Evidensbaserede metoder i Herning Kommune
Februar 2013
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Del af en helhed
- Støttekontaktpersoner, ungeteam m.v.
- Holmen, Rastepladsen – tilbud i ungdomsskolen
- Marilyn Anne – skibstilbud sammen emd Struer og Holstebro Kommuner
- Traditionel familiebehandling (FCH)
- Supportteam (massiv ambulant familiebehandling - Munkgård – familieskole
- Nordlys ambulant og døgn familiebehandling
Mirakler
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Evidensbaserede metoder i Herning Kommune
Hvorfor evidensbaseret?
• At kunne tilbyde det behandlingstilbud, som giver de bedste resultater for brugerne – undgå tilbud som er virkningsløse
• At øge systematikken og gøre metoderne transperante, så vi kan lære af hinanden og videreudvikle vores tilbud
• At det er klart for brugerne, hvad et tilbud indeholder og hvilke arbejdsmetoder, man benytter sig af
Hvad er drivkraften
Vi har for længe gjort noget vi følte virkede, men hvor vi dybest set ikke anede noget om effekten.
Vi vil have mere sikkerhed for effekten
Vi vil fastholde forældrenes ansvar og mulighed for at tage det
Vi vil i større grad fastholde børn og unge i normalmiljøet Vi vil give børn og unge større mulighed for at få en
uddannelse og tage vare på eget liv Vi vil have styr på økonomien
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
De kommunale udfordringer
Anbringelsesområdet
Specialundervisning Fortsat uddannelse
Anbragte i forhold til ikke-anbragte?
• Fx SFIs effektstudie fra 2011 (Tidligere anbragte som voksne): Anbragte klarer sig dårligere end ikke-anbragte.
Almindelige plejefamilier vs. slægtsfamilier?
• SFIs effektstudie fra 2011 (Effekter af slægtspleje): Børn anbragt i slægt og netværk klarer sig ikke dårligere end børn anbragt i alm. plejefamilie
• Udenlandske effektstudier, og senest også to danske effektstudier, peger i retning af at de bedste resultater opnås igennem plejefamilie:
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Institutionsanbringelser
• Andreassens review af eksisterende skandinavisk og international forskning (2003 & 2010), der vedrører anbringelser af unge i
institutionstilbud: Institutionsophold som isoleret tiltag har begrænset effekt. Der er nogle unge som kan drage nytte af institutionsophold.
Andre kan ikke og får ligefrem øgede problemer af opholdet som følge af negativ påvirkning fra andre unge på stedet, den såkaldte ”smitteeffekt”.
En afgørende parameter for de unges situation efter endt
institutionsophold er påvirkning fra hjemmemiljø herunder specielt venner, familie og skolesituation.
Det var overbevisende
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Herning Kommunes satsninger
De utrolige år ( Baby, Todler, Basic, Dino og dagtilbud) Parent Manegement Training (PMT)
Aggression Replacement Training (ART) Multisystemisk Terapi (MST og MST-CM) Multi Treatment Foster Care (MTFC)
MultiFunc
Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)
Dur skidtet til noget part I?
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
RESULTATER FRA MST
(status for perioden 1. august 2003 – 1. april 2012)
Afsluttede sager 212
Sager der pludselig/uplanlagt er afsluttet: 6,76%
Færdigheder til at klare fremtidige problemer: 76,02%*
Forbedrede familierelationer: 80,10%*
Flere pro-sociale kammerater (bedre nteværksstøtte):71,94%*
Ikke sigtet for kriminalitet: 86,73%*
Er i skole eller beskæftigelse: 75,00%*
Bor hjemme (ikke anbragt): 92,86%*
* Ved afslutning af behandlingen
Antal dage i behandling: 135,05 per familie
RESULTATER FRA MST II
Langtids-tal for Herning-teamet
Nedenstående viser resultat for Herning Kommune i perioden fra 01.09.2010 til 28.02.2012 baseret på 141 interviews 6, 12 og 18 måneder efter afslutning.
Den unge bor hjemme: 80,2%
Den unge går i skole eller er i beskæftigelse: 75,4 % Den unge er i k k e sigtet for en kriminel handling: 92%
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Resultater fra MTFC
Succes – i henhold til programmets kriterier Numerisk % (afrundet)
• Hos familien (en eller begge forældre) 10 37
• Egen bolig (med støtte) 3 11
• ’Opvækst’plejefamilie (med supervision) 6 22
Ialt 19 70
Succes (betinget/afhængig af opfølgende for
foanstaltninger, som MTFC ikke har været involveret i)
Eget værelse med støtte, efterskole, opholdssted e.l. 3 11 Uden succes
• Misbrugsbehandling (ambulant eller døgn) 2 8
• Ophørt 3 11
Ialt 5 19
Indstillinger – PALS-skoler
Skole 2007 2008 2009 2010
Gullestrup skole 5 16 10 4
PALS
2009
Haderup 27 7 3 4
PALS
2010
Holtbjergskolen 16 7 13 6
PALS
2008
Kølkær skole 6 5 3 2
PALS
2009
Nøvling skole 5 4 1 1
PALS
2011
Feldborg 8 8 1 4
PALS
2011
Sdr. Felding skole 11 20 16 1
PALS
2008
78 67 47 22
Dur skidtet til noget part II?
Beregnet besparelse ved øget brug af MTFC
Alle beløb i 1.000 kr.
Model 2
MTFC benyttes af 5 i 2009, 7 i 2010 og 8 i 2011-13.
Udgift 1. år efter MTFC på 200.000 kr. og 100.000 kr. 2. år.
Efter gennemført MTFC indregnet af 30% mislykkedes og kommer på opholdssted igen Besparelse på opholdssted i 3 år og derefter besparelse på 200.000 kr. i det 4. år.
Årlig udgift pr. pers.
2009 niv.
Udgift MTFC 850 5 4.250 7 5.950 8 6.800 8 6.800 8 6.800
Udgift 1. år efter afsluttet MTFC 200 0 0 5 1.000 7 1.400 8 1.600 8 1.600
Udgift 2. år efter afsluttet MTFC 100 0 0 0 0 5 500 7 700 8 800
Besparelse på opholdssted med 30% frafald MTFC 803 -5 -4.015 -12 -9.636 -20 -16.060 -23 -18.469 -24 -19.272
Ca. 30% frafald MTFC 803 0 0 1 803 4 3.212 7 5.621 8 6.424
Besparelse efterværn/opfølgning efter 2 år på opholdssted 200 0 0 0 0 0 0 -5 -1.000 -11 -2.200
Besparelse i alt 235 -1.883 -4.148 -4.748 -5.848
2013
2009 2010 2011 2012
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Hvad koster skidtet?
Alm. Familiebehandling 20.000 kr. /130.000 kr. / 215.000 kr. /år
DUÅ Baby /Todler 23.208 kr. pr. fam
DUÅ Basic 33.200 kr. pr. fam
DUÅ Dino 33.200 kr. pr. fam
PMT 50.500 kr. pr. fam
MST 821kr./døgn (gen. 4 mdr.)
MST-CM 639 kr./ døgn (gen. 4 mdr.)
MTFC 2.689 kr./døgn ( 9 – 12 mdr.)
Der kan være udfordringer
undervejs
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Udfordringer undervejs
Den danske kultur
At indføre et program som kommune Politisk ejerskab
De faglige organisationer
At få uddannelserne på plads Det tværfaglige samarbejde
Hvad har vi lært i Herning Kommune ?
Det er vigtigt med politisk ejerskab
Der er perspektiver i de evidens baserede metoder Der er god faglighed i de evidens baserede metoder Der er god økonomi i de evidens baserede metoder
Det kræver ledelse og vedholdenhed at indføre metoderne
Der er meget modstand i, at indføre de evidensbaserede metoder Det ene program understøtter det andet
Der er et stærkt fagligt netværk og man skal være med i et netværk At arbejde tidsbegrænset og effektfokuseret smitter
Februar 2013 Børn og Forebyggelse
Fremtidsperspektiv
Fokus på effekt og metode – også på andre områder
Fokus på tværfagligt ledelses-samarbejde og fælles økonomisk prioriteringer
Brug af metoder på andre områder fx ART
”Sveriges-projektet”