Nordisk konference Mænd og kræft psykosociale aspekter

Rapport

Nordisk konference Mænd og kræft psykosociale aspekter

den 15. - 16. marts 2002 Aronsborg

Stockholm/Bålsta

"At være en mand.

Hvilken gave at leve som en mand.

At elske, at forsørge, at ønske, at bede, at tvivle, at forstå verden som en mand.

At være en søn, en dreng, en ægtemand, en far, en farfar, en rigtig mand.

At sørge, at miste, at såre, at rejse gennem dødens dal som en mand.

Menneskeligheden kunne ikke overleve i denne verden, hvis der ikke var mænd.

Det er godt at være en mand det er mit bidrag til livet

og jeg elsker livet."

Bragi Skúlason

Forord

I Norden og i mange andre dele af verden har kræftbehandlingssektoren indset betydningen af at give patienterne så god psykosocial støtte som muligt. Også på forskningsplan er der en sti- gende interesse for disse spørgsmål.

Et spørgsmål, som man i de senere år har rettet opmærksomheden mod, er, hvilken behand- ling og støtte mænd har brug for, hvis de har en kræftsygdom. Mange inden for kræftbehand- lingssektoren og kræftorganisationerne har erfaring for, at mænd til dels ønsker andre former for støtte end kvinder, og at mændenes behov i dag bliver ringere tilgodeset end kvindernes.

I år 2000 publicerede Nordisk Cancer Union en rapport om "Psykosociale indsatser for mænd med kræft." Rapporten er baseret på en kortlægning, der er foretaget af Aina Sahlström Johns- son, mag. phil., forfatter og socionom. Hun har undersøgt efterspørgslen på og adgangen til individuel psykosocial støtte til mandlige kræftpatienter i de nordiske lande.

En af konklusionerne er, at mænd er interesseret i samtalegrupper for mandlige kræftpatienter og andre specialtilpassede psykosociale indsatser. Når der arrangeres gruppeaktiviteter, kom- mer mændene.

Aina Sahlström Johnsson peger desuden på, at mange mænd med kræft sætter stor pris på pa- tientforeningernes stigende aktiviteter. Hun fremhæver også, at forsøg med informations- og samtalegrupper for mænd med prostatakræft har haft succes i både Danmark, Finland, Norge og Sverige. I rapporten understreges det, at plejesektorens psykosociale indsatser bør tilpasses såvel kvinder som mænd. Der er et udbredt ønske om udveksling af erfaringer mellem de nor- diske lande, fordi landene har valgt nogle forskellige måder til forbedring af deres behandling af mænd med kræft.

Den 15.-16. marts 2002 holdt Nordisk Cancer Union en nordisk konference om "Mænd og kræft - psykosociale aspekter" i Bålsta lige nord for Stockholm. Formålet var at udveksle erfaringer, identificere forskningsbehovet og begynde at skabe fælles nordiske retningslinjer for psykosocial støtte til mænd med kræft. Omkring hundrede deltagere fra Færøerne, Island, Norge, Danmark, Sverige og Finland samledes til forelæsninger og diskussioner i to dage.

Blandt deltagerne var der repræsentanter for kræftorganisationerne, plejepersonale, adfærdspsykologer, forskere og mænd, der har haft kræft.

Denne rapport er en sammenfatning af konferencens forelæsninger, diskussioner og konklusi- oner. Teksterne er skrevet af freelance-journalisterne Evelyn Pesikan, Susanne Pettersson og Helene Wallskär og derefter oversat til dansk.

Indhold

Indledning

Om vikinger og maskulinitet og om døden 5

Hvordan reagerer mænd, når de får kræft, og hvilken støtte har de brug for? Nogle 6

illustrationer af videnniveauet - Mænd, kræft og livskvalitet 6

- Hvilke behov har mænd med kræft? 9

- Påvirker den nedsatte seksuelle funktion, urinlækage og følelsesmæssige isolation 12

velbefindendet hos patienter med prostatakræft? - Psykosocial intervention og oplysninger til mænd med kræft - en videnoversigt 13

Set fra patientens perspektiv - mænd der har haft kræft, fortæller 16

- "Svag er den, der forsøger at skjule sin svaghed. Stærk er den, der forsones med sin 16

sygdom" - "Information er det bedste værktøj" 18

Erfaringer fra støttetilbud over for mænd med kræft 20

- Psykosocial støtte til mænd med kræft - et projekt hos Kræftens Bekæmpelse 20

- Styrk dig selv - fysisk støtte til mandlige kræftpatienter 21

- Psykologisk støtte til mænd med kræft i Finland 23

- Undervisnings- og samtalegrupper for patienter med prostatakræft 25

- Hvordan tilpasses informationen til den enkelte? Erfaringer fra et igangværende 27

forskningsprojekt Workshop-gruppernes anbefalinger 28

Sammendrag 32

Litteratur til workshop-temaet 34

Indledning

Om vikinger og maskulinitet og om døden

Bragi Skúlason, sygehuspræst på Universitetssjukhuset i Reykjavik, Island

Er det umandigt at blive ramt af kræft? Er det sværere for en mand at miste kontrollen? Ifølge de gamle vikinger skulle en rigtig mand helst dø i kamp og absolut ikke af en svækkende syg- dom. Sygehuspræsten Bragi Skúlason har spekuleret meget på, hvordan vikingernes syn på døden har præget mænds bevidsthed indtil i dag.

"Betyder det noget, hvordan man dør? Er alle mennesker ikke helte? Og hvorfor føler mænd, at de mister kontrollen, når de får kræft?" spørger han og fortæller om sin farfar, der døde af mavekræft og efterlod ti børn. "Han græd lidt hver dag, men han tvang sig til at tage det som en mand. Hans budskab var: Kæmp mod angsten. Ellers overtager den styringen. Og det er et eksempel på gammel vikingehæder. Døden var ikke noget, man skulle være bange for. En rig- tig helt skulle helst grine af dødens irrelevans."

En mand vil, siger Bragi Skúlason, gerne tro på, at han kan kontrollere sin egen skæbne.

"Kræft gør det af med den tro. Vi mister kontrollen og ved ikke, om sygdommen er en ven el- ler en fjende. Kan man virkelig behandle og bekæmpe en del af sig selv som en fjende? Bliver man så ikke sin egen værste fjende? Og kan man virkelig retfærdiggøre krig mod sig selv?"

Han understreger, at patienter ikke behøver at være soldater, selv om det ofte er et militært sprog, der anvendes, når kampen mod sygdommen skal beskrives.

"Vi har et valg. Man kan blive ven med sin kræft, grine af den eller bekrige den med al sin styrke. Mange mænd spekulerer på, om kræften vil gøre dem impotente. Kun hvis du selv til- lader det," plejer jeg at svare.

Det sker også, at kvinder tænker over, om mænd i det hele taget har nogen følelser, og det be- ror ifølge Skúlason på den typisk mandlige forestilling om, at tavshed er en måde at vise sin styrke på.

"Men kan tavshed også være et tegn på panik? Måske er mandens tavshed med hensyn til kræfttruslen i virkeligheden lammets tavshed."

Hvis man er tavs, kan man blive usynlig, og hvordan kan man da møde døden, spørger han re- torisk og citerer et afsnit fra en gammel islandsk saga (Egils saga) om, hvordan vikingen Egil Skallagrimsson håndterede situationen, da to af hans sønner døde; den ene af sygdom og den anden i en drukneulykke. Som viking var han vant til at bære sorg med sit sværd ved at hævne de døde, men hvad skulle han gøre, når fjenden var sygdom og havet? Efter at have begravet sønnerne låste han sig inde i et værelse, og ingen vovede at forstyrre ham i tre døgn. Da man forstod, at han have tænkt sig at sulte sig til døde, sendte man bud efter hans datter. Hun ban- kede på og sagde: "Far, jeg er kommet for at dø sammen med dig."

Han lukkede hende ind og spiste lidt af de vandplanter, hun havde med sig. Da han også hav- de drukket af mælken, sagde hun til ham: "Nu hvor du har brudt fasten, foreslår jeg, at du be- gynder at skrive poesi til minde om dine sønner." Han lyttede til hendes råd og opdagede, at jo mere han udtrykte sig, desto bedre fik han det. Han besluttede sig til at arrangere en minde- fest for sønnerne og gav datteren gaver, som hun kunne tage med hjem.

Hvordan reagerer mænd, når de får kræft, og hvilken støtte

har de brug for? Nogle illustrationer af videnniveauet

Mænd, kræft og livskvalitet

Professor Sophie Fosså, Det Norske Radiumhospital, Oslo, Norge

Professor Sophie Fosså er overlæge ved Det Norske Radiumhospital og har i 30 år først og fremmest arbejdet med mænd med urologiske kræftsygdomme og med klinisk forskning in- den for dette felt. Hun interesserer sig for psykosociale spørgsmål og kræftrelateret livskvali- tet. I en litteraturundersøgelse med fokus på livskvalitet i forbindelse med prostatakræft og te- stikelkræft fandt hun mange tværsnitsstudier og betydeligt færre prospektive studier.

Sophie Fosså understreger, at livskvalitet er meget andet end en enkelt faktor i sygdomsbille- det. Oplevelsen af livskvalitet påvirkes blandt andet af menneskets fysiske tilstand, af dets si- tuation i arbejdslivet, af den sociale situation, af psykologiske faktorer, af den økonomiske si- tuation, af åndelige spørgsmål, af sexlivet og af den kognitive funktion. Forskellige faktorer er især vigtige for livskvaliteten i forskellige stadier af livet og under forskellige sygdomsfa- ser. "Økonomiske problemer er f.eks. af stor betydning for unge mænd, der rammes af testi- kelkræft," siger Sophie Fosså.

Hvis vi definerer livskvalitet som tilfredshed med livet, siger hun, så styres den både af den tilstand, vi oplever, og af vores egne forventninger om, hvordan vi får det, og hvordan livssi- tuationen bliver. Hvis man har høje forventninger, kræver man, at man har det meget godt, for at man kan føle sig tilfreds med livet. Er forventningerne lavere, kan man føle sig tilfreds, selv om man f.eks. er ramt af en del sygdom. Plejepersonalet kan gennem deres information være med til at skabe rimelige forventninger.

Køn, alder og kultur påvirker den rapporterede livskvalitet i normalbefolkningen For at kunne tolke forskningsresultater om livskvalitet hos kræftpatienter er man nødt til at vide en hel del om livskvaliteten i befolkningen generelt. Sophie Fosså konstaterer, at studier viser, at kvinder i normalbefolkningen generelt set udtrykker en lavere livskvalitet end mænd, at livskvaliteten normalt synes at falde med alderen, og at der også er stor forskel i livskvalitet i forskellige befolkninger i de forskellige lande. Sådanne køns-, alders- og kulturforskelle skal tages med i betragtning ved livskvalitetsforskning.

Reagerer mænd og kvinder forskelligt?

Erfaringerne fra diskussioner i fokusgrupper med kræftpatienter tyder på, at der er en køns- forskel i det akutte reaktionsmønster. Mænd søger i større udstrækning information, mens kvinder hellere vil dele deres følelser med andre mennesker. Kvinder benytter et større socialt netværk, mens det er mere almindeligt blandt mænd kun at betro sig til en enkelt person om kræftdiagnosen. Når kræftpatienter bliver bedt om at udfylde formularer om livskvalitet, vir- ker det, som om mænd oftere end kvinder prøver på at skjule, at de er nedtrykte over diagno- sen. Mænd går sjældnere aktivt ud og søger social støtte. De vil fortsætte med at være stærke.

"Konklusionen er, at det bliver sværere at opdage den kræftrelaterede nedstemthed og uro, som mænd kan opleve," siger Sophie Fosså.

Også i et længere perspektiv synes der at være en kønsrelateret forskel i livskvalitet i forbin- delse med kræft. I en norsk undersøgelse så man på livskvaliteten hos mandlige og kvindelige tidligere kræftpatienter. Alle kræfttyper var repræsenteret i denne langtidsundersøgelse. Re-

sultatet tydede på, at mænd efter en kræftsygdom er mindre trætte og urolige end kvinder, men de er mere deprimerede.

Livskvalitet ved testikelkræft

Testikelkræft er en usædvanlig kræftsygdom, der først og fremmest rammer yngre mænd.

I et forskningsprojekt inden for European Organization for Research and Treatment of Can- cer, EORTC (den europæiske organisation for forskning og behandling af kræft), er livskvali- teten undersøgt hos 666 patienter med testikelkræft. Studiet har blandt andet påvist et tydeligt fald i livskvaliteten i sammenhæng med diagnosen. De unge mænd led af smerter og søvnløs- hed. De var bange og urolige for, at de ikke kunne få børn og for at blive ramt af tilbagefald.

Deres seksuelle interesse og aktivitet gik ned. Et år efter at cytostatikabehandlingen var af- sluttet, var livskvaliteten forbedret hos det store flertal af patienterne på trods af, at de kunne have en del nye symptomer som følge af behandlingen. Mændene fungerede igen bedre både følelsesmæssigt og socialt. Smerter og søvnproblemer var aftaget.

MEN en mindre gruppe, ca. seksten procent af mændene, havde efter et år i stedet fået en for- ringet livskvalitet! "Det kræver yderligere forskning at finde ud af, hvilke mænd der hører til denne gruppe. Måske er det de ensomme unge mænd?" siger Sophie Fosså. "Det lader til, at de fleste med testikelkræft ikke har noget særlig stort behov for psykosocial hjælp, men at der findes en undergruppe af mænd, der har brug for specialhjælp."

Livskvaliteten er også undersøgt hos patienter med testikelkræft mere end ti år efter diagno- sen. Mænd, der har haft testikelkræft, afspejler efter så lang tid en livskvalitet, der i det store og hele ligger på niveau med den øvrige befolknings. Men de udtrykker større angst og træt- hed end befolkningen som helhed.

"Især unge mænd oplever angst i temmelig mange år efter sygdommen. I fremtiden skal vi være mere opmærksomme på dette."

Livskvalitet ved prostatakræft

Prostatakræft er den mest almindelige kræftsygdom hos mænd, og den rammer midaldrende og ældre mænd. Der findes en række behandlingsalternativer, men det er ofte svært for lægen at vide, hvilken behandling der er bedst i det enkelte tilfælde. Alle behandlingsmetoder med- fører iøjnefaldende bivirkninger. Livskvalitetsaspekter spiller ofte en vigtig rolle ved valg af behandling. Man må forsøge at vælge den metode, der giver de bivirkninger, som man mener, at man lettest kan leve med.

Ved prostatakræft uden spredning vælger man ofte at behandle lokalt eller afvente og overvå- ge sygdommen med kontrolbesøg. I sidstnævnte tilfælde kan bivirkningerne være negative tanker og følelser, fordi man er bevidst om, at man lever med en kræft i kroppen. De bivirk- ninger, der kan opstå efter de lokale behandlinger, er urin- og afføringsinkontinens samt erek- tionsproblemer.

Ved spredt prostatakræft vælges systemiske behandlinger. I de fleste tilfælde vælges system- behandling, der har til formål at reducere den stimulation af tumortilvæksten, som mandligt kønshormon (androgener) giver. Medicinsk og kirurgisk kastration er to muligheder. Behand- ling med anti-androgener i tabletform er en tredje. Behandlingerne kan også kombineres på forskellige måder. Desuden kan lokal og systemisk behandling kombineres.

Systembehandlingen kan give bivirkninger i form af smerter, urinkontinens, reduceret sexlyst og præstationsevne, træthed, temperaturstigninger, brysttilvækst og måske endda påvirkning af den intellektuelle funktion.

I flere undersøgelser er der gjort forsøg på at finde ud af, hvilke bivirkninger der påvirker mænds livskvalitet mest. I en norsk undersøgelse blandt mænd, der har fået hormonbehand-

ling for stabil prostatakræft, var trætheden et symptom, som efter mændenes opfattelse havde stor negativ effekt på livskvaliteten. Reduceret seksuallyst var derimod ikke en faktor af be- tydning i denne undersøgelse. En svensk undersøgelse er kommet frem til en anden konklusi- on, når det gælder seksuallivets betydning for de ældre mænd med prostatakræft (se side 12).

Sophie Fosså understreger også, at der efter to år ifølge den norske undersøgelse ikke synes at være nogen livskvalitetsmæssig forskel mellem medicinsk og kirurgisk kastration.

De fleste mænd med prostatakræft rapporterer tilfredsstillende livskvalitet et stykke tid efter diagnosen. Men selv her er der en undergruppe af mænd med dårligere livskvalitet og behov for særlig psykosocial støtte.

I de tilfælde, hvor prostatakræften ikke er følsom over for hormonel manipulation, er der mu- lighed for at give cytostatikabehandling.

Konklusioner og forskningsbehov

En mindre del af mændene med testikel- eller prostatakræft har også på længere sigt en forringet livskvalitet. Der er behov for, at disse mænd identificeres, så vi kan tilbyde en forstærket psykosocial støtte.

Mænd håndterer en kræftdiagnose anderledes end kvinder, og de er mindre åbne om deres følelser.

Der er behov for prospektive undersøgelser af skandinaviske mænd og kvinder med kræft- sygdomme for at øge vores viden om livskvaliteten og behovet for psykosocial støtte.

Der er brug for mere forskning i, hvilke faktorer der er afgørende for livskvaliteten.

Et vigtigt forskningsspørgsmål er, hvilken betydning informationen før behandlingen har for livskvaliteten i begyndelsen af sygdommen.

Livskvalitetsforskningen på kræftområdet skal sammenligne sine data med aldersmatche- de data om befolkningen generelt i de samme kulturelle miljøer.

Hvilke behov har mænd med kræft?

Sociolog Jutta Ølgod, Kræftens Bekæmpelse, København, Danmark

I Danmark satte kræftorganisationen Kræftens Bekæmpelse fokus på mænd og kræft i årene 1997-1999¹. Oprindelsen til projektet var en vurdering, der viste, at mindre end 25 procent af dem, der kontaktede den danske kræftforening for at få støtte eller oplysninger, var mænd.

Formålet med projektet var dels at finde ud af, hvilken slags information, støtte og rådgiv- ning, kræftramte mænd har behov for, dels at prøve nogle nye initiativer. De ansvarlige for projektet var sociologen Jutta Ölgod og psykologen Niels Peter Agger.

Der blev foretaget to kvalitative undersøgelser i løbet af treårsperioden.

Interviewundersøgelse

I 1997 fik psykologen Susanne Jørgensen til opgave at gennemføre en videnskabelig inter- viewundersøgelse² af mænd med testikelkræft, lymfom eller prostatakræft. De tolv mænd, der deltog i undersøgelsen, var mellem 30 og 68 år, bortset fra en mand på 20 år. Undersøgelsens formål var at finde ud af, hvilken slags rådgivning eller hvilke aktiviteter de mandlige kræft- patienter ønsker. Undersøgelsen skulle også belyse, hvordan en kræftdiagnose påvirker en mands selvforståelse og hans rolle i familien og på arbejdet. Mændene blev interviewet to måneder efter diagnosen, og det betyder, at undersøgelsen kun viser, hvordan en kræftsygdom påvirker mænd på kort sigt.

Resultatet viser, at såvel behov som ønsker, når det gælder information og støtte, er meget forskellige. Alle patienter har deres egen livshistorie, som sygdommen væves ind i. Visse svar og synspunkter var dog fælles for de fleste mænd i undersøgelsen, f.eks.:

• At det er meget vigtigt at få fuldstændig information om sygdommen så hurtigt som mu- ligt.

• At det er godt at tale åbent om sin sygdom.

• At mænd gerne anvender mundtlig kommunikation til at udveksle informationer om syg- dommen og behandlingerne osv., både når de taler med deres nærmeste, og når de taler med plejepersonalet.

• At mænd er taknemmelig for støtte fra deres nærmeste. De fleste taler med deres partner om sygdommen, men der er også en angst for at belaste partneren for meget.

• At det er vigtigt at tænke optimistisk og se fremad i stedet for bagud.

• At mænd vil fortsætte med at leve som før i så stor udstrækning som muligt. Selv svært syge mænd vedligeholder f.eks. ofte kontakten med deres arbejdsplads.

• At mænd først vil løse problemer, hvis eller når de opstår, ikke før.

De fleste mænd lader også til at være enige om, at det ikke løser noget at spekulere på, hvor- for de fik kræft. Denne omstændighed adskiller sig fra mange kvindelige kræftpatienters. Ge- nerelt set søger kvinder oftere årsagen til deres kræft hos sig selv eller i deres egen måde at leve på, f.eks. at de er for stressede, eller at de har forsømt deres helbred, end de forbinder den med ydre faktorer.

1 Hvert år konstateredes næsten 15.000 nye kræfttilfælde blandt danske mænd, og der lever ca. 75.000 mænd i Danmark, som har eller har haft en kræftsygdom.

2 Jørgensen, Susanne E. Mænd med kræft – en interviewundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, København 1999

Resultatet viser, at kræftramte mænd generelt set vil forsøge at klare sig selv og bevare kon- trollen med det, der sker i deres liv. Mændene fortæller under interviewene, at deres rolle i familien har ændret sig på grund af sygdommen. De varetager ikke de samme opgaver i hjemmet længere, men det ser de som en tilfældighed. De yngre mænd i undersøgelsen er i de fleste tilfælde udprægede familiefædre. På spørgsmål om, hvad der er vigtigst for dem i livet, svarer de familien eller familien og arbejdet. Det er meget vigtigt selv for de ældre og de hår- dest ramte mænd at vide, at familien har det godt.

I undersøgelsen lægger Susanne Jørgensen mærke til, at ingen af de tolv mænd har udtrykt behov for at henvende sig til Kræftens Bekæmpelse for at få støtte. Mændene er fuldt optaget af selv at finde viden om selve sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Hun drager der- for den konklusion, at mænd snarere har brug for information og råd om, hvordan de skal age- re, end de har behov for hjælp til at bearbejde deres følelser i den første tid efter at have fået diagnosen.

Brevundersøgelsen

I 1998 satte Kræftens Bekæmpelse annoncer i morgenaviserne med overskriften "Mænd efter- lyses." I annoncerne opfordredes mænd, der havde eller havde haft kræft, til at dele ud af de- res oplevelser i brevform til organisationen. I modsætning til interviewundersøgelsen året før repræsenterede denne undersøgelse en stor spredning i både alder og diagnoser. Organisatio- nen modtog 81 breve, hvilket var mere end forventet. Det korteste brev fyldte en halv side, og det længste bestod af 72 maskinskrevne sider! Brevene viste, at mænd reagerer individuelt på at få en kræftsygdom, men der var visse træk, der gjorde det muligt at dele dem op i tre grup- per. Evalueringen viste, at yngre, midaldrende og ældre mænd reagerer forskelligt på beske- den om, at de har kræft. Beretningerne viste, at mandens egen livserfaring og den livsfase, han befinder sig i, afgør, hvordan han tackler sin sygdom³.

De unge mænd, som endnu ikke har stiftet famile eller samlet sig en masse livserfaring, rea- gerer f.eks. oftere med panik, der varer længere. De unge, ensomme mænd har i det hele taget sværere ved at bearbejde deres følelser. De har sjældent nogen erfaring fra tidligere om alvor- lige sygdomme, og de har derfor svært ved at indrette sig på en strategi for, hvordan de skal håndtere situationen. De udtrykker et stort behov for at tale om deres sygdom og om de pani- ske følelser, som den fører med sig. De taler hellere med venner end med deres forældre. Men eftersom deres venner sjældent har mere livserfaring, end de selv har, er det svært for dem at yde støtte. Hvis den unge kræftpatient finder en person, han kan betro sig til, er det ofte en kvindelig bekendt. De unge mænd fortæller også, at deres venner er blevet så bange af at have fået en alvorlig sygdom tæt ind på livet, at de tager afstand fra deres kræftsyge ven. Mange unge mænd beskrev følelser som ensomhed og isolation i deres breve.

De midaldrende mænd, der befinder sig midt i karriere og familieliv, reagerer også med chok og panik i begyndelsen. Selv om de bekymrede sig meget for familien. Men panikken gik relativt hurtigt over og blev erstattet af kamplyst og vilje til at handle. Mændene i denne gruppe er vant til at løse problemer takket være deres rolle som familieforsørgere og deres ar- bejdssituation. De benytter gerne erfaringerne fra arbejdslivet, når de skal håndtere sygdom- men. Mændene sammenligner kræften med et projekt og vælger strategier på samme måde som på jobbet. De midaldrende mænd ønsker derfor informationer, der gør det lettere for dem at handle, træffe rigtige beslutninger og genvinde følelsen af at have kontrol over sygdoms- forløbet. De vil ganske enkelt ikke finde sig i, at deres liv bliver forstyrret af en alvorlig syg-

3 Ølgod, Jutta. Breve fra mænd med kræft, Kræftens Bekæmpelse, København 1999

dom. Arbejdet udgør en stor del af mandens identitet i denne fase af livet. Mænd bevarer ofte kontakten med arbejdspladsen, selv når de er blevet meget syge. Støtten fra arbejdspladsen betyder meget.

Ældre mænd, der er over pensionsalderen, reagerer oftere roligt og kontrolleret på diagno- sen. De befinder sig i sidste fase af livet, og mange af dem har allerede tænkt en del over dø- den, før de blev syge. De accepterer diagnosen, men ønsker også at blive informeret godt om sygdommen og dens behandlinger. Samtidig har de ældre mænd generelt større tiltro til auto- riteter. De ønsker ikke at deltage lige så meget i beslutningen om behandling, som de yngre, men stadig flere ældre mænd med kræft engagerer sig parallelt i patientforeninger, der arbej- der for øget medbestemmelse og stiller højere krav. De ældre patienter ønsker, at deres sidste tid skal blive så god som muligt, og de prioriterer gerne familie, venner og hyggelige aktivite- ter. Deres største frygt er at dø uden værdighed.

Ud over disse to undersøgelser blev der iværksat en række konkrete initiativer for mænd med kræft på de amtslige kræftrådgivninger. Initiativerne skulle bidrage til at afdække mændenes behov for støtte og informationer, men de skulle også vise, om støtten kan tilbydes på måder, der særligt appellerer til mænd.

På baggrund af erfaringerne fra de 3 års arbejde med temaet "mænd med kræft" har Kræftens Bekæmpelse udarbejdet et handlingskatalog, som er udsendt til sundhedspersonalet på afde- linger med mange kræftsyge mænd⁴. Kataloget indeholder anbefalinger, baggrundsviden og forslag til konkrete aktiviteter, som kan udføres af sundhedspersonalet.

4 Agger N P, Ølgod J. Mænd og Kræft. Anbefalinger og handlingskatalog. Kræftens Bekæmpelse, København 2001

Påvirker den nedsatte seksuelle funktion, urinlækage og følelsesmæssige isolation velbefindendet hos patienter med prostatakræft?

Psykolog Asgeir R Helgason, Samhällsmedicin, Stockholms läns landsting, Sverige Hvordan er den seksuelle funktion hos mænd mellem 50 og 80 år? Hvor vigtig er den for dem, og hvor almindeligt forekommende er impotens? Er en mand med prostatakræft villig til at afstå fra behandling for at undgå impotens?

Ifølge en undersøgelse af psykologen Asgeir R. Helgason er seksuel problematik, især ræds- len for nedsat seksuel formåen og følelsesmæssig isolation, de forhold, der påvirker livskvali- teten hos mænd med prostatakræft mest.

435 mænd i alderen 50 til 80 år og med bopæl i Stockholms län har deltaget i Asgeir R. Hel- gasons undersøgelse. At seksualitet er meget vigtig for alle mænd, uanset alder, er et tydeligt resultat. I den ældste aldersgruppe, mænd mellem 70 og 80 år, opgav ca. 30 procent, at de sy- nes, at sex er enten "meget vigtigt" eller "vigtigt." Tilsvarende cifre for 50-59-årige var 77 procent. Hele 34 procent af de ældste mænd anførte, at de har samleje en gang om måneden.

95 procent af alle i undersøgelsen svarede ja til spørgsmålet, om de ofte længes efter sex, og ca. halvdelen sagde, at de var urolige over, at de blev ramt af impotens, en meget typisk bi- virkning af behandlingen for prostatakræft.

På spørgsmålet om man skulle afstå fra behandling med stor risiko for impotens, svarede 20 procent ja og 38 procent nej. 28 procent angav, at de var villige til at modtage en sådan be- handling, hvis livslængden kunne øges med ti år.

I undersøgelsen indgik desuden spørgsmål om mændenes følelsesmæssige relationer, og det er tydeligt, at prostatakræftpatienter er en udsat gruppe. Næsten en fjerdedel, 24 procent, følte sig følelsesmæssigt isoleret, fordi de slet ikke havde nogen at dele deres følelser med. De øv- rige havde enten deres hustru eller samlever at betro sig til med hensyn til følelser som f.eks.

rædsel, angst og håbløshed. Kun 8 procent havde også andre, de kunne betro sig til. De mænd, der ikke havde nogen følelsesmæssig støtte, havde i det hele taget meget dårligere livskvalitet og viste, at de i højere grad end de andre led af diverse fysiske problemer, f.eks. træthed.

Asgeir R Helgason drager flere konklusioner af dette. Dels at mange mænd savner virkelige venner, dels at den psykosociale støtte, der tilbydes til de fleste prostatakræftpatienter, ikke gennemføres eller er utilstrækkelig. Han mener, at en vigtig årsag til dette er, at det sprog, der benyttes i brochurer og anden patientinformation, ofte er alt for "kvindelig" og

derfor ikke rigtigt passer til manden. En betingelse for, at man kan nå mændene, er at støtten og informationerne tilpasses efter mandlige rammer.

Psykosocial intervention og oplysninger til mænd med kræft - en videnover- sigt

Psykolog Gunilla Berglund, Institutionen för folkhälso- och vårdvetenskap, Uppsala universitet, Sverige

Ved en undersøgelse i de store databaser Medline, PubMed og PsycINFO identificeredes 64 artikler om forsøg med psykosociale indsatser rettet mod mænd (og i de fleste tilfælde også mod kvinder) med kræft. 828 artikler handlede om interventioner for kvinder. Artiklerne var udgivet i 1998 eller derefter.

Kontrollerede studier

Syv af artiklerne om psykosociale interventioner beskrev kontrollerede (eksperimentelle) studier, dvs. studier hvor patienter tilfældigt havner i en bestemt støttefunktion eller en kontrolgruppe, hvor forskeren har kontrol over behandlingen. Kun denne type studier gør det muligt at drage konklusioner om, at en bestemt forandring er forårsaget af den pågældende behandling. Kun to af disse studier handlede om indsatser for mænd.

I et studie skulle mandlige kræftpatienter lytte til musik før og efter strålebehandling⁵. Terapien havde ingen effekt på angst, sådan som man havde forventet.

t ltage.

I en anden undersøgelse vurderede man psykologisk terapi for mænd med testikelkræft⁶. Der var ingen forskel med hensyn til angst, depression eller håndteringsevne (coping) mellem dem, der havde modtaget terapien, og deltagerne i kontrolgruppen. Hvad kan det skyldes, at hverken musik eller psykologisk terapi havde effekt på de mandlige patienters angst? En årsag kan være, at angsten var så lav allerede fra starten, at den ikke kunne reduceres yderligere. En anden årsag kan være, at behandlingen blev planlagt af kvinder, og at den derfor var alt for kvindelig i sin måde at håndtere uro og angst på. Den var ganske enkelt ikke effektiv for mænd. En tredje årsag kunne være vanskeligheden ved at rekruttere mænd, og a dette har gjort, at forskerne ikke har kontrol over den selektion, der er sket, når så få patienter har indvilliget i at de

Fem artikler beskrev indsatser for både mænd og kvinder. I samtlige tilfælde gav interventio- nen positive resultater. Indsatserne handlede om en samtalemetode for at indgive håb i tilfæl- de af tilbagefald⁷, meditation for at mindske stress⁸, en brochure med instruktioner om selv- hjælp i forbindelse med deformeret ansigt⁹, psykoterapeutisk støtte ved operation for mave- eller tarmkræft¹⁰, psykologisk terapi for screenede patienter samt psykosociale interventioner for prostata- og brystkræftpatienter¹¹. I de fleste tilfælde er det ikke et spørgsmål om stærke effekter af en intervention, men om bestemte effekter på en eller flere angrebsmåder. Hvordan kan det være? Hvis der er mange angrebsmåder, kan en af årsagerne være, at sandsynligheden for, at der rent tilfældigt sker en ændring i en af disse, øges. Både den måde, man måler angst på, og behandlingsmetoderne kan være tilpasset til kvinder. Desuden har kvinder generelt hø- jere angstniveauer end mænd og derfor også en større forbedringsmarginal. Disse undersøgel- ser præsenterer gruppedata uden opdeling i køn. Derfor kan vi ikke vide, om det er kvinderne,

5 Smith, M: Et al, 2001, Oncol-Nurs-Forum 28(5), 855-62

6 Moynihan, c., 1998, BMJ. Feb 7;316 (7129: 429-35

7 Herth, K. Journal of Advanced Nursing, 2000, 32(6), 1431-41

8 Speca, M. 2000. Psychosomatic Medicine, Sep-Oct, 62(5), 613-22

9 Newell, R. 2000. International-journal-of-nursing-studies Oct; 37(5):381-8

10 Kuchler, T. 1999. Hepatogastroenterology, Jan-Feb;46(25): 322-35

11 Moorey, S. Et al, 1998. Psychooncology. May-Jun; 7(3):218-28

der står for forbedringen, eller om mændene faktisk er bedre, fordi de er sammen med kvin- der.

Deskriptive studier

Denne type studier uden kontrolgrupper giver ikke grundlag for konklusioner om effekter af forskellige interventioner. Samtlige artikler om deskriptive studier peger på positiv effekt af de psykosociale indsatser. En årsag til dette kan være udvalget. De patienter, der er interesse- rede, får interventionen. Der kan også være en effekt af tiden. Kræftpatienter tilpasser sig me- get hurtigt efter diagnosen, og en tidlig intervention er sjældent mere effektiv end

selvhelbredelsen, men det ser man ikke i studier uden kontrolgrupper.

Oversigtsartikler

I en oversigtsartikel¹² konstateres det, at de fleste studier om psykosociale interventioner pe- ger på, at indsatserne giver en vis effekt på bl. a. symptomer og den psykiske belastning. Me- get få studier omfatter omkostningsgraden og lignende faktorer, der kan påvirke resultatet, når det gælder interventionens effektivitet.

I andre artikler ¹³¹⁴ konstateres det, at kognitiv adfærdsterapi med indslag af hypnose er ef- fektiv mod bivirkninger såsom ildebefindende, opkastning, smerte, angst og depression.

Psykologiske interventioner i det hele taget med forskelligt indhold og udgangspunkt havde en vis effekt på angst, men ikke på depression. To oversigtsartikler handlede om psykologiske interventioners effekt på overlevelsen¹⁵¹⁶.

