Modul 1 Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

(1)

1 af 21

Modul 1

Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

23. juni 2014

Modulansvarlig og e-mail-adresse(r):

Karen Bjerg Petersen, kp@edu.au.dk

Øvrige undervisere:

Frederik Pio, DPU/AU, frpi@edu.au.dk Dirk Michel-Schertges dimi@edu.au.dk Søren Nagbøl sona@edu.au.dk

Christian Christrup Kjeldsen kjeldsen@edu.au.dk

Øvrige:

Helle Hvass hehv@tdm.au.dk Mette Boie mebo@edu.au.dk

Undervisningstidspunkt og -lokale:

BEMÆRK forskellige tidspunkter og datoer i undervisningsplanen – markeret med (NB) i oversigt på side 3.

Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside.

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/mangler-din-timeplan/

Mål (jf. gældende studieordning):

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag:

•

Demonstrere overblik over og indsigt i kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

•

Analysere og vurdere centrale forhold i samspillet mellem kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

•

Diskutere centrale teorier og problemstillinger i relationerne mellem pædagogik, samfund og kultur.

Indhold (jf. gældende studieordning):

Modulet behandler de sociologiske, samfundsmæssige og antropologiske forudsætninger, der danner baggrund for pædagogisk praksis. Modulet behandler endvidere de arbejdsvilkår samt po- litiske og kulturelle udfordringer, som pædagogisk praksis konfronteres med.

Undervisningssprog: Dansk og Engelsk

(2)

Generel Pædagogik, modul 1: Pædagogik, Samfund og Kultur. Århus, efterår 2014 Side 2 af 21

Eksamen / prøveformer:

Du kan finde modulets eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets hjemmeside:

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/arts/studiena evn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/

Der foretages intern godkendelse af besvarelse af 2-4 opgaver af forskellig karakter, hver på mak- simalt 5 normalsider (12.000 anslag), stillet efter nærmere angivelse i undervisningsplanen og be- svaret inden for angivne frister i løbet af studieforløbet af grupper bestående af maksimum 5 stu- derende. Disse godkendte opgavebesvarelser udgør tilsammen en portefølje, som danner ud- gangspunkt for udarbejdelsen af en afslutningsopgave som afleveres til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte frister og gøres tilgængelig i elektronisk form for lærere og øvrige tilmeldte studerende. Afslutningsopgavens maksimale omfang er 8 normalsider (19.200 anslag) med én forfatter (eksklusiv forside, referencer og bilag). Dette maksimum-omfang øges med 4 normalsider (9.600 anslag) for hver yderligere deltager i gruppen, som maksimalt kan være på 5 studerende. Afslutningsopgaven danner udgangspunkt for en mundtlig eksamination. Her skal hver gruppe af forfattere præsentere og diskutere deres afslutningsopgave med vejlederen og eventuelt en gruppe af medstuderende, hvis en sådan brug af sparringsgrupper er angivet i under- visningsplanen. Hertil afsættes der tid svarende til 10 minutter plus 10 minutter pr. deltagende studerende inklusive votering. Eksempelvis afsættes der 20 minutter til en individuel studerende og 60 minutter til en gruppe på 5 studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af afslutningsopgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen. Der anvendes intern censur og bedømmelse finder sted efter 7-trinsskala.

Syge-/omprøve afholdes efter samme regler som den ordinære prøve. Har man fået godkendt be- svarelsen af de obligatoriske løbende afleveringsopgaver udgør de det formelle forudsætnings- grundlag for aflevering af den skriftlige syge-/omprøve-afslutningsopgave til eksamensadministra- tionen indenfor de herfra udmeldte frister. Har man ikke fået godkendt besvarelsen af de obligato- riske løbende afleveringsopgaver skal disse besvarelser afleveres senest 15. december efter anvis- ning fra underviseren. Godkendelse heraf er en forudsætning for at kunne aflevere den skriftlige syge-/omprøve-afslutningsopgave til eksamensadministrationen indenfor de herfra udmeldte fri- ster.

Tilrettelæggelsesformer: Forelæsninger, gruppearbejde, workshops og plenumdiskussioner.

(3)

Aktivitet Dato/tid Emne Ansvarlig

Studiestart August 2014 Intro til Uddannelsen

Studiegruppefascilitering til grupper på Modul 1

Uddannelsesleder m.fl

Session 1 Tirsdag, d. 2.sep 10.15-13.00

Introduktion til studieenheden. Pædagogik, Samfund &

Kultur. Professionernes opståen og udvikling.

Pædagogiske strømninger.

Karen Bjerg Peter- sen

Session 2 Tirsdag 9. sep 10.15-14 (NB)

Indføring i Kritisk teori Dirk Michel-

Schertges Session 3 Tirsdag 16. sep

10.15-13.00

Modernisering af den offentlige sektor Dirk Michel- Schertges

a. Tirsdag 16.sep

13.15-15.00 (NB)

Studiegruppefascilitering Studiegruppefascili-

tator/ Mette Boie Session 4 Tirsdag 23.sep

10.15-14 (NB)

Civilisationsteori, kropsantropologi – vidensformer, der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Søren Nagbøl Session 5 Tirsdag d. 30.sep

kl. 10-14 NB)

Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Søren Nagbøl

Session 6 bemærk: TORS- DAG d. 2. oktober kl. 10.15-14 (NB)

Introduktion til akademisk skrivning og videnskabelige arbejdsmetoder

Helle Hvass (Karen Bjerg Peter- sen)

Session 7 Tirsdag d.7.okt.

kl. 10-14 (NB)

Introduktion til bibliotek, søgninger i database m.v. NN & Karen Bjerg Petersen EFTERÅRSFERIE 13.-19.okt

AFLEVERING AF gruppeopgave 1

15. okt. kl. 10.00 GRUPPEOPGAVE 1 – opgaveformulering på bb Fremsendes elektronisk TIL:

Dirk, dimi@edu.au.dk & Søren, sona@edu.au.dk

SEND elektronisk til:

dimi@edu.au.dk sona@edu.au.dk Session 8:

WORKSHOP 1 Gruppeopgave 1

Tirsdag d.21. okt.

2013,

10.15-16.00 (NB)

Fremlæggelse af Gruppeopgave 1 Dirk Michel-

Schertges og Søren Nagbøl

Session 9 Tirsdag d. 28. okt.

10.15-13.00

Bourdieu, social ulighed og social pædagogik Christian Kjeldstrup Session 10 Tirsdag d. 4. nov.

10.15-13.00

Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogiske kategorier

Frederik Pio (FP) Session 11 Tirsdag d.11. nov.

10.15-13.00

Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenoloigisk belysning

Frederik Pio (FP) Session 12 Tirsdag d.18. nov.

10.15-13

To pædagogiske samtidsdiagnoser -- en systemteoretisk og en fænomenologisk

Frederik Pio (FP) AFLEVERING

gruppeopgave 2

25. nov kl. 10.00 Gruppeopgave 2 Sendes til Frederik

Pio (FP) frpi@edu.au.dk Session 13

WORKSHOP 2 og Gruppeopgave 2

Bemærk: FREDAG d. 28. nov.

10.15-16.00 (NB)

Fremlæggelse og feedback på opgave 2 Frederik Pio (FP)

Session 14 Tirsdag d. 2. De- cember, kl. 10-12

Opsamling på modulet Karen Bjerg Peter-

sen (KP)

(4)

Litteratur:

Følgende litteratur bedes anskaffet:

•

Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen (red): Professionsidentitet i forandring. Køben- havn: Akademisk forlag, 2005.

Anbefalet litteratur:

Studieenheden har ikke et obligatorisk pensum, derfor er litteraturlisten vejledende. Listen kan dække for studieenhedens indhold og temaer. Indtil du kan vælge mere efter egen interesse, er listen et godt bud på at tage fat på læsningen.

Andersen, Jørgen Goul og Jensen Per H.(red.) (2001). Marginalisering, integration, velfærd. Aal- borg: Aalborg Universitetsforlag, 216 sider

Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne (red.) (2004). Dialog og magt i organisationer. Aalborg: Aal- borg Universitetsforlag, 262 sider

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.) (2000). Klassisk og moderne samfundsteori - 2. revi- derede udgave. Kbh.: Hans Reitzel, 693 sider

Borch, Christian og Larsen Lars Thorup (red.) (2003): Perspektiv, magt og styring. Luhman og Fou- cault til diskussion. København, Hans Reitzels Forlag, 297 sider. (Nicholas Rose' artikel er den mest centrale).

Callewaert, Staff (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus-begrebet og praktikteorien hos Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider

Dahler-Larsen, Peter (1989). Den Rituelle Refleksion - om evaluering i organisationer. Odense, Syd- dansk Universitetsforlag, 179 sider

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Stee (1990). "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem professi- on og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillids- re-præsentanter. København: Danmarks Lærerforening

(Kapitlerne s. 357 -406 og s. 467 -509 er en grundig indføring i professionsdiskussionen)

Hirst, Paul (1997). Globalisering, demokrati og det civile samfund. Kbh.: Hans Reitzel, 187 sider

Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde, Roskilde Universitetfor-

lag, 149 sider

(5)

Højrup, Thomas (1983) Det glemte folk. Institut for europæisk folkelivsforskning, 543 sider.

(En egnsanalyse og den teoretiske og begrebslige udvikling og forståelse af livsformsbegrebet, især s. 27 - 72 samt side 177-224 illustrerer teoretiske og metodiske problemer og sammenhænge mel- lem etnografi, sociologi og antropologi)

Israel, Joachim (1976). Sociologisk Grundbog I. Kbh.: Gyldendal., sider 220

Israel, Joachim (1977). Sociologisk Grundbog II. Kbh.: Gyldendal., sider 211

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2007). Staten og den institutionelle pædagogik. Pæ- dagogisk Sociologi Bind I. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 172 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal(red.) (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Pæda- gogisk Sociologi Bind II. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 143 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2009). Global Uddannelse – Lokalt Demokrati. Pæ- dagogisk Sociologi Bind III. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 215 sider

Klausen, Kurt Klaudi (2002). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense, Syddansk Univer- sitetsforlag

Pio, Frederik (2012). Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag. Om Ontologi og nihilisme i uddannelse og undervisning. AU, IUP.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider

Weber, Kirsten (red.) (2003). LÆRING PÅ LIVSTID? Roskilde Universitetsforlag

Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Du bør være opmærksom på tidsskrifterne:

Dansk Sociologi, Distinktion, Social Kritik og Grus; Danmarks pædagogiske tidsskrift, Unge Pæda- goger, Kvan, Vera, Social Pædagogen og Tidsskrift for Arbejdsliv.

Og ikke mindst de mange muligheder, der ligger som links på Blackboard.

(6)

Session 1

Dato: tirsdag d. 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10.15 – 14.

Sted: oplyses senere

Introduktion til studieenheden: Pædagogik, Samfund og Kultur.

Tema: Professionernes opståen og udvikling – professionsidentiteter i forandring.

Pædagogiske Strømninger.

Underviser: Karen Bjerg Petersen Sted: se BB

Læringsmål: at få en historisk forståelse for professioners opståen, udvikling og forskelligartede tilknytning til staten. Introduktion til pædagogiske strømninger.

Indhold:

Emnet: Et indblik i forholdet mellem stat og professioner – set i et historisk og nutidigt blik med afsæt i spe- cifikke professioners historiske udvikling.

Litteratur (anskaffes):

I antologien af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen (red): Professionsidentitet i forandring. Køben- havn: Akademisk forlag, 2005 læses følgende artikler:

• T. Brante: Staten og professionerne.

• H. M. D.: Fra en klassisk til en (post?)moderne opfattelse af professioner?

• T. R. Eriksen (2005): Professionsidentitet i forandring – Komparativ perspektivering.

• Pædagogik – opslag fra leksikon.org

• Reformpædagogik – opslag fra leksikon.org

• E. Nørgaard (1991): Reformpædagogik, før nu og fremtiden. I Psyke & Logos, 1991, 12. (lægges på blackboard)

Supplerende litteratur:

• P. Fibæk Laursen m.fl. (2005): Professionalisering: en grundbog. Frederiksberg: Roskilde Universitets- forlag.

• K. Jensen (2005): Professionsfag som uddannelse og arbejdskraft. Omstillingen fra industrisamfund til et industrialiseret servicesamfund. I: K. Jensen (red): Professionsfagenes krise – En udfordring til læ- rer-, pædagogi- og sygeplejerskeuddannelserne.

• L. Moos, J. Krejsler og P. Fibæk Laursen (red.), 2004: Relationsprofessioner: lærere, pædagoger, sy- geplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. Kbh. : Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004.

• Bjerg, J. (1998) Indledende afsnit om pædagogikkens traditioner. I Bjerg, J. (red): Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzel.

Forberedelse til undervisningen:

Læsning af litteratur med fokus på 1) hvilke årsager anføres som begrundelse for professionernes udvikling 2) pædagogiske retninger efter 2. verdenskrig.

(7)

Session 2

Dato og klokkeslæt: tirsdag d. 9.9. 2014, kl. 10.15-14

Titel: Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Sted: oplyses på blackboard Læringsmål:

- At give de studerende en fundamental forståelse af de filosofiske forudsætninger og sociologi kom- pleksitet i den kritiske teori

- At den studerende lærer at relatere disse teorier i lyset af dannelse/ ”Bildung” og emancipation.

- At kunne analysere moderne sociale udviklingstendenser ved hjælp af de præsenterede traditioner og teorier.

Indhold:

Kritisk teori er på engang teori og praksis baseret på de teoretiske metodologier der kan føres tilbage til Karl Marx og Sigmund Freud. Derfor vil der i denne session blive rettet fokus mod de essentielle teoretiske forudsætninger som kendetegner Karl Marx’ arbejder. Karl Marx teoretiske grundlæggende antagelser vil blive analyseret og perspektiveret i lyset af dannelse/Bildung og emancipation. Denne koncept vil blive præsenteret og diskuteret på baggrund af den dialektiske materialisme og relateret til begreberne udbyt- ning og fremmedgørelse. I forlængelse heraf vil ”Frankfurterskolen” blive introduceret og relateret til Marx tankebygning.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Horkheimer, Max (1937). Traditional and Critical Theory. http://www.sfu.ca/~andrewf/hork.doc (last access:

15.04.2013)

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)

Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. Kø- benhavn: Bibliotek Rodos

Marx, Karl (1845). Teser om Feuerbach. In: http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm(last access:

15.04.2013)

Engels, Friedrich (1973/1876). Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske, i: Karl Marx and Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, København, Forlaget Tiden.

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm (last access: 15.04.2013) Giddens, Anthony (1990). Nation State and Violence. Cambridge: Polity Press.

Harvey, David (2010). A companion to Marx’s Capital. London/New York: Verso.

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3-39)

Marcuse, Herbert (1970) Eros og civilisation. København: Gyldendals Uglebøger.

Marxistisk Internet Archive: se Dansk Afdeling http://www.marxists.org/dansk/index.htm (last access: 15.04.2013)

(8)

1) Læs “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students.

2) Læs artiklen “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) and think about how Horkheimer’s main assumptions are related to Marx’s Feuerbach thesis’.

3) Mark in “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) the three most important sentences and grade them from one to three in their importance.

(9)

Session 3

Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 16.9. 2014, kl. 10.15-13;

Studiegruppefascilitering fra 13.15-15 Titel: Modernisering af den offentlige sektor

Underviser(e): Dirk Michel-Schertges

Læringsmål:

 To aquire knowledge about the sociological theories connected with the idea of modernization

 To get a theoretical understanding of the changes in the public sector with respect to economy, structure, politics and ideology

 To reflect the notion of use and exchange value and how this concept is the neglected basis for the commodification of (higher) education

Indhold:

The session ”Modernisering af den offentlige sektor” will deal with existence and the use of organizations and institutions and its “hidden curriculum”. The focus will be on instrumental reason, neo-conservative and neo-liberal thinking and its “way” to the modernization of the public sector. The transformation of (public) institutions and organizations and its “outcomes” will be analyzed and discussed using national and international examples, for example in higher education.

Litteraturog forberedelse knyttet til undervisningen:

Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007). Modernisering af den offentlige sektor. København, Dan- marks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 33-76

Hjort, Katrin (2005). Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, (særlig s. 7-24)

Esping-Andersen, G. (1990). The Three Political Economies of the Welfare State, in: Three Worlds of Welfare Capitalism. New Jersey: Princeton University Press, s. 9-34

Adorno, Theodor W./Becker, Helmut (1983). Education for Autonomy, in: Telos 56, s. 103-110

Sünker, Heinz (2006). Democratic education: educating for democracy, in Transnational Curriculum Inquirz 3 (2) http://nitinat.library.ubc.ca/ojs/index.php/tci/article/view/26/47 (last access 28.06.2011)

Forberedelse:

Think about your experiences at your former workplace and/or public institutions and think about the or- ganization and praxis with respect to democracy. What do you think can be explained by the literature above and what still remains unclear.

Karl Marx (1859). Critique of Political Economy. Part I THE COMMODITY;

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1859/critique-pol-economy/ch01.htm

(10)

Karl Marx. Capital. Volume One. Part I: Commodities and Money, Chapter One: Commodities: The Two Factors of a Commodity: Use-Value and Value; http://www.marxists.org/archive/marx/works/1867- c1/ch01.htm

Olssen Mark, 2006, Understanding the mechanisms of neoliberal control: lifelong learning, flexibility and knowledge capitalism, http://www.surrey.ac.uk/politics/profiles/Olssen-TLED_A_169672.pdf

Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrence Staten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 334

Shumar, Wesley (1997). College for Sale. A Critique of the Commodification of Higher Education. London and Washington D.C.: Falmer Press.

Sohn-Rethel, Alfred (1975). Håndens og åndens arbejde. København: Rhodos

---

Kl. 13.15-15: Studiegruppefascilitering ved Mette Boie

(11)

Session 4

Dato og klokkeslæt: 23.09.2013, kl. 10.15-14

Titel: Civilisationsteori, kropsantropologi - vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv Underviser: Søren Nagbøl

Sted:

Læringsmål:

• At få indsigt i Norbert Elias civilisationsteoris betydning for forståelsen af statsdannelsesprocesser for opkomsten af nationalstater og for den globaliseringsproces vi er vidne til nu om dage.

• At få indsigt i hvilken betydning de stadigt mere komplekse livsbetingelser har for dannelsen af men- neskers psykiske og fysiske habitus.

• At få indsigt i de pædagogiske, dannelsesmæssige potentialer der er i Gebauer og Wulfs kropsantro- pologiske forskning omkring ritualer, leg og gestik – det mimetiske i en globaliseret verden.

Indhold:

De grundlæggende elementer I Norbert Elias civilisationsteori og udviklingen af processociologien vil blive gennemgået og diskuteret I lyset af ovennævnte Læringsmål. De kulturanalytiske og antropologiske aspek- ter i figurationssociologien i forhold til Gebauer og Wulfs bog Kroppens Sprog. Spil ritualer og gestik vil blive stillet til debat. I den forbindelse vise den betydning fænomenet mimesis har i socialvidenskaberne. Her inddrages foruden Norbert Elias også forfattere som Benjamin, Foucault, Bourdieu og Adorno.

Elias, Norbert (1994). Civilizing Process – Introduction to the 1968 edition, in ders., Oxford University, Blackwell, pp. 181-215

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik s. 7 – 86. Gyldendal.

Forslag til supplerende litteratur:

Elias, N. (1939): The Civilizing process, Blackwell, Oxford UK & Cambridge USA., 1994.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik, Gyldendal

Weigand, G & Wulf, C. (2011): Der Mensch in der globalisierten Welt. Anthroplogische Refexionen zum Ver- ständnis unserer Zeit.

- Hvad er det central i Norbert Elias forskning omhandlende langsigtede processer?

- Hvilken betydning for det for figurationssociologien? for processociologien og teorien vedrørende kommunikation af viden?

- Hvad går Gebauer og Wulfs projekt ud på?

- Redegør for begrebet mimesis

- Redegør for kategorien bevægelse i forbindelse med pædagogisk orientering.

(12)

Session 5

Dato og klokkeslæt: 30.sep 2014, kl. 10-13/14

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser: Søren Nagbøl Sted: se BB

Læringsmål:

 At give den studerende adækvat viden og orienteringsmidler til brug i egen og andres samfunds- mæssige og pædagogiske praksis i en verden under stadig forandring.

 At vise hvorledes procesorienteret teori og viden om samfund, kultur- og individuel identitetsdan- nelse fra Marx, Freud, Elias kan forbindes til en forståelse af samspillet mellem kultur, samfund, habitualisering og socialisering.

Indhold:

Sessionen vil på baggrund af Marx økonomikritik og Freuds psykoanalyse give en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi. Vi tematiserer disse ansatser som forarbejder til en sociologisk centralteori. Vi påpeger de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat.

Marx, K (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s. 13-16.

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December 2012.

s. 99-107.

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157-194.*

Forslag til supplerende litteratur:

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psy- koterapi, nr. 2, s. 127-153.*

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universitetsforlag, Århus.*

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap.

om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38-51.

Læs og gennemarbejd de ovenævnte tekster og forbered jer på følgende spørgsmål.

- Hvad er det for en vending der ligger i Marx Feuerbach teser fra tanke/ ide til praksis

- Hvilke konsekvenser har det for vores opfattelse af forholdet mellem samfund, pædagogik og socialisering.

- Hvad mener Elias, der er sociologiens genstandsområde og hvorledes forholder i jer til denne opfattelse.

- Hvad er det centrale i Comtes opfattelse af sociologiens funktion - Hvad er kendetegnende for begrebet figuration

- Hvori ligger den afgørende forskel imellem det etnocentriske menneskebillede og forestillingen om en figuration af interdependente mennesker

- Hvorledes kan spillemodellerne bruges til at forstå det samfund vi lever i nu om dage

(13)

Session 6

Dato og klokkeslæt: TORSDAG D. 2.okt 2014, kl. 10.15-14

Titel: Introduktion til akademisk skrivning og den akademiske arbejdsproces Underviser: Helle Hvass (& Karen Bjerg Petersen)

Formålet er at få en introduktion til akademisk skrivning.

(14)

Session 7

Dato og klokkeslæt: 7.okt 2014, kl. 10.15-14

Titel: Introduktion til brug af bibliotek – AU library – m.v. med henblik på datasøgning Undervisere: NN & Karen Bjerg Petersen

Læringsmål:

•

At den studerende bliver i stand til at benytte sig af databaser på AU Library m.v.

•

At den studerende kan søge litteratur til modulet og egne opgaver

•

At den studerende introduceres til arbejde med kilder, databaser m.v.

•

At den studerende introduceres til APA - systemer

Indhold:

Gennem særligt tilrettelagte opgaver til modul 1 arbejdes med søgning af tekster, littera- tur, tidsskrifter m.v. til 1) modulet og 2) de studerendes forberedelse af gruppeopgaver og selvstændige opgaver

Forberedelse til modulet:

De studerende forbereder søgning af litteratur på baggrund af opgaver til modulet, som lægges på blackboard.

HUSK: Aflevering elektronisk af gruppeopgave 1 til DIRK OG SØREN, SENEST d. 15. oktober 2014 SEND elektronisk til:

dimi@edu.au.dk sona@edu.au.dk

(15)

Session 8

Dato og klokkeslæt: 21.okt 2014, kl. 10.15-16

Titel: Workshop 1 Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 1 Undervisere: Dirk Michel-Schertges og Søren Nagbøl

I session 8 fremlægger grupperne gruppeopgave 1, samt får respons fra undervisere og medstude-

rende på deres opgave.

(16)

Session 9

Dato og klokkeslæt: 28.okt 2014, kl. 10.15-13 Titel: Bourdieu, social ulighed og social pædagogik Underviser: Christian Christrup Kjeldsen

Læringsmål:

- at de studerende introduceres til de væsentlige begreber i Bourdieus teori om praksis - at de studerende får forståelse for Bourdieus epistemologiske tilgang

- at udfolde klassebegrebet og social ulighedsforståelse i uddannelse som den findes hos Bourdieu i re- lation til en konkret empirisk undersøgelse

Indhold:

Sessionen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til uddannelse, med afsæt i Pierre Bourdieu´s begreber som kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Undervisningen tematisere produktion og reproduktion af sociale klasser i samfundet og hvorledes pædagogisk praksis medvirker i at genskabe ulighed. Sessio- nen vil have blik for både de konkrete begreber og deres tilblivelse, samt det videnskabsteoretiske funda- ment Bourdieu stiller teorien på. Undervisningen søger derved i dialog at problematisere indholdet af social ulighed og giver et empirisk bud på analyse med Bourdieus begrebsapparat i forhold til et socialpædagogisk praksisfelt.

Litteratur:

Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Kbh. Hans Reitzels forlag, s. 19-92

P. Bourdieu og L. J. D. Wacquant (1996): Refleksiv sociologi: mål og midler, Kbh., Felternes logik, s. 83- 125.*

Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society. Vol. 14 nr. 6 , 723- 744.

Supplerende litteratur

Bourdieu, P. et. Al. (1999): The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge, Polity Press, kap: “The Contradictions of Inheritance” s. 507 - 513

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap.

om Pierre Bourdieu.

Overvej følgende spørgsmål: Kan man som lærer eller pædagog, i mødet med elever, børn og unge, modar- bejde social reproduktion? I så fald hvordan? (Vælg et af professionsperspektiverne)

Forbered en kort begrebsafklaring af de begreber i finder hos Bourdieu. Forhold jer til følgende spørgsmål under læsningen: Hvad er et felt? Hvordan afgrænses et felt? Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kunne tale om et felt? Hvilke sammenhænge kan der være mellem felter?

(17)

Session 10

Dato: tirsdag d. 04. nov 2014 Tidspunkt: 10.15-13.00

Titel: Essentialistiske og anti-essentialistiske forståelser af ’samfund’ og ’verden’ som pædagogi- ske kategorier

Underviser: Frederik Pio Sted: Se BB.

Læringsmål:

•

At den studerende danner sig et overblik over centrale kulturelle udfordringer, der gør sig gældende, når man arbejder med pædagogisk praksis i nutidens verden

•

At den studerende reflekterer over forskelle mellem socialkonstruktivistiske og fænomeno- logiske tilgange til pædagogisk tænkning.

•

Drøftelse af forskelle mellem ontologi og sociologi.

Indhold:

Vi er alle i dag en del af et globalt orienteret, multikulturelt paradigme. En mangfoldighed af per- spektiver med hver sin sandhed. Der stilles skarpt på spørgsmålet om der bag denne fokusering af pluralitet og frisættelse lurer en potentiel sammenhængsløshed? Og hvad er i givet fald konse- kvenserne af dette inden for pædagogisk sammenhæng?

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

• Pio, F. (2012) ’Væren-i-verden’ & ’Skolens verden’. I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion A + B), s. 17-58.

•

Barnacle, R., Dall’Alba, G. (2007) ’An ontological turn for higher education’. Studies in higher education, Vol. 32, no. 6, pp. 679-691.

•

Thorbjørn Hansen, F. (2008) At stå i det åbne. Kbh. Hans Reitzel, s. 323-364 (kapitel 5).

•

Qvortrup, Lars (2000) Det hyperkomplekse samfund (s. 69-134). Kbh: Gyldendal, kapitel 5- 7.

•

Dan Zahavi (2005) ’Fænomenologi’ I Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR:

Multimedie (kapitel 5).

Supplerende læsning:

•

Finn Collin (2003) ’Socialkonstruktivisme i humaniora’ i Køppe (ed.) et.al. Humanistisk vi- denskabsteori. DR: Multimedie (kapitel 10).

(18)

Session 11

Dato: Tirsdag d. 11. november 2014 Tidspunkt: kl. 10.15 – 13.00

Titel: Kultur-begrebet i konstruktivistisk og fænomenoloigisk belysning Underviser: Frederik Pio

Sted: Se BB Læringsmål: :

•

At den studerende kommer til en første forståelse af de konsekvenser, som det konstruktivi- stiske ‘cultural turn’ har haft inden for human- og samfundsvidenskaberne. Overvej i hvil- ket omfang sandheds-begrebet som konsekvens heraf er blevet relativeret?

•

At den studerende kommer til en forståelse af socialkonstruktivisme og fænomenologi som to forskellige, teoretiske forudsætninger i aktuel uddannelsesforskning

•

Reflekterer over forskellen mellem relativisme og essentialisme

Indhold:

Hall (1997) gør gældende et socialkonstruktivistisk kultur-begreb. Her overfor finder Dreyfus (Pio 2012; Dreyfus 1986) på tværs af regionale kulturelle praktikker en essentielt menneskelig eksperti- se. Denne analyse peger på en fænomenologisk kultur-forståelse. Sidstnævnte position underbyg- ges af Hansens og Løgstrups fænomenologisk forankrede tanker om skole, opdragelse og pædago- gik. Erstad fremdrages som eksempel på en metode hvormed man kan lave en fænomenologisk intervention i det pædagogiske felt.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

• Pio, F. (2012) ’Læring’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion C), s. 61-92.

• Thorbjørn Hansen, F. (2010) Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannelser.

DPU: AU, s. 73-114 (kapitel 2).

• Erstad, Inger Helen (2013) ’Kundskabsværkstedet som sted for refleksion af erfaring’ (s. 63-90). I:

(red.) Erstad, et. al. Kunnskapsverkstedet. Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 4).

• Hall, S. (1997) ‘The Centrality of Culture’. I Media and Cultural Regulation. London: Sage (1997), s.

208-236.

• Løgstrup, K. E. (1981) ‘Skolens formål’ I: Solidaritet og kærlighed, s. 44-57.

Supplerende læsning:

• (red.) Reinsholm, N., et. al. (2001) Pædagogiske grundfortællinger. Århus: Kvan, s. 95-104; 236- 245 (kapitel 7, 18 om Løgstrup).

• Donelly, J. F. (1999) ’Schooling Heidegger: on being in teaching’. Teaching and Teacher Education, 15 (1999), 933-949.

• Dreyfus & Dreyfus (1986) ‘Five steps from Novice to Expert’. I: Mind over Machine (s. 16-51). Ox- ford: Basil Blackwell.

(19)

Session 12

Dato: Tirsdag d. 18. november 2014 Tidspunkt: kl. 10:15 – 13.00

Titel: To pædagogiske samtidsdiagnoser -- en systemteoretisk og en fænomenologisk: om tek- nisk rationalitet i pædagogik

Underviser: Frederik Pio Sted: Se BB

Læringsmål: At den studerende opnår indsigt i ’teknik’ og ’teknisk rationalitet’ som pædagogiske begreber. Dette med særlig henblik på den fænomenologiske kritik af pædagogikkens teknifice- ring.

Indhold:

Heideggers teknik-kritik som grundlag for en fænomenologisk pædagogik (Van Manen 1982).

Rasmussens begreb om det refleksivt moderne. Om konsekvenser for læring og didaktik i dette lys.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

•

Rasmussen, J. (1996) Socialisering og læring i det refleksivt moderne (kapitel 2-3). Køben- havn: Unge pædagoger, s. 33-70

•

Pio, F. (2012) ’Skolestyring – om Heidegger og teknisk rationalitet’ I: Introduktion af Hei- degger til de pædagogiske fag (sektion F), s. 215 - 276.

• Kemp P. (2012) ’Den lærerløse skole’ & ’Kampen om dannelse’. I: Filosofiens verden (s. 269-292).

Viborg: Tiderne skifter, (kapitel 16 + 17).

•

Van Manen, M. (1982) ’Phenomenological pedagogy’. I: Curriculum Inquiry, vol. 12, no. 3, s. 283-299.

•

Gundem, B. Bjørg. (1998) ‘Mål-middel pædagogik’. I: Skolens oppgave og innhold (s. 160- 183). Oslo: Universitetsforlaget, (kapitel 9).

Supplerende læsning:

•

Standish, P. (1997) ’Heidegger and the technology of further education’. Journal of Philos- ophy of Education, Vol. 31, no. 3, 439-459.

NB: AFLEVERING AF GRUPPEOPGAVE 2

Sendes til Frederik PIO frpi@edu.au.dk senest tir. d. 25. november 2014 kl. 12.00 Opgaveformulering lægges på blackboard

(20)

Session 13:

Dato og klokkeslæt: FREDAG d. 28 november 2013, kl. 10.15-16 Titel: Workshop 2 Fremlæggelse og diskussion af gruppeopgave 2 Underviser: Frederik Pio

I session 13 fremlægger grupperne gruppeopgave 2, samt får respons fra undervi-

sere og medstuderende på deres opgave.

(21)