Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver (15 ETCS)

(1)

1 København, efteråret 2015

Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiver

(15 ETCS)

Master i specialpædagogik Modul 1

Modulansvarlig:

Adjunkt Bjørn Hamre (hamre@dpu.dk)

Undervisere:

Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk ) Ekstern lektor, Tine Basse Fisker (tich@dpu.dk) Professor Susan Tetler (tetler@dpu.dk )

Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk )

Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk (birgitkir@gmail.com) Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

Lektor Bjørg Kjær (bjorg@edu.au.dk)

Vejledere:

Adjunkt Bjørn Hamre Lektor Søren Langager Lektor Tine Fristrup

(2)

2 Formål:

Modulet giver indblik i en samfunds- og videnskabsteoretisk tilgang til forståelsen af specialpædagogiske problemstillinger i såvel teori som praksis. Der arbejdes ud fra historiske perspektiver, samtidsanalyser samt nationale og internationale politiske og ideologiske tendenser og deres betydning for skiftende problemforståelser og strategier, centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt.

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk, analytisk og empirisk funderet grundlag:

- demonstrere overblik over og indsigt i samfundsvidenskabelige og specialpædagogiske teorier om inklusions- og eksklusionsprocesser generelt og i pædagogiske miljøer

specifikt.

Færdigheder:

- analysere specialpædagogiske praksisser, strategier og forandringsprocesser i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, såvel nationalt som internationalt.

- analysere og reflektere tendenser og forandringer inden for det specialpædagogiske fagområde, herunder i bevægelsen fra integration til inklusion.

- analysere og reflektere herskende ideologier og politikker og deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt.

Kompetencer:

- gøre egen praksis til genstand for analyse og kritisk refleksion gennem anvendelse af de i modulet anvendte teorier, perspektiver og begreber.

- anvende teorier og forskning inden for det specialpædagogiske felt til at identificere problemer i praksis samt pege på relevante løsningsstrategier.

Indhold:

Videnskabsteoretiske positioner og teoretiske forståelser af relevans for analyse af - og refleksion over - specialpædagogisk praksis i forhold til følgende tematikker:

- Samfund, historie og politik.

- Inklusion og eksklusion.

- Filosofi og videnskabsteori.

- Menneskesyn, handicapbegreb og etik.

Undervisningsform:

Lærings- og undervisningsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppesessioner, vejledning, brug af elektronisk platform, selvstudium.

Eksamen Individuel:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

(3)

3

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Gruppe:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 20 normalsider ved en gruppe på to studerende;

25 normalsider ved en gruppe på tre studerende efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.

- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Vejledning sker efter aftale med underviser.

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen i specialpædagogik

Studieordningen kan findes på studieportalen her:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/

Praktiske informationer:

Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.

Grundbog (udleveres ikke):

Bonfils, I. S. m.fl. (Red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag.

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit- ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London.

Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines +Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

(4)

4

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM

Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:

http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.

Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring

Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.

Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor- ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish Asylum, Phaenex.

Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

Akademisk Forlag. Kbh.

(5)

5

Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press!).

Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2014).The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.

Hansen, J.H. (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tidsskrift no.

4.

Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels For- lag (s. 127- 148).

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en bryd- ningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn.

Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.

Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived expe- riences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and So- ciety, 35, pp. 602-628.

Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1.

Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.

Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folke skolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.

Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite- ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.

Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821).

Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædago- gik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

(6)

6

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag- nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider)

Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131- 150).

Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i vel- færdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi- tetsforlag. s. 13-15.

Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).

Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).

Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik- Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)

Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif- ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do- mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32-57).

Rose, Nikolas (1995). Psykologens blick. I: Hultqvist, K. and Peterson, K. (red.), I: Foucault –namnet på en modern vetenskaplig och filosofisk problematik. Stockholm: HLS Förlag.

(7)

7

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour- nal of Inclusive Education, No. 3

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001.

Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Følel- seseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider).

Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæm- mede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre- udviklingshaemmede

Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6, Abingdon, UK: Routledge.

Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider).

Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.

Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.

I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclu- sion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132).

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice- ring).

Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtræn- gende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (17 sider)

Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende:

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.

IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession.

Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels For- lag

(8)

8

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider- ne, Bind 36.

Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.

Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.

Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability, embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York:

New York University Press.

McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F On- line: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.

Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring.Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København.

Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)

(9)

9

Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:

Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The Univer- sity of Michigan Press.

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.

Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.

Dato Emne Underviser

1. seminar

Torsdag 3. september, 10-16 Dewey og pragmatismen Bente Elkjær Introduktion -

Specialundervisningen og skolepsykologiens historie

Bjørn Hamre

Fredag 4. september, 10-16 Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv

Søren Langager

Akademisk profession: om at rejse teoretisk informerede problemstillinger

Tine Basse Fisker

2. seminar

Tirsdag 29. september, 10-16 Special- og socialpædago- gikkens samfundsmæssige forankring

Janne Hedegaard Hansen

Specialpædagogik og de forskellige handicapforstå- elser

Bjørn Hamre

Onsdag 30. september, 10-16 Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer

Bjørn Hamre

Individ og fællesskab – om

inklusion og eksklusion Janne Hedegaard Hansen

Torsdag 1. oktober, 10-16 Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og specialpæda-

Søren Langager

(10)

10 gogiske perspektiver Diagnoser og specialpæda- gogik i et samfundsmæssigt perspektiv

Tine Basse Fisker

3. seminar

Tirsdag 27. oktober, 10-16 Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Mi- chel Foucault til belysning af social- og specialpæda- gogikken

Bjørn Hamre

Inklusion og eksklusion

som politisk projekt Janne Hedegaard Hansen Onsdag 28. oktober, 10-16 Udsatte børn og unges skole-

gang og uddannelse

Anna Katrine Frørup Hvordan kan man med et

crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliseringsmagt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt?

Tine Fristrup

Torsdag 29. oktober, 10-16 Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og spe- cialpædagogik

Birgit Kirkebæk

Social- og specialpædagogi- ske udfordringer – sociale patologier, professionsvil- kår og praksisoptikker

Søren Langager

4. seminar

Torsdag 19. november, 10-16 Videnskabsteori Hans Siggaard Jensen Specialpædagogik i et in-

kluderende perspektiv Susan Tetler Fredag 20. november, 10-16 Styringsstrategier i den offent-

lige sektor

Anna Katrine Frørup Diagnosticering – læringens

skyggeside Bjørn Hamre

(11)

11

Undervisningsprogram:

Modul 1

Efterår 2015

Uge 36 Session 1

Fællesforelæsning torsdag den 3. september.

Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 foredrag

Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen Titel: Fælles foredrag: Dewey og Pragmatismen

Underviser(e): Bente Elkjær, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Uni- versitet

Sted: Festsalen

Mål:

At de studerende introduceres til pragmatismen med udgangspunkt i centrale begreber i John De- weys læringsteori. At de studerende opnår forudsætninger for at diskutere forskelle mellem en pragmatisk position og andre læringsteoretiske positioner.

Indhold:

Der vil blive introduceret til John Deweys pragmatiske læringsteori. Grundlæggende begreber som vane, erfaring, situation, refleksion og handling vil være centrale i redegørelsen for, hvordan læring og læreprocesser kan forstås ud fra et situationelt og handlingsorienteret perspektiv. Det vil blive tematiseret, hvordan Deweys læringsteori er et udgangspunkt for at forstå læring som socialt og non-dualistisk samt ’materielt’ forankret i natur og kultur i den bredeste betydning.

Anvendt litteratur:

Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013). Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In A.

Qvortrup & M. Wiberg (Eds.), Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag: kapitel 5.

Dewey, J. (1896 [2000]). Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.), Learning by Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Ud- dannelse.

Dewey, J. (1917 [1980]). The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.), The Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon- dale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

Supplerende litteratur:

Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.), The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car- bondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.

Hildebrand, D. (2008). Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.

(12)

12

Session 2

Dato og klokkeslæt: 3/9 2015 kl. 13.30-16.00.

Titel: Specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i Danmark Underviser(e ): Bjørn Hamre

Mål:

Formålet er at give de studerende indsigt i specialpædagogikkens og

skolepsykologiens opståens i Danmark, og hvordan disse begge var påvirket af tendenser i tiden. På baggrunden af dette introduceres nutidige problemstillinger omkring inklusion og eksklusion.

Temaer/indhold:

Forelæsningen vil præsentere specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i en samfundsmæssig kontekst. Det demonstreres, hvordan de nye discipliner samtidig sætter rammerne for nye normalitets- og problemforståelser skabes i skolen. Den historiske analyse sætter rammerne for et nutidigt komparativt blik på skolen inklusion- og eksklusionsprocesser.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hamre, B. & Ydesen, C. (2014).The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.

Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en bryd- ningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn.

Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folkeskolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.

Supplerende:

Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemfor- ståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.

Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tider- ne, Bind 36.

Forberedelse til undervisningen:

Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har ændret sig gennem tiden i skolen og i specialpædagogikken.

Session 3

Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.

Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv Underviser: Søren Langager

(13)

13 Fællesforelæsning med socialpædagogik

Mål:

At formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpæda- gogiske mål og indsatsformer.

Temaer/indhold:

De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udred- ningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen og socialpolitisk forvaltning.

Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de udsatte børn, unge og voksne.

Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).

Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).

Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1, 2001

Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diag- nosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)

Langager, S. (2013). Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Supplerende:

Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Session 4

Titel: Akademisk profession: om at rejse teoretisk informerede problemstillinger Underviser(e): Tine Basse Fisker

Mål:

(14)

14

At bidrage til den studerendes akademiske dannelse, ved at introducere til akademisk formalia og give redskaber til at reflektere over hvordan man kan udarbejde teoretisk informerede problemstillinger.

Temaer/indhold:

Her skal introduceres til opgave genren, opgave typer, formalia i universitetsopgaver (henvisninger, citater, litteraturliste, stavning og tegnsætning m.m.) og særligt skal fore- læsningen handle om det at udfærdige teoretisk informerede problemformuleringer.

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)

Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrif- ter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)

Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider)

http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7116 (om referencestandarder) http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7119 (hjælp til opgaveskrivning) Forberedelse til undervisningen:

Fremskaf evt. litteraturen, men læs ikke litteraturen. Den skal betragtes som opslagsværk, man benytter ved behov. Forfølg linkene til bibliotekets hjemmeside, og orientér jer i hvor man kan indhente hjælp til opgaveskrivningen.

Uge 40

Session 5

Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 10.00-12.30

Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Fællesforelæsning med socialpædagogik

Mål:

Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for social- og specialpædagogiske tiltag.

(15)

15 Temaer/indhold:

Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et samfund, der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i stand til at sørge for sig selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således specifikke betingelser for social- specialpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige problem- og løsningsforståelser i det social- og specialpædagogiske arbejde. Social- og specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen med andre pædagogiske og sociale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og individtyper.

Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels For- lag (s. 127- 148)

Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316) Forberedelse til undervisningen:

Læse opgivet litteratur.

De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde den eksisterende sociale orden i deres praksis.

Session 6

Titel: Specialpædagogik og de forskellige handicapforståelser Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

At give de studerende opnår indsigt i specialpædagogik som et forskningsfelt, der er relateret til forskellige menneskesyn og handicapforståelser. At de studerende opnår kendskab til skellet mellem specialpædagogik forstået som virksomhed og specialpædagogik forstået som forskningsfelt. At de studerende opnår færdigheder i at analysere specialpæ- dagogiske problemstillinger gennem hhv. det kompensatoriske perspektiv, det kritiske perspektiv og dilemmaperspektivet.

Temaer/indhold:

Forelæsningen introducerer grundlæggende problemstillinger i specialpædagogikken og handicapforskningen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. De forskellige positioner i handicapforskningen præsenteres og deres betydning for inklusion- og eksklusionsprocesser i specialpædagogikken analyseres. Feltet ’disability studies’ introduceres og de forskellige brydningsflader mellem ’the social model’ og ’the medical model’ diskuteres.

(16)

16 Litteratur knyttet til undervisningen:

Kirkebæk, B. (2013). Det historisk flyttelige handicapbegreb I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Bjelke, B.R. (2013). Wild thing: Handicap som krydsfelt I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handi- capforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: Brit- ish Journal of Sociology of Education. Routledge, London.

Supplerende:

Kurth, M. (2013). Handicaphybrid – mellem den medicinske og den sociale model I: Bon- fils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk For- lag.

Kallehauge, H. (2013). Handicapkonventionen af 6. december 2006 I: Bonfils, I. S. m.fl.

(red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.

Session 7

Dato: 30/9 2015 10.00-12.30

Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer Underviser(e): Bjørn Hamre

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædago- gik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst

Temaer/indhold:

Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme.

Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.

Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.

(17)

17 Akademisk Forlag. Kbh.

Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.

Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.

Supplerende:

Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handlen og viden, in Karin Anna Petersen (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Frydenlund. Kbh.

Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Side 102-123.

Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske, in Carsten Bagge Lauritsen &

Anders Berg-Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. Forlaget politisk revy. Kbh. Side 29-50.

Session 8

Dato: 30/9 2015 13.30.-16.00.

Titel: Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet er at præsentere og reflektere begrebsparret inklusion og eksklusion.

Temaer/indhold:

Der kan være mange forskellige måder at praktisere special- og socialpædagogik på, men uanset hvilken måde pædagogikken praktiseres på, vil den bevirke specifikke inklusions- og eksklusionsprocesser. Således vil nogle former for adfærd og visse typer af individer enten inkluderes eller ekskluderes i et givent pædagogisk fællesskab. Oplægget vil komme med nogle teoretiske bud på, hvordan disse mekanismer sætter sig igennem, og hvilke kategoriseringer og subjektiveringer, de fører med sig.

Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclu- sion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132)

Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 4.

(18)

18

Hansen, Janne Hedegaard (2011): Konstruktionen af diagnoser – en stædig rad eller infan- til autist, i Bryderup, I. (red) (2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik (s. 78-105)

De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvordan de i praksis ser processer, der bidrager til inklusion og eksklusion af børn og brugere.

Session 9

Dato: 1/10 2014 Kl. 10.00. – 12.30.

Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og soci- al- og specialpædagogiske perspektiver

Underviser: Søren Langager

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’) med bl.a. øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningstekno- logierne. Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013). Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.

Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes via BlackBoard i starten af oktober to

’selvtest’ relateret til ADHD og depression, som de studerende bedes vurdere og evt. prø- ve at udfylde

Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpæda- gogik nr. 1 2012 (side 40-52).

Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædago- gik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).

(19)

19

Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131- 150).

Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende do- mæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 32-57).

Supplerende:

Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige artikler).

Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (øvrige artikler)

Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnostice- ring).

Session 10

Dato: 1/10 2014 Kl. 13.30. – 16.00.

Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv Underviser(e): Tine Basse Fisker

Mål:

At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de studerende et eksempel og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig univer- sitetsopgave.

Temaer/indhold:

Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en uni- versitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold kan flettes sammen.

Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskur- ser og forståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at diskutere samfundsmæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring.

Vi ser en stigende tendens til diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal diskuteres hvorfor vi ser denne stigning, hvordan man kan reflektere over de tal og opgø- relser der viser os denne stigning.

Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk me- tode; en Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en skiften mellem oplæg og analyseøvelser.

Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.

Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.

(20)

20

Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & Mik- Meyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, KBH. p. 275 – 302

Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift,50 (01), p. 39-50.

Supplerende

Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.

IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.

Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.

Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.

Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.

ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3) Forberedelse til undervisningen:

Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af den. I tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnote- rede ord og vendinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfi- xer og modalverber.

Uge 44 Session 11

Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Fou- cault til belysning af social- og specialpædagogikken

Underviser(e): Bjørn Hamre

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealo- giske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning

(21)

21

og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikker- hed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt ana- lytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis.

Temaer/indhold:

I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kri- minelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk- strukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Te- sen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse.

Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den store indespærring

Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.

Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.

1.forelæsning.

Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in press!).

Supplerende:

Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish Asylum, Phaenex.

http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452

Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationalite- ter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.

Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

Session 12

Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål

(22)

22

Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideologiske tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.

Indhold

Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at dominere de centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer formuleres som centrale og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages inklusion at bidrage til løsningen og hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i samfundet?

Litteratur

Lov om dagtilbud kap. 1 og 2

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202

Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631 Orienter jer i den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole

http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag

Forberedelse

De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsfor- ståelser og strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæf- tigelsesområdet. Materialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et oplæg på 5 minutter om materialets centrale indhold.

Session 13

Dato og klokkeslæt: 28/10 2015 kl. 10.00-12.30 Titel: Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse Underviser: Anna Kathrine Frørup

Fællesforelæsning med socialpædagogik

Formål:

Målet med undervisningen er at formidle viden om skolegang og uddannelse omkring anbragte og/eller udsatte børn og unge, herunder at diskutere de tilgange og forståelser om skolegang og uddannelse, der afspejler sig i forskningen, blandt de professionelle såvel som inden for herskende samfundsdiskurser.

Indhold:

Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser. Lige så vel viser det sig at en bekymrende stor del af unge europæere ikke får uddannelse eller job. Hvad siger forskningen omkring anbragte og/eller udsatte og skolegang? Hvilke elementer kan betragtes som afgørende for

(23)

23

udsatte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb? Og hvordan stemmer disse tiltag overens med den nye skolereform eller andre politiske tiltag?

Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines +Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008

Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim. Kapitel 1.

European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability Per- spective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:

http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf Forberedelse:

Hvilke elementer betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannel- sesforløb og hvilke tendenser viser sig i den sammenhæng omkring målgruppe, metoder, etc.? Hvil- ke elementer betragtes som afgørende inden for Jeres egen praksis? Hvad er jeres egne professionelle oplevelser med udsatte børn og skolegang?

Session 14

Dato og klokkeslæt: 28. oktober 2015, kl. 13.30-16.00

Titel: Hvordan kan man med et crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliserings- magt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt?

Underviser: Tine Fristrup

Mål:

De studerende præsenteres for en undersøgelse af, hvordan en ’queer(y)ing’ / ’cripping’

af kategorien ’handicap’ kan fattes som en mod-normaliseringsmagt i forhold til det at blive ældre med et handicap, når forestillinger om ’aktiv aldring’ gør sig gældende som tidens (aldrings)politiske fordring.

Temaer/indhold:

Undervisningen bygger på litteratur om ’queer(y)ing og cripping’ samt den seneste internationale forskning om det at blive ældre med et handicap (ageing with a disability) med henblik på at give den studerende mulighed for at udfordre eksisterende forestillinger om det at blive ældre med et handicap. Ældre udviklingshæmmedes modmagtspotentiale diskuteres som muligheden for at destabilisere det gouvernementale samfunds forestillinger om ’det aktive medborgerskab’ i almindelighed og i diskursen om ’aktiv aldring’ i særdeleshed.

(24)

24 Litteratur knyttet til undervisningen:

Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i vel- færdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger

Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæm- mede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:

http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre- udviklingshaemmede

Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.

Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived expe- riences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and So- ciety, 35, pp. 602-628.

Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.

Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.

Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.

Sekundær litteratur knyttet til undervisningen

Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.

Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &

Society, 28:5, pp. 631-644.

Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability, embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.

Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.

Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The Univer- sity of Michigan Press.

Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.

McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York:

New York University Press.

(25)

25

McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F On- line: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.

Session 15

Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00.-12.30.

Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik Underviser(e): Birgit Kirkebæk

Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning omkring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.

Temaer/indhold:

Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overve- jelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete handlinger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.

Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.

Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.

Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget DR, København, s. 9 -36.

Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.

Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.

Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.

Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.

Session 15

Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår og praksisoptikker

Underviser(e): Søren Langager

(26)

26 Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle grundproblematikker i social- og specialpædagogisk faglighed, herunder nye målgrupper og refleksion over pro- fessionsforståelse og praksis.

Temaer/indhold:

Forelæsningen bygges op omkring to temaer:

(1) Social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal unge og voksne med psykosociale vanskeligheder.

(2) Social- og specialpædagogiske udfordringer omkring samspillet mellem det professionelle og det personlige, etiske dilemmaer, kommunikation og forståelse, livskvalitet, mm.

De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest unge- og voksenområdet.

Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).

Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtræn- gende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København:

Hans Reitzels Forlag (17 sider)

Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Fø- lelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpæda- gogisk Højskole. (9 sider).

Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagfor- lag (10 sider)

Supplerende litteratur:

Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring.

Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner.

Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession.

Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

Med afsæt i artiklerne overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk arbejde som velfærdsprofession.

Uge 47 Session 17

Fællesforelæsning: 19/11 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.

(27)

27 Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 foredrag

Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen Titel: Læringsteori og videnskabsteori.

Underviser(e): Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen

Formål:

Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes lære- processer samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.

Mål:

Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:

 væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser

 forhold der har indflydelse på voksnes læring

 at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejde- re,

 med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læ- ring og

 læreprocesser.

 Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.

Indhold:

Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læ- reprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.

D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism.

Læsning af artikel.

(28)

28

Session 18

Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30.-16.00.

Titel: Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv Underviser(e): Susan Tetler

Mål:

Formålet er at give de studerende indsigt i vidensregimer i specialpædagogisk forskning og deres videnskabelige orienteringer med henblik på at perspektivere hvilken (special- pædagogisk) viden, der har størst værdi, hvem der har magten over viden, og hvilke vidensformer, den specialpædagogiske profession ’kalder’ på.

Temaer/indhold:

Forelæsningen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende værdier og antagelser, som forskellige specialpædagogiske perspektiver udspringer af, og de konsekvenser det får for praksis. I den sammenhæng fokuseres på tidens tilsyneladende modsigelse mellem på den ene side de internationale og nationale hensigtserklæringers tilsigelse om, at specialpæda- gogiske indsatser må være karakteriseret af ligeværd, inkludering, deltagelse og medvir- ken i fællesskab med andre, samtidig med at nye markedsorienterede styringsinstrumen- ter (under indflydelse af de internationale kundskabsevalueringer) lægger vægt på, at spe- cialpædagogiske indsatser skal have en målbar effekt, som skal kunne dokumenteres.

Hvordan agere som profession i dette krydspres, er forelæsningens hovedtema.

Tetler, S. (2013): Handicapforståelsens betydning for det specialpædagogiske professions- blik. I: I. Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen og S. Tetler (red.), Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København, Akademisk Forlag.

Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6, Abingdon, UK: Routledge.

Supplerende:

Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Jour- nal of Inclusive Education, No. 3

Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.

Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:

Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.

Forberedelse til undervisningen:

(29)

29

Session 19

Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 10.00-12.30 Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor

Underviser(e): Anna Katrine Frørup Fællesforelæsning med socialpædagogik Mål:

Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og det socialpædagogiske område.

Temaer/indhold:

Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at rationalisere og effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og døgninstitutionsområdet. Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor har betydet for både det specialpædagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?

De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder begreber og indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig til moderniseringsprocesserne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse begreber og indsatser fra og hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgn- institutionerne, daginstitutionerne, m.v. og hvilke konsekvenser har det for den professionelle praksis?

Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet. kap. 3.

Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi tetsforlag. s. 13-15.

Supplerende:

Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens Forlag

Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets forlag.

Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag Forberedelse til undervisningen:

Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniserings- projektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.

(30)

30

Session 20

Titel: Diagnosticering – læringens skyggeside Underviser(e): Bjørn Hamre

Mål:

Oplægget introducerer et kritisk undersøgende blik på læring, diagnosticering og inklusion – og begreberne betydning i almen- og specialpædagogik.

Temaer/indhold:

Forelæsningens tema er forbindelsen mellem de almenpædagogiske forventninger, der stilles i skolen og det høje antal af diagnosticerede elever. Der argumenteres for at udbre- delsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på nogle elevgrupper. Ligeledes argumenteres det for, hvordan følelsesarbejde, anerkendelse, struktur og diagnosticering kan iagttages som teknologier, der har til hensigt at genpositi- onere og inkludere elever i skolen. Dette gøres gennem en analyse at skolepsykologiske journaler fra perioden 2000-2010. Med baggrund i denne analyse argumenteres for, at potentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i almen- og specialpædagogisk praksis.

Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.

Hamre, B. (2013): Diagnosticering – læringens skyggeside, I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).

Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.

Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i jeres specialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af samfundsmæssige rationaler.