København, efteråret E2013
Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet
(15 ETCS)
Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Modul 3
Koordinator:
Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk Undervisere:
Lektor Ulf Brinkkjær, ulf@dpu.dk
Lektor, Monica Carlsson, monica@dpu.dk
Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, lihe@dpu.dk Lektor Jens Erik Kristensen, jek@dpu.dk
Lektor Anne Larson, anne@dpu.dk
Formål:
Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt i de samfunds- mæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet.
Efter gennemført modul kan den studerende:
demonstrere overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier samt aktu- elle uddannelsespolitiske temaer
vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet
vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af centrale sociologiske eller politologiske teorier
formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling.
Indhold:
Modulet omhandler:
udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddan- nelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling
udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse og kompe- tenceudvikling
introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser Tilrettelæggelsesform:
Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer, studenterop- læg, selvstudium, e-learning og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang Der opfordres desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og tekster.
Eksamen og vejledning
Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til 2.400 anslag inklusive mel- lemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges antallet af sider til 20 sider ved to studeren- de og 25 studerende ved 3 studerende. Det mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen
I forbindelse med eksamensopgaven ydes der vejledning svarende til 5 arbejdstimer (inklusive vej- leders forberedelse).
Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i voksnes læring og kompetenceudvikling.
Grundbog:
Gustavsson, B. (2009). Utbildningens förändrade villkor. Nya perspektiv på kunskap, bildning och demokrati. Stockholm: Liber
Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):
Ahrenkiel, A., Nielsen, B.S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Dagsinstitutionsar- bejde og pædagogisk faglighed (s. 15-69). Frederiksberg: Frydenlund.
Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne poli- tisk teori (1035-1049). København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s. 186–215). Oslo: Pax.
Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 15–31, 173-219). København: Hans Reitzels Forlag.
Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G.
Olesen (red): Pædagogiske praktikker (32 – 50). Viborg: Forlaget PUC
Carlsson, M. & Hyrve, G. (2012) ʺEvaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme”.
I: V. Simovska & M.J. Jensen (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s. 265-280).
København: GADs forlag.
Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s. 134-184, 188-217). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven.
Cort, P. (2008). The open method of coordination – a triangle of EU governance. I: R. Desjardins &
K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnation- al Policy-Making (s. 170-184). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller.
David, L. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, ud-
dannelse og sociologi (40-52). København: Carit Andersens Forlag.
Esmark, K. (2006). ”Bourdieus uddannelsessociologi”. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu.
En introduktion (s. 71-113).. København: Hans Reitzels Forlag.
Field, J. (2006). Lifelong learning and the new educational order (s. 9-43). Stoke on Trent, UK:
Trentham Books.
Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795.
Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s. 97-132, 151-206). København: Hans Reitzels Forlag.
Hermann, S. & Kristensen, J.E. (2003).ʺKompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det socia- le som investeringsobjekt”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s. 48-65
Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), 8-18.
Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt – organisation og ledelse I det offentlige (43- 91). København: Børsens Forlag.
Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet – uddannelse i videnssamfundet (s. 141-169). Køben- havn: Gyldendal
Kristensen, J.E. (2012): ʺViljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny poli- tisk-pædagogisk dagsorden”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 50-59.
Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter.
I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s. 797-821). Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag
Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Køben- havn: Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).
Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education – governing a new policy space (s. 7-18, 51-68). Oxford: Symposium Books.
Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s.11-39). København: Hans Reitzels forlag
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videre- gående uddannelser (s. 19-47). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation, Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (s.117-139). London: Department for International Development.
Rubenson, K. (2006). “Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO”, I: S. Ehlers (red.), Milestones: towards lifelong learning systems.
København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Schwandt, T.A. (2003). ʺLinking evaluation and education: Enlightenment and engagement”. I: P.
Haug & T.A. Schwandt (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives (s. 169-188). Connecticut: Information Age Publishing,.
Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Mod- ern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University Press
Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Pub- lic Policy, 15(4), 514-530.
Forslag til supplerende litteratur:
Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 540-560) (2. reviderede udgave). København:
Hans Reitzels Forlag.
Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Edu- cation. European Journal of Education. 33(3), 299-316.
Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowl- edge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), 131-156.
Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Bur- bules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1- 26). New York: Routledge.
Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a ‘common vocational training poli- cy’ turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), 87-107.
Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evi- dence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-316.
Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK:
Polity Press.
