Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

(1)

1

Århus, Efterår 2015

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagansvarlig:

Jørn Bjerre, T: 87162691, jbje@edu.au.dk Studiesekretær:

Bettina Høgenhav, AU Studier, T: 8715 1875, E: bh@au.dk Undervisere:

Professor Jens Rasmussen, jera@edu.au.dk Lektor Søren Peter Nagbøl, sona@edu.au.dk Ekstern lektor Kristian Kindtler, krki@edu.au.dk

Adjunkt Christian Christrup Kjeldsen, kjeldsen@dpu.dk Lektor emmiritus Hans Dorf, hado@edu.au.dk

Lektor Jørn Bjerre, jbje@edu.au.dk

Mål og udbytte:

Pædagogisk sociologisk teori er det første studiemodul på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi. Det er hensigten, at dette modul skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over begreber, problemstillinger, teorier og paradigmer, der er knyttet til studiet af det pædagogisk-sociologiske genstandsfelt.

Viden

 Demonstrere viden om grundlæggende teoretiske positioner inden for den pædagogiske sociologi.

 Reflektere det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer.

 Forstå og diskutere teoretiske positioner i et teorihistorisk og samfundsmæssigt perspektiv.

(2)

2 Færdigheder

 Kunne identificere og analysere grundlæggende teoretiske tematikker og problemkredse inden for den pædagogiske sociologi.

 Vurdere og diskutere teoriers pædagogisk sociologiske relevans og status herunder at diskutere analysestrategiers og metoders teoretiske forankringer.

 Kunne perspektivere og anvende pædagogisk sociologiske teorier i forhold til aktuelle problemstillinger samt begrunde de teoretiske valg.

Kompetencer

 Skal selvstændigt og i en gruppe kunne facilitere og indgå i diskussioner af pædagogisk sociologiske problemstillinger.

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende mulighed for at møde og behandle en række klassiske, moderne og nyere sociologiske positioner med relevans for den pædagogiske sociologi. Det vil blive demonstreret i

undervisningsforløbet, hvordan den pædagogiske sociologi arbejder på forskellige analytiske niveauer, og hvordan forskellige teoridannelser kan bidrage med

forskellige optikker til analysen af empiriske problemstillinger knyttet til opdragelse, undervisning og uddannelse.

Modulet fokuserer på et udsnit af den pædagogisk sociologiske teori, såvel som sociologisk teori og samfundsteori af relevans for det pædagogisk sociologiske arbejde.

Modulet diskuterer temaer, som betragtes som grundlæggende for feltet

pædagogisk sociologi, såsom forholdet mellem individ og fællesskab, solidaritet og konflikt, social integration, inklusion, social reproduktion, social ulighed, køn og etnicitet.

Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori omfatter i alt 14 ugers undervisning, i form af 13 forelæsningsgange á 4 timer + en aktivitetsgang, som får karakter af en studenterkonference. Forud for Studenterkonferencen skal de studerende

individuelt eller i grupper skrive en bunden midtvejsopgave (se studieordningen) med henblik på at præsentere den mundtligt på konferencen.

(3)

3 Midtvejsopgavens tema er: Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv (se BlackBoard for den formelle beskrivelse af opgaven).

o Opgaven skal udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 4. Det anbefales, at man arbejder i grupper. (Opgavens omfang mv. se studieordningen).

o Opgaven udarbejdes løbende over semestret med udgangspunkt i undervisningen og de tekster, som læses.

o Opgaven afleveres på BlackBoard senest mandag d. 16. november kl. 14.

Opgaven præsenteres på studenterkonferencen i uge 48 (se modulplan).

Det må påregnes, at der er i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær forberedelse til hver undervisningsgang. I tilslutning til forelæsningerne vil der kunne optræde øvelser, hvor underviserne vil forberede diskussionsoplæg, eller bede de studerende om at komme med oplæg.

De studerende støttes i dannelsen af studiegrupper både med henblik på undervisningsforberedelsen og de selvvalgte studieaktiviteter.

Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning og

undervisningsplan og holder sig a jour med de meddelelser, som løbende formidles via Blackboard.

Eksamen:

Se de generelle bestemmelser for eksamen i studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3

%A6dagogisk%20sociologi

Litteratur:

Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi – et overblik. København: Hans Reitzels Forlag

Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2015.

Kompendiet vil kunne købes hos Stakbogladen, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, T:

8612 8844 eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier

(4)

4 Anbefalede håndbøger

Generel samfundteori:

Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2013): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: H. Reitzels forlag.

Sociologisk teori:

Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag.

Pædagogisk sociologi:

Dorf, H., & Rasmussen, J. (2014). Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzel Forlag.

Bulle, N. (2008). Sociology and Education. Bern: Peter Lang.

Sadovnik, A.R. (2007). Sociology of education. A Critical Reader, 2. ed. London:

Routledge.

(5)

5 Undervisnings-

session

Uge Dato Tema Indhold Underviser

1 36 01.09 –

2015

Den pædagogiske sociologi: Teoretisk felt, definitioner og traditioner

Overblik over faget.

Den pædagogisk sociologis genstand. Grundtræk i den pædagogiske sociologis grundlæggelse og udvikling.

Jørn Bjerre

2 37 08.09 –

2015

Uddannelse, samfund og kultur:

Funktionalisme, socialisation og viden

Emile Durkheim: Samfund og solidaritet.

Uddannelse som funktion.

Viden som social realitet.

Kollektive repræsentationer.

Jørn Bjerre

3 38 15.09 –

2015

Uddannelse, marked og sociale klasser:

Fremmedgørelse, social klasse og human kapital.

Karl Marx og Basil Bernstein: Kapitalisme og dens konsekvenser for samfundslivet;

uddannelsessystemets form og indhold.

Hans Dorf

4 39 22.09 –

2015

Uddannelse, stat og rationalitet:

Bureaukrati,

rationalitet, magt og legitimitet.

Weber, Habermas:

Bureaukratiet som idealtypisk organisering Rationalitet og social handlen. System og

livsverden. Pædagogikkens retsstatslige kontekst

Kristian Kindtler

5 40 29.09 –

2015

Uddannelse som symbolsk

interaktion:

mikrosociologi og symbolsk

interaktionisme

Chicago-skolen, Mead, Goffman, Peter Woods

Jørn Bjerre

6 43 20.10 –

2015

Uddannelse som aktør-netværk

Bruno Latour:

Hvordan kan vi se kritisk på sociologien? Sociologien set udefra? Overvejelser over den moderne teknologi, og dens betydning for den sociologiske forståelse af moderne pædagogik?

Jørn Bjerre

7 44 27.10 –

2015

En indføring i Norbert Elias’

processociologi

Processociologiens teorihistoriske, økonomi- kritiske, psykoanalytiske og sociologiske

forudsætninger.

Søren Nagbøl

8 45 03.11 – Introduktion til Niklas Luhmann: De Jens

(6)

6 2015 sociologisk system-

teori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi

grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori og deres anvendelse i analysen af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion.

Rasmussen

9 46 10.11 –

2015

Undervisningens sociologi og socialisering

Mikrosociologiens bidrag til en sociologisk forståelse af skoleklassen, lærer- elevrelationer, undervisning og socialisering.

Jens Rasmussen

10 47 17.11 –

2015

Uddannelse som kapital og reproduktion

James Coleman og Pierre Bourdieu, om pædagogisk sociologi som en teori om kapitalformer.

Christian Christrup Kjeldsen

11 48 Studenterkonference

12 49 01.12 –

2015

Videnskab og pædagogik som en fabrikation af subjekter

Michel Foucault, den moderne velfærdsstat, liberalisme, selv-ledelse, etik, governmentality og styring

Jørn Bjerre

13 50 08.12 –

2015

Guest lecturer Annonceres

senere

14 51 16.12 –

2015

Den pædagogiske sociologi og diskus- sionen med de kognitive viden- skaber

Sociologien og adfærd, genetik, den tomme

tavletænker, Standard Social Science Model, emergens og nedadrettet kausalitet.

Jørn Bjerre

(7)

7

Session 1

Dato og klokkeslæt: 1. september, 10.15-14.00

Titel: Den pædagogise sociologi: Teoretisk felt, definitioner og traditioner Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/

Mål:

 At få et overblik over faget

 At introducere til hovedpositioner i det teoretiske landskab

 Den pædagogisk sociologis genstand og grundtræk i den pædagogiske sociologis grundlæggelse og udvikling

 At diskutere den pædagogiske sociologis fremtid

Temaer/indhold:

Hvad er pædagogisk sociologi? Hvordan grundlægges sociologien? Hvad er den sociologiske ambition? Hvordan bliver pædagogikken genstand for sociologien? Hvad er den pædagogiske sociologis aktuelle udfordringer? Hvordan kan man studere pædagogiske forhold på et sociologisk grundlag?

Forskellige tilgange til den pædagogiske sociologi præsenteres, og det diskuteres, hvordan det pædagogiske liv formes i samspillet mellem mennesker, institutioner og samfund. Det overvejeles, hvad der definerer en videnskabelig disciplin, samt hvad der er disciplinens videnskabsteoretiske grundlag. Derudover diskuteres den pædagogiske sociologis vidensformer, genstandsfelt og fremtid.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi – et overblik (s. 10-21). København: Hans Reitzels Forlag

Shilling, C. & Mellor, P. (2001). The Sociological Ambition (s.1-14 og 23-39). London:

Sage.*

Øvelsestekst:

Rasmussen, J. (2005). Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer.I: I.M. Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi. En antologi (s. 29–56).

København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag*

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen.

(8)

8

Session 2

Titel: Uddannelse, samfund og kultur: Funktionalisme, socialisation og viden Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Mål:

 At forstå sociologien som en videnskab i sin egen ret

 At forstå forholdet mellem evolutionsteori og sociologi

 At iagttage det moderne samfund med udgangspunkt i begreberne sociale fakta, social arbejdsdeling, anomi og solidaritet.

Temaer/indhold:

Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funktion og rolle. Med udgangspunkt i Durkheim tematiseres spørgsmålet om social integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er

solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisation. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialisering, patologi m.v. Emile Durkheim (1858-1917) har med sin teori om sociale fakta og forestillingen om, at det sociale/samfundet skal

betragtes som en realitet i sig selv, lagt grunden til sociologien som en selvstændig videnskab, såvel som grunden til en pædagogisk sociologi, der studerer

pædagogiske forhold som sociale fakta.

Durkheim, E. (2000). Om den sociale arbejdsdeling (s. 175-194). København: Hans Reitzel *

Durkheim, E. (1895/2000). Den sociologiske metodes regler (s. 47-85). København:

Hans Reitzels Forlag *

Durkheim, E. (1975). Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 31-51). Værløse: Carit Andersens forlag*

Øvelsestekst:

Linde, G. (2003). A Journey with Durkheim through an Examination Driven School System. Educational Studies, 29(4), 323-335.*

(9)

9 Forberedelse til undervisningen:

(10)

10

Session 3

Titel: Uddannelse, marked og sociale klasser: Fremmedgørelse, social klasse og human kapital.

Underviser: Hans Dorf Sted:

Mål:

 At åbne et strukturelt konfliktperspektiv på forståelsen af samfundet og dets uddannelsessystem og forbindelsen mellem et analytiske makro-, meso- og mikroniveau.

Indhold:

Karl Marx’ kapitalismekritiske perspektiv på udviklingen af arbejdsdelingen som grundlag for forståelsen af samfundsmæssig og menneskelig udvikling. Temaer er dialektikken mellem samfundsmæssige (økonomiske) strukturer og menneskelig handling; arbejdsdeling, bevidsthedsdannelse og de sociale klasser; fremmedgørelse og frigørelse. Den økonomiske rationalitet og dens konsekvenser for

uddannelsessystemets form og indhold tematiseres. Hvordan oversættes samfundsmæssige forhold til pædagogiske forhold? Hvilke koder og regler

bestemmer undervisningsdiskurs og regulativ diskurs i pædagogiske institutioner, og hvilken betydning har det pædagogiske scenarie for forskellige sociale gruppers reception og udbytte?

Temaer/indhold:

Kapitalisme og dens betydning for social dynamik, social ulighed og bevidsthedsdannelse. Uddannelse som afspejling og reproduktion af

samfundsmæssige forhold. Social struktur, økonomi, Karl Marx og Basil Bernstein.

Marx, K. (1962). Økonomi og filosofi, ungdomsskrifter (s. 159-171). København:

Gyldendal *

Månson, P. (2013). Karl Marx. I: H. Andersen & L.B. Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 37-56). København: Hans Reitzels forlag.

Bowles, S. (1977). Unequal Education and the Reproduction of the Social Division of Labor. I: J. Karabel & A. H. Halsey (Eds.), Power and Idelogy in Education.

Oxford: Oxford University Press.*

(11)

11 Sadovnik, A. R. (2001). Basil Bernstein (1924-2000). Prosepcts: the quarterly review of

comparative education, 31(4), 607-620.*

Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt (s. 70-91, 94-122), København:

Akademisk forlag

(12)

12 Session 4

Titel: Uddannelse, stat og rationalitet: Bureaukrati, rationalitet, magt og legitimitet.

Underviser: Kristian Kindtler

Sted:

Mål:

 Indføring i centrale dele af Max Webers sociologi, metodologi og videnskabslære

 Diskussion af disse gennem indføring i Jürgen Habermas’ sociologi, samfundsteori og politiske teori

 Bestemmelse af det pædagogiske felt i den demokratiske retsstats organisatoriske oginstitutionelle kontekst

Indhold:

Sessionen introducerer til Max Weber som en af sociologiens uomgængelige

klassikere. Centrale bidrag fra Weber, herunder hans metodologi og videnskabslære, forholdet mellem rationalitet og handling samt synet på herredømme, bureaukrati og kapitalisme præsenteres og diskuteres gennem Jürgen Habermas’ teori om den kommunikative handlen, samfundsteori om system og livsverden og teori om den demokratiske retsstat. Afslutningsvis drøftes pædagogikken som magtfyldt og legitimitetsfordrende felt i den demokratiske retsstat.

Temaer/indhold:

Værdifrihed, videnskab og ’affortryllelse’, bureaukrati, retsstat og kapitalisme, rationalitet og social handlen, system og livsverden, magt og legitimitet, retsstat og demokrati

Eriksen E.O. & Weigaard, J. (2003). Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori om politik og samfund (kap. 5). København: Hans Reitzels Forlag*

Weber, M. (2003/1922). Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber.

Udvalgte skrifter, bind 2 (s. 63-71). København: Hans Reitzels Forlag * Weber, M. (1920/1995). Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (s. 17-47).

København: Nansensgade antikvariat *

(13)

13 Supplerende litteratur:

Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (kapitel om Max Weber samt kapitel om Jürgen Habermas). København: Hans Reitzels Forlag

Weber M. (1919/1946). Essays in Sociology (s. 77-128, 129-156). New York: Oxford University Press

Teksterne læses og der reflekteres over følgende spørgsmål, som kan fungere som guide til læsning af Weber og Habermas:

1.Hvad er Webers ærinde med at forstå kapitalismens fremvækst?

2.Hvad vil det sige, at relationen mellem protestantisme og kapitalisme er et

'indre slægtskab'?

3.Hvori består forskellen mellem kapitalismens 'form' og kapitalismens 'ånd'?

4.Hvordan skal man forstå kapitalismens og bureaukratiets udvikling som en

'rationaliseringsproces'?

5.Hvilke særlige funktionelle kendetegn har bureaukratiet ifølge Weber, og

hvori består dets ’tekniske overlegenhed’?

6.Hvilke funktioner varetager system og livsverden ifølge Habermas?

7.Hvordan kan man med Weber og Habermas forstå kapitalismens og

bureaukratiets udvikling som et paradoks?

(14)

14

Session 5

Titel: Uddannelse som symbolsk interaktion: mikro-sociologi og symbolsk interaktionisme

Underviser: Jørn Bjerre Sted:

Mål:

 At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og Blumer

 Debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den præsenteres af Goffman.

 At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser.

Indhold:

Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge.

Temaer:

Den amerikanske sociologi er præget af den såkaldte ”amerikanske pragmatisme”.

Dette kan blandt andet ses i forhold til et af de vigtigste bidrag til grundlæggelsen af den amerikanske pædagogiske sociologi, ”Chicago-skolen”. Pragmatiske sociologer som G.H. Mead, der fokuserer på den sociale interaktions symbolske karakter, kom til at bidrage til Chicago-sociologernes tilgang til pædagogikken, som en videnskab om social adfærd. Denne tradition udfoldes videre af den symbolske interaktionisme og Erving Goffman (1922-1982), sidstnævnte som interesserede sig for, hvordan mennesker præsenterer dem selv og placerer sig strategisk, idet de aktivt søger at styre de indtryk, andre får af dem.

(15)

15 Litteratur knyttet til undervisningen:

Goffman, E. (2004). Social samhandling og mikrosociologi (s. 194-218). København: Hans Reitzels forlag *

Goffman, E. (1967). Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set (s. 11-38).

København: Jørgen Paludan *

Franks, D.D. (2013). Relationships between neurosociology, foundational social behaviorism, and currents in symbolic interaction. I: D.D. Franks & J. H. Turner (eds), Handbook of neurosociology (s. 139-148). Springer*

Øvelsestekst

Woods, P. (2012/1979). The divided school (s. 1-24). Oxford: Routledge *

(16)

16 Session 6

Dato og klokkeslæt: 20. oktober, 10.15-14.00 Titel: Uddannelse som aktør-netværk Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Mål:

 At sætte de klassiske sociologiske positioner i relation til hinanden via en aktuel position, der udfordrer det klassiske felt.

 At udvikle et kritisk perspektiv på den pædagogiske sociologi.

 At diskutere forskellige typer af agency: teknologiske, selv-teknologiske og rumlige

Tema/indhold:

Der undervises ud fra følgende type af spørgsmål: Hvad er sociologiens grundlæggende antagelser om agency, samfund og dermed også om pædagogik?

Har iPads, internettet, facebook, lokalet, attituder, ADHD agens?

Samlet kan man sige, at Latour stiller spørgsmål ved nogle af

grundforudsætningerne for sociologien, og giver os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og tankegange. Via en introduktion til Latour, diskuteres grundlaget for den sociologiske iagttagelse af pædagogikken;

dermed introduceres også til Aktør-Netværks-Teoriens bud på, hvordan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål i en tid, hvor også netværk og ting har agens.

Latour, B. (2005). En ny sociologi for et nyt samfund (s. 11-109). København: Akademisk Forlag *

Øvelsestekst:

van Vuuren, M. & Cooren, F. (2010). ‘‘My Attitude Made Me Do It’’: Considering the Agency of Attitudes. Human Studies, 33 (1), 85–101 *

(17)

17

Session 7

Dato og klokkeslæt: 27 oktober, 10.15-14.00

Titel: En indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund.

Underviser: Søren Nagbøl Sted:

Mål:

 At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger.

 At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer.

 At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab.

Temaer/indhold:

Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til

civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociolo- giske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i

senmoderne samfund

Elias, N. (2000). The Civilizing Process (s. 452-483). Oxford: Blackwell *

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio 2(4), 99-107.*

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet. I: J. Hansen

& T. Skovgård, Folkekultur og finkultur, Idrætshistorisk Årbog 1999 (s. 157- 194). Odense: Odense Universitetsforlag*

(18)

18 Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen:

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden.Matrix, Nordisk tidsskrift for psykoterapi 22(2), 127-153 *

Supplerende litteratur:

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner. I: L. Gilliam & E. Gulløv, Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner (s. 17– 37). Århus: Århus Universitetsforlag

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori (kapitel om Anthony Giddens), København: Hans Reitzels forlag

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser(s. 38-51). København: Hans Reitzels Forlag

Spørgsmål til gruppedrøftelser:

- Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx

Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske spekter.

- Diskuter Elias’ opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde.

- diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen en figuration af interdependente mennesker.

- Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias’ spillemodeller i et pædagogisk sociologisk forskningsregi.

(19)

19

Session 8

Dato og klokkeslæt: 3. november, 10.15-14.00

Titel: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi

Underviser: Jens Rasmussen Sted:

Mål:

- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori.

- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion.

Temaer/indhold:

Sociologisk systemteoris erkendelsesteori, systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann, fra handlingsteori til kommunikationsteori: Kommunikationsbegrebet i sociologien og det sociale forstået som kommunikation.

Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (s. 16-29, 226-235). København: Unge Pædagoger *

Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem (s. 127-134, 135-163) . København: Hans Reitzels Forlag *

Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik (s. 278-306). København: Hans Reitzels Forlag *

Den angivne litteratur til undervisningen

(20)

20

Session 9

Dato og klokkeslæt: 10. november, kl. 10.15-14.00 Titel: Undervisningens sociologi og socialisering Underviser: Jens Rasmussen

Sted:

Mål:

- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende mikrosociologiske begreber for undervisning og socialisering.

- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til analyser eller empiriske undersøgelser skolen, skoleklassen, relationer og socialisering i skolen

Temaer/indhold:

Skoleklassen som socialt system: Fra Goffmann over Parsons og Fend til Luhmann, fra klasseperspektiv til funktionsperspektiv og undervisning som interaktionssystem.

Rasmussen, J. (2014). Socialisering. I: J. Rasmussen & H. Dorf (red.), Pædagogisk Sociologi: En grundbog (s. 47-61). København: Hans Reitzels Forlag.*

Rasmussen, J. (2014). Undervisningens sociologi. I: J. Rasmussen & H. Dorf (red.), Pædagogisk Sociologi: En grundbog (s. 31-46). København: Hans Reitzels Forlag.*

Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik (s. 216-223). København: Hans Reitzels Forlag *

Den angivne litteratur til undervisningen

(21)

21

Session 10

Dato og klokkeslæt: 17.november, kl. 10.15-14.00 Titel: Uddannelse som kapital og reproduktion

Underviser: Christian Christrup Kjeldsen Sted:

Mål: Målet med denne session er at introducere til Pierre Bourdieu og James Samual Colemans teoretiske arbejde i forhold til uddannelsessociologien, med særlig fokus på deres forskellige bud på ulighed og kapitaler.

Temaer/indhold: Både Pierre Bourdieu og James Samual Coleman (1926-1995), kan siges at være blandt de moderne uddannelsessociologer, som har haft stor

indflydelse på den teoretiske udvikling af fagfeltet. På hver deres vis rammesætter de begreber om kapital og social ulighed.

Med rapporten om lighed i uddannelsesmuligheder peger Coleman på, at det ikke er tilstrækkeligt i uddannelsesevalueringer at pege på de lige muligheder på ”input”

siden, men at udfaldet på ”output” siden bør tages i betragtning. Coleman giver derved et eksempel på hvorledes empirisk uddannelsessociologi kan demaskere dominerende forståelser i et samfund, idet Coleman i sin evaluering af det

amerikanske uddannelsessystem finder, at skoler hvor eleverne undervises på tværs af etnisk baggrund giver de dårligst stillede bedre resultater uden at det derved påvirker resultaterne for de privilegerede. Med sit afsæt i en matematisering af sociologien og teorier om spil og rational choice søger Coleman at forstå disse processer helt ude i klasserummet. Bourdieu giver ligeledes sit bud på

reproduktionen af social ulighed i skolesystemet og kobler blandt andet denne forståelse op på begreber om forskellige kapitalformer og en kritik af human kapital, samt Marx´s kapitalforståelse

Undervisningen vil bringe disse to perspektiver i indbyrdes spil og invitere til gensidig refleksion over perspektivernes styrker, svagheder, samt ligheder og forskelle.

(22)

22 Litteratur knyttet til undervisningen:

Coleman, J.S. (1975). What is meant by an equal educational opportunity? Oxford Review of Education 1(1), 27-29*

Coleman, J.S. (1988). Social Capital in the Creation of Human Capital. The American Journal of Sociology, 94, 95-120 *

Kandel, D.B.(1996). Coleman’s Contributions to Understanding Youth and Adolescence: Youth as a Theme in Coleman’s Research. I: J. Clark, James S.

Coleman (s. 36-50). London: RoutledgeFalmer *

Bourdieu, P. (1986). The Forms of Capital. I: J. Richardson, Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education (s. 241-258). New York: Greenwood.*

Bourdieu, P. et al. (1999). The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society (507-513). Cambridge, Polity Press *

Yderligere læsning:

Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. Berkeley Journal of Sociology 32, 1-17 [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login]

Bourdieu, P. & Coleman, J.S. (1991).Social theory for a changing society. Boulder, Colorado: Westview Press

Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet (s. 19-92). København: Hans Reitzels forlag

(23)

23

Session 11

Dato og klokkeslæt: 1. december, kl. 10.15-14.00

Titel: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Mål:

 At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i relation til pædagogiske forhold.

 At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med udgangspunkt i M. Foucaults tænkning.

 At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos Foucault, samt sættes ind i en teorihistorisk ramme.

Temaer/indhold:

Sessionen introducerer til forholdet mellem magt, viden og subjektivitet. Den tager udgangspunkt i Foucaults arbejde med en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og ”normalisering” udspiller sig. Fokus er på, hvordan subjekter formes via pædagogikkens relationelle praksis, og på at forbinde forhold som stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som

gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.

Michel Foucault (1926-1984) interesserer sig for, hvordan, hvad der kan tænkes og siges, er styret af en given periodes ”vidensregime”, dvs. af et kollektivt delt tankesystem. Foucault indfanger dette med sit begreb om diskurs, som netop

angiver, hvordan menneskets tanker og udsagn er struktureret. Foucault er ikke blot relevant i forhold til den sociologiske analyse af viden, men mere generelt af

pædagogikken som ramme omkring brugen af viden i udformningen af subjektivitet.

Foucault, M. (2002). Overvågning og straf – Fængslets fødsel (s. 211-235). Frederiksberg:

Det lille Forlag. *

(24)

24 Foucault, M. (1991). Governmentality. I: G. Burchell, C. Gordon & P. Miller, The

Foucault Effect: Studies in Governmentality (s. 87-104). Chicago: The university of Chicago press *

Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008). Foucault (kapitel 13 og 14). Frederiksberg: Samfundslitteratur *

Øvelsestekst:

Besley, T. (2005). Foucault, truth telling and technologies of the self in schools.

Journal of Educational Enquiry, 6(1), 76-89.*

(25)

25

Session 14

Dato og klokkeslæt: 16. december, kl. 10.15-14.00

Titel: Den pædagogiske sociologi og diskussionen med de kognitive videnskaber Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Mål:

 Opsamling på semestret

 Kort over positionerne

 Diskussion af forholdet mellem pædagogisk sociologi og de kognitive videnskaber

Temaer/indhold:

Indenfor human- og samfundsvidenskaberne generelt har 1990’erne og 00’erne været kendetegnet ved interessen for kognitiv videnskab. Indenfor det sociologiske felt er der opstået et underfelt, der betegnes kognitiv sociologi, som arbejder med at forstå, hvad der styrer de processer, der mentalt og følelsesmæssigt pågår, når mening og viden bearbejdes; temaer, der er af interesse for pædagogikke.

Hvad er kognitiv videnskab og hvilken relation har den pædagogiske sociologi til den? Hvad er den pædagogiske sociologis rolle i forhold til andre videnskaber?

Hvad er neuro-videnskabernes grænse i forhold til sociale fakta?

Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi og debatten med de kognitive videnskaber. I:

N. Rosendal Jensen & Dorf, H. (2015) Pædagogisk sociologi, Århus, Aarhus Universitetsforlag.*

Turner, J. H. & Maryanski, A. (2013) The Evolution of the Neurological Basis of Human Sociality. I: D.D. Franks & J.H. Turner (eds), Handbook of neurosociology (s. 289-309). Springer*