32| Nr. 22 | 10. juni 2003
Hvem er den bedste tillidsmand - en udadvendt medie- darling eller en organisationsopbygger? Det spørgs- mål stiller lederne af funktionærernes og tjeneste- mændenes 95 forbund sig selv i disse måneder. Hvis de da overhovedet kan se forskel på de to kvinder i fyr- rerne, der kandiderer til stillingen som øverste for- mand for en lille halv million lønmodtagere som f.eks.
bankfolk, politibetjente, musikere, edb-teknikere, stewardesser og befalingsmænd i forsvaret.
I fagbevægelsen er det så langtfra på hver kongres, at der er kampvalg. Og når mere end én kandidat stil- ler op, er styrkeforholdet som regel afgjort på forhånd.
Sådan vil det også være, når de delegerede på FTFs kongres skal vælge ny formand til efteråret. For spørgsmålet bliver reelt afgjort i disse måneder.
Det er et gedigent magtspil, der udspiller sig. For når den nuværende formand, Anker Christoffersen, trækker sig så lang tid før kongressen, er det nemlig ikke frivilligt - i modsætning til de officielle forlyden- der. Han har fået sat kniven for struben af et enigt Sy- geplejeråd anført af sygeplejerskernes næstformand Grete Christensen. FTFs nestor fik en weekend til at tænke over sin situation - om han ville gå før tid. Tre timer efter, at hans opsigelse lå på bordet, præsentere- de Grete Christensen sit kandidatur til posten med et kortfattet valgoplæg.
Grete Christensen har således blod på hænderne.
Omvendt har hun også vist netop den handlekraft, som brede kredse af FTF har savnet hos deres for- mand. Og hendes vurdering var rigtig. Christoffersens dage var talte: “Anker havde mistet pondus. Hvis Grete ikke havde stillet Anker stolen for døren, havde et andet medlem af forretningsudvalget måttet gøre det,”
som en kilde udtrykker det. Faktisk havde man længe
drøftet i forretningsudvalget, hvem der skulle over- bringe Christoffersen det triste budskab.
Ugebrevet har foretaget en rundspørge blandt FTFs største medlemsorganisationer. Alle kilder vil gerne citeres, men så vil de blot ikke udtale sig om det, der er relevant. Derfor baserer Ugebrevets analyse sig alene på anonyme kilder.
Analysen viser, at der i FTFs ledende organer efter- hånden havde bredt sig en forståelse af, at Anker Chri- stoffersen ikke længere var den rigtige person til at sidde for bordenden. Det skyldes bl.a., at FTF lægger op til en fornyelsesproces. Under overskriften “En Handlekraftig Hovedorganisation” har FTF i flere år arbejdet med at forny sig. Målet er at skabe “optimal synlighed” om organisationen og påvirke den offentli- ge meningsdannelse og politikerne ved at sætte dags- ordener i medierne. FTF skal spille en central rolle i samfundsdebatten, bl.a via dokumentation, analyser og udspil.
Erkendelsen i dag er, at der skal nye kræfter i top- pen af FTF til at løse den opgave. Så sygeplejersken - der indtil 1991 var beskæftiget med at holde liv i pati- enterne på intensivafdelingen på centralsygehuset i Holbæk - gjorde sådan set bare det beskidte job. Og da den nyhed kom på gaden, kunne man allerede samme dag i Jyllands-Posten læse, at endnu en person ville bejle til posten: BUPLs Bente Sorgenfrey. På de indre linjer i FTF havde hun faktisk længe luftet sit mulige kandidatur.
Det handler om synlighed
Grete Christensen har været næstformand i Dansk Sy- geplejeråd i fem år. Her er hun mest kendt for sit orga- nisatoriske arbejde på de indre linjer. Hun har ledet en Mandagmorgen
Efterlysning:
Mester i at sætte dagsordener
Organisationer
Magtopgør.Kongemord har udløst kampvalg om FTFs formandsstol - Organisationen vil til orde i sam- fundsdebatten - Bente Sorgenfrey har gode chancer for at blive ny formand i FTF - Men hendes forhold til LO spøger i kulissen - Formandsvalget afgør dog næppe FTFs fremtid - Dertil er kandidaterne for ens
nr.22_side_32-35.qxd 06-06-2003 19:00 Side 32
proces med at skabe nye mål for DSR og bl.a. talt for at styrke fagforeningen også som en faglig forening, hvor medlemmerne kan diskutere og udvikle deres fag. En næsten “intellektuel sygeplejerske” er et af de skudsmål, hun får blandt flere kilder, der kender hende godt. “Dygtig”, “forberedt”, “inde i sagerne” og
“lyttende” er nogle af de andre.
Grete Christensen har været amtskredsformand i FTF og kender organisationen godt både lokalt og cen- tralt. Hun er vellidt i brede kredse og er egentlig ikke den type, der slår i bordet. “Skarp, men på en måde, så hun ikke skaber konflikter omkring sig,” vurderer en kilde fra forretningsudvalget. Og i kraft af sin fremto- ning kunne hun godt blive et kært ansigt i medierne.
Spørgsmålet er således, om hun selv har styrke til at udvikle en bred platform af holdninger at arbejde ud fra.
Hvis man vil frem i FTF-organisationen, må man benytte sig af en særlig fagforenings-speak. Og Grete Christensen siger i øjeblikket - som sin modkandidat - alle de rigtige ting.
I flere år har det f.eks. været et mantra, at FTF skal spille en større rolle i velfærdsdebatten. Den målsæt- ning er så tilpas abstrakt, at den hverken forpligter eller generer nogen synderligt. For medlemsforbunde- ne skal nok forstå at hytte egne interesser, når debat- ten bliver tilpas konkret og f.eks. handler om forhold i folkeskolen, kriminalforsorgen eller erhvervsskoler- ne.
Ambitionen på velfærdsområdet er ikke ulig det projekt, storebroren LO søsatte tilbage i 1999 med et velfærdsoplæg. LO-toppen har siden haft sit hyr med at holde fast i den målsætning, bl.a. fordi den ikke siger medlemmerne så meget. Og måske er det også mere naturligt, at funktionærforbundene markerer sig i velfærdsdebatten, da FTF organiserer de faggrupper, der spiller en nøglerolle i det offentlige.
Men helt så enkelt er det alligevel ikke. En FTF-for- mands vigtigste opgave vil altid være at balancere mel- lem organisationens tre store grupperinger: de privat- ansatte, statsansatte og de kommunalt ansatte. De har langtfra fælles interesser. Hvis formanden ikke er be- hændig, kommer han - eller hun - ofte i klemme.
Spørgsmålet er, hvordan den nye formand kan spille en større udadvendt rolle som politisk aktør uden at få baglandet imod sig. En taktik kunne være at indgå kompromiserne på forhånd. En anden er at forsøge at tromle sig igennem. Grete Christensen er nok mere til det første end det sidste.
Men når man er på valg som formand, er der også andre ting man skal huske at tale om. Det gælder bl.a.
demokratiseringen af FTF, hvor forbundene ønsker at blive inddraget mere. Så det er selvfølgelig også en af Grete Christensens - og hendes modkandidats - kæpheste.
I fagforeningsjargon er det samtidig et signal om, at man er parat til at give andre grupperinger de ind- rømmelser, som skal til, for at de vil støtte lige netop Mandagmorgen
Nr. 22 | 10. juni 2003 |33
To kvinder frem for en formandsstol Kandidater til FTFs formandspost
Figur 1: To kvinder fra den kommunale sektor bejler til topposten i FTF.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
Navn: Grethe Christensen Født: 27. juni 1957 Uddannelse: Sygeplejerske, 1981
Sygeplejeskolen i Holbæk Seneste job: Intensiv sygeplejerske
Centralsygehuset i Holbæk, 1991
Tillidshverv: Næstformand, Dansk Sygeplejeråd siden 1998 FTF-organisationens regnebræt:
Styrker: Vellidt Få fjender Svagheder: Forholdsvis ukendt
Navn: Bente Sorgenfrey Født: 28. april 1956 Uddannelse: Pædagog, 1978
Frøbelhøjskolen i Roskilde MPA, 2001
Seneste job: Institutionsleder, 1994
"Spiralen", Hillerød
Tillidshverv: Formand for BUPL siden 1994 FTF-organisationens regnebræt:
Styrker: Formandserfaring Gennemslagskraft Medievant Svagheder: Provokatør For LO-venlig
Blå Bog Blå Bog
nr.22_side_32-35.qxd 06-06-2003 19:00 Side 33
ens eget kandidatur. Så i øjeblikket bliver der spekule- ret en del i, hvilke “gaver” de andre store forbund vil kræve for at støtte én af de to kandidater. Både de pri- vat- og statsansatte vil have garantier for indflydelse.
Og folkeskolelærerne er f.eks. svært optaget af at få deres egen profil i det Ny Løn-system.
Den man elsker tugter man
Et tredje forhold, der tales meget om, er samarbejdet mellem lønmodtagernes tre hovedorganisationer - AC, FTF og LO. På det punkt har Grete Christensen et forspring. Hendes styrke er nemlig hendes modstan- ders største svaghed: forholdet til LO.
Pædagogernes Bente Sorgenfrey har som man- geårig formand allerede dokumenteret, at hun kan sætte dagsordener i medierne. Den tidligere maoist og KAP-medlem har slet og ret alle de kvaliteter, der skal til for at blive en stærk FTF-formand: Hun er udogma- tisk og mester i at manøvrere i det organisatoriske spil.
Hun forstår mediernes arbejdsbetingelser og formår at forhandle og strække sit citat til det yderste. Og frem for alt er hun modig.
BUPLs formand har to fejlslagne fusioner bag sig.
Planerne om at slå sig sammen med LO-forbundet So- cialpædagogernes Landsforbund (SL) gik i vasken i 1994. Og for et par år siden blev hun underkendt af sine egne, da hun lagde op til et ægteskab med pæda- gogmedhjælperne (PMF).
Dengang agiterede Sorgenfrey for, at BUPL måtte skifte hovedorganisation fra FTF til LO og formastede sig til følgende udtalelse i Ugebrevet: “Danmark er for lille til at have tre hovedorganisationer. FTFs problem er, at det nogen gange ikke er inviteret med til tre- partsdrøftelser. Det bliver holdt lidt udenfor, og det smitter af på, hvor godt FTF kan varetage medlemmer- nes interesser,” sagde hun. Det har hun måttet høre for lige siden. Også selvom det blot var en konstate- ring af, hvad mange tænker. Se Ugebrevet nr. 43, 2000.
Sorgenfreys svaghed lige nu er således den gamle flirt med LO. “Er det overhovedet troværdigt, at hun nu så kort tid efter kan være FTF-formand?” spørger en insider. “Hun kommer til at kappes med Grete om at sige, at FTF skal bestå for altid,” spår han med et smil.
Nogle peger på, at Bente Sorgenfrey nu blot tager konsekvensen af pædagogernes beslutning om at blive i FTF. Andre finder det en kende for smart og mener, at hun lever op til det gamle ordsprog om, at man må elske den, man får.
Kynikerne betragter imidlertid diskussionen som irrelevant:
•
“Når Bente er oppe i toppen, har vi sådan set bedre styr på hende,” siger en.•
“Hvis der skal forhandles fusion med LO, er det bedre at gøre det ud fra en styrkeposition,” mener en anden.•
“Bente bliver ikke formand for at nedlægge FTF,”siger en tredje.
•
“Når Bente først har sat sig i formandsstolen, har vi den bedste garanti for, at FTF vil bestå. Det er da sjovere at være formand for FTF end 2. næstfor- mand i LO,” vurderer en fjerde.Den største revser af FTF har dermed paradoksalt nok gode chancer for at blive ny formand.
Alle vil have snor i formanden
BUPLs formand er en person, der fylder meget. Arm- bevægelserne er store, kontaktnettet fint og hun gør sig godt på en talerstol. Den selvbevidste stil kan dog være en ulempe, hvis hun overspiller sine kort.
“Jeg foretrækker Grete. Jeg ville ikke føle mig så tryg ved Bente. Når hun har sat sig noget i hovedet, så kører hun - så er det for enhver pris, og alle kneb gæl- der. Omvendt er hun god til at brase gennem i medier- ne,” vurderer en kilde med indgående kendskab til FTF.
Sorgenfreys stil har nu også sine fordele. Funktio- nærerne ved, hvad de får, hvis de peger på hende. Der er stor respekt om Grete Christensen. Men Bente Sor- genfrey har allerede vist, at hun kan være synlig:
“Grete kan muligvis blive en god formand. Der er ikke noget, der taler imod. Der er bare ingen, der ved det med sikkerhed,” vurderer en kilde nøgternt.
“Hvis man mener det alvorligt med at gøre FTF syn- ligt og styrke ledelseskapaciteten, så får man det for fuld kraft med Bente. Hvis man dybest set gerne ser, at der sker en omlægning af FTF, men heller ikke for meget, er Grete et godt valg - for hun vil heller ikke være en dårlig formand,” vurderer en anden kilde.
Bente Sorgenfrey ved, hvad hun vil, og det vil sætte FTF-sekretariatet på store prøvelser. Der skal udvises stor fleksibilitet for at betjene hende. Hun vil sætte FTF på glødende pæle, lyder vurderingen.
Flere kilder vurderer samtidig, at Sorgenfrey som formand vil være tilbøjelig til at kappe nogle af bånde- ne til BUPL. Og det synes de godt om. Kilderne er her mere i tvivl om, hvorvidt Grete Christensen vil føle for Mandagmorgen
34| Nr. 22 | 10. juni 2003
nr.22_side_32-35.qxd 06-06-2003 19:00 Side 34
stor loyalitet over for Sygeplejerådet. Altså - lidt firkan- tet sagt - blive en slags marionet for DSRs stærke for- mand, Connie Kruckow. Noget tyder på, at den type overvejelse kan give Sorgenfrey støtte fra COII - statens tjenestemænd. De ønsker ikke en formand, der er alt for knyttet til den kommunale sektor.
Lærerne skal pleases
Hvis Bente Sorgenfrey skal have en chance for at vinde kampvalget, er det imidlertid afgørende, hvordan Lærerforeningen vælger at spille ud. Det vides ikke.
Men ledelsen har endnu ikke taget afstand fra Sorgen- frey - og det er i sig selv et signal, siger nogen. Om- vendt er det uklart, om Lærerforeningens ledelse kan levere opbakning fra den 28 personer store hovedsty- relse. Her vil nogle nok mene, at pædagogerne har været lidt for ferme til at rage kommunale puljepenge til sig ved overenskomstforhandlinger gennem årene.
Og i hovedstyrelsen sidder der traditionelt også mange
“pædagog-hadere”.
Sorgenfrey har dog ryddet den værste anstødssten af vejen. Sjældent har forholdet mellem BUPL og Dan- marks Lærerforening været så godt. Der er i flere sam- menhænge er tæt parløb mellem de to foreninger.
Bl.a. er der afholdt fælles møder for forretningsudval- gene og just indgået en fælleserklæring om førskole- området. Det har tidligere været det store stridsemne mellem de to forbund, fordi man ikke har kunnet blive enige om, hvilke faggrupper der må løse hvilke opga- ver.
På papiret er den vigtigste egenskab for en fagfore- ningsleder anno 2003 medietække. Og det er netop sådan en person, også lærerne er på jagt efter. Spørgs- målet er dog, om Lærerforeningen reelt ønsker en meget selvkørende formand.
FTFs formandsstol bør være en ønskepost for den, der gerne vil markere sig i den brede samfundsdebat.
Men det får man ikke nødvendigvis politisk indflydel- se af, bemærker mange. Det er tit arbejdet på de indre linjer, der tæller mest.
Den detroniserede formand Anker Christoffersens force er netop den metier. Særligt under den tidligere regering benyttede han sig af sit politiske netværk. Det er i særklasse. “Anker begår sig mildt sagt ikke godt i medierne. Men han er verdensmester i lobbyisme,”
som et medlem af FTFs forretningsudvalg formulerer det.
En departementschef har tidligere beskrevet Anker Christoffersen på denne måde over for Ugebrevet:
“Der er mange aftaler, der er blevet indgået på Ankers kontor. For han kan levere både til højre og venstre.
Hvis regeringen har brug for SF, ringer man bare til Anker. Og han er også leveringsdygtig den anden vej rundt.”
Det ved medlemmerne af FTFs forretningsudvalg godt. Der vil gå tid, før enten Bente eller Grete vil kunne åbne døre på samme måde som Anker. “Det håndværk kan han altså bare. Og det vil vi komme til at mangle i en periode.”
Jasper Steen Winkel | jsw@mm.dk
Mandagmorgen
Nr. 22 | 10. juni 2003 |35 Mandagmorgen
Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør: Erik Rasmussen.
Ugebrevet:Mette Schmidt, redaktionschef, Kalle Jørgensen, redaktions- sekretær. I redaktionen:Poul Albret, Johannes P. Bøggild, Søren Schultz Jørgensen, Marianne Kristensen, Poul Anders Pedersen, Ole Vigant Ry- borg (Bruxelles), Frans Rønnov, Jasper Steen Winkel. Grafik: Simon Lei Fredslund, Sune Watts. Research: Mette Stougaard. Korrektur:Chris- tian Michaelsen.
Strategisk Forum: Tine Lange, projektchef, Rasmus Arentsen, Susanne Bremer, Morten Fisker, Bent Gringer, Lars Jannick Johansen, Anette Højgaard Jønson.
Innovation & Intelligence:Steen Svendsen, forskningschef,Thomas Jør- gen Boesen, Anders Hagen Hansen, Anders Hede, Sussi Heinrichson, Eva Høeg, Dorte Egelund Jensen, Heidi Kornholt, Maria Krogsgaard, Sofie Birch Mathiasen, Heidi M. Rasmussen, Ulrik Søndergaard, Mathil- de Bülow Tonsgaard.
Salg og markedsføring: Susanne Handberg, salg- og marketingchef, Tina Ronæs Dreyer, Claus Hjelmsø, Magdi Sourial. Annonce: Therese Bech, Sidsel Bogh.
IT:Jesper Boesen, IT-chef, Thomas Bering, Nicolai Christensen, Helge Hundahl, Mette Qvist Sørensen.
Økonomi:Eva Elsborg, økonomichef, Glenn Kjærstad, Jørgen Dalsgaard Olsen.
Administration:Inge-Lise Bjerg Andreasen, Lisbeth Ann Johnson, Sanja Lukic, Merete Midtgaard.
Tryk: Ekspressen.
Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 0905-4332.
Kopiering er kun tilladt ifølge gældende COPY-DAN-aftaler.
Etiske regler:Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk.
Abonnement:Halvår kr. 3.400 ekskl. moms. Helår 6.300 ekskl. moms.
Adgang til Mandag Morgens videnbase:
Brugernavn: mm0603 Password:strategi nr.22_side_32-35.qxd 06-06-2003 19:00 Side 35