Studier om uddannelse og information for kræftpatienter

20 af 900 videnskabelige artikler om information og uddannelse for kræftpatienter handlede om indsatser, hvor mænd indgik i målgruppen.

De indsatser, der er gjort, er i reglen, at patienterne er blevet informeret ved hjælp af brochu- rer, videoer og CD'er med det formål at øge kendskabet og drage patienterne mere ind i be- handlingsvalg og lignende.

Seks af studierne er randomiserede:

En brochure om screening for mundkræft mindskede angsten, øgede kendskabet og gjorde personerne mere villige til at deltage i screeningen¹⁷.

En uddannelsesbrochure pr. post om tidligt opdaget prostatakræft er blevet vurderet¹⁸. Forskellige metoder til at gøre det lettere for mænd at beslutte, om PSA-test er undersøgt¹⁹. En studie viste, at en video med tilhørende brochure øgede viljen til at deltage i screening for tyktarmskræft²⁰.

12 Owen, J-E; Klapow, J-C; Hicken, B; Tucker, D-C: Psychooncology. 2001 May-Jun; 10(3):218-30

13 Redd, W-H; Montgomery, G-H; DuHamel, K-N. Journal of National Cancer Institute, 2001 Jun 6; 93(11):

810-23

14 Cwikel, J-G; Behar, L-C. Social Work and Health Care. 1999; 29(2):39-67

15 Sheard,-T; Maguire,-P. Br-J-Cancer. 1999 Aug; 80(11): 1770-80.

16 Fawzy,-F-I. Eur-J-Cancer. 1999 Oct; 35(11): 1559-64.

17 Humphris, G-M; Ireland, R-S; Field, E-A. Oral Oncology. 2001 Oct; 37(7):548-52

18 Wilt, T-J; Paul, J; Murdoch, M; Nelson, D; Nugent, S; Rubins, H-B. Eff-Clin-Pract. 2001 May-jun; 4(3):112- 2 19 Frosch, D-L; kaplan, R-M; Felitti, V: Journal of General Internal medicine. 2001 Jun; 16(6): 391-8

En brochure om PSA-test gjorde mænd mindre interesserede i at blive PSA-testet²¹. En video om PSA øgede mænds viden om testen²².

Med andre ord ganske enkle informationer uden anvendelse af personressourcer førte til ad- færdsændringer i den ønskede retning og i nogle tilfælde også til øget viden og mindre angst.

Intet studie har vist negative effekter af information. De hidtil opnåede resultater burde føre til en stærk vilje til at give øget information til denne patientgruppe.

Slutkonklusioner

1. Det er ofte svært at rekruttere mænd til psykosociale interventioner.

2. Der er i dag intet, der klart viser, at disse interventioner er effektive for mænd.

3. Hvad mænd i så fald har brug for, er ikke klart.

4. Information i form af brochurer, videoer og CD'er har en effekt i den rigtige retning med hensyn til adfærd og ingen negativ effekt på angst, som man kunne have frygtet.

20 Pignone, M; Harris, R; Kinsinger, L: Ann-Intern-Med. 2000 Nov 21; 133 (10):761-9

21 Schapira, M-M; VanRuiswyk, J. J-Fam-Pract. 2000 May; 49(5):418-24

22 Volk, R-J; Cass, A-R; spann, S_J. Arch-Fam-Med. 1999 jul-Aug; 8(4):333-40

Set fra patientens perspektiv - mænd der har haft kræft fortæller

"Svag er den, der forsøger at skjule sin svaghed. Stærk er den, der forsones med sin sygdom"

John Vikström, ærkebiskop emeritus, Åbo, Finland

John Vikström, Finlands ærkebiskop mellem 1982 og 1998, fik diagnosen prostatakræft i 1998. Han havde da kort tid før mistet sin hustru på grund af en kræftsygdom.

Kræftens dybeste spor i vores psyke, siger John Vikström, har med sorg og frygt at gøre. "Vi elsker livet og vil ikke miste det. På den måde medfører kræft altid sorgen ved at miste det mest værdifulde, vi har," mener han.

Når en mand eller kvinde rammes af en kronisk eller svær sygdom, rystes patienten i sin selv- forståelse. For mænd, der rammes af kræft, får "vikingeidentiteten" en tur.

"Vi mænd har behov for at føle og vise os stærke," siger John Vikström.

"Kræft gør os sårbare, og det er svært at vise og tale om. Flere burde tage ordsproget til sig,

"Tænk på, at virkelig svag er den, som forsøger at skjule sin svaghed. Stærk er den, der forso- nes med sin sygdom.""

Forskellige faser

At få kræft er at ramle ind i en krise. Reaktionen sætter den samme indre proces i gang, som forekommer ved sorgarbejde. John Vikström fortæller, hvordan han først benægtede og afvi- ste sygdommen. Derefter blev han vred og mistrøstig. Følelsen af magtesløshed gjorde ham deprimeret. Han vendte sig indad og rugede for efter en tid at se lidt lysere på livet igen. Han fik sin dømmekraft og sit følelsesliv tilbage og begyndte langsomt at acceptere sin sygdom.

Hver ny information river op i følelserne

De følelsesmæssige faser krydser hinanden og begynder indimellem forfra. Processen styres blandt andet af de følelser af mental smerte og sorg, der skabes i forskellige situationer. Efter John Vikströms erfaring opstår disse følelser, hver gang en patient får oplysninger. Hans ek- sempel er, når patienten

• Får en begrundet mistanke om en alvorlig sygdom.

• Har gennemgået undersøgelsen og får besked.

• Har gennemgået undersøgelsen, der skal vise, om tumoren har spredt sig eller ej.

• Gennemgår behandlinger af forskellig slags.

• Har gennemgået behandlingen, og man skal vurdere, hvordan urinering, potens m.m. fun- gerer.

• Oplever de depressive stunder, som alle gennemgår før eller senere.

Hold selv i roret

En måde at føle sig stærk og bevare kontrollen er at tage ansvar for sin sygdom og være aktiv i behandlingen, mener John Vikström. Som han ser det, begynder et fælles projekt for pleje- personalet, patienten og patientens pårørende, så snart en kræftsygdom konstateres. Projektets primære mål er at overvinde kræften, eller hvis dette ikke er muligt, at fortsætte med at leve med sin kræft med god livskvalitet. Her er det vigtigt, at patienten ikke blot er et objekt, men at vedkommende forbliver et subjekt, der selv holder fast i roret på båden fra start til slut, un- derstreger han.

Sig sandheden, men sig den med kærlighed

De tre parter bidrager til projektet på forskellige måder, mener John Vikström. Patientens eg- ne bidrag til projektet er f.eks. at træffe andre. At isolere sig er der ingen, der får gavn af. Iføl- ge hans erfaring får patienten det også bedre af at forsøge at se virkeligheden, som den er, og ikke som den måske kunne være. Det er ikke godt at have medlidenhed med sig selv, under- streger han. Det er bedre at rejse sig og tænke på, hvad der er vigtigst i livet. De pårørendes rolle i projektet er at være der, når der er behov for det, og ikke trække sig tilbage. Når det gælder plejepersonalet, står læger og sygeplejersker ofte for viden og dygtighed.

"Men som patient ønsker man sig indlevelsesevne. At lægen tænker på, hvordan han selv øn- sker at blive behandlet som patient. Det er også vigtigt at kommunikere rigtigt med os patien- ter. Vi har brug for indlevelsesfuld ærlighed og saglig indlevelse, hvilket betyder sandheden givet med omtanke. Det er naturligvis en afvejning mellem, hvad patienten har ret til at vide, har behov for at vide og kan klare at vide. Men informationen er meget vigtig. Vi patienter kan ikke tage egne beslutninger uden at have et godt grundlag at gøre det på. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at plejepersonalet formidler håb. Tal altid om det, der går godt. Selv et lille håb får den syge til at føle sig bedre!"

"Information er det bedste værktøj"

Staffan Thorsell, Särö, Sverige

En ung mand på 25 år venter næppe at få kræft som en uvelkommen følgesvend så tidligt i li- vet, men sådan er det blevet for Staffan Thorsell, der fik testikelkræft for snart to år siden.

Selv om han er erklæret rask, tænker han på kræft næsten hver dag. Han er selv overbevist om, at han havde kunnet håndtere sygdommen bedre, hvis informationen og den psykiske støtte havde været bedre.

Staffan Thorsell, der studerer i London, havde haft symptomer i næsten et år, før han kom af sted til en læge.

"Jeg troede, det var betændelse. Jeg havde ikke rigtigt hørt om, at kræft kunne ramme mænd i min alder, og i hvert fald ikke, at det kunne sætte sig dér! I hele skoletiden fik man ingen som helst information om, at vi burde undersøge testiklerne regelmæssigt, sådan som piger opfor- dres til at undersøge deres bryster," siger Staffan, der siden han selv blev syg har følt det som en pligt at være med til at udbrede denne viden.

Uro og angst

"Den angst, der greb mig i venteværelset, da jeg fik at vide, at jeg skulle opereres med det samme, kan næsten ikke beskrives. Hvis jeg blot havde fået en informationsbrochure om syg- dommen i hånden, var det måske blevet mindre traumatisk, men nu opfattede jeg diagnosen som en dødsdom. Det var først i forbindelse med selve operationen, at jeg fik ordentlig infor- mation om testikelkræft."

"Her fik jeg at vide, at min prognose var god, at sygdommen ikke havde nogen betydning for min overlevelse. Men jeg anede ikke, hvad der skulle ske efter operationen, og jeg var meget bange for at få tilbagefald," fortæller Staffan, der stadig ofte tænker på de første svære dage efter beskeden.

"For mig havde det været beroligende at vide alt om sygdommen. Uvisheden skabte unødig angst. Desuden synes jeg, at informationen er næsten endnu vigtigere, når det handler om syg- domme af denne type, der påvirker det seksuelle. For mænd i min alder er det nok ti gange værre, når kræften sidder i testiklerne."

Operationen gik godt, og Staffan fik at vide, at sygdommen ikke havde spredt sig. Han fik til- budt forebyggende strålebehandling, men takkede nej på grund af bivirkningerne. Men det værste var alligevel ikke overstået.

"Jeg brød fuldstændig sammen bagefter. Lå på sofaen i flere måneder, havde svært ved at so- ve og tænkte på død og sygdomme hele tiden, især på at en anden i familien skulle blive ramt.

Jeg ville ikke tale med nogen, men holdt alle udenfor. Når de spurgte, hvordan jeg havde det, svarede jeg bare, at det var OK."

Psykologkontakt hjalp

Til sidst kunne han ikke holde det ud længere, og han kontaktede sin læge, der skrev en hen- visning til en psykolog. "Det hjalp næsten med det samme. At diskutere sygdommen med no- gen var vigtigt for mig, men jeg ville bare have, at der var en knap, jeg kunne trykke på, så uroen forsvandt."

Han synes, at det burde være en selvfølge, at alle, der rammes af kræft automatisk tilbydes en form for psykologstøtte.

"Der er så meget, man ikke kan eller tør tage op over for lægen. Jeg følte mig for eksempel dum, fordi jeg var så nervøs, selv om jeg havde en sygdom med en god prognose. Men man kan faktisk blive deprimeret alligevel."

Han synes, det er godt med støttegrupper, fordi man indser, at andre kan være lige så "pylre- de" og ængstelige. "Det bedste værktøj, man kan give en patient i hånden, er information, helst direkte sammen med diagnosen. Det fjerner i bedste fald en del af dramatikken og my- stikken omkring sygdommen."

Erfaringer fra støttetilbud over for mænd med Kræft

Psykosocial støtte til mænd med kræft - et projekt hos Kræftens Bekæmpel- se

Psykolog Niels Peter Agger, Kræftens Bekæmpelse, Århus, Danmark

Med udgangspunkt i de undersøgelser af kræftsyge mænds behov og ønsker, der blev gen- nemført i årene 1997-1999 (se side XX), har Kræftens Bekæmpelse i Danmark udformet akti- viteter, der opfordrer flere i denne patientgruppe til at tage kontakt. For at finde og opmuntre mænd til at begynde at tale om deres kræft har personalet i Kræftrådgivningen i Århus Amt regelmæssigt spurgt de mænd, der ringer eller besøger organisationens informationscenter for at få skriftlig information, hvorfor de søger oplysningerne.

Arbejdet i Kræftens Bekæmpelse har vist, at mænd med kræft oplever, at de mister kontrollen over deres tilværelse, når de bliver syge. De fleste af aktiviteterne i Kræftrådgivningen i År- hus Amt er derfor udformet, så de opmuntrer til handling af en eller anden slags for at give en følelse af, at man tager kommandoen over sin egen tilværelse igen. Samtidig formidler aktivi- teterne fakta og støtte. Centret har også bidt mærke i de undersøgelser, der viser, at de fleste mandlige kræftpatienter foretrækker at få informationen i større velorganiserede grupper, hvor eksperter forelæser om det nyeste inden for videnskaben.

Kræftens Bekæmpelse har derfor tilbudt danske mænd med kræft støtte som f.eks.:

• Patientundervisning i form af ”Kræftskolen” blandt andet for mænd med testikelkræft. I løbet af tre dage får de mandlige patienter mere at vide om deres sygdom, og de får chan- cen for at skabe sig et socialt netværk med andre i samme situation. Patientundervisning indgår nu i de rehabiliteringskurser, der afholdes regelmæssigt på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund.

• Styrketræning for mænd. Det hjælper mændene at opbygge deres fysik, så de føler sig fy- sisk stærke.

• Netværk for mandlige kræftpatienter, hvor man kommunikerer via stormøder, nyhedsbre- ve og idegrupper. Et sådant netværk har ført til dannelsen af en patientforening for mænd med prostatakræft.

• Forskellige informationskanaler - f.eks. en hjemmeside med sygdomsfakta og muligheder for at komme i kontakt med andre patienter via internettet.

• Højskolekurser for mænd.

• Mandegrupper hvor man mødes under forskellige former.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at de psykosociale indsatser for mænd med kræft udformes, så de også tager hensyn til de ting, som mænd anser for at være vigtige, dvs.:

• Rollen som familieforsørger og behovet for tryghed i familien.

• Arbejdet.

• Sygdommens påvirkning af mandens fysik og krop.

• Seksuelle problemer.

• Psykiske reaktioner og problemer.

• Mænds normer, f.eks. at ville løse problemer og klare sig på egen hånd.

• Mænds sprog, idet mange mænd udtrykker sig anderledes end kvinder.

Styrk dig selv - fysisk støtte til mandlige kræftpatienter Fysioterapeut Morten Quist, Rigshospitalet, København, Danmark

Morten Quist er fysioterapeut ved Universtitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Om- sorgsforskning (UCSF) ved Rigshospitalet. Han har arbejdet med et projekt, hvor mandlige kræftpatienter gennem fysisk træning øger deres velbefindende.

Initiativet til projektet ”Styrk dig selv” blev taget af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscen- ter i Lyngby, Danmark, der kontaktede fysioterapeuter ved sygehuset i Herlev for at gennem- føre ideen. Man ønskede et projekt, der specifikt behandlede kræftsyge mænds behov, vurde- ringer og normer. Projektets mål var at gøre det muligt for deltagerne at opleve et fysisk vel- befindende, en følelse af kontrol, at få mere at vide om deres sygdom, behandlinger og be- handlingsmuligheder samt at skabe et forum, hvor mænd med kræft kunne tale med andre om deres erfaringer, tanker og følelser.

Da fysioterapeuterne senere markedsførte projektet, understregede man også, at styrketrænin- gen blev ledet af kvalificeret sygehuspersonale, og at kun mænd kunne deltage.

Fysisk træning blandet med teori

Projektet blev gennemført i løbet af fem måneder, hvor tolv mænd mellem 20 og 71 år mødtes i to timer hveranden uge. Styrketræningen var delt i to dele. Den første del bestod af forskel- lige fysiske øvelser i en time. Det kunne være alt lige fra gåture, rygtræning og tai-chi til hårdere konditionstræning. Patienten valgte den træningsform, han kunne klare.

Fysioterapeuterne var overraskede over, hvor godt mændene i gruppen havde det, og hvor mange der kunne klare en rigtig hård træning. I programmets anden del indgik en forelæsnin om træning og kræft, kost og kræft og sex og kræft eller andre emner, der var relevante for de mandlig

g e patienter.

Man vidste fra tidligere, at øget viden også fører til, at følelsen af kontrol øges. Den fysiske præstation bidrog også til, at mændene efterfølgende følte sig psykisk stærkere. "Jeg følte mig svag i begyndelsen, men blev stadig stærkere under træningen," var en generel opfattelse blandt deltagerne. Under træningen oplevede mændene ofte, at de ydede lidt mere, end de selv havde forventet, og det styrkede i det hele taget deres selvtillid. En mand beskrev det he- le som "en lille sejr her og der gør, at man generelt får det bedre."

Snak i omklædningsrummet

Ifølge tidligere erfaringer er det svært at få mænd med kræft til at begynde at tale med andre på opfordring om deres sygdom, følelser og tanker. Under styrketræningsprojektet føltes dette dog naturligt efter et stykke tid, hvor mændene havde lært hinanden at kende. Samtalen kom ofte i gang i omklædningsrummet efter træningen. "Vi lærte at aflæse hinanden og så, hvem der havde det godt eller dårligt den dag. Alle så sig selv afspejlet i de andre og vidste, når det var tid at tale om bestemte ting eller lade det vente til en anden dag," fortalte en af mændene.

Fik troen på sine egne evner tilbage

Styrketræningsprojektet blev til fremgang. Mændene blev fysisk stærkere selv i de tilfælde, hvor patientens tilstand var meget dårlig. Bevidstheden om, at de var under opsyn af kyndigt personale under træningen, samt at de aldrig blev presset til at præstere mere, end de kunne, gav mændene tillid til sygeplejen med mindre uro og angst. Det var også positivt, at de fleste deltagere turde gøre mere og prøve nye ting takket være styrketræningen. Mændene følte, at livet gik fremad, selv om det var med små skridt. Mændene fik troen på deres egne evner til- bage, fik mere energi og blev i bedre humør. Det tydeligste bevis på, at projektet var en suc-

ces, var, at mændene fortsatte med at mødes en gang om måneden på eget initiativ, efter at projektet var afsluttet.

Morten Quist er startet på et nyt projekt på Rigshospitalet i København efter samme koncept, men rettet mod både mænd og kvinder, der er ramt af kræft.

Psykologisk støtte til mænd med kræft i Finland

Gunnar Norrlund, psykoterapeut, Cancerföreningen i Österbotten, Vaasa, Finland

Der findes et bredt udbud af psykosociale støtteformer for finske mænd med kræft. En af dem, der arbejder med denne type støtte, er psykoterapeuten Gunnar Norrlund. Han har arbejdet praktisk med terapiarbejde i 15 år. Gunnar Norrlund arbejder med både individuelle møder og samtalegrupper. Den individuelle støtte virker bedre i begyndelsen af sygdomshistorien, siger han, mens gruppesamtaler er bedst, når sygdommen er etableret og under rehabiliteringen.

Den første sygdomstid

De fleste mandlige patienter, som Gunnar Norrlund er kommet i kontakt med, har haft prosta- takræft, lungekræft eller forskellige lymfatiske kræftformer. Sygdommen er ofte først opdaget i et sent stadium.

I modsætning til kvinder vil mænd kun sjældent tale med andre om det i den nærmeste tid ef- ter diagnosebeskeden, fortæller Gunnar Norrlund. "Det skyldes ikke, at mænd ikke har følel- ser. Men de har ofte behov for at tænke et stykke tid for at finde det rette sprog, før de begyn- der at udtrykke sig."

Som terapeut kan man hjælpe mænd med at finde ord og begreber, der sætter de verbale kana- ler i gang, f.eks. gennem spørgsmål. "Men det går ikke at spørge en mand, hvad han føler,"

understreger Gunnar Norrlund. "For at finde ud af mænds følelser er det bedre at spørge dem, hvad de tænker!" Hos nogle mænd synes følelserne dog at ligge så dybt, at ingen kanaler kan nå dem. Hos disse mænd får følelserne ofte fysiske udtryk.

Gennem individuelle terapeutiske samtaler med kræftsyge mænd har Gunnar Norrlund forstå- et, at de fleste mænd er bevidste om deres psykiske reaktioner og om, at de gerne vil lære at håndtere dem. De vil også gerne have at vide, at de reagerer helt normalt på deres sygdom. Og at de ikke behøver at tale om "alt" på én gang, og at nedtrykthed, følelsen af ensomhed og pe- rioder med depression rammer alle.

"Når en følelse opstår, er der intet der tyder på, at den bliver lettere, blot fordi man taler om den. Undertiden kan man have behov for at gemme følelserne indeni, indtil man finder et sprog for dem. Man skal passe på, at man ikke anvender ordet depression generelt. Nedtrykt- hed, sorg og indadvendthed er ikke altid det samme som en depression. Det kan være en måde at søge svar indefra, og det er helt nødvendigt for at komme videre i den sorgproces, som syg- dommen sætter i gang," siger Gunnar Norrlund.

Efterhånden som tiden går, øges mændenes evne til at tage informationerne til sig, og det bli- ver lettere at tale med dem. Når behandlingen er kommet i gang, handler mange samtaler me- re og mere om rædsel og uro for fremtiden. Det er normalt, at spørgsmål om forskellige funk- tionshindringer tages op på dette tidspunkt.

Rehabilitering

Når behandlingen er afsluttet, stræber mændene efter at genvinde kontrollen, ikke mindst over deres krop. At træne og arbejde fysisk er en god måde at styrke både krop og sjæl, eftersom fysiske øvelser også er en måde at kanalisere følelser på. Under rehabiliteringen begynder mændene også at acceptere deres ændrede selvopfattelse. I denne proces er mødet med andre mænd i samme situation værdifuldt. I modsætning til da sygdommen var ny, og mændene ik- ke kunne identificere sig med den, er samtalegrupper nu velegnede som støtteform ifølge Gunnar Norrlund.

Tilbagefald

Hvis mandens sygdom vender tilbage eller spreder sig, sættes både patient og pårørende på en hård prøve. Nu er der allerstørst brug for terapeutens viden og støtte til at behandle patientens stærke psykiske reaktioner og hjælpe ham med at håndtere situationen. Ved tilbagefald eller spredning af kræften er individuel terapi ofte bedre til at behandle mandens eksistentielle re- aktioner.

Samtale i store og små grupper

Gunnar Norrlund arrangerede i årene 1998 og 2001 samtalegrupper for mænd med prostata- kræft for at vurdere denne støtteform. Mændene var i alderen 49-73 år. De blev delt i to grup- per, en større gruppe på mellem 15 og 20 mænd og en mindre gruppe på mellem 4 og 8 per- soner. Mændene i den store gruppe mødtes i sammenlagt seks måneder, mens den mindre gruppe mødtes i en 18-måneders periode.

Oplægget for gruppernes første møde var at informere om, hvordan samtalegruppen skulle være. Ifølge Gunnar Norrlund er denne indledning vigtig, for mænd vil vide, hvad de går ind til, før de engagerer sig. I de følgende møder tog man relevante emner op.

Vurderingen af samtalegrupperne viser, at mændene oplevede møderne som betydningsfulde.

På spørgsmålet om, hvorfor mændene meldte sig til samtalegruppen, var svarene "at møde andre i samme situation" og "at tale om tanker, funktionshindringer m.m." de hyppigste.

Mange mænd fortsatte med at mødes bagefter. Takket være løfter om diskretion og bevidst- heden om, at der var medicinsk ekspertise til stede ved mindst et af møderne, følte mændene sig trygge i grupperne efter relativt kort tid. Mændene talte åbent om deres tanker og erfarin- ger. Det var udelukkende, når terapeuten tog emner op, der berørte intime spørgsmål, at der viste sig at være forskel på grupperne. Samtalen flød da lettere i den mindre gruppe end i den større.

Undervisnings- og samtalegrupper for patienter med prostatakræft

Åse Gröthe, sygeplejerskekonsulent, Den Norske Kreftforening, Omsorgssenter Hordaland, Norge

I Hordaland Fylke på den norske sydkyst registreres hvert år ca. 350 nye tilfælde af prostata- kræft. Omkring 1.300 mænd i Hordaland lever med sygdommen. I hele Norge findes næsten 2.500 nye tilfælde hvert år, og 13.000 norske mænd lever med prostatakræft.

Den Norske Kreftforening har et af sine omsorgscentre i Bergen i Hordaland. I midten af 1990'erne blev Omsorgssenter Hordaland kontaktet af mange prostatakræftpatienter, der hav- de stort behov for information om deres sygdom. Flertallet af disse patienter gik til behand- ling og/eller kontroller på Haukeland sjukhus. Ved hvert lægebesøg havde patient og læge ca.

15 minutter til rådighed til at nå undersøgelser, behandling og information om sygdommen.

Når mændene gik til kontrol, gik der mellem tre måneder og et halvt år mellem hvert besøg.

I deres kontakt med Den Norske Kreftforenings Omsorgssenter sagde mændene, at de følte sig trygge ved behandlingen på specialistafdelingen på sygehuset, men at de ofte havde man- ge ubesvarede spørgsmål, når de gik hjem fra sygehusbesøgene.

Spørgsmålene handlede meget om behandlingsvalg og bivirkninger. Der er flere ligeværdige behandlingsalternativer, og alle har tydelige bivirkninger. At vælge behandling er samtidig at vælge bivirkninger.

Den Norske Kreftforening besluttede at satse på et projekt for at forbedre informationen og den øvrige psykosociale støtte til mænd med prostatakræft i Hordaland. Projektet gik parallelt med den specielle satsning på mænd med kræft, som Den Norske Kreftforening besluttede at gennemføre nationalt.

Projektet blev gennemført i 1998-2000 via et samarbejde mellem Den Norske Kreftforening i Hordaland og den kirurgiske/urologiske polyklinik ved Haukeland sjukhus. Stiftelsen ”Helse og Rehabilitering” bidrog med projektmidler. Projektleder var sygeplejerskekonsulent Åse Gröthe, Den Norske Kreftforening, Omsorgssenter Hordaland.

Kurserne

Informations- og støttemåden til prostatakræftpatienterne blev kurser for grupper med otte deltagere i hver. Kurserne var gratis for deltagerne, der blev rekrutteret gennem avisannoncer og gennem kontakter.

Hver gruppe havde to gruppeledere og mødtes en gang om ugen i løbet af otte uger. Læger og andre eksperter blev inviteret til at informere, afhængigt af de enkelte møders emner. Kur- susmøderne foregik i to timer og havde emner, der var bestemt i forvejen.

1/ Indledende møde, hvor gruppedeltagerne lærte hinanden at kende.

2/ Behandling af prostatakræft.

3/ Følelsesmæssige reaktioner.

4/ Rettigheder og muligheder.

5/ Samliv og seksualitet.

6/ Den eksistentielle dimension.

7/ Hjælp og støtte uden for sygehuset.

8/ Opfølgningsmøde efter et halvt år.

Vurdering

Sammenlagt blev der gennemført seks kurser med 48 deltagere. 44 af dem besvarede et vur- deringsspørgeskema. Samtlige kursusmøder fik høje point i vurderingen, mellem 4,0 og 4,5 på en skala mellem 0 og 5, hvor 5 var den bedst mulige vurdering. 64 procent af deltagerne savnede ikke noget i kursusoplægget. 20 procent havde ønsker om ændringer: Mere om be- handling, information om komplementær behandling, mere statistik samt lignende kurser for partnerne var nogle af de ønsker, der blev fremført.

Nogle kommentarer fra deltagerne:

"Kurserne gav gode svar på mange spørgsmål, som ingen andre havde informeret mig om."

"Jeg føler, at jeg er blevet klogere i forhold til min prostatakræft."

"Jeg fik hjælp til at acceptere min livssituation og til at leve med den."

Gruppeledernes erfaringer fra kurserne var blandt andet, at de strukturerede kursusprogram- mer havde haft stor betydning, og at spørgsmål om behandling var de allervigtigste for delta- gerne. Samarbejde over organisations- og arbejdspladsgrænser var en vigtig forudsætning.

Gruppelederne konstaterede også, at kurserne krævede en hel del ressourcer, først og frem- mest i form af arbejdstid.

Fortsættelsen

Konklusionen af projektet er, fortæller Åse Gröthe, at der er behov for aktiviteter, der kan komplettere sygehusvæsenets indsatser for mænd med prostatakræft, og at undervisnings- og samtalegrupper kan være en god måde at opfylde mændenes behov for støtte og information.

På baggrund af vurderingen fandt projektledelsen, at to ud af tre projektmål var blevet helt opfyldt. Mændene havde fået øget viden om deres sygdom, og de havde fået støtte ved at mø- de andre i samme situation.

Det tredje mål var, at projektet skulle overgå til en mere permanent virksomhed under Hauke- land sjukhus' regi. En antrengt personalesituation på sygehuset gør, at dette mål endnu ikke er opfyldt, men der foregår drøftelser om at drive kurserne videre.

Projektet har, ifølge Åse Gröthe, gjort den urologiske kliniks personale mere bevidst om pati- enternes og de pårørendes behov. Tilgængeligheden til personale, der kan svare på patienters og pårørendes spørgsmål er blevet større. Hver patient får en kontaktperson hos personalet, og der er planer om en telefontjeneste, hvor en onkologisygeplejerske skal svare på spørgsmål i nogle timer hver dag.

Erfaringerne fra projektet tyder på, at der er stor interesse for at deltage i uddannelses- og samtalegrupper om prostatakræft, og at det kan blive svært at tilbyde kurser til alle, der gerne vil deltage. En måde at nå ud til flere mænd er at arrangere temaaftner. To sådanne aftner blev arrangeret i projektperioden, og i alt 60 personer deltog.

Projektet i Hordaland har inspireret til lignende initiativer flere andre steder i Norge, hvor man har startet gruppevirksomhed for mænd med kræft og deres pårørende.

En anden udvikling er sket ved Montebellosenteret, et kursus- og rehabiliteringscenter, hvor der fire gange om året arrangeres kurser for patienter med prostatakræft.

Dertil kommer patientforeningernes stigende støtte- og informationsvirksomhed.

Hvordan tilpasses informationen til den enkelte? Erfaringer fra et igangvæ- rende forskningsprojekt

Karin Eriksson, forskningssygeplejerske, Institutionen för folkhälso- och vårdvetenskap, Uppsala universitet, Sverige

Mennesker har ved alvorlig sygdom forskellige måder at forholde sig til fakta om s

men. ”Informationssøgere” bruger viden som en måde at håndtere situationen på. De ønsker udførlig information om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder. ”Undvigere” reagerer lige modsat. Deres måde at håndtere den nye livssituation på er, at de ikke vil vide mere end højst nødvendigt, og at de fokuserer på andre ting.

ygdom-

nder-

n- Disse forskellige måder kaldes normalt "coping-typer."

Ved Institutionen för folkhälso- och vårdvetenskap, Uppsala universitet, Sverige, er en u søgelse i gang om, hvordan sygdomsinformationen kan tilpasses efter patientens måde at håndtere sygdommen på. Undersøgelsen indgår i et forskningsprojekt om rehabilitering ved prostatakræft.

Delstudier af, hvordan informationen kan tilpasses efter den enkelte patients behov og coping- type, startede i 2000 og er randomiseret. Der skal indgå 240 mænd med prostatakræft.

Mændene kommer i en af de to grupper efter lodtrækning. I den ene får mændene information ved regelmæssige gruppemøder med bestemte temaer om prostatakræft på programmet.

Mændene i den anden gruppe deltager ikke i sådanne møder. De får i stedet fri adgang til i formation pr. telefon når som helst de ønsker det.

Workshop-gruppernes anbefalinger

Der blev gennemført seks parallelle workshops. Workshopgrupperne havde en blandet s mensætning med repræsentanter for plejepersonale, patienter og forskellige landsdele.

am- Herunder følger et sammendrag af gruppernes diskussioner og forslag.

1. KRÆFTPATIENTENS REAKTIONER

Det første møde med sektoren er meget vigtig. Modtagelsen fra ambulancepersonale, l ger, sygeplejersker m.fl. betyder meget for patientens reaktion og velbefindende. Det er vigtigt at spørge, hvad patienten har behov for og gå ud fra vedkommendes ønsker i så stor udstrækning som muligt.

æ-

Sygehusvæsenet bør have rutiner for information. Da læger i dag kun har tid til at i mere patienterne kort, er det godt, hvis et team kan "fange" patienten efter lægeb Erfaringer fra Haukelands sjukhus i Bergen, Norge, viser, at siden man indførte et sær team, der tager sig af patienten med det samme, når han har fået sin diagnose, reagerer mandlige patienter ikke længere med flugtadfærd.

nfor- esøget.

ligt de Bør de pårørende være med ved informationer og samtaler? Formålene med dette er især:

Nogle mener, at "fire ører hører bedre end to", hvilket kan være godt i en situation, hvor patienten selv har svært ved at forstå informationen. Andre har erfaring for, at mænd h lere vil være alene, når de får informationen, og at de derefter fortæller det til deres part ner.

el- - Man bør mødes på mændenes præmisser. Først efter at informationen og støtten er t

set mænds forudsætninger, kommer hjælpen til sin ret. Støtte af mænds kriseh strategier kan indebære at

ilpas- åndterings-

yg-

• Opmuntre patienten til at være aktiv både fysisk og i sin behandling.

• Tilbyde patienten støtteformer/aktiviteter, der forstærker hans følelse af at være stærk.

• Lade patienten føle, at han "ejer" situationen, når det er muligt.

• Være åben for, at mænd kan håndtere kriser på mange forskellige måder.

• Opmuntre patienten til at tage en "time-out" og hvile tankerne fra sin sygdom en gang imellem.

• Vise hensyn til, at der findes forskellige måder at kommunikere og vise følelser på.

• Skelne mellem konstruktive og destruktive krisestrategier.

Mænd kan have behov for hjælp til at finde andre end familien at tale med om deres s dom. Indimellem er det lettere for andre mænd end for den kvindelige partner at forstå mandens reaktionsmønster.

Samtale om døden lettes af et trygt miljø.

2. KRÆFT - ARBEJDE - FORSØRGERROLLEN

For de fleste mænd er relationen til arbejdslivet af stor betydning. Det gælder også, hvis mænd rammes af en kræftsygdom. At det er tilfældet, er noget, som personalet i s

verdenen skal huske, når de behandler mænd med kræft.

ygehus-

ehabilite- il- Patienten er ansvarlig for sit eget liv og skal engageres og motiveres til at forstå sine egne

beslutninger. Patienten er kaptajn på sit eget skib, og grundlaget for alle beslutninger skal være en dialog.

Sygehusvæsenet bør have en rehabiliterende holdning og bør tage aktivt del i r

ringsprocessen. Sektoren skal benytte WHO's godkendte klassifikationer af funktionst stande, funktionshindringer og sundhed - ICIDH, ICF (se litteraturlisten til sidst).

For den mand, der ønsker at gå tilbage til arbejdet, bør målsætnigen for rehabiliteringen være, at han kommer i arbejde igen, selv om han er meget syg.