FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM
ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE – HVAD VISER REGISTERDATA?
30. Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket
2
DET VIL JEG SNAKKE OM:
1. Det kontrafaktiske scenarie – hvad er det og hvorfor er det vigtigt i denne sammenhæng?
2. Den aktuelle bedste viden om effekter af anbringelser og forskellige anbringelsesformer
3. Begrænsninger i denne viden – og hvad kan man gøre lokalt for at få mere viden?
3
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
4
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
5
Ikke anbragt Anbragt
-Gode karakterer -Velopdragen
-Mange venner
- dårlige karakterer - udadreagerende - hænger ud med de forkerte
KONTROLGRUPPE
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
6
Ikke-anbragt Anbragt
Forskel i:
- karakterer - adfærd
- sociale færdigheder
DET KAN MAN IKKE
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
7
Ikke-anbragt Anbragt
Forskel i:
- karakterer - adfærd
- sociale færdigheder
DET KAN MAN IKKE
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
8
Netværksanbringelse
Løsninger?
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
9
Netværksanbringelse
Anbragt
Gruppe 1
Ikke-anbragt
Gruppe 2
Alle børn
De store tals lov
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
10
- Meget svært at forestille sig et setup, hvor vi vil acceptere tilfældig allokering til anbringelse vs. ikke-anbringelse
Men måske på:
Typer af anbringelser – f.eks. for børn hvor der kan være tvivl om hvilket der er det rette tilbud
Typer af forebyggende foranstaltninger
Typer af efterværn
DET KONTRAFAKTISKE SCENARIUM
.
11
Ikke-anbragt anbragt
-Gode karakterer -Velopdragen
-Mange venner
- dårlige karakterer - udadreagerende - hænger ud med de forkerte
Tag højde for disse forskelle i den statistiske analyse
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
12
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
13
- naturlige eksperimenter:
- reform
- skift i kommunal praksis
- forskelle i sagsbehandlerpræferencer for brug af forskellige tilbud
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
14
Anbringelse vs. ikke anbringelse
Doyle (2007; 2008):
- Identifikationsstrategi: Sagsbehandlervariation – dvs. tilfældig allokering til sagsbehandlere med forskellige grænser for hvornår de anbringer
- Resultater: bedre ikke at anbringe end at anbringe (målt på kriminalitet (faktor 3), tidligt forældreskab (faktor 2) og arbejdsmarkedsoutcomes (11 procentpoint mindre arbejde og væsentlig lavere indkomst)
Berger et al. (2009):
- Identifikationsstrategi: Barnet sammenlignes med sig selv fra perioden før anbringelsen
- Resultater: ingen effekt af anbringelser (målt på adfærd og kognitive færdigheder)
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
15
Anbringelse vs. ikke anbringelse
Warburton et al. (2011):
- Identifikationsstrategi: Sagsbehandlervariation (som Doyle) + en praksisændring, der øgede antallet af anbragte børn med 66 procent
- Resultater:
1. strategi: anbragte har ca. 19 procentpoint mindre ssh. for high school graduation – ingen effekt på overførselsindkomst og fængsling
2. strategi: anbragte modtager overførselsindkomster 9 måneder længere end ikke anbragte - ingen effekt på high school graduation og fængsling
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
16
Anbringelse vs. ikke anbringelse
Samlet: tja…. Og i tillæg hertil er alle resultater fra USA eller Canada
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
17
Plejefamilieanbringelse vs. institutionsanbringelser
Berger et al. (2009):
-Identifikationsstrategi: samme som før
-Resultater: børn anbragt i plejefamilier udvikler i mindre grad adfærdsmæssige problemer i sammenligning med børn anbragt på institution (ingen effektstørrelse rapporteret)
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
18
Plejefamilieanbringelse vs. institutionsanbringelser
Gupta & Frederiksen (2012):
- identifikationsstrategi: kommunevariation i præferencer for plejefamilieanbringelser vs.
institutionsanbringelser -Resultater:
Drenge: institutionsanbringelse øger kriminalitet med 3,4 procentpoint og antal domme med 0,11 (fra 4,95 til 5,06 – især vold og tyveri). Tilsvarende stiger recidivraten
Piger: ingen effekt af typen af anbringelse på sandsynligheden for at begå kriminalitet, men antal domme øges med 0,49 (fra 1,93 til 2,42 – især vold). Tilsvarende stiger recidivraten
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
19
Plejefamilieanbringelse vs. institutionsanbringelser
Ejrnæs & Andersen (2013):
- Identifikationsstrategi: man sammenligner det anbragte barn med sin ikke-anbragte bror eller søster, og bestemmer om forskellen mellem søskende er større for par hvor der er tale om en plejefamilieanbringelse eller for par hvor der er tale om en
institutionsanbringelse
-Resultater: børn anbragt på institution har lavere sandsynlighed for at være i gang med en kompetencegivende uddannelse som 18-, 22- og 25-årige (15 procentpoint), for at have modtaget en dom som 18-årige (8-10 procentpoint)
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
20
Plejefamilieanbringelse vs. institutionsanbringelser
Samlet: Børn anbragt i plejefamilier klarer sig bedre end børn anbragt på institution => studier fra både Danmark og USA peger i samme retning
=> studier baseret på forskellige designs peger i samme retning
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
21
Korte og lange anbringelser
Fallesen (2013):
-Identifikationsstrategi: reform (affødt af Graversenbetænkningen i 1990)
-Resultater: børn, der er anbragt lidt længere (3 måneder i gennemsnit, men maksimalt 1 år), tjener flere penge og er mindre ledige i starten af voksenlivet
Tre måneders længere anbringelse giver 2.845 kr. mere årligt (2,5 procentpoint)
Tre måneders længere anbringelse giver 1,25 procentpoints mindre ledighed
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
22
Netværksanbringelser
Andersen & Fallesen (2013):
-Identifikationsstrategi: sagsbehandlervariation (som Doyle)
-Resultater: netværksanbringelser er kun mere stabile end andre anbringelser i tilfælde hvor den slægt barnet anbringes hos er særligt velegnet (4 procents reduktion).
Hayduk (2017):
-Identifikationsstrategi: reformstudie med kontrolgruppe fra anden amerikansk stat
-Resultater: netværksanbringelser er kortere og mere stabile. Ingen effekt på mentalt og fysisk helbred
DEN AKTUELT BEDSTE VIDEN
.
23
Netværksanbringelser
Samlet: effekter peger i forskellig retning.
=> Men designet af det danske studie er stærkest.
BEGRÆNSNINGER I DENNE VIDEN
24
Og hvad kan man gøre lokalt for at få mere viden?
BEGRÆNSNINGER I DENNE VIDEN
.
25
-Hvad gør vi når en væsentlig del af det vi ved om kausale effekter stammer ikke fra Danmark
=> generaliserbarhed?
-Registerdata er både en velsignelse og en forbandelse
=> hvordan tager man højde for variationen indenfor typer af tilbud? – en institution kan være mange ting – og på samme måde med plejefamilier, bestemte typer af efterværn osv.
=> hvad med mikroprocesser som ikke er åbenlyse i et register?
… OG HVAD KAN MAN GØRE LOKALT?
.
26
-Tænk i det kontrafaktiske scenarium – hvordan kan man sikre at man måler succes på den rigtige måde?
=> tænk i implementering – det er typisk er det går galt (i første omgang…).
Herunder, og meget vigtigt: hvordan får man etableret en god kontrolgruppe?
=> Kontakt evt. en forsker med interesse for området og diskuter muligheder for samarbejde om evaluering – og anerkend de principper som forskningen nødvendigvis må overholde for at de kan få et ordentligt billede af effekten.
… OG HVAD KAN MAN GØRE LOKALT?
.
27
=> tænk i gode mål for børns trivsel – men også i hvad der er realistisk at måle på (det er ikke altid nemt at indsamle surveys i denne målgruppe). F.eks. kan mere objektive mål fra registrene også fungere udmærket