European Commission. (1995). White Paper on Education and Training: Teaching and Learning.
Towards the Learning Society. Brussels: European Commission.
Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (4. og 5.forelæsning om ’guvernementalitetens historie’ i februar 1978) (s. 95- 144). København: Hans Reitzels ForlagGreen-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.
Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education, 36(3), 309-317
Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P.
Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social Change (s. 192-197). Oxford: Oxford University Press.
Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejds- rapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.
Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), 343–374.
Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), 234-243.
Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), 333-343.
Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, 3-19.
Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. Euro- pean Educational Research Journal 6(1), 39-51.
Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), 343-355.
Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A.
Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 3-17). Dordrecht: Springer.
Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational Research Association. New York. March 24, 2008.
Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Educa- tion 1(2), 361-379.
Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further and Higher Education, 21(2). 229-239.
Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R.
Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shap- ing an emerging reality—researching lifelong learning (s. 28-47). Roskilde: Roskilde Univer- sity Press.
Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 151- 170). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how life- long learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), 121-132.
Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Pub- lic Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score
Rapportserie; 2000:4.
Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), 99-118.
Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16) (2nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan.
Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year 2000. I: A.
Tjeldvoll (Ed.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year 2000. Equalty, Pol- icy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing.
Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets?. Ameri- can Educational Research Journal, 39(2), 363-378.
Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002), Changing notions of lifelong education and lifelong learn- ing. International Review of Education 48(1-2), 93-110.
Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 19-51). Dordrecht: Springer.
Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), 83-93.
Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (Eds.), Education Across Borders (s. 35-56). Oslo: Didakta Norsk Forlag.
Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring. Køben- havn: Akademisk Forlag
Undervisningsplan – oversigt
Dato Emne Underviser
Torsdag 19. september, 10-16 Introduktion til modulet Anne Larson Uddannelsens rolle i samfundet
– et teoretisk perspektiv
Ulf Brinkkjær Fredag 20. september, 10-16 Evaluering i en pædagogisk
kontekst
Monica Carlsson Teori og praksis på samfunds-
niveau – en videnskabsteore- tisk tilgang
Ulf Brinkkjær
Lørdag 21. september, 9-15 Livslang læring som begreb og fænomen
Anne Larson Modernitet – en introduktion til
et begreb og et fænomen
Ulf Brinkkjær
Torsdag 10. oktober, 10-16 New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse
Anne Larson
Om opgaven på modul 3 Anne Larson & Ulf Brinkkjær Fredag 11. oktober, 10-16 Michel Foucault Jens Erik Kristensen
Torsdag 31. oktober, 10-16 Pierre Bourdieu Ulf Brinkkjær Fredag 1. november, 10-16 Planlægning af kvantitative
analyser
Anne Larson
Basil Bernstein Ulf Brinkkjær
Torsdag 21. november, 10-16 Globalisering og europæisering Anne Larson Komparative analyser Lis Hemmingsen Fredag 22. november, 10-16 Læring og kompetenceud-
vikling i et konkurrence- statsligt perspektiv
Jens Erik Kristensen
Gennemførelse og fortolkning af kvantitative analyser
Ulf Brinkkjær Lørdag 23. november, 9-15 Politiske beslutningsprocesser
og implementering
Anne Larson
Opsamling på modulet Anne Larson & Ulf Brinkkjær Evaluering af modulet Anne Larson & Ulf Brinkkjær
1. lektion: Introduktion til modulet
Torsdag 19. september 2013, 10.00-12.30 Undervisere: Anne Larson og Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og politologi- ske teorier og tilgange
dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer
Indhold:
De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling.
Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret.
Litteratur:
Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne poli- tisk teori (1035-1049). København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). København: Hans Reitzels Forlag.
Forslag til supplerende læsning:
Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B. Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 540-560) (2. reviderede udgave). København:
Hans Reitzels Forlag.
Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), 333-343.
Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in Educa- tion 1(2), 361-379.
Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 151- 170). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and Methods in Political Science (s.1-16) (2nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført som knyt- tet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt i forbindelse med en studiegruppe.
2. lektion: Uddannelsens rolle i samfundet – et teoretisk perspektiv Torsdag 19. september 2013, 13.30-16.00
Underviser: Ulf Brinkkjær Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have fået indsigt i hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige grupper
have fået indsigt i nogle af de bagvedliggende forståelser som dannelsesbegrebet og uddannelse som menneskelig kapital
Indhold:
Undervisningen vil bestå i en redegørelse for og diskussion af, i hvilket omfang og på hvilke måder i udgangspunktet selvstændige bevægelser med hensyn til uddannelsernes rolle er løbet sammen.
Litteratur:
Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), 8-18.
Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet – uddannelse i videnssamfundet (s. 141-169). Køben- havn: Gyldendal.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de forskelli- ge motiver for uddannelse, der behandles i teksterne.
3. lektion: Evaluering i en pædagogisk kontekst
Fredag 20. september 2013, 10.00-12.30 (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og slutter med fælles frokost 12.30-13.30).
Underviser: Monica Carlsson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 222 (Festsalen)
Formål:
Målet er at de studerende efter denne session
har et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til en pædagogisk kontekst
har udviklet indsigt i forskellige formål og fokus indenfor dette område
har viden om forskellige tilgange til evaluering indenfor dette område Indhold:
begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst
evalueringsbølger, tilgange og metoder Litteratur knyttet til undervisningen:
Carlsson, M. & Hyrve, G. (2012) ʺEvaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme”.
I: V. Simovska & M.J. Jensen (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme (s. 265-280).
København: GADs forlag.
Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Køben- havn: Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).
Schwandt, T.A. (2003). ʺLinking evaluation and education: Enlightenment and engagement”. I: P.
Haug & T.A. Schwandt (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives (s. 169-188). Connecticut: Information Age Publishing,.
Forberedelse til undervisningen:
Læs de tilhørende tekster og overvej: Hvilken rolle mener du at evaluering har for udvikling af læ- ring og undervisning?
4. lektion: Teori og praksis på samfundsniveau – en videnskabsteoretisk tilgang Fredag 20. september 2013, 13.30-16.00
Underviser: Ulf Brinkkjær Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have udviklet indsigt i sammenhængen mellem teori og praksis
være i stand til at udfordre, præcisere og nuancere det udbredte krav om sammenhæng mellem teori og praksis.
Indhold:
Undervisningen vil bestå i en indholdsmæssig refleksion af begreber om teori og praksis. Forskellen i deres indhold kobles videre til forskel i perspektiv herunder det forskellige forhold til praksis’
tidsdimension og nødvendighed. Vi kommer herunder ind på at især teoribegrebet også har symbol- ske betydninger, der ofte bidrager til at gøre diskussioner af teori-praksis relationer upræcise.
Litteratur:
Brinkkjær, U. & Nørholm, M. (2000). Hvorfor er det så svært at omsætte teori til praktik?. I: S. G.
Olesen (red): Pædagogiske praktikker (32 – 50). Viborg: Forlaget PUC
Durkheim, E. (1975 opr.1911). Pædagogikkens væsen og metode. I: E. Durkheim, Opdragelse, ud- dannelse og sociologi (40-52). København: Carit Andersens Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
På grundlag af teksterne defineres hvad praksis er og hvad teori er.
5. lektion: Livslang læring som begreb og fænomen
Lørdag 21. september 2013, 09.00-11.30 (Bemærk at undervisningen allerede begynder kl. 9) Underviser: Anne Larson
Bi-lærer: Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have indsigt i forskellige forståelser af begrebet livslang læring
have viden om de skiftende udfordringer livslang læring som politisk begreb er blevet koblet med
have kendskab til forskellige internationale organisationers fokus på livslang læring Indhold:
I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne mellem forskellige for- ståelser af begrebet. Desuden redegøres for brugen af begrebet og de udfordringer, det kobles til hos henholdsvis UNESCO, OECD, EU samt i dansk sammenhæng.
Litteratur:
Field, J. (2006). Lifelong learning and the new educational order (s. 9-43). Stoke on Trent, UK:
Trentham Books.
Rubenson, K. (2006). “Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from the OECD and UNESCO”, I: S. Ehlers (red.), Milestones: towards lifelong learning systems.
København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Forslag til supplerende læsning:
Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a ‘common vocational training poli- cy’ turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), 87-107.
European Commission. (1995). White Paper on Education and Training: Teaching and Learning.
Towards the Learning Society. Brussels: European Commission.
Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P. Alheit, R.
Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K. Rubenson (red.). Shap- ing an emerging reality—researching lifelong learning (s. 28-47). Roskilde: Roskilde Univer- sity Press.
Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training: how life- long learning became a strategic objective. European Journal of Education 42(1), 121-132.
Tuijnman, A. & A.-K. Bostrøm (2002), Changing notions of lifelong education and lifelong learn- ing. International Review of Education 48(1-2), 93-110.
Forberedelse til undervisningen:
I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgsmål:
Hvilken rolle spiller livslang læring i den aktuelle danske uddannelsespolitik?
Hvilken betydning spiller det politiske fokus på livslang læring i din/jeres praksis?
Hvilken betydning får det politiske fokus på livslang læring for det enkelte individ?
6. lektion: Modernitet – en introduktion til et begreb og (et) fænomen Lørdag 21. september 2013, 12.30-15.00
Underviser: Ulf Brinkkjær Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have forståelse for, hvad der ligger i begreber om modernitet
være i stand til at anvende begrebet på en reflekteret og nuanceret måde
Indhold:
Undervisningen vil gå i kødet på det modernitets-begreb som optræder i betegnelser som moderni- tet, senmodernitet og postmodernitet samt diskutere de historiske og mentale bevægelser der ligger bag begrebets relative popularitet.
Litteratur:
David, L. (1995). Postmodernitet. En introduktion (s 32-53). Frederiksberg: Det lille forlag Forberedelse til undervisningen:
De studerende bør inden undervisning have forsøgt sig med en foreløbig definition af modernitet.
7. lektion: New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse Torsdag 10. oktober 2013, 10.00-12.30
Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende
have erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management, herunder neoliberalisme
have indsigt i, hvordan neoliberal tankegang og New Public Management har haft indflydelse på dansk uddannelsespolitik
have kendskab til aktuel samfundsudvikling eksemplificeret ved velfærdsstatens udfordringer Indhold:
New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund – også inden for uddannelsespolitikken. Idéerne bag NPM vil blive præsenteret og diskute- ret, ligesom eksempler på NPM i dansk uddannelsespolitik vil blive præsenteret og diskuteret. End- videre vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens udfordringer og statens ændrede rolle.
Litteratur:
Ahrenkiel, A., Nielsen, B.S., Schmidt, C., Sommer, F. & Warring, N. (2012). Dagsinstitutionsar- bejde og pædagogisk faglighed (s. 15-69). Frederiksberg: Frydenlund.
Klausen, K.K. (2001). Skulle det være noget særligt – organisation og ledelse I det offentlige (43- 91). København: Børsens Forlag.
Forlag til supplerende litteratur:
Bleiklie, I. (1998). Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Edu- cation. European Journal of Education. 33(3), 299-316.
Esping-Andersen, G. (1990). The Three Worlds of Welfare Capitalism (s. 9-34). Cambridge, UK:
Polity Press.
Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.
Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejds- rapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.
Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal, 5(3), 234-243.
Hood, C. (1991). A public management for all seasons?. Public Administration, 69, 3-19.
Pechar, H. & Andres, L. (2008). Higher Education Funding and Welfare Regimes: International Comparative Pespective. Paper presented at the annual meeting of the American Educational Research Association. New York. March 24, 2008.
Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Randle, K. & Brady, N. (1997). Further Education and the New Managerialism. Journal of Further and Higher Education, 21(2). 229-239.
Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New Pub- lic Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score
Rapportserie; 2000:4.
Tjeldvoll, A. (1998). Quality of Equality? Scandinavian Education Towards the Year 2000. I: A.
Tjeldvoll (Ed.), Education and the Scandinavian Welfare State in the Year 2000. Equalty, Pol- icy, and Reform (s. 3-25). New York: Garland Publishing.
Wells, A.S. & Holme, J.J. (2005). Marketization in education: Looking back to move forward with a stronger critique. I: N. Bascia, A. Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 19-51). Dordrecht: Springer.
Forberedelse til undervisningen:
På baggrund af artiklen af Klausen overvejes, hvad der karakteriserer New Public Management (NPM)?
Hvad er baggrunden for NPM?
Er der eksempler på NPM i de studerende egen praksis?
8. lektion: Om opgaven på modul 3 Torsdag 10. oktober 2013, 13.30-16.00 Undervisere: Anne Larson og Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
De studerende vil efter lektionen have:
Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre
Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på modulet.
Indhold:
Med udgangspunkt i tidligere eksamensopgaver fra modul tre samt de studerende egne foreløbige idéer til deres egne eksamensopgaver diskuteres, hvad der karakteriserer en god modul-3 opgave.
Litteratur:
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S. (2006). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videre- gående uddannelser (s. 19-47). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur
Eksempel på tidligere modul-3 opgave (uploades på Blackboard senest ultimo september) Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes inden sessionen at have genopfrisket den akademiske opgave som genre ved at læse Rienecker & Jørgensen, samt at have reflekteret over tema/emne for egen opgave på modul 3.
9. + 10. lektion: Michel Foucault
Fredag 11. oktober 2013, 10.00-16.00 (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokost- pause)
Underviser: Jens Erik Kristensen Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionerne vil de studerende have:
Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger, analysestra- tegier og aktuelle relevans i det pædagogiske felt
Erhvervet forståelse for nøglebegreber som viden, diskurs, magt, ledelse (guvermentalitet), sub- jektivering, problematisering, sandhed m.v.
Indhold:
Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske problema- tikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller gøre sig til subjekt? I tilknytning hertil vil den sene Foucaults begreb om ledelse og ledelsesrationalitet (guvernmentalitet) blive nærmere uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Desuden vil der blive redegjort for Fou- caults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genea- logi), og der vil afslutningsvis blive givet eksempler på disse strategiers brug og mere generelt på relevansen af Foucaults indsigter og analysestrategier på det pædagogiske felt og i relation til kom- petenceudvikling og læring.
Litteratur:
Foucault, M. (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795
Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter.
I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne politisk teori (s. 797-821). Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag.
Forslag til supplerende læsning:
Foucault, M. [1978] (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger ved Collège de France 1978 (4. og 5.forelæsning om ’guvernementalitetens historie’ i februar 1978) (s. 95- 144). København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to tekster af henholdsvis Kristensen
& Hermann samt Foucault (1983).
11. + 12. lektion: Pierre Bourdieu
Torsdag 31. oktober 2013, 10.00-16.00 (bemærk, at der i løbet af dagen vil være en times frokost- pause)
Underviser: Ulf Brinkkjær Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionerne vil de studerende:
have indsigt i centrale begreber i Bourdieus praktiktori
være i stand til at forholde sig kritisk reflekteret til forventningerne om livslang læring for alle Indhold:
Undervisningen vil bestå i en præsentation af begreberne habitus, kapital og felt samt diskussion af deres anvendelse i analysen af aktuel uddannelsespolitisk tænkning
Litteratur:
Formiddag:
Bourdieu, P. (1995, opr.1979). Distinksjonen (s. 186–215). Oslo: Pax.
Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 15–31). København: Hans Reitzels Forlag.
Eftermiddag:
Esmark, K. (2006). ”Bourdieus uddannelsessociologi”. I: A. Prieur & C. Sestoft, Pierre Bourdieu.
En introduktion (s. 71-113).. København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. (1997): Af praktiske grunde (s.173-219). København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Grundig læsningen af alle 4 tekster og især den fjerde tekst om de symbolske goders økonomi kan med fordel læses mere end én gang.
13. lektion: Planlægning af kvantitative analyser Fredag 1. november 2013, 10.00-12.30
Underviser: Anne Larson Bi-lærer: Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have indblik i udfordringer og faldgrupper i forbindelse med planlægning af kvantitative analy- ser
have færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser
have kendskab til forskellige former for sampling af respondenter
være i stand til at konstruere et spørgeskema
have fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser Indhold:
Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen af en kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan konstrueres et spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så undersøgelsen bliver re- præsentativ?
Litteratur:
Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s. 97-132). København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Som forberedelse til undervisningen læses teksten af Erik Jørgen Hansen. De studerende bedes overveje hvilken undersøgelse, der ville være relevant at gennemføre i/for deres praksis, og på bag- grund af teksten i den forbindelse desuden overveje:
Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant?
Hvem ville det være relevant at spørge?
Hvilke fem spørgsmål ville være de centrale, og hvordan kunne de formuleres?
Svarene på ovenstående spørgsmål vil blive diskuteret i forbindelse med undervisningen.
14. lektion: Basil Bernstein
Fredag, 1. november 2013, 13.30-16.00 Underviser: Ulf Brinkkjær
Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have indblik i Bernsteins begreb om pædagogik
have færdigheder i analyse af pædagogiske situationer med brug af centrale kategorier fra Bern- steins teori.
Indhold:
At præsentere udvalgte centrale begreber i Basil Bernsteins uddannelsessociologi (pædagogik, rammer, klassifikationer, forskelige diskurser og magt over disse) og at demonstrerer hvordan be- greber kan gøres potente i analyser af empiri fra pædagogiske områder.
Litteratur:
Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.)(2001). Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s. 134-184, 188-217). København/Viborg: Akademisk/Nørhaven.
Forberedelse til undervisningen:
I bedes overveje følgende spørgsmål:
Hvad er afgørende for om noget af Bernstein betragtes som pædagogik eller ej?.
Forklar hvad rekonstekstualisering er og illustrer med et eksempel.
Hvad er formålet med undersøgelser af klassifikantion og indramning?
15. lektion: Globalisering og europæisering Torsdag 21. november 2013, 10.00-12.30 Underviser: Anne Larson
Bi-lærer: Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
have kendskab til udvalgte teorier om globalisering
have indsigt i forskellige forventninger til og perspektiver på globalisering
have forståelse for, hvordan forventninger til globalisering har betydning for den måde, vi i dag tænker voksenuddannelse og kompetenceudvikling
have indsigt i europæiseringen af dansk uddannelsespolitik Indhold:
Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende antagel- ser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenuddannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på international og europæisk indflydelse på dansk uddannelsespoli- tik.
Litteratur:
Cort, P. (2008). The open method of coordination – a triangle of EU governance. I: R. Desjardins &
K. Rubenson (Eds), Research of vs. Research for Education Policy: In an Era of Transnation- al Policy-Making (s. 170-184). Saarbrücken: VDM Verlag Dr. Müller.
Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education – governing a new policy space (s. 7-18, 51-68). Oxford: Symposium Books.
Robertson, S., Novelli, M., Dale, R., Tikly,L., Dachi, H. & Alphonce, N. (2007). Globalisation, Education and Development: Ideas, Actors and Dynamics (s.117-139). London: Department for International Development.
Forslag til supplerende læsning:
Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the Knowl- edge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), 131-156.
Burbules, N.C. & Torres, C.A. (2000). Globalization and Education: An Introduction. I: N.C. Bur- bules & C.A. Torres (red.), Globalisation and education. Critical Perspectives (s. 1- 26). New York: Routledge.
Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P.
Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social Change (s. 192-197). Oxford: Oxford University Press.
Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies. Euro- pean Educational Research Journal 6(1), 39-51.
Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), 343-355.
Mundy, K. (2005). Globalization and Educational Change: New Policy Worlds. I: N. Bascia, A.
Cumming, A. Datnow, K. Leithwood & D. Livingstone (Eds.), International Handbook of Educational Policy (s. 3-17). Dordrecht: Springer.
Torres, C.A. (2002). Globalisation, Education, and Citizenship: Solidarity versus Markets?. Ameri- can Educational Research Journal, 39(2), 363-378.
Wielemans, W. (2004). Critical Energy in Higher Education facing Globalisation and Changing Nation States. I: E. Buk-Berge, S. Holm-Larsen & S. Wiborg (Eds.), Education Across Borders (s. 35-56). Oslo: Didakta Norsk Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have læst de tre tekster af henholdsvis Cort, Lawn & Grek og Robertson m.fl., og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget globalisering har for deres praksis.
16. lektion: Komparative analyser
Torsdag 21. november 2013, 13.30-16.00 Underviser: Lis Hemmingsen
Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
Erhvervet indsigt i internationale sammenlignende studier inden for pædagogiske og uddannel- sesmæssige forhold
Fået en fornemmelse for de erkendelsesinteresser, der ligger bag sådanne studier
Fået indblik i de metoder, der er blevet udviklet inden for området.
Indhold:
Undervisningen vil bestå i en gennemgang af den faglige tradition for internationale sammenlig- nende analyser af uddannelsesforhold og pædagogiske forhold.
Litteratur:
Grant, N. (2000). Task for Comparative Education in the New Millennium. Compare Education, 36(3), 309-317
Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), 83-93.
Forlag til supplerende litteratur:
Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making. I: S. Ehlers (Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Winther-Jensen, T. (2004). Komparativ pædagogik – faglig tradition og global udfordring. Køben- havn: Akademisk Forlag
Forberedelse til undervisningen:
I forbindelse med læsningen af teksterne til undervisningen overvejes:
1. Muligheden/relevansen af at foretage en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det videre studie?
2. Hvad vil fokus være og hvad kunne denne undersøgelse bidrage med 3. Hvordan kunne det gribes an?
17. lektion: Læring og kompetenceudvikling i et konkurrencestatsligt perspektiv
Fredag 22. november, 10.00-12.30 (bemærk, at lektionen starter med fælles kaffe kl. 9.30, og slut- ter med fælles frokost 12.30-13.30).
Underviser: Jens Erik Kristensen
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 222 (Festsalen)
Formål:
At de studerende erhverver sig indsigt i aktuelle politisk-økonomiske, uddannelses- og beskæftigel- sespolitiske rammevilkår for læring og kompetenceudvikling generelt og voksenuddannelser i sær- deleshed, herunder i de globaliseringspolitiske betingelser, der kommer til udtryk i transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat og den nye beskæftigelsespolitiske betydning livs- lang læring og kompetenceudvikling har fået i denne.
Indhold:
’Livslang læring’ og ’kompetenceudvikling’ hører til de nye transnationale og universalistiske dis- kurser, der sammen med den generaliserede uddannelsesøkonomi i er opstået i kølvandet på globa- liseringen fra 1990’erne og frem. Det samme gør diskurserne om velfærdsstatens gradvise trans- formation til en national konkurrencestat. Foredraget vil redegøre for den konkurrencestatslige om- kalfatring af såvel uddannelsespolitikken som velfærdspolitikken generelt. Tesen er, at formålet og meningen med såvel ’uddannelse’ som ’velfærd’ generelt har ændret sig grundlæggende de seneste årtier. De betragtes begge som sociale og beskæftigelsespolitiske investeringer i nationens ’menne- skelige ressourcer’, der prioriteres ud fra deres afkast med hensyn til nationens konkurrencekraft og sammenhængskraft i den globaløkonomiske (uddannelses-)konkurrence. I et konkurrencestatsligt perspektiv handler det om ’at få alle med’, fordi alle skal bidrage. Derfor er læring og kompetence- udvikling i dag uadskilleligt forbundet med inklusion og forebyggelse af marginalisering – fra vug- gestue- til voksenpædagogik.
Litteratur:
Hermann, S. & Kristensen, J.E. (2003).ʺKompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det socia- le som investeringsobjekt”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s. 48-65
Kristensen, J.E. (2012): ʺViljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny poli- tisk-pædagogisk dagsorden”. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, s. 50-59.
Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten (s.11-39). København: Hans Reitzels forlag Forberedelse til undervisningen:
De angivne tekster forventes læst.
18. lektion: Gennemførelse og fortolkning af kvantitative analyser Fredag 22. november 2013, 13.30-16.00
Underviser: Ulf Brinkkjær Bi-lærer: Anne Larson
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser
Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser
Opnået færdighed i at gennemføre simple statistiske analyser af data fra mindre kvantitative undersøgelser.
Indhold:
Gennemførelse af enkle statistiske analyser som frekvensberegninger og undersøgelser af mulige sammenhænge.
Litteratur:
Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s. 151-206). København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
For deltagere uden basalt brugerniveau i Excel udleveres i starten et forberedelsesmateriale som forventes gennemarbejdet inden lektionen.
19. lektion: Politiske beslutningsprocesser og implementering
Lørdag 23. november 2013, 09.00-11.30 (Bemærk at undervisningen allerede begynder kl. 9) Underviser: Anne Larson
Bi-lærer: Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser og implementering
Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen og implementeringen af den konkrete uddannelsespolitik
Indhold:
Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningspro- cesser præget af uklarhed og ”policy netværk”. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy.
Litteratur:
Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in Mod- ern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University Press
Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European Pub- lic Policy, 15(4), 514-530.
Forlag til supplerende litteratur:
Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evi- dence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-316.
Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The Economic and Social Review, 37(3), 343–374.
Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), 99-118.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret over:
Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy
Hvorfra denne policy kommer
I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres praksis
20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering Lørdag, 23. november 2013, 12.30-15.00
Undervisere: Anne Larson og Ulf Brinkkjær
Sted: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og pædagogik, Tuborgvej 164, Bygning A, lokale 210.
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det daglige tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse.
Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til det enkelte individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet.
Indhold:
Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i relation til kompe- tenceudvikling og voksenuddannelse.
Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret. Be- mærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den centrale eva- luering af modulet.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet, der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer tænkes på temaer, un- dervisningsformer, litteratur o.lign.
