København, efteråret 2015 Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring (15 ETCS) Master i socialpædagogik Modul 1 Modulansvarlig:

(1)

1 København, efteråret 2015

Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring (15 ETCS)

Master i socialpædagogik Modul 1

Modulansvarlig:

Søren Langager (langager@dpu.dk) Undervisere:

 Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk )

 Adjunkt Bjørn Hamre (bjha@dpu.dk)

 Adjunkt Christian Sandbjerg Hansen (csh@edu.au.dk)

 Ekstern lektor, Tine Basse Fisker (tich@dpu.dk)

 Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk (birgitkir@gmail.com)

 Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

 Lektor Tine Fristrup (tifr@dpu.dk)

 Lektor Niels Rosendal Jensen (nrj@dpu.dk)

 Seniorforsker Kasper Kofod (kako@dpu.dk)

 Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk ) Fællesforelæsere for alle masteruddannelserne:

 Professor Bente Elkjær

 Professor Hans Siggaard Jensen Vejledere:

 Seniorforsker Torsten Erlandsen

 Lektor Tine Fristrup

 Adjunkt Anna Kathrine Frørup

 Lektor Søren Langager

(2)

2

Formålet med modul 1 er at indføre i socialpædagogikkens samfundsmæssige og socialpolitiske sammenhænge. Det er tillige hensigten at de studerende erhverver indblik i centrale begreber, teorier og forskningstilgange og resultater, samt at introducere videnskabsteoretiske diskussioner.

Indhold:

Modulet omhandler:

 Dansk og international teori og forskning om socialpædagogikkens historiske og samfunds- mæssige funktioner og kernefelter, samt diskussioner af hertil knyttede problemstillinger.

 Videnskabeligt baserede diskussioner af centrale begreber, teorier og forskningstilgange og resultater om marginalisering, stigmatisering, social kontrol, institutionalisering, disciplinering, m.fl., i forhold til forståelser af socialpædagogikkens målgrupper, institutionsformer og problemstillinger.

 Videnskabsteoretiske problemstillinger med hensyn til forskellige typer af teoriudvikling og empirisk forskning i forhold til de socialpædagogiske områder.

Viden:

Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik har viden om:

 Dansk og international forskningsbaseret viden om: Teorier og metoder inden for de social- pædagogiske områder.

 Målgrupper, socialpædagogiske metoder og målsætninger, institutioner og indsatsformer, etiske problemstillinger samt af den professionelles rolle med udgangspunkt i viden om sam- fundsmæssige ændringer, herunder socialpolitiske forandringer.

 Socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori, social- pædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring.

Færdigheder

Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik:

 Formulere, vurdere og analysere socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori.

 Identificere, analysere og vurdere forhold vedrørende socialpædagogisk arbejde med udgangspunkt i teorier og viden om samfundsmæssige strukturer og socialpolitiske forandringer samt socialpædagogiske problemstillinger og metoder.

Kompetencer

Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik på selvstændig vis:

• Anvende relevant forskningsbaseret viden til at analysere, vurdere og diskutere problemstillinger inden for de socialpædagogiske områder.

• Gennemføre teoretisk funderede analyser af målgrupper, socialpædagogiske metoder, institutioner og indsatsformer samt af den professionelles rolle med udgangspunkt i viden om sam- fundsmæssige strukturer og socialpolitiske forandringer.

Tilrettelæggelse:

Forløbet er struktureret som holdundervisning med individuel vejledning i forbindelse med opgave- skrivning. Dele af forløbet samlæses med Master i Specialpædagogik, og to af forelæsningerne er

(3)

3

BlackBoard og der lægges op til studiegruppediskussioner, øvelsesopgaver og evt. anden projekt- understøttende undervisning i og udenfor undervisningen.

Eksamen:

Modulet afsluttes med en skriftlig opgave på max. 20 normalsider inkl. noter og litteraturliste. I opgaven behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af opgaven sammen med ekstern cen- sur. Opgaven kan skrives individuelt eller i en gruppe på max. 3 personer. I så fald udvides opga- vens omfang med 5 normalsider pr. studerende. Jf. i øvrigt studieordningens bestemmelser.

Vejledning sker efter aftale med underviser. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Stu- dieordningen for masteruddannelsen i socialpædagogik

Studieordningen kan findes på studieportalen her:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

Praktiske informationer:

Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under

”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.

Litteratur:

Der benyttes et kompendium med udvalgte tekster anført under de enkelte undervisningsgange, og under de enkelte forelæsninger er det forslag til supplerende læsning. I tilknytning til enkelte af fo- relæsningerne lægges yderligere litteratur ud på Black Board. Herudover anbefales følgende grund- bøger:

 Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reit- zels Forlag.

 Bonfils, I. S. m.fl. (red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, Kø- benhavn: Akademisk Forlag.

 Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2015) Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.

Sidst i undervisningsplanen (s. 28-34) er en oversigt over litteratur knyttet til de enkelte undervisningsgange og supplerende forslag til litteratur.

(4)

4 læsninger for alle modul 1 masterstuderende.

Dato Emne Underviser

1. seminar

Torsdag 3. september, 10-16 Dewey og pragmatismen (FF) Bente Elkjær Introduktion til masterstudiet

og socialpædagogikkens aktuelle ’landkort’

Søren Langager

Fredag 4. september, 10-16 Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv (F)

Søren Langager

Bourdieu, opdragelse og bør- neforsorg

Christian Sandbjerg Hansen 2. seminar

Tirsdag 29. september, 10-16 Special- og socialpædagogik- kens samfundsmæssige forankring (F)

Janne Hedegaard Hansen

Socialpædagogikkens teorihistorie

Niels Rosendal Jensen Onsdag 30. september, 10-16 Special- og socialpædagogik

analyseret som vidensformer (F)

Bjørn Hamre

Socialpolitiske og samfunds- mæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde

Anna Kathrine Frørup

Torsdag 1. oktober, 10-16 Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og specialpædagogiske perspektiver (F)

Søren Langager

Diagnoser og specialpæda- gogik i et samfundsmæssigt perspektiv (F)

Tine Basse Fisker

3. seminar

Tirsdag 27. oktober, 10-16 Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning af social- og speci- alpædagogikken (F)

Bjørn Hamre

Inklusion og eksklusion som politisk projekt (F)

Janne Hedegaard Hansen Onsdag 28. oktober, 10-16 Social- og specialpædagogiske Søren Langager

(5)

5

gier, professionsvilkår og praksisoptikker (F)

Hvordan kan man med et crip- teoretisk perspektiv udfordre den normaliseringsmagt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt? (F)

Tine Fristrup

Torsdag 29. oktober, 10-16 Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpæ- dagogik (F)

Birgit Kirkebæk

Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse (F)

Anna Katrine Frørup 4. seminar

Torsdag 19. november, 10-16 Videnskabsteori (FF) Hans Siggaard Jensen Institutionelle logikker og in-

stitutionelle identiteter – ledelse/organisation

Kasper Kofod

Fredag 20. november, 10-16 Styringsstrategier i den offentlige sektor (F)

Anna Katrine Frørup Afslutning, evaluering og op-

samling på efterårets temaer

Søren Langager

(6)

6

Socialpædagogik Modul 1

Efterår 2015

Session 1

Fællesforelæsning torsdag den 3. september.

Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 foredrag

Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen Titel: Fælles foredrag: Dewey og Pragmatismen

Underviser: Bente Elkjær, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universi- tet

Sted: Festsalen (A220)

Mål:

At de studerende introduceres til pragmatismen med udgangspunkt i centrale begreber i John De- weys læringsteori. At de studerende opnår forudsætninger for at diskutere forskelle mellem en pragmatisk position og andre læringsteoretiske positioner.

Indhold:

Der vil blive introduceret til John Deweys pragmatiske læringsteori. Grundlæggende begreber som vane, erfaring, situation, refleksion og handling vil være centrale i redegørelsen for, hvordan læring og læreprocesser kan forstås ud fra et situationelt og handlingsorienteret perspektiv. Det vil blive tematiseret, hvordan Deweys læringsteori er et udgangspunkt for at forstå læring som socialt og non-dualistisk samt ’materielt’ forankret i natur og kultur i den bredeste betydning.

Litteratur knyttet til undervisningen:

 Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013): Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In:

A. Qvortrup & M. Wiberg (Eds.): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag:

kapitel 5.

 Dewey, J. (1896 [2000]): Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.): Learning by Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Uddannelse.

 Dewey, J. (1917 [1980]): The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.): The Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon-dale and Ed- wardsville: Southern Illinois University Press.

Supplerende litteratur:

 Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.):

The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car-bondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

 Hildebrand, D. (2008): Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.

(7)

7 Dato og klokkeslæt: 3/9 2015 kl. 13.30-16.00.

Titel: Introduktion til masterstudiet og socialpædagogikkens aktuelle ’landkort’

Underviser: Søren Langager

Mål:

Udover introduktion til masterstudiet introduceres til det socialpædagogiske fagområde i dag.

Temaer/indhold:

Det socialpædagogiske fagområde har været under store forandringer gennem de seneste to årtier.

Den forebyggende funktion især på børneområdet og delvist i form af gadeplansindsatser er på ny kommet i spil via aktuelle socialpolitiske initiativer, anbringelsesområdet undergår markante skifter fra døgn- til familieplejeforanstaltninger, og inden for voksenhandicapområdet ses forskydninger i retning af øget fokus på de enkelte borgeres ’vilje til udvikling’. Sideløbende hermed foregår soci- alpædagogiske indsatser i højere grad i borgernes eget hjem via støttekontaktordninger o.l., og i form af individualiserede relationsformer via mentorer, rollemodeller og coaching. Forelæsningen identificerer disse tendenser og søger at tegne socialpædagogikkens aktuelle landkort.

 Erlandsen, T. og S. Langager (2013): Socialpædagogik som velfærdsprofession. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 223- 235.

 Gustavsson, A. (2008). Vår tids socialpedagogik. I: Molin, Gustavsson og Hermansson (red.):

Meningsskapende och delaktighet. Göteborg: Daidalos.

 Erlandsen, T. m.fl. (2015): Grundlæggende videnskabelige perspektiver på udsathed blandt børn og unge. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 21-34.

 Langager, S. og W. Vonsild (red.)(2007); Socialpædagogikkens genkomst – Tema. In: Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3/07 (tema med syv korte artikler)

Forberedelse til undervisningen:

Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har ændret sig gennem tiden inden for det socialpædagogiske område.

(8)

8 Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.

Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv Underviser: Søren Langager

Fællesforelæsning med specialpædagogik

Mål:

Formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpædagogiske mål og indsatsformer.

Temaer/indhold:

De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udredningspraksisser, velfærdstekno- logier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen og socialpolitisk forvaltning.

 Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læ- ring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001

 Langager, S. (2008): Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

 Langager, S. (2013): Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag.

 Langager, S. (2015): En svag karakter - udsathedsproblematikken i skolen. In: Erlandsen, T.

m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 259-271.

 Erlandsen, T., m.fl. (2013): Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de udsatte børn, unge og voksne.

(9)

Titel: Bourdieu, opdragelse og børneforsorg Underviser: Christian Sandbjerg Hansen

Mål:

At introducere til den franske sociolog Pierre Bourdieus centrale begreber og analyser af opdragel- sespraksisser, samt at illustrere disse ’i anvendelse’ gennem en konkret analyse af børneforsorgens historie.

Temaer/indhold:

Vi læser om Bourdieus centrale begreber til forståelse af opdragelsesmæssige praksisformer (felt, habitus, symbolsk vold) og diskuterer hvordan de kan anvendes til at analysere special- og social- pædagogiske forhold.

 Esmark, K. (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. I: Annick Prieur & Carsten Sestoft, red., Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

 Hansen, C. S. (2008). Til historien om socialt arbejde med børn og unge. Praktiske Grunde – Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.

Supplerende litteratur

Bourdieu, P. (2000): Pascalian Meditations. Polity Press.

Læs den tilknyttede litteratur.

(10)

10 Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 10.00-12.30

Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for social- og specialpædagogiske tiltag.

Temaer/indhold:

Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et samfund, der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i stand til at sørge for sig selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således specifikke betingelser for social- speci- alpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige problem- og løsningsforståelser i det social- og specialpædagogiske arbejde. Social- og specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen med andre pædagogiske og sociale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og individtyper.

 Hansen, J. H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København: Hans Reitzels For- lag (s. 127- 148)

 Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).

Læse opgivet litteratur.

De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde den eksisterende sociale orden i deres praksis.

(11)

11 Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 13.30-16.00 Titel: Socialpædagogikkens teorihistorie

Underviser: Niels Rosendal Jensen

Mål:

Målet med undervisningen er at introducere til en socialpædagogisk teorihistorie, som kan bidrage til en bedre forståelse af nutidens socialpædagogik. Der kan dels peges på en kontinuitet i socialpæ- dagogisk teori, men dels også på brudflader i overgangen fra ”arbejdssamfund” til ”vidensamfund”.

Disse bevægelser er vigtige at tilegne sig viden om, når sigtet er at tilføre socialpædagogikken nye facetter.

Indhold:

Forelæsningen har til formål at præsentere en skitse over socialpædagogisk teorihistorie. Udgangs- punktet tages i ’det socialpædagogiske problem’ for derved bedre at kunne indkredse forskellige former for ’socialpædagogisk handlen’. Derefter indkredses en teoretisk rammesætning af, hvad (1) det sociale og (2) pædagogik er for størrelser, og hvordan de kan mødes i begrebet socialpædago- gik. Dagen afrundes med et udblik til opgaver i forhold til socialpædagogisk forskning og uddannelse.

 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001(OBS: Artiklen er kopieret ind under Session 3)

 Jensen, N.R. (2006): Grundbog i socialpædagogik. Viborg: Forlaget PUC, kapitel 4, siderne 193-254.

 Jensen, N.R. (2007): Vidensamfund og socialpædagogik, In: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.

19/2007

 Erlandsen, T. m.fl. (2013): Socialpædagogik: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen:

I Schmidts artikel er det især vigtigt at få greb om de tre genkomstformer, artiklen beskriver og ana- lyserer; derefter kan det sociale spørgsmål tages under behandling og skiftet fra klassisk socialt spørgsmål til ideen om det sociale individ

I Grundbog kan kapitel 1 underbygge læsningen af Schmidts artikel om det sociale spørgsmål, ger- ne suppleret med anden del af kapitlet. I kapitel 4 præsenteres og diskuteres socialpædagogisk teori.

I artiklen om vidensamfund lægges endnu en ”pind til ligkisten” i form af en indkredsning af begrebet vidensamfund og dets betydning for de professionelles arbejde.

(12)

12 Dato: 30/9 2015 10.00-12.30

Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer Underviser: Bjørn Hamre

Mål:

Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædagogik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst

Temaer/indhold:

Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv.

frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme.

 Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

København: Akademisk Forlag.

 Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side 13-29.

 Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Side 9-27.

Supplerende:

 Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handling og viden. I:

Petersen, K. A. (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund.

 Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Side 102- 123.

 Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske. I: Lauritsen, C. B. & A.Berg- Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i mo- derne fransk tænkning. København: Forlaget politisk revy. Side 29-50.

Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.

(13)

13 Dato: 30/9 2015 13.30.-16.00.

Titel: Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsar- bejde

Underviser: Anna Kathrine Frørup

Mål:

De studerende præsenteres for dokumentationsbegrebet i et socialpolitisk, samfundsmæssigt og socialpædagogisk perspektiv.

Indhold:

I de sidste årtier er der i stigende grad stillet krav til dokumentation og udviklingsarbejder. Den statslige modernisering og målrationalitet har påvirket de socialpædagogiske områder og professio- nens udvikling, og der er inden for området et mere generelt behov for udvikling af forskning og forskningsmetoder, der understøtter praksis og praksisudvikling. Disse temaer vil blive diskuteret i forelæsningen.

Litteratur:

 Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008): Introduction. I: Bryderup, I. M. (ed.), Evidence Based and Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag

 Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). I: P. Sommerfeld, P. (ed), Evidence-Based Social Work – Towards a New Professionalism?

Læse de i litteraturlisten angivne tekster og gør jer eventuelle overvejelser om, hvordan i arbejder med dokumentation og udviklingsarbejde på Jeres arbejdsplads, og hvilke potentialer og/eller udfordringer, det har aktiveret.

(14)

14 Dato: 1/10 2014 Kl. 10.00. – 12.30.

Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og spe- cialpædagogiske perspektiver

Mål:

At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’) med bl.a.

øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år fået en cen- tral rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningsteknologierne. Forelæsningen ind- kredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013).

Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.

 Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

 Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

 Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læ- ringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-150).

 Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32- 57).

Supplerende:

 Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige artikler).

 Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (øvrige artikler)

 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).

Læs den tilknyttede litteratur

(15)

15 Dato: 1/10 2014 Kl. 13.30. – 16.00.

Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv Underviser: Tine Basse Fisker

Mål:

At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de studerende et eksempel og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig universitetsopgave.

Temaer/indhold:

Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en universitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold kan flettes sammen.

Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskurser og for- ståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at diskutere samfunds- mæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring. Vi ser en stigende tendens til diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal diskuteres hvorfor vi ser denne stigning, hvordan man kan reflektere over de tal og opgørelser der viser os denne stigning.

Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk metode; en Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en skiften mellem oplæg og analyseøvelser.

 Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Kø- benhavn: Dansk psykologisk forlag. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

 Kirkebæk, B. (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og di- lemmaer. København: Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54

 Phillips, L. & Schrøder, K. (2005): Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, M. (red): Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

p. 275 – 302

 Szulevicz, T. (2013): Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.

Supplerende:

 Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. I: Da- niels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

 Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psy- kologisk Tidsskrift

 Hertz, S. (2008): Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Køben- havn: Akademisk forlag. p. 31-56, p. 107-129.

(16)

16

 Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

 Steinhausen, H-C. (2011): Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København

 Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Forberedelse til undervisningen:

Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af den. I tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnoterede ord og ven- dinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfixer og modalverber.

(17)

Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning af social- og specialpædagogikken

Underviser: Bjørn Hamre

Mål:

Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og nor- malitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis.

Temaer/indhold:

I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kriminelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk-strukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og pædagogiske sammen- hænge, hvor man har med mennesker at gøre. Tesen er, at Foucaults historiske studier af den hu- manvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliserings- magter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse.

 Foucault, M. (2003): Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2:

Den store indespærring

 Foucault, M. (2002): Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

 Foucault, M.(2005): Befolkning, sikkerhed og territorium. København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

 Hamre, B. (2015): Goffmans totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press).

Supplerende:

 Hamre, B. (2010): Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Da- nish. Asylum, Phaenex.

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452

 Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationali- teter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.

(18)

Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideologiske tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.

Indhold:

Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at dominere de centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer formuleres som centrale og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages inklusion at bidrage til løsningen og hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i samfundet?

Litteratur:

 Lov om dagtilbud kap. 1 og 2 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

 Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631

 Den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag

Forberedelse:

De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsforståelser og strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæftigelsesområdet. Mate- rialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et oplæg på 5 minutter om materia- lets centrale indhold.

(19)

Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår og praksi- soptikker

Fællesforelæsning med socialpædagogik

Mål:

Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle grundproblematikker i social- og specialpædagogisk faglighed, herunder nye målgrupper og refleksion over professionsforståelse og praksis.

Temaer/indhold:

Forelæsningen bygges op omkring to temaer:

(1) Social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal unge og voksne med psykosociale vanskeligheder.

(2) Social- og specialpædagogiske udfordringer omkring samspillet mellem det professionelle og det personlige, etiske dilemmaer, kommunikation og forståelse, livskvalitet, mm.

De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest unge- og voksenområdet.

 Nygren, Pär (2004): ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).

 Villadsen, Kaspar (2013): Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (17 sider)

 Schmidt, L-H. (1996): Etik og socialpædagogik. I: Bryderup, I. B. & Langager. S. (red.) (1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Soci- alpædagogisk Højskole. (9 sider).

 Langager, S. (2013): Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider)

Med afsæt i artiklerne overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk arbejde som vel- færdsprofession.

(20)

20 Dato og klokkeslæt: 28. oktober 2015, kl. 13.30-16.00

Titel: Hvordan kan man med et crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliseringsmagt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt?

Underviser: Tine Fristrup

Mål:

De studerende præsenteres for en undersøgelse af, hvordan en ’queer(y)ing’ / ’cripping’ af kategori- en ’handicap’ kan fattes som en mod-normaliseringsmagt i forhold til det at blive ældre med et handicap, når forestillinger om ’aktiv aldring’ gør sig gældende som tidens (aldrings)politiske for- dring.

Temaer/indhold:

Undervisningen bygger på litteratur om ’queer(y)ing og cripping’ samt den seneste internationale forskning om det at blive ældre med et handicap (ageing with a disability) med henblik på at give den studerende mulighed for at udfordre eksisterende forestillinger om det at blive ældre med et handicap. Ældre udviklingshæmmedes modmagtspotentiale diskuteres som muligheden for at de- stabilisere det gouvernementale samfunds forestillinger om ’det aktive medborgerskab’ i alminde- lighed og i diskursen om ’aktiv aldring’ i særdeleshed.

 Mandag Morgen (2012): Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

 Skov, A., K. Wehner, E. Bisgaard & k. Gertsen (2010): Ældre udviklingshæmmede – vidensind- samling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-udviklingshaemmede

 Goodley, D. & K. Runswick-Cole (2015): Big Society? Disabled people

with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.

 Kåhlin, I., A. Kjellberg, C. Nord & J.-E. Hagberg (2015): Lived experiences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.

 Monahan, D. J. & D. A.Wolf ( 2014): The continuum of disability over the lifespan: The con- vergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol.

7, pp. 1-3.

 Freedman, V. A. (2014): Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Supplerende litteratur

 Löfgren-Mårtenson, L. (2013): ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

 Goodley, D. (2013): Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

(21)

21

stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

 Wolbring, G. (2008): The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for Inter- national Development 1011-6370/08.

 Tremain, S. (2005): Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Mi- chigan Press.

 Goodley, D. (2014): Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

 McRuer, R. (2006): Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New York University Press.

 McRuer, R. (2012): Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.

(22)

22 Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00.-12.30.

Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik Underviser: Birgit Kirkebæk

Mål:

Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning omkring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.

Temaer/indhold:

Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overvejelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete handlinger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.

Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.

 Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. København: Reitzels Forlag, s. 16-45.

 Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. København: For- laget DR, s. 9 -36.

 Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Bergen: Efrem Forlag, s. 101-136.

 Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. København: Tiderne skifter, s. 185-221.

 Kirkebæk, B.(2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og

 dilemmaer. København: Akademisk Forlag, kap. 7 og 8.

Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.

(23)

Titel: Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse Underviser: Anna Kathrine Frørup

Formål:

Målet med undervisningen er at formidle viden om skolegang og uddannelse omkring anbragte og/eller udsatte børn og unge, herunder at diskutere de tilgange og forståelser om skolegang og uddannelse, der afspejler sig i forskningen, blandt de professionelle såvel som inden for herskende samfundsdiskurser.

Indhold:

Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser. Lige så vel viser det sig at en bekymrende stor del af unge europæere ikke får uddannelse eller job. Hvad siger forskningen omkring anbragte og/eller udsatte og skolegang? Hvilke elementer kan betragtes som afgørende for udsatte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb? Og hvordan stemmer disse tiltag overens med den nye skolereform eller andre politiske tiltag?

 Andersen, D. (2008): Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines +Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

 Bryderup, I. M. & G. Andsager (2006): Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

 Bryderup, I. M. & M. Q. Trentel Q. (2011): Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

 European Policy Brief (2014): Examining National Level Youth Policies From A Capability Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:

http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf Forberedelse til undervisningen:

Hvilke elementer betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannel- sesforløb og hvilke tendenser viser sig i den sammenhæng omkring målgruppe, metoder, etc.? Hvil- ke elementer betragtes som afgørende inden for Jeres egen praksis? Hvad er jeres egne professionelle oplevelser med udsatte børn og skolegang?

(24)

24 Dato og klokkeslæt: 19/11 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.

Titel: Læringsteori og videnskabsteori.

Underviser: Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Uni- versitet

Sted: Festsalen

Formål:

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Mål:

Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

 væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser

 forhold der har indflydelse på voksnes læring

 at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere,

 med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og

 læreprocesser.

 Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.

Indhold:

Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.

 D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism. In: Educa- tional Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12

Læsning af artikel.

(25)

25 Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30.-16.00.

Titel: Institutionelle logikker og institutionelle identiteter – ledelse/organisation Underviser: Kasper Kofod

Mål:

Det analyseres, hvilke krav og forventninger der stilles til organisering og ledelse af de pædagogi- ske institutioner.

Indhold:

De pædagogiske institutioner danner i mange tilfælde rammen om hele liv, og det gælder derfor om at skabe så gode rammer som muligt, for at beboerne kan leve så anstændige liv som muligt – om- stændighederne taget i betragtning. Disse organisationer er en del af den offentlige sektor, og det stiller særlige krav til deres ledelse og organisering.

Der er særlige logikker på spil i disse organisationer, fordi de både fungerer i en politisk sammen- hæng med den fokus på dem, det indebærer, og de skal fungere på markedslignende vilkår. Samti- dig er det institutioner, som er befolket med professionelle. Disse forhold er med til at stille særlige krav til organisering og ledelse af disse institutioner.

 Kofod, K. K. (2005): Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Socialpædagogik (16), side 36-46. 8

Sekundær litteratur:

 Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995): En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I:

F. Bevort, P. E. Jensen & Prahl (red.). Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. Kø- benhavn: Handelshøjskolens Forlag.

 Kofod, K. K. (2007): Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring.

København: Børsen.

 Kofod, K. K. & Jensen, N. R. (2009): Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. København: Danmarks Pædagogiske Universitets- skole, Aarhus Universitet. (Ligger som e-bog på Forskningsprogrammet for Special- og Social- pædagogik og kan downloades).

 Pedersen, J. S. (red.) (2007): Ledelse i en reformtid i velfærdsstatens maskinrum: 8 forsknings- baserede bidrag om institutionsledelse. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag.

En oversigt over forelæsningens hovedpointer kan læses i Kofod (2005). For en uddybelse af tema- erne i forelæsningen kan man med fordel supplere med Kofod (2007), især kap 2, 3, 9 og 12. hertil kan man supplere med Pedersen (2007), kap. 8. For en uddybning af særlige temaer kan man ind- drage Bevort og Sundstrøm (1995) samt Kofod og Jensen (2009).

(26)

26

Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 10.00-12.30 Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor

Underviser: Anna Katrine Frørup

Mål:

Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og det socialpædagogiske område.

Temaer/indhold:

Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at rationalisere og effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og døgninstitutionsområdet.

Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor har betydet for både det specialpæ- dagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?

De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder begreber og indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig til moderniserings- processerne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse begreber og indsatser fra og hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgninstitutionerne, daginstitutionerne, m.v.

og hvilke konsekvenser har det for den professionelle praksis?

 Kofod, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

 Moos, L. m.fl. (2006): Evidens i uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitets- forlag. s. 13-15.

Supplerende:

 Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

 Hjort, K. (2002): Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets- forlag.

 Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen:

Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniseringsprojektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.

(27)

Titel: Afslutning, evaluering og opsamling på efterårets temaer Underviser: Søren Langager

Mål:

At samle op på de perspektiver og erfaringer, som forløbet har givet hidtil og diskutere disse i forhold til den kommende eksamensopgave, herunder spørgsmål om problemformulering og analyse.

Temaer/indhold:

Fælles opsamling og evaluering af efterårets forløb og indhold samt diskussion af eksamensopga- ver.

 Schmidt, L.-H. (2013): Socialpædagogikken fremtid – officielle bekymringer. In: Erlandsen, T.

m.fl. (red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. (s. 421-432).

 Evt. andre artikler som udvælges undervejs i forløbet.

Forbered et kort mundtligt oplæg omkring hvad du skriver opgave om med:

- begrundelse for emnet og problemformuleringen - analytiske perspektiver og muligheder

(28)

28 (1) Litteratur knyttet til undervisningen

Session 1

 Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013): Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In:

A. Qvortrup & M. Wiberg (Eds.): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag:

kapitel 5.

 Dewey, J. (1896 [2000]): Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.): Learning by Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Uddannelse.

 Dewey, J. (1917 [1980]): The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.): The Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon-dale and Ed- wardsville: Southern Illinois University Press.

Session 2

 Erlandsen, T. og S. Langager (2013): Socialpædagogik som velfærdsprofession. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 223- 235.

 Gustavsson, A. (2008). Vår tids socialpedagogik. I: Molin, Gustavsson og Hermansson (red.):

Meningsskapende och delaktighet. Göteborg: Daidalos.

 Erlandsen, T. m.fl. (2015): Grundlæggende videnskabelige perspektiver på udsathed blandt børn og unge. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 21-34.

 Langager, S. og W. Vonsild (red.)(2007); Socialpædagogikkens genkomst – Tema. In: Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3/07 (tema med syv korte artikler).

Session 3

 Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læ- ring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001

 Langager, S. (2008): Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

 Langager, S. (2013): Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag.

 Langager, S. (2015): En svag karakter - udsathedsproblematikken i skolen. In: Erlandsen, T.

m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 259-271.

Session 4

 Esmark, K. (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. In: Prieur. A. & C. Sestoft, red., Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.

 Hansen, C. S. (2008). Til historien om socialt arbejde med børn og unge. Praktiske Grunde – Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.

(29)

29

 Hansen, J. H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København: Hans Reitzels For- lag (s. 127- 148)

 Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).

Session 6

 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001(OBS: Artiklen er kopieret ind i Session 3)

 Jensen, N.R. (2006): Grundbog i socialpædagogik. Viborg: Forlaget PUC, kapitel 4, siderne 193-254.

 Jensen, N.R. (2007): Vidensamfund og socialpædagogik, In: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.

19/2007

Session 7

 Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

København: Akademisk Forlag.

 Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side 13-29.

 Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Side 9-27.

Session 8

 Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008): Introduction. I: Bryderup, I. M. (ed.), Evidence Based and Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag

 Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). I: P. Sommerfeld, P. (ed), Evidence-Based Social Work – Towards a New Professionalism?

Session 9

 Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

 Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

 Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læ- ringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-150).

 Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32- 57).

Session 10

 Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Kø- benhavn: Dansk psykologisk forlag. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

 Kirkebæk, B. (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og di- lemmaer. København: Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54

(30)

30

 Phillips, L. & Schrøder, K. (2005): Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, M. (red): Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

p. 275 – 302

 Szulevicz, T. (2013): Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.

Session 11

 Foucault, M. (2003): Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2:

Den store indespærring

 Foucault, M. (2002): Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

 Foucault, M.(2005): Befolkning, sikkerhed og territorium. København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

 Hamre, B. (2015): Goffmans totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press).

Session 12

 Lov om dagtilbud kap. 1 og 2 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

 Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631

 Den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag Session 13

 Nygren, Pär (2004): ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).

 Villadsen, Kaspar (2013): Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (17 sider)

 Schmidt, L-H. (1996): Etik og socialpædagogik. I: Bryderup, I. B. & Langager. S. (red.) (1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Soci- alpædagogisk Højskole. (9 sider).

 Langager, S. (2013): Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider)

Session 14

 Mandag Morgen (2012): Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

 Skov, A., K. Wehner, E. Bisgaard & k. Gertsen (2010): Ældre udviklingshæmmede – vidensind- samling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-udviklingshaemmede

 Goodley, D. & K. Runswick-Cole (2015): Big Society? Disabled people

with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.

 Kåhlin, I., A. Kjellberg, C. Nord & J.-E. Hagberg (2015): Lived experiences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.

(31)

31

 Monahan, D. J. & D. A.Wolf ( 2014): The continuum of disability over the lifespan: The con- vergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol.

7, pp. 1-3.

 Freedman, V. A. (2014): Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Session 15

 Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. København: Reitzels Forlag, s. 16-45.

 Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. København: For- laget DR, s. 9 -36.

 Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Bergen: Efrem Forlag, s. 101-136.

 Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. København: Tiderne skifter, s. 185-221.

 Kirkebæk, B.(2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og

 dilemmaer. København: Akademisk Forlag, kap. 7 og 8.

Session 16

 Andersen, D. (2008): Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines +Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

 Bryderup, I. M. & G. Andsager (2006): Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

 Bryderup, I. M. & M. Q. Trentel Q. (2011): Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

 European Policy Brief (2014): Examining National Level Youth Policies From A Capability Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:

http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf Session 17

 D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism. In: Educa- tional Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12

Session 18

 Kofod, K. K. (2005): Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Socialpædagogik (16), side 36-46. 8

Session 19

 Kofod, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

 Moos, L. m.fl. (2006): Evidens i uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitets- forlag. s. 13-15.

Session 20

 Schmidt, L.-H. (2013): Socialpædagogikken fremtid – officielle bekymringer. In: Erlandsen, T.

m.fl. (red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 421-432.

(32)

32 (2) Supplerende litteraturforslag

Grundbøger:

 Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reit- zels Forlag.

 Bonfils, I. S. m.fl. (red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, Kø- benhavn: Akademisk Forlag.

 Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2015) Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.

Supplerende forslag til de enkelte undervisningsgange:

Session 1

 Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.):

The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car-bondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

 Hildebrand, D. (2008): Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.

Session 4

Bourdieu, P. (2000): Pascalian Meditations. Polity Press.

Session 7

 Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handling og viden. I:

Petersen, K. A. (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund.

 Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Side 102- 123.

 Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske. I: Lauritsen, C. B. & A.Berg- Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i mo- derne fransk tænkning. København: Forlaget politisk revy. Side 29-50.

Session 9

 Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM

 Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag

 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).

Session 10

 Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. I: Dan- iels, H. & Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

 Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psy- kologisk Tidsskrift

 Hertz, S. (2008): Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Køben- havn: Akademisk forlag. p. 31-56, p. 107-129.

(33)

33

 Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

 Steinhausen, H-C. (2011): Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København

 Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Session 11

 Hamre, B. (2010): Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish. Asylum, Phaenex.

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452

 Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationali- teter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Session 14

 Löfgren-Mårtenson, L. (2013): ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

 Goodley, D. (2013): Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

Loja, E., M. E. Costa, B. Hughes & I. Menezes (2013): Disability, embodiment and ableism:

stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

 Wolbring, G. (2008): The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for Inter- national Development 1011-6370/08.

 Tremain, S. (2005): Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Mi- chigan Press.

 Goodley, D. (2014): Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

 McRuer, R. (2006): Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New York University Press.

 McRuer, R. (2012): Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.

Session 18

 Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995): En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I:

F. Bevort, P. E. Jensen & Prahl (red.). Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. Kø- benhavn: Handelshøjskolens Forlag.

 Kofod, K. K. (2007): Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring.

København: Børsen.

 Kofod, K. K. & Jensen, N. R. (2009): Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. København: Danmarks Pædagogiske Universitets- skole, Aarhus Universitet. (Ligger som e-bog på Forskningsprogrammet for Special- og Social- pædagogik og kan downloades).

 Pedersen, J. S. (red.) (2007): Ledelse i en reformtid i velfærdsstatens maskinrum: 8 forsknings- baserede bidrag om institutionsledelse. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag.

Session 19

(34)

34

 Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

 Hjort, K. (2002): Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets- forlag.

 Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag