Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver (15 ETCS)

(1)

1 København, efteråret 2014

Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver

(15 ETCS)

Master i specialpædagogik Modul 1

Modulansvarlig:

Adjunkt Bjørn Hamre (hamre@dpu.dk)

Undervisere:

Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk ) Ekstern lektor, Tine Basse Fisker (tich@dpu.dk) Professor Susan Tetler (tetler@dpu.dk )

Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk )

Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk (birgitkir@gmail.com) Professor Niels Egelund (egelund@dpu.dk)

Forsker Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk)

Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk) Adjunkt Christian Sandbjerg Hansen (CSH@dpu.dk)

Vejledere:

Adjunkt Bjørn Hamre

(2)

2 Lektor Janne Hedegaard Hansen

Formål:

Modulet giver indblik i en samfunds- og videnskabsteoretisk tilgang til forståelsen af specialpædagogiske problemstillinger i såvel teori som praksis. Der arbejdes ud fra historiske perspektiver, samtidsanalyser samt nationale og internationale politiske og ideologiske tendenser og deres betydning for skiftende problemforståelser og strategier, centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt.

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk, analytisk og empirisk funderet grundlag:

- demonstrere overblik over og indsigt i samfundsvidenskabelige og specialpædagogiske teorier om inklusions- og eksklusionsprocesser generelt og i pædagogiske miljøer

specifikt.

Færdigheder:

- analysere specialpædagogiske praksisser, strategier og forandringsprocesser i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, såvel nationalt som internationalt.

- analysere og reflektere tendenser og forandringer inden for det specialpædagogiske fagområde, herunder i bevægelsen fra integration til inklusion.

- analysere og reflektere herskende ideologier og politikker og deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt.

Kompetencer:

- gøre egen praksis til genstand for analyse og kritisk refleksion gennem anvendelse af de i modulet anvendte teorier, perspektiver og begreber.

- anvende teorier og forskning inden for det specialpædagogiske felt til at identificere problemer i praksis samt pege på relevante løsningsstrategier.

Indhold:

Videnskabsteoretiske positioner og teoretiske forståelser af relevans for analyse af - og refleksion over - specialpædagogisk praksis i forhold til følgende tematikker:

- Samfund, historie og politik.

- Inklusion og eksklusion.

- Filosofi og videnskabsteori.

- Menneskesyn, handicapbegreb og etik.

Undervisningsform:

Lærings- og undervisningsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppesessioner, vejledning, brug af elektronisk platform, selvstudium.

Eksamen Individuel:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

(3)

3

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Gruppe:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 20 normalsider ved en gruppe på to studerende;

25 normalsider ved en gruppe på tre studerende efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Vejledning sker efter aftale med underviser.

Praktiske informationer:

Grundbøger til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under

”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Litteratur:

Der benyttes et kompendium med udvalgte tekster samt følgende grundbøger:

Grundbøger:

Bonfils, I. S. m.fl. (Red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag.

Bryderup, I.M. (Red.)(2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik, Køben- havn: Hans Reitzels Forlag.

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit- ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London.

Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM

(4)

4

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

Egelund, N: Perspektivering og samlet konklusion, in: Effekter af specialundervisning - Pædagogi- ske vilkår i komplicerede læringssituationer, Egelund & Tetler (red.), København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.

Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

Esmark, Kim 2006. Bourdieus uddannelsessociologi. I Annick Prieur & Carsten Sestoft, red., Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring

Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

Goffman, E. (1963). ”Group Alignment and Ego Identity”. Kap 3 I: Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity. Penguin Books.

Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor- ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish Asylum, Phaenex.

Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

Akademisk Forlag. Kbh.

Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider- ne, Bind 36.

Hansen, Christian Sandbjerg 2008. Til historien om socialt arbejde med børn og unge. Prak- tiske Grunde – Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.

(5)

5

Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tids- skrift no. 4.

Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels Forlag (s.

127- 148).

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Haug, P. (2003): Regimer i forskning om spesialundervisning i Norge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 2

Hörnfeldt, H. (2011). ”Att göra normala barn – om normalitet och avvikelse i barnhälsovårdens kontroller av barns utveckling”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag, s. 230-253.

Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.

Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1.

Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.

Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite- ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.

Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag- nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131- 150).

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi- tetsforlag. s. 13-15.

Møller, J.S. (1940). Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering. København, Ejnar Munksgaard, s. 228-278.

Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

(6)

6

Ohlsson, R. (2011). ”Diagnosens roll i vardagligt meningsskapande”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag,s. 157-183.

Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).

Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik- Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)

Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif- ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do- mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32-57).

Rose, Nikolas (1995). Psykologens blick. I: Hultqvist, K. and Peterson, K. (red.), I: Foucault –namnet på en modern vetenskaplig och filosofisk problematik. Stockholm: HLS Förlag.

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour- nal of Inclusive Education, No. 3

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001.

Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider).

Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift,50 (01), p. 39-50.

Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.

I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclusion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132).

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice- ring).

Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

(7)

7 Supplerende:

Bourdieu, Pierre 2000. Pascalian Meditations. Polity Press.

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.

IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

Egelund, N., Haug, P. og Persson, B. (2006): ): Inkluderande pedagogik i skandinavisk perspek- tiv, Stockholm, Forlaget Liber.

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.

Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folke skolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.

Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.

Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København.

Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.

Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:

Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.

Dato Emne Underviser

(8)

8 1. seminar

Torsdag 4. september, 10-16 Styringsstrategier i den offentlige sektor

Anna Katrine Frørup Akademisk profession: om

at rejse teoretisk informerede problemstillinger

Tine Basse Fisker

Fredag 5. september, 10-16 Læringsteori og videnskabs-

teori Hans Siggaard Jensen

Introduktion til det special- pædagogiske felt – hvordan og hvorfor er vi kommet dertil, hvor vi er i dag

Niels Egelund

2. seminar

Tirsdag 23. september, 10-16 Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer

Bjørn Hamre

Specialpædagogik og de forskellige handicapforstå- elser

Bjørn Hamre

Onsdag 24. september, 10-16 Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv

Søren Langager

Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion

Janne Hedegaard Hansen 3. seminar

Tirsdag 28. oktober, 10-16 Specialpædagogikkens sam- fundsmæssige forankring

Janne Hedegaard Hansen

Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og specialpæda- gogiske perspektiver

Søren Langager

Onsdag 29. oktober, 10-16 Goffman, stigma og diagnoser

Bjørg Kjær Inklusion og eksklusion som

politisk projekt

Janne Hedegaard Hansen Torsdag 30. oktober, 10-16 Bourdieu, opdragelse og

børneforsorg Christian Sandbjerg Hansen Skolen og skolepsykologi-

ens eksklusionspraksisser

Bjørn Hamre

Fredag 31. oktober, 10-16 Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Mi- chel Foucault til belysning af social- og specialpædago- gikken

Bjørn Hamre

Diagnoser og specialpæda- Tine Basse Fisker

(9)

9

gogik i et samfundsmæssigt perspektiv

4. seminar

Onsdag 19. november, 10-16 Qualitative research methods: a SWOT analysis of challenges in qualitative approaches

John McLeod

Diagnosticering – læringens skyggeside

Bjørn Hamre Torsdag 20. november, 10-16 Etik, menneskesyn og per-

spektiver på social- og spe- cialpædagogik

Birgit Kirkebæk

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

Susan Tetler

Undervisningsprogram:

Modul 1

Efterår 2014

Uge 36 Session 1

Dato og klokkeslæt: 4/9 2014 kl. 10.00-12.30 Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor Underviser(e): Anna Katrine Frørup

Fællesforelæsning med socialpædagogik

Mål:

Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og det socialpædagogiske område.

Temaer/indhold:

Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at rationalisere og effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og

(10)

10

døgninstitutionsområdet. Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor har betydet for både det specialpædagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?

De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder begreber og indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig til moderniseringsprocesserne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse begreber og indsatser fra og hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgn- institutionerne, daginstitutionerne, m.v. og hvilke konsekvenser har det for den professio- nelle praksis?

Litteratur knyttet til undervisningen:

Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi tetsforlag. s. 13-15.

Supplerende:

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets forlag.

Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen:

Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniserings- projektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.

Session 2

Dato og klokkeslæt: 4/9 2014 kl. 13.30-16.00.

Titel: Akademisk profession: om at rejse teoretisk informerede problemstillinger Underviser(e): Tine Basse Fisker

Mål:

At bidrage til den studerendes akademiske dannelse, ved at introducere til akademisk formalia og give redskaber til at reflektere over hvordan man kan udarbejde teoretisk informerede problemstillinger.

Temaer/indhold:

Her skal introduceres til opgave genren, opgave typer, formalia i universitetsopgaver (henvisninger, citater, litteraturliste, stavning og tegnsætning m.m.) og særligt skal fore- læsningen handle om det at udfærdige teoretisk informerede problemformuleringer.

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)

(11)

11

Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif- ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)

Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider)

http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7116 (om referencestandarder) http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7119 (hjælp til opgaveskrivning) Forberedelse til undervisningen:

Fremskaf evt. litteraturen, men læs ikke litteraturen. Den skal betragtes som opslagsværk, man benytter ved behov. Forfølg linkene til bibliotekets hjemmeside, og orientér jer i hvor man kan indhente hjælp til opgaveskrivningen.

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Session 3

Dato og klokkeslæt: 5/9 2014 kl. Kl. 10.00-12.30.

Titel: Læringsteori og videnskabsteori.

Underviser(e): Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen Formål:

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes lære- processer samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Mål:

Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

 væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser

 forhold der har indflydelse på voksnes læring

 at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejde- re,

 med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læ- ring og

 læreprocesser.

(12)

12

 Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.

Indhold:

Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læ- reprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.

D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism.

Forberedelse til undervisningen:

Læsning af artikel.

Session 4

Dato og klokkeslæt: 5/9 2014 kl. 13.30-16.00

Titel: Introduktion til det specialpædagogiske felt – hvordan og hvorfor er vi kommet der- til, hvor vi er i dag

Underviser(e): Professor Niels Egelund Mål:

Formålet er at give de studerende et indblik i, hvorledes den specialpædagogiske praksis er påvirket af forskellige strømninger i tiden.

Temaer/indhold:

Forelæsningen vil vise, hvordan den specialpædagogiske praksis fra at starte med et pæ- dagogisk afsæt over til er blevet stærkt påvirket af først den pædagogiske psykologi, der- næst til også at blive påvirket af klinisk psykologi for derefter fra ca. 1990 til igen at blive drejet over i en mere pædagogisk retning. Med et sådant indblik bliver den studerende i stand til at forstå de diskurser, der præger praksis i dag.

Egelund, N: Perspektivering og samlet konklusion, in: Effekter af specialundervisning - Pædagogi- ske vilkår i komplicerede læringssituationer, Egelund & Tetler (red.), København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Supplerende:

Egelund, N., Haug, P. og Persson, B. (2006): ): Inkluderande pedagogik i skandinavisk perspek- tiv, Stockholm, Forlaget Liber.

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvilke problemstillinger teksterne rejser.

(13)

13

Uge 39

Session 5

Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer Underviser(e): Bjørn Hamre

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædago- gik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst

Temaer/indhold:

Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme.

Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

Akademisk Forlag. Kbh.

Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende:

Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handlen og viden, in Karin Anna Petersen (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Frydenlund. Kbh.

Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Side 102-123.

Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske, in Carsten Bagge Lauritsen &

Anders Berg-Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. Forlaget politisk revy. Kbh. Side 29-50.

Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.

(14)

14

Session 6

Titel: Specialpædagogik og de forskellige handicapforståelser Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

At give de studerende opnår indsigt i specialpædagogik som et forskningsfelt, der er relateret til forskellige menneskesyn og handicapforståelser. At de studerende opnår kendskab til skellet mellem specialpædagogik forstået som virksomhed og specialpædagogik forstået som forskningsfelt. At de studerende opnår færdigheder i at analysere specialpæ- dagogiske problemstillinger gennem hhv. det kompensatoriske perspektiv, det kritiske perspektiv og dilemmaperspektivet.

Temaer/indhold:

Forelæsningen introducerer grundlæggende problemstillinger i specialpædagogikken og handicapforskningen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. De forskellige positioner i handicapforskningen præsenteres og deres betydning for inklusion- og eksklusionsprocesser i specialpædagogikken analyseres. Feltet ’disability studies’ introduceres og de forskellige brydningsflader mellem ’the social model’ og ’the medical model’ diskuteres.

Kirkebæk, B. (2013). Det historisk flyttelige handicapbegreb I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Bjelke, B.R. (2013). Wild thing: Handicap som krydsfelt I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handi- capforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit- ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London.

Supplerende:

Kurth, M. (2013). Handicaphybrid – mellem den medicinske og den sociale model I: Bon- fils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk For- lag.

Kallehauge, H. (2013). Handicapkonventionen af 6. december 2006 I: Bonfils, I. S. m.fl.

(red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Session 7

Dato: 24/9 2014 10.00-12.30

Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv

(15)

15 Underviser: Søren Langager

Mål:

At formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpæda- gogiske mål og indsatsformer.

Temaer/indhold:

De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udred- ningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen og socialpolitisk forvaltning.

Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professio- nelle og de udsatte børn, unge og voksne.

Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).

Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag- nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. (2013). Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Supplerende:

Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Session 8

Dato: 24/9 2014 13.30.-16.00.

Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring Underviser: Janne Hedegaard Hansen

(16)

16 Mål:

Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for social- og specialpædagogiske tiltag.

Temaer/indhold:

Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et samfund, der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i stand til at sørge for sig selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således specifikke betingelser for social- specialpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige problem- og løsningsforståelser i det social- og specialpædagogiske arbejde. Social- og specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen med andre pædagogiske og sociale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og indi- vidtyper.

Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels Forlag (s.

127- 148)

Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316)

Læse opgivet litteratur.

De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde den eksi- sterende sociale orden i deres praksis.

Uge 44

Session 9

Dato: 28/10 2014 10.00-12.30.

Titel: Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet er at præsentere og reflektere begrebsparret inklusion og eksklusion.

Temaer/indhold:

(17)

17

Der kan være mange forskellige måder at praktisere special- og socialpædagogik på, men uanset hvilken måde pædagogikken praktiseres på, vil den bevirke specifikke inklusions- og eksklusionsprocesser. Således vil nogle former for adfærd og visse typer af individer enten inkluderes eller ekskluderes i et givent pædagogisk fællesskab. Oplægget vil komme med nogle teoretiske bud på, hvordan disse mekanismer sætter sig igennem, og hvilke kategoriseringer og subjektiveringer, de fører med sig.

Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclusion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132)

Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tids skrift no. 4.

Hansen, Janne Hedegaard (2011): Konstruktionen af diagnoser – en stædig rad eller infantil autist, i Bryderup, I. (red) (2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik (s. 78-105)

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvordan de i praksis ser processer, der bidrager til inklusion og eksklusion af børn og brugere.

Session 10

Dato: 28/10 2014 Kl. 13.30 – 16.00.

Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og soci- al- og specialpædagogiske perspektiver

Underviser: Søren Langager

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’) med bl.a. øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningstekno-

(18)

18

logierne. Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013). Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.

Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes via BlackBoard i starten af oktober to

’selvtest’ relateret til ADHD og depression, som de studerende bedes vurdere og evt. prø- ve at udfylde

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædago- gik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131- 150).

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do- mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32-57).

Supplerende:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige artikler).

Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (øvrige artikler)

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice- ring).

Session 11

Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00-12.30 Titel: Goffman, stigma og diagnoser

Underviser(e): Bjørg Kjær

At introducere til studiet af stigma og diagnoser med udgangspunkt i Goffman.

Temaer/indhold:

Normalitet og afvigelse, stigma og diagnoser

(19)

19 Litteratur knyttet til undervisningen:

Møller, J.S. (1940). Moder og Barn i dansk Folkeoverlevering. København, Ejnar Munksgaard, s. 228-278.

Ohlsson, R. (2011). ”Diagnosens roll i vardagligt meningsskapande”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag,s. 157-183.

Hörnfeldt, H. (2011). ”Att göra normala barn – om normalitet och avvikelse i barnhälsovårdens kontroller av barns utveckling”. I: Drakos & Hydén (red): Diagnos och identitet. Gothia Förlag, s. 230-253.

Goffman, E. (1963). ”Group Alignment and Ego Identity”. Kap 3 I: Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity. Penguin Books.

Læs den angivne litteratur. Teksten af J. S. Møller læses ekstensivt. De øvrige tekster læses med henblik på at overveje hvilken rolle diagnoser spiller i det social- og specialpædago- giske felt, især med fokus på sociale og kulturelle processer på mikroniveau.

Session 12

Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen

Formål

Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideologiske tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.

Indhold

Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at dominere de centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer formuleres som centrale og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages inklusion at bidrage til løsningen og hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i samfundet?

Litteratur

Lov om dagtilbud kap. 1 og 2

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631 Orienter jer i den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag

Forberedelse

De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsfor- ståelser og strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæf-

(20)

20

tigelsesområdet. Materialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et oplæg på 5 minutter om materialets centrale indhold.

Session 13

Dato og klokkeslæt: 30/10 2014 kl. 10.00-12.30 Titel: Bourdieu, opdragelse og børneforsorg Underviser(e): Christian Sandbjerg Hansen Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

At introducere til den franske sociolog Pierre Bourdieus centrale begreber og analyser af opdragelsespraksisser, samt at illustrere disse ’i anvendelse’ gennem en konkret analyse af børneforsorgens historie.

Temaer/indhold:

Vi læser om Bourdieus centrale begreber til forståelse af opdragelsesmæssige praksisfor- mer (felt, habitus, symbolsk vold) og diskuterer hvordan de kan anvendes til at analysere special- og socialpædagogiske forhold.

Esmark, Kim 2006. Bourdieus uddannelsessociologi. I Annick Prieur & Carsten Sestoft, red., Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Christian Sandbjerg 2008. Til historien om socialt arbejde med børn og unge.

Praktiske Grunde – Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.

Supplerende:

Bourdieu, Pierre 2000. Pascalian Meditations. Polity Press.

Læs litteraturen og overvej hvordan Bourdieus sociologi kan hjælpe til at analysere en gi- ven social- og/eller specialpædagogisk praksis du har kendskab til.

Session 14

Dato og klokkeslæt: 30/10 2014 kl. 13.30. – 16.00.

Titel: Skolen og skolepsykologiens eksklusionspraksisser Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

(21)

21

At opnå analytisk forståelse for hvordan problemforståelser skabes og eksklusion produceres i skolen, skolepsykologien og specialpædagogikkens praksisser.

Temaer/indhold:

Forelæsningen præsenterer analyser af, hvordan problemforståelser af elever skabes i en samfundsmæssig og skolepsykologisk kontekst. Det demonstreres, hvordan et kompara- tivt historisk perspektiv kan skabe nye forståelser for, hvordan problemforståelser og eksklusion af afvigere, produceres i skolen og i specialpædagogikken. Gennem dette perspektiv demonstreres, hvordan problemforståelser af børn kan afselvfølgeliggøres og ses som bundet af særskilte perioders behov og rationaler. Psykologisering som teoretisk begreb introduceres.

Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor- ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider- ne, Bind 36.

Rose, Nikolas (1995). Psykologens blick. I: Hultqvist, K. and Peterson, K. (red.), I: Foucault –namnet på en modern vetenskaplig och filosofisk problematik. Stockholm: HLS Förlag.

Supplerende:

Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folkeskolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.

Hamre, B. (2011). Diagnosen som problematiseringsproces – set i en pædagogisk, skolepsykologisk og specialpædagogisk kontekst. I: Bryderup (red.), Diagnoser i specialpæda- gogik og socialpædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Side 106-128.

Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har ændret sig gennem tiden i skolen og i specialpædagogikken.

Session 15

Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Fou- cault til belysning af social- og specialpædagogikken

Underviser(e): Bjørn Hamre

(22)

22 Mål:

Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealo- giske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikker- hed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt ana- lytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis.

Temaer/indhold:

I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kri- minelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk- strukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Te- sen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse.

Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring

Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

Supplerende:

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish Asylum, Phaenex.

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452 Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite- ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.

Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Session 16

Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv Underviser(e): Tine Basse Fisker

(23)

23 Mål:

At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de studerende et eksempel og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig univer- sitetsopgave.

Temaer/indhold:

Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en uni- versitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold kan flettes sammen.

Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskurser og forståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at diskutere samfundsmæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring.

Vi ser en stigende tendens til diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal diskuteres hvorfor vi ser denne stigning, hvordan man kan reflektere over de tal og opgø- relser der viser os denne stigning.

Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk me- tode; en Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en skiften mellem oplæg og analyseøvelser.

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.

Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik- Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302

Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift,50 (01), p. 39-50.

Supplerende

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.

IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.

Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.

Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

(24)

24

Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Forberedelse til undervisningen:

Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af den. I tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnote- rede ord og vendinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfi- xer og modalverber.

Uge 47

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Session 17

Dato og klokkeslæt: 19/11 2014 kl. Kl. 10.00-12.30.

Titel: Qualitative research methods: a SWOT analysis of challenges in qualitative ap- proaches

Underviser(e): John McLeod, prof.emer, Abertay Sted: Festsalen

Content:

What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research? What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weakness- es, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research.

Approach:

Lecture, followed by q&a period Preparation:

No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general familiarity with issues in research methodology

Literature:

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84).

New York: Wiley

Session 18

(25)

25 Titel: Diagnosticering – læringens skyggeside Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

Oplægget introducerer et kritisk undersøgende blik på læring, diagnosticering og inklusion – og begreberne betydning i almen- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

Forelæsningens tema er forbindelsen mellem de almenpædagogiske forventninger, der stilles i skolen og det høje antal af diagnosticerede elever. Der argumenteres for at udbre- delsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på nogle elevgrupper. Ligeledes argumenteres det for, hvordan følelsesarbejde, anerkendelse, struktur og diagnosticering kan iagttages som teknologier, der har til hensigt at genpositi- onere og inkludere elever i skolen. Dette gøres gennem en analyse at skolepsykologiske journaler fra perioden 2000-2010. Med baggrund i denne analyse argumenteres for, at potentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i almen- og specialpædagogisk praksis.

Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.

Hamre, B. (2013): Diagnosticering – læringens skyggeside, I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i jeres specialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af samfundsmæssige rationaler.

Session 19

Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2014 kl. 10.00-12.30 Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik Underviser(e): Birgit Kirkebæk

Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning om- kring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.

(26)

26 Temaer/indhold:

Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overve- jelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete handlinger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.

Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.

Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.

Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.

Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.

Session 20

Dato og klokkeslæt: 20/11 2014 kl. 13.30.-16.00.

Titel: Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv Underviser(e): Susan Tetler

Mål:

Formålet er at give de studerende indsigt i vidensregimer i specialpædagogisk forskning og deres videnskabelige orienteringer med henblik på at perspektivere hvilken (special- pædagogisk) viden, der har størst værdi, hvem der har magten over viden, og hvilke vidensformer, den specialpædagogiske profession ’kalder’ på.

Temaer/indhold:

Forelæsningen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende værdier og antagelser, som forskellige specialpædagogiske perspektiver udspringer af, og de konsekvenser det får for praksis. I den sammenhæng fokuseres på tidens tilsyneladende modsigelse mellem på den ene side de internationale og nationale hensigtserklæringers tilsigelse om, at specialpæda- gogiske indsatser må være karakteriseret af ligeværd, inkludering, deltagelse og medvir- ken i fællesskab med andre, samtidig med at nye markedsorienterede styringsinstrumen- ter (under indflydelse af de internationale kundskabsevalueringer) lægger vægt på, at spe- cialpædagogiske indsatser skal have en målbar effekt, som skal kunne dokumenteres.

Hvordan agere som profession i dette krydspres, er forelæsningens hovedtema.

(27)

27 Litteratur knyttet til undervisningen:

Haug, P. (2003): Regimer i forskning om spesialundervisning i Norge. Psykologisk Pæda- gogisk Rådgivning, nr. 2

Tetler, S. (2013): Handicapforståelsens betydning for det specialpædagogiske professions- blik. I: I. Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen og S. Tetler (red.), Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København, Akademisk Forlag.

Supplerende:

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour- nal of Inclusive Education, No. 3

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.

Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:

Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.

Forberedelse til undervisningen: