Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

(1)

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagansvarlig:

Jonas Lieberkind, lieberkind@dpu.dk (København) Sekretær Bettina Høgenhav, bh@dpu.dk,T: 8715 1875 Indhold

Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det sociale, det moderne samfund og tidernes skiftende socialisationsformer. Undervisningen vil med afsæt i forskellige teoretiske perspektiver diskutere et for den pædagogiske sociologis helt af- gørende spørgsmål: hvorledes mennesker bliver og gøres til sociale mennesker i og med hverdagslivet, traditionerne, normerne, moderniteten, magtformer, individualiseringen, kapitalismen, institutionerne, klasser og lag, normalisering, marginalisering, eksklusio- ner, netværkssamfundet etc.

Idet modulet undersøger og diskuterer forskellige videnskabsteoretiske grund- opfattelser og teoriers grundlag, vil undervisningen samtidig bidrage til de emner og problemstillinger, der tages op på det sideløbende modul: Forskningsmetoder og forsk- ningsdesign. Derudover vil modulets teoretiske fokus genoptages på et konkret og empi- risk plan på andet semester i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2.

Udover en indføring i vigtige teoretiske positioner vil modulet endvidere beskæftige sig med at læse et værk. På modulet skal vi læse Bruno Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund; værket læses over tre undervisningsgange fordelt over hele modulets forløb. (Det anbefales, at I hurtigst muligt anskaffer jer denne bog.)

Modulet er tilrettelagt i sammenhæng studiets akademiske hjælpefag Studium Generale. I modulplanen findes en kort beskrivelse af faget.

Udbytte:

Modulet Pædagogisk sociologisk teori (PST) er en af de to første studieenheder på Kandi- datuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Det er hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over vigtige teoretiske positioner og analytiske kategorier, metodiske, analysestrategiske og empiriske områder samt genstandsfelter og aktuelle udfordringer, som knytter sig til studiet af pædagogisk

(2)

2 af 32

sociologi. Modulets formål er således at introducere til en række af den pædagogiske sociologis overordnede tematikker og problemkredse; fra idéhistorie og teorihistorie over analysestrategi og metode til helt aktuelle problemstillinger, som vi i dag er udfor- dret af.

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende indsigt i et udvalg af vigtige teorier, at læse og forstå svært tilgængeligt litteratur på flere sprog og at formidle og diskutere pædagogisk sociologiske problemstillinger på et akademisk niveau. På denne baggrund er det op til den studerende selv at læse videre og udvide sit kendskab til pædagogisk sociologisk teori og at deltage i studiegruppediskussioner, ligesom det forventes, at den studerende på eget initiativ opøver sine sproglige færdig- heder.

Mål: (Studieordningen 2009, revideret i 2012)

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag¹:

Viden:

 Demonstrere indsigt i forholdet mellem pædagogik og samfund, som det udspiller sig på forskellig tid og sted og på forskellige analyseniveauer.

 Demonstrere kendskab til, hvorvidt de problemstillinger, der arbejdes med, er empirisk belyst.

 Demonstrere indsigt i forskellige pædagogiske og sociologiske paradigmer og teorier på forskellige analyseniveauer, herunder de opfattelser af videnskabelig erkendelse, som de bygger på.

Færdigheder:

 Formulere, analysere og vurdere pædagogisk sociologiske problemstillinger knyttet til samfundets forskellige sfærer, til uddannelsespolitik, til institutioner og organisationer med pædagogiske opgaver eller til socialisering.

 Vurdere og diskutere forskellige pædagogiske og sociologiske teoriers relevans med henblik på at frembringe forklaringer på pædagogisk sociologiske problemstillinger.

 Fremlægge, respondere på, drøfte og revidere faglige forståelser af pædagogisk sociologiske problemstillinger.

Kompetencer:

 Skitsere, argumentere for og diskutere praktiske implikationer af forskellige teoretiske forståelser af pædagogisk sociologiske problemstillinger i samarbejde med medstude- rende.

1 Det videnskabelige grundlags’ vurderingskriterier præciseres i studieordningens bilag 2, hvor kompe- tencebegreber anvendt i punkterne i målbeskrivelsen ligeledes præciseres.

(3)

Forberedelse og studieaktiviteter:

Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori består af 13 undervisningsgange á 4 ti- mer, hvoraf 10 sessioner vil består i forelæsninger, og 3 gange vil være værklæsninger.

De 3 værklæsningsgange vil bl.a. tage udgangspunkt i oplæg fra de studerende; her vil kravet være, at de studerende forbereder oplæg og deltager aktivt i undervisningen.

Det må påregnes, at der vil være i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær forberedelse til hver undervisningsgang samt eventuelle oplæg. Teksterne vil være på dansk og engelsk.

Spørgsmål, henvendelser og information

Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning, modulplanen og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via Blackboard.

Spørgsmål i tilknytning til modulet rettes til den modulansvarlige (Jonas Lieberkind, faglige spørgsmål) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav, organisatoriske og praktiske spørgsmål). Hvis der er spørgsmål i forbindelse Studium Generale, skal I kontakte Marianne Høyen.

Det skal bemærkes, at der i modulplanen er afsat tid til at diskutere spørgsmål angående modulets eksamener; spørgsmål i denne forbindelse bedes forbeholdes disse sessioner.

Faglige spørgsmål med hensyn til modulet og undervisningen bedes de stu- derende stille til rette underviser i forbindelse med undervisningen eller i umiddel- bart forlængelse heraf. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den modulansvarlige og underviserne ikke er ansvarlige for eller kan besvare spørgsmål af administrativ eller organisatorisk karakter fx tilmelding til eksamen, eksamensdatoer, hvor og hvordan opgaver skal afleveres, sygeeksamen, hvordan Blackboard fungerer etc. En rig kilde til information er Blackboard; hvis man ikke finder svaret her, skal man henvende sig til studieadministrationen.

Spørgsmål vedrørende uddannelsen rettes til uddannelseslederen (Marianne Høyen), studiesekretæren (Bettina Høgenhav) eller studieadministrationen.

Eksamen:

Eksamen omfatter to elementer; dels en skriftlig midtvejsopgave (midtvejs) og dels en mundtlig eksamen (sidst i semestret, januar).

 Skriftlig midtvejsopgave (5-7 normalsider ekskl. litteratur)

o Udleveres og afleveres midtvejs i semestret, se modulplan.

o Opgaven vægter 5 ECTS; intern bedømmelse bestået/ikke bestået.

o Det er en forudsætning for at komme til den mundtlige eksamen, at man har bestået midtvejsopgaven. (Opgaven rettes til og genindleveres hurtigst muligt, hvis den ikke godkendes i første omgang.)

(4)

4 af 32

 Mundtlig eksamen (45 min.) på grundlag af lodtrukket eksamensspørgsmål.

o Vintereksamen i januar.

o Eksamen vægter 10 ECTS; intern censur og bedømmelse efter 7- trinsskalaen.

Der vil komme mere information om eksamenerne på Blackboard og i forbindelse med undervisningen i uge 40 (midtvejsopgaven) og i uge 50 (mundtlig eksamen) (se modulplanen). Det er vigtigt at komme til de to sessioner, som introducerer til eksamenerne, da det vil være modulets eneste mundtlige præsentation af eksamenerne.

Litteratur:

Tekster, som udgør grundlaget for undervisningen, indgår i kompendiet; de er marke- ret med * ved de enkelte sessionsbeskrivelser. Kompendiet vil kunne købes på bibliote- ket eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier

Følgende bog anskaffes hurtigst muligt: Bruno Latour. En ny sociologi for et nyt samfund. Akademisk forlag, 2008. Sammen med Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2013 udgør bogen det primære grundlag for de studerendes forberedel- se.

Opslagsværker:

Larsen, Steen Nepper & Pedersen, Inge Kryger Pedersen (red.) (2011), Sociologisk leks- ikon, Hans Reitzels Forlag, Finland.

Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2007 eller nyere): Klassisk og moderne samfunds- teori, Kbh.: H. Reitzels forlag.

Finn Collin og Simo Køppe (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie, Køben- havn 2003.

Generelle introduktioner:

J. Due & J. Steen Madsen (1983): Slip sociologien løs – en invitation til 80’ernes sociologi, Kbh., Hans Reitzels forlag.

M. Hviid Jacobsen, M. Carleheden & S. Kristiansen (red.)(2001): Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag.

H. Andersen (red.)(2004): Sociologi – en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag (3. udg.).

Schmidt, Lars-Henrik (1981/2000), Magten og den sociale diskurs, Danmarks Pædagogiske Institut, København 2000.

Olesen & Pedersen (2010), Pædagogik i sociologisk perspektiv, ViaSystime, Viborg.

Undervisere og vejledere på modulet:

Jonas Lieberkind (JL) Søren Nagbøl (SN)

Dirk Michel-Schertges (DMS) Jens Erik Kristensen (JEK)

Ulf Brinkkjær (UB) Marianne Høyen (MH)

(5)

Modulets organisering og undervisningens tilrettelæggelse

Modulet består som nævnt af 13 undervisningsgange: 10 forelæsningssessioner og 3 værklæsningsgange.

De 10 sessioner er lagt an som almindelige forelæsninger, hvor der introduceres til – som hovedregel – en teoretiker eller teoretisk position; der vil forekomme enkelte forelæs- ninger, som breder sig over flere positioner. Forelæseren vil udvælge og selektere i stoffet med henblik på sikre, at fokus bliver lagt på teoriernes pædagogisk sociologiske po- tentiale og således, at undervisningen er forskningsbaseret. Forelæsningerne er fordelt på tre perioder (klassiske, moderne og nye), dels for at give et indtryk af de forskellige perioders teoretiske interesser og de teoretiske problemstillinger, som perioderne giver anledning til, dels for skabe et indblik i, hvordan de samme problemer arves og genop- tage på nye måder af de næste generationer, og dels for at give et teorihistorisk overblik. Det skal understreges, at udvalget af teoretiske positioner ikke er komplet, ligesom man med rimelighed kan argumentere for at andre positioner burde være repræsenteret på modulet. Modulet repræsenterer ikke en kanon, hvilket fordrer, at de studerende kritisk forholder sig de udvalgte positioner, selv læsere videre og udvider deres teoretisk horisonter.

Den 1. session vil udover, at introducere til modulet og den pædagogisk sociologis teori, også tilbyde et idéhistorisk overblik; herefter vil forelæsningerne kun i mindre grad lave sammenhænge mellem positionerne. Målet efter 1. session er, at fordybe sig i de enkelte teorier; dette fordrer mao., at de studerende selv udbygger deres overblik med udgangspunkt i 1. første session.

Værklæsningsgangene vil være fordelt over hele modulet. Undervisningen er her lagt an på tre forhold: 1) At læse et helt værk grundigt og tekstnært. Det værk, som skal læses, er vanskeligt, hvilket kræver, at man går til det med tålmodighed. 2) At de studerende deltager aktivt, laver oplæg og diskuterer med henvisning til teksten. Alle studiegrupper kommer til at lave oplæg. 3) At introducere til en ”ny” teoretisk position, som dels udfordrer den almindelige måde at undersøge og diskutere pædagogisk sociologiske emner på herunder modulets øvrige positioner, og som dels blander sig med andre di- scipliner (antropologi, etnologi etc.).

På værklæsningsgangene bliver der endvidere mulighed for at diskutere modulets øvrige teoretiske positioner samt aktuelle teoretiske udfordringer og nye pædago- gisk sociologiske problemstillinger.

(6)

6 af 32 Oversigt over PST – E2013:

Undervisning (13 gange) Lokale D169

Dato:

Kl. 10.15- 14.00*

Indhold Underviser Bemærkninger

1. session Uge 36

05.09.13 Introduktion:

Hvad er pædagogisk sociologi?

JL

2. session Uge 37

12.09.13 Klassiker:

Émile Durkheim

JL

3. session Uge 38

19.09.13 Klassiker:

Max Weber

JL

4. session Uge 39

26.09.13 Klassiker:

Georg Simmel

JL

I. værklæsning Uge 40

03.10.13* Værklæsning:

Latour I. del (s. 11- 109)

JL *Bemærk, lang dag 10.15- 15.00 (intro til midtvejs- opgave)

5. session Uge 41

10.10.13 Moderne:

Marx og kritisk teori

DMS

Midtvejsopgave Uge 41

11.10.13 Fredag den 11.10: Midt-

vejsopgaven udleveres

Uge 42 Efterårsferie

Skrive- og opga- veuge

Uge 43

28.10.13 Mandag d. 28.10: Midt-

vejsopgave afleveres 6. session

Uge 44

31.10.13 Moderne:

Norbert Elias

SN

II. værklæsning Uge 45

07.11.13* Værklæsning Latour II. dels. (110- 188)

JL *Bemærk, lang dag 10.15- 15.00 (evaluering) 7. session

Uge 46

14.11.13 Moderne:

Pierre Bourdieu

MH Bemærk andet lokale = C001

8. session Uge 47

21.11.13 Moderne:

Michel Foucault

JEK

9. session Uge 48

28.11.13 Nye:

Grounded theory og kritisk realisme

UB

10. session Uge 49

05.12.13 Nye: Fra kritisk teori til Zygmunt Bauman

DMS

III. værklæsning Uge 50

12.12.13* Værklæsning

Latour III. Del (s. 189- 305)

JL *Bemærk, lang dag 10.15- 15.00 (intro til mundtlig- eksamen)

(7)

Hensigten med Studium Generale er at tilbyde et forløb sideløbende med de to obligatoriske moduler på 1. semester i Pædagogisk Sociologi. Forløbet har til hensigt at støtte de studerende i at etablere en akademisk tilgang til stoffet. Vi arbejder med udgangspunkt i tekster og problemstillinger fra de obligatoriske fag, knyttet til det at studere: At læse tekster, arbejde med den akademiske fremstilling, argumentere, skrive opgave, undersøge et videnskabeligt område etc.

Der vil overvejende være tale om oplæg, øvelser samt gruppearbejde i mindre omfang.

Forløbet er især tiltænkt studerende med baggrund i en professionsbachelorek- samen, men alle er velkomne.

Spørgsmål

Hvis der spørgsmål i forbindelse med Studium Generale, skal der rettes henvendelse til Marianne Høyen.

Oversigt over Studium Generale – E2013:

Uge /dato

Lokale Tidspunkt kl.

10:00-13:00

Studium Generale

36/

06.09.13

C001 Fællesforelæsning - Karen Sanchez-Epplers: "In the Archives of Child- hood: Personal and Historical Pasts"

Introduktion: Hvad er ’studium generale’ i almindelighed og på pæd.soc.

Hvad er videnskab? Forskellige typer tekster (filosofi, videnskab (grund-, anvendt-), formidling). Lidt om afsender/modtager

Læsestrategier – hvordan læser man en tekst

Øvelse: Læsestrategi rettet mod tekst til PST til uge 37 37/

13.09.13

C001 At læse ’bagom’ en tekst: Lille introduktion til filosofisk hermeneutik Introduktion til bibliotek og vigtigste sociologiske opslagsværker At redegøre vs. at referere en tekst

Øvelse: Redegøre for tekst fra PST i til uge 38 38/

20.09.13

D169 At lave en problemformulering – med/uden empirisk materiale Finde/konstruere gode og mindre gode eksempler.

Eksempler med at lave en problemformulering rettet mod FF.

Øvelse: Eksempler på problemformuleringer udformet af studerende

(8)

8 af 32 39/

27.09.13

D169 Litteratursøgning – hvordan finder man relevante forskningsarbejder, eksempler rettet mod FF.

Øvelse: Litteratursøgning på baggrund af egen problemstilling fra FF 40/

04.10.13

C001 Opgavens formalia

41/

11.10.13

C001 Hvordan læse en moderne sociolog? Forfatterskab, centrale begreber, receptioner – betydning i pæd.soc.?

Øvelse: Læsning af udvalgt sociolog, valgt pba midtvejsopgave 42 og 43

44/

01.11.13

C001 Hvad er et argument, og hvordan opbygger man det?

Øvelse pba af tidligere studerendes opgaver fra såvel PST som FF

45/

08.11.13

C001 Den mundtlige eksamen og andre mundtlige fremlæggelser Hvordan forbereder man sig?

46/

15.11.13

C001 Opgavernes analyseafsnit – hvordan kan analyser udformes Øvelse pba egen problemstilling

47/

22.11.13

C001 Opgavens diskussion – inddragelse af andres forskningsarbejder Øvelser på baggrund af udvalgte eksempler

48/

29.11.13

C001 Hvem er jeg – som forsker, som pæd.soc.-stud. - socioanalysen At kende sit forskningslandskab

Øvelse i forhold til egne, faglige interesser 49/

06.12.13

C001 At ’læse op’

Afslutning - opsamling

(9)

Dato og klokkeslæt:

05.09.13

Titel:

Hvad er pædagogisk sociologi? Et idéhistorisk rids.

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Emdrup.

Lokale: D169 Mål

Session giver en faglig introduktion til modulet samt introducerer til modulet organisering og tilrettelæggelse. Det faglige mål er at give et første teorihistorisk overblik over forskellige pædagogiske og sociologiske hovedstrømme fra oplysningen til i dag. Det vil blive lagt særligt vægt på to klassiske positioner med henblik på at give de studerende indsigt i udformningen af centrale begreber, temaer og mulighed for kritisk at kunne diskutere og vurdere aktuelle pædagogisk sociologiske problematikker.

Temaer/indhold

Med udgangspunkt i Rousseau og Kant vil forelæsningen givet et idéhistorisk rids over de vigtigste pædagogisk sociologiske temaer fra oplysningen til i dag. Hvad er pæda- gogisk sociologi, i hvilken idéhistorisk ramme udspiller den sig, og hvad er dens aktuelle udfordringer? Forelæsningen vil i særlig grad interesse sig for opkomsten af den pæ- dagogisk sociologiske diskurs, dens moderne og aktuelle transformationer.

Diskussionstemaer til studiegrupperne

Hvad kendetegner den pædagogiske sociologi frem for andre videnskabelige discipli- ner (fx sociologi)? Hvorfor studere pædagogisk sociologisk teori, og hvorfor lave pæda- gogisk sociologiske undersøgelser. Hvad er sammenhængen mellem de klassiske for- muleringer hos Rousseau og Kant, og tidens aktuelle pædagogiske sociologisk udfordringer?

Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen Kant, I. (2000), Om pædagogik, Århus, Klim, s. 21-35*

Rousseau, J. -J., (1762/1962) Émile, Borgens forlag, Ringkjøbing, s. 9-34*

(10)

10 af 32 Supplerende litteratur:

Kant, I.(1784/1996) Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? i: Jeppesen, M. Haugaard (red.), Oplysning, historie, fremskridt, Slagmarks Skyttegravsserie, Århus, s. 71-80

Rousseau, J. -J. (1996), Afhandlingen om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt men- neskene, Gyldendal, Haslev, s. 59-65 og s. 96-111.

Jeppesen, M. H. og Kristensen, J. E. (2002), Den tyske Bildung og græciteten som for billede, i Red: Johansen, M. B., Dannelse, Aarhus Universitetsforlag, Viby J., s. 101-119.

Sørensen K., G. (1967) Opdragelsens historie 2, Gyldendal, Kbh, s. 116-145 og 189-196.

(11)

12.09.13

Titel:

Émile Durkheim

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Lokale: D169 Mål:

Målet er at introducere til en af sociologiens og den pædagogiske sociologis helt afgø- rende skikkelser og dermed til et af den pædagogiske sociologis metodologiske og videnskabelige paradigmer. Herudover bliver det centrale for undervisningen at give de studerende indsigt i begreber som arbejdsdeling, integration, solidaritet, individualisering, socialisering, patologi m.v. Formålet er samtidig at skabe grundlag for en viden- skabsteoretisk og kritisk vurdering af begreberne og Durkheims videnskabelige position med henblik på såvel teoretiske som empiriske undersøgelser.

Temaer/indhold:

Émile Durkheim er om nogen den, som har opdaget og formuleret en række af den moderne verdens sociologiske problemstillinger; problemstillinger som også i dag er helt aktuelle: arbejdsdeling, solidaritet, integration, sammenhængskraft, individualisering og differentiering i form af anomi og andre sociale patologier. Ligeledes er det Durk- heim, som var med til at grundlægge den pædagogiske sociologi og dermed en række af den pædagogiske sociologis centrale temaer. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at Durkheim kun i mindre grad benyttes i den hjemlige og internationale forskning. I sessionen er formålet at reaktualisere Durkheim med henblik på at diskutere og analysere substansen i Durkheims problemstillinger og centrale temaer. Med Durkheim bliver det kort sagt muligt at spore, hvor aktuelle problemstillinger kommer fra, og samtidigt, at forstå problemstillingernes substantielle indhold i en pædagogisk sociologisk sammenhæng.

Diskussionstemaer til studiegrupperne:

Hvordan beskriver Durkheim opkomsten af det moderne samfund, og hvad er det moderne samfunds udfordringer? Kort sagt, hvad er forskellen på mekanisk og organisk

(12)

12 af 32

solidaritet. Hvilke konsekvenser mener Durkheim, at individualiseringen har for den sociale sammenhængskraft og integrationen i det moderne samfund, og hvilke såvel muligheder som patologiske umuligheder har opkomsten af det moderne samfund? I hvilken grad og hvorledes er det muligt at reaktualisere Durkheim i forbindelse med en konkret empirisk pædagogisk sociologisk undersøgelse?

Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen:

Durkheim, É. (1893/2000), Om den sociale arbejdsdeling, Hans Reitzel Forlag, Viborg, Kap 6. s. 175-194.*

Durkheim, É. (1902/1975), Pædagogik og sociologi, i: Opdragelse, uddannelse og sociologi, Ca- rit Andersens Forlag & Finn Suenson Forlagt, DK, s. 31-51.*

Durkheim, É. (2002), Moral Education, Dover, UK, s. 1-14.*

Durkheim, É, (1978) Selvmordet, En sociologisk Undersøgelse, Gyldendal Norsk Forlag og Fremad, Norge, s. 139-143.*

Supplerende litteratur:

Østerberg, D., (1974/2002), Émile Durkheim – og hans tanker om samfundet, Hans Reitzels Forlag, Gylling, 3. kap. Teorien om arbejdsdelingen, s. 46-75.

Lieberkind, J. (2010), Det edukative, Danmarks Pædagogiske Universitet, Kbh, s. 116-125 og 132-137.

(13)

19.09.13

Titel:

Max Weber

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Lokale: D169 Mål

Målet er at introducere til Max Weber og herunder hans vigtigste bidrag til den pæda- gogiske sociologi. Et centralt anliggende for undervisningen bliver endvidere at identi- ficere en række pædagogisk sociologiske tematikker hos Weber, som i den aktuelle de- bat stadig spiller en afgørende rolle. Undervisningen vil lægge vægt på metodiske begreber om idealtyper, social handling og mening samt Webers interesser for bureaukra- ti, rationalitet og den kapitalistiske ånd.

Temaer/indhold

Weber er på linje med Durkheim (og Karl Marx) blandt sociologiens klassikere; ikke mindst i Danmark har Weber haft stor betydning for udviklingen af sociologien. Han har også i dag en afgørende position i forhold til fortolkningen af samfundsmæssige og socialisationsteoretiske problemstillinger; bl.a. er han afgørende for den sidste internationale bølge af kapitalisme kritikere (se fx Luc Boltanski & Eve Chiapello, The New Spi- rit of Capitalism), men også i dansk sammenhæng er Weber normgivende for debatten (se fx Ove K. Pedersen, Kokurrencestaten). I undervisningen skal vi først og fremmest diskutere den del af Webers forfatterskab, som relaterer sig til pædagogiske sociologiske forhold, så som socialisering, rationalisering og bureaukratisering i de moderne sta- ter. Derudover vil undervisningen diskutere Webers ”idealtype” som en pædagogisk sociologisk metodefigur.

Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen

Weber, M., (1920/1995), Den protestantiske Etik og kapitalismens ånd, Nansensgade anti- kvariat, Viborg, s. 17-57.*

(14)

14 af 32

Weber, M. (2003) Herredømmets sociologi, 2. afsnit: Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I Udvalgte tekster 2, afsnit 2 nr. 14. Hans Reit- zel.*

Collins, R., (1986/2000), Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag, Gylling.

Bruun, Hans Henrik (2003), En klassiker – død eller levende? Hvad skal vi med Max Weber i dag?, in: Dansk sociologi, 4/03 [den kan downloades her:

http://dansksociologi.dk/artikler/Hans%20H%20B.pdf]

Bruun, Hans Henrik, (2009)"Max Weber. Det moderne samfunds teoretiker" i 50 Sam- fundstænkere. Gyldendal: København.

(15)

26.09.13

Titel:

Georg Simmel

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Lokale: D169 Mål:

Målet med introduktionen til Georg Simmel er, at indføre de studerende i en række af den pædagogiske sociologis teoretiske grundlagsproblemer. Hos Simmel fremstår disse grundslagsproblemer både enkle og abstrakte, og netop i denne form kan de tilbyde en interessante refleksionsramme. Formålet bliver hermed at lukke for den klassiske diskussion af den pædagogiske sociologi og samtidigt at åbne for næste generation teoretiske refleksioner over dels den moderne verdens nye udfordringer og dels deres teoretiske arv.

Temaer/indhold:

Hvis der findes en fjerde stor klassisk sociolog e – udover Marx, Weber og Durkheim – er det Georg Simmel. Simmel har haft stor betydning i den sociologiske reception, ikke mindst i Danmark har han spillet en afgørende rolle for fagsociologien, men også for visse dele af den filosofiske fagtradition. Ikke desto mindre har han haft en bemærkel- sesværdig lille plads i den pædagogiske sociologi; når det er bemærkelsesværdigt er det, fordi hans teori om noget betoner den pædagogiske sociologis grundtema, nemlig vekselvirkningen mellem individualitet og socialitet. Denne vekselvirkning beskriver Simmel som socialisation. Med afsæt i Simmels beskrivelse af socialisationens former skal undervisningen diskutere en række af hans grundbegreber om samfundet, det sociale og herunder diskutere en række af hans kulturessays om ”Moden”, ”Sanserne” og

”Måltidet”.

Simmel, G. (1991), in: Schmidt, L.-H., Det videnskabelige Perspektiv, Akademisk Forlag, Dk.*

(16)

16 af 32

Simmel, G. (1998). Ekskurs om sansernes sociologi, in: Georg Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter, Gyldendal.*

Simmel, G. (1998). Måltidets sociologi, in: Georg Simmel, Hvordan er samfundet muligt?

Udvalgte sociologiske skrifter, Gyldendal.*

Simmel, G. (1971), Fashion, in: Donald N. Levine (ed.), Georg Simmel. On Individuality and Social Forms. Selected Wrintings, University Press.*

Larsen, Christian Stenbak (2000), Simmels sociologi. Hvordan er individet muligt?: in:

Dansk sociologi, Årg. 11, nr. 2 s, 91-97 [Skal I selv downloade:

http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/609/642]

Ørnstrup, Henrik (1989), Personligheden og det sociale, En introduktion til Georg Simmel, Aarhus Universitets Forlag, DK

Hansen, Niels Gunder (1991), Sansernes Sociologi – om Georg Simmel og det moderne, Ti- derne skifter, Viborg.

Lukás, Georg, Georg Simmel, In: Theory, Culture & Society, SAGE, London, Vol. 8, pp 145- 150

Hvordan er samfundet muligt ifølge Simmel? Hvad er der sket med sanserne og dermed den moderne verden i overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne?

Hvad er fordelen – og ulempen – ved, at Simmel bygger sin tænkning op omkring an- tagonistiske forhold (form og indhold, individ og socialitet etc.)?

(17)

03.10.13

*Bemærk, lang dag 10.15-15.00 (intro til midtvejsopgave)

Titel:

Bruno Latour I. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup Lokale D169

Mål:

Målet er, at præsentere en af socialvidenskabernes helt nye, anderledes og radikale positioner: først og fremmest Bruno Latour og dernæst Aktør-Netværk-Teori. Derudover diskuterer værket løbende teorihistorien, og tilbyder dermed en refleksionsrammer for den øvrige undervisning på PST. Værklæsningen fordrer, at de studerende læser hele værket tæt, og at de opøver deres akademiske læsefærdigheder; et formål er tekstlæs- ning. Det skal understreges at værket er vanskeligt, og at det kræve tålmodighed; vær- ket skal således læses langsomt, ligesom der skal sættes rigeligt med tid af til læsningen.

En god idé er at tage notater til værket, mens man læser.

Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i oplæg fra de studerende og i en diskussion af værket, hvilket skal styrke de studerende mundtlige fremstillingsev- ner.

Forberedelsen vil bestå i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen.

Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard.

(18)

18 af 32

Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk. 1. del (s.

11-109).

Blok, A., & Jensen, T. Elgaard (2009), Bruno Latour, Hans Reitzels Forlag, Gylling, pp, 13 -45

Teksten læses og diskuteres tekstnært.

Blok, A., & Jensen, T. Elgaard (2009), Bruno Latour, Hans Reitzels Forlag, Gylling

Collin, Finn (1996), Bruno Latour og virkelighedskonstruktionens dimensioner, in: Philosophia, 25 (3/4), pp 65-82.

Laursen og Olesen, (1996), Interview med Bruno Latour, in: Philosophia, 25 (3/4), pp. 267- 286.

(19)

10.10.13

Titel:

Marx og kritisk teori

Underviser:

Dirk Michel-Schertges Sted:

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup Lokale: D169

Mål:

Undervisningen er rettet mod følgende læringsmåler:

- At give de studerende en forståelse af de filosofiske forudsætninger og den sociologiske kompleksitet, som er i den kritiske teori.

- At de studerende lærer at relatere disse teorier til dannelse/ ”Bildung” og emancipation.

- At kunne analysere moderne sociale udviklingstendenser ved hjælp af de præsen- terede traditioner og teorier.

Indhold:

Kritisk teori er på en gang teori og praksis, som baserer sig på teoretiske metodologier, der kan føres tilbage til Karl Marx og Sigmund Freud. Derfor vil der i denne session blive rette fokus mod de essentielle teoretiske forudsætninger, som kendetegner Karl Marx’ arbejder. Karl Marx grundlægende teoretiske antagelser vil blive analyseret og perspektiveret i lyset af dannelse/Bildung og emancipation. Dette vil blive præsenteret og diskuteret på baggrund af den dialektiske materialisme og relateret til begreberne udbytning og fremmedgørelse. I forlængelse heraf vil ”Frankfurterskolen” blive intro- duceret og relateret ti l Marx’ tankebygning.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Horkheimer, Max (1937). Traditional and Critical Theory.

http://www.sfu.ca/~andrewf/hork.doc (last access: 15.04.2013)*

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)*

(20)

20 af 32

Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. København: Bibliotek Rodos*

Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16.*

Engels, Friedrich (1973/1876). Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske, i:

Karl Marx and Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, København, Forlaget Ti- den. http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm (last access: 15.04.2013) Giddens, Anthony (1990). Nation State and Violence. Cambridge: Polity Press.

Harvey, David (2010). A companion to Marx’s Capital. London/New York: Verso.

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)

Marcuse, Herbert (1970) Eros og civilisation. København: Gyldendals Uglebøger.

Marxistisk Internet Archive: se Dansk Afdeling http://www.marxists.org/dansk/index.htm (last access: 15.04.2013)

Forberedelse til undervisningen:

1) Læs “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students.

2) Læs artiklen “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) and think about how Horkheimer’s main assumptions are related to Marx’s Feuerbach thesis’.

3) Mark in “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) the three most important sentences and grade them from one to three in their importance.

(21)

31.10.13

Titel:

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser:

Søren Nagbøl

Sted:

Titel:

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Mål:

Det er rettet mod følgende læringsmål:

- At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økono- mikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger.

- At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer.

- At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab.

Temaer/indhold:

Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociolo- giske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund.

(22)

22 af 32

Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16. [i kompendiet under session 5]*

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December 2012. s. 99-107.*

Nagbøl, S. (2003): Sociologi og pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. I: Pædagogisk sociologi (red. Inge Bryderup), Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s. 119-145.*

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk År- bog, s. 157-194.*

Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen:

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.*

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, År- hus Universitetsforlag, Århus.*

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Spørgsmål til gruppedrøftelser:

- Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx

Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter.

- Diskuter Elias’ opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde.

- diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen - en figuration af interdependente mennesker.

- Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias’ spillemodeller i et pædagogisk sociologisk forskningsregi.

(23)

07.11.13

*Bemærk, lang dag 10.15-15.00 (evaluering)

Titel:

Bruno Latour II. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk, 1. del (s.

110-188).

En del af forberedelsen vil består i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund.

For mere information: se I Værklæsning tidligere i modulplanen

(24)

24 af 32

Session 7

14.11.13

Titel:

P. Bourdieu: Uddannelse, reproduktion og social sortering.

Underviser:

Marianne Høyen

Sted:

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) i Emdrup Lokale: C001

Mål:

At kunne diskutere Bourdieus betydning for uddannelsesrelaterede spørgsmål

At få indsigt i statens og uddannelsesinstitutionernes betydning for samfundets sociale struktur

At få indsigt i samspillet mellem teoretisk refleksion og empirisk materiale

Temaer/indhold:

Sessionen sætter fokus på hvorledes Bourdieus grundlæggende begreber er udviklet og formuleret. Teorien er grundlæggende en teori om menneskelig handlen/praksis

og den kan bruges i forbindelse med studier af social forskellighed, af uddannelsessy- stemet og af reproduktion generelt. Vi skal se på både inspirationen, på videnskabsteoretiske implikationer og på aktuel kritik. I sessionen vil vi både læse tekster som tilhører Bourdieus teoriudvikling og af hans konkrete empiriske arbejder. Desuden læser vi uddrag af et af de mange værker, hvor Bourdieu udlægger sin teori i mere formidlende form. Endelig skal vi se på nyere forskning, som inspireret af Bourdieu, undersøger et aktuelt emne.

Bourdieu, P. (1962): “Ungkarleliv og bondevilkår” (oversat i uddrag fra “Célibat et condition paysanne”). Etudes rurales, 5-6, avril-septembre 1962.*

Bourdieu, P. (2007/1980): “Troen og kroppen” i Bourdieu, P: Den praktiske sans, s. 110- 129. Hans Reitzels Forlag*

Bourdieu, P. (1994/1997): ”I statens ånd. Det bureaukratiske felts opkomst og struktur”

I. Bourdieu, P.: Af praktiske grunde s 097-133. Hans Reitzels Forlag*

Bourdieu, P. (1998/1999): “Vedvaren og forandring” i Bourdieu, P: Den maskuline domi- nans, s. 105-137. Tiderne Skifter

(25)

cial suffering in Contemporary Society. p. 441.454. Policy.*

Nyere forskning:

Prieur, A. & Rosenlund, L. (2009): “At konstruere et socialt rum”, i: Hammerslev O. mfl.

(red.): Refleksiv sociologi i praksis, s. 120 - 146. Hans Reitzels Forlag*

Bourdieu, P. (1994/1973): "De tre former for teoretiske viden" i Callewaert. S. m.fl.

(red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. Akademisk Forlag.

Bourdieu, P. (1998/1999): “Vedvaren og forandring” i Bourdieu, P: Den maskuline domi- nans, s. 105-137. Tiderne Skifter

Broady, D. (1998): “Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj” i: Bjerg, J.

(red.): Pædagogik – en grundbog til et fag, s. 415-452. Hans Reitzels Forlag

Mathiesen, Anders & Højbjerg, Henriette, Feltanalyse, i Fuglesang, Lars & Bitsch Olsen, Poul Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde universitetsforlag, pp. 289- 335, 2003.

Vil komme på Blackboard.

(26)

26 af 32

Session 8

21.11.13

Titel:

Michel Foucault og den pædagogiske sociologi

Underviser:

Jens Erik Kristensen

Sted:

Mål:

Forelæsningen introducerer til de dele af Foucaults forfatterskab, der særligt har bidra- get til den pædagogiske sociologi, herunder hans institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse, eksklusion og integration, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det vil ske med afsæt i uddrag af Galskabens Historie (1961), af Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Be- folkning, sikkerhed og territorium (1978). Målet er at bibringe de studerende en historisk- sociologisk og magtanalytisk sans for moderne pædagogiske institutioners tilblivelse, samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis i et historisk, sociologisk og magtanalytisk perspektiv.

Indhold:

Michel Foucault har ikke skrevet særligt meget om pædagogik og uddannelse. Til gen- gæld har han i detaljer synliggjort og analyseret den type af institutioner og normalise- rende såvel som individualiserende magt- og ledelsesteknologier, som også moderne pædagogiske institutioner og praktikker i rigt har betjent sig af – og stadig gør. Det sker i forbindelse med hans historiske studier af udelukkelse og indespærring af de gale og afvigende, og hans studier af den moderne verdens disciplinære og biopolitiske magt- teknologier og normaliseringsformer. I Foucaults analyser forbindes et historisk- genealogisk blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering, normalisering og individualisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og professionelle praksissammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre, herunder i pædagogiske sammenhænge. Tesen er endvidere, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og

(27)

tualitet med det seneste årtis udvikling inden for pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst i tilknytning til den generelle ambition om inklusion og forebyggelse, der er blevet krumtappen i konkurrencestatens nye former for velfærdspolitisk guvernemen- talitet.

Litteratur:

Michel Foucault: Galskabens Historie [1961] (d.o. Det lille forlag 2003), kap. 2: ’Den store indespærring’, s. 68-100*

Michel Foucault: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.*

Michel Foucault: Befolkning, sikkerhed og territorium [1978] (d.o. Hans Reitzels Forlag 2005, 1.forelæsning, s.7-34)*

Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og po- litiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne po- litisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Forberedelse:

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvilke problemstillinger teksterne rejser.

(28)

28 af 32

Session 9

28.11.13

Titel:

Grounded theory som teoriposition – et kritisk realistisk perspektiv

Underviser:

Ulf Brinkkjær

Sted:

Mål:

Målet er at præsentere den såkaldte ”kritiske realisme” som en slags mellemposition mellem på den ene side positivisme, der bl.a. er karakteriseret af et u-problematiseret forhold til forskningsgenstanden, og på den anden side forskellige former for konstruktiv- ismer, der i forskellige grader og mere eller mindre eksplicit afviser verdens objektive eksistens. Grouded Theory er inddraget som en slags case til at udfolde hovedpointen.

Det bliver derfor et delmål at vise, hvordan "Grouded Theory" i dag må betragtes nær- mest som et "felt" eller en slags overskrift på forskellige former for forskningspraksis, snarere end en særlig teoretisk position.

Temaer/indhold:

Forelæsningen indledes med kort at sige noget om det man kunne kalde ”videnskabs- praktisk ” eller ”metode”, men forelæsningens fokus er på såkaldt Grounded theory som teoriposition(er) og på kritisk realisme som teoretisk position. Forelæsningen vil diskutere:

 Hvad karakteriserer et ”kritisk realistisk” perspektiv?

 Hvortil henviser betegnelsen ” Grounded Theory”?

 Grounded Theories, som teoripositioner.

 Hvorfor forekommer Grounded Theories uholdbare – et kritisk realistisk perspektiv.

Buch-Hansen, H. & Nielsen, P. (2008/2005), kapitel 2, side 21 – 42. Samfundslittera- tur/RUC, Roskilde.* [Du skal regne med at læse det minimum to gange.]

(29)

”Grounded Theory” reconsidered. Kan downloades her: http://www.qualitative- research.net/index.php/fqs/article/view/467/1000%20%20. Bemærk, at der er en print-option 2/3 nede i spalten til højre på skærmen.

Bryant, A & Charmaz, K (2007): Grounded Theory in Historical Perspective: An Epistemolog- ical Account., der er kapitel 1 I Bryant, A & Charmaz, K (red, 2007): The Sage Hand- book of Grounded Theory, Sage, London.*

Sekundærlitteratur:

Rose, N. (2003): At regere friheden – en analyse af politisk magt i avanceret liberale de- mokratier, i C. Borch & L. Thorup Larsen red.: Perspektiv, magt og styring. Luhmann og Foucault til diskussion, Hans Reitzels forlag, s. 180-199.*

Mik-Meyer, N. & K. Villadsen (2007): Magtens former – sociologiske perspektiver på statens mode med borgeren, H. Reitzels forlag, kap. 2 (Foucault: Den bevægelige velfærds- kritik), s. 16-42.

Simola, Hannu, Sakari Heikkinnen & Jussi Silvonen (1998). A Catalogue of possibilities:

Foucaultian History of Truth and Education Research. I: Thomas S. Popkewitz &

Marie Brennan (1998), Foucault´s Challenge. Discourse, Knowledge, and Power in Edu- cation. New York: Teachers College Press. S. 64-90.*

Forklar på en måde, så en 12 årig kan forstå det, hvad forskellen er på ontologi og epi- stemologi.

Forklar med 3 forskellige eksempler hvad forskellen er på det virkelige, det faktiske og det empiriske – det er tillad at lade sig inspirerer af figur 1, side 27 J. I redegørelsen forventes i bl.a. at sige noget om kausalitetsbegrebet

.

(30)

30 af 32

Session 10

05.12.13

Titel:

Nye: Fra kritisk teori til Zygmunt Bauman

Underviser:

Dirk Michel-Schertges

Sted:

Mål:

Det er rettet mod følgende læringsmåler:

- At forstå og reflektere over relationen mellem samfundsmæssig modernitetsud- vikling og holocaust som gensidig uundgåelig afhængighed.

- At være i stand til at diskutere og forstå sammenhængen mellem samfundsforma- tioner og muligheden for fascisme i det moderne samfund.

- At være i stand til at skelne imellem og diskutere forskelle og ligheder af forbrugerisme i 1960 og 70erne i relation til det nuværende samfund.

Indhold:

Den første del af denne session vil begynde med Adorno’s ”imperativ”: at den primære hensigt med at Auschwitz aldrig vil kunne forekomme igen. Dette budskab følges op af Adorno’s sociologiske og psykologiske arbejde. I forlængelse heraf vil hovedteserne i

”Oplysningens dialektik” blive sat i forbindelse med Zygmunt Bauman’s ”Modernity and the Holocaust”. Den anden del vil handle om og analysere de nuværende sam- fundsformationer. Endvidere vil Bauman’s refleksioner omkring ”forbrugerisme i det flydende samfund” blive diskuteret i lyset af Marcuse’s forståelse af fænomenet i 1960/70’ samfundsliv.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Adorno, Theodor. W. (1969/1998). Education after Auschwitz, in: Critical Models: Inter- ventions and Catchwords. New York: Columbia University Press.*

http://ada.evergreen.edu/~arunc/texts/frankfurt/auschwitz/AdornoEducation.pdf (last access: 12.04.2013)

(31)

fragmenter. København: Gyldendal. (Chapter: ”Culture Industry”)*

http://www9.georgetown.edu/faculty/irvinem/theory/Adorno-Horkheimer-Culture- Industry.pdf (last access: 14.04.2013)

Bauman, Zygmunt. Modernitet og Holocaust* [referencer mangler, spørg Dirk]

Bauman, Zygmunt (2005). Work, Consumerism and the New Poor. New York: Open Uni- versity Press

http://cd2.wudisk.com/filestores/013%E9%AB%98%E7%AD%89%E6%95%99%E8%82%B2/009%E7%A 4%BE%E4%BC%9A%E5%AD%A6/009%E7%A4%BE%E4%BC%9A%E5%AD%A69/%E5%B7%A5%E4

%BD%9C%E3%80%81%E6%B6%88%E8%B4%B9%E4%B8%8E%E6%96%B0%E7%A9%B7%E4%BA%B A.pdf

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology I, in: New Left Review I/46 No- vember-December 1967 http://newleftreview.org/I/46/theodor-adorno-sociology-and- psychology-part-i (last access 10.04.2013)

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology II, in: New Left Review I/47 Jan- uary-February 1967 http://newleftreview.org/I/47/theodor-adorno-sociology-and- psychology-part-ii (last access 10.04.2013)

Adorno, Th. W., Frenkel-Brunswik, E., Levinson, D.J., Sanford, R. N. (1950). The Authori- tarian Personality. Norton: NY.

Harvey, David (1990). The Condition of Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cul- tural Change. Cambridge & Oxford: Blackwell.

Marcuse, Herbert (1964) Det éndimensionale menneske. København: Gyldendals Uglebø- ger.

Bauman, Zygmunt (2007). Consuming Life. Cambridge: Polity Press.

Bauman, Zugmunt () Liquid Times. Living in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press.

Forberedelse til undervisningen:

1) Read ”Education after Auschwitz” (Adorno1969/1998) and write down the main hypothesis of this article

2) Read the chapter “Culture Industry” (Horkheimer /Adorno1996/1947) in:

Oplysningens Dialektik (see pdf-file) and mark the three sentences most importance.

3) Read “Work, Consumerism and the New Poor” and write down the most signifi- cant similarities and changes with respect to Horkheimer/Adorno’s “Culture In- dustry”

(32)

32 af 32

III. Værklæsning

12.12.13

*Bemærk, lang dag 9.15-14.00 (intro til mundtligeksamen)

Titel:

Bruno Latour III. del, En ny sociologi for et nyt samfund

Underviser:

Jonas Lieberkind

Sted:

Latour, Bruno (2008), En ny sociologi for et nyt samfund, Akademisk Forlag, Dk. Anden del (s. 189-305).

Arnoldi, Jakob (2003), Aktør-netværkteori: A-moderne (sociologisk?) teori., in Dansk sociologi, Vol. 14, No 3, 2003) [Artiklen hentes her:

http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/304]

En del af forberedelsen vil består i, at 2-4 studiegrupper skal forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke Fra Latours værk En ny sociologi for et nyt samfund.

For mere information: se I Værklæsning tidligere i modulplanen