Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
VERDENSKRIGEN 1914-18 r
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019381081
o 3 Å ?
\ Xamp fuilaud.
Fire Maaneders Oplevelser o g Indtryk.
Af
Stud. C . B o r r e L a r s e n ,
Løjtnant i Finska Armeen.
-»•8^
i ri Uf i
Faxe. P. I,arsens Bogforlag 191K.
Brdr. Larsens Bogtrykkeri, Kax«.
/ " i c h fordes vi att b o i glans bland guldmoln i det blå, och blev vårt liv en stjårnedans, dår tår ej gots, dår s o r g ej fanns, till detta arma land å n d å
vår långtan skulle stå.
Runeberg.
^ •
Indhold.
Side
I. Horhistorien 3
II. Paa Vej til Fronten 11
III. 8 Dage i Felt 26
IV. Seks Uger paa Lasaret 65
V. Garnisonsliv 84
VI. Sveaborg 98
VII. Opløsning 116
I. Forhistorien.
Krigsår, brandår, hungerår, pestår, gisslade dig, o, Finland!
Dina egna soner sveko, dina egna dottrar brande skammens marke i dit ånne, reste nidstång over sig och dig.
Arvid Morne.
T \ a Finland efter e n fortvivlet, heltemodig Kamp i 1809 omsider var blevet under
tvunget af Ruslands Horder, s o m paa Kejser Alexanders Bud væltede ind over Landet, be
g y n d t e der en ulykkelig T i d . Russiske Em
bedsmænd overtog Styrelsen alle Vegne, o g u n d e r disses Ledelse foranstaltedes en stille men kraftig Russificering, der e n d o g i d e n sidste Men
neskealder antog officielt P r æ g o g paa d e n svagt begavede, men stærkt imperialistiske C z a r Ni
kolaj ITs Bud førtes frem i d e n Orad, at Fin-
v^. •
_ 4 —
lands Kaar i meget kunde sammenlignes med dem, vore Landsmænd s ø n d e n Aa har maattet friste.
I disse Trykkets o g T v a n g e n s Tider, d a Skandinavien næsten helt havde glemt sin fjerde Broder, o g man i russervenlige Kredse allerede betragtede Finland s o m blot en Provins i d e n s t o r e Asiatstat, viste det første Frihedens Glimt sig, pludseligt o g overvældende, for det kuede Land. Revolutionen rejste s i g i Rusland,
> Moderstaten«, s o m vi ogsaa herhjemme havde lært at sige, o g paa Uger var hele den raadne Kolos styrtet sammen.
Den 20. Marts 1917 (vesteuropæisk Tid) udstedte den ny Frihedsregering da sit bekendte Manifest, der satte d e gamle russiske Magtbe
stemmelser ud af Kraft o g erklærede Storfyr
stendømmet Finland for et frit Land, men d o g forenet i gensidigt Venskab med det frie Rusland«.
Finnerne var heller ikke tilfredse hermed.
Det, d e ønskede, var nemlig den fulde Frihed o g Selvstændighed, d e r svarede til deres Stil
ling blandt K u l t u r f o l k e n e 2 0 . Juli gjorde man d a Skridtet helt ud, o g Landdagen vedtog en G r u n d l o v o m Landets fulde Autonomi.
5 —
Det * frie Ruslands Venskab^ viste s i g o g s a a snart s o m skæbnesvangert for den ny finske Stat. Bolshevikerne tilrev s i g Magten, o g Frihedens blodige Glædesfester blev vildere o g vildere. Et daarligt Eksempel er ikke længe o m at smitte, o g Finnerne var vel forberedt for en ny russisk Usæd, paavirkede s o m d e jo alt var, af den østerlandske N a b o s Barn
agtighed, Letsind o g G r u s o m h e d .
Samvittighedsløse Agitatorer o g Folkefø
rere, der for en stor Del var af russisk h e r komst o g Opdragelse, havde længe prædiket for det menige, uoplyste, men blot altfor lære
nemme Folk, s ø g e n d e at nedbryde al Disciplin o g Agtelse for Lovens Hellighed, æ g g e n d e til Had mod d e lidt bedre stillede. Det var d e samme Mænd, s o m siden flygtede til Rusland, ladende deres vildledte Skarer i Stikken, da d e saa, at det røde O p r ø r imod Finlands Frihed snart vilde knuses, de, som til sidste Stund havde holdt deres blindt troende Tilhængere hen med Løgne om d e Hvides store Nederlag o g om snarlig Hjælp fra Sveriges ( o g Dan
marks !) Boisheviker, de, s o m ved deres Af
rejse plyndrede Finlands Bank for hele d e n s kontante Eje.
— o
Forhaabentlig har dette O p r ø r , s o m nær havde bragt Landet under et Aag værre end det tidligere, givet Finlands styrende Mænd d e n Lære, at d e r e r noget galt i Samfundsord
ningen, at der behøves gennemgribende Refor
mer til Fordel for d e besiddelsesløse, om Lan
det skal kunne g a a en lykkeligere Fremtid i Møde. Den sociale Elendighed var vitterligt stor, især i Sydfinland med d e mange Fabrik
ker o g d e store G o d s e r , hvis Jord for en s t o r Del er bortforpagtet til elendigt stillede Hus
m æ n d ; o g det russiske Tvangsregimente gjorde ikke Nøden mindre. Det gjorde hele den magt
lystne Flok af Folkeførere ej heller, men ved deres ondsindede Agitation bidrog d e til yder
ligere at ø g e Utilfredsheden, o g deres systema tiske O p h i d s n i n g af Mængdens laveste Instink
ter viste sig snart at faa d e frygteligste Følger for saavel Samfundet som d e enkelte.
Finland var blevet frit, Landdagen atter sammenkaldt, o g den ny Regering, der, s o m overhovedet største Parten af det finske Folk, var stærkt demokratisk, havde fremsat et repu
blikansk Forfatningsforslag. Men dette var ikke nok. Almuetribunerne attraaede Magt, raa, korporlig Magt, o g s a a begik d e det dumme
7
ste, der i M a n d s Minde er begaaet i Finland:
d e hidsede deres Skarer til O p r ø r mod Sam
fundet, det nu frie Samfund, der var villigt til at g ø r e det yderste for at skabe en varig Lykke for hele Finlands Folk.
I November erklæredes der Storstrejke, alt Politi afskaffedes o g erstattedes med en rød M i l i t s v æ b n e t med russiske G e v æ r e r ; thi straks fra Begyndelsen sluttede Finlands Rød
gardister sig nær til Rusland, det vil i Praksis sige til det i Finland forlagte russiske Militær, uden hvis Hjælp et aabenlyst O p r ø r mod Sam
fundet havde været umuligt. Der begyndte n u en Rædselsperiode med Indbrud o g Overfald (Militsens t o Yndlingsbeskæftigelser), ingen kunde føle sig tryg, o g Usikkerheden voksede daglig. Snart begyndte man at høre o m Mord, i Begyndelsen begaaet skjult o m Natten, siden mere o g mere aabenlyst; tilsidst hørte Mord begaaede ved højlys D a g o g paa aaben G a d e til Dagens O r d e n .
De Hvide, den lovlige O r d e n s Beskyttere, oprettede straks saakaldte Skyddskårer, Beskyt- telseskorps, der patruljerede o m Natten i Ga
d e r n e o g ofte kom i Strid med d e Røde o g russiske Patruljer.
— 8 —
Efter Nytaar forværredes Tilstanden yder
ligere, samtidig med at Skyddskarerne voksede.
Slutteligen .saa disse s i g i Sydfinland nødte til at m ø d e Bolshevikerne med væbnet Modstand.
Resultatet blev det daarligst mulige, faa o g slet bevæbnede s o m man var mod d e Rødes velfor
synede Masser, o g Følgerne blev frygtelige;
Navne s o m Pellinge, Borga, Kyrkslått vil vel sent miste deres uhyggelige Klang.
Men Hævnen forberedtes, o g den kom, karakteristisk nok, fra Østerbotten, d e selvstæn
dige, frihedselskende Bønders Land.
Den 28. Januar rensedes Wasa, d e r blev det hvide Finlands Hovedstad. Den aabenlyse Borgerkrig var begyndt, o g Begivenhederne udviklede sig nu rask i nogle Uger. D e Røde var aabenbart ret uforberedte, i hvert Fald lidet modstandsdygtige; alvorlig Modstand traf den hvide Armé egentlig først ved Tammerfors.
I Sydfinland g r e b d e Røde derimod straks Magten: 29. Januar styrtedes Senatet. I Hel
singfors besatte d e Røde o g Russerne, der var kommet til Hjælp direkte fra Petrograd, efter G a dekampe alle offentlige Bygninger. Støttet til rus
siske Bajonetter oprettedes en Bolshevikregering, hvis Formand blev Kullervo Manner. Den beher
skede hele Landet Syd for Filppuia-Linien o g iværksatte store Myrderier især i Helsingfors o g Wiborg.
D e 12—1500 u n g e Finner, s o m i 1915—16 var draget til Tyskland for at berede s i g til Kampen for deres Fædrelands Frihed, den saa- kaldte 27. prøjsiske Jægerbattaillon, der havde tjenstgjort paa Østfronten, vendte nu hjem o g landsteg i W a s a ; glimrende rustede o g øvede s o m d e var, skulde d e blive Kernen i den unge finske Armé, der, skønt kun i sin første Vorden, nu s t o d overfor den Kæmpeopgave at afryste det Aag, som Rødbanditter o g russiske Solda
ter havde lagt over Finland.
Det var Mannerheims første s t o r e Fortje
neste, at han med to bare H æ n d e r paa 4 — 5 Uger havde skabt en Folkehær, s o m viste s i g duelig i Felten, o g s o m sikkert, o g s a a uden tysk Hjælp, skulde have formaaet at kaste Bol- shevikerne over G r æ n s e n ind i deres rette Fæ
dreland.
T r o d s d e n store Vaabenmangel lykkedes det paa 10 Dage at rense hele Nordfinland, hvor især d e n ret store By Uleaborg voldte hede K a m p e ; men Østerbotningerne var o g s a a gaaet Mand af Huse, o g Skærgaardsmændene,
Sælskytterne, var Folk, der, s o m en af dem sagde, kunde træffe en Sælhundesnude paa 400 rn, langt lettere d a en Rødgardist.
Før Midten af Februar var Fronten langs Wasa—Tammerfors-Banen ført helt ned til Filp- pula, ca 8 5 km Nord for Tammerfors, hvor den forblev i en Maanedstid, medens General Mannerheim forberedte sin daglig voksende Armé til det store, af hele Hæren saa læng
selsfuldt ventede, Fremstød mod Tammerfors, d e Rødes Hovedstilling i Mellemfinland.
H. Paa Vej til Fronten.
Må stormklockor klånita,
• tilis varnande klangen hejdar vart slaktes gang mot doden1
Må vårdkascn brinna, tilis flammornas skonhet tander lusten
att trotsa och leva!
Arvid Morne.
' T o r s d a g den 14. Marts o m Aftenen afrejste 5
• Danske, fire Studenter o g akademiske Skyt
ter, en Officer, med Færgen til Malm o . Store Afskedsscener var der ikke, en finsk Dame i København havde sendt o s Blomster i d e gul
røde finske Vaabenfarver; men d e foregaaende Dage var bevægede. Med S p æ n d i n g havde vi fulgt Udviklingen deroppe. Gammel Skandina
visme, blandet med Lysten til at gaa paa Even
tyr, havde drevet o s , o g en T r a n g til d o g at være med at nedslaa d e o n d s i n d e d e Horder, der gennem Maaneder havde truet Finland o g dermed hele Norden, o g o m hvis Misgerninger
•
i>m
* • ^• •~ 1 2 -
man daglig hørte nyt, gjorde, at vi fattede en Beslutning.
Men man vilde ikke give o s Lov at rejse.
Under Forberedelserne havde vi d a gaaet i evindelig Uro for, at vi maaske skulde blive snappet i sidste Øjeblik.
Kammeraterne fulgte o s med S p æ n d i n g ; der var nogle Dage, da Studiegaardens Fro
koststue havde stort Besøg af diskuterende Klynger, mens Professorernes Eksaminatorier henlaa i støvet Glemsel.
Omsider kom vi af Sted, o g i Kulde o g Mørke d r o g vi fra København.
Et Par glade Dage tilbragtes i Stockholm.
Vi gik alle s o m paa Skyer; Terningerne var kastet: b a g o s var nu Civilisationen, den fer
niserede Tilværelse, foran o s laa Finland, hvor Oplevelserne ventede, det Møde, s o m Menne
skeheden frygtede mest af alt, men som vi var gaaet til af egen Vilje, Mødet med Døden, det Øjeblik, d a alt andet glemmes for den Triumf det er e n d d a at kunne leve o g turde leve.
En blæsende Martsaften fortsatte vi siden nordpaa. En stor Menneskemasse t o g Afsked med o s paa Banegaarden; det var d e finske frivillige, s o m hine Dage prægede Stockholm.
13
Den foregaaende Aften paa en Kafé, hvor vi var mange samlede, spillede Orkestret Bjørne- borgernes March, o g Tilhørerne havde jublet.
— Tre G a n g e siden o g under bevægede O m s t æ n digheder kom jeg i Finland til at h ø r e d e n n e Melodi.
Med r ø d e o g hvide Blomster paa Unifor
men d r o g vi af Sted, o g i 3 6 I imer gik nu Rejsen i jagende Fart gennem Norrlands mæg
tige, sneklædte Naaleskove, hvor kun en mager Sæter med røde Bulhuse eller en glinsende, tilfrosset Elv dybt under d e t buldrende T o g afbrød Ensformigheden, o g o m Natten, naar Frosten lagde sit Islag over Vaggonernes Vægge, blussede Himlen højt o p med prægtige, flak
kende Nordlys.
En tidlig Morgen var vi omsider i Hapa- randa, gennemgik Toldvisitationen paa e n lille kold o g snusket Jernbanestation o g hastede saa o p til Hotellet, et »varmt, civiliseret Sten- hotel« noterer D a g b o g e n : vi var allerede paa Vej ud af Kulturen.
Samme Eftermiddag passerede vi over G r æ n s e n o g traadte da for første G a n g paa finsk G r u n d , hellig Jord var den o s næsten.
Færden gik over Torneelvens Is paa lave Smaa- slæder o g i flyvende Fart, en Mand i hver
Slæde. I en lang Række kørte vi forbi Told
stationen, ud paa Floden, hvor snart kun d e nærmeste Slæder var synlige i d e n tætte Rim- taage, m e n s Klokkerne ringlede for o g h a g ; snart dukkede Tornea o p inde paa Brinken, o g i Hu o g Hej for vi gennem den lille T r æ b y s Gader. Vi var alierede lyslevende inde i Even
tyret.
O m Natten boede vi første G a n g i en af d e morsomme finske Gaarde. Der er en Mængde lavloftede Bygninger med et Utal af Krinkel
kroge o g alle af T r æ : Stalde o g Lader, Bad
s t u e og, o m man s a a maa sige, W . C., d e r forunderligt nok altid er anbragt paa første Sal, med en stejl Hønsestige o p paa den e n e Side o g et Hul med kraftigt, ekkogivende Fald paa den a n d e n . Vi morede o s kosteligt, især naar vi skulde tale med Beboerne. Ingen af dem forstod Svensk, men vi havde hjemme faaet e n Dansk-Finsk Parlør, o g nu rendte vi rundt med denne, s l o g o p o g pegede o g gestikulerede, mens Pigerne grinede o g ikke forstod et Muk.
Næste Morgen, den 19. Marts, d r o g vi da atter mod Syd o g nærmede o s nu for Alvor Fronten. Allerede paa Vejen til Stationen fik vi en /Mindelse om, at vi var kommet til krigs
førende L a n d : en Transport russiske Fanger
under Bevogtning af finske Soldater med hvide Armbind (det var hele Uniformen) o g O r d e n e Tornion suojelusosasto (Torneå Skyddskår) stemplet derpaa. Den foregaaende D a g var et Par af disse Bolsheviker blevet s k u d t ; vi s p u r g t e om G r u n d e n o g fik Svaret: Agitatorer. D e asiatiske Raaddenskab havde for længe forpe
stet Luften, til at man s k u l d e holde Haanden over den Russer, der e n d n u s ø g t e at u d b i e d e Smitten.
Nu rejste vi da gennem Ø s t e r b o t t e n : Fri
hedens Land, Bøndernes fribaarne Land, d e n E g n , s o m først i Finland havde afkastet det ø d e Aag. 1 Jernbanevognen talte adskilligt o m , at vi rejste i en Stat, s o m just havde be
gyndt en Kamp paa Liv o g D ø d for sin Selv
stændighed o g Frihed. Alle var bevæbnede, o g overalt saas s a m m e store O p s l a g paa Finsk o g Svensk, d e r l ø d :
Hermed f o r b y d e s paa det s t r æ n g e s t e : 1) Alle Slags M e d d e l e l s e r o m d e m i l i t æ r e
O p e r a t i o n e r ;
2) al Slags D i s k u s s i o n a f d e m i l i t æ r e F o r a n s t a l t n i n g e r , saavel paa Tryk s o m i Tale, specielt i Jernbanevogne o g Restau
rationer samt paa andre offentlige Steder;
3 ) a l U d s p r e d e n a f f a l s k e R y g t e r o g s a a -
- 16 —
dant, s o m paa nogen Maade kan m o d v i r k e d e m i l i t a e r e O p e r a t i o n e r s F r e m g a n g ; o g paamindes Almenheden om, at i Følge den militære Straffelov saadanne Forseelser paatales v e d K r i g s r e t .
Etappechefen.
Det var løftende Oplevelser, den Rejse gennem Østerbotten, et Forbud om den Stem- ning, der skulde bære Arméen gennem Krigs- maanedernes Mørke o g daglig give ny Styrke, o g s o m naaede sit højeste hin sollyse Majdag, vi rykkede ind i Helsingfors med General Mannerheim i Spidsen, Regiment efter Regiment, under Befolkningens endeløse Jubel.
Hvad vi her paa Rejsen blev Vidne til, var et Broderlands begyndende Kamp for sin nyvundne Frihed, det var den finske Armé i sin første V o r d e n : 16-Aaringen o g 60-Aaringen ved hinandens Side, alle med det hvide Arm
bind o g forøvrigt i Dragter af alle S l a g s ; men det skarpladte Gevær, frisk Krigsbytte, med paasat Bajonet, hængte i Rem over Skulderen.
Fra d e n n e første Tid stammer Fortællingen o m Oldingen, s o m ogsaa vilde m e d : -Nu har jeg i 8 0 lange Aar ventet paa d e n n e Stund«, s a g d e han, »og nu vil jeg ikke sidde ved Ar-
- 17 -
h e n . ' Du, min S o n , er saa u n g e n d n u (Søn
nen var nær d e 60), d u maa blive her o g p a s s e G a a r d e n ; men falder jeg, tager d u min Plads.«
O g Sønnen kom til at følge efter, S ø n n e s ø n n e n med o g to af hans Sønner.
Det var her, at Kvinderne samlede Mad
varer, alt hvad man blot k u n d e afse af d e knappe Forraad, for at s e n d e dem til Fronten o g siden til d e befriede Egne mod Syd. Her hørte d e u n g e til, der blev sendt hjem fra Kampene med tre Ugers Permission, men d r o g til Fronten igen efter blot den ene. Her b o e d e o g s a a Hårmåpojkerne, Finlands værste Kniv
stikkere; n u bankede d e hinanden med d e bare Næver for a t finde ud af, hvem der skulde bære Gevær, da Vaabnene e n d n u var s a a faa at d e ikke rakte til alle. Her var endelig han hjemme, Helten, hvis Navn i W a s a e g n e n lyser med Mannerheirns: Jægeren Peltokangas, der i d e første bitre Tider samlede Skyddskårerne, men s o m endte sit Liv for en Dum-Dumkugle ved Tammerfors hin blodige Skærtorsdag, me
d e n s hans Adjutant, d e n 13-aarige O n n i Kokko, s o m var kommet fra Helsingfors blot for at s ø g e Peltokangas, saaredes saa haardt, at han faa Uger efter d ø d e paa Reservlasarettet i Wasa. Der d ø d e mange paa det Lasaret, men
- 18
over Kokkos D ø d s ø r g e d e alle. Han æres i W a s a med sin lapre Chef, Østerbotlens Folke
helt. —
Vi rejste o g rejste Dagen lang. Toget ramlede o g skramlede, s t a n d s e d e nu o g d a ved en Station, hvor man havde Æ r i n d e (Køre
plan var et for Tiden ukendt Begreb), under
tiden ude paa Linien ved d e s t o r e Brændelagre;
i Finland har man nemlig under hele Krigen udelukkende anvendt Birkeved i Lokomotiverne.
Hvert Øjeblik passeredes Vognen af Pasoffice
ren, d e r viserede vore Papirer, G u d ved hvor mange G a n g e . Da det mørknede, kom Kon
duktøren med Tællelys, s o m blev smeltet fast paa Vinduesrammen; anden Belysning fandtes ikke, men d e n n e a n s a a s ogsaa for yderst til
fredsstillende, især d a man kunde tænde Ci
garetten ved Lyset o g saaledes sparede paa d e dyre Tændstikker. Finnerne ryger ustandseligt o g næsten blot Cigaretter.
Efter 15 Timers Korsel naaede vi omsider D a g e n s M a a l : General Mannerheims Hoved
kvarter. Det havde oprindelig været Meningen, at vi skulde til Uleåborg o g indgaa i den rigs- svenske Afdeling, Svenska Brigaden, s o m der var under Uddannelse. Men i Torneå fik vi anden O r d r e : vi skulde til Generalen selv, for
- 10
at han personlig kunde disponere over o s . Der var jo saa t'aa Danske m e d ; besyncerligt nok, at kun et Par enkelte af vore talrige d a n s k e Officerer her s a a Lejligheden til praktisk Ud
dannelse i deres Fag.
Det store Hovedkvarter var paa dette 1 ids- punkt i Seinåjoki, et Jernbaneknudepunkt ca.
70 km Ø s t for Wasa, d e n lovlige Regerings Sæde, o g 225 km N o r d for Tammerfors, mod
hvilken en Offensiv just var begyndt.
Vi kom til Seinåjoki o g overnattede i vore Vogne. Næste Formiddag skulde det højtide
lige s k e : Præsentationen for Generalen selv.
Friherre Mannerheim er en forholdsvis u n g Mand, lige foran i 50erne o g egentlig Kavalle- rist. 1 den russisk-japanske Krig avancerede han fra O b e r s t til Divisionschef o g har under Verdenskrigen ført Armékorps i Karpatherne.
Men da den russiske Revolution udbrød, over
førte man ham til Reserven. Han var saaledes fri o g ledig o g kunde straks ile hjem, d a hans Fædreland var i Fare. 1 W a s a dukkede han pludseligt o p Dagen efter Byens Erobring fra d e russiske Marinere, d e r havde forsvaret s i g rasende. O g efter Uleåborgs Indtagelse udstedte han sin første Proklamation til Finlands I rop- per, dateret W a s a 5. Februar 1918. — Den
20
sidste g a v lian den 16. Maj, den D a g vi d r o g ind i Helsingfors; da var Maalet naaet o g Fin
land frit. Nu derimod s t o d han først ved Be
gyndelsen o g skulde optage sin Kamp mod Overmagten.
Kort efter, da Fronten var ført ned til Filppuia, flyttedes Hovedkvarteret fra W a s a til Seinajoki, der laa gunstigere for d e kommende Operationer mod Syd. O g fra nu af til Krigens Slut boede Generalen i sit Jernbanetog. Der var hele Hovedkvarteret indrettet, o g med det rejste han rundt o g inspicerede overalt, ofte s a a nær ved Fronten, at Kuglerne gik gennem Ruderne. Saa snart Tammerfors var taget, flyttede Hovedkvarteret dertil, o g siden, da Karelen blev den afgørende Kampplads, d r o g han til St. Michel, hvorfra han saa 15. Maj, Dagen før Indtoget, flyttede til Helsingfors, der efter Rensningen atter var blevet hele Lan
dets Hovedstad.
Vi b l e v forestillet f o r G e n e r a l e n af h a n s A d j u t a n t , e n u n g J æ g e r k a p t a j n . M e d l i g e f r e m m e O r d t a k k e d e h a n o s , f o r d i vi s k ø n t D a n s k e h a v d e følt o s t i l s k y n d e t til s o m S v e n s k e r n e a t d r a g e h e r o p , o g h a a b e d e , vi s k u l d e m e d v i r k e til a t f a s t h o l d e D a n m a r k s S y m p a l h i f o r d e t k æ m p e n d e F i n l a n d . D a d e n n e Akt v a r f o r b i ,
— 2! -
s t o r m e d e vi over paa Stationen for at faa no
get at spise. Det, vi frygtede mest i d e Dage, var H u n g e r e n ; Dansken e r ikke fortrolig med a t sulte, o g vi ventede daglig, at n u skulde d e n rædselsfulde Erklæring k o m m e : De kan ingen Mad faa, for vi har ingen.« Men e n d n u var der Mad nok. Paa Toldhuset i T o r n e å
havde vi set store Flager af tørret Kød h æ n g e o g svinge i Vinden. Da haabede vi alle, at vi d o g aldrig skulde komme til at spise noget saadant. O g paa den følgende D a g s Rejse s m a g t e vi første G a n g Rugmelsgrød, e n d d a med Smør i, men vore Indvolde var ved at vende s i g ved Smagen. Hvilket S p r i n g gjorde vi da ikke paa 2 — 3 D a g e : ved Fronten var man henrykt, o m man k u n d e faa lidt tørret Kød til det haarde Brød, man e n d n u fandt rundt i Husene, o g ved Kogevognen sloges vi lige
frem for d o g endelig at faa t o Portioner Rug
melsgrød! Men e n d n u havde det ingen N ø d , vi fik rigtig, civiliseret Mad her i Seinåjoki.
O m Eftermiddagen fik vi O r d r e o m Tjenestegrad o g den Afdeling, vi skulde for
s æ t t e s til. Tre af o s kom til s a m m e Battaillon, e n svensktalende Afdeling, d e r just bestod af Østerbotninger fra W a s a e g n e n . O m Aftenen deltog vi i Generalens Taffel: militærisk stramt,
22
men g a n s k e enkelt o g kort. Straks efter Bor
det gik alle ved Staben til deres Arbejde igen, vi over til vort Logi i Jernbanevognen for at g o r e o s færdige til Afrejsen paafolgende Nat.
Vi var kommet hertil i en heldig S t u n d . Fem Dage før var Filppula-Offensiven begyndt, t i t e r Nordfinlands Rensning var d e n n e Front
linie opstaaet, d e r gik fra Kysten lidt Syd for Kristinestad over Lavia— Ruovesi—Filppula Månttå til St. Michel o g derfra over til Ladoga Nord for Kexholm. Det røde Finland omfat
tede d a ikke mere end Landets sydligste Fjer
dedel, men det var den tættest befolkede Del, Folkeantallet her var endda større end i det hvide Finland. Alle Sydfinner var vel ikke røde, men d a en M æ n g d e blev tvunget med, har den røde G a r d e s fulde Antal ikke været langt fra 100,000, m e n s den hvide vel til Slut naaede 5 0 - 6 0 , 0 0 0 .
D e n n e Filppula-Linie var blevet holdt over en Maaned med g a n s k e smaa Styrker, skønt d e Røde rettede rasende Angreb imod den.
Bagefter er det egentlig o s alle g a n s k e ufatte
ligt, at det virkelig gik g o d t i Krigens første Dage, hvor en tidobbelt Overmagt ikke var noget ualmindeligt; vi maa prise vor Lykke, for var det gaaet galt., var mere blevet lagt ø d e
- 23
end Nordfinland alene. Det var i det hele for
bløffende, i hvilken Grad h e l d e t fulgte o s . E n G a n g s e n d t e d e Røde saaledes et vildt T o g , ladet med Sprængstoffer o g s t o r e Sten, mod Stationen i Filppula, hvor det skulde have eks
ploderet. Paa en Bro Syd for Stationen havde vi et Maskingevær anbragt i D æ k n i n g af nogle Baller Papirmasse. T o g e t kom imidlertid i e n saadan Fart imod Broen, at det kørte over Ba- rikaden o g væltede Geværet med dets Betjening ud over Volden; men ved Stødet a f s p o r e d e det halvt, en m o d i g Lokomotivfører s p r a n g d a straks o p paa Lokomotivet o g fik det s t a n d set. Alt, hvad d e Røde opnaaede, var, at vi erhvervede o s en Del haardt tiltrængt S p r æ n g stof.
Nu havde imidlertid Mannerheim faaet ø g e t o g organiseret sin H æ r saa vidt, at det var d e Hvide, s o m havde overtaget Initiativet. 15. Marts begyndte Fremrykningen fra Filppula, o g t r o d s den store Overmagt h o s d e Røde o g Russerne blev disse drevet mod Syd. Da vi den følgende D a g rejste ned gennem det erobrede Land, s a a s tydeligt Mærker af Kampen langs Bane
linien: F o d s p o r o g Skispor i Sneen viste Frem
rykningen, væltede Brændestabler med Dynger af Patronhylstre angav maskerede Maskinge
værstandpladser, knækkede Træer o g Telefon
s t æ n g e r fortalte, a t her havde staaet en Fægt
n i n g rned d e Rødes Pansertog. Ved Lyly saa vi den første døde, en g a n s k e u n g Russer, d e r laa i e n s t o r Blodpø! u d e paa Isen ved Siden af Banelinien, s k u d t paa g a n s k e nært H o l d ; hele Hovedet var knust o g Hjernen flydt ud over Isen, d e d ø d e Ø j n e stirrede ligesom for
undret paa o s nyankomne. Jeg saa siden mange i d e n Situation, men jeg har aldrig kunnet rejse forbi den S ø uden at mindes ham, den første.
Som vi kom sydpaa, blev Kampsporene friskere o g friskere, d e d ø d e laa n u spredt r u n d t langs Skinnerne o g inde i Skoven, un
dertiden en hel Dynge, d e r overraskende var blevet angrebet af et skjult Maskingevær o g mejet ned i Flok.
Ud paa Eftermiddagen naaede vi endelig Orivesi, den sidste Station i d e Hvides Haand.
Det halve af Byen var nedbrændt under Kam
pen Dagen før, o g e n d n u s a m m e Aften, s o m vi var ankommet o m Eftermiddagen, slap d e Rødes Pansertog frem o g beskød Stationen med Kanoner.
Et Tog, det første, var d o g kommet hertil før vi: Stabstoget, o g da vi s t o d paa Stationen o g ventede paa d e Slæder, der skulde føre o s
længere sydpaa, kom Generalen selv over tit o s o g ønskede o s Lykke paa Færden.
I den skumrende Aften fortsatte vi nu ad I,andevejen i to smaa Slæder med H o i B u n d e n o g vore Pelse over o s , for det var h u n d e
koldt, men Maatieskin o g stjerneklart.
Gennem store, stille Skove o p over Fjel
d e n e gik Færden, stadig mod S y d ; vi passe
rede den e n e lille fredelige Landsby efter den ariden, hvor Kusken, en gammel snaksom Bonde, s t a n d s e d e for at s p ø r g e o m Vej. Det var en Reise gennem genvundet L a n d ; her havde d e Røde huseret for blot 2 D a g e siden.
Stadig mod Syd rejste vi, tavse, med Mauser- geværet i Armen; vi nærmede o s Maalet. Ud paa Natten naaede vi endelig til Piispala, en Landsby ca. 3 0 km Nordøst for Tammerfors.
Her laa Afdelingen, vi skulde til: W a s a Bat- taillon af I. Grenadierregiment. Vi meldte o s for Afsnitchefen O b e r s t Wilkrnan o g fik s a a vist Vej til vort Kvarter. Ved Midnatstid k u n d e vi da præsentere o s for vor nye Battaillonschef, s o m vi traf siddende ved et Tællelys, stude
rende Battaillonsordren for n æ s t e Dag. »Re
veille Kl. 6, s a g d e han. Nu var vi ved Fronten.
ili. 8 Dage i Felt.
Men vart land det har han sk idat, han har sett dess skar o d i nar, sett som vi från våra hojdar dessa tiisen, tusen sjoar.
l ' t a n gud och utan hjårta maste dock den framlint? vara, som ej tjusas in i doden at att detta land forsvara.
Runeberg: Fånrik Stål.
M e d Daggry Fredag Morgen var alt Uro o g Travlhed i Gaarden, hvor vi boede. O r - d o n n a n s e r for frem o g tilbage med Ordrer, o g m e n s vi i det graa Dagsskær, suppleret med e n S t u m p Tællelys fastsmeltet paa et stort Ma
hognibord, syslede med lange Støvler, d e r skulde smøres, Geværer, der skulde efterses, o g Patronpakker, s o m skulde fordeles i Lom
merne paa den mest praktiske Maade, var d e r e n uafbrudt Færdsel af Folk med Skrøbelighe
der. Doktoren var en Nordmand o g lang s o m en Humlestang, en flink Fyr forresten;
han behandlede dem alle med Gemytlighed o g en af sine Vidunderkure — d e var e n s
— 27 —
for næsten alle Svagheder —, o g saa maatte Patienten melde s i g tilbage til sin Afdeling igen.
Kl. 8 var Battaillonen samlet fra d e for
skellige Kvarterer i Landsbyens G a a r d e ; vi tre nye blev fordelt paa Kompagnierne o g fik ud
leveret Armbind, det Bind, d e r siden blev o s Tegnet paa en g o d Ven o g Krigskammerat, o g hvorover hver Mand i Battaillonen vaagede med Stolthed, var det end i Tidens Løb blevet blot en snavset Kiud, Bindet med det sorte Ettal: I. Grenadierregimentets Mærke. D a W a - s a Battaillon siden skulde deltage i Paraden for Helsingforserne, vilde man give o s s o m Re
gimentets a n d r e Battailloner nye Bind med finsk Paaskrift: I. Krenatoori Rykmentti, men vi pro
testerede alle s o m en, uden Ettallet var W a s a Battaillon ikke s i g selv; med det Mærke var den i sin Tid rykket ind i rammerfors.
Vi fik O r d r e for Dagen o g d r o g saa af.
March var der ikke Tale o m ; det var simpelt
hen umuligt at præstere en Militærmarch paa disse Veje, hvor flere Dages Tøvejr havde for
vandlet Snedriverne til et bundløst Ælte. Man formerede blot Rodekolonne, hver Pluton (De
ling) for sig, saa fik forresten hver Mand gaa, s o m han vilde. O g s a a Geværbæringen var fri^
af g o d e G r u n d e : ingen havde det fjerneste Kendskab til Eksercits lige ud over Ladnings- g r e b e n e ; Finnerne har nemlig været fri for Mi
litærtjeneste siden 1904 mod at betale en Af- løsningssum til Rusland. Man kan d a ikke nægte, at vi maa have gjort et saare komisk Syn, s o m vi kom traskende hen a d den sølede Vej: hver Mand sit eget Trit, en med Geværet i Rem over Skulderen, en over Ryggen, en \ Haanden, en under Armen å la Harejæger: en lang, b u g t e n d e Hale, alle i d e forskrækkeligste tilsølede Pjalter — »Kludebatlaillonen« kaldte d e o s siden i Helsingfors. Men jeg tror ikke, nogen havde S a n s for det latterlige, alt svarede saa vel til Forholdene, vi kæmpede under, til d e n Krig, vi maatte føre. O g hvor vi k o m frem gennem d e hærgede Landsbyer, s t o d Be
boerne ved Vejen o g vinkede o g lo o g raabte deres »Tervehtia« (Velkommen), m e n s d e viste Børnene vore hvide Bind o g s a g d e : »Se, Hvid
gardister!« D e saa heller intet latterligt.
V o r O p g a v e d e n D a g v a r a t g a a f r e m m o d Ø s t s a a l a n g t s o m m u l i g t m o d B y e r n e K u h m o i s o g E r å j å r v i h i n s i d e s e t s t ø r r e S ø d r a g f o r d e r v e d a t k a s t e d e S t y r k e r , F j e n d e n m a a t t e h a v e i E g n e n S y d ø s t o m T a m m e r f o r s , o g d r i v e d e m b o r t i R e t n i n g af H e i n o l a . E f t e r d e n o p r i n d e
29 -
lige Plan for Tammerfors' Omgaaelse vat d e t nemlig Meningen, at Jernbanen fra Syd skulde afskæres helt nede ved Tavastehus, 75 km Syd for Tammerfors. Da dette paa G r u n d af Fjen
d e n s Overlegenhed imidlertid viste s i g umuligt, ændredes Planen dertil, at Banen skulde afbry
d e s ved Låmpååla, 3 0 km fra Tammerfors.
Vi d r o g d a af Sted i den friske Vinter
morgen forst a d en Skovvej med dyb, løs Sne, saa ud paa Isen. Heldigvis var det jo Vinter o g alle Søerne tilfrosne, s a a vi k u n d e g a a lige iøs paa Fjenden; ellers havde vi heller aldrig faaet Bugt med Tammerfors. Ude paa Isen formeredes Marchkolonne, o g saa rykkede vi frem mod den anden Kyst, i Tavshed, vi kendte nok d e Rodes yndede Trick at skjule Maskin
geværer i Skovbrynet o g saa i det gunstige Øjeblik lade dem spille ud over Isen mod e n intetanende Fjende. Men d e r var ingen Røde i Skoven, vi kom alle velbeholdne i Land igen.
Nu gik Vejen ind igennem en af disse s t o r e Ødeskove, som dækker det meste af Finland.
Stærkt kuperet var T e r r æ n e t , saa vi a s e d e fremad i den dybe Sne, o p a d Skrænter o g ned paa den anden Side, gennem d y b e Kløfter o g forbi smaa, e n s o m t liggende Fluse.
Det var blevet Middag, o g Solen b a g t e ;
Sneen faldt fra G r e n e n e i t u n g e Klumper ned i Hovedet paa o s . Hvor vi svedte.
Omsider kom vi ind paa en Landevej o g m o d t o g nu den første Melding o m Fjenden.
Vi havde imidlertid faaet Dragoner ud s o m Forspids, s a a vi selv slap for den besværlige Patruljetjeneste. I en Landsby noget fremme laa ca. 100 Røde, s o m havde forskanset sig der.
Vi rykkede videre med 1. Kompagni s o m For
dækning. Landsbyen blev naaet, ingen Røde, men nok S p o r efter d e m : brændende H u s e . Længere fremme skulde der være et tusind Stykker i en anden Landsby. Heller ingen der. D e var aabenbart paa Tilbagetog o g havde ingen Lyst til at slaas. Saa meget d e s bedre, vi kom d a hurtigere frem.
Ud paa Eftermiddagen fik vi et Hvil, hvor d e t lykkedes t o af o s Danske at faa skrabet n o g e t Brød til o s , »bolshevike« hed det for
resten, det var det almindelige Udtryk blandt Soldaterne for i Felt at forsyne sig med noget, man strengt taget ingen rigtig Besiddelsesret havde til; Brødet var af det sædvanlige finske L a n d b r ø d : rundt, fladt o g med Hul i Midten, stenhaardt. Paa Landet bager d e nemlig kun e n G a n g o m Aaret; Brødet tørres da o g hæn
— 31
g e s o p paa Loftet, hvor det kan opbevares Vinteren over til næste Høst.
O m Eftermiddagen s a m m e P r o g r a m : March ad opblødte, uendeligt lange o g uendeligt bug
tede Veje, o p over skovklædte Fjælde, ind gennem Landsbyer. Et Sted var vi d e Røde saa nær paa Livet vi laa i hver sin E n d e af en lille Kirkeby —, at Beboerne allerede var i Færd med at bringe sig selv o g deres Ejen
dele i Sikkerhed; men det blev til ingen Ting, d e Røde forsvandt igen.
Saadan blev vi ved til ud paa Aftenen, d a vi endelig fik O r d r e til at s t a n d s e i en Landsby lidt længere fremme o g gaa i Kvarter. N u s k u l d e 2 . Kompagni, mit Kompagni, have Fornøjelsen at passe paa d e andre. Vi blev s e n d t ud i den fjerneste Gaard med O r d r e til at etablere e n Feltvagt. Følgen var Alarmkvarter o g næ
sten ingen Sovn. Vi var kommet i en afskye
lig s m u d s i g Gaard, hvor vi d o g fik o s stuvet rigtig rart tilrette med vore Pelse paa Gulvet.
Men allerede ved Midnatstid var den g a l ; d e r kom Melding fra Forposterne, at Fjenden var under Fremrykning mod Byen. Alle Mand o p , Klæder o g Støvler paa i en fortvivlet h a r t ; dette var noget mere e n d en almindelig hjem
lig Felttjeneste. