En
oplyst bondes tanker fra 1860erne
omlandbruget
i
Vestjylland
Af Flemming Just
Under
arbejdet med udgivelsen af Terkel Kristensens
breve til
bogen: »Kjære Broder«1, blev jeg fra Ål
sognear¬kiv
gjort opmærksom på
etinteressant lille hæfte. Det drejede sig
om etskrift på i alt 55 sider,
somTerkel Kri¬
stensen i 1869 havde sendt til J.V.
Stochholm, ejeren af
Hesselmed, dentidligere hovedgård ved Oksbøl. Titlen
påhæftet
var»Om Sommerfededrift«
ogdrejede sig i
korthedom et
forslag til
en nydriftsmåde på
egnen.Ter¬
kel Kristensen kaldte det sommerfededrift, fordi man
ifølge forslaget skulle hellige sig opfedning af stude fra
forår til efterår, medens
besætningen
omvinteren skulle
indskrænkes til et minimum. For at skaffe græs
nok til
studene skulle
hovedafgrøden omlægges til spergel, der
ville kunne
give
toafgrøder
pr. år.Afsenderen af
forslaget
varsom nævntTerkel Kristen¬
sen, eller rettere Therkel
Jensen Christensen,
somhan
kaldte
sig frem til 1880'erne. Han blev født i 1847 i Ål
sogn som søn
af
enmindre gårdejer. Terkel viste tidligt gode
evner ogblev allerede inden han
var17
ansat som vinterlærer iVejrs. Det arbejde beholdt han i fire vintre,
medens han om sommeren var slætkarl, dels i
Hviding
sogn
syd for Ribe
ogdels i Emmerlev ved Tønder. I april
1868 blev han indkaldt til forsvaret ved
garnisonen i Kø¬
benhavn og
blev trænkonstabel, d.v.s.
athan havde med
pasningen af hestene
atgøre og varbereden i felten. Han
var somalle andre
dengang i trøjen i 18 måneder,
ogdet
var medens han var her,at det lille skrift blev til. Det var imidlertid ikke første gang
han skrev til Stochholm. Vi
ved fra et brev til familien, at han også et
halvt
årfør
havde sendt Stochholm et ark (16 sider). Dette ark er imidlertid ikkebevaret, så vi ved ikkeomTerkel
også i det
tilfælde har skrevet om landvæsenet. Det er
dog
megettænkeligt, for han
vari sine
ungeår
retinteresseret i den
mere teoretiske side af
landbruget
oglæste
endel
om landvæsenet. Således havde hannogle måneder i forvejen
købt
sig
et 6binds værk
omlandvæsen for
torigsdaler,
foruden at han også
læste i de
gængselandbrugsfaglige
tidsskrifter. Vi har altså her i interessen for
landbrugets udvikling
enaf baggrundene for,
athan skrev det pågæl¬
dende hæfte.
En anden må søges
i hans ungdommelige iver efter
at vinde navn og ære.Han
var som nævntgodt begavet
og havde afpræstenfået det skudsmål ved konfirmationen,
at han varbetydeligt forud for de andre elever både med hensyn til kundskaber
ogåndsmodenhed. Han har nok
ogsåfølt sig sådan,
ogi det mindste
ser manaf forordet til
hæftet, at han er stolt over som bondesøn at kunne ud¬
tænke disse nye
tanker.
Kunnehan finde anerkendelse for
sit
forslag hos
enaf
egnens mest ansetemænd, ville det samtidig
være ethip til familien,
som manhar indtryk af
mest
betragtede hans lyst til læsning
oglærergerning
somet udslag af
velbehagelighed.
Dervar imidlertid
også
entredje
oglangt
merekontant baggrund for skriftet. Terkel havde
etgodt hoved,
et par raske hænder, meningen
penge.Det havde også lange udsigter med
at overtagegården derhjemme. Faderen
var kun 54 år, ogdet så allerede ud til,
atTerkels fem år
yngre
broder, Niels,
varbestemt til
athave gården. Ville
Terkel gøre
sig håb
omatfå
enejendom
sometalternativ
til
lærervejen,
måttehan derfor ud
atlåne
pengene. Iden
situation var detmeget
naturligt
athenvende sig
netoptil
J.V.Stochholm. Af
denbevarede pantebog i Hesselmed-
arkivet
fremgår det,
atStochholm har ført
enganske
om-fattende udlånsvirksomhed. Han lånte til mange
af
egnens bønder til markedsrente eller lidt under, oghan havde
part
i
mangeskibe i Nordby
ogSønderho. Der
eringen
tvivl om, at håbetom at kunne komme i
betragtning
somlåntager hos den lidt nøjeregnende proprietær Stochholm
har været den
egentlige baggrund for skriftet. Det må
derfor
også
tagesmed
et gransalt, når Terkel i forordet
skriver, athensigten med det skrevne blot har
været atgive sig selv stof til eftertanke,
og athan først bagefter
kom i tankerom at sende det til en dannet
praktisk land¬
mand.
Selve
afhandlingen
omsommerfededrift
erskrevet i
enpudsig dialogform fremført
som ensamtale mellem A
ogB. Det
pudsige består i,
atdenne måde
at argumenterepå
har været ret
gammeldags på den tid. Vel bestod første kapitel i H.C. Ørsteds dengang
megetberømte filosofiske
skrift: »Aanden i Naturen« fra 1850 afensamtale imellem fire personer om
»det Aandelige i det Legemlige«,
men ellersvardialogformen
enudlevet stil.
Bortsetfra de udø¬
delige dialoger,
somPlaton lagde Sokrates i munden i 4.
årh. f. Kr., var
dialogformen kun almindelig under ratio¬
nalismen i sidste halvdel af1700-tallet. Kernen i rationalis¬
men var, at den
vigtigste erkendelse udsprang af fornuf¬
ten, det rationelle. Desuden
spillede begreber
som nytte ogerfaring
envigtig rolle. Dialogen
varher
etgodt red¬
skab, idet man i samtalen kunne fremsætte et
forslag
og gennem proet contranå frem til den bedste løsning eller
argumentere
igennem,
atder
vartale
om etgodt forslag.
I 1750'erne og
60'erne fremkom
enrække tidsskrifter i
Danmark. Det
drejede sig både
omugeblade med moral¬
ske essays,
breve, digte
ogfortællinger,
og omøkonomiske
magasineraf
patriotisktilsnit med det formål
atudvikle
almenvellet.
Typisk
var, atde ofte blev udgivet
anonymt ogtit indeholdt fingerede situationer såsom
atforegive
atvære referater af møder elleret
rigtigt brev eller
en sam¬tale. Disse
udtryksformer hang nøje
sammenmed enevæl¬
dens censur, hvor der kun var megetsmå
spillerum for
at fremsætte kritik eller foreslåforbedringer i statshushold-
ningen. Ved
atdække sig ind under anonymiteten
ogde fingerede situationer kunne forfatterne driste sig til
at skrive lidt friere.Det ernæppe
tænkeligt,
atTerkel har haft kendskab til nogle af disse forløbere,
mendet
erbemærkelsesværdigt
at konstatere i hvor
høj grad, stilen
passer sammen.Jeg
har i 1860'ernes
landbrugsfaglige litteratur undersøgt,
om der herskullevære enkelte
eksempler på dialoger,
ogom Terkel måske har lånt sin idé om sommerfededrift herfra. Det synes
ikke
at væretilfældet, så forslaget
eroriginalt nok. Dialogformen
erså blevet valgt, fordi den
gav
ham muligheden for
atfå fremført for
ogimod idéen,
og
fordi han derved kunne dreje afhandlingen ind i de rigtige retninger, f.eks.
omlån til ejendom. Havde han valgt den ellers
gængseformidlingsform inden for land- brugslitteraturen, hvor der blev lagt
vægtpå dels erfarin¬
ger og
dels
mereeller mindre videnskabelige forsøg, ville
han meget
let
værekommet til kort, da han jo ikke kunne ledsage forslaget med beregninger eller forsøg.
Om
dialogens
personerA
ogB skal der i øvrigt ikke
megen
fantasi til for
at regneud,
atder
ertale
omhen¬
holdsvis Terkel og
J.V. Stochholm.
Forslaget
omsommerfededrift blev aldrig realiseret.
Når det
alligevel kan have interesse for
os atlæse det i dag, hænger det
sammenmed flere forhold. Samtalen
er for det første med til atuddybe det billede af Terkel,
sombrevene i»Kjære
Broder«
tegner. Denforstærker indtryk¬
ket af Terkel som en
begavet mand udstyret med både
idealisme og
ambitioner. Samtidig viser hæftet til Stoch¬
holm noget om
de
sværevilkår, der
varfor
enfattig
ung mand, når han skulle etableresig
ogikke kunne
overtage faderensgård.
Dernæst erforslaget
omsommerfededrift
meget
interessant på grund af tidspunktet for dets udfær¬
digelse.
Detblev skrevet i 1869
påentid, hvor dansk land¬
brug
netopbefandt sig mellem
nogetgammelt
og noget nyt.Samtiden fornemmede disse
nyetider,
meningen vid¬
ste
jo endnu i hvilken retning, landbruget ville gå. Anlæg¬
get
af Esbjerg havn
var netopbegyndt, jernbaner ville
Fig. 1.1 slutningenaf 1868 blevdelte billede af Terkel Kristensen (1847-1921)
medsoldaterkammeratertaget. Detertrcenkonstabelnr. 99ved 9. batteri, Terkel Kristensen, dererimidten ibageste rcekke. Han fortceller i breve til hjemmet,at han bliverkaldtdegnen, oghangavflere af rekrutterne underinsning. (Fåborg
lokalhistoriskearkiv).
snart komme, så for den
vestjyske bonde åbnede der sig
store
muligheder for
nemeksport til England. Samtidig
var dette det
endelige skridt ud af selvforsyningsøkono¬
mien hen imod en direkte
satsning på salg af
en over¬skudsproduktion
opnåetved
en størrespecialisering. Ter¬
kels
forslag
erskrevet ind i den tid. Han øjnede også
mu¬lighederne i forbindelsen mellem Vestjylland
ogEngland,
og
foreslog derfor i overensstemmelse med
egnenstradi¬
tioner en øget
produktion af levende kvæg til eksport.
In¬gen
kan bebrejde ham,
athan ikke kunne spå
omden
rivende
udvikling, der små 15 år
senereskulle udgå fra
samme egn
i form af andelsbevægelsen,
og sombetød
en totalomlægning til forarbejdede produkter. På den anden
side ser det ikke ud til, at han har fornemmet de foran¬
dringer, der trods alt
varundervejs i produktionssammen-
sætningen,
og som enaf tidens førende landmænd,
sam-menfattede ved i 1866 at
sige,
at»Meieridriften viser
enstadig Tilbøjelighed til
atudbrede sig, medens Studehol¬
det
gradviis
trængestilbage«2.
Foruden
studefedning
erhovedtanken i Terkels for¬
slag,
atder skal ske
enstærk udvidelse i dyrkningen af spergel til afgræsning. Spergel dyrkes
nuikke
mere, ogi
landbrugslitteraturen kan
man se,hvorledes den bliver
mere og mere
negativt bedømt i
vortårhundrede. Alle¬
rede G.
Begtrup omtalte den i 1808 under kapitlet
om»Ukrud i Sæden, og
skadelig Utøi«,
menmedgav
at sper¬gelen i blandsæd med boghvede kunne give
etgodt
ogbehageligt foder®. Når Terkel alligevel kunne foreslå sperglen
somhovedafgrøde skyldtes det,
atdet
var en ty¬pisk nøjsom sandjordsplante,
somdengang havde
envis
udbredelse i
Vestjylland. Fordelen ved spergel
vardes¬
uden, at den havde en meget
kort voksetid
påkun
et par måneder4. Detmuliggjorde 2-3 afgrøder i løbet af
en sæ¬son, hvorved Terkel kunne argumentere, at
Ål
sognssandjorder ligeså vel
somde fede marskenge, han selv
havde
oplevet
somslætkarl på Tønderegnen, kunne
an¬vendes til
fedekvæg.
Det erforsåvidt korrekt,
menhan
synes at
have glemt,
atfaren ved spergel
var, atdens frø
var meget
vanskelige
atfå bugt med, således
atspergelen
ville dukke op som
ukrudt i andre afgrøder
mangeår ef¬
ter.
Som et
tidstypisk træk
erdet værd
atlægge mærke til
den omhu, hvormed
dyrenes gødning ifølge forslaget
skulle
opsamles
ognedpløjes. Kunstgødningen vandt først
frem i
slutningen af århundredet, selv
omdetallerede
fra1860'erneserudtil,at
manglen
pågødning har udgjort
etflaskehalsproblem i hvert fald i de korndyrkede østdanske
områder, således at flere af de større
brug i højere grad
har
lagt
vægtenpå mejeridrift. Noget ekstra gødning fik jorden dog tilført
mangesteder i form af benmel,
ogder
eksisterede flerebenmøllerpå
Varde-egnen5. Ekstra tilfør¬
sel af
gødning indgik dog ikke i Terkels forslag.
Hvad blev så reaktionen
på Terkels forslag? Vi ved det
desværre ikke. Der er ikke bevaret noget
takkebrev fra
Stochholm eller nogen
anden form for reaktion. Men
étkan
dog konstateres ud fra Stochholms panteprotokol:
Terkel fik ikke noget
lån til
atkøbe
enejendom. Efter
udstået
militærtjeneste fortsatte han derfor
somvinterlæ¬
rer inden han i 1875 overtog
Ho præstegård i forpagt¬
ning. Senere flyttede han
ogfamilien til Vrenderup i Få¬
borg
sogntil
etlille husmandssted. Ved slid
ogdygtighed
blev stedet sat i
god drift,
ogTerkel blev inddraget i
enlang række offentlige hverv.
Hanblev bl.a. sognerådsfor¬
mand og
den første husmand, der blev valgt ind i
amtsrå¬det, men det er en helt anden historie, som den
udgivne brevsamling beretter udførligt
om.Noter
1. KjcereBroder.Brevefra husmand TerkelKristensen, 1860-1918, udgivet af Flemming Just (Historisk Samfund for Ribeamt, 1982).
2. R.P.J. Buus: »I hvilket Forhold stiller Udbyttet af Studefedningen sig
iSammenligning med Indtægten af Meieridriften?«Tidsskrift for Land¬
økonomi, 1866,s.44-59.
3. G.Begtrup:BeskrivelseoverAgerdyrkningens TilstandiDanmark, Nørrejyl¬
landI, (København, 1808),s. 79f.
4. Landbrugets Ordbog, (København, 1914)ogLandbrugets Ordbog. Haand- bogfor denpraktiske Landmand. (3. udg., København, 1938).
5. Kr. Bure (red.): Den vest- og sønderjyske Kreditforening. HundredeAar.
(Ringkøbing, 1860), s.33.
6. Som udgivelsesprincip er anvendt den originale stavemåde. Kun er oplagte stavefejlog forstyrrende eller manglende tegnsætning blevet
rettet.
Forden, som ikke vil leve
forgjceves,
bestaarLivet i Grandsken og
Virken6.
Om Sommerfededrift
Hr.
Proprietajr Stochholm til Hesselmed ærbødigst tilegnet af
TherkelJensen
Christensen
FORORD
Engangda jeg gjennemsaa det Opskrift,som erafskrevetpaade følgende Sider, faldt detmig ind: Hvad mon endannet, praktisk Landmand ville sigeometsaadant Forslag, somdet A der fremkommermed? Og skjønt
Tankerne i denne Samtale kunvareopskrevne i den Hensigtatgive mig
selv Stof tilEftertanke,saakundejegnuikke modstaa Ønsketomatgjøre
et Forsøg paa, at faa at vide, om Nogen Anden end jeg kunne finde
Planenanvendelig.Menhvem skulle jeg henvendemigtil.Mangeafmine Lige villeanseemig foratværeuhøfligogpaatrængende,naarjeganmo¬
dede dem om, at overveje den og sige deres Indvendinger derimod -
Kjendskabettil Deres Interesse for Landvæsenets Opkomst bragte migtil
athaabe,atDeikke vilfortrydepaamigfordi jeganseeDemfor denrette Mandathenvendemig til.
Jeg haaber nu,at Degjennemlæser det Par Ark ogovervejer Planen;
ogkanDeikke finde Andet deri,saabeder jegDematmodtage dem,som
etForsøgpaaatskaffeDemenlille Adspredelse,ogsometBeviispaaat Bøndernes Sønnerogsaa forsøgeat udfinde andre Midler tilat afvinde
Naturensine Producter end deFader ogForfader brugte.
Kjøbenhavn i April 1869.
Ærbødigst
TherkelJ. Christensen, Trajnconstabelved9. Bat. Nr. 99
A. Troer De ikke, at det er en Fejl ved den her i Egnen almindelige Driftsmaade,atden ikke harnogenenkelt Production,somOpmærksom¬
heden ogDriftskapitalenfremfor Alt henvendespaa; menatdet derimod
eralmindelig,atman seer,atJordbrugerenerligegyldig forentenAfgrø¬
den anvendes til Production af Mælk, Kjød, Flæsk, Uld, eller den kun
anvendes til Kreaturerne saavidtsomdeternødvendig foratskaffe dyri¬
ske Producter tilHusetsBehov,skjøndt dogdenstørsteIndtægt bedst kan
opnaaes, naar en bestemtProductionerHovedsagen,ogdenmesteKraft
ogOmhu anvendespaaden.
B. Maaskesandt;mendeterdogogsaafornuftigtatanvende deforskjæl- lige Fodersortertil det Dyr,somde bedstegnesigtil.
A. Menman kunnejo vælge saadanne Vækster til Dyrkning,somkunne
anvendes tileenProduction.
B. Men man skaljo dyrke forskjællige Vækster for at tilvejebringe den
fornødneAfveksling.
A. Man kanogsaa dyrkeforskjællige Planterogendda med Fordeelan¬
vende heleAfgrødentileen Production f.Ex. Kvægfedning eller Kohold.
B. Kvægfedning!De menerda vel ikke,atvi herpaa voresandige Marker
skulle tænke paa at gjøre Kvægfedning til Hovedsagen; nej deter vort Egnslet ikke skikket til.
A.Jegsynesnetop atEgnether i Nærheden af den Havn,som numed det
førstesætter osi Forbindelse med England,ermegetgodt skikket dertil.
B.Ja,naar vorMark havde væretMarskeng.
A. Hvorfor kan der bedre fedes i Marsken end her?
B. Troer Demaaske,atdeternok tilatfedeKvæg,atdet har Jordat staa paa.- SaaDe ikke den frodigefede Græs der hvor der fedes i Marskeg¬
nen?
A.Jo, mensaadan fedog yppig Græsning ville jegnetophavepaa vore Marker,ogdernæst brugeden tilFedning.
B.Gjørsaa voreAgretil saadanne Græsmarker,atde kunne lignesveden EngiKoggene,saavil jeg laane Dem PengetilatkjøbeenGaard for.
A. Det var et godt Tilbud, ogjeg mener nok at kunne tage Dem paa Ordet.
B. Forsøgnu ikkeatbilde mig ind, at De vil kunne udføre Noget,som megetmererfarneogoplyste Landmænd ikke have kunnet.
A. Det fornøjer mig, atDe erkjender at Erfaringog Kundskab kan ud¬
rettenoget;menDe vilheller ikke nægte, atved Siden deraf haretøje¬
blikkeligt heldigt Indfald ofte ført til storeForetagender,og etSaadant
kanjoogsaafremstaa i mindre oplyste Hoveder.
B.Ja,lad mignu see,atDefører deres Plan i sinrette Klasse.
A. BlandtHjernespindmenerDe. Mensig migerdet ikke saaledes med
alt Nyt, atdet i Førstningenbliver anseet for Foster af Projektmageres
Phantasi ogskøreHoveder,ogdet i Almindelighed jomerealmennyttigt
deter.
B. Det er ogsaaofte Tilfældet, atdet ikke er Andet; Men kan De ved Kjendsgerningerogfornuftige Beregninger vise mig,at Dehar udtænkt
enDriftsmaade, somhar Fortrin for densædvanlige,saa erSagen josaa
vigtig,atjeg harLysttilatoverveje den med Dem.
A.Jegskal altsaa gjøre Dem Rede for hvorledes jeg villetagedet forat
naadet Maal,somenhverAgerdyrkerefterstræber, nemligatindbringe
saastor enReenindtægt af sin Bedriftsommuligt,ogtillige vedligeholder JordensKraft.-Altsaaforatkomme tilSagen vil jeg begyndeattaleom den Drift, somjeg anseer for den fordeelagtigste, og somjeg vil kalde
Sommerfededrift.-Ved Læsningi landoeconomiske Bøgerogved mine Iagttagelser udeoghjemme bragtes jegpaaden Tanke,atsøgeatudfinde
enDriftsmaade,somsvarede tilfølgende Fordringer:
1. ForathaveJordens Kraftog Kultursaa højtsom muligt skulle hele
Avlen anvendes tilKreaturerne,saalængededyriske Producterstaa i
ensaadanPris,atKreaturgjødningenerden billigste.
2. Avlen skulle fortæres saa hurtig som mulig, for at den frembragte Gjødning kunne anvendes tilnyFrembringelse sammeSommer.
3. DennødvendigeArbejdskraftmaatte være saalillesommulig.
4. Dermaattekundyrkes saadanne Vækster, som passetil Jordbundog Klima.
5. BygningerneogDriftsmaterialerne skulleværesimpleogbillige.
6. Denskulle kunne anvendes med Fordeel paagode Marker,som paade ringeste.
B.(ironisk) Hvilkemangler skulle densaahave?
A. Ingen. Ogdenmaaaltsaa fremtræde paa forskjællig Maade efter de forskjællige Omstændigheder,somAgerdyrkerenerunderkastet.-Nuvil jeg beskriveDem hvorledes jeg har tænkt mig den,naardenvarfuldstæn¬
digigangpaa enBondegaard herpaaEgnen.Og ønskersaaatDemed det
Samme vilgjøre mig opmærksompaahvad FejlagtigtDemaattefindeved den. Der produceres kun saameget Korn, Straa, Mælk, Flæsk, Uld og lignende, som er nødvendig til de Menneskerog Kreaturer, som skulle
forrette Arbejdet ved Driften. Forresten anvendes Afgrøden til Fede¬
kvæg, som anskaffes om Forsommeren, og sælges om Efteraaret. Hele Marken holdes under Plov ogdyrkesmedSpergel deteneAarefter det Andet, og Kartofler, Rug, Byg og Havredyrkes til Afveksling dermed,
saavidt det skalbruges,og paade Steder i Marken, hvor dets Anbringelse
erhensigtsmæssig.
B. Nuharjegsnarthørt nok!
A. Hørnulidtmere.Vi tænkeos nu Markennogle Dage før Midsommer,
oggjøre i TankerneenUdflugtpaaden. Paadenne TidoptagerSperge¬
lenoverHalvdelenafden. Dener nudeels i fuld Blomstring, deterden
førstsaaede til Frøavl bestemte Deel, deelsmere eller mindrefremmelig
eftersom denenten erbestemt tilatafgræsses først eller den skalventetil
detmerefremmeligeerfortæret. Ved Siden af Spergelen findespaadet
lavere Areal Byg, paa det højere Rug og Kartofler og paa Mosejorden
Havre, Alt saaledes,atSpergelmarken ingen Stedereri Saadanne Strim¬
ler,somkunnevanskeliggjøre Tøjringen af Kvæget. Udvoksede Studeere
tøjrede ind iKantenpaadenmestfremmelige Spergel. De flyttesenAlen
Fig. 2. Almindelig spergel har for¬
mentligvieretdyrket ligesiden jernal¬
derenpågrund af dens frø. Senere fik
den betydningsomgrønfoderoghøog til afgræsning, som TerkelKristensen foreslåri sitskriftomsommerfededrift.
Den var iscer udbredt i Vestjylland, fordi den kunne klare sigpå magre, kalkfattigesandjorderoghavdeen me¬
get hurtig modningpå 2-3 måneder.
Fra dette århundredes begyndelse er
spergel ikke blei'et dyrketmere somkul¬
turplante,dels fordi dens udbytte ifor¬
hold til andre foderplanter er for ringe,dels fordi densfrø holdersig spi¬
redygtigeijordenimangeår. Denbe¬
tragtes derfor nu som almindelig
ukrudtpå markerne.
(Danmarks Natur, bd. 8,s. 101).
ad Gangen ogGjødningen efter dem spredessaa ofte de flyttesogned¬
pløjessnarestmulig, hvorpaa Ageren igjen besaaes med Spergelfrø.
B. Men naarvi nu i Tankerne gjøre en saadan Vandring paa Marken,
skulle visaaforestilleosAfgrødenfrodigogkraftig, saaledessomden skal
være,foratkunne fedeKvægmed Fordeel?
A.Ja.
B. Detkan den umuligvære.
A. Hvorfor ikke?
B.Jorden faaer jo ingen hvile.
A. Demeneraltsaa, atdenne Udlæg medGræs, som vi kalde Hvile,er
nødvendig for atavle frodige Afgrøder;ogjegerenig medDem om,at den er det paa lette Marker, når Kornavlen er Hovedsagen; men husk
paa, atFoderavlenerHovedsagen ved Sommerfededriften,ogatdenfa¬
ste og med Rødlerog Grønsvær blandede Ager, som er Kornavlen saa
tjenlig,snarere erskadelig end gavnligfor Spergel eller Kartofler.
B.Jeghar dog altidseetSpergelenstaamegetgodt efter Græsleje.
A. Formodentlig har De ikke seetdenne saa forsmaaedeog miskendte
Plante andre Steder- thi kun faaerekomne til Erkjendelse af,atdener den naturligste Surugat for Kløverenpaade Marker,som erfortørretil
at Udlæg med Græs kastenogetaf sig - Menjeg harseet, atSpergelen
efter 3Gangepløjet Græsleje eller efterKornstodmegetbedre end den,
som varsaaet efter den almindelige Fremgangsmaade. SelvByg har jeg
seetdyrket Aar efter Andetpaa samme Mark, uden at den nogensinde
blev udlagt med Græs, og dog paa den ved sædvanlig Gjødning gode Afgrøder. Det var i Hvidding ved Ribepaa en Mark, der snarere var ringereend bedre,somvortSognsmiddelmaadige Jorder.
B. Mender skaljoogsaadyrkes Andet end Spergel.
A. Derer ingen Tvivl om,at Kartofler, Rugog Byg, saavidt de skulle dyrkes, ville befinde sig vel ved skiftevis atafløse Spergelen, thi nogen bestemtRækkefølge ved disses Dyrkning villesnarreskade endgavne.- Hellere endatsige,atJorden manglede Hvile,maamansigeatden befin¬
dersig ienstadig Hvile; thierdetsandt,at en Agerder i flere Aar har henligget med Græs er mere kraftfuld,naarden igjen opbrydes end da
den udlagtes, saa maa dette endnu i højere Grad være Tilfældet med Spergelmarken, hvor Afgrødenerstørreogslet ingen Gødning tabes ved IndbindingomNatten i Bissevejr;menhvorderimod denfaldneGødning langt fuldkomnere indlemmes i Jorden vedatnedpløjes eller nedharves
før den fordunster.Jegvil ikke sigeat saadan let Jord, selvom den ikke
skulle bære Andet endSpergelogKartofler ikke kunne blive for løs;men
jegeri den bestemte Meningatensaadan alt forporøsTilstand afJorden
let kanforhindres,saasomvedatundgaaatlade den ligge pløjet Vinteren
over, og ved at anvende Harvning istedet for Pløjning ved den anden
Udsæd afSpergelen. Men Jorden bliver ikkeletsaaløs,atsligeForholds¬
regler bliver nødvendige, thi naarJorden dyrkessom foranført, saa vil Spergelen altid saaledes lukke Jorden,atdenikkeudsættes for denUdtør¬
ring, som,foruden den løse Stade for Kornarterne,erdenenesteskade¬
lige Følge af altfor løs Jord.
B. Det kan maaske ikkeværetil Skade for Afgrøderne,atGræslejet af¬
skaffes;men Spergelen vil alligevel ikke kunne lykkessomantaget fordi
den dyrkesfor uafbrudt.
A.Jeghar dog altid hørt,atAfgrøder,somikke blive staaendetil desætte
Kjærne, ikke kunne følge for ofte paa sineegne Stubbe.Ogjeg har af
Landoeconomerne altidset Spergelen henført til de Vækster,som uden
Skade kunnedyrkes uafbrudt, ogErfaring har vist mig det Samme. Især
maa det ikke kunne skade ved Sommerfededriften, hvor den Gjødning
der gives den erproduceretafdenselv. Ognogen Afveksling kan altid tilvejebringes ved de andre Vækster, som skulle dyrkes, og det kunne
maaske ogsaa være fordeelagtig at blande Spergelen med Havre, Bog¬
hvede eller andre Foderurterforatgive MarkenmereAfveksling,ogfor
aterholdeet størreUdbytte.
B. Lad det ogsaa væresandtAltsammen, det bliver dog usandt, hvis det
visersigatJordenved denne Fremgangsmaade efter nogle Aars Forløb
afkræfte det.
A. De mener altsaa, atjeg endnu maa paavise hvorledes jeg vil holde Jorden i den tilbørlige Kraft: Hele Afgrøden bliver opfodretogGødnin¬
genanvendtpaaden mestoeconomiske Maade,ognaarGødningen saale-
desbliverrigtig behandleterden jo tilstrækkelig tilatfrembringe ligesaa
stor enAfgrøde,somden hvoraf denerfremkommet. Man behøver ikke
at være bange for ved Bearbejdning eller KunstgødningatafkræfteJor¬
den,naarkunAfgrøden anvendes til velfodret Kvæg. Ved Vinterfodrin¬
gen af de nødvendige Køer, Faaer og Hestefaaesden til Rug, Byg og KartoflernødvendigeGjødning. Selvom man ikke vil give den Ret,som paastaa, aten Afgrøde,somikke modnes ikke tagerKraft af Jorden,saa vil Devistgive mig Ret,naarjegpaastaaer,atSpergelen altidertilstræk¬
keliggødet med den Gødning,somfalder ved dens Aftøjring. Naarman
seerhentil,atden tilstedeværende Kraft kanvedligeholdes ivoresædvan¬
lige Jordbrug, hvorder sælgesmangevegetabilskeProducter,oglangtfra iagttages den Omhu for Gjødningen, eller Indsigt ved dens Behandlingog Anvendelse, som saa væsentlig forøger dens Virkning, saa vil De ind¬
rømme, at selv hvor der slet ingen Hø avledes til Vinterfodringen, vil Jordensnarereberiges end afkræftesved Sommerfededriften.
B.Jegmaagive Dem Ret i,atderved denne Drift erholdesenvedvarende
og stor Foderudbytte; men kunne denne Afgrøde ikke fordeelagtigere
anvendesententil Køer eller Faaer?
A. Lados nu iTankernegjøreen RundepaaMarken iAugust Maaned.
Vi villeda seehvilken Forandring dererforegaaet med den siden Mid¬
sommer,ogfaa Lejlighed tilatafhandleomdeterdet fordeelagtigsteat anvendeSpergelen til Kvægfedning. Paadenne TiderFrøspergelen ind¬
avlet ogStubben igjen besaaet medSpergel,hvorpaa Studene,dernu ere halvfede, ere tøjrede. Den hele Areal eraftøjreteen Gangog igjen til-
saaet og tildeels bedækket med blomstrende Spergel. Rugener indavlet
ogStubben besaaetmed Spergel. IBissevejr blive Studenetagneind eller
bundne i en Fordybning paa Marken, som har en Skrænt, som giver Skyggeogtil dette Øjemedergravet; her blandes Gødningen med Jord
og Strøelse. De Køer, som for Mælkens Skyld holdes, ere tøjrede hos Fedekvæget.Faarenefaa deres SommerfødepaaHeden.Hestenegræsses
paaEngen,hvis der alligevel kan avles Hø noktil den ubetydelige Vinter¬
fodring, eller destaldfodres medGrøntogTørtfor.
B. Dersom nu Sommeren havde været saa tør, at Studene vareblevne magreaf den første Spergelafgrøde,ogden anden havde glemtatkomme
op,hvordan ville Driftensaavisesig under vorAugustrejse.
A.Ikkesaaussel,somDetænker.Jegville forhindre Studenes Afmagring
ved altidat holde et mindre Antal end der iet almindeligt Aar kunne
fedes. Deblive i degodeSommeresaamegetbedre,ogskulle Sommeren
være saa uheldigatjeg kunne see, atde ikke kunne trives, saa lod jeg Engen afgræsse, eller solgtenogle Stykker af dem, vel vidende, atintet
Middel varfordyrt,naardetgjaldtomatvedligeholde Driftens Grund¬
pille, nemlig Fodringensfuldstændige Tilendebringelse medet størreel¬
ler mindre Antal.- Den anden Afgrødes Mislykkerville jeg modværge
ved iensaadantørSommer deelsatundlade nyUdsæd,menlade Stubben skydeop igjen, hvorvedvel faaes etmindre, menmeresikkert Udbytte,
deels ved at undlade Pløjningen,og om Morgeneneller Aftenen kunat oprive Stubben med en Harve og besaa og tiltromle Ageren, uden at udsætte den for Solens Straaler.
B. Den Fare,som erforbunden selv meden ringeAfbrydelse af Fednin¬
gen, kunne jo undgaaes, naar Afgrøden anvendes enten til Køer eller
Faaer; thienknappere FodringenTidlang virker ikke dersaaskadelig,
somen Afbrydelse af Fedningen.
A.Jeg har anseet den Fare ved Fedningen fuldstændig opvejet ved de Fordele,somjegnuskalnævne.Fedekvæg kan saaledessom Forholdene
nu erebekvemt afsættes, og paaGrund af, at der holdes mangeTræk¬
studeher paa Egnen, let anskaffes. Gødningen efter det er, navnlig for
letteJorder, bedre end denefterKøerellerFaaer.Ved Fedningen behø¬
vesikkesaamegetHaandarbejde somved Mælkevæsenetogden betaler sig ligesaagodtpaade mindresom paadestørreLandejendomme, hvilket
ikke erTilfældet medMejeriet. Om Vinteren betaler Foderet sig aldrig
saagodtsom omSommeren, paaGrund af,atden vedatfortæresgrønt
omSommerenIntettaber af sinNæringskraft,ogatden vedatforvandles
tilGødningomSommeren,som sammeAarkan anvendes igjen, bevirker,
at mankan avlestørreAfgrøder, endnaar Besætningenerligestor Aaret
rundt. DersparesmegetArbejde vedatundgaaen storVinterbesætning
og megenKjørsel med FoderogGødning.
B. Lad os nu tænkeos Marken i OctoberMaaned, og see om Studene
ogsaa ereblevne fede.
A. Hvad kan der velværeivejenderfor,naarder ikke holdes flere end der rigelig kunne græsses. Spergelgræsningen er lige saa fed og sund som Marskgræsningen,ogErfaring har vist,atden til Studefedningegnersig bedreend nogen anden Græsgang. I October Maaned græssesStudene
paa 2. og 3. Afgrøde af Spergeleneller Blandsæden,og paaden i Rug¬
stubben udsaaede. Kartoflerne opgraves oggives Fedekvæget i Tøjresla¬
get. Hvis det skulleværenødvendig givesnu Korngruti Drikken. Efter-
haanden bliver heleSpergelmarkenafgræssetogKvægetsælges.
B.Til hvem,menerDe?
A.TilEnglænderne.
B. MenerDe,atdesaa erefede nok til Udførsel?
A.Ja,ved 5 Maanedersrundelig Græsning,somtil slutning understøttes
med Kartofler ogKorn, vil Kvægetblivesaaledes,atdet nok kan betale sigatudføre det,hellere endatsælge detpaaEfteraarsmarkederne, hvil¬
ketmankangjøre med de ringeste Stykker iblandt det.
B.Jeg harnu faaet ud af detatBesætningen skal bringe Indtægten ved Salg af Fedekvæg,somsættespåMarken nogetfor Midsommerogbliver
der Nat og Dag indtil det sælges vedGræsningens Ophør; thi af andre Producter hørerjeg,atder ikke skal sælges Noget,ogatDeved Bearbejd¬
ningog Gjødskning vil bringe Jorden til atgive et stortBruttoudbytte;
menindenjeg kan slutte mig tilDeresMeningomFordeelagtigheden ved Sommerfededriften,maaDeendnu visemigatden giveret størreNetto¬
udbytte end den almindelige Drift.
A. Enhver, sommed fordomsfrit Øje betragter Sagen, vil indrømme,at der ved denne Drift avles halvt saameget Foder til,somved den almin¬
delige Kornavl med Udlæg til Græs, ogdet bliver dog Afgrødens Værd
som Foder betragtet, man skal regne paa; thi enhver oplyst Landmand erkjender, at man maa holdeen stor og velfodret Besætning forat er¬
holde den størst mulige Reenindtægt af Jorden baade for Tiden og i
Fremtiden.Jegvil forskaane Dem for ved Talstørrelseratpaavise Noget,
somdog aldrig kan angives med mathematisk Nøjagtighed,oghvorover
Deligesaagodt kan anstille Beregningersommig,ogDeermaaske ingen
Venaf detSlags Regnestykker,somtilEx.begynde saaledes: 1 stud fedes
paa en Tønder Landogindbringer 30 Rdl; hvormeget bliver det afsaa eller saamange Tønder Land.
B. Hvad nyttedestoreIndtægternaarUdgifterne stige ligesaameget.
A. Detkan let bevisesatUdgifterne ved denne Drifteremindre end ved
den her paaEgnenalmindelige: Spændarbejdet bliver det Samme. Jorden pløjes rigtignok oftere,men ertil Gjengældmegetlettereatbehandle,og
Arbejdet bliver meget ligeligere fordeeltpaa hele Aaret,ogder bliver langtfrasaameget Kjørsel som ved den almindelige Drift, saaat et Par
Heste her kunne forretteArbejdetpaa ligesaastorenEjendomsom ved
den gængse Drift. Haandarbejdet bliver kun halvtsaameget. Der gaaer ikkesaamegettil Vedligeholdelse af BygningerogDriftsmaterialier.
B. Men man anseerdet iAlmindelighed foretTegn paa envirksomog
indbringende Drift, naar der er Brugfor megen Arbejdskraft ogstore Bygninger.
A. Det erdogen storFordeel ved Sommerfededriften, atden, uden at behøve saamangekostbare Hjælpemidler, giver dobbeltsaastorNettoind¬
tægt, hvilket jeg ved Beregninger grundedepaa uomstødelige Fakta kan
bevise.
B.Jegerallerede overbevist, minVen,ogbehøver ingen videre Beviisfø-
relse end denDevedatfremstille DriftensGrundsætninger har givet.Jeg
troernufuld ogfast,atdenne Drifter paasin Plads under de Productpri-
ser, vi nu have og paa saadanne Landejendomme, som ere almindelige
herpaaEgnen. Mensæt nu atdisse Forhold forandredes?
A. Men Devildog aldrigforlange afnogenAgerdyrkningssystem,atden
skulleværeanvendelig til alle Tiderogunder alle Forhold. Nej, denmaa
lempes eftermangeOmstændigheder. Menogsaai denne Henseende har
Sommerfededriften dengode Egenskab, atden megetlet kan forandres
til enanden Driftsmaade. Markener nemlig altidogoveralt ien saadan Tilstand, atden baade kan udlægges til Græs eller besaaes med hvilken-
somhelst Sædart.
B.Jeg vil dog ikke give mig af med at indføre den paa min Ejendom alligevel.
A. Deantager, at der vil være mangeVanskelighederveden Overgang
fra denalmindelige Drift til Sommerfededriften. Men deter ogsaa engod
Side vedden,atdenermegetletat sætteigang.
B.Jegsynesdog,atdenermegetafvigende fra den sædvanlige.
A.Mendenerikkemegetafvigende fraNaturenogkræver derfor ingen kunstige Haandgreb, der kunne være vanskelige saavel for Bestyreren
somforFolkene,ingenubekjendte Agerdyrkningsredskaber, ingen Dyrk¬
ning af ualmindelige Planterog ingen forberedt Jord. EnEjendom som
omEfteraaretbestaaer afRugmarkogGræslejesomsædvanlig, kan inden
næste Efteraar være i fuldkommen ordnet Sommerfededrift, idet den Deel afMarken, som ikke erbesaaet med Rug ellertages til Kartofler, BygellerHavre,opbrydesogbesaaes med SpergelomForaaretsomfor¬
nævnt.Besætningenomsættessaaledes,somdet til Driftenernødvendig,
og dermeder hele Forandringen gjort uden andet Udlæg end den for¬
øgede Pløjning, som mestkan udføres om Vinteren,og Udgiften til en kostbarereKvægbesætning.
B. Men ensaadanForandring kanenhver Landmand ikke iværksætte.
A.Jeg har ikke Noget imod, at en fordomsfuld eller efterladen Land¬
mandligesaalidt ved denne,somvednogenanden Sædskifte kan faastore Overskud af sin Drift, men en virksom og oplyst Bonde vil let kunne
iværksætte Forandringenogblivevelhavende derved.
B. Men der skal ogsaaPengetilat sættedenne Drift igang.
A.Ja, saamange somStudene kostemereend den Deel af Besætningen,
der nu maavige Pladsenfor disse, menda denne Udlæg inden et halvt
Aarererstattet, saakan derlet blive Raad tilatudrede den, især da den ide fleste Tilfælde bliverubetydelig.
B. Gaanuhen ogforklar denneSagfor alleDeresBekjendtesaavil den
bliveiværksat rundtom Demogfrembringe VelstandogLykke, udenat Devil vindesaamegetsom enSkilling derved.
A. Saaledes viljeg ikke bære mig ad, thisaameget Kjendskab til Verden
harjeg, atjeg ved, atjeg maa bæremig forsigtig ad, hvis ikke Andre skullehavemereFordeel af Planen endmig. Mennetopdet,atSagen kan gavneTusinder af Agerdyrkere har begejstret mig for den,ogbragtmig tilathaabe,atjeg nokhosenindsigtsfuldogvelhavende Landmand kan
venteBistand til vedHjælpaf denne Driftatblive selvstændig Agerdyrker.
Fig. 3. Jens VissingStockholm (1807-1895), proprietærpå Hesselmed syd for
Oksbøl. Faderen blevpræsti
Ål
sogn,hi>orvedJ. V. Stockholm kom i kontakt meddatterenfra Hesselmed, Dorthe Magrethe Rosenberg Hansen. De blev gift i 1835
ogovertogti årsenereHesselmed,somdavarpå23'/2 tdr. hartkorn. Stochholm
varister interesseret iplantningssagenogoprettede bl.a.enplanteskolepåHessel¬
med. Derudover spillede han en rollepå egnen som privat långiver. Efter at svigersønnen, JensStochholm Windfeld,i1873overtogHesselmed,serdet ud til
atpengeudlånenetogtil, uden atdet dog kom Terkel Kristensen til gode. (Blå-
vandshuklokalhistoriskearkiv).
B. Det vildog maaske falde Dem mere vanskelig endDetroer. Iblandt Mange, som kunne, vil De kun finde faa, som ville; deels fordi de ikke
kunneindsee,atForetagendet erfordeelagtig, eller deerefor fordoms¬
fulde til at tænke derover, dels ikke tiltro Dem deEgenskaber, som et ungt Menneskemaa værei Besiddelse af foratkunne bestyreetBedrift.
Deharjo ingensindeudvist nogen Duelighedsom Agerdyrker, og man kanjo befrygte,at De kun har Lyst til Landvæsenetforatfaa Lejlighed
tilat sætteoverspændte Ideer i Værk, eller forattilfredsstille den blandt ungeMennesker almindelige Lysttil Uafhængighed.
A.Jeghar ingensinde havt Lejlighed tilatudvise DygtighedsomBonde,
thi det kundealdrig falde mig indatanmasse mig Bestyrelsen hvor den
ikke tilkom mig. DeterkunLysten tilatanvende mine Kræfterpaaden
bedsteMaade, der harbragt mig tilatstræbeefteratgjennemførePlanen
snarestmulig.JegsynesLejlighedenergodogdenmaaikke lades ubenyt¬
tet.
B. Og De har maaske LysttilatgifteDem,ellertilatfaaetParsmukke Heste,tilatkørei Stads med?
A. Nej, aldeles ikke. Jeg har tværtimod tænkt mig,atdersomjeg fiken
Bondegaardog indførte Sommerfededriftenpaadensaaville jeg slet in¬
genHusstand have. Jeg kunnenæstenselv gjøre al Arbejdet, eftersom jeg
saahverken ville holde Koeller So, ogaltsaa kun havde Besætningom Sommeren,idet de StudesomskullegjørePløjearbejdet solgtesomEfter-
aaret,naarEfteraarsarbejdetvarfærdigt.Iden Tid, dervarArbejde ved
GaardensDrift, villejeg kjøbe Kostenogmaaske Logi med,eftersom der
under denne Form af Driften ikke behøvedes andre Bygninger end et Skurtil Agerdyrkningsredskaberneog Udsæden. Underensaadan eller lignende Form kunne Sommerfededriften vistogsaa være tjenligt til at forvandleJyllands Heder til indbringende Agre.
B. Sommerfededrift og Sommerfededrift! Deter som omden kan gjøre Alting.
A. Deter nu slet ikke min Mening, atnok saagode Planer dur Noget,
naarde ikkegjennemføres med ufortrøden Arbejdsomhed, elleratdenne Agerdyrkningssystemerdeneneste,som erværdatanvende;men, naar
jegnuharsatmig foratbeskriveDemden, hvorforskulle jegsaaomtale
andre gode Fremgangsmaader, somjeg har overtænkt ligesaagodtsom denne, derdogerdennærmesteVej tilatindbringe denstørsteRaaind- tægtaf Jorden. Den frembringer denstørste mulige Foderudbytteoggi¬
verLejlighed tilatanvendesamme paadenmestindbringendeMaade ved
Siden afatvedligeholde Jordens Kraft.Detkanikke indvendesmodden,
atdet Samme kunneopnaaesadensimplere Vej,ogmed Bibeholdelse af flere af desædvanlige Fremgangsmaader; Græs eller Kløveravl kan ikke
paa saadanne tørre Jorder træde i dens Sted, om de end kunne være
fordeelagtigepaaJorderafen bedre Beskaffenhed. Heller ikkemaadet glemmes,atFedning ikkeerdetEnestehvortil Afgrøden kan anvendes;
Kvægopdræt eller Kohold kan maaskeværeligesaafordeelagtig, hvor der
i Nærheden kanlejesHøtil Vinterfor.
B.Jeg er kun bange for, at De som Bonde vil sætte en Ære i kun at beskæftigeDemmed hvad dererNyt.
A. Demaaikketro, atjegoverseer,atdet villeværeligesaa agtværdigt,
dersom man kunne udbringe mere end sædvanlig af en Ejendom, og enddabeholde den gamle Drift; menjeg har tænkt migomefternoget Nyt,fordi jeg indsaaatdetGamlevarmangelfuldt.
B. MengivTid,saamaaske De kunne udfinde Noget endnu bedre.
A. Detladersom om Detroer, atjegstraxtaberInteressenforenTing,
saasnartjegentenseereller hører Noget,somhar Ordforatværebedre.
De behøver imidlertid ikke atfrygte.Jeger ikke af det Slags Folk, som
anseeenhver nyIdeefor fuldkommen, fordi detersjældenatde haveen saadan. Min Planerikkefremstaaet, hverken afNyhedssyge, eller af halv-
forstaaet Læsning, ogjeg ønsker den kun sat i Værk nu ved Andres Hjælp, fordiathvis jeg skal arbejde mig selvfrem tilatbliveLandmand,
saavil dermed gaa mangeAar, somjeg kunde anvendemeregavnlig.
B. Er De ogsaavispaa,atDeharØvelseogFærdighed noktilatudføre
deArbejdersom ereforbundne medenAgerdyrknings-Bedrift?
A.Jegmener det. Desuden troerjeg, atjeg ikke er for indbildsk eller selvklogtilatlade mig lede afmereerfarne Folk,somf.Ex ved Kvægom¬
sætningen.
B. Troer De nu virkelig, at Nogen hellere vil laane Dem Penge til at betaleenGaardmed, somskaldyrkes efter Sommerfededriftens Grund¬
sætninger,end hvisDeville blive ved det Gamle.
A. Til at begynde som almindelig Landmand vil slet Ingen laane mig Penge; men til at sætte et nyt System igang vil enhver medvirke, som
erkjenderatdet kangjennemføresogstifte Nytte.
B. Troer De ikke, at det var mere hensigtsmæssig at begynde med et Forsøgi detSmaaogikke meden hel Landejendom.
A. Detkan ikke kaldesnogettilforladeligtForsøg,naardet ikke forsøges
ienheelBedrift; thi deKjendsgjerninger,somnavnlig give Sommerfede-
driftensinFortrinlighed, nemlig Arbejdsbesparelse, GjødningensForme¬
relseogUbetydeligheden af Udgifterne til BygningerogAvisredskaberne
samt Unødvendigheden afat holde Husstand, kunne ikke komme til at vise deres fulde Værd vedenpartiel Indførelse af denpaa enEjendom.
B.Jeg har kun endnuatsige Dematdenoffentlige Mening vil kaldeet saadantForetagendeenOverilelse.
A. Lad Folksigehvad de ville. Deres Mening gjør ikke det Sande usandt.
Imidlertid ønskerjeg dogatdet heromtalte bliver imellemos;thisomDe siger den offentlige Mening vil finde det af mig foreslagne latterligt.
Flemming Just,f. 1957, cand. mag.,Sydjysk Universitetscenter. Har udgivetbø¬
gerne:»KjcereBroder. Brevefra Husmand Terkel Kristensen 1866-1918«. (Hi¬
storiskSamfundfor Ribeamt, 1982)samt»Brugsforeningsbevægelsen1866-1920
- medudgangspunktiRibeamt«(SydjyskUniversitetsforlag, 1984).