Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Modul 1

(1)

København, efterår 2014

Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Modul 1

Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik

11. juni 2014 Modulansvarlig og e-mail-adresse(r):

Dirk Michel-Schertges dimi@dpu.dk Øvrige undervisere og e-mail-adresser:

Søren Nagbøl sona@dpu.dk; Frederik Pio frpi@dpu.dk Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget):

Mandag, kl. 10:00 til 14:00. Lokale.

Torsdags kl: 10:00 til 14:00 som alternative dag for fx workshop eller vejledning.

Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/mangler-din-timeplan/

Mål (jf. gældende studieordning):

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:

• Demonstrere overblik over og indsigt i kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

• Analysere og vurdere centrale forhold i samspillet mellem kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

• Diskutere centrale problemstillinger i relationerne mellem pædagogik, samfund og kultur.

Indhold (jf. gældende studieordning):

Modulet behandler de sociologiske, antropologiske og samfundsmæssige forudsætninger, der danner baggrund for pædagogisk praksis. Modulet behandler endvidere de arbejdsvilkår samt politiske og kulturelle udfordringer, som pædagogisk praksis konfronteres med.

Undervisningssprog:

Dansk og engelsk

Eksamen / prøveformer:

Du kan finde modulets eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets hjemmeside: http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/arts/

studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/

(2)

Bemærk, at der er kommet ny studieordning på dette modul. Der anvendes nu intern censur og gives karakter efter 7-trins skalaen

Prøveformer:

Der foretages intern godkendelse af besvarelse af 2-4 opgaver af forskellig karakter, hver på maksimalt 5 normalsider (12.000 anslag), stillet efter nærmere angivelse i undervisningsplanen og besvaret inden for angivne frister i løbet af studieforløbet af grupper bestående af maksimum 5 studerende. Disse godkendte opgavebesvarelser udgør tilsammen en portefølje, som danner udgangspunkt for udarbejdelsen af en afslutningsopgave som afleveres til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister og gøres tilgængelig i elektronisk form for lærere og øvrige tilmeldte studerende. Afslutningsopgavens maksimale omfang er 8 normalsider (19.200 anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum- omfang øges med 4 normalsider (9.600 anslag) for hver yderligere deltager i gruppen, som maksimalt kan være på 5 studerende. Afslutningsopgaven danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Her skal hver gruppe af forfattere præsentere og diskutere deres afslutningsopgave med vejlederen og eventuelt en gruppe af medstuderende, hvis en sådan brug af spar- ringsgrupper er angivet i undervisningsplanen. Hertil afsættes der tid svarende til 10 minutter plus 10 minutter pr. deltagende studerende inklusive votering. Eksempelvis afsættes der 20 minutter til en individuel studerende og 60 minutter til en gruppe på 5 studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af afslutningsopgaven og den studerendes mundtlige præsta- tion ved eksaminationen. Der anvendes intern censur og bedømmelse finder sted efter 7- trinsskala.

Syge-/omprøve afholdes efter samme regler som den ordinære prøve. Har man fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver udgør de det formelle forudsæt- ningsgrundlag for aflevering af den skriftlige syge-/omprøve-afslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister. Har man ikke fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver skal disse besvarelser i forlængelse af undervis- ningsforløbet afleveres samlet senest 15. december efter anvisning fra underviseren. Godken- delse heraf er en forudsætning for at kunne aflevere den skriftlige syge-/omprøve-

afslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister.

Portfolioforløb

Efter introduktionen er der på de næste tre møder planlægt, at de studerende skal danne grupper (maks. 5 studerende per gruppe). Det betyder at konkrete arbejdsgrupper skal dannes af studerende mht., at kunne udarbejde mundtligt oplæg (referat). Litteratur og/eller videnskabelige materiale skal godkendes og bearbejdes i sammenarbejde med underviser. Man skal aflevere et skriftlig tesepapir og/eller en power-point præsentation senest den samme dag man

(3)

den konkrete undervisning. Godkendelse af den anden portfolio-opgave sker senest to uger efter aflevering. Modulernes afslutningsopgave består i at søge selvstændig videnskabelig litteratur/materiale og diskutere dette skriftligt. De er fulgt op af nye videnskabelige synsvinkler, der forholder sig kritisk til det foregående portfolio. Den skal komplementerer den anden portfolio opgave og således danne grundlag for mundtlige eksamination (maks. 8 sider i alt). Afleverings- frist offentliggøres af studiekontoret. Godkendelse af afslutningsopgave og dermed tilladelse til mundtlig eksamination offentliggøres på Black-board.

Studerende der har forsømt undervisningsgange kan give præsentationsmuligheder kan pålæg- ges i en eller to ad-hoc workshopper at bidrage med selvvalgte præsentationer.

Første portfolio opgave:

Mundtlige oplæg med skriftligt tesepapir (1-2 sider) og/eller en power-point præsentation Aflevering: Det skal være senest den samme dag studerende præsentere. Undtagelser skal væ- re aftalt med underviser for denne session og modulansvarlig.

Godkendelse af den første portfolio-opgave sker direkte efter de studerendes oplæg og diskus- sion i forbindelse med undervisningen.

Anden portfolio opgave:

denne er en udarbejdede version af præsentation i videnskabelige tekstform som følger videnskabelige regler (indholdsfortegnelse, problemformulering, teoretiske (og metodiske) tilgang, analyse, diskussion og konklusion) på maks. 5 sider

Aflevering: er fastlagt til senest 10 dage efter præsentation af første opgave. Undtagelser skal være afstemt med underviser for denne session og modulansvarlig.

Godkendelse af den anden portfolio-opgave sker senest to uger efter aflevering til underviser.

Afslutningsopgave:

her skal baseres på selvstændigt videnskabelig litteratur/materiale og diskuteres i skriftlig form.

Nye videnskabelige synsvinkel skal inddrages kritisk i forhold til anden portfolio opgave. Dvs. at den skal komplementere den anden portfolio opgave og således danne grundlag for den mundtlige eksamination (maks. 8 sider i alt)

Afleveringsfrist bliver offentligt gjort af studiekontoret.

Godkendelse af afslutningsopgave og dermed tilladelse til mundtlig eksamination bekendtgøres på black-board.

Tilrettelæggelsesform:

Almen litteratur med relevans for modulet og særlig litteratur som er nødvendigt for at aflevere de forskellige opgavebesvarelse er angivet bagerst i uv-planen eller vil blive diskuteres med hver studiegruppe.

Nærmere beskrivelse og retningslinjer for portfolio aflevering samt organisering af mulige til- lægsundervisning meddeles på BB.

(4)

Almene Litteratur:

Studieenheden har ikke et obligatorisk pensum, derfor er litteraturlisten vejledende. Listen kan dække for studieenhedens indhold og temaer. Indtil du kan vælge mere efter egen interesse, er den et godt bud på at tage fat på læsningen.

Andersen, Jørgen Goul og Jensen Per H.(red.) (2001). Marginalisering, integration, velfærd. Aal- borg: Aalborg Universitetsforlag, 216 sider

Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne (red.) (2004). Dialog og magt i organisationer. Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag, 262 sider

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.) (2000). Klassisk og moderne samfundsteori - 2. re- viderede udgave. Kbh.: Hans Reitzel, 693 sider

Borch, Christian og Larsen Lars Thorup (red.) (2003): Perspektiv, magt og styring. Luhman og Foucault til diskussion. København, Hans Reitzels Forlag, 297 sider. (Nicholas Rose' artikel er den mest centrale).

Callewaert, Staff (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus-begrebet og praktikteorien hos Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider

Dahler-Larsen, Peter (1989). Den Rituelle Refleksion - om evaluering i organisationer. Odense, Syddansk Universitetsforlag, 179 sider

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Stee (1990). "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem pro- fession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsre-præsentanter. København: Danmarks Lærerforening

(Kapitlerne s. 357 -406 og s. 467 -509 er en grundig indføring i professionsdiskussionen)

Hirst, Paul (1997). Globalisering, demokrati og det civile samfund. Kbh.: Hans Reitzel, 187 sider Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde, Roskilde Universitet- forlag, 149 sider

Højrup, Thomas (1983) Det glemte folk. Institut for europæisk folkelivsforskning, 543 sider.

(En egnsanalyse og den teoretiske og begrebslige udvikling og forståelse af livsformsbegrebet,

(5)

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2007). Staten og den institutionelle pædagogik.

Pædagogisk Sociologi Bind I. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 172 sider Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal(red.) (2007). Modernisering af den offentlige sektor.

Pædagogisk Sociologi Bind II. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 143 sider Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2009). Global Uddannelse – Lokalt Demokrati.

Pædagogisk Sociologi Bind III. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 215 sider Klausen, Kurt Klaudi (2002). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense, Syddansk Uni- versitetsforlag

Pio, Frederik (2012). Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag. Om Ontologi og nihilis- me i uddannelse og undervisning. AU, IUP.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider Weber, Kirsten (red.) (2003). LÆRING PÅ LIVSTID? Roskilde Universitetsforlag Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Du bør være opmærksom på tidsskrifterne:

Dansk Sociologi, Distinktion, Social Kritik og Grus; Danmarks pædagogiske tidsskrift, Unge Pæ- dagoger, Kvan, Vera, Social Pædagogen og Tidsskrift for Arbejdsliv.

Og ikke mindst de mange muligheder, der ligger som links på Blackboard.

(6)

Dato session Undervisningstema Underviser 01.09.

mandag

1 Introduktion til pædagogik, samfund og kultur Dirk Michel- Schertges

04.09.

torsdag

a Akademisk skrivning og den videnskabelige arbejdsproces (i sammenarbejde med akademisk skrivecenter)

Helle Hvass

Dirk Michel- Schertges

08.09.

mandag

b Gruppe (i sammenarbejde med DBP/AU library) Introduktion til AU Lib- rary og til Blackboard og gruppedannelse

Lisbeth Ramsgaard Carlsen

15.09.

mandag

2 Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse Dirk Michel- Schertges 22.09.

mandag

3 Oplysningens dialektik: Uddannelseslogikken, menneskes frihed eller menneskes ødelæggelse

Dirk Michel- Schertges 29.09.

mandag

4 Modernisering af den offentlige sektor Dirk Michel-

Schertges 06.10.

mandag

5 Kritisk Teori, uddannelseslogikken, emancipation og den administrative verden

Dirk Michel- Schertges/

Søren Nagbøl 09.10.

torsdag

6 Civilisationsteori, kropsantropologi - vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Søren Nagbøl

23.10.

torsdag

7 Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne sam-

mandag

8 Mennesket som skaber af sine redskaber og det samarbejde som er for- udsætningen for sammenhængskraften i vores samfund

mandag

9 Kropsantropologie - oplevelsesanalyse – Kulturanalyse Søren Nagbøl

(7)

27.11.

mandag

13 To pædagogiske samtidsdiagnoser -- en systemteoretisk og en fænome- nologisk: om teknisk rationalitet i pædagogik

Frederik Pio

04.12.

mandag

14 Kulturforståelse, pædagogiske samtidsdiagnoser og (anti-) essentialistiske samfundsforståelser og pædagogik

Frederik Pio og Dirk Mi-

chel- Schertges 08.12.

mandag

15 Diskurser, analyse- og styringsteknikker Dirk Michel-

Schertges 11.12.

torsdag

d Akademisk skrivning og den videnskabelige arbejdsproces Formål er at gennemarbejde vanskeligheder i skriveprocessen.

(8)

Session 1

Dato og klokkeslæt: 1.09.2013, kl. 10-14

Titel: Indføring in pædagogik, samfund og kultur, teoretiske tilgange Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Sted:

Læringsmål:

 To get a sense of sociological thinking and scientific working

 To get an idea of a theoretical background related to the conceptions of peda- gogy/education, society and culture

Indhold:

The aim of the session is to understand the concept of community, society and nation (state) in connection with processes of societalization. Thus it is crucial to understand the transition from

“Gemeinschaft” (community) and “society” and its nexus to processes of societalization. The different concepts of socialization and societalization and its relation to pedagogy, educational institutions and work will be discussed.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Israel, Joachim (1974). Sociologisk Grundbog. København: Gyldendalske Boghandel.

Durkheim, Emil (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København. Hans Reitzel.

Forberedelse:

Forsøge at relatere begreber ”fællesskab”, ”samfund” og ”sociale arbejdsdeling” til pædagogi- ske opgaver og overvej hvordan pædagogiske praksis er i denne begge sociale formationer.

Forslag til supplerende litteratur:

Karabel, Jerome/Halsey, A.H. (1977). Power and Ideology in Education. New York: Oxford Uni- versity Press

Münch, Richard (1994). Sociological Theory. From the 1850s to the Present. Chicago: Nelson Hall Publishers.

Weber, Max (1976). Economy and Society. An Outline of Interpretative Sociology, bd. 1, Berke- ley/ Los Angeles/ London: University of California Press.

Weber, Max (1976). Economy and Society. An Outline of Interpretative Sociology, bd. 2, Berke- ley/ Los Angeles/ London: University of California Press.

(9)

Session a

Titel: Akademisk skrivning og den videnskabelige arbejdsproces Undervisere: Helle Hvass og Dirk Michel-Schertges

Sted:

Formål er at få en introduktion i videnskabelige tekniker og arbejdsmetoder

(10)

Session b

Titel: Introduktion til AU Library og til Blackboard

Undervisere: Lisbeth Ramsgaard Carlsen og Dirk Michel-Schertges Sted:

Formål er at få en introduktion i AU Library og se muligheder at finde videnskabelige materia- ler som bøger, artikler, men også at bruge Black Board og fx youtube, etc.

Desuden er det planlægt at danne faglige grupper mht. studerendes præsentationer som gennemføres ved alle (videnskabelige) sessioner.

(11)

Session 2

Titel: Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Sted:

Læringsmål:

- At give de studerende en fundamental forståelse af de filosofiske forudsætninger og sociologi kompleksitet i den kritiske teori

- At den studerende lærer at relatere disse teorier i lyset af dannelse/ ”Bildung” og emancipation.

- At kunne analysere moderne sociale udviklingstendenser ved hjælp af de præsenterede traditioner og teorier.

Indhold:

Kritisk teori er på engang teori og praksis baseret på de teoretiske metodologier der kan føres tilbage til Karl Marx og Sigmund Freud. Derfor vil der i denne session blive rettet fokus mod de essentielle teoretiske forudsætninger som kendetegner Karl Marx’ arbejder. Karl Marx teoretiske grundlæggende antagelser vil blive analyseret og perspektiveret i lyset af dannelse/Bildung og emancipation. Denne koncept vil blive præsenteret og diskuteret på baggrund af den dialek- tiske materialisme og relateret til begreberne udbytning og fremmedgørelse. I forlængelse heraf vil ”Frankfurterskolen” blive introduceret og relateret til Marx tankebygning.

Horkheimer, Max (1937). Traditional and Critical Theory. http://www.sfu.ca/~andrewf/hork.doc (last access: 15.04.2013)

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)

Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. København: Bibliotek Rodos

Marx, Karl (1845). Teser om Feuerbach. In: http://www.marxists.org/dansk/marx/45- feuer.htm(last access: 15.04.2013)

Supplerende litteratur:

Engels, Friedrich (1973/1876). Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske, i: Karl Marx and Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, København, Forlaget Tiden.

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm (last access: 15.04.2013) Giddens, Anthony (1990). Nation State and Violence. Cambridge: Polity Press.

Harvey, David (2010). A companion to Marx’s Capital. London/New York: Verso.

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)

Marcuse, Herbert (1970) Eros og civilisation. København: Gyldendals Uglebøger.

(12)

Marxistisk Internet Archive: se Dansk Afdeling http://www.marxists.org/dansk/index.htm (last access: 15.04.2013)

Forberedelse til undervisningen:

1) Læs “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students.

2) Læs artiklen “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) and think about how Horkheimer’s main assumptions are related to Marx’s Feuerbach thesis’.

3) Mark in “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) the three most important sentences and grade them from one to three in their importance.

(13)

Session 3

Titel: Oplysningens dialektik: Uddannelslogikken, menneskes frihed eller menneskes ødelæg- gelse

Underviser(e): Dirk Michel-Schertges Sted:

Læringsmål:

- At forstå og reflekterer relationen mellem samfundsmæssig modernitetsudvikling og holocaust som gensidig uundgåelig afhængighed.

- At være i stand til at diskuterer og forstå sammenhængen mellem samfundsformationer og muligheden for fascisme i moderne samfund.

- At være i stand til at skelne imellem og diskutere forskelle og ligheder af forbrugerisme i 1960 og 70erne i relation til nuværende samfund.

Indhold:

Den første del af denne session vil begynde med Adorno’s ”imperative” at den primære hensigt med at Auschwitz aldrig vil kunne forekomme igen. Dette budskab bliver sat i forbindelse med Zygmunt Bauman’s ”Modernity and the Holocaust”. Den anden del vil handle om analyser af nuværende samfundsformationer. Endvidere vil Bauman’s refleksioner omkring ”forbrugerisme i det flydende samfund” blive diskuteret i lyset af Marcuse’s forståelse af fænomenet i 1960/70’

samfundsliv.

Adorno, Theodor. W. (1969/1998). Education after Auschwitz, in: Critical Models: Interventions and Catchwords. New York: Columbia University Press.

http://ada.evergreen.edu/~arunc/texts/frankfurt/auschwitz/AdornoEducation.pdf (last access: 12.04.2013)

Horkheimer, Max/Adorno, Theodor W. (1996/1947) Oplysningens Dialektik. Filosofiske frag- menter. København: Gyldendal. (Chapter: ”Culture Industry”

http://www9.georgetown.edu/faculty/irvinem/theory/Adorno-Horkheimer-Culture- Industry.pdf (last access: 14.04.2013)

Bauman, Zygmunt (1989). Modernity and the Holocaust. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press Bauman, Zygmunt (2005). Work, Consumerism and the New Poor. New York: Open University

Press

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology I, in: New Left Review I/46 November- December 1967 http://newleftreview.org/I/46/theodor-adorno-sociology-and-psychology- part-i (last access 10.04.2013)

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology II, in: New Left Review I/47 January- February 1967 http://newleftreview.org/I/47/theodor-adorno-sociology-and-psychology- part-ii (last access 10.04.2013)

(14)

Adorno, Th. W., Frenkel-Brunswik, E., Levinson, D.J., Sanford, R. N. (1950). The Authoritarian Personality. Norton: NY.

Harvey, David (1990). The Condition of Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cultural Change. Cambridge & Oxford: Blackwell.

Marcuse, Herbert (1964) Det éndimensionale menneske. København: Gyldendals Uglebøger.

Bauman, Zygmunt (2007). Consuming Life. Cambridge: Polity Press.

Bauman, Zugmunt () Liquid Times. Living in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press.

1) Read ”Education after Auschwitz” (Adorno1969/1998) and write down the main hypothe- sis of this article

2) Read the chapter “Culture Industry” (Horkheimer /Adorno1996/1947) in: Oplysningens Dialektik (see pdf-file) and mark the three sentences most importance.

3) Read “Work, Consumerism and the New Poor” and write down the most significant simi- larities and changes with respect to Horkheimer/Adorno’s “Culture Industry”

(15)

Session 4

Dato og klokkeslæt: 29.09.2014, kl. 10-14 Titel: Modernisering af den offentlige sektor Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Sted:

Læringsmål:

 To aquire knowledge about the sociological theories connected with the idea of modernization

 To get a theoretical understanding of the changes in the public sector with respect to economy, structure, politics and ideology

 To reflect the notion of use and exchange value and how this concept is the neglected ba- sis for the commodification of (higher) education

Indhold:

The session ”Modernisering af den offentlige sektor” will deal with existence and the use of organizations and institutions and its “hidden curriculum”. The focus will be on instrumental reason, neo-conservative and neo-liberal thinking and its “way” to the modernization of the public sector. The transformation of (public) institutions and organizations and its “outcomes” will be analyzed and discussed using national and international examples, for example in higher education.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Køben- havn, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 33-76

Hjort, Katrin (2005). Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universi- tetsforlag, (særlig s. 7-24)

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Political Economies of the Welfare State, in: Three Worlds of Welfare Capitalism. New Jersey: Princeton University Press, s. 9-34

Adorno, Theodor W./Becker, Helmut (1983). Education for Autonomy, in: Telos 56, s. 103-110 Sünker, Heinz (2006). Democratic education: educating for democracy, in Transnational Curricu-

lum Inquirz 3 (2) http://nitinat.library.ubc.ca/ojs/index.php/tci/article/view/26/47 (last ac- cess 28.06.2011)

Forberedelse:

Think about your experiences at your former workplace and/or public institutions and think about the organization and praxis with respect to democracy. What do you think can be ex- plained by the literature above and what still remains unclear.

Supplerende litteratur:

Karl Marx (1859). Critique of Political Economy. Part I THE COMMODITY;

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1859/critique-pol-economy/ch01.htm

(16)

Karl Marx. Capital. Volume One. Part I: Commodities and Money, Chapter One: Commodities:

The Two Factors of a Commodity: Use-Value and Value;

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1867-c1/ch01.htm

Olssen Mark, 2006, Understanding the mechanisms of neoliberal control: lifelong learning, flexibility and knowledge capitalism, http://www.surrey.ac.uk/politics/profiles/Olssen- TLED_A_169672.pdf

Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrence Staten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 334

Shumar, Wesley (1997). College for Sale. A Critique of the Commodification of Higher Education. London and Washington D.C.: Falmer Press.

Sohn-Rethel, Alfred (1975). Håndens og åndens arbejde. København: Rhodos

(17)

Session 5

Dato og klokkeslæt: 06.10.2014, kl 10-14

Titel: Kritisk Teori, uddannelseslogikken, emancipation og den administrative verden Undervisere: Dirk Michel-Schertges og Søren Nagbøl

Sted:

Læringsmål:

- At forstå og reflekterer relationen mellem de forskellige teoretiske tilgange i de foregåen- de forelæsninger og de konkrete betydning i relation til de samfundsmæssige og uddan- nelsesmæssige relevanser.

- At være i stand til at diskuterer og forstå sammenhængen mellem de forskellige teoretiske tilgange mht. de nuværende samfundsformationer.

- At være i stand til at skelne imellem og diskutere forskelle og ligheder af de teorier og deres relevanser til (ud)dannelse.

Indhold:

Denne session handler om at forbinde de forskellige teoretiske tilgange i de foregående fore- læsninger. Forbindelse mellem modulets formål vises med hensigt til de andre teoretiske perspektiver som blevet præsenteret før i dette modul. Formål af denne forelæsning er at vise re- lationer mellem teori og metodologi, dvs. en fordybning i videnskabelige tankning og arbejde.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen

Det er planlægt at ind drægge nye videnskabelige litteratur mht. individuelle forskningsprojekter. Studerende må overveje teoretiske og metodologisk litteratur med reference til deres individuelle forskningsprojekter.

(18)

Session 6

Titel: Civilisationsteori, kropsantropologi - vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Underviser(e): Søren Nagbøl Sted:

Læringsmål:

• At får indsigt i Norbert Elias civilisationsteoris betydning for forståelsen af statsdannel- sesprocesser for opkomsten af nationalstater og for den globaliseringsproces vi er vidne til nu om dage.

• At få indsigt i hvilken betydning de stadigt mere komplekse livsbetingelser har for dannel- sen af menneskers psykiske og fysiske habitus.

• At få indsigt i de pædagogiske, dannelsesmæssige potentialer der er i Gebauer og Wulfs kropsantropologiske forskning omkring ritualer, leg og gestik – det mimetiske i en globa- liseret verden.

Indhold:

De grundlæggende elementer I Norbert Elias civilisationsteori og udviklingen af processociologien vil blive gennemgået og diskuteret I lyset af ovennævnte Læringsmål. De kulturanalytiske og antropologiske aspekter i figurationssociologien i forhold til Gebauer og Wulfs bog Kroppens Sprog. Spil ritualer og gestik vil blive stillet til debat. I den forbindelse vise den betydning fæ- nomenet mimesis har i socialvidenskaberne. Her inddrages foruden Norbert Elias også forfattere som Benjamin, Foucault, Bourdieu og Adorno.

Mennel, S and Goudsblom, J. (1998): Introduction s.1 – 45. I: Norbert Elias. On Civilization, power, and knowledge. Selected Writings. The University of Chicago Press.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik s. 7 – 86. Gyldendal.

Elias, N. (1939): The Civilizing process, Blackwell, Oxford UK & Cambridge USA., 1994.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik, Gyldendal

Weigand, G & Wulf, C. (2011): Der Mensch in der globalisierten Welt. Anthroplogische Refexio- nen zum Verständnis unserer Zeit.

(19)

Session 7

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Læringsmål:

 At give den studerende adækvat viden og orienteringsmidler til brug i egen og andres samfundsmæssige og pædagogiske praksis i en verden under stadig forandring.

 At vise hvorledes procesorienteret teori og viden om samfund, kultur- og individuel identitetsdannelse fra Marx, Freud, Elias kan forbindes til en forståelse af samspillet mellem kultur, samfund, habitualisering og socialisering.

Indhold:

Sessionen vil på baggrund af Marx økonomikritik og Freuds psykoanalyse give en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi. Vi tematiserer disse ansatser som forar- bejder til en sociologisk centralteori. Vi påpeger de pædagogisk sociologiske og videnssociologi- ske strømninger som processociologien har iværksat.

Marx, K (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s.

13-16.

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ De- cember 2012. s. 99-107.

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157-194.*

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tids- skrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127-153.*

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og dis- tinktioner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universi- tetsforlag, Århus.*

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Læs og gennemarbejd de ovenævnte tekster og forbered jer på følgende spørgsmål.

- Hvad er det for en vending der ligger i Marx Feuerbach teser fra tanke/ ide til praksis

(20)

- Hvilke konsekvenser har det for vores opfattelse af forholdet mellem samfund, pædago- gik og socialisering.

- Hvad mener Elias, der er sociologiens genstandsområde og hvorledes forholder i jer til denne opfattelse.

- Hvad er det centrale i Comtes opfattelse af sociologiens funktion - Hvad er kendetegnende for begrebet figuration

- Hvori ligger den afgørende forskel imellem det etnocentriske menneskebillede og forestil- lingen om en figuration af interdependente mennesker

- Hvorledes kan spillemodellerne bruges til at forstå det samfund vi lever i nu om dage

(21)

Session 8

Titel: Mennesket som skaber af sine redskaber og det samarbejde som er forudsætningen for sammenhængskraften i vores samfund

Læringsmål:

• At den studerende får indblik i de dynamikker og lærerprocesser man kan få forståelse for ved at beskæftige sig med arbejdets kulturhistorie.

• At spore sig ind på de mekanismer og processer der enten forbinder eller fragmentere forholdet mellem ånd og hånd.

• At kunne spore sig ind på de aktiviteter arbejdsbetingelser der binder samfundets indivi- der sammen.

• At få indsigt i hvorfor kooperation er grundlaget for at vi kan skabe fællesskaber, hvor vi- densdeling er en nødvendig forudsætning for livslang læring.

• At få indblik i de muligheder som Richard Sennetts seneste værker Håndværkeren (2008) og Together: The Rituals, Pleasures and Politics of Cooperation (2012) giver til forståelse for identitetsdannelsesprocesser og kommunikation af viden gennem praksisfællesska- ber.

Indhold:

I forbindelse med nærlæsning af tekster fra Richard Sennetts forfatterskab at give adgang til og forståelse for den sociologiske forskning som kendetegner hans arbejde som sociolog og kultur- forsker. Richard Sennet har gennem sit omfangsrige forfatterskab bidraget til en bedre forståel- se af de sociale processers betydning for menneskers individuelle og kollektive identitetsdannelse i det 20. og 21. århundrede. Derfor vil vi i denne session både præsente Sennets omfat- tende forfatterskab og nærlæse tekster fra hans aktuelle forskning, hvor vi fokuserer på oven- for nævnte Læringsmål.

Litteratur knyttet til undervisningen og forberedelse:

Gennemarbejd:

Sennett, R (2009): Prolog: Mennesket som sin egen skaber s.11 - 62 I: Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie: Hånd og ånd. Hovedland.

Sennett, R (2012): Introduction s. x - x ( vil blive oplyst senere) Forberedelse til undervisningen;

Læs grundigt teksterne og hold temaet Mennesker som skaber af sin egen verden og det sam- menhold der ledsager arbejdende fællesskaber. Det gælder den særlige form for kooperation som er nødvendigt i forbindelse med at udføre og gennemføre fælles projekter.

(22)

Session 9

Titel: Kropsantropologie - oplevelsesanalyse - Kulturanalyse Underviser(e): Søren Nagbøl

Sted:

Læringsmål:

 At kunne foretage små empiriske studier på baggrund af de teorier, værker og kulturanalytiske værktøjer som I blevet præsenteret for i de forskellige sessioner.

 At håndterer kropsantropologisk viden og praksis med kulturanalyser af forskellige sociale felter, samt eller oplevelsesanalyser af kulturelle iscenesættelser.

 At designe og foretage mindre empiriske studier hvor sanselig erfaring og orientering be- nyttes i lyset af en innovativ og kreativ didaktikforståelse

Indhold:

Introducere de studerende om arbejdet og de erfaringer og den viden som jeg har været med til at udvikle i det kropsantropologiske eksperimenterende netværk (IAAC). Der er foretaget undersøgelser af forskellige sociale iscenesættelser på tværs af fag og landegrænser. I den for forbindelse er der opstået interessante koblinger mellem teori, praksis, og kommunikation af viden. Det er i den sammenhæng at oplevelsesanalysen er blevet implementeret. Derfor vil der blive foretaget en gennemgang af empirisk/teoretiske arbejder i dette regi for. Det handler om at vise, hvorledes de studerende kan anvende kulturanalytiske orienteringsmidler i forbindelse med selvvalgte temaer. Hensigten er at anskueliggøre i hvor høj grad kulturanalyser kan bidrage til bedre orientering i en tid, hvor den rasende globalisering er medvirkende til udviklingen et fragmenteret oplevelsessamfund. Det gælder derfor om at udvikle en viden og forståelse, der sætter den enkelte i stand til at reflektere og handle i modsætningsfeltet mellem det lokale og globale. I den forbindelse vil der blive foretaget en nærlæsning af Billy Ehn og Orvar Löfgren’s banebrydende værk Kultur-Analyser

Ekskurs (kropsantropologi - WikipediA)

Kropsantropologi i bredere forstand er studiet af den menneskelige kropslighed ud fra et hu- manvidenskabelig synsvinkel. Kropsantropologien har sine historiske rødder i kroppens kultur- antropologi og sociologi (en: Body culture studies). Den eksperimentelle kropsantropologi blev i årene fra 1985 udviklet i rammen af det fransk-dansk-tyske Institut International d'Anthropolo- gie Corporelle (IIAC). Initiativet kom fra franske pædagogikforskere og rettede sig mod forskelli- ge discipliner, som i det akademiske system normalt er adskilt fra hinanden: historie,

(23)

rel læring, blev IIAC-seminarerne støttet af det Tysk-Franske Ungdomsværk (Deutsch- Französisches Jugendwerk, OFAJ).

Gennem årene medvirkede Jean-Jacques Barreau, Knut Dietrich, Horst Ehni, Henning Eichberg, Jørn Hansen, Jørn Møller, Søren Nagbøl, Niels Kayser Nielsen, Jørgen Povlsen og Kirsten Roess- ler i IIAC. Blandt foredragsholderne var desuden John Bale, Jennifer Hargreaves, Jacques De- france, Guy Jaouen og David Le Breton

Litteratur knyttet til undervisningen og forberedelse:

Ehn, B & Löfgren, O. (2006): Kultur-analyser s.6 – 69., Klim Århus.

Nagbøl, S.(in print): Psykoanalyse, oplevelsesanalyse og neuroscience 47 sider.

Barreau, Jean-Jacques & Guy Jaouen 1991 (eds.): Éclipse et renaissance des jeux populaires. Des traditions aux régions de l’Europe de demain. Rennes: Institut Culturel de Bretagne, 2. Aufl.

Karaez: FALSAB 1998.

Barreau, Jean-Jacques & Guy Jaouen 2001 (eds.): Les jeux traditionnels en Europe. Éducation, culture et société au 21e siècle./Los juegos tradicionales en Europa. Educación, cultura y so- ciedad en el siglo 21. Plonéour Ronarc’h: FALSAB.

Dietrich, Knut & Henning Eichberg 1993 (Hrsg.): Körpersprache – Über Identität und Konflikt.

Frankfurt/Main: Afra.

Dietrich, Knut 2000 (Hrsg.): Inszenierungsformen des Jugendsports in den Metropolen Europas.

Hamburg: Fachbereich Sportwissenschaft der Universität Hamburg.

Dietrich, Knut 2001 (ed.): How Societies Create Movement Culture and Sport. Copenhagen: In- stitute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen.

Dietrich, Knut 2002 (ed.): Socialisation and the Social Change in Movement Culture and Sport.

Copenhagen: Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen.

Dietrich, Knut, Horst Ehni, Henning Eichberg & Søren Nagbøl 2013: Erkunden und Spielen – leh- ren, fördern, lassen. Kindliches Bewegen pädagogisch verstehen. Hohengehren: Schneider.

Eichberg, Henning & Jørn Hansen 1989 (Hrsg.): Körperkulturen und Identität. Versuche einer al- ternativen Aufmerksamkeit. Münster: Lit.

Eichberg, Henning & Jørn Hansen 1996 (Hrsg.): Bewegungsräume. Körperanthropologische Bei- träge. Butzbach-Griedel: Afra.

Guibert, Joël & Guy Jaouen 2005 (eds.): Jeux traditionnels. Quels loisirs sportifs pour la société de demain? Vannes: Institut Culturel de Bretagne.

Nagbøl, Søren 1994: "Helgoland on Amager." In: International Review for the Sociology of Sport, 29, 1: 85-98.

Nagbøl, Søren & John Bale 1994: A View of English Football: Sport and Sense of Place. Jyväskylä:

University of Jyväskylä.

(24)

Risse, Heinz 1991: Sociologie du sport. Ed. Jean-Jacques Barreau & Henning Eichberg (= Collec- tion Cultures Corporelles. 2) Rennes: Presses de l'Université Rennes II.

Eichberg, Henning 1992: Institut International d'Anthropologie Corporelle. Die Arbeit eines For- schernetzwerks. Institut for idræt/Odense Universitet.

Dietrich, Knut, Horst Ehni, Henning Eichberg & Søren Nagbøl 2013: Erkunden und Spielen – leh- ren, fördern, lassen. Hohengehren: Schneider, s.164-171.

Forberedelse til undervisningen

Læs de to tekster der er grundteksterne i sessionen Löfgren og Nagbøl. Gør jer overvejelser om, hvorledes I kan bruge Kulturannalyser og oplevelsesanalyser i forbindelse med små casestu- dier – eller det tema I ønsker at arbejde med på Generel pædagogik. Der er i øvrigt nummer 10 af Cursiv, hvor Nagbøl har skrevet en artikel Om børns civilisering og socialisering i hver- dagen.

(25)

Session 10

Titel: Civilisationsteori, kropsantropologi, oplevelsesanalyse og kulturanalyse og uddannelse Undervisere: Søren Nagbøl og Dirk Michel-Schertges

Sted:

Læringsmål:

Indhold:

(26)

Session 11

Titel: Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædago- giske kategorier

Underviser(e): Frederik Pio Sted:

Læringsmål:

• At den studerende danner sig et overblik over centrale kulturelle udfordringer, der gør sig gældende, når man arbejder med pædagogisk praksis i nutidens verden

• At den studerende reflekterer over forskelle mellem socialkonstruktivistiske og fænome- nologiske tilgange til pædagogisk tænkning.

• Drøftelse af forskelle mellem ontologi og sociologi.

Indhold:

Vi er alle i dag en del af et globalt orienteret, multikulturelt paradigme. En mangfoldighed af perspektiver med hver sin sandhed. Der stilles skarpt på spørgsmålet om der bag denne fokuse- ring af pluralitet og frisættelse lurer en potentiel sammenhængsløshed? Og hvad er i givet fald konsekvenserne af dette inden for pædagogisk sammenhæng?

• Pio, F. (2012) ’Væren-i-verden’ & ’Skolens verden’. I: Introduktion af Heidegger til de pædago- giske fag (sektion A + B), s. 17-58.

• Barnacle, R., Dall’Alba, G. (2007) ’An ontological turn for higher education’. Studies in higher education, Vol. 32, no. 6, pp. 679-691.

• Thorbjørn Hansen, F. (2008) At stå i det åbne. Kbh. Hans Reitzel, s. 323-364 (kapitel 5).

• Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund (s. 69-134). Kbh: Gyldendal, kapitel 5-7.

• Dan Zahavi (2005) ’Fænomenologi’ I Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori.

DR: Multimedie (kapitel 5).

Supplerende læsning:

• Finn Collin (2003) ’Socialkonstruktivisme i humaniora’ i Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR: Multimedie (kapitel 10).

(27)

Session 12

Titel: Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenoloigisk belysning Underviser(e): Frederik Pio

Sted:

Læringsmål: :

• At den studerende kommer til en første forståelse af de konsekvenser, som det konstruk- tivistiske ‘cultural turn’ har haft inden for human- og samfundsvidenskaberne. Overvej i hvilket omfang sandheds-begrebet som konsekvens heraf er blevet relativeret?

• At den studerende kommer til en forståelse af socialkonstruktivisme og fænomenologi som to forskellige, teoretiske forudsætninger i aktuel uddannelsesforskning

• Reflekterer over forskellen mellem relativisme og essentialisme Indhold:

Hall (1997) gør gældende et socialkonstruktivistisk kultur-begreb. Her overfor finder Dreyfus (Pio 2012; Dreyfus 1986) på tværs af regionale kulturelle praktikker en essentielt menneskelig ekspertise. Denne analyse peger på en fænomenologisk kultur-forståelse. Sidstnævnte position underbygges af Hansens og Løgstrups fænomenologisk forankrede tanker om skole, opdragelse og pædagogik. Erstad fremdrages som eksempel på en metode hvormed man kan lave en fæ- nomenologisk intervention i det pædagogiske felt.

• Pio, F. (2012) ’Læring’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion C), s. 61-92.

• Thorbjørn Hansen, F. (2010) Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannel- ser. DPU: AU, s. 73-114 (kapitel 2).

• Erstad, Inger Helen (2013) ’Kundskabsværkstedet som sted for refleksion af erfaring’ (s. 63- 90). I: (red.) Erstad, et. al. Kunnskapsverkstedet. Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 4).

• Hall, S. (1997) ‘The Centrality of Culture’. I Media and Cultural Regulation. London: Sage (1997), s. 208-236.

• Løgstrup, K. E. (1981) ‘Skolens formål’ I: Solidaritet og kærlighed, s. 44-57.

• (red.) Reinsholm, N., et. al. (2001) Pædagogiske grundfortællinger. Århus: Kvan, s. 95-104; 236- 245 (kapitel 7, 18 om Løgstrup).

• Donelly, J. F. (1999) ’Schooling Heidegger: on being in teaching’. Teaching and Teacher Educa- tion, 15 (1999), 933-949.

Dreyfus & Dreyfus (1986) ‘Five steps from Novice to Expert’. I: Mind over Machine (s. 16-51). Oxford:

Basil Blackwell.

(28)

Session 13

Titel: To pædagogiske samtidsdiagnoser -- en systemteoretisk og en fænomenologisk: om tek- nisk rationalitet i pædagogik

Underviser(e): Frederik Pio Sted:

Læringsmål: At den studerende opnår indsigt i ’teknik’ og ’teknisk rationalitet’ som pædagogi- ske begreber. Dette med særlig henblik på den fænomenologiske kritik af pædagogikkens tekni- ficering.

Indhold:

Heideggers teknik-kritik som grundlag for en fænomenologisk pædagogik (Van Manen 1982).

Rasmussens begreb om det refleksivt moderne. Om konsekvenser for læring og didaktik i dette lys.

• Rasmussen, J. (1996) Socialisering og læring i det refleksivt moderne (kapitel 2-3). Kø- benhavn: Unge pædagoger, s. 33-70

• Pio, F. (2012) ’Skolestyring – om Heidegger og teknisk rationalitet’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion F), s. 215 - 276.

• Kemp P. (2012) ’Den lærerløse skole’ & ’Kampen om dannelse’. I: Filosofiens verden (s. 269- 292). Viborg: Tiderne skifter, (kapitel 16 + 17).

• Van Manen, M. (1982) ’Phenomenological pedagogy’. I: Curriculum Inquiry, vol. 12, no.

3, s. 283-299.

• Gundem, B. Bjørg. (1998) ‘Mål-middel pædagogik’. I: Skolens oppgave og innhold (s.

160-183). Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 9).

• Standish, P. (1997) ’Heidegger and the technology of further education’. Journal of Phi- losophy of Education, Vol. 31, no. 3, 439-459.

(29)

Session 14

Titel: Kulturforståelse, pædagogiske samtidsdiagnoser og (anti-) essentialistiske samfundsfor- ståelser og pædagogik

Undervisere: Frederik Pio og Dirk Michel-Schertges Sted:

Læringsmål:

Indhold:

(30)

Session 15

Dato og klokkeslæt: 08.12.2014, kl. 10-14 Titel: Diskurser, analyse- og styringsteknikker Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Sted:

Læringsmål:

 To get an understanding of discourses, analysis and ”styringsteknologier”.

 To get the competence of reflection concerning possibilities and constraints of To get the competence of reflection concerning possibilities and constraints of the “use” of different theoretical approaches

Indhold:

The last session will focus on the understanding of theoretical frameworks, such as discourses, modes of analysis and (embedded) “styringsteknologier”. Beside the composition of the so- called sociological dimensions: micro, meso and macro, possibilities and constraints of different theoretical approaches will be discussed.

Jensen, Knud/Walker, Stephen (2008). Education, democracy and discourse. London/New York:

continuum.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Lefebvre, Henri (1991-2006). Critique of everyday life. Vol. III. London: Verso.

Forberedelse:

Taking the undervisning of the whole module into account, try to relate the “styringsteknologier” and power constellation within institutions of education to the different approaches pre- sented in the module.

(31)

Session d

Titel: Akademisk skrivning og den videnskabelige arbejdsproces Undervisere: Dirk Michel-Schertges

Sted:

Formål er at gennemgå konkrete spørgsmål og vanskeligheder som er tilknyttet i skrivepro- cessen og at finde løsninger hvordan man kan håndtere planlægning, brug af videnskabelige materialer og skriveprocessen optimalt.