Modul 1 Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

(1)

1 af 21

Uddannelse i Generel Pædagogik

Modul 1

Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

maj 2015

Modulansvarlig og e-mail-adresse(r):

Karen Bjerg Petersen, kp@edu.au.dk

Øvrige undervisere:

Frederik Pio, DPU/AU, frpi@edu.au.dk Dirk Michel-Schertges dimi@edu.au.dk Søren Nagbøl sona@edu.au.dk

Jørn Bjerre jb@edu.au.dk

Eksterne lektorer:

Søren Gytz Olesen sgo@via.dk Finn Salbøg Birkelund fsb@via.dk

Øvrige:

Helle Hvass hehv@tdm.au.dk Lisbeth Carlsen lica@au.dk Studievejleder nn

Undervisningstidspunkt og -lokale:

BEMÆRK forskellige tidspunkter og datoer i undervisningsplanen – markeret med (NB) i oversigt på side 3.

Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside.

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/mangler-din-timeplan/

Mål (jf. gældende studieordning):

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag:

 Demonstrere overblik over og indsigt i kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

 Analysere og vurdere centrale forhold i samspillet mellem kultur, dannelse og identitet samt i pædagogi- ske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

 Diskutere centrale teorier og problemstillinger i relationerne mellem pædagogik, samfund og kultur.

Indhold (jf. gældende studieordning):

Modulet behandler de sociologiske, samfundsmæssige og antropologiske forudsætninger, der danner baggrund for pædagogisk praksis. Modulet behandler endvidere de arbejdsvilkår samt politiske og kulturelle udfordringer, som pædagogisk praksis konfronteres med.

Undervisningssprog: Dansk og Engelsk

(2)

Generel Pædagogik, modul 1: Pædagogik, Samfund og Kultur. Århus, efterår 2015 Side 2 af 21

Aktivitet Dato/tid Emne Ansvarlig

Studiestart August 2015 Intro til Uddannelsen

Studiegruppefascilitering til grupper på Modul 1

Uddannelseskoordinator + GP-tutorer

Session 1 Tirsdag, d. 1.sep 10.15-14.00

Introduktion til studieenheden. Pædagogik, Samfund &

Kultur. Professionernes opståen og udvikling.

Pædagogiske strømninger.

Karen Bjerg Petersen

Session 2 Tirsdag 8. sep 10.15-14 (NB)

Det sociologiske Univers – En indføring i sociologien som forudsætning for den pædagogiske sociologi og studier samt analyser af pædagogisk praksis.

Finn Salbøg Birkelund (FSB)

Session 3 Tirsdag 15. sep 10.15-14.00

Civilisationsteori, kropsantropologi – vidensformer, der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Søren Nagbøl

a. Tirsdag 15.sep

14.15-15.30 (NB)

Studiegruppefascilitering Studiegruppefascilitator/ nn

Session 4 Tirsdag 22.sep 10.15-14 (NB)

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Søren Nagbøl

Session 5 Tirsdag d. 29.sep kl. 10-14 NB)

Modernisering af den offentlige sektor. Diskurser og sty- ringer

Finn Salbøg Birkelund

Session 6 Tirsdag d. 29.sep kl. 14.15-16.

Introduktion til bibliotek, søgninger i database m.v. Lisbeth Carlsen, Karen Bjerg Petersen Session 7 Tirsdag d.6.okt.

kl. 10-13

Om uddannelse, reproduktion, kapital og felt. Skitse til en analyse af uddannelsessystemet

Søren Gytz Olesen

Session 8 TiRSDAG d. 6.

oktober kl. 13.15- 16 (NB)

Introduktion til akademisk skrivning og videnskabelige arbejdsmetoder

Midtvejsevaluering

Helle Hvass

(Karen Bjerg Petersen)

EFTERÅRSFERIE 13.-19.okt AFLEVERING AF

gruppeopgave 1

15. okt. kl. 10.00 GRUPPEOPGAVE 1 – opgaveformulering på bb Fremsendes elektronisk til Finn Salbøg Birkelund

SEND elektronisk til:

Finn Salbøg Birkelund

Session 9 Tirsdag d.20. okt.

10.15-13.

Forsknings- og undersøgelsesmetoder af pædagogisk praksis. Forholdet mellem teori og metode indenfor pædago- gisk sociologisk forskning. - Om data, metode, teori og forskningsperspektiv.

Søren Gytz Olesen - ok

Session 10 Fredag d. 23. okt.

kl. 10.15-16

Fremlæggelse af Gruppeopgave 1 Finn Salbøg Birkelund

Session 11 Tirsdag d. 27. okt.

10.15-13.00

Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i vel- færdsstaten

Jørn Bjerre

Session 12 Tirsdag d. 3. nov.

10.15-13.00

Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogiske kategorier

Frederik Pio (FP)

VEJLEDNINGs øn- sker

Onsdag d. 4. nov.

kl. 12

Sidste frist for indsendelse af ønsker om vejleder til eksa- mens/porteføjleopgave (se bb) sendes til kp@edu.au.dk

Karen Bjerg Petersen

Session 13 Tirsdag d.10. nov.

10.15-14.00

Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenoloigisk belysning

Frederik Pio (FP)

Vejledertildeling- se bb.

Tirsdag d. 17. nov Vejledertildeling – information findes på bb. Karen Bjerg Petersen

AFLEVERING gruppeopgave 2

24. nov kl. 10.00 Gruppeopgave 2 sendes til Frederik Pio Sendes til Frederik Pio (FP) frpi@edu.au.dk

Session 14 WORKSHOP 2 og Gruppeopgave 2

Bemærk: FREDAG d. 27. nov.

10.15-16.00 (NB)

Fremlæggelse og feedback på opgave 2 Frederik Pio (FP)

Session 15 Tirsdag d. 2. De- cember, kl. 10-12

Opsamling på modulet Slutevaluering af modulet

Karen Bjerg Petersen (KP)

(3)

Litteratur:

Følgende litteratur bedes anskaffet:



Eriksen, Tine Rask og Anne Mette Jørgensen (red): Professionsidentitet i forandring. København:

Akademisk forlag, 2005.



Bourdieu, Pierre (1987): Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. (Anskaffes).



Klausen, Kurt Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Børsens Forlag (anskaffes)



Kompendium til modulet (kan købes ultimo august/primo september 2015).

Eksamen / prøveformer:

Du kan finde modulets eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets hjemmeside:

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/arts/studienaevn- ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/

Der foretages intern godkendelse af besvarelse af 2 opgaver af forskellig karakter, hver på maksimalt 5 normalsider (12.000 anslag), stillet efter nærmere angivelse i undervisningsplanen og besvaret inden for angivne frister i løbet af studieforløbet af grupper bestående af maksimum 5 studerende. Disse godkendte opgavebesvarelser udgør tilsammen en portefølje, som danner udgangspunkt for udarbej- delsen af en afslutningsopgave som afleveres til eksamensadministrationen indenfor de herfra ud- meldte frister og gøres tilgængelig i elektronisk form for lærere og øvrige tilmeldte studerende. Afslut- ningsopgavens maksimale omfang er 8 normalsider (19.200 anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum-omfang øges med 4 normalsider (9.600 anslag) for hver yderli- gere deltager i gruppen, som maksimalt kan være på 5 studerende. Afslutningsopgaven danner ud- gangspunkt for en mundtlig eksamination. Her skal hver gruppe af forfattere præsentere og diskutere deres afslutningsopgave med vejlederen og eventuelt en gruppe af medstuderende, hvis en sådan brug af sparringsgrupper er angivet i undervisningsplanen. Hertil afsættes der tid svarende til 10 mi- nutter plus 10 minutter pr. deltagende studerende inklusive votering. Eksempelvis afsættes der 20 mi- nutter til en individuel studerende og 60 minutter til en gruppe på 5 studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af afslutningsopgaven og den studerendes mundtlige præstation ved ek- saminationen. Der anvendes intern censur og bedømmelse finder sted efter 7-trinsskala.

Syge-/omprøve afholdes efter samme regler som den ordinære prøve. Har man fået godkendt besva- relsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver udgør de det formelle forudsætningsgrundlag for aflevering af den skriftlige syge-/omprøve-afslutningsopgave til eksamensadministrationen inden- for de herfra udmeldte frister. Har man ikke fået godkendt besvarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver skal disse besvarelser afleveres senest 15. december efter anvisning fra undervise- ren. Godkendelse heraf er en forudsætning for at kunne aflevere den skriftlige syge-/omprøve-

afslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister.

Tilrettelæggelsesformer: Forelæsninger, gruppearbejde, workshops og plenumdiskussioner.

(4)

Øvrig anbefalet litteratur:

Studieenheden har ikke et obligatorisk pensum, derfor er litteraturlisten vejledende. Listen kan dække for studieenhedens indhold og temaer. Indtil du kan vælge mere efter egen interesse, er listen et godt bud på at tage fat på læsningen.

Andersen, Jørgen Goul og Jensen Per H.(red.) (2001). Marginalisering, integration, velfærd. Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag, 216 sider

Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne (red.) (2004). Dialog og magt i organisationer. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 262 sider

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.) (2000). Klassisk og moderne samfundsteori - 2. reviderede udgave. Kbh.: Hans Reitzel, 693 sider

Borch, Christian og Larsen Lars Thorup (red.) (2003): Perspektiv, magt og styring. Luhman og Foucault til diskussion. København, Hans Reitzels Forlag, 297 sider. (Nicholas Rose' artikel er den mest centrale).

Callewaert, Staff (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus-begrebet og praktikteorien hos Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider

Dahler-Larsen, Peter (1989). Den Rituelle Refleksion - om evaluering i organisationer. Odense, Syd- dansk Universitetsforlag, 179 sider

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Stee (1990). "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem profession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsre- præsentanter. København: Danmarks Lærerforening

(Kapitlerne s. 357 -406 og s. 467 -509 er en grundig indføring i professionsdiskussionen)

Hirst, Paul (1997). Globalisering, demokrati og det civile samfund. Kbh.: Hans Reitzel, 187 sider

Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde, Roskilde Universitetforlag, 149 sider

Højrup, Thomas (1983) Det glemte folk. Institut for europæisk folkelivsforskning, 543 sider.

(En egnsanalyse og den teoretiske og begrebslige udvikling og forståelse af livsformsbegrebet, især s.

27 - 72 samt side 177-224 illustrerer teoretiske og metodiske problemer og sammenhænge mellem etnografi, sociologi og antropologi)

Israel, Joachim (1976). Sociologisk Grundbog I. Kbh.: Gyldendal., sider 220

(5)

Israel, Joachim (1977). Sociologisk Grundbog II. Kbh.: Gyldendal., sider 211

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2007). Staten og den institutionelle pædagogik. Pædago- gisk Sociologi Bind I. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 172 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal(red.) (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Pædago- gisk Sociologi Bind II. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 143 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2009). Global Uddannelse – Lokalt Demokrati. Pædago- gisk Sociologi Bind III. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 215 sider

Klausen, Kurt Klaudi (2002). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense, Syddansk Universi- tetsforlag

Pio, Frederik (2012). Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag. Om Ontologi og nihilisme i ud- dannelse og undervisning. AU, IUP.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider

Weber, Kirsten (red.) (2003). LÆRING PÅ LIVSTID? Roskilde Universitetsforlag

Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Du bør være opmærksom på tidsskrifterne:

Dansk Sociologi, Distinktion, Social Kritik og Grus; Danmarks pædagogiske tidsskrift, Unge Pædagoger, Kvan, Vera, Social Pædagogen og Tidsskrift for Arbejdsliv.

Og ikke mindst de mange muligheder, der ligger som links på Blackboard.

(6)

Session 1

Dato og tidspunkt: tirsdag d. 1. september 2015, kl. 10.15 – 14.

Sted: oplyses senere

Tema: 1) Professionernes opståen og udvikling – professionsidentiteter i forandring 2) Pædagogiske Strømninger 3) Introduktion til studieenheden: Pædagogik, Samfund og Kultur.

Underviser: Karen Bjerg Petersen

Læringsmål: at få en historisk forståelse for professioners opståen, udvikling og forskelligartede tilknytning til staten. Introduktion til pædagogiske strømninger.

Indhold:

Emnet: Et indblik i forholdet mellem stat og professioner – set i et historisk og nutidigt blik med afsæt i specifik- ke professioners historiske udvikling.

Litteratur (anskaffes):

I antologien af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen (red): Professionsidentitet i forandring. København:

Akademisk forlag, 2005 læses følgende artikler:

 Brante, T.: Staten og professionerne. Lægges på blackboard

 Eriksen, T.: Professionsidentitet i forandring – Komparativ perspektivering.

 Nørgaard, E. (1991): Reformpædagogik, før nu og fremtiden. I Psyke & Logos, 1991, 12. (lægges på blackboard)

 Pædagogik – opslag fra leksikon.org og andre kilder

 Reformpædagogik – opslag fra leksikon.org

Supplerende litteratur:

Bjerg, J. (1998) Indledende afsnit om pædagogikkens traditioner. I Bjerg, J. (red): Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzel.

Dahl, H.M., Kristensen, J.E., Hansen, A.E. & Hansen, C.S. (2015). Pædagog professionens historie og aktualitet. Bd. 1 – 2. København : U- press

Hjort, K. (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.

Hjort, K. (2011). Professionalisering af professionsforskningen: Hvad blev der af professionsforskningen? I: Johansen, M. B. & Olesen, S.

G. (red.) Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Århus: VIA Systime, s. 118-142

Jensen, K. (2005): Professionsfag som uddannelse og arbejdskraft. Omstillingen fra industrisamfund til et industrialiseret servicesamfund.

I: K. Jensen (red): Professionsfagenes krise – En udfordring til lærer-, pædagogi- og sygeplejerskeuddannelserne.

Laursen, P. F. m.fl. (2005): Professionalisering: en grundbog. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Moos, L., J. Krejsler og P. Fibæk Laursen (red.), (2004). Relationsprofessioner: lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. Kbh. : Danmarks Pædagogiske Universitet.

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen med henblik på især Brantes pointer omkring sammenhængen mellem statens og professionernes udvikling. Se bl.a. hos Brante og andre forfattere 1) hvilke årsager anføres som begrundelse for professionernes udvikling 2) pædagogiske retninger efter 2. verdenskrig.

(7)

Session 2

Dato og tidspunkt: tirsdag d. 8.9. 2015, kl. 10.15-14

Titel: Det sociologiske Univers – En indføring i sociologien som forudsætning for den pædagogiske sociologi og studier samt analyser af pædagogisk praksis.

Underviser: Finn Salbøg Birkelund Sted: oplyses på blackboard

Læringsmål:

At få en viden om og forståelse for sociologiens historiske udvikling og grundlæggende problemstillinger med henblik på metodologiske aspekter og analyse af pædagogisk praksis.

Indhold:

Det sociologiske dualisme problem, Giddens’ strukturationsteori, det posttraditionelle samfunds dynamik, Luh- manns systemteori

Litteratur:

 Giddens, Anthony (1984): The constitution of Society. Blackwell Publishers Ltd. Oxford. Introduction Si- derne XIII-XXXVII*

 Kaspersen, Lars Bo (2001): Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker. 2. rev. udgave.

Hans Reitzels Forlag. København. Kap. 2.*

 Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København. Kap 1.*

 Kneer, Georg og Nassehi, Armin (1997): Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer.

Hans Reitzels Forlag. København. Udvalgte dele af kapitel 3 – siderne 61-84*

 Luhmann, Niklas (1992): ”Hvorfor systemteori?” i J. C. Jacobsen (red.): Autopoiesis. Politks revy. Køben- havn – side 10-20.*

 Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. København.

 Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels Forlag. København.

 Kneer, Georg og Nassehi, Armin (1997): Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer.

Hans Reitzels Forlag. København.

 Kaspersen, Lars Bo og Heine Andersen (2000) (red): Klassisk og moderne samfundsteori, København.

Forberedelse til undervisningen: Vær i forberedelsen og læsning af litteratur i sær opmærksom på, hvordan ak- tør-struktur diskuteres, og se på/sammenlign diskussionerne om aktør-struktur forhold i Giddens og Luhmanns tænkninger.

(8)

Dato og tidspunkt: Tirsdag d. 15.9. 2015, kl. 10.15-14;

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociolo- gisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser: Søren Nagbøl Sted: se BB

Læringsmål:

 At give den studerende adækvat viden og orienteringsmidler til brug i egen og andres samfundsmæssi- ge og pædagogiske praksis i en verden under stadig forandring.

 At vise hvorledes procesorienteret teori og viden om samfund, kultur- og individuel identitetsdannelse fra Marx, Freud, Elias kan forbindes til en forståelse af samspillet mellem kultur, samfund, habitualise- ring og socialisering.

Indhold:

Sessionen vil på baggrund af Marx økonomikritik og Freuds psykoanalyse give en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi. Vi tematiserer disse ansatser som forarbejder til en sociologisk centralte- ori. Vi påpeger de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværk- sat.

Litteratur knyttet til undervisningen:

 Marx, K (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16.

 Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December 2012. s. 99-107.

 Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157- 194.*

Forslag til supplerende litteratur:

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17– 37:

I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universitetsforlag, Århus.*

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psykote- rapi, nr. 2, s. 127-153.*

Læs og gennemarbejd de ovenævnte tekster og forbered jer på følgende spørgsmål.

- Hvad er det for en vending der ligger i Marx Feuerbach teser fra tanke/ ide til praksis

- Hvilke konsekvenser har det for vores opfattelse af forholdet mellem samfund, pædagogik og socialisering.

- Hvad mener Elias, der er sociologiens genstandsområde og hvorledes forholder i jer til denne opfattelse.

- Hvad er det centrale i Comtes opfattelse af sociologiens funktion - Hvad er kendetegnende for begrebet figuration

- Hvori ligger den afgørende forskel imellem det etnocentriske menneskebillede og forestillingen om en figuration af interdependente mennesker

- Hvorledes kan spillemodellerne bruges til at forstå det samfund vi lever i nu om dage

(9)

---

Kl. 13.15-15: Studiegruppefascilitering ved nn

Opfølgning på etablering af studiegrupper ved studenterstudievejledere.

(10)

Session 4

Dato og tidspunkt: 22.09.2015, kl. 10.15-14

Titel: Civilisationsteori, kropsantropologi - vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv Underviser: Søren Nagbøl

Sted:

Læringsmål:

 At få indsigt i Norbert Elias civilisationsteoris betydning for forståelsen af statsdannelsesprocesser for op- komsten af nationalstater og for den globaliseringsproces vi er vidne til nu om dage.

 At få indsigt i hvilken betydning de stadigt mere komplekse livsbetingelser har for dannelsen af menne- skers psykiske og fysiske habitus.

 At få indsigt i de pædagogiske, dannelsesmæssige potentialer der er i Gebauer og Wulfs kropsantropolo- giske forskning omkring ritualer, leg og gestik – det mimetiske i en globaliseret verden.

Indhold:

De grundlæggende elementer I Norbert Elias civilisationsteori og udviklingen af processociologien vil blive gen- nemgået og diskuteret I lyset af ovennævnte Læringsmål. De kulturanalytiske og antropologiske aspekter i figurationssociologien i forhold til Gebauer og Wulfs bog Kroppens Sprog. Spil ritualer og gestik vil blive stillet til debat. I den forbindelse vise den betydning fænomenet mimesis har i socialvidenskaberne. Her inddrages for- uden Norbert Elias også forfattere som Benjamin, Foucault, Bourdieu og Adorno.

Litteratur knyttet til undervisningen:

 Elias, Norbert (1994). Civilizing Process – Introduction to the 1968 edition, in ders., Oxford University, Blackwell, pp. 181-215

 Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik s. 7 – 86. Gyldendal.

Forslag til supplerende litteratur:

Elias, N. (1939): The Civilizing process, Blackwell, Oxford UK & Cambridge USA., 1994.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik, Gyldendal

Weigand, G & Wulf, C. (2011): Der Mensch in der globalisierten Welt. Anthroplogische Refexionen zum Verständnis unserer Zeit.

- Hvad er det centrale i Norbert Elias forskning omhandlende langsigtede processer?

- Hvilken betydning får det for figurationssociologien? for processociologien og teorien vedrørende kom- munikation af viden?

- Hvad går Gebauer og Wulfs projekt ud på?

- Redegør for begrebet mimesis

- Redegør for kategorien bevægelse i forbindelse med pædagogisk orientering.

(11)

Session 5

Dato og tidspunkt: 29.sep 2015, kl. 10-14

Titel:

Modernisering af den offentlige sektor. Diskurser og styring.

Underviser: Finn Salbøg Birkelund

Læringsmål:

At opnå et overblik og en indsigt i styringen af de pædagogiske institutioner gennem en historisk analyse af den offentlige moderniseringsproces.

Indhold:

Decentralisering, stat/marked og civilsamfund, New Public Management, værdibaseret ledelse, kontraktstyring, government og governance, netværk, re-regulering mv.

Litteratur:

 Klausen, Kurt Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Børsens Forlag (anskaffes)

Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007). Modernisering af den offentlige sektor. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 33-76

Hjort, Katrin (2005). Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, (særlig s. 7- 24)

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Political Economies of the Welfare State, in: Three Worlds of Welfare Capitalism. New Jersey: Princeton University Press, s. 9-34

Olssen. Mark (2006). Understanding the mechanisms of neoliberal control: lifelong learning, flexibility and knowledge capitalism, http://www.surrey.ac.uk/politics/profiles/Olssen-TLED_A_169672.pdf

Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrence Staten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 334

Samt:

 New Public Management – opslag i diverse opslagsværker

Ved læsning af litteratur, vær da særlig opmærksom på definitioner, diskussioner af, hvad New Public Manage- ment er og hvilke konsekvenser, det har for regulering og styring af offentlig sektor- herunder bl.a. for pædago- giske institutioner.

(12)

Session 6

Dato og tidspunkt: Tirsdag, d. 29.sep 2015, kl. 14.15-16

Titel: Introduktion til brug af bibliotek – AU library – m.v. med henblik på datasøgning Underviser/e: Lisbeth Carlsen (& Karen Bjerg Petersen)

Læringsmål:



At den studerende får et basalt kendskab til AU Library’s ressourcer, herunder AU Library’s data- base SEARCH og udenlandske databaser.



At den studerende får et basalt kendskab til hvordan de kan finde faglige relevante og kvalitets- sikrede materialer.



At den studerende får et basalt kendskab til formelle krav til citater, teksthenvisninger, litteratur- lister, referencer ect. (herunder APA)

Indhold:

Gennem særligt tilrettelagte opgaver til modul 1 arbejdes med søgning af tekster, litteratur, tidsskrifter m.v. til 1) modulet og 2) de studerendes forberedelse af gruppeopgaver og selv- stændige opgaver

Forberedelse til modulet:

De studerende forbereder søgning af litteratur på baggrund af litteratur i undervisningsplanen samt

opgaver til modulet, som lægges på blackboard.

(13)

Session 7

Titel: Om uddannelse, reproduktion, kapital og felt. Skitse til en analyse af uddannelsessystemet Underviser: Søren Gytz Olesen

Sted: se BB

Læringsmål: Målet er at de studerende erhverver sig en grundlæggende indsigt i forholdet mellem ud- dannelse og socialt felt.

Indhold: De studerende stifter bekendtskab med P. Bourdieus begrebsapparat og sociologiske teori.

Litteratur:



Bourdieu, Pierre (1987): Refleksiv sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. (Anskaf- fes).

Supplerende litteratur

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Pierre Bourdieu.

Bourdieu, P. et. Al. (1999): The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Cam- bridge, Polity Press, kap: “The Contradictions of Inheritance” s. 507 - 513

Forberedelse til undervisningen:

Læs bogen i lyset af følgende spørgsmål: Hvordan kan habitusbegrebet kvalificere en forståelse af børns og elevers virksomhed i daginstitution og skole? Hvordan kan begrebet om symbolsk magt kvali- ficere en forståelse af de mange ord og begreber der knytter sig til den aktuelle debat om ny nordisk- skole, skolereform og barnets reform?

Forbered desuden en kort begrebsafklaring af de begreber i finder hos Bourdieu. Forhold jer til følgen- de spørgsmål under læsningen: Hvad er et felt? Hvordan afgrænses et felt? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kunne tale om et felt? Hvilke sammenhænge kan der være mellem felter?

(14)

Session 8

Dato og tidspunkt: 6.okt 2014, kl. 13.15-16

Titel: Introduktion til Akademisk skrivning – samt kort midtvejsevaluering Undervisere (e): Helle Hvass & (Karen Bjerg Petersen)

Læringsmål:

Formålet med denne mødegang er at deltagerne får introduktion til akademisk skrivning. Deltagerne opbygger viden om arbejdet med akademisk skrivning både mht. generelle krav for en akademisk tekst, og mht. specifikke krav til den konkrete akademiske opgave, som de skal i gang med at skrive.

Indhold:

Der er fokus på den videnskabelige undersøgelsesproces og dens udfordringer, skriveproces, kvalitets- kriterier for akademiske opgaver, struktur og sprog. Workshoppen veksler mellem oplæg fra undervi-

ser, fælles diskussioner, sidemandssnakke og individuelt arbejde.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012) Den Gode Opgave – Håndbog i opgaveskrivning på vi- deregående uddannelser Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Becker Jensen, Leif (2004) Fra Patos til Logos – Videnskabsretorik for begyndere.Frederiksberg: Roskil- de Universitetsforlag.

Forberedelse til undervisningen:

Vær opmærksom på, hvordan hhv Rienecker & Stray Jørgensen skriver om fx: problemformulering, disposition, argument m.v. Vær også opmærksom på ”håndværket”: hvordan laver du en litteraturliste i APA, hvordan refererer og citerer du m.v.

Som forberedelse til undervisningsgangen lægges en eksemplarisk eksamensopgave i modulet på BB.

Se på opgavens opbygning, disposition, problemformulering.

Medbring evt. besvarelse af gruppeopgave 1 til denne mødegang.

---

HUSK: Aflevering elektronisk af gruppeopgave 1 til Finn Salbøg Birkelund, SENEST d. 15. oktober 2015 SEND elektronisk til:

fsb@via.dk

(15)

Session 9

Tidspunkt: Tirsdag d. 20. okt 2015, kl. 10.15 – 13.00

Titel: Forsknings- og undersøgelsesmetoder af pædagogisk praksis. Forholdet mellem teori og metode indenfor pædagogisk sociologisk forskning. - Om data, metode, teori og forskningsperspektiv.

Underviser: Søren Gytz Olesen Sted: se BB

Læringsmål: Det er målet at de studerende opnår indsigt i relationen mellem teori og metode i pæda- gogisk forskning, forskningens status som social virksomhed i forhold til aktuelle forventninger til forskningens rolle som repræsentant for både en oplysningsidé og en nytteværdi.

Indhold: Der ses en øget interesse for diskursive og socialkonstruktivistiske tilgange indenfor sam- fundsvidenskabelig forskning. En indledende diskussion af relationen mellem epistemologi og ontologi.

Temaer: samt begreberne: diskurs, viden, data, virkelighed.

Litteratur:



Dahler-Larsen, P. (2010). At fremstille kvalitative data. Serie: University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 246. Odense: University of Southern Denmark.



Callewaert, Staf (2003): ”Klasserumsobservation og socialkonstruktionisme” i: Fra Bourdieus og Foucaults verden. København: Akademisk Forlag.



Durkheim, Émile (2000): Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels Forlag.

Opr.: ”Les règles de la méthode sociologique”. Paris: 1895.



Aktionsforskning

Forberedelse til undervisningen:

Litteraturen læses som forberedelse til temaet. Hver enkelt studerende bedes indsamle 1-2 eksempler på forskningsrapporter/-papirer i/om det pædagogiske område som repræsenterer forskellige tilgange og metoder til pædagogiske forskning, og som studeres i forhold til den opgivne litteratur.

Tænk over /Diskuter, hvad ideen er med at tænke relationelt og gøre egen position som forsker til et afgørende element i en analyse?

(16)

Session 10

Dato og tidspunkt: FREDAG d. 23.okt 2014, kl. 10.15-16

Titel: Workshop 1 Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 1 Underviser: Finn Salbøg Birkelund

I session 10 fremlægger grupperne gruppeopgave 1, samt får respons fra undervisere og medstude- rende på deres opgave.

Retningslinjer og plan for workshop postes på Blackboard.

(17)

Session 11

Dato og tidspunkt: 27.okt 2015, kl. 10.15-13

Titel: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten Underviser: Jørn Bjerre

Mål:

 At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i relation til pædagogiske forhold.

 At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med udgangspunkt i M. Foucaults tænkning.

 At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos Foucault, samt sættes ind i en teorihistorisk ramme.

Indhold:

Sessionen introducerer til forholdet mellem magt, viden og subjektivitet. Den tager udgangspunkt i Foucaults arbejde med en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og ”normalisering” udspiller sig. Fokus er på, hvordan subjekter formes via pædagogikkens relationelle praksis, og på at forbinde forhold som stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:



Foucault, M. (2002): Panoptismen. I: M. Foucault, Overvågning og straf – Fængslets fødsel (s.

211-235). Frederiksberg: Det lille Forlag.



Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008); Foucault. Frederiksberg: Sam- fundslitteratur (kap. 13: ”Velfærd, sikkerhed og ledelse” og kap. 14: ”Ledelse af andres selvle- delse”).



Villadsen, K. (2006): “Genealogi som metode”. I Bjerg, O. & Villadsen, K. (red.): Sociologiske metoder. Samfundslitteratur, Kbh.



Besley, T. (2005): Foucault, truth telling and technologies of the self in schools, Journal of Edu- cational Enquiry, Vol. 6, No. 1, pp. 76-89.

Temaer og forberedelse til undervisningen:

Michel Foucault (1926-1984) interesserer sig for, hvordan, hvad der kan tænkes og siges, er styret af en given periodes ”vidensregime”, dvs. af et kollektivt delt tankesystem. Foucault indfanger dette med sit begreb om diskurs, som netop angiver, hvordan menneskets tanker og udsagn er struktureret. Foucault er ikke blot rele- vant i forhold til den sociologiske analyse af viden, men mere generelt af pædagogikken som ramme omkring brugen af viden i udformningen af subjektivitet. Læs teksterne med henblik på at afdække Foucaults diskussioner og begrebsbrug.

(18)

Session 12

Dato og tidspunkt: tirsdag d. 3. nov. 2015, 10.15-13.00

Titel: Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogiske kategorier Underviser: Frederik Pio

Sted: Se BB.

Læringsmål:

 At den studerende danner sig et overblik over centrale kulturelle udfordringer, der gør sig gældende, når man arbejder med pædagogisk praksis i nutidens verden

 At den studerende reflekterer over forskelle mellem socialkonstruktivistiske og fænomenologiske tilgange til pædagogisk tænkning.

 Drøftelse af forskelle mellem ontologi og sociologi.

Indhold:

Vi er alle i dag en del af et globalt orienteret, multikulturelt paradigme. En mangfoldighed af perspektiver med hver sin sandhed. Der stilles skarpt på spørgsmålet om der bag denne fokusering af pluralitet og frisættelse lu- rer en potentiel sammenhængsløshed? Og hvad er i givet fald konsekvenserne af dette inden for pædagogisk sammenhæng?

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

 Pio, F. (2013) ’Væren-i-verden’ & ’Skolens verden’. I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion A + B), s. 17-58.

 Barnacle, R., Dall’Alba, G. (2007) ’An ontological turn for higher education’. Studies in higher educati- on, Vol. 32, no. 6, pp. 679-691.

 Hansen, F. Thorbjørn (2008) At stå i det åbne. Kbh. Hans Reitzel, s. 240-257; 323-346; 356-364 (uddrag fra kapitel 4 og 5).

 Rasmussen, Jens (2004) Undervisning i det refleksivt moderne (s. 247-264; 274-277). Kbh: Gyldendal, del III.

 Zahavi, Dan (2005) ’Fænomenologi’ I Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR: Multimedie (kapitel 5).

Supplerende læsning:

Collin, Finn (2003) ’Socialkonstruktivisme i humaniora’ i Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR: Mul- timedie (kapitel 10).

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne Pio : 2012; Barnacle D’Aalba: 2007; Hansen: 2008 udgør forskellige tydninger af hvorledes den ontologiske vending (der udvik- les hos den tyske fænomenolog Martin Heidegger) går i kontakt med grundspørgsmål inden for uddannelse og pædagogik. Disse tre tekster hører således til inden for samme forståelsesramme. Centrale begreber hos Thorbjørn Hansen som ’Natalitet’ (Arendt) og ’Undren’

(Hansen) bør man hæfte sig ved.

Teksten Zahavi:2005 er mere end bred indføring i ’fænomenologi’ som det videnskabsteoretisk grundlag der er ude at gå i teksterne ovenfor. (Den kan evt. holdes op ift. Collin 2003 i forhold til spørgsmålet om hvilke forskelle der er på (i) verden som social konstruktion og (ii) verden som fænomenologisk livsverden).

Teksten Rasmussen: 2004 er en form for indirekte opvarmning til et underliggende tema: nemlig systemteorien som en (iflg Alexander von Oettingen) magtfuld diskurs i pædagogikken, der ser verden som en systemisk konstruktion og derved bringer sig selv i modsætning til det Heidegger inspirerede fænomenologiske projekt. Prøv i din læsning at læg mærke til hvori forskellen består.

(19)

Session 13

Dato og tidspunkt: Tirsdag d. 10. november 2015, kl. 10.15 – 14.00 Titel: Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenologisk belysning Underviser: Frederik Pio

Sted: Se BB

Læringsmål: :

 At den studerende kommer til en første forståelse af de konsekvenser, som det konstruktivistiske ‘cultural turn’ har haft inden for human- og samfundsvidenskaberne. Overvej i hvilket omfang sandheds- begrebet som konsekvens heraf er blevet relativeret?

 At den studerende kommer til en forståelse af socialkonstruktivisme og fænomenologi som to forskellige, teoretiske forudsætninger i aktuel uddannelsesforskning

 Reflekterer over forskellen mellem relativisme og essentialisme

Indhold:

Hall (1997) gør gældende et socialkonstruktivistisk kultur-begreb. Her overfor finder Dreyfus (Pio 2012; Dreyfus 1986) på tværs af regionale kulturelle praktikker en essentielt menneskelig ekspertise. Denne analyse peger på en fænomenologisk kultur-forståelse. Sidstnævnte position underbygges af Hansens og Løgstrups fænomenolo- gisk forankrede tanker om skole, opdragelse og pædagogik. Erstad fremdrages som eksempel på en metode hvormed man kan lave en fænomenologisk intervention i det pædagogiske felt.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

 Pio, F. (2012) ’Læring’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion C), s. 61-92.

 Hansen, F. Thorbjørn (2010) Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelser. DPU:

AU, s. 235-262 (uddrag af kapitel 6); s. 291-301 (uddrag af kapitel 7).

 Erstad, Inger Helen (2013) ’Kundskabsværkstedet som sted for refleksion af erfaring’ (s. 63-90). I:

(red.) Erstad, et. al. Kunnskapsverkstedet. Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 4).

 Hall, S. (1997) ‘The Centrality of Culture’. I Media and Cultural Regulation. London: Sage (1997), s. 208- 236.

Supplerende læsning:

Løgstrup, K. E. (1981) ‘Skolens formål’ I: Solidaritet og kærlighed, s. 44-57.

(red.) Reinsholm, N., et. al. (2001) Pædagogiske grundfortællinger. Århus: Kvan, s. 95-104; 236-245 (kapitel 7, 18 om Løgs- trup).

Donelly, J. F. (1999) ’Schooling Heidegger: on being in teaching’. Teaching and Teacher Education, 15 (1999), 933-949.

Dreyfus & Dreyfus (1986) ‘Five steps from Novice to Expert’. I: Mind over Machine (s. 16-51). Oxford: Basil Blackwell.

Forberedelse til undervisningen:

I denne forelæsning vil vi undersøge i hvilket omfang den fænomenologiske tænkning dukker op i jeres egen pædagogiske praksis (se på BB den omdelte øvelse i praksisfortælling). Dvs. om vi med afsæt i vores egne praksiserfaringer ad den vej kan tilnærme os nogle af fæ- nomenologiens pointer. I den første forelæsning jeg havde med jer, der kiggede vi på dette ad teoretisk vej. Nu afprøver vi så fæno- tilgangen via praksis-siden. De fænomenologiske tekster til denne gang er Pio: 2012; Hansen: 2010; Erstad: 2013; (evt. Løgstrup: 1981).

Disse hører altså sammen i en grundlæggende fænomenologisk orientering (selvom de i øvrigt er meget forskellige).

Jeg har medtaget teksten Hall: 1997 som er en socialkonstruktivistisk bestemmelse af kultur-begrebet. Her vil vi prøve at identificere forskellen på (i) den fænomenologiske beskrivelse af en livsverden (tysk: Lebenswelt) til forskel fra Halls ovennævnte konstruktion af et postmoderne magt-videns ’kultur’-begreb.

(20)

NB: AFLEVERING AF GRUPPEOPGAVE 2 Sendes til Frederik PIO frpi@edu.au.dk senest tir. d. 24. november 2015 kl. 12.00 Opgaveformulering lægges på blackboard

Session 14

Dato og tidspunkt: BEMÆRK- FREDAG d. 27 november 2015, kl. 10.15-16 Titel: Workshop 2 Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 2

Underviser: Frederik Pio

I session 14 fremlægger grupperne gruppeopgave 2, samt får respons fra undervisere og medstude- rende på deres opgave.

Retningslinjer og plan for workshop postes på Blackboard.

(21)

Session 15:

Dato og tidspunkt: Tirsdag, d. 2 december 2015, kl. 10.15-12 Titel: Opsamling på modulet samt slutevaluering af modulet Underviser: Karen Bjerg Petersen