• Ingen resultater fundet

Sundhedsmæssig vurdering af mineralolie samt blødgørere (bla. DEHP og DiNP) i grøn pesto

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sundhedsmæssig vurdering af mineralolie samt blødgørere (bla. DEHP og DiNP) i grøn pesto"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Sundhedsmæssig vurdering af mineralolie samt blødgørere (bla. DEHP og DiNP) i grøn pesto

Beltoft, Vibe Meister; Boberg, Julie

Publication date:

2018

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Beltoft, V. M., & Boberg, J., (2018). Sundhedsmæssig vurdering af mineralolie samt blødgørere (bla. DEHP og DiNP) i grøn pesto, Nr. 18/09343, 5 s., jul. 12, 2018.

(2)

Danmarks Tekniske Universitet Fødevareinstituttet

Kemitorvet 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 70 00 Fax 35 88 70 01

www.food.dtu.dk

NOTAT

Til Fødevarestyrelsen (FVST)

Vedr. Konkret vurdering af Forbrugerrådet Tænks resultater for grøn pesto

12. juli 2018 jubo/vmbe DTU DOC nr. 18/09343

Sundhedsmæssig vurdering af mineralolie samt blødgørere (bla. DEHP og DiNP) i grøn pesto

Forespørgsel

DTU Fødevareinstituttet er af Fødevarestyrelsen blevet bedt om at foretage en sundhedsmæssig vurdering af indholdet af mineralolie samt blødgørere, heraf bla. DEHP og DiNP, i prøver af grøn pesto. Analyserne er foretaget på foranledning af magasinet Tænk. Der er fremsendt analyse resultater for ti prøver.

Vurdering & konklusion

For MOSH ligger indholdet i de analyserede prøver på samme niveau som det indhold, der ligger til grund for EFSAs vurdering af fødevarer som vegetabilsk olie, pinjekerner og urter (der er ikke målt på grøn pesto). EFSA har i samme vurdering fundet de højeste mængder i korn og brød (130 og 260 mg/kg fødevarer (gennemsnitsværdier)) så det største indtag af MOSH må antages at komme herfra.

Da grøn pesto antages at udgøre en lille del af kosten i forhold til ris og brød, vurderes det at

eksponeringen for MOSH fra grøn pesto kun udgør en ret beskeden del af den samlede eksponering for MOSH. Samlet set konkluderer DTU, at visse EU borgere er udsat for et indtag af MOSH, der giver anledning til en sundhedsmæssig bekymring. Selv om indtag af denne pesto ikke bidrager væsentligt til det samlede indtag af MOSH, bør indtaget af mineralolier begrænses. For MOAH er tilstedeværelsen af MOAH generelt uønsket, idet flere af stofferne vurderes som værende genotoksiske og dermed potentielt kræftfremkaldende.

For blødgørerne vurderes det, at indtag af den forurenede pesto ikke giver anledning til

sundhedsmæssig bekymring. Dog kan denne forurening især hos børn bidrage til den samlede risiko forbundet med udsættelse for disse og andre stoffer med lignende sundhedsmæssige effekter.

(3)

2 Baggrund

Mineralolier

MOSH – fra grøn pesto

For alle ti analyserede prøver, gælder det for MOSH at det største bidrag kommer fra C24 til C35

fraktionen. De tre prøver, hvor der er det højeste indhold af MOSH (samlet C16 til C50) er også de tre prøver, med de størst målte C24 til C35 fraktioner:

Prøve X (øko): samlet indhold af MOSH: 32,5 mg/kg (21 mg/kg for C24 - C35 fraktionen) Prøve Y: samlet indhold af MOSH: 18,8 mg/kg (8,1 mg/kg for C24 - C35 fraktionen) Prøve Z (øko): samlet indhold af MOSH: 15,3 mg/kg (9,6 mg/kg for C24 - C35 fraktionen)

For de ti prøver svinger det samlet indhold af MOSH (C16 til C50) fra 3,9 til 32,5 mg/kg. Gennemsnittet for de ti prøver er 11,5 mg/kg.

MOSH kan findes i mange forskellige fødevarer, og EFSA foretog i 2012 en opgørelse over sådanne fund. De højeste gennemsnitlige indhold af MOSH er fundet i korn og brød (130 og 260 mg/kg

fødevarer (gennemsnitsværdier)), altså fødevarer der kan spises i store mængder. For korn er det dog primært ris, der bidrager til det høje niveau.

EFSA har ikke målt på pesto, men på vegetabilsk olie, urter og pinjekerner (der er ikke tal for ost).

Antages det, at den grønne pesto kan bestå af vegetabilsk olie, ost, urter og pinjekerner, kan man se i EFSAs opgørelse, at der er målt følgende mængder MOSH i vegetabilsk olie: 45 mg/kg; urter: 4,7 mg/kg og pinjekerner: 21 mg/kg

Dermed svarer indholdet i de analyserede prøver til de indhold, der ligger til grund for EFSAs

vurdering. Da grøn pesto antages at udgøre en lille del af kosten i forhold til ris og brød, vurderes det at eksponeringen for MOSH fra grøn pesto kun udgør en ret beskeden del af den samlede

eksponering for MOSH.

MOSH – samlet eksponering

DTU-Fødevareinstituttet vurderer, at MOE (margin of exposure) værdier under 200 vil give anledning til en sundhedsmæssig bekymring. Denne MOE fremkommer ved at anvende en usikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for forskelle mellem dyr og mennesker, en yderligere faktor 10 for at tage højde for variation mellem mennesker og endelig en usikkerhedsfaktor på 2 for at ekstrapolerer fra et 90 dages studie til livstidseksponering.

EFSA (2012) har foretaget beregninger af MOE for borgerne i EU. Den viser at MOE varierer fra 100 til 680 blandt borgere med et gennemsnitsindtag og fra 59 til 330 for de borgere, der har det højeste indtag (P95). På baggrund af de af EFSA rapporterede MOE værdier, konkluderer DTU, at visse EU borgere er udsat for et indtag af MOSH, der giver anledning til en sundhedsmæssig bekymring. Det er endvidere en skærpende omstændighed at visse MOSH stoffer akkumuleres i kroppen over tid. Denne vurdering er i overensstemmelse med EFSA’s 2012 vurdering. Det er børn der har den højeste

eksponering.

MOAH i pesto samt samlet eksponering

MOAH er fundet i tre analyseprøver, hvoraf to er oplyst at være økologiske.

Prøve X (øko): samlet indhold af MOAH: 10 mg/kg (5,5 mg/kg for C24 - C35 fraktionen) Prøve Y: samlet indhold af MOAH: 3,6 mg/kg (1,2 mg/kg for C24 - C35 fraktionen)

(4)

3 Prøve Z (øko): samlet indhold af MOAH: 2,5 mg/kg (1,3 mg/kg for C24 - C35 fraktionen)

Tilstedeværelsen af MOAH er generelt uønsket, idet flere af stofferne vurderes som værende genotoksiske og dermed potentielt kræftfremkaldende. Det svækker dog vurderingen at der ikke er dyreforsøg, der klart viser at MOAH er kræftfremkaldende i dyr. Denne mangel på egnede

toksikologiske forsøgsdata bevirker ligeledes, at det ikke er muligt at foretage en bedre vurdering af problemets eventuelle omfang. Et andet problem er at MOAH er en blanding af mange kemisk ret forskellige stoffer hvis toksikologiske potentiale ligeledes må forventes at være meget forskelligt.

Principielt regnes der ikke med en nedre grænse for genotoksiske effekter. Der er således et rationale for generelt at minimere befolkningens eksponering for MOAH. Til orientering har de tyske

myndigheder (BfR, 2012) kommet med et forslag om at der sættes en grænseværdi for MOAH (C16 - C35 fraktionen) på 0,5 mg/kg fødevarer.

Tidligere svar angående vurdering af mineralolier1

MOAH og MOSH er undergrupper af mineralolier, hvor MOAH består af aromatiske hydrokarboner, hvoraf de fleste er alkylerede forbindelser, mens MOSH består af lige og forgrenede alkaner samt alkyl substituerede cycloalkaner (EFSA 2012). Analytisk bestemmelse af stofferne er kompleks, og det er vanskeligt at adskille og måle de enkelte MOAH og MOSH stoffer, derfor bestemmes stofferne ofte som samlede fraktioner af henholdsvis aromatiske hydrokarboner (MOAH) og alifatiske og cykliske hydrokarboner (MOSH) med forskellige kædelængder.

I fødevarer kan kontaminering med mineralolie stamme fra fødevarekontaktmaterialer, men det kan også stamme fra urenheder i tilsætningsstoffer eller tekniske hjælpemidler (eks. slipmidler),

smøremidler der anvendes i produktionsanlægget, urenheder fra høstmaskiner eller

rengøringsprodukter. Visse mineralolier er FDA godkendt til at kunne komme i kontakt med fødevare.

Der er tale om højraffinerede olier hvor MOAH fraktionen er reduceret til et minimum. I ris kan sådanne olier buges til støvkontrol eller til at gøre risene blanke.

Det vurderes af EFSA (2012) at MOSH og MOAH med kædelængder over C50 ikke bliver absorberet fra mavetarmkanalen, mens stoffer med kortere kædelængde kan absorberes. MOSH er hverken genotoksisk eller kræftfremkaldende, men MOSH med kædelængder over C16 til C35 kan akkumulere i kroppen og føre til dannelsen af microgranulomaer i lever og lymfeknuder. I leveren er forekomsten af microgranulomaer associeret med inflammation. Dette regnes for den kritiske effekt for MOSH. På baggrund af NOAEL (No Observed Adverse Effect Level) for denne effekt i et 90 dages rotteforsøg, har EFSA (2012) fastsat et referencepunkt på 19 mg/kg bw/dag til beregning af ”margin of exposure”

(MOE).

Mineralolier kan være mutagene, hvilket primært tilskrives indholdet af MOAH med 3-7 ringe samt PAH’er (EFSA, 2012). Disse stoffer kan via P450 enzymer aktiveres til kemisk reaktive elektrofile stoffer, der kan binde til nukleofile centre i DNA’et og dermed forårsage DNA skader. Der findes imidlertid ikke dosis-respons data for karcinogeniciteten af MOAH blandinger. Det er derfor ikke muligt at foretage MOE beregninger, hvilket er den normale tilgang ved vurdering af genotoksiske og

kræftfremkaldende stoffer.

1 Denne baggrund er givet i et tidligere svar fra DTU angående en sundhedsmæssig vurdering af mineralolie i reven ost og pizzatopping (DTU Doc nr 18/03568), men er også relevant for denne vurdering.

(5)

4 Blødgørere, herunder ftalaterne DEHP og DiNP 2

Risikovurdering er foretaget ud fra to scenarier med høje indtag af pesto, dvs. indtag der formentlig er noget højere end den gennemsnitlige pestoindtagelse i befolkningen.

Tabellen herunder viser TDI’er for de enkelte stoffer samt beregninger af, hvor stor en andel af TDI et indtag af pesto med disse indhold vil udgøre. Se desuden beregningseksempel for DEHP nedenfor.

Det ses, at for ATCB og DEHP vil et højt indtag af pesto udgøre en større del af TDI’en, end de andre stoffer. Det vurderes, at der ikke vil være en sundhedsmæssig risiko forbundet med disse indtag.

For dibutylsebacat er der ikke fastsat en TDI, men stoffet er vurderet sikkert i anvendelse i de koncentrationer, der er relevante for anvendelse som aromastof. Da der ikke er tale om en overskridelse af den fastsatte sumgrænse for migration på 60 mg/kg fødevare (jf tabel fra FVST i forbindelse med denne sag), vurderes det at indholdet af dibutylsebacat ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Stofnavn TDI (mg/kg bw/dag)

Højeste målte indhold (ug/kg pesto)

Indtag voksen 60 kg, 20 g pesto pr dag

Indtag barn 12 kg, 10 g pesto pr dag

Indtag som procent af TDI, voksen

Indtag som procent af TDI, barn Acetyltributyl

citrat (ATBC) 1 71300 0,024 0,059 2,4% 5,9%

Dibutylphthalat

(DBP) 0,01 112 0,00004 0,00009 0,4% 0,9%

Dibutylsebacat

(DBS) - 10700 0,0036 0,0089 - -

Diethyladipat,

0,030 (TTC cramer class 1)

150 0,00005 0,00013 0,17% 0,42%

Di-Ethylhexyl

adipat (DEHA) 0,3 909 0,00030 0,00076 0,1% 0,3%

Di-Ethylhexyl phthalat (DEHP)

0,05 4080 0,0014 0,0034 2,7% 6,8%

Diisononyl

phthalat (DiNP) 0,15 3330 0,0011 0,0028 0,7% 1,9%

DiNCH 1 7800 0,0026 0,0065 0,3% 0,7%

Beregningseksempel for DEHP eksponering, voksne:

Hvis en 60 kg person indtager 20 g pesto pr dag indeholdende 4,1 mg DEHP/kg, vil dette føre til en eksponering på 0,0014 mg/kg bw/dag. Dette udgør cirka 3% af TDI for DEHP (TDI: 0,05 mg/kg bw/dag), og det vurderes, at der ikke er en risiko for voksne ved dette indtag.

For DINP er TDI’en højere (TDI: 0.15 mg/kg bw/dag) og der er målt lavere indhold i pestoen. Dermed vurderes risikoen ved dette indtag at være lavere.

2 Teksten angående DEHP og DiNP blev fremsendt den 2. juli af jubo og er efter aftale med FVST også indsat i denne samlede besvarelse og suppleret med vurdering af øvrige blødgørere

(6)

5 Beregningseksempel for DEHP eksponering, børn:

Hvis et barn på 12 kg (alder ca 2 år) indtager 2 tsk pesto pr dag (1 tsk=5 ml, i alt ca 10 g)

indeholdende 4,1 mg DEHP/kg, vil dette føre til en eksponering på 0,003 mg DEHP/kg kropsvægt/dag.

Dette udgør cirka 7% af TDI for DEHP (TDI: 0,05 mg/kg kropsvægt/dag), og det vurderes, at der ikke er en risiko for børn ved dette indtag af DEHP i sig selv.

For DINP er TDI’en højere (TDI: 0.15 mg/kg bw/dag) og der er målt lavere indhold i pestoen. Dermed vurderes risikoen ved dette indtag at være lavere.

Dog skal det bemærkes, at børn og voksne udsættes for DEHP fra andre kilder samt for andre

kemiske stoffer med samme skadelige virkninger, og at dette samlet set vil kunne udgøre en risiko, og at DEHP fra forurenet pesto vil bidrage til denne risiko.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke er en risiko ved indtagelse af blødgørere i den forurenede pesto, om end denne forurening især hos børn kan bidrage til den samlede risiko

forbundet med udsættelse for disse og andre stoffer med lignende sundhedsmæssige effekter.

Referencer

BfR,2012.

http://www.bfr.bund.de/en/press_information/2012/41/mineral_oils_are_undesirable_in_chocolate_and_other_typ es_of_food-132211.html

EFSA, 2012: Scientific Opinion on Mineral Oil Hydrocarbons in food, EFSA panel on contaminants in the food chain (CONTAM), EFSA Journal 2012;10(6):2704.

The German Ministry for Nutrition and Agriculture, 2014.Vorblatt: Zweiundzwanzigste Verordnung zur Änderung der Bedarfsgegenständeverordnung, Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft..

.http://www.bmel.de/SharedDocs/Downloads/Service/Rechtsgrundlagen/Entwuerfe/Entwurf22VerordnungBedarfs gegnstaende.pdf?__blob=publicationFile

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

En sundhedsmæssig vurdering kan ikke gennemføres, fordi indtaget af tang i den danske befolkning ikke er kendt.. Der mangler desuden information om, hvordan

Selv ved de højeste indhold af zearalenon (10 μg/l) og β-zeralenol (22 μg/l) i urinen blev der ikke fundet indhold i plasma og dermed var der formodentlig heller ikke meget af

For den videre vurdering tages der udgangspunkt i det rapporterede PAH4 indhold på 32,1 µg/kg i ko- kosolien. Det fundne indhold ligger klart over gennemsnitsindholdet af PAH4 i olie

DTU vurderer at metoden til bestemmelse af total organisk fluor (TOF), kan være egnet til fremtidig kontrol af fluorbehandlede emballager af pap og papir. Baggrundsniveauet for TOF

MOAH og MOSH er undergrupper af mineralolier, hvor MOAH består af aromatiske hydrocarboner, hvoraf de fleste er alkylerede forbindelser, mens MOSH består af lige og forgrenede

Vurdering af udeklareret indhold af sorbinsyre i alkoholholdig energidrik..

Det betyder, at hvis man vil anvende disse tjeklister, er det nødvendigt at gennemgå nogle (i størrelsesorden mindst 5, se ovenfor) lignende fareidentifika- tioner, som er baseret

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of