Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring (15 ECTS)

(1)

København, Efterår 2013 .

Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring (15 ECTS)

Master i socialpædagogik, modul 1

Modulansvarlig:

Christian Sandbjerg Hansen (csh@dpu.dk) Faglig koordinator:

Søren Langager (langager@dpu.dk) Undervisere:

Søren Langager, lektor (langager@dpu.dk) Hans Siggard Jensen, professor (hsj@dpu.dk) Niels Rosendal Jensen, lektor, (njr@dpu.dk) Bjørn Hamre, (bjha@dpu.dk)

Ditte Andersen, ph.d.-stipendiat (da@crf.au.dk) Anna Kathrine Frørup, adjunkt, (anka@dpu.dk) Janne Hedegaard Hansen, lektor (jhh@dpu.dk) Jens Erik Kristensen, lektor (jek@dpu.dk) Bjørg Kjær, adjunkt (hbak@dpu.dk)

Birgit Kirkebæk, professor emeritus (birgitkir@gmail.com) Ulrik Brandi, lektor (ulbr@dpu.dk)

Christian Sandbjerg Hansen, (csh@dpu.dk)

(2)

Formålet med modul 1 er at give de studerende en indføring i socialpædagogikkens samfundsmæssige og socialpolitiske sammenhænge. Det er tillige hensigten at give de studerende et indblik i centrale begreber og teorier samt at introducere

videnskabsteoretiske diskussioner af teori og forskning.

Mål:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

 Demonstrere overblik over og indsigt i socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forudsætninger.

 Reflektere over dansk og international, forskningsbaseret viden og teorier om socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring.

 Vurdere socialpædagogiske teorier i videnskabsteoretisk perspektiv.

 Identificere, analysere og vurdere aktuelle og historiske forhold vedrørende socialpædagogik med udgangspunkt i teori og andre former for viden om samfundsmæssige ændringer, herunder socialpolitiske forandringer.

 Formulere og vurdere såvel som anvende relevante problemstillinger inden for de socialpædagogiske områder.

 På selvstændig vis diskutere og anvende relevant viden inden for de socialpædagogiske områder og opstille løsningsmodeller i komplekse arbejdssituationer.

 Håndtere komplekse udviklingssituationer, herunder tage ansvar for egen faglige udvikling.

 Gennemføre teoretisk funderede analyser af socialpædagogisk arbejde med udgangspunkt i viden om samfundsmæssige og socialpolitiske forandringer.

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Modulet omhandler:

 Teorier om socialpædagogikkens historiske og samfundsmæssige funktioner.

 Sociologiske og psykologiske begrebsdannelser i forhold til forståelser af socialpædagogikkens målgrupper.

 Sociologiske diskussioner af begreber som risikogrupper, socialt udsatte/udstødte, social arv, marginalisering, stigmatisering, klientgørelse, normalisering,

forebyggelse, behandling, social kontrol m.fl..

 Danske og internationale teorier om socialpædagogikkens kernefelter og funktioner.

 Videnskabsteoretiske problemstillinger med hensyn til forskellige typer af

teoriudvikling og empirisk forskning i forhold til de socialpædagogiske områder.

 Diskussioner af problemstillinger som knytter sig til det socialpædagogiske område.

Udover egen læring gennem kritisk arbejde med teorier og deres gyldighed vil modulet indeholde seminarer, vejledning, studiegrupper, e-learning og anden

projektunderstøttende undervisning.

(3)

Eksamen:

Modulet afsluttes med en skriftlig opgave på max. 20 normalsider inkl. Noter og litteraturliste. I opgaven behandles en problemstilling, som den studerende har

formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af opgaven sammen med ekstern censur. Opgaven kan skrives individuelt eller i en gruppe på max. 3 personer. I så fald udvides opgavens omfang med 5 normalsider pr. studerende. Jf. i øvrigt studieordningens bestemmelser.

Vejledning sker efter aftale med underviser.

Litteratur:

Der benyttes et kompendium med udvalgte tekster samt følgende grundbøger:

Egelund, Tine & Turf Böcker Jakobsen 2011. Døgninstitutionen. Modsætninger og strategier når børn og unge anbringes. Hans Reitzels Forlag.

Bryderup, Inge M. 2011. Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag.

(4)

Dato Titel Underviser Introduktion til social- og specialpædagogik

1 5/9-13 Special- og socialpædagogik i en samtidsdiagnostik Søren Langager

2 5/9-13 Introduktion, socialpædagogik, videnskab Christian Sandbjerg Hansen 3 6/9-13 Læringsteori og videnskabsteori Hans Siggaard Jensen 4 6/9-13 Perspektiver på sociale problemer Christian Sandbjerg Hansen

Normalitet og afvigelse

5 26/9-13 Normalitet og afvigelse I Niels Rosendal Jensen

6 26/9-13 Normalitet og afvigelse II Ditte Andersen

7 27/9-13 Special- og socialpædagogik analyseret som

vidensformer Bjørn Hamre

8 27/9-13 Italesættelser af socialpædagogisk praksis Anna Kathrine Frørup Inklusion og eksklusion – institution og klassifikation

9 22/10-13 Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion Janne Hedegaard Hansen

10 22/10-13

Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt. Michel Foucault til belysning af social- og specialpædagogik

Jens Erik Kristensen

11 23/10-13 Problemforståelser og eksklusion i skolen Bjørn Hamre 12 23/10-13 Neuroscience og diagnosernes himmelflugt Søren Langager

13 24/10-13 Bourdieu, opdragelse og børneforsorg Christian Sandbjerg Hansen 14 24/10-13 Døgninstitutioner: historie, paradokser, teknikker Christian Sandbjerg Hansen 15 25/10-13 Arbejdslivets drama – introduktion til Goffman Bjørg Kjær

16 25/10-13 Opsamling: Klassifikation og stigmatisering Christian Sandbjerg Hansen Nye styringsformer, profession og etik

17 7/11-13 Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og

specialpædagogik Birgit Kirkebæk

18 7/11-13 Socialpædagogik i lyset af konkurrencestaten Jens Erik Kristensen

19 8/11-13 Læring i organisationer Ulrik Brandi

20 8/11-13 Styringsstrategier i den offentlige sektor Anna Kathrine Frørup

(5)

Session 1

Dato og klokkeslæt: 5/9 2013 kl. 10.00-12.30

Titel: Special- og socialpædagogik i en samtidsdiagnostik Underviser(e): Søren Langager

Sted: A405

Fællesforelæsning med specialpædagogik Mål:

At formidle et indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpædagogiske mål og indsatsformer.

Temaer/indhold:

De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og

uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på konsekvenserne af den øgede

diagnoseinteresse, neuropædagogik, mv.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. og A. S. Jørgensen (2011): Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik, i Bryderup, I.M. (Red.)(2011). Diagnoser i

specialpædagogik og socialpædagogik, København Hans Reitzels Forlag.

Supplerende

Rose, N. (2007): Det biologiske selv (www.turbulens.net)

Bryderup, I.M. (Red.)(2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, København, Hans Reitzels Forlag

Brinkmann, S. (2010): Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser, København, Forlaget Klim

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik på forskellige måder influerer på måden hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan tænkes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de diagnosticerede.

(6)

Titel: Introduktion – socialpædagogik, vidensformer og videnskabelighed Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen

Sted: A210 Mål:

At introducere til masteruddannelsen i socialpædagogik generelt og til

undervisningsplanen specifikt, herunder spørgsmålet om hvordan socialpædagogik, viden og viden om socialpædagogik kan betragtes og forstås.

Temaer/indhold:

Studieordning og undervisningsplanen introduceres, herunder sammenhæng, tematikker og centrale analytiske teorier og begreber. Der redegøres for Durkheims klassiske forståelse af forskellige erkendelsesformer og med udgangspunkt i litteraturen diskuteres hvordan socialpædagogik historisk er konstitueret og aktuelt

institutionaliseret.

Brinkkjær, Ulf & Morten Nørholm 2002. Praktisk teori på ethjulet cykel. Dansk pædagogisk Tidsskrift, nr. 2, 82-91.

Hansen, Christian Sandbjerg 2013. Socialpædagogik. Upubliceret artikeludkast.

(Formidles via BlackBoard).

Læs litteraturen, se studieordning og undervisningsplan igennem og overvej hvordan socialpædagogik kan betragtes og forstås. Overvej hvilken forforståelse du selv har?

(7)

Session 3.

Fællesforelæsning for alle masteruddannelser (modul 1) Dato og klokkeslæt: 6/9 2013 kl. 10.00-12.30

Titel: Læringsteori og videnskabsteori Underviser(e): Hans Siggaard Jensen Sted: Festsalen

OBS! 9.30-10.00 kaffe Mål:

At give de studerende indsigt i sammenhængen mellem læringsteori og

videnskabsteori for dermed at kvalificere deres opfattelse af hvad der bestemmer en læringsteori og dermed en pædagogisk praksis.

Temaer/indhold:

Eksempler på fundamentale læringsteorier: strukturalisme, konstruktivisme, kritisk teori og den til disse knyttede pædagogiske praksis og brug af undervisningsmetoder.

Analyse af disse teoriers videnskabsteoretiske baggrund og dermed den relation der er mellem teoretiske antagelser og forudsætninger og empiriske observationer og

resultater.

Philips, D.C. 1995. The Good, the Bad, and the Ugly: The Many Faces of Constructivism.

Educational Researcher, vol. 24., no. 7, pp. 5-12.

Supplerende

Phillips, D. C. & Soltis, J. F.: Perspectives on Learning, New York 2009 (bogen findes også på norsk og svensk)

Læs teksten og overvej styrker og svagheder i Philips’ argumentation.

(8)

Dato og klokkeslæt: 6/9 2013 kl. 13.30-16.00 Titel: Perspektiver på sociale problemer Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen Sted: A210

Mål:

De studerende erhverver sig indsigt i forskellige perspektiver på sociale problemer og deres samfundsmæssige konstitution, funktion og institutionalisering.

Temaer/indhold:

Undervisningen introducerer klassiske tilgange til studiet af sociale problemer (marxistiske, funktionalistiske, interaktionistiske) og lægger op til diskussion af begreber som afvigelse, stempling, undertrykkelse, kontrol, disciplinering og normalisering.

Blumer, Herbert 1971. Social Problems as Collective Behaviour. Social Problems, 18, 298- 306.

Supplerende

Cohen, Stanley 1994. Den sociale kontrols nye former. Hans Reitzels Forlag.

Christie, Nils 2004. En passende mængde kriminalitet. Hans Reitzels Forlag.

Læs litteraturen og overvej argumentets styrke og dets analytiske muligheder. Hvad tager Blumer afsæt i og hvordan inviterer han os til at studere sociale problemer og socialpædagogik?

(9)

Session 5

Dato og klokkeslæt: 26/9 2013 kl. 10.00-12.30 Titel: Normalitet og afvigelse (1)

Underviser(e): Niels Rosendal Jensen Sted: A405

På den ene side hævdes det, at normalitetsforestillinger har mistet mening og betydning i det pluralistiske senmoderne samfund, og på den anden side oplever vi, at stadig flere børn og unge normalitetsbedømmes og diagnosticeres fordi deres adfærd ikke er i overensstemmelse med gældende normer og standarder. Sigtet med undervisningen er at de studerende får indsigt i teorier og forståelser af forholdet mellem menneskelig normalitet og hermed i normalitetsbegrebets historiske, kulturelle og

videnskabsteoretiske forankring.

Temaer/indhold:

Undervisningen vil tematisere historiske og moderne normalitetsopfattelser samt måder hvorpå menneskelig normalitet bestemmes eller forhandles.

Holst, J. (2007) Det normale og det afvigende. I: Østergaard Andersen, P. ; Ellegaard, T.

& Muchinsky L.J. (red.) Klassisk og moderne pædagogisk teori. København. Hans Reitzels Forlag. (s. 301 – 323)

Mik-Meyer, N. & Villadsen, K (2007) Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Kap. 7. Risikoteori: Normalitet, afvigelse og

nyliberalisme. København. Hans Reitzels Forlag (s. 146 – 169) Supplerende

Langager, Søren (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud,

normaliseringspolitik og diagnosens privilegier. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr.

3 (s. 6 – 13)

Morken, Ivar (2008) Normalitet og afvigelse. København. Akademisk Forlag Forberedelse til undervisningen:

I Holsts bidrag kan læsningen begynde med at indkredse de tre tidsperioder (303-308), hvorefter det overordnede udviklingsmønster kan tages op. Derefter følger et særdeles vigtigt afsnit om normalitetsbedømmelse og den deraf afledte normalisering.

I Mik-Meyer & Villadsen kan fokus være den forståelse af risiko, som Mary Douglas lægger op til. Den er med til at understrege i hvor høj grad, forestillinger om normalitet (tilregnelighed) er indarbejdet i vores kultur.

(10)

Dato og klokkeslæt: 27/9 2013 kl. 13.30-16.00 Titel: Normalitet og afvigelse (2)

Underviser(e): Ditte Andersen Sted: A210

Mål:

I forelæsningen åbner vi begrebs-parret normalitet og afvigelse op for en reflekteret, vidensbaseret udforskning. Vi skal arbejde med spørgsmål om, hvad normalitet og afvigelse betyder som beskrivelser af mennesker og/eller deres sociale handlinger, samt hvilke sociale processer, der skaber hhv. normalitet/afvigelse. Vi skal også se på, hvordan det sociale velfærdssystem virker ift. distinktionen normalitet/afvigelse og endelig skal vi diskutere muligheder for at arbejde med normalitet/afvigelse i en professionel praksis og som analytisk perspektiv.

Temaer/indhold:

Vi tager udgangspunkt i den amerikanske sociolog Howard S. Beckers (f. 1928) klassiske teori om normalitet og afvigelse. Dernæst vender vi os mod den britiske sociolog og socialantropolog Richard Jenkins (f. 1952) for at forstå, hvordan definerende kategoriseringer såsom normalitet og afvigelse er en præmis i sociale velfærdssystemer. Herefter skal vi se på hvordan den australske terapeut Michael White (1948-2008) beskriver narrativ praksis som en måde, hvorpå professionelle kan åbne kategoriseringer op for ny-fortolkning i deres møder med det enkelte menneske. Afslutningsvis vil jeg præsentere empiri fra mit eget, igangværende ph.d. projekt om unge i stofmisbrugsbehandling, for at vise de perspektiver denne teoretiske ramme har i forhold til at analysere møder mellem professionelle og brugere på sociale institutioner.

Becker, Howard S. 2005: ”Outsidere” + ”Former for afvigelse: en sekventiel model” fra Outsidere: studier i afvigelsessociologi, Hans Reitzels Forlag, København

Jenkins, Richard 2000: ”Categorization: Identity, Social Process and Epistemology” i Current Sociology, vol 48 (3): 7-25

White, Michael 2006: “Narrativ praksis og udpakning af identitetskonklusioner” i Narrativ Praksis. Hans Reitzels Forlag, København

Supplerende

Goffman, Erving 2009: Stigma : om afvigerens sociale identitet: Samfundslitteratur.

Foucault, Michel 2009: Galskabens historie i den klassiske periode. Det lille forlag

Gubrium, Jaber F. & James A. Holstein 2001: Institutional Selves – Troubled Identities in a Postmodern World. New York, Oxford University Press

Nissen, Morten 2010: ”Det syge selv, fortællingen og overgivelsen” i Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser, Århus, Klim

Læs litteraturen. Beskriv (gerne parallelt med din læsning) en konkret iagttagelse, en situation eller et møde med et andet menneske, hvor distinktionen normalitet/afvigelse var på spil. Hvis du tænker på eksempler fra din hverdag, mens du læser litteraturen, så aktiverer du bedre teorien som analytisk perspektiv.

(11)

Session 7

Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer Underviser(e): Bjørn Hamre

Sted: A405

Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædagogik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst Temaer/indhold:

Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og

socialpædagogik iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien,

poststrukturalisme og postmodernisme.

Bjørn Hamre (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in Ulla Liberg

& Carsten Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. Kbh.

Claes Nilhom (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

Niels Åkerstrøm Andersen (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende

Staf Callewaert (2004): På vej mod en generel teori om professionel handlen og viden, in Karin Anna Petersen (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Frydenlund. Kbh.

David Howarth (2005): Diskurs – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Side 102- 123.

Niels Brügger (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske, in Carsten Bagge Lauritsen

& Anders Berg-Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. Forlaget politisk revy. Kbh.

Side 29-50.

Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.

(12)

Dato og klokkeslæt: 27/9 2013 kl. 13.30-16.00 Titel: Italesættelser af socialpædagogisk praksis Underviser(e): Anna Kathrine Frørup

Sted: A210 Mål:

Forskning med fokus på begreber og kategorier anvendt inden for det

socialpædagogiske arbejde viser, at der er store vanskeligheder forbundet med at analysere og begrebsliggøre, beskrive og dokumentere socialpædagogisk arbejde. Det socialpædagogiske arbejde beskrives i den forbindelse som uhyre komplekst og

modsætningsfyldt. Spørgsmålet er, hvordan socialpædagoger italesætter deres praksis og hvorfor det er så vanskeligt at udvikle og opstille entydige og systematiske

beskrivelser af denne praksis.

Temaer/indhold:

Der vil ved denne forelæsning fokuseres på, hvordan socialpædagoger italesætter deres praksis. Med afsæt i analyser af narrative interviews og ud fra et kritisk

diskursanalytisk perspektiv vil der kastes lys på, hvilket sprogbrug samt særlige rationaler og interesser som socialpædagoger trækker på, når de beskriver praksis.

Frørup, Anna Kathrine (2011) Vidensformer og dokumentationspraksis i socialpædagogisk arbejde – En analyse af, hvordan dokumentation og socialpædagogisk praksis italesættes i henhold til arbejdet med anbragte børn og unge på døgninstitution. Ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus Universitet.

Kan downloades på:

http://www.sl.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/02/Ny%20forskning%20paa%20det%

20socialpaedagogiske%20omraade.aspx

Afhandlingen vil desuden på et senere tidspunkt blive lagt ind som pdf-fil på Black Board

Læs litteraturen og overvej følgende spørgsmål:

• Hvilke begreber, vidensfomer og praksisformer udgør beskrivelser af arbejdet på Jeres arbejdsplads

• Hvilke principper eller rationaler er jeres institution og arbejde struktureret efter?

(13)

Session 9

Titel: Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen

Sted: A405

Formålet er at præsentere og reflektere begrebsparret inklusion og eksklusion.

Temaer/indhold:

Der kan være mange forskellige måder at praktisere special- og socialpædagogik på, men uanset hvilken måde pædagogikken praktiseres på, vil den bevirke specifikke inklusions- og eksklusionsprocesser. Således vil nogle former for adfærd og visse typer af individer enten inkluderes eller ekskluderes i et givent pædagogisk fællesskab.

Oplægget vil komme med nogle teoretiske bud på, hvordan disse mekanismer sætter sig igennem, og hvilke kategoriseringer og subjektiveringer, de fører med sig.

Hansen, Janne Hedegaard (2006):Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion” i Pedersen og Schou (red.) (2006): ”Samfundet i pædagogisk arbejde”, Akademisk Forlag.

Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 4.

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvordan de i praksis ser processer, der bidrager til inklusion og eksklusion af børn og brugere.

(14)

Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning af social- og specialpædagogikken

Underviser(e): Jens Erik Kristensen Sted:

Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis.

Temaer/indhold:

I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kriminelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk-strukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og

pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Tesen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse.

Michel Foucault: Galskabens Historie [1961] (d.o. Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring

Michel Foucault: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

Michel Foucault: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, 1.forelæsning.

Supplerende

Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvilke problemstillinger teksterne rejser.

(15)

Session 11

Dato og klokkeslæt: 23/10 2013 kl. 10.00-12.30 Titel: Problemforståelser og eksklusion i skolen Underviser(e): Bjørn Hamre

Sted: A405

At introducere problematisering og teknologi som redskaber til at analysere problemforståelser og eksklusion i special- og socialpædagogisk praksis

Temaer/indhold:

Forelæsningens tema er problemforståelser og eksklusion i special- og

socialpædagogisk praksis. Med udgangspunkt i Michel Foucault forståelser af magt, problematisering og teknologi introduceres en tilgang til at analysere

problemforståelser gennem brug af journaler. Der argumenteres for, at udbredelsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på nogle børnegrupper. Ligeledes argumenteres det for, hvordan følelsesarbejde, anerkendelse, struktur og diagnosticering kan iagttages som teknologier, der har til hensigt at

genpositionere og inkludere elever i skolen. Det analyseres hvordan rationaler som potentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i special- og

socialpædagogisk praksis.

Hamre, Bjørn (2012): potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og

forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Aarhus: Aarhus Universitet. Side 8-34 og 140-237.

Hamre, Bjørn & Willer, Jens (2010): Socialpædagogisk arbejde med handleplaner.

Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 1. 41-50.

Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i jeres special- og socialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af samfundsmæssige rationaler.

(16)

Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundstendenser og socialpædagogiske perspektiver

Underviser(e): Søren Langager Sted: A210

Mål:

At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’) med bl.a. øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere over afledte konsekvenser inden for socialpædagogikken Temaer/indhold:

I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningsteknologierne.

Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013). Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i forhold til socialpædagogisk faglighed og socialpolitik, herunder princippet om selvansvarlighed, normaliseringspolitikker, visitationsprocedurer, o.l.

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (side 40-52).

Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32- 57).

Genlæs desuden (fra session 1):

Langager, S. (2008). Inklusionens paradokser – normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 2008 (side 6-13).

Supplerende

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige artikler).

Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (øvrige artikler)

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (øvrige artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).

Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes to ’selvtest’ relateret til ADHD og depression, som de studerende bedes vurdere og evt. prøve at udfylde.

(17)

Session 13

Dato og klokkeslæt: 24/10 2013 kl. 10.00-12.30 Titel: Bourdieu, opdragelse og børneforsorg Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen Sted: A405

At introducere til den franske sociolog Pierre Bourdieus centrale begreber og analyser af opdragelsespraksisser, samt at illustrere disse ’i anvendelse’ gennem en konkret analyse af børneforsorgens historie.

Temaer/indhold:

Vi læser om Bourdieus centrale begreber til forståelse af opdragelsesmæssige

praksisformer (felt, habitus, symbolsk vold) og diskuterer hvordan de kan anvendes til at analysere special- og socialpædagogiske forhold.

Esmark, Kim 2006. Bourdieus uddannelsessociologi. I Annick Prieur & Carsten Sestoft, red., Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Christian Sandbjerg 2008. Til historien om socialt arbejde med børn og unge.

Praktiske Grunde – Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.

Supplerende

Bourdieu, Pierre 2000. Pascalian Meditations. Polity Press.

Læs litteraturen og overvej hvordan Bourdieus sociologi kan hjælpe til at analysere en given social- og/eller specialpædagogisk praksis du har kendskab til.

(18)

Titel: Døgninstitutioner: historie, paradokser, teknikker Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen

Sted: A210 Mål:

Målet er at oparbejde viden om døgninstitutionen som socialpædagogisk

institutionsform og funktionsmåde, herunder de dilemmaer og paradokser, der er knyttet hertil.

Temaer/indhold:

Vi læser og diskuterer nyere etnografiske studier af døgninstitutioner med fokus på såvel indhold som analyseperspektiv og metode. Desuden introduceres til Erving Goffmans og Michel Foucaults analyser af ’totalinstitutionen’ og ’disciplin’.

Egelund, Tine & Turf Böcker Jakobsen 2011. Døgninstitutionen. Modsætninger og strategier når børn og unge anbringes. Hans Reitzels Forlag. Særligt indledning og kapitel 1+7, men gerne den hele.

Supplerende

Stokholm, Anja 2009. Anbragte børn mellem kammerater og pædagoger. Ph.d.-afhandling, VIASystime.

Espersen, Lajla Dreyer 2010. Bekymrende identiteter. Anbragte børns hverdagsliv på behandlingshjem. SFI.

Goffman, Erving 2001 [1961]. Anstalt og menneske. Jørgen Paludans forlag.

Foucault, Michel 2002 [1975]. Overvågning og straf. Det lille Forlag.

Læs litteraturen og overvej hvordan etnografiske studier af døgninstitutioner kan gøre os klogere på socialpædagogisk praksis og betingelser for dette. Hvilke udfordringer og muligheder har disse perspektiver?

(19)

Session 15

Dato og klokkeslæt: 25/10 2013 kl. 10.00-12.30 Titel: Arbejdslivets drama

Underviser(e): Bjørg Kjær Sted: A405

At introducere til Goffmans mikrosociologi og dramaturgiske perspektiver, og dermed etablere en indgang til forståelse af forskellen på deskriptive, emiske (emic) begreber overfor analytiske begreber (etic).

Temaer/indhold:

Vi læser og diskuterer udvalgte tekster af Goffman og arbejder med at relatere centrale begreber i hans teoridannelse til det socialpædagogiske arbejdsområde.

Erving Goffman (1959): The Presentation of Self in Everyday Life. New York: Anchor Books. Kapitel 2.

Supplerende litteratur:

Erving Goffman (2009): Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Samfundslitteratur.

Drakos, Georg (1997): makt över kropp och hälsa: om leprasjukas självförståelse i dagens Grek- land. Stockholm/Stehag: Östling bokförlag Symposion. Kan downloades i fuldtekst:

http://su.diva-portal.org/smash/record.jsf?searchId=1&pid=diva2:218486

Headland, Thomas; Pike, Kenneth; Harris, Marvin (eds) (1990), Emics and Etics: The Insider/Outsider Debate, Sage.

Læs den angivne litteratur. Skriv tre eksempler fra dit arbejdsliv, hvor du kan pege på 1) teamets maskepi, 2) ekspressiv kontrol og 3) frontstage/backstage. Skriv

eksemplerne ned som fortællinger og tag dem med.

(20)

Titel: Klassifikation og stigmatisering – ADHD som eksempel Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen

Sted: A210 Mål:

At de studerende erhverver sig viden om den sociale produktion og virkning af diagnoser med ADHD som eksempel, samt inddrager denne viden i refleksioner over de hidtil berørte temaer om klassifikation og social identitet.

Temaer/indhold:

Vi samler op på tematikkerne om klassifikation og social identitet og i forbindelse med Brantes analyse af den sociale tilvejebringelse af ADHD diskuterer vi hvilke sociale virkninger en diagnose har i lyset af stigmatiserings- og stemplingsteori (Goffman &

Becker).

Brante, Thomas 2011. Striden om den korrekte diagnose og hegemoniet inden for et professionelt område: videnskabsteoretiske og politiske aspekter. I Inge M.

Bryderup, red., Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag.

Goffman, Erving 2009 [1963]. Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Samfundslitteratur.

Kap. 1 Supplerende

Becker, Howard 2005 [1963]. Outsidere. Hans Reitzels Forlag.

Læs litteraturen og overvej styrker og svagheder i Brantes og Goffmans analyser.

Hvordan gør de os klogere på ADHD – og hvad fortæller de ikke noget om? Hvordan skærper de vores opmærksomhed på og konsekvenser kan deres analyser have for socialpædagogisk praksis?

(21)

Session 17

Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik Underviser(e): Birgit Kirkebæk

Sted: A405

Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning omkring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.

Temaer/indhold:

Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overvejelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de

konkrete handlinger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.

Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.

Bauman, Zygmunt [2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

Hartling, Ole (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring.

Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Jollien, Alexandre (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101- 136.

Kemp, Peter (2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kirkebæk, Birgit (2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.

Teksterne formidles via BlackBoard.

Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.

(22)

Dato og klokkeslæt: 7/11 2013 kl. 13.30-16.00 Titel: Socialpædagogik i lyset af konkurrencestaten Underviser(e): Jens Erik Kristensen

Sted: A210 Mål:

Med det socialpædagogiske område som eksempel er det målet

- dels at bibringe de studerende en forståelse af, hvordan de pædagogiske professioner historisk har været tæt knyttet til velfærdsstatens udvikling,

- dels at synliggøre, hvordan velfærdsstatens transformation til en national konkurrencestat gennem de seneste årtier både har ændret velfærdspolitikkens formål og indhold, men dermed også de såkaldte ’velfærdsprofessioners’ status og opgavevaretagelse.

De pædagogiske professionerne er ikke blot kommet under styring og ledelse, men samtidig promoveres nye former for og forventninger til ’professionalisme’ og

’transprofessionalisme’, der strider mod traditionelle former for socialpædagogisk faglighed og professionsidentitet.

Temaer/indhold:

Det socialpædagogiske område har en kompliceret institutions- og professionaliseringshistorie, der både omfatter børnehave- og børneforsorgspædagogikken eller dét, der fra 1919 og frem betegnedes som henholdsvis den ’forebyggende’ og den ’værnende børneforsorg’. Med baggrund i denne historie fremstilles de seneste årtiers omkalfatring af velfærdspolitikken fra en omfordelende og lighedsorienteret beskyttelse, kompensation og forsørgelse til aktiverende forebyggelse, inklusion og selvforsørgelse. Denne overgang forfølges på det socialpædagogiske område og i det nye forhold mellem almen-, special- og socialpædagogik, der samles i en ny form for ’inkluderende pædagogik’.

Pedersen, Ove K. (2011): Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag, kap. 7, s. 205-238.

Desuden en tekst om ”Pædagogprofessionen i konkurrencestaten” – lægges på BlackBoard inden undervisningen.

Læs teksterne og overvej indholdsmæssige og analytiske muligheder og umuligheder ved Ove Kaj Pedersens analyse af kokurrencestaten.

(23)

Session 19

Dato og klokkeslæt: 8/11 2013 kl. 10.00-12.30 Titel: Læring i organisationer

Underviser(e): Ulrik Brandi Sted: Festsalen

OBS!

Fællesforelæsning for alle masteruddannelser (modul 1) 9.30-10.00 kaffe

Mål:

Fællesforelæsningen har til mål at give de studerende et generelt kendskab omkring, hvordan man inden for organisations- og læringsforskningen forstår læreprocesser i organisationer.

Temaer/indhold:

Fællesforelæsningen handler om organisatorisk læring og hermed om, hvordan virksomheder håndterer arbejdet med videnprocesser, som de udfolder sig i

organisationer. Man kan benævne forskningstraditionerne inden for feltet som rettet mod adfærd, handling og praksis, der hver især repræsenterer forskellige forståelser af læring og organisation. Forskellige grundbegreber og problemstillinger tilhørende de forskellige forskningstraditioner vil blive præsenteret og diskuteret.

Artikel kommer på eLearning, når den er frigivet fra forlaget.

Artiklen forventes læst.

(24)

Dato og klokkeslæt: 8/11 2013 kl. 13.30-16.00 Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor Underviser(e): Anna Kathrine Frørup

Sted: A405

Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af den offentlige sektor har medvirket til i forhold til arbejdet med mennesker.

Temaer/indhold:

Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget

implementering af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at rationalisere og effektivisere arbejdet inden for den offentlige sektor.

Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor betyder for arbejdet med mennesker?

Kofoed, Klaus Kasper (2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

Sommerfeld, P. (2005). Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). In: P. Sommerfeld (ed), Evidence- Based Social Work – Towards a New Professionalism?

Supplerende

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København:

Børsens Forlag

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniseringsprojektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.