Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hoffmann, E. T. A.; af E.T.A. Hoffmann ; paa Dansk oversatte af A.P. Liunge.

Titel | Title: Fortællinger

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Oversætterens Forlag, hos B.J. Bendixen, 1821

Fysiske størrelse | Physical extent: 2 Bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

F o r t æ l l i n g e r , af

E. T. A. H o f f m a n n .

Paa Dansk oversatte

P. Liunge.

s d e n D e e ls

Indeholdende i

Tingenes Sammenhæng og Sylvesternatteri.

K r o b e n h a v n .

T r y k t paa Ov e r s c e t t e r e n s F o r l a g /

hes B . I . B e n d i x en.

Tingenes Sammenhæng.

sagde L u d v ig t il sin Ven E u c h a r, ,,n e t, der existererflet ingen faadan ras, fsLpera - tlg Ledsager af den hulde Lykkesgudinde, der ve.r- der^Mslle, og flaaer Borde omkuld og B la M a ste r r stykker, der styrter en Præsident ind i Vognen, saa at han skraber Huden af Hovedet og Arm en:

A lt som H r . L ie c k , der af Fornavn hedder L u d v i g ligesom jeg, har behaget ar opstille ham r Prologen til anden Deel af Fortunat, n e i! der gives intet T i l f a l d e . Jeg bliver ved, hvad jeg har sagt, det hele Verdenssystem med alt hvad'som begiver jig , det hele Makrokosmus, ligner et stort, ^unstigt sLMmeufm'etUhrvKrk, som o^bliklig, tu.atte gaac r staae, saasuart det var tillad t et eller andet fremmed Princip uden V llfaarligbed, oa ,aa kun at lierere det mindste H ju l deri fie.-ot- iig t.^ , Jeg veed ik k e ," svarede E u c h a r smi­

lende, ,,jeg veed ?kke, Ven L u d v i g ! hvorledes

^ )u paa eengang kammer ti/ denne fatale, fo rle n geyden lorcrldrbe mechanisti ske J^e e , og savledes kor vanskabe G o rh e s skanne Lauke om den rodr

U

d der -r trukken igiennem vort L iv . - S 'i t ' i -.i'«- naar " i - U>s° Di-bt.kke blive den vaer.

e rt-n d - den over e-S og i vs styrende ho.ereAand ' r^cniic Lignelse," vedblev L u d v i g , „denne

^ g n . I i . « nnst-delig s-- m ig. fordi den er

« venin gelsi-M anne. G j-nn-m bel mmdsteTvug paa d-r-s Skibe, jeg veed de! i° " « ° p

^alaNceatstaber, gaaer ^der en rod Lraad, ver E d !°n, S,-tSei°nd°m. N e i. ner. mm

» i t r - B - n , A lt de«. der ffeer i Verden, °r f-»

Dvrindelsen af belinget lom nodaendrg!, nelep fvrd de! sk« , °S °r Tingenes Sammen- L b°°°»aa ^ T iiv .r - .i- S . de. - M L-vs P rincip hviler i D a man nem lig" — --

-"n s d v -n d ig t fsrst sig-den gun- Niae Lceser, ar begge, L u d v i g og E u c h a r , Maledes samtalende med hinanden, spadurede igennem en Allee i den Monne Park uden for W . L - t va^Sondag. Tusmorket begyndte at bryde srein Asrenvinden strog susende igiennem ^ u,k - m der ndhv.iend- s ite fi- r Dagens G ° , aan.

dcde i Veire, i sagte S u k ; gi-nn-m dm cik««

f ^ r e d e ^ snart ad e r

L m e n e r"h i!t de .alrige Telte s°r efter Ugens Kcrrre V inding at giore sig noget were tllavvd.

^ dette Diebiik altsaa, da L u d v i g v'lle tale vrdere de dybsindige Laerdomme om Dugenes

^ ^ ' e L ! ^ i n ' 7 n . B ° - 7 k T r ' ? s d « - r

E u c h a r ganfle alvorlig og rolig. tog V -nu-us H a t g S tv k °P. f° " - i ?«ldet »ar- sio.ne fra bam,

°g rakt- ham Haanden for at vi-lpe ham op. W -n

L u d v i g fslte det hsire Knce saa forflaaet, at dan var nodr ril at hinke, vg desuden blodte hans Noeje ganske forfoerdelig. — Detre bevcegedc ham t i l at fslge sin Vens R a a d , og gaae rn) i det ucermeste T e lt, omendst'jondt han ellers omhygge­

lig undgik disse, isoer om Sondagen, dåden son- dagslige Borgerverdens Jubel indgjod ham en scrl- som indvortes Wngstelighed, som om han befandt sig paa et S te d , der ikke var ret sikkert, idetmind- sre ikke for Folk af hans Lige. — Paa den med Lroeer tcet besatte Plads udenfor T eltet, havde Gidslerne sluttet en toet, broget Kreds, fra hvis M idte lsd Tonerne fra en Cithar og en Lambourin. Med et Lommetsrklcede for Ansigtet, ledsaget af sin Ben, hinkede L u d v i g ind i T elte t, vg bad saa ynke­

lig t om Vand og om en lille smule Vnnoeddike, at den forskrækkede Vcertinde troede ham i det sidste Aandedrcet. Medens man rakte ham det forlangte, liftede E u char sig, paa hvemCirhar- ogTambou- rintvnerne svede en mmodstaaelig T ry lle rie , man Vil erfare hvorfor, ud , og sogte at komme ino st den sluttede Kreds. E u c h a r hsrte t i l Noturens faa hsitbegavede S kjsd eb srn, hvis Pdre Udseende, hvis hele Veesen, overalt forskaffer Lem venlig Forekommenhed, og saaledes hoendte det da ogsao, at nogle Haandvcrrkssvende, som ellers ikke om Sondagen ere oplagte til grazios Hoflighed, La han jpurgte hvad der var paa Fcerde, ftrax gjorde P lads, for at han ogsaa kuude faae den lille naragtige T ing at see, der spillede og dandsede faa smukt og kunstigt. N u oplod der sig et Skue­

spil for E u c h a r , som paa eengang scrlsomt og indtagende foengflede hans hele Sands. I Midten af Kredsen dandsede en Pige med tilbundne Dine, imellem ur A§g, som laae tre og tre efter hinanden Paa Jo rd e n d e n Fandango, og flog Tambourin dertil. Ved Siden af hende stod et lille pukkelryg­

get Menneske, med et hcesligt Aigeuneransigt vg spilte Cithar. Dandserinden lod i det hsiefte t il

SL v«re iZ Aar gammel, hun gik fremmed klced*.

i et rsvt, med Guld stueret Livstykke, og en

h v id , med brogede Laand besat Kiole. standes ^ L c r r t , hver af hendes Bevægelser var b u rlia r o og Ynde selv. H u n vidste at aflokke TambouH >.u, som hun snart holdt hott over Hovedet, sum: ' i l S .d e n , med Armene udstrakte i en m siritt s k il­

lin g . snart foran sig, snart bagved Ryggen, vid­

underlig manakoldtge Toner. — Underriden troede rn«n at hore den hule Lyd as en i det vide Fjerne slagen Pauke, snart Turtelduernes klagende K u r­

ren , oa snart iHen den narmende Storm vinds B ru s e -;' dertil klang de vclstemte, klare, smaas Klokker beelt yndigt. Den Ude Citharist gav Pigen intet ester i sit S y ils B r uosttet; tttt ogsaa han vidste ar behandle sit Instrument vaa en ganfte egen M-aade, l det han snart lod Dandsens eienr doarmeligeMelodie trcebe klar? em kraftigt frem,snart, i del han efter i paris M aal e soer med ten hele Haand over E t! een.acne. lod dem tabe sig i en sagte Brusen, snart a; fleg fulde, klare Accorder.

Bestandig stoerkere og ru Egligere susede og larmede Tambounnen, brusede (Zn barens Straenge, bestan- dig drrsiigere bleve Pigens Vendinger og S p rin g ; undertiden satte bun ^oden fast og bestemt paa et H a ar noer ved Wggene, saa at Tsinuerne otte ikke kunde afholde sig fra et hsit S k rig , i den Tanke, nu var en af de strobelige T ing stodt itu . Disens sorte Lokker havde losrevet sig af F le tn in ­ gerne og floi i den vilde Vands om hendes Hoved, saa at dun rursten lignede en Mcenade. „ H o ld o p ! " tilraabie den Lille hende paa Spansk. D a hersrte hun dandsende hvert af Mggene, saa at de rullede sammen i en H o b ; men derpaa blev hun, med et stoerkt S la g paa Tambourinen, og under en mcegtig Accorde af Citharen, pludselig siaaende som fasttryllet t il Jorden. Dandsen var tilende. — Den Lille traadte hen t il hende og tog Bindet fra hendes D in e , hun satte sit Haar vp-

og gik med nedslagne Dine-omkring i Kredsen for ar samle ind. Ingen havde lister sig b o rt, hver lagde med foruoiet M ine sin S k jtrrv paa Lambou- rincn. E u c h a r gck hun forbi, og da han trcengle sig hen til hende for ogsaa at give hende noget, asslog hun der. ./H vo rfo r v il D u ikke rage noget af m ig , D u L ille ? " spurgte E u c h a r . Pigen saae i V eirct, og gjenuem de sorte silkeblødeKun- haars N at lynede e: glsdcnde B lik af de skønneste Dine. „D e n G a m le ," sagde hun alvorlig, neesten h sitid e lig , med dyb Stemme yg sirmmed Aeeenl,

„den Gamle har sagt mug, ar D e , nnn Herre, forsi kom hid. da den bedste Halvdeel af mrn Dands var fo rb i, og saa ror jeg ikke rage noget."' Dermed gjorde hun en znrljg Complimenr for C u c h a r , og vendte sig hen t il Dvæ rgen, fra hvem hun tog Cilharen, og forte ham derpaa hen ti! et r nogen Afstand staaenee Bord. D a E u char saae derhen fik han Die paa L u d v i g , der sao ikke langt derfra mellem to cerlige Borgerm and, havde et stort Glas D l staae-ride feman sig, og v in ­ kede cengstelig ad ham, Euch ar gik hen n ! h^m

og raabte leende: „N a a L u d v i g , fra hvilken T id skriver der sig, at D u giver D ig af med at drikke D l ? " men L u d v i g vinkede t il ham og sagde med en betydende Lone: „ H v o r kan D u tale saaledes? det vakre D l bsrer t ll de cedlesie Drikke, og jeg elffer det over al Maade, naar der bliver le?

veret saa forkrcrffelia brygget son: dette her," — Borgerne reiste sig , L u d o i g hilste dem med Ualmindelig H oflig! ed, og satte et halvt sodt, hamL suurt Ansigt op, da de, i det de grk bort, efter nok engang at have beklaget hans tabte Uheld, trohjertig rystede hans Haand. „ A l t i d , " begyndte Nu L u d v i g , „a irid bringer D u mig med D it nbetcrnksomme Vcesen i unyttig Fare; H vis jeg ikke havde ladet mig give et Glas D l og pnnr den gemes ne D rik i mig, kunde da ikke de haandsaste Mesters have taget det ilde op, vcerel blevne grove og kastet

M is ta n k e !" — , , E i ! " svarede E u c h a r leende, ,,hvis D u var bieven kastel u d , eller endogsaa pryglet en Smule af, havde da ikke ogsaa det lagt i Lingenes Sammenhceng ? dog bor engang, hvilket smukt Skuespil dit, i Verdenssysicmet betingede Fald overTrceroden har forskaffet m ig ." E u c h a r fortalte om den lille spanske Piges yndige Mgge- dands. — , , M i g n o n ! " raabte L u d v i g be­

gejstret, ,, himmelske, guddommelige M i g n o n ! "

Ikke langt fra Bennerne sad Cithariften og talte tra v lt de indsamlede Penge, medens Pigen stod ved ct Bord og udpressede en Appelsin ved et Glas Vand. Den Gamle strog endelig Pengene t i l sig, og nikkede ad den Lille med glcedetindrende B lik , men l un rakte den Gamle den tillavede D rik , i det hun strog ham om de runkne Kinder. Den Gamle slog en modbydelig, brcegende Latter op, vg nedsvcvlgede Drikken med torstiae Drag. Den.

Lille satte sig hen og klimprede paa Citharen. — ,,O M i g n o n ! " raabte L u d v i g paa ny, ^gud­

dommelige, himmelste M i g n o n ! ja ,eg frelser hende, som en anden W i l h e l m M e i s t e r , a f den ondskabsfulde Niddings Haender, hvis Aag bun maa boere!" — , ,H v o r a f," sagde E u c h a r rolig og taalmodig, , , hvoraf veed D u , at hiin lille pukkelryggede Mand er en N id d in g ? " — , , Kolde Menneske," svarede L u d v i g , , , kolde Menneske, som ikke kan gribes af noget, som ikke formaaer at opsatte noget, lom ikke har nogen Sands kor det Geniale, for det Phantastiste. Seer D u da ikke, b ioer D u ikke vaer, hvorledes al H a a n , al M is ­ undelse, al Ondstab og den smudsigste Gjerrighed, borer sig ud as det zigeuneragtige Misfosters smaae gronne Kattcsine og udfolder sig af Rynkerne i hans I-Edsclfulde, afstyeiige Ansi gt? — ja jcg frel­

ser hende --- jeg frelser hende ud as det brune Utyskes sataniske K loer! Kunde jeg blot komme

7

t i l at tale med den lille Huldgudinde, det'sode kj<ere B a r n !" — ,,In te t er lettere at sutte i Vaerk end d e t," sagde E u c h a r vg vinkede af Pigen.

— S trax lagde den Lille Instrumentet paa Bordet, nurmede sig og neiede derpaa med tu g tig t nedsun­

ket -Blik. , , M i g n o n ! " raabte L u d v i g som ude af sig selv, . , M i g n on ! hulde, sode M i g - n o n ! " — ,,M a n kalder mig E m a n u e l a , "

sagde Pigen. ,,O g den afskyelige K ar! derhenne,"

vedblev L u d v i g , , , hvor har han rs v e tD P , stak­

kels Pige, hvor bar han lokket D ig i sine fordomte S n a re r? " — ,,Jeg sorstaaer Eder ik k e ," svarede den L ille , i det hun flog Dinene iveiret og gjen- uemstraalede L u d v i g med et alvorligt B lik , ,,jcg veed ikke, hvad I mener og hvorfor I spsrger mig saaledes." — ,,D u er Spanierinde, mit B a r n ,"

begyndt« Eu c h a r . ,,J a v is t," svarede Pigen med duvende Stemme, , , J seer, I horer det vel paa m ig , og saa v il jeg ikke nugte d e t/' — , , S a a , " vedblev E u c h a r , ,,saa spiller D u og- saa Cithar og kan synge en Sang sor o s ? " — Pigen holdt Haanden for Dinene, og hvidflede neppe b s rlig t: ,,A k ! jeg vilde gjerne spille og synge een sor Eder, mine kjure Herrer, men mine

Sange ere gledende varrue, og her er det saa koldt, saa k o ld t!" — ,,Kjender D u , " sagde nu E u c h a r paa Spansk, med hoiereRost, fjender D u Ven S a n g : I / a u r s lllrunroira! ? " Pigen flog Hunderne sammen, kostede Blikket mod Himme­

le n, Taarer perlede i hendes D in e , hun styrtede afsled, rev Eitkaren fra Bordet, sioi mere end hun gik, tilbage tilVennerne, stillede sig foran E u c h a r vg begyndte:

I/aui'6 Uiinmorrsl al ?Llakox,

Otvi'ia Us <1s ie r r o r ? L'c.

I Saadhed, man kunde kalde det Udtryk ubeskrive­

lig t , hvormed den Lille foredrog denne Sang.

Glsdende Begejstring flammede iveiret af den dy­

beste Dsdsqval, hver Tone syntes at vure en Lyn-

straale, hvorfor lwert Zisdoekke, som havde lagt sig over det kjslneve B ry s t, maatte springe istyk- ker. L u d v i g var ncerved at gaae fra B id og Sands af tuller Henrykkelse. Han afbrod Pigens Sang veo hsirostede Bravaer, Bravissimaer. og hundrede lignende Udraab af det stsrste B ifald. — , ,V il^ D e , " sagde E u c h a r t il ham, ,,have den Naade, min hore Velynder, nu ac holde Munden en Ulle S m u le !" — „J e g veed det n o k ," svare­

de L u d v i g knarvorn, ,.ctt Musik aldeles ikke er istand til at rore D ig , D u ufolsomme Menne­

ske?" men gjorde ievrig t hvad E u c h a r havde be­

det ham om. — Pigen loencde sig, da Sangen var t i l Ende, udmatter op til et i Ncerheden staaende Lro e , og i det hun lod Accorderne vedblive at su­

se, in d til de bortaandede i Pianissimo. faldt store Taarer Laa Instrumentet. — ,,D u e r , " sagde Eu c h a r , med den Tone, som kun plejer at kom­

me fra det dybt bevægede B ryst, ,,D u er træn­

gende, m itarm e, hulde B a rn ; har jeg end ikke seet D in Lands fra Begyndelser a f, saa har L u nu erstattet dette rigelig ved din Sang og tor nu ikke lcenger vcrgre D ig ved at modtage noget af m ig ? ' E u c h a r havde taget en lille Pung frem, hvori skjonne Ducater blinkede, denne puttede han nu t il den L ille , da hun havde nce-met sig t il ham. Pigen fcestede Blikket paa E u c h a r s H aand, greb den rmd begge sine Hcrnder, og bedækkede den med det hoir Udraab: ,,ou O jo ? ! "

idet hun stvrtede sig ned for E u c h a r , med tusin­

de bede Kys. —' , , I a ! " raabre L u d v i g be- geiaret, ,,ja ! kun G u ld , ikke andet end Guld tor de sode smaae Hauder modtage!" men spurg­

te drrpaa, om E u c h a r ikke kunde vexle ham en D u oa t, da han netop ingen Smaapenge havte hvA sia. — Im id le rtid var den Pukkelryggede hin­

ker d?rhcn > tog Eitbarcn o p . som E m a n u e l « ka se ladet falde vaa Jorden, og bukkede een Gang efter den anden, velbehageligt grinende, for

l)

E u c h a r , der sikkert havde givet hans lille Dat-^

ter en rigelig Skjcenk, siden hun takkede saa rs rt.

--- „d tid d in g ' S p id s b u b !" soer L u d v i g lss paa ham. Forskrækket soer den Lill? tilbage vg sagde med ynkelig Rost: ,,A k , min H erre! hvor­

for er I dog saa vred? fordom dog ikke den arme, oerlige . B i a g ' o C u b a s ! bryd Jer ikke om min Farve, eller om mtt Ansi gt , jeg veed jo nok det er hcrsligt! jeg er fsdt i Lorca, og er ligesaa gam­

mel Chresten, som I selv, eller nogen anden kan vcere ver." Pigen sprang hurtig op, raabte t il den Gamle paa Spansk: ,,O ! bort — kun h m tig bor t , lille F a d e r!" og begge borlfjrrnede sig, i det C u b a s endnu gjorde allehaande forunderlige Complimenter, men E m a n u e l a sendte E r i­

ch a r det sjcelfuldeste B lik , som de stjsnneste D i­

ne vare istand ril. — D a Skoven allerede skjulte del sælsomme P a r , begyndte E u c h a r : „S e e r D u vel, L u d v r g , at D u har vverrlct D ig med den flemme Dom , som D u fceldte over den lille Dvcerg? Det er sandt, Mennesket bar nogetzigeu- neragtigt ved sig; han er, som han selv siger, fra Lorca. M m nu maa D u vide, at Lorea er en gammel m a u r iflS ta d , ogat Lorcanerne, som ellers ere ganske smukke Folk , ikke kunne forncegte Sporet af deres Herkomst. Men der er ingen T ing , de tage mere ilde op, end naar man giver dem det al forstaae, hvorfor de uophorlig forsikre, at de ere gamle Chnstne,. Saaledes gik det med den Lille, i hvis Ansigt den mauriske Stamme rig tig nok af­

spejler sig i C a n ka tu r." — , , N c i! " raabte L u d ­ v i g , „je g bliver derved, Karlen er en fordomt

S pidsbub, og jeg v il vove alting paa at frelse min bulde, kode M i g n o n ud af hans K lo e r! "

— „ H v is D u , " sagde E u c h a r , „holder den Lille for en reen S pidsbub, saa trver jeg for min Deel ikke heller den hulde, sode M i g n o n ! " — - „H v a d siger D u ? " fver L u d v i g op, „hvad

siger D u , E u c h a r? ikke Iroe det kje-re Enzle- b a rn , fra hors Line den uskyldigste Huldsalrghed fremskinner? Men dervaa kjender man den rskolde M osaiker, der ikke har Sands for noger saadant, oa er mistroisk mod alt det som ikke passer ind l hans sædvanlige Hverdagskram !" — N a a , "

svarede E u c h a r ro lig , ,,iore D ig kun ikke saa- meget, min entbusiaftiske Hjertensven. D u v il vist nok sige, at min M is tro mod D in sode M i g- n o n ikke er bygget paa nogen fast Grund. Den reiste sig kun, fordi jeg netop nu lagde Mrerke t il,

<rt den L ille , i det samme Dieblik bun greb min H a a n o , har trukket mig den lille R ing med den s'.eldne S te e n , jeg, som D u seed, bestandig bar­

ns Fingeren. Jeg savner ugjerne dette dyrebare M inde fra en ftjcrbnesvanger T id ." — ,,H vad § for Himmelens S k y ld !" sagde L u d v l g nedsla­

gen, , , det er dog vel ikke m u lig t— ne i! " vedblev han dervaa heftig, „ n e i, det er ikke m u lig t! et saadant Ansigt , et saadant D ie , et saadant B uk kan ikke bedrage! D u har ladet Ringen falde fra

« -ig , D u har råbt den." — „ N u , " sagde E u ­ c h a r, „ v i ville faae at see; imidlertid ville vi, da det strerkt begynder atm orkm s, begive os tilba­

ge t il S tad en ." — Undervejs horte L u d v i g ikke op med at tale om E m a n u e l a , jom han ncev- nede med de ssdeste N avne, og forsikrede hvorledes han tydelig havde bemoerket paa et vist uoestrive- lig t B lik , hun ved Afskeden havde tilkastet ham, at han havde gjort et dybt In d try k paa hende, hvilket vel oftere arriverede ham i saadanne T il­

fa ld e , naar nemlig Romantiken traadie ind i L i­

vet. E u c h a r afbrod ikke Vennen med et Ord.

Men denne exaltcrede sig selv bestandig mere og mere, in d til han lige i Porten, netop da Tambou- ren begyndte at slaae Tappenstreg, faldt sin Ven om Halsen, og med Laarer i Vinene, med en gjennem-

trcengende Stemme, for at overbyde den m ilita i- riste Virtuoses dronende H virvel, skreg ham ind r

r r

D re l, at han var ganste betaget af Kjoerlr'ghed t i l den ssde M i g n o n , at han vilde vove sit Liv vaa at sinde hende jgjen og rive hende ud af det gamle Mis>osters K lo e r.--- Udenfor det HuusZ, hvori L u d v i g boede, stod der en Tjener i Libecie, der ncermede sig t il ham med et Visitkort. Nepps havde L u d v i g seet vaa det og affærdiget Tjene­

ren, forend van faldt sin Ven ligesaa heftig om H alsen, som nylig i -Porten, men nu raatne han: ,,o, min E u c h a r ! kald mig denckykkelitzste, d n misundelsesvoerdigste blandt alle Dodelige!

oplad D tt Bryst og fat min Salighed! o G u d ! hav Sands for min himmelske Gloede! bland D ine Glcedestaarer med m in e !" — , , M e n , "

spurgte E u c h a r , ,,hvad kan der da ycere for­

kyndt D ig saa hoit og herligt paa dette K o r t ? "

— ,,V liv ikke f vr st r cekket vedbl ev L u d v i g , ,,blev ikke forstroekket, naar jeg oplukker D ig det tryllerist-straalende Paradiis af tusinde S a ­ ligheder, som v il aabnes for m ig , ved H jc lp

af dette K o r t ! " ,,S a a gad jeg dog blot v id e ,"

vedblev E u c h a r , ,,hvad det er for en hsi Lykke der er bestaaren D ig ? " — ,.S a a viid d a ," raab- le L r i d v i g , , , erfar og hor det! og D u maa studse, tv iv le , raabe, strige og brole af Forun­

dring: Jeg er inviteret t i l Souper og B a l i M o r­

gen hos Grev W a l t h e r Puck! — V i c t o r i n e -— V i c t o r i n e ! D u hulde, ssde V i c t o r i n e ! "

— ,,O g den hulde, ssde M i g n o n ? " spurgte E u c h a r , men L u d v i g stormede ganste ynkelig:

, « V i c t o r i n e , o D u m it L iv , min S jc e l!" og styrtede ind i Huset. —

Det kunde vcrre fornsdent, forst at sige den gunstige Loeser noget mere om de to Venner, paa det at han fra forste Haand, i det mindste nogen­

lunde, kan vide, hvorledes han er faren med dem og hvad Tanke han stal gjsre sig om enhver. — Begge vare af en S ta n d , der egentlig maa kaldes chimoerist, da den ikke er forundt nogen Dsdelig i

denne Verden: de vore F r i h e r r e r . Opdragne, opvvxne samm m i roer forener Lenstab, o- de te ikke heller stille sig fra kmanden, da ned de t il­

tagne Aar den meesiasgjorreKo s.-jeiiigved i den ind­

vortes Sindsbeftaffenlsty, bestandig mere og mere Iraadle ftem og selv aobenbar.de sig r d:r'S vme Vcesen. E u c h a r hsrte som Dreng si: de saakald- 1e artige B o rn , der i Ulmindeli heb raloes saale- des, fordr de i Selskab kunne sidde hele Luner p..a en Prer, ikke sporge v n nager, rkke forlange noget o. s. v . , vg som siven uddanne sig t il gediegne Losmerpander, Med E u ch a r hang det imidle?- std anderledes sammen: ta.de rnan t il h a m ,n a a r han sad sacuevcs som arkigr B a rn , med ned­

slagne Dine og bang med Hoveder, saa soer han sorstrcekket op, stammede Ja. grcrd undersiden, og snn'res ar vaagne af dybe Dromme. Naar han var alene, var ban ligesom er ganske ander Loescn.

M a n havde beluret ham, og hort ham tale heftig, ligesom med flere Personer, der vare tilstede, ja at opfore hele H istorier, ban havde hort eller lcest, som Skuespil; Borde, Skabe, S to le , A lt hvad der var i Vcerelset maatte da forestille Steder, Skove, Byer eller Personer. Men en soerdeles Begeistring greb Drengen, naar det blev tilladt h a m , at strejfe alene omkring i den frie Natur.

D a sprang og jublede han rgjenncm Skoven, om­

favnede Lrceerne, kastede sig i M a sse t, kyssede Blomsterne o. s. v. Ugjerne indlod han sig i no­

gen Leeg med Drenge af hans A lder, og gjaldt desaarsag for frygtsom og doven, fordi han aldrig vilde deeltage i noget fa rlig t Foretagende, et boit S p rin g , en dristig Klattren med de andre. Men vgsaa her var det såregent hos ham, a t, naar det t i l Slutningen havde manglet dem alle paa Mod t i l virkelig at vove Foretagendet, da blev E u c h a r stille tilbage, og fuldbyrdede eensomt med Færdig­

hed det, de andre kun havde villet. G jaldt det s. Cr. at klattre op af et bort rankt Troe, og ingen havde pillet prsve derpaa, saa fad E u c h a r sikkert

13

oppe i Toppen i det ssrste Disblik han var alene.

Udvortes kold, og tilsyneladende uden Deeltagelse, greb Drengen alting med Liv og S ja el, med en Standhaftighed, som kun er stcerke Aandsr egen, og, frembrod r mange Momenter det han haods fs lt s sit I n d r e . saa steete dette med uimodståe­

lig henrivende M a g t, saa at hver Kyndig uraatis fordanses over Dybden af Len Fslelse, Drengen bar j det tillukte Bryst. Flere grundlcerve Hovmesters kunde slet ikke blive klog paa deres Eleve, og kun en eneste (den sidste) forstkkrede, ar Dreng, n var afen poLisk Natur, hvorover E u c h a r s Papa blev meget forskrækket, da ban troede ar maatte befri g- te, at Drengen, naarman saae ret til, havde somme Naturel som Moderen, der havde solt Hovedpine og Wcrmmelse ved de mees: glimrende Hos-Coure.

Papas intimest^ L en, en sod, smidig Kammerherre, forsikkrede imidlertid , at bemeldte Hovmester rnaatte vcere en ?Esel; i den unge Baron E u c h a r siod der oegtc adeligt B lod, desuden var hans N atnr friherlig og ikke poetisk. Dette beroligede den Gam­

le kfendelig. — M an kan tcenke sig hvorledes Png- lingen maatte udvikle sig af saadanne Grundaulceg hos Drengen. Paa E u c h a r s Ansigt havde N a­

turen trykt det betydningsfulde Z iffer, hvormed den betegner sine Undlinge. Men Naturens Und- linge sre de som fuldkommen fvrmaae at fatte biin omme Moders uendelige Kjcrrlighed, hendes dybe­

ste Barsen, og disse P ndlingr svrsiaaes ku.n af andre N-ndlinge. Saaiedes boendte det da ogsaa at E u c h a r i kke blev svrstaact afMcengdru, uren blev udskrcget for ligegyldig, kold, ikke istand til nogen retskaffen Exrase over cc nyt S orgespil, og derfor ogsaa for prosaisk. F o rtrin lig kunde hele Cirkler af de eleganteste, skarpsindigste Damer, hvilke man vel ellers kunde tiltro r saadan Kund- flab , aldeles ikke begribe, hvorledes det var m uligt, at denne Apollo - Pande, disse skarpt bsiede, befa­

lende B ryn , disse morke, ildfunklende D ine, disse blidt sremstaaende L«her, kun skulde tilhore et liv-

lsstBillede. Og dog lod det saaledes, thi E u c h a r forstod flet ikke den Kunst: over ingen T ing at tale ingen T in g i intetsigende Ord , og at fremstille sig saaledes, som om han var en Rinaldo r L<rn?er. — — — Ganske ander­

ledes forholdt det sig med L u d v i g . H an hSne t il de vilde, kaade Drenge, om hvilke man p b'.er at spaae, at Verden engang v il blive for snever for dem. Det var ham, der altid angav de galesie Streger for sine Kammerater; man havde skullet tcenke, at den dristige Dreng vist engang vilde komme t il Skade, men det yar ogsaa altid ham , som flap derfra uden at have broendt sin Ncrse, da han ved Udferelfen hehccndrg vidste at stille sig bagved, eller reent at liste sig bort. H an greb altisg hurtig med flor Begejstring, men ftap det ligefaa hurtig ig je n ; saaledes hamdte det at han lcerte mange T in g , men ikke meget. D a han var voxen tilP n g lin g , gjorde han ganske nette ^erS, spilte passabelt meer end et Instrum ent, malede ganske sijsn t, talde temmelig fcerdig flere Sprog, vg var derfor et fandt Monster af Dannelse. H an Vunde geraade i den forunderligste Extase over a ltin g , og forkynde denne i de moegtigste ^>rd»

Men det var med ham , som med en Pauke, der syder desstcerkere, naar man flaaer paa den, jo florre det indvortes hule 9kum er. De ^zndtryk, som alt S kjsn t og H e rlig t gjorde paa ham, lrg- Nede den udvortes Kildren, der bersrer Huden, uden ar gribe de indvendige Fibre. L u d v i g horte t il de Folk, som man meget ofte horer sige: ,,ftg vrlde gjerne ft« og som for dette gierne - villende P rin e ip , aldrig komme til ar handle. Men da r oenne Verden , de Mennesker, som meget vidt og bredt sorkynde hvad de v i l l e gjyre, gjelde langt mere rnd de, som i alt Stilhed gaae hen og vir- ketigen gjsre det, saa hcrndte det ogsaa, at man holdt L u d v i g istand r il enhver stor Handling, W derfor h silig beundrede ham, uden videre ar

55

efterspørge, om han da virkelig havde gjort det, han saa tzoit havde bebuder. Rigtignok gaves der vel vgsaa F o lk, som gienncmskucde L u d v i g og r der de holdt ham fast ved hans O rd , flittig erkyn­

digede sig om han havde udsort dette eller hiint.

Men vene fortrsd ham desto mere, da han i een- somme Lim er undertiden maatte tilftaae for sig selv, at den evige B ille n og B ille n, uden at gjsre noget, Log var miserabel. D a faldt ban over en gammel F o lia n t, hvori den mekanistiske L«re om Lingenes Sa.mmenhceng blev foredraget. Begjcer- lig opfattede han denneDcere, som undskyldte hans H andlen, eller snarere hans B ille n , hos ham selv og hos andre. T h i, var det ikke udfort, hvad han havde lover, saa var der ikke hans S k y ld , men der havde ene og alene ligget i Tingenes Sammen­

hæng, at det rkke kunde skee. — Den gunstige Laeser v il i det mindste vcere ovcrbcvust om hun vise Laeres store Begvemmeligbed. — D a L u d v i g is v rig t var en ganske smuk U n g lin g , med rode, blomstrende K inder, saa vilde han ved H jclp af hine Egenskaber have vaner bver elegant Cirkels Asgud, hvis ikke hans Kortsyuelhed havde ladet ham begaae mangt et besynderligt uuiU prn pnn, der ofte paadrog ham fortrydelige Folgtzr. H an Irostede sig imidlertid med det ubeskrivelige I n d ­ try k , som han troede at gjore paa ethvert gvinde- lig t H jerte, og desuden gjaldt den B ane, at han, netvp for sin Kortsynerheds S kyld, sor ikke at tage Ferl af den Person med hvem han talte, hvilketofte var skeet t il stor Mrgrelse for ham, selv traadte Damerne ncrrmere paa L iv e t, for passende til det

geniale Menneskes uskyldige Dristighed,

Dagen efter at L u d v i g havde vaeret paa B allet hos Grev W a l t h e r Pu c k , ganske tid lig om Morgenen, fik E u c h a r en B ille t fra ham, hvori det heed: , , Dyrebare! Hjertelffede! leg er elendig, jeg er ssnderknust,-fortabt, nedstyrtet fra det skjsuneste Haabs blomstrende Lop, i Fortvivlelsens

bundlose, natlige Afgrund. Hvad der ffulde berede mig navn'ms Lykke, er min Ulykke! — K om , i i l l og trost m ig , hvis D u er istand d e r til!" — E u ­ char fandt sin Ven udstrakt paa S ofaen, med forbundet H oved, bleg og udmattet. , , Kommer

>Du " raabte L u d v i g ham imode med mat Stemme, i det vern udstrakte Armen esler ham, ,,kommer D u , min cedle Ben? ja D u har dog vist nogen Sands ,sor min Q v a l, for mine Lidclser!

lad D ig i det mindste fortalle hvad der er hamdet M ia , og afsiia Dommen, om D u troer, at jeg er total fo rlo re n !" — , , S ik k e rt," begyndte E u c h a r smilende, , , sikkert er det ikke gaaet L i g paa Dallet saaledes som D u tcrnkle?" L u d v i g sukkede.dybti Veiret. ,,-H a r" vedblev E u c h a r , ,,dm hulde V i c t o r i ne seet ffjcevt ad D ig eller ikke lagt Mcrrke t il D ig ? " — »Ak, seg b a r ," svarede L u d v i g med en Tone, dyb som fra Graven, ,,ak, jeg har'fornærmer hende haardt, uforsonUgt! " — , , M in G u d ," raabte E u c h a r , hvorledes kunde det gaae t i l ? " L u d v i g udstsdie endnu engang et dybt S u k , stormede en Smule vg begyndte sagte, men med behsrig P athos:

„ S o m Solens Billed sig r Luften viser, for Solen selv, si.a for hver vigtia Stja b n e dens bleqe Gjenfeecd strider forud A l t , vg a lt i denne D r z man seer den naftc-."

, , J a , " vedblev han derpaa veemodig, ,,ja , E u Z ) a r, liaesom Hiulvcrrkets hemmelighedsfulde Snurren bebuder Uhrets S lag, saalebes gaae advarende T ilr dragelser iforveien for den indbrydende Ulvkke.

Zlllerede Natten fsr Ballet havde jeg. en f f r E c lig , c: frygtelig D ro m : Det forekom mig, som om jeg allerede var hos Greven, og kunde, netop ifaerd mcd ar dandse, pludselig ikke rorenen Fod af Stedet.

^ Speilet bliver jeg til min Skrcek vaer, at jeg, istcdetfor de ziirlige Fsdder, som Naturen har fom ndl m ig , bar den gamle Consistorial-Proesi- denrs tykt indsvobte podagristiffe Been under Krep-

pen. Og medens jeg stager ligesom fasttryllet r il Gulvet, springer PrcesidemeN, msd V i c t o r i ne i Arm en, afsted saa let som en F u g l, smiler onds fk a b fu ld ad M ig , og paastaaer tilsidst, ret paa en frcrk M aade, at han har vunden mine Fsdder fra mig i Piquet. Jeg vaagnede, som D u kan toenke D ig , badet i Angestens Sved; endnu ganske dybsindig over det stygge natlige S y n , bringer jeg Koppen, bvori den gloende Chokolade damper, op t il M unden, og braender saaledes mine Lieder- at man, trods al den Pomade jeg har brugt, end­

nu kan see Spdrene deraf. N u , jeg veed jo nok, at D u ikke tager megen Deel i summede Lidelser, .jeg forbigaaer derfor alle de fatale Hoendelscr, hvormed Skjoebnen drillede mig hele Dagen igjen- nem , og siger D ig kun , at da det endelig om A f ­ tenen kom saavidt', at jeg skulde klcrde mig paa­

sprang der en Maste pa.a min Sil'kestrsmpe og to knapper gik af min V est, at jeg i det Oieblik jeg vilde stige i Vognen, kastede m in Well in g ton i Rendestenen , og endelig i Vognen selv, da jeg vilde soette Spåenderne fastere paa mine Skoe, t i l min ikke ringe Forfærdelse kslte paa Faconen, at den ALsel af Kammertiener havde givet mig umage Sydender. Jeg maatte vende om igjen dg forsin­

kede mig saaledes vel en god halv Time. V i c ro ­ r i ne kom mig i mode j sin fuideste Eistveerdighed

— jeg bad hende om den nceste Dands. — V i sier igstnnem N E e rn e . — O , jeg v a r 'i Himmelen!

M en da fslte jeg pludselig den fjendtlige Skpcebnes Dudstad — ^ -,-Lingenes Sammenhoeng!" faldt E u c h a r ham i Lalen. — ,,K a!d d e t," vedblev L u d v i g , ,stald det hvad D u v i l , i D dg er a l­

ting mig ligegyldigt. N o k , det var en ondstabs- fuld Skjcebne , som i Forgaars styrtede mig over den fatale Trierod. I Dandsen fu lt s jeg min Smerte i Knoret idrnye sig og bestandig blive stoer- kere og heftigere- Men i det samme Nieblik siger

V i c t o r i n e saL h s it, at de andre Dandsere hsre dcc: ,,dergaaer jo t il at falde i S s v n o v e r!" man vinker, man klapper, ad Musikanterne og raskere vg raflere hvirvler Dandscn sig; med M agt ned­

kæmper jeg min Hclvedesqval, hopper ganske ziir-

! i g t , og scetter et venligt Ansigt op. Og dog hvid-sker V i c t o r i n e t il mig, benene Gang esrer den anden: hvorfor saa langsom i Dag, kirere B a ­ ron? De er sier ikke mere den samme Dandser, som fsr. — Glsbende Dolkestik i mir H je rte !" — ,,2lrme V e n !" sagde E u c h a r smilende, ,,jeg farcer D ine Lidelser i deres hele O m fa ng ." —- ,,O g d o g ," vedblev L u d v i g , ,,var alt dette kun Forspillet t il den usaligste Tildragelse! D u veed, bvorlcenge jeg har arbeidet paa Tourene t i l en Seize; D u veed, hvormange Glas og hvorme- get Porcellain jeg ikke har brydt m-g om at kaste ned af Bordene, da jeg ber i m it Vcerelse svede mig i dine Toure og forssgte mig i de dristigste Svingninger og S p rin g , blor for at naae den Gn-d af Fuldkommenhed, jeg toenkte mig. E n af disse Toure er det herligste, som den menneskelige Aand nogensinde har udtcenkr i denne A rt. Fire P a r staae i en malerisk S tillin g . Dandseren om­

slynger, balancerende paa Spidsen af den hsire Fod, sin Dandserinde med den hsire Arm , medens han hEDer den venstre, grazioft boiet over Hove­

der, de Andre gjore Rondo. Vestris og Gardel have ikke tcrnkt sig noget saadant. Paa denne Seize havde jeg bygget det hoieste Moment af S a ­

lighed! Jeg havde bestemt den t il Grev W a l t h e r Pu c k s Navnedag. — I det jeg holdt V i c t o r i ­ ne i Armene i hiin overjordiske T o u r . vilde jeg hvidste: guddommelige, himmelske Comtesse! jeg elsker Dem uudsigelig, jeg tilbeder D e m ! - - o ! veer m in . D u Lysets Engel! — D e rfo r, kjcrre E u ­ c h a r, geraadede jeg i en saadan Henrykkelse, da jeg nu virkelig hlev inviteret t il B a lle t, hvorpaa jeg ncesten maatte tvivle , da Grev Puck kort i

ly

Forveien lod t il at vcere meget opbragt paa mig, da ieg foredrog ham Lceren om Tingenes Sams menhceng og Verdcnssystcmets Ubrvoerk, hvilken han paa en besynderlig Maade forstod saalcdes, sonDom jeg sammenlignede ham med en Perpendik­

e l. H an kaldte det en malitiosk Hentydning, som han kun tilgav min Ungdom, og vendre mig R yg ­ gen. — N u ! altsaa den ulykkelige V a ls var forbi, jeg dandsede ikke et T rin mere, gik ind i Sidevæ­

relser, og hvem der fulgte mig i Hoelene var den gode C o c b e n r l l e , som strax kredenzede Cham­

p a gn e-V n n for mig. Vinen gjsd ny Livskraft i mine Aarer, jeg folte ikke icenger t i l nogen Sm er­

te. Seizen skulde begynde, jeg fls i tilbage i S a ­ le n , styrrede hen t il V i c t o r i n e , kyssede fy rig hendes H aand, og stillede mig i Renden. H in himmelske Tour kommer; jeg overgaaer mig selv

— i g svcever — balancerer som Dandsens Gud selv — jeg omslynger min Dandserinde, jeg hvid­

sker: guddommelige, himmelske Comresfe: rc., alt som jeg havde foresat mig det. Kjoerlighedstil- staaelsen er undsluppen mine Lceber, jeg seer min Dand serinde dybt ind i Dinene — du min Gud l det er ikke V i c t o r i n e , med hvem jeg har dand- set, det er en ganske anden, mig fuldkommen ube- kjendt Dam e, kun ligesaadan ftabr og klcedt, som V i c t o r i n e ! D u kan tcenke, at det var m'g som om jeg blev truffen af en Lynstraale ' A ltin g om­

kring mig lsb sammen i et Chaos, jeg borte ikke l<xnger nogen M usik, sprang vild t igjennem k v a ­ drillerne, snart her og snart hist hsrte jeg Sm er- tesraab, in d til jeg fslte mig standset af stcerkeAr­

me, og en dronende Stemme tordnede mig i D re t:

, , Plager da Satan Dem skinbarlig! Jeg troer De har ni Djcevle i Benene, B a r o n !" D et var de>n varslende Prcesident, jeg allerede havde seet i Dromme, som holdt mig fast i et bortfjernet H jo r- ne af Salen og blev ved paa fslgende Maadej:

„Neppe har jeg reist mig fra Spillebordet ogjer

Lrsadt ind i S a le n , fsrend De kommer farende, som et Uveir fra M idten af den og springer omkring*

paa mineFoddcr, som om De var besat, saa at reg kunne have brolt af Smerte som cn L y r , hvis jeg, ikke var en Mand af siin Conduite. S>ee dog en­

gang hvilken F orvirrin g De har anrettet."- V ir ­ kelig var Musikken opbott, den hele Seize var ad- splitteL, og jeg bemcerkede, hvorledes flere Dand-, fere hinkede omkring; Damerne lode sig fore hen.

t il S tolene, og bleve opvanede med lugtende Vande. — Jeg havde dandsct Fortvivlelsens Tour over Parrenes Fodder, lige in d til den b o M a rke Prcesioenr satte M a a l for mitt rasende Flugr. — Victorine narmede sig til mig med harmfunklende Dine. „ I Sandhed*- , sagde bun, ,,en Hoflighed tiden Lige, H err Baron , De engagerer mig t il Dandscn, dandser derpaa med en anden Dame, og forvirrer det hele B a l.* * -—D u kan teenke dig mine Forsskkrmgett „Disse Mystisicationer,'* svarede V i c t o r i n e ganfte uve af sig selv, „lig n e r Dem, H e rr B a ro n ! jeg fjender Dem, men jeg beder at De ikke for Fremtiden langers v il vcrlge mig t il Gjensiand for Deres dybe skjarende J ro n ie ." — Saaledcs lod hun mig ftaae. N u kom min Dand- serinbe, Årligheden, ja jeg kunde gjerne sigeHens Zlvenheden selv.. — Det arme B a rn har fanget, jeg kan ikke sortanke hende deri, n. n, du min Gud, er det da min Skyld? — O V i c t o r i n e , V i c - L o r i n e k — D du ulykkelige Seize! — du F u- riedands, som hvirvler mig ned i O rk u s ! " —- L u d v i g lukkede her sine Dine og sukkede og ston-, nede , men hans Ven var godmodig nok t il ikke at bryde ud i boi L a tte r H an

vidste

^ det S lags, som bcendte den arme L u d v i g paa Baflek hos Grev W a l t h e r P u iL , selv paa Menneffer som ere mindre Giakke end han, yttre en V irkn in g som af spanske Fluer i psychist Fors ftand. — Ekterat b u d v i g havde nedsobet et Par.

Kopper Chokolade- uden- som

<n kroende sine Lceber, syntes han at vinde mere F au un g,, t il ar bcere sin uhyre Skjebne med simre Wod. , , H s r , " begyndte han t il E u c h a r , som inudlertii/havde fordybet sig i en B yg, „d m , nnn Len, D u var jo vgfaa inviteret med t il B a lle t? "

— „ J a v is t var jeg«', svarede E u c h a r ligegyldig, i der han neppe saae op fra Bladet. — „ D g D u kom ikke, og har ikke engang sagt m ig , ar D u var in v ite r e t/' vedblev L u d v i g . — „ E t A n ­ lig g e n d e /' svarede E u c h a r , „h o ld t mig fast, som var mig vigtigere end erhvert B a l i Verden, 0M saa Keiseren as Japan havde givet det."

^Grevinde V i c t o r i n e , " vedblev L u d v i g ,

^erkyndigede sig meget iv rig om, hyorfor D u vel Udeblev. H u n var saa u ro lig , saae saa ofte hen t i l Dm en. I Sandhed, jeg havde kunnet blive skinsyg, jeg havde kunnet troe , at del for fyrste Gang var lykkedes D ig , at rme et gvindeligt H je rte , hvis ikke alting havde opklaret sig. Jeg gider neppe fyrroelle D ig igsin.paa hvilken uskaan- som Maade, den hulye V i c t o r i n e yttrede siz ym D ig . H u n paasiod inret m il.dre, end at D u „

var en koldl hjertelos, scerfinde: Person, hvis Narvoerelse ofte oengsiede hende midt iFornsielsen;

hvorfor hun havde frygtet, at D u ogsaa denne Uften vilde voere hendes Gkcedes Forstyrrer. Men Nu vilde hun voere ret glad over, at D u ikke vav sornmen. D p rig tig ta lt indseer jeg dog siet ikke, hvorfor D u , kjcere E u c h a r , hvem Himmelen, dvg har forundt saamange Legems- og Aandsfor?

v i n , har et saa afgjort Vanheld hos Damerne, hvorfor jeg allevegne Lager Luven fra D ig. — K o l­

de Menneske', kolde Menneske! jeg troer. D u har ingen SandZ for Kjcerlighedens hsie H e ld , og derfor bliver D u heller ikke elsket. — Jeg derimod, troe m ig , sely V i c t o r i n e s ypglsdende Vred?

var avlet af de C'lskovssiammer, som lue i hendes In d r e , ssr mig, den Lykkelige,, den S a lig e " ,

- - D s r m aabnedeh. og der traadte en hesyns

derlig lille Mand ind i VcerelseL, i rod Kjole med flore Staalknapper, sorte Silke-bknderklceder, en stoerkt pudret, hsi Frisur med en lille rund Haar- Pung. — , , Bedste C o c h e n i l l e , ^ raabte L u d ­ v i g ham im sde, , , bedste Mosts C o c h e n i l l e , hvor kommer jeg t il den sjeldne Fornsielse?" — E u c h a r forsikrede, at vigtige Anliggender kaldte dam b o rt, og lod sin Ven voere alene med Grev W a l t h e r Pucks Kammertjener.

C o c h e n i l l e forsikrede, ssdtsmilcnde og med nedslagne D ine, hvorledes hans hsigrevcljge Naa- de var overbeviist om, at den dsistaerede Herr B a ­ ron mide under Seizen var bleven overfalden af cn scelsom Sygdom , hvis Navn paa Latin ncrsten lsd som: rn^ru8 , og hvorledes han, Mosis C o c h e n i l l e , var kommen, for at aisre flittig Efterspsrgsel om den hsistaerede H err Barons naa- dige Besindende. ,,H vad R aptus! O C o ch e- n i l l e ! hvad R a p tu s !^ raabre L u d v i g , og for­

talte nu udforlig hvorledes alting var gaaet t il, og sluttede dermed, at han bad Grev W a l t h e r Pu c k s smidige Kammertjener, saavidt som m uligt igjen at bringe Tingen i det gamle Gleed. — L u d v i g erfarede, at hans Dandserinde havde vcrrer en Cvusine af Grevinde B i c t o r i n e , fom var kommen ind fra Landet til Grevens Navnefest, at hun og Grevinder! vare eet Liv og een Sjcel, og ofte klcedte sig ganske eens, da hos unge Damer Gemytternes Samklang pleier at troede frem for Dagen i Silke og Flor. C o c h e n i l l e meente fremdeles, ar det dog ikke maatte vcere rig tig A l­

vor med Grevinde V i c r o r i n e s Brede^ Han bavde nemlig serveret J is for hende ved S lu tn in ­ gen af B a lle t, netop da dun havde ftaaet hos Cousinen, og ved denne Lejlighed bcmoerket, hvor­

ledes begge havde fniset og leet ret af Hjertens G rund, ligesom ogsaa hsrk, hvorledes de begge flexe Gange tydelig havde noevnet den hsistaerede Hexx Barons Navn. R ig tig nok v a r, som mart

2 3

havde fornummet, den grevelige Cousine af en ual­

mindelig forliebt Komplexion, og vilde vist forlange, a tH e rr Baron nu skulde forNKUe hvad han havde begyndt, nemlig ar han fremdeles skulde vedblive at gjore dygtig Cour t il hende, og rusidst trcekke hvide Alluns Handsker paa og fore hende t il B r u ­ deskamlen; imidlertid vilde han gjore alr sir t i!

ar hun kunde blive bragt fra disse Ideer. Endnu i Morgen den Dag vilde han foretraae Hans hsigre- velige Naade, naar han havde den Wre at frtfere Hoistsamme, ' og neiop var i Fcvrd med at krolle havn op paa den venstre S id e , den hele S ag, og bede ham at forestille Consinen, under rndstcrn-- dlge Onkel - Formaninger , at H err Baror-ens Kjurlighedserklcering ikke havde vcvre: ander, end hvad deslige ErklKrinaer scedvanlig ere, nemlig eu behagelig Udsteielse i Dandfen fra den lige T o u r, der var vedfsiet denne som en elskværdig Exces ; dette vilde nok hjelpe. C o c h c n r l t e gav endelig Baronen der Raad, ar sie V i c t o r i n e saasnark det var m u lig t, og dertil gaves der Lej­

lighed endnu idag. Consistorial - Prcesidennnde F e l s gav nemlig raften en usthet'.st Lhee, som bun, efter hvad han havde erfaret af den russiske Gesandts Kammertjener, havde ladet komme, ig e n ­ nem det n-Ssiste Gesandtskab, direcie fra den kinesi­

ske Grerudse, og som udbredte en ualmindelig sod Lugt. Der vilde han sinde V i c t o r i n e , og kun­

ne retablere alle Ting. — L u d v i g indsaae, at ikkun uvoerdige T v iv l kunde have forstyrrer derr fasie Lroe paa hans Kærligheds H e ld , og bestu ^ rede, ved Prcesidentindens crsthetifte Lhee ar va e saa fortryllende elsLvcrrdig, at det ikke engang skulde falde V i c t o r i n e ind, endogsaa at see'd-n t-ingefte Smule s u u r t . --- Den gunstige Laste maa nu lade sig det bebaae, at fslge med de tven­

de Venner L u d v i g og E n c h a r t il d.n ustheris e Lhee, der nu virke'ig vat arriveret hos Fru Con- sistorial-PrEsidemmde von F r i s — Omtrenr et

W

D u W tils trttk k e lig pyntede Damer sidde i en H a lv ­ cirkel. Een smiler tankelss, den Anden er fordy­

bet i 'Beståelsen as sine Skoespidser, hvormed hun færdig, ganske i S tilhed, veed at probere de nyeste Pas af en eller anden Francoise, den Lredie synes at ^ve ssdt, og at drswine endnu ssdere, den Fjerde lader sine Dines Jldblik strejfe omkring, paa det at det kan troeffe.- ikke een, men om m uligt alle de unge Mcend, lom ere i etaten, den femte lcesper : ,,guddommeligt— herligt — s u b lim t!" men disse Udradb gjelde den unge D ig te r, der netop Med al m ulig Palhos forelæser en ny Skjnbnetra- goedie, som er kjedsommeiig og smaglss nok, fo r ganste at egne sig t il en saadan Forelersning.

S m ukt var det, at man ofte hsrte vn Brummen, som lignede en fjern Torden. Men denne var Præsidentens R sst; han s^d og spille Piqvcr l et fraliggende Bcerelse Med Grev W a l t b e r P udk­

og lob s ig a f og t il bore paa sin Maadc med en sagte Knurren. Digteren loeste, med den ssdes fie Tone,han var mcegtig:

K u n een Gang end, ak', een' Gang end, lad dig hore-, lwlde S tem m e !

N a , o Stem m e , sode Stemme- Stem m e, dybt fra Helveds Huler, Stemme, hoit fra Himlens H b L lv in g ! L y t , o lyr —

Men i dette Dieftlik ftr'sd Tordenen lss - som fors lcrngst truende havde knurret: , , Himmel ^rausend Sapperment! " drsnede Præsidentens ^Ltemmd igjeunem Bcerelfet, saa at Alle forstrcrkkede sprang vp af Stolene. Smukt var det igien, at D ig le rM slet ikke lsd sig forstyrre, men vedblev :

J a ! d rt er hans Elffsvsaande, Lyden fra hans Honninglceber!

L y tte r r i l den sode Lone —

M en en HSiere Skl^bne end de« , d^r regieredv ft Digterens Tragoedie, leed ikke, at Digteren cNdtL si« Fdrelcesning. N etop, da ha« md en HraesselH

2 5

L Y 7 L - . L § L - » , . S

kom der noget, Himmelen maa vide hvad det var, fl Halsen paa ham, saa at han udbrod i en frygte- utoemmelig Hoste, og blev baaren halv dod ud af Salen. For Proesidentinden, paa hvem man laenge havde moerket Lede og Kjedsom- hed, synres den Pludjelige Afbrydelse ikke ubelejlig.

SaasrMrl Nolighed igjen var tilvejebragt 1 Selffas bet, erindrede hun, hvorledes det nu var paa L i ­ den, at et eller andet blev, ikke forelast, men ret

evende fo rta lt, og meente, at E u c h a r ret egent- lrg var Selstabet forpligtet d e rtil, da han ellers ved sur baardnakkede Taushed kun bidrog lidet t i l Underholdningen. E u c h a r erklcerede beskeden, ak dan sm alte meget fle t, og at det, som han m aa l skee kunde give t ll Bedste, var af meget alvorligt

°g b u n d te ^ E u c h ° r b-st°°g

„ V i have seet en T id , der brusede hen ovsk Jorden som en rasende Orkan. Den menneskes det V ^ / ^ i - ^ dybeste G ru N d , avlede det Vcrldigste, ret ligesom det stormbevoegede H a v opkaster Afgrundens forfoerdelrge Uttderffikkelser paa de tordnende Bslger. A lt hvad Lsvemod"

ubetvingelig Tapperhed, H a d , Hoevn, R aseri/

Fortvivlelse kunde fuldbyrde i morderisk Døds­

kamp , skeete i den spanske Frihedskrig D e t n .n ^ . n !?g v il kalde ham E d a a r — fom soegteve med der, unoer Wellingtotts Faner. E d - 8 a r havde, med dyb skj«rende S 0rg over sit tvd>

fie Fcrdrelands S kja -n d fll, forladt stn Fodebve oa var draget t jl Hamborg, hysr han levede eensom

. .n ,i«e S in e , som ban Vavde l- i- t i en frattg-

? K ^ m sin Nabos, med hvem han boede

-d- H " " N ' L °"n °e n " ista°e L ° ° n ° .

blide rorende K lager, uven ^ oa

S ° n » ° g>k a ? ^ : ^ " L ' 7 / ° ' a ^ a g - ! n 7 H . 2 bredelse . da van -n D ag stemmede 6 " d ° r eg r-rpaa begvndl- s"«'- S a n g -, s°»>

L ° 7 s v - r 7 ° l '7 ° » ° - ^ L a , n n ^

^glignok nu blevi h-mmel.g d ° ° ° g t t , ^ ° S ^

de vove stg niegek ud. E d a a r Spanieren gribe angl st«'k-r- UtVrkkre i (5ilvarenl->>v°rrn end ellers. Han b-gyndtt . m«g,.g, s«l!°n. a fv .^

! 7 a 1 a ^ ' 7 r ° l ^ l l ° l v > . . . n e ° . Han kom .ild e Stropher r

-x 07« ciue el Le e.^nll-r

-p- -vg, rr n e n o en los ecv>n^

V o r Lo v e n Z . n ^ - n l . r m x o ^ . l L e v - lla

» Vsleircik; ss r3)'v.

^ re rre m o ro lio r r i- o n o eu ^ Io n s s 7 v .

- - ---'

V ^,111 las »rir-LULS IkbNLLL, L u 7 « : ' k - " ° ->

« S L « S K ! ' ? K x r :

oorl Modersmacu, ^^-vans? med flere af

M « « L S S » > L ^

svarede E u c h a r , „som hine Ners have, gaser tabt i Oversættelsen, dog ville de maaffee, i cn fri E fterligning, kunne giengives saaledes:

Hor Lovens start? Toner!

Ltig Lorden huult de i Castilien droner, t i l Hyl de vorde for NfturiaS Sonncr, kil Hcrvnstrig i Sevillos Regioner;

hoit pa.i Valenzias Skuldre',

og i Moncnyos Huler dybt de buldre.

See trindt Hispanias Xgre

.^rigs^uens Flamme blodiqrsd frembrude!

Hor brommen hvirvle! See Stridsfanen flagre!

Ho r mellem Laabenbrag Trompeten lyde!

T i l Ha-vn, i rustne Pandser,

man river frem de stovbedakte Landser.

Den glodende Bcgeistring, som udstrsmmede af den Gamles Sang, opflammede E d g a r s In d e r­

ste. En ny Verden opgik for ham, han vidste nu hvorledes han kunde reise sig rask iveiret sra sin S y ­ gelighed, hvorledes han, opildnet t il dristig Daad, kunde udkjcrmpe den Kam p, der sonderslcd hans -Lryft, idet rask bevcrgede Liv. , , I a , til Spanien 77 " l S p an ien! " saaledes raabte han .ned hoi .uost. Men i det samme Dieblik forstummede den Gamles Sang og S p il. E d g a r kunde ikke modstaae fin Eegjcrrlighed efter at kjende den, der havde indaandet ham nyt Liv. Doren gav efter for hans Haand. Men i det Diebltk han traadte rnd r den Gamles Voerelse, sprang denne med S kriget: „'H a ic io , i " (Forrceder) op af Sengen, og styrtede med dragen Dolk los paa E d g a r .

Det lykkedes imidlertid denne ved en hurtig Aevoegelie, at undvige det velsigtede S to d , men derpaa at gvlbe den Gamle fast i sine Arme og trykke ham ned vaa sengen. — Medens han nu holdt denkraftlsje Gamle fast, besvoer han ham ide meest rorende Udtryk at tilgive hans stormende Jnd- brydelse hos ham. Han var ingen Forrcrder, tverti- mod havde den Gamles Sang opflammet al den

F)uuv ^ ^

Kampmod. Han vilde hen t il S p an ien , og fcegte glad for dette Lands Frih- d. — Den Gamle saae stivt paa ham, udbrod sagte: Skulde det y«re m u lig t? " og trykkede E d g a r , som 'kke undlod paa det indstaendrgste at forsikre, at intet vilde afholde ham fra at udfore sin Beslutning, heftig op til sit B ry s t, i det ban sioengre Dolken, som han endnu h o ld ti H aandcn, langt bort fra sj§. ° _ t Z d g a r erfarede n u , at den Gamle heed B a l d a s s a r e de L u n a og nedstammede fra en af de celdste Sloegter i Spanien. Hjelpeiss, udcn Venner, uden ringeste Understottclse, havoe han, under den mccst trykkende Lrang, den trones- a a r at stille den beklagelsesværdig? Gamle til- sreds, men da ban tilsidft paa det helligste lovede, ar aiore begges F lugt til Engelland mulig, da syn-;

tes en ny', oplivende I l d at stromme gjennem alle Spanierens Lebrmove, Han var ikke mere den syge G am le, m i, en begejstret Yngling« ,om spottede sine Undertrykkeres Afmagt. E d g a r holdt, hvad han havde lovet; det lykkedes ham, at skuffe de listige Btvogteres Aarvaagenhed, og at undsiye med B a l d a s s a r e de L u n a til Engek- land Men Skjahnen forundte ikke den vakkre, af Ulykken forfulgte M a n d , at gjensee sit Faedre- land Paany overfaldet af S yg do m , dsde han r London i E d g a r s Arme. En prophetist Aand lod ham see sit frelste Faedrelands Glorie. I det sidste Suh as den B o n , her mmsommelrg frem­

tvang sig as de i Doden blegnende Lceber, horte E d g a r'N a v n e t: V ic to ria ! og en forklaret H im ­ mel lyste paa de L u n a s smilende Ansigt. - - — Netop i det Lidsrum , da S u c h e t s selcrrrge Haertz truede med at knuse al Modstand og at befaste det fijcrndselsfulde

fremmede A ag for

L id i

2Y

E d g a r med den engelske Ob e r f t HS t o r r r t s Brigade for Tarragpna.. — Der er bekendt, ar Dbersten fand! denne Pladscs Stisting airfor be­

tænkelig t il at udskibe propperne. L e tte nar den, efter dristig Vaohenfmrd tyrftende P n g lin g . ikke tstand l i l at taale. Han forlod E ngenderne, og hegay sig r il hen spanske General C o n t r s r a s , sym laae med 8000 af de bedste sparjste Tropper i .Frrsin'.ngen. M an vred, at S u c h e c s Tropper, Vagrer den heftigste Modstand, indbyg Larragonn mev S to rm . at A s y t r e r a s selvi« fgaret af et Bajonnstik, faldt Zienoen r HaenLerne. — E t H e l­

vedes hele frygtelige Forfoerdelfe frembyde de rcvv- feltulde Scener, som oplyde sig fc'r E d g a r s Orne, V a r det ffjam.dig Forræderiet yar de: ube­

gribelig Zorssmmelse af Eefalingsru^ndene — ? nok, de, t il Hoyedvoldcns Forsvar opstillede Trop­

per, manglede snart M u m n o n ; !<rnge modsiode de med Baionekten den« gjenncm den sprcengte P o rt, indstormende Fgnde, men ya de endelig maatte vige for hans rasende I l d , ha gik det as- sted i vily F orvirrin g til Porten ligeovcirfor, h^oride, da dey var for lille for d? gjennemtrgmgende M as­

ser, teet ittdkilede, maarre holde S tik syr det fryg­

teligste Massakre. Dog lykkedes det omireyk gooo Spaniere, hvoriblandt Regimente; Limeira og med dette E d g a r , at slippe ud. Med F ortviv­

lelsens Raserje giennembrsdc de de der opstillede fjendtlige B aiaillo ne r, og fortsatte deres F lugt t il Barcestona. Allerede troede de sig s-eiae. da en frygtelig I l d fra Feltstykker, fom Fjenden havde opstillet bag cn dyb G ra v , der ajcniteu!, gr V e jen , bragte den uundgaaeiige L o d i d^r>.s Raekker, E d g a r styrlede truffc:« ril Jorden.

En rasende Smerte i Hovedet vay k ans Fylelse, da han vaagnede ti! Brvivsthed igjen. L e t vac dyb N at, Lodens dele Gysen gjemjcmbaeyede ham,, da han hsrke dem hule Stonnen, sten hjenessnder- stidende Jammer. Det lykkedes-bayr at rprse sig

af en dyb Huulvei. Netop i Begreb med cn stige derned, korn en Trop fjendtlige h y k ­ lere langsomr ltdende op derfra. N u at undgaae Fangenskab syntes u m u lig t, dog, hvorledes blev han tilmode, da der pludseligt faldt Laud fra det tykkeste B u stads , som strakte nogle at Nytterne tst. Jorden, og nu en Trop Guerillas styrtede los paa de ovnge. H o tt raabte han paa spansk kil sine B efriere, som glade optoge ham. Ann er Strettstud havde truffet ham, hvoraf han snart k.m sig, sga at han var istand t il at slutte sig t il D o n I oa 6) im B l ak es Tropper, og efter mange Fægtninger at drage ind med ham i Valen- em. — H vo syneS ikke, at den af Guada!goivir gjenuemsn ommede S le tte , hvor; del sijonne V a- lencia ltgaer med sikre stolte Taarne, maa kaldes Jordens Paradiis? E n evig klar Himtnels fulde Gudoomslysi straaler ind i Beboernes Sjaele, for hvilke Livet bliver en uafbrudt Festdag. Og dette V alentin var nu den morderiske Krigs Vaaben- vlads'. Istedhtforde sode C'lfkovstouer, lom ellers i den stille Nar kurrede udenfor Gittervinduerne, bur­

re man kun Skytsets bule Raslen, Krudtvognene, Vanternes vilde N a a b , de igjennem Gaderne dra­

gende Troppers rædselsfulde Mumlen. A l Gloede var svrstunimet. Ahnelsen om det Forsoerdelige, der stn'de indtrcesse, laae paa de blege, af Grcrmmel- r oa Rasrrie forstyrrede Ansigter. Den frygtelige, mdcedrc Har:-t,e udbrod i tusinde græsselige For- oaNde!skr"ovcr Fjenden. — A l a v e d a e n (en yn­

dig Spadseregang i Valencia) som ellers var LdM epladseri! for den skjsnne Verden, tjente nu -i! pstsnstring for en Deel af Tropperne. Her var der, h,or E o g a r , da han en Dag stod eensom og lcencde sig ttl et Lrere, og tcenkte over den dunkle fjendtlige Skjerbue, der syntes at herske over S panien, bcmcrrkede en alderstegen Mand,

3

af h s i, stolt Voext, der spadserede langsomt op og ned. og i det han gik forbi ham, hvergang blev et Lieblik staaende og faae ham skarpt ind i Diet.

E d g a r traadte endelig ben lrl ham og spurgte nied beskeden T on e, hvormed han havde tildraget stg hans feerdeles Opmærksomheds ^,,Saa har l- g ,"

sagde M anden, i det en m s rk 'J io lynete trem nnoer dans hustede sorte D ienbrym , ,,saa bar jeg dog ikke bedraget m ig! J e r ingen Spumer, og dog maa jeg, hvis ikke Eders Kjole lyver, haide Eder sor en as vore Vaabenbrodre, rnen dette forekommer mig noget un de rlig t." — — E d g a r , som vel blev en Smule saaret ved den Gamles barste T ilta le , fortalte dog rolige nok, hvad der havde bragt ham til Spanien. - - Neppe havde han imidlertid ucevnet B a l d a s f a r e de L u n a s Navn, fsrend den Gamle raabte hsn i kuld Veoeistnng: , , Hvad siger I ? B a l d a s s a r e de L u n a , — B ^arorvssare de L u n a ^ — min veerdige Fcerter! Ak D u min inderligste, eneste Wen, der endnu er blcvcn mig nlbage hernede!"

E d g a r glentog, hvorledes all havde tifdrager sig, og undlod ikke ar neevne, med hvilket him­

melst Haab B a l das f a r e de L u n a var vod.

_ Den Gamle foldede Hcrnderne, flag Oincne,

fulde af Taarer, op mod Hlm meien, hans Lcep-r Lavede, han syntes at tale med den heden farme Wen. , , T ilg iv . " vendte han sig derpaa tri E o- czar, ,,tilg iv , hvis en mork M is tro tvang mig n l en Adfa-rv mod E r e r , som ellers ikke cr mig egen. M an vilde for nogen Tid siden ahne, at Fjendens sordomre List gik saa v id t, at lade frem­

mede Offleierer snige sigind ivvreH'.vre, fo r a tftiftr sordcerveligr Forreedcrie. — Begivenhederne i L a r- ragona have kun alt for meget ftadsceste.! denne Abnelse. og atlerede bar Juntuen bestultet, at bortfjerne alle fremmede Lffucmer. D o n J o a ­

chi m B l a k e bar imidlertid erklæret, at fo rtrin ­ lig stemmede Jngenieurer vare. uundværlige for

bam, men derimod hsitidelig lovet, oieblikkelig al lade nedst yde enhver Fremmed, paa hvem der fald t den ringeste Miskanke om Forrcederie. E r I virkelig en Ben af mm B a l d a s s a r e , saa me­

ner I det sikkert tappert og å rlig t. — Jeg har im idlertid sagt Eder A l t , og I kan rette Eder derefter."

Dermed lod den Gamle ham staae. — A lt Waabenheld syntes at vcere vegen fra Spanierne, Fortvivlelsens Dsdsraserie kunde ikke udrette no­

get mod den bestandig ydermere indtrængende tzicnve. Snevrere og snevrere blev B a l c n c i a omringet fra alle S id e r, saa at B k a k e , bragt t i l det Vdersts, besluttede, at siaae sig igjennem med rsvoo Mand as de udvalgreste Tropper. D et er bekendt, at kun faa flap igjennem, at de sv- rige kildeels bleve draebte, tildeels trængte tilbage i Staden. Her var det hvor E d g a r , i Spidsen for det tappre Jcegerregiment Ovihuela, endnu var istand ril at byde Fjenden trods nogle Dieblrkke, saa at Flugtens vilde Forvirring blev mindre for­

dærvelig. Men ligesom ved Tarragona, neds strakte en Gevderkugle ham da Kamven var meeft rasende. Hans Tilstand fra delle Ojeblik af ind­

t i l han gjenvaudr klar Bevidsthed, beskrev E d g a r m ig , som uforklarlig sceisom. Ofte forekom det ham , som om han var i der vilde S la g, han horle Kanonernes Lorden, de Kjcempendes vilde S krig, Spanierne rykkede seierrige frem, men da han, op­

flammer af glad Kamplyst, vilre fore sin Bataillon i Ild e n , svire han sig pludselig lam i alle sine s o lm o d e , og hcnsank i en bevidstlos Bedovelse;

dtlvaa solte han ig fln tydeligt, at han laae paa et bmdt Leie, at man gav ham en kjolig D rik ind, hm, borte blide Stemmer tale, og kunde dog ikke sc.ir.le sig og rcri'e sig op fra sine Dremme. En- g>!7g, da han igjen bildte sig ind at vcere i Slagets rylleste Tum m el, var det ham, som om man greb ham fast ved Skulderen, medens en fjendtlig Jce-