdede halve vor ZEt, og forjagede Rest n ril Hulen, Hvilken vor Starufa-', G rim , ved underjordes

Dvarge Havde sig bygt til Vinrerpallads. Doa derom er

Tid »rok Ssden at snakke; nu, sikcet dog er ff-ct, nu aicrider

hvad stal skee!

S p iis dig kun mcet, og stuk dig din Terst! Idag er det Sondag, Og fra idag af er du min S o n ! Vcer, som du

var hiemme.

Her i min H ytte; kun glem mig ei meer, hvad din Moder har sagt dig ! Lyd mig, som hende du lsd! Det fsrste, jeg byder

dig, vi! du.

Hvad M formoder du vil, er: Held for alle, deb see d^g

38

H e r, og hvorhen jeg sender dig, skiult dit Navn og dit Hiemhul, Og hvad L N at du har seet! Ta aldrig, naar man

til dig ei T aler! og, spsrger man dig. hvem du er^ saa svar,

du selv veed.

Fader- og M o e r-lss, intet derom; kald stedse dig

^ Roller;

Og. sig aldrig „J e g kommer ig ie n " undtagen L LLvsnsd!

Hold dig fra Mennesker! kiendte de dig, de myr­

dede str-ax dig.

Hvor du og vandrer i Egnen omkring, kom aldrig til Uvby!

Hold dig fra Knlscekbakken Lscer,' som den kaldes i Jctlu n d ; Og sott aldrigen meer din Fod i Kirken paa Rnnhsi!

Grk du derind nu eu seneste Gang, kom du aldri­

gen ud meer.

H s r! te-e Gange gientager jeg her dig Stjernernes

/ Forbud;

Og hver Morgen, fsr Solen opstaaer, gientagcr med dem du Eeden, jeg alt paa din Pande har last, med fastende.

Hierte,

Mens dn dig vaffer i Kilden, paa Knw, som flyder her bag ved l Saa hun talte, gientagende ham tre Gange

hvert Forbud.

Derpaa tog hun af Nokkens det blaaromrottede Hoved Hatten, som. dakte'det, rakte ham den, og sagde:

scet den paa.

T il du har tvcrttet dig fuldelig af Blodffriften paa Panden;

Thi, hvorvel, ril at lase den grant og tydelig, fordres B rille r, som mine, min S s n ! og hundredaarige

' Blikke,

Skader Forsigtighed ei; desuden keeder mig Synet Daglig af hvad der dog brander mig nok i Hiertet,

til opfyldt Border med Lsvtet, du gjorde, mit Haab. Een

ecnesie Mand Her- Har jeg Fortrolighed t i l , en fri Daglenner L Zet

lund.

Som du vil snart faae see; thi han seer ind t il / * mig hvcr Sondag.

G o rm er hans Navn, en underlig ccn, tcr ligner , din. Fader

Meget, paa Haarene ncer, ssisndt mennestefsLk, og vor Hule

, I

G ram , som han synes at vide hvor er. Dog lider jeg paa ham,- Uden at tiende ham ret; thi jeg veed lidt meer,

end han felv veed.

Og, hvad ei jeg seer, seer deg min Kat. Med ham kan du omgaaes F r it; men for Resien med Lugen. Zeg alt har

belavet ham v paa dig.

Vidende vel, at du konu Han vil lcere dig Riden og Kisren, Huuskarlsdont, og hvad Menuenens Dorn for

Resten maa vide;

Selv ffal jeg lcere dig Troldenes Klogt oa d§ bin­

dende Runer.

Hm tre Maaneder, naar du, h s mig paa Prove har udlcrrt —- Naar dig er tvctttet af Panden den S k rift, som

forraader dit Hierte — Gaaer du til Havsgaard, sigende dig et fader- og

moerlsst ' B a rn , der har Lyst til at tjene sit Brod som

trillende Hunskarl.

4 r

A t man dig f«fler, er Borgen jeg for. Der gior du dit Veste, Hsrig °g lydig, og flink i din Dont, for at vinde

den Gamles Videst, og Tssens — og, lykkes dig dct, er Timen

for haanden, Fuldt at udfore det Vark, du besvor i Kirken paa

Runhsi.

Mester velsigne dig'- Gaae nu kun ud, og see dig omkting lidt.

Eller og hvil dig, ifald du er troet; og kom, naar jeg kalder, StSdende her i mit Horn. Hun Rokopstandcren

aftog Satte til Munden den, pusted deri, og cn Lyd,

som han hidtil Aldrigen havde fornummet saa huul, gialdt lydt i

hans Sre.

Saa den tilstikkede Gicrst modtog Scidkoglcrffen A l run Efter en Plan, tre Dage tilforn med Moderen

» aftalt,

Smedende Zernet mens end det var varm t, og sikkrende flux sig

ynglingens Aand/ omviklende den hver Vinge med Morkets Trytlende Spind. Med Hovedet fuldt af-rcedsomme

Gaader, Og det forblodede Hierte betcrndt af Edderens

Znddryp, Roller gik ud. Omsvcrpmende vildt i Krattet om

Hytten, Bandt han sig Tankernes Svceven tilsidst i den

fasie D eflutning,^

Hvordan det gik ham her i hans overjordiske Dopc?s, Eeden at holde, hvad ogsaa ham bod Sexfingerssens

TroldvLnk.

Pludselig lsd Horngialdet, som om hun horte hans indre Snak med sig selv, og adlydende gik han ssyndig

tilbage.

- X

> Gorm var kommen. Han sad der og rog sin

- Pibe paa Banken

Indenfor D orren; og Roller nu saae med Studsen det forsir Bravkarlsansigt, tryllet af hver ham hilsende Mine, Som han giengicldte med venlige S m iil. Her seer

! .

du din Hyrde,

Sagde hun, 'stakkels forvildede Lam! den cerlige

"Hunsven, Som jeg har talt med dig om. See; see! Det

sagde min Kat m ig!

Knap I hinanden har hilst, fsr mellem Jer alt er som klappet!

Sladdrer nu sammen herinde, mens jeg herude glor I l d paa!

Smidssede hun, tog Kreppen, og, fulgt i Hoelen

" af Katren,

Gik hun til Stegerset, ladende dem i Stuen alleene.

Gorm var en jkisn midaldrende M and, paa hvis hvelvede Pande M a lt med de klareste Trcrk stod ZErlighed; blidt

- Lcebe Smilede Godhed; og hierrelig trak han Unglingen

om hans til sig S trax med det forste ham taus Velkommen byden­

de Haant-tryk.

S n a rt kom huldt med hinanden i Snak, som en Son og en Fader, Begge, , mens frygtlss frittede hin om eet og om

ander, Og mildt denne besvarede hvert nyfigens Spors-

ru a al,

Over saa voxerr en Karls Uerfarenhed HAlig forun­

dret.

A lt hvad et Femaars B arn alt kiender, Vindver- ttes Ruder, Stolen der stod, Solsiraalernes S p il i Stuen,

og Kattens Kravlende Kommen og Gaaen, ja selv til San­

det paa Gulvet, Spurgte ham Ynglingen om med kieNdelr'g Studsen

og Uro, H urtigt Begreb ham forraadende dog, og Losning

i Beger.

A lt, hvad ham Alrun havde fortalt om den fattige Slagtning, Som hun ventede, ffiondt ham det og besiyrkte

hans eget Udsagn nu, da han spurgte ham selv, oploste ham

- Gaaden

H alvt kun; men, hvordan det var, det forvildede Lam, som ham kaldte Hexen, blev inderlig kioert sin fra nu af vogtende Selv al Verden fordslgende sig, af Mennesser's

^ Omgang

Hyrde

Tidligsn keed, han staante hvert S to r, og blikkede frygtsomt Gienncm hver springende Majse deri- Hans Kend­

skab til Alrnn Holdt han med F°rs<tt, brandt -engang af Lyset,

ham vpgik Soer et Vasen, der famgsledr ham, i trykkende

Tnsmork, Agtende hendes Erfaring og Klygt, men bange for

Jnbkir, Sprededrs Taagen derom, i det hundredaarige

Gierne desuden han stiottcd sig selv, og brod sig om ingens Hemmelighed; thi den egne hans Aand gav nok at

b rille . Fordrende hele dens K ra ft, for at Lceve Dyrd-ir

med Taalmod.

Saa var Gorm, Sexfingerffens Gicest i Hytten hver Ssndag, Agtet af Venderne h sit, ff-endt tienende Brsdet

' - med Arbeid,

Dagviis leiet, nu her og nu der; og holdt for en SeidnianK

Rundt i Sognet, der troede paa ham, - og den gamle. M o 'r Alrurft Meer end paa Prast og paa Degn, der omsonst

advarede mod dLm.

Roller hengav sig ham heel, og, endssisndr om, hvad ham paa Hiertet Egentlig laae, blev taugk, var dog en hjertelag Holtid Underholdningen ham ved Trebeens - Bordet, da

Hexen Trippende frem og tilbage fra Stegerset, mcettet

af Duften, Bakkede Grsden dem op, og en halv Snees ZEg i

et S altfad;

T hi hun var vims og rsrig endnu, som klygrig og snaksom.

M unter endog den Uskyldige blev, da Mosten om­

kring gik Skaal paa Skaat: for hinanden, for alle de Dsde,

for Mester, Og for alt hvad der kommer iglen; ^{0 9} han takked

sin Moder Taust for det ny ham smilende Liv i det soltare

' . Zetlnnd.

Underlig moret af alk. hvad her ham syntes et frir S p il,

/

Vant til den inderste Skovs langt skumlere natlige Fcrngscl, Fandt han sig lettet om Hicrtet dog lid t, og,

med sprellende Vinger 3 den bestraalede Vcev, han troede sig flyve som

Dagfugl

In d i den klarere nu for hans B lik sig aabnende ! Verden.

Saa rrocr. B arn ri langer, et A lk , udflup- pet, som Yngling, A f morktfangslende vildt Barbarie, ved den blen­

dende fsrste . FrihcdbebudendeSkimmer af Lys, med rystede L-enk-r,

kost sig af Aaget, og jubler i ki-ek Frcmdandsen t il ?

M aalet; g

Mens om de blodige Fsdder sig lumskt de ledende j

Lygtmsnd s

V ikle, som kiolende Snoge, t il brat den, kronede ^

Hugorm !

Neiser sig mellem dem op, og forvandler den luftige Springvands Med eet reneste B lik til i S tsv sig vaandende

Aryben.

1 7

h ^{o r a.}

O t t e n d e S a n g .

p!eied gcmeenlig Hvergang ^Solcn begyndte mod Vest sin dalende

Nedgang, Forte den Muntrede rundt omkring i den smilende

Landsby Gorm, forklarende ham hver Ting, som vakte

hans Studsen.

Mcest tiltrak sig dog nu hans Opmarksomh?d enkel­

te Hobe Pyntede M and, og Qvinder isar, der til Kirken

i Ud by.

Barende Doger i Handerne, gik. De syntes ham ligne Venlige Slagtning« meer, end.grumt forfolgende

Hilsende ham; og han hilsed igien, uvilkaarligen ofte Glemmende Menneskehadet, ham dybt var plantet

Bodler, .

i Hjertet.

Rsdmende spurgte han Gorm, om han kiendte dem?

Lidt eller intet.

Svarte ham denne, jeg hilser dem vel, arbejdende dagviis Hos dem, men uden at bryde mig dog rer synder­

lig om dem;

i ZEden og Drikken oz Soven er alt, hvad, plsrende Jorden, . Dumt de bestrabe dem for, og, som D yr. at for-

meere hinanden.

d!. Hvad die Hierte forlanger, min Son, som alt jeg har market.

Er dem en. udrmnt Drsm . , M it Raad er, hol'd dig fra Samqvem A Med dem saa lcenge du kan; du lcerer at tiende

dem tidsnok.

k: Hader du dem da? spurgte ham hin. J?g styer . dem, var Svaret, L Uden ar hade dem. Du er dog selv, jeg haaber,

l . i Hiertct

^ Trold, ssisndt mennestefodt, vedblev han. Snusende gie wg

i >

Gorm med Forundring: Saa holder du da saa meget as Trolde?

II. L . v

S<>

Kiender du dem? Med Jvn'ghed tog ham Dnglin-

/ gen Haanden,

Trykte den stcerkt, og svarte: Z a! dig, dig tsr jeg forrroe det.

V il jeg fortroe det, du rober wig er: M in Fader og Moder Hsrte til deres udryddede Sloegt, af hvilken nu jeg er

Eenesre Rest. Gud give kun, meer jeg turde dig sige;

Men jeg har svoret engang, ved Troldenes Fader i Himlen, Aldrig at sige (il Mennesker meer. — «Lig aldrig

mig meere!

Naabte med Haanden for Siriene Gorm — sig aldrig t il andre Halv saa meget! jeg kommer iglen! scet ned dig i

Skyggen Her, for at hvile dig, ventende lid t; jeg vender

tilbage ' S n a rt, vedblev han, og svandt. Im ens han var

borte, fornyed Vnglingen angstlig den Eed, han nys var ifserd med

at bryde Tillidbenmst af det forste hans B lik giensmilende

' H uldblik;

Hg, sig gienkaldenbe hvert ham hellige, Hickmelens troede.

Moderens Bud, ffisd atter med Kraft han Skaa«

den, som lukker

>

Helvedes Dagdor til, for det let sig aabnende H ie rtr:

DslgSmaalsbolten. S in ZEt og sin ILd han be-.

sluttede jernfast Hver at fortie fra nu; og fra nu af stidig han

holdt det, Underlig hjulpen af Fristeren selv, hans selsornme

Fsrer.

Denne, som cengstlig var sprungen i Hast t il­

bage til Alrun, Sporgende hendes Erfaring om Naad, hois oftere

Roller Slog paa den farlige S trang, med hvis Springen,

hun tidt havde sagt ham.

Vilde forgaae den seneste Rest af Frihed i Norden, Kom nu igien; og den standsede Gang og>Tale blev

fortsat.

Roller han tilbod Lcie hver N at, saalcenge hans Ophold Vak'ed i Zetlund, hjemme hos sig; og D ^ u rg e n

mol tog Glad, som en Froende betragtende ham, det venlige

Tilbud.

V ²

5 2 ^ -

/

Derpcra vandrede sammen de hen til c't Huns, der,

- som Atruns

Hytte, men fiernere, laae for sig selv; og et Kam­

mer, hms Mage Havde sig aldrigen drsmt den underjordrffe Skovbo, Viiste ham Gorm her, fyldet med Glands af glim­

rende Varktoi, Doger, og Billeder, aabnende halv ham Himlen paa

Jorden.

Ncest derved i et mindre der stod en rummelig Standscng Meer paulunlig end Hexens endnu. Her deeler du

med mig A lt hvad jeg har, rilsmilte ham Gorm, hver Aften,

og daglig Tiene vi sammen vort Brod med Markarbeiden oz

Huusflld, I n d t il du evner, at bane dig selv en bredere Livsvei T il det sig fiernt end ffiulende M aal, der vinker

dit Hierte.

Hvad alt dette betyder, du seer, ffa! jeg fuldelig siden Stykke fo? Stykke forklare din Lyst; nu gaae vi

tilbage Forst ti! den gamle Troldinde. De gik, og ned

imod Lyngens

-

z

^ M

Nderste purpurbreemmede Rand sank dalende Solen, A lt som de mrrmte dem Hytten, og svandt, i det de

^ derind treen.

Her nu lukke, med Dagens, igien sig Ynglingens indre Munterhcds Rose, da, hilsende ham med Skotteu

til Panden, Hexen gienkaldte ham Skriften, der stod. Med

< Badet for Aie,

Som i Kilden hver Morgen hun nys ham havde befalet, Skialv han, da hende nu Gorm sit Tilbud meldte,

for Ar'siag.

Meu mod hans bange Forventning samtykke hun;

dog paa det Vilkaar, Aldrig at glemme, til Kilden at gaar, naar Hanerne

gole.

Selv han jo vidste hvorfor; thi det, vedblev hun med Skotten, E r, hvad der bliver mellem os to! For Resten Jer

begge Seer' jeg hver Sondag, endede hun, og dig, lille

Skovtrold, Hvcrgang kalder mit Horn, og hvergang Dolken dig

stikker.

Saa blev aftalt. Medens paa ny lidt pusled derude

»

54

Hexen, betragtede noer de to smaa Billeder Roller, Adam og Eva med Slangen L Lov, og Lammet

- rn-d Fanen, Spsrgende Gorm, om hiemme hos ham var noget

af denflags?

Frygtende noesten hans S var. Men hvor blev inder­

lig alad han.

D a han ham sagde, han havde dem selv, og den hellige Moder Med det omstraalede B arn paa sit Skiod, og Chri-

stns, paa Korset Mellem Roverne, hver paa sit Trcr, livagtigen af-

. bildt.

Tornekronen om Issen, og Dodningehovdet ved Foden.

Alrun afbrod Talen derom, i det hun igienkom.

Sakkende Ssdgrsds-Fadct paa D iff, og bringende siden Honning paa to Trabakker, og smaa Katoste med

Skofter, Ikke forglemmende Katten, der og fik Mclk i en Leerkop Henne ved Kosten i Krogen. Hun selv ei spiiste

^ men drak dog

Skaalen til Afsked med, da Gorm udbragte: D et

' S k iu lte s !

Som jeg dog feer, timiede hun; og ssottcd til Hatten,

Roller med Haanden imens fta Panden havde fiS opffudt.

Og som han hurtig igien trak ned med hemmelig Gyftn,

Blussende rsd, besindende sig. N u reiste sig begge, ' Takkende hende for M ad; og, imens sig stoppede

Piben Gorm, gik hen, for at tage sin B yldt, den a'ngslede

- " Roller.

Fsrend vi stilles, et Ord i Eenrum! hviffed.ham Alrun, Fslg mig! og ssicelvende fulgte han ud. Luk Dsren!

vedblev hun;

Oz han lnkte. Da tog hun en Glod i den astede Trcesto,

»

Slrsdde berpaa Svovlpulver, og mumlende sagte, hun henholdt Troldfyrsadet, det dampende, ham for Panden en

Tid lang.

Derpaa tog hun af Skabet, der hang, rn Dsdnin-- gehiernffal, Gisd tolv Draaber deri med den rystende Haand af

en Flaske, N«kkende ham den omdampede Skaal, og bydende:

D n k det!

Z(>

»

Det har du got a f! drik! drik! drik! det scedffer dig H iertet!

Horende, syntes ham, Moderens Rsst i den hoevede Stemme, Drak han; og, medens han drak, begrov hun.Glo­

ben i Assen.

Gaae nu med Gorm, dig at hvile, min Son, s-.m hsit du har nodig!

!

Endte hun mildt, og tilbage han gik. A lt fcerdig med Nandslen U d-'r Armen, og rakkende ham Knortkieppcn, hans

Fsrer V nred i D o-en; og begge sig nu befolke M o 'r Alrun, Vandrende sammen paa Marken i Chor af gylpende

Krager, Rundtomqvakkende Froer, og fierruomrutlcnde Tord­

ner.

Thi msrkt trak der paa Himmelen op fra samtlige ' HLorner, Medens de gik, et truende V e ir; og de hasted med

, > Jilssridt

Hiem, for at undgaae Negnen, der med et pludse­

ligt Skyssrald Styrrede ned, da ril Huuset de kom, og ssyndigen

indtreen.

»K

>

!ki>

xt!

Under Jorden, omhyggelig ffiu lt i den inderste Kule Hvergang, agende frem paa sin Skyvogn, narmte sig

Skoven Troldenes Skrak, og de hamrende Slag i Fjeldene

gienlsd.

Havde kun eengang hort Tbors Knurren, som det dernede Kaldtes af Brodrene, Roller, og svagt kun bul­

drende langt fra.

Dengang et Barn. Han sad i en Eeg paa det reneste friske Hundredaarige Skud, som. et Slag end ventede

(Liig stod Hele det evrige Troe med elleve splintrede.nsgne

Visnede Greene) da pludselig lod fra Toppene rundtom,.

Underlig Gysen indlagende ham, en truende Stemme, Strikkende selv hvert Lov og de vildt henflagrende

Fugle.

Lyttende herte han narme sig meer og meere denS Brummen, Da (han saae det endnu) dedbleg, med skialvende

strakte Hander, fra Hulen, og ffyigrnde hsit, ksm styrtende

G rim la:

> >

58

„N e d , for dig Hammeren trasser, mit Barn? ned! l n e d !" og i tre Spring ! V a r han paa Zorden, og i hendes Arm , og dybt

i sit Jordhul.

Knap vak med Gorm han i Kammeret nu, for s igienncm det aabne

Vindve ham syntes at true den hist fierntsvungcne

< Hammer

N srved, dundrende hsit. Det alt indhylle;,de Morke, Brak opklarer af blendende Lyn, der slukkes i kulsort Narmulm, atter og atter oplyst af Flammer paa

Flammer, Fcclt ledsaget af Vovende Skrald i Boningens ?lf«

grund.

Slugte hans Aand i Forfærdelsens S v-rlg; og Hammeren traf den M ed hvert gloende S v in g , til i sidste Slag han

omkuld faldt.

Halvqvalt laae han paa Gulvet som dsd, for Gorm sig omkring saae,

Drsmmende lidt, da bestandig han taug, mens va- ! rede Vcirct,

Ynglingens Skrcrk« N u mcerkte han forst, hvor«

for han saa taus var,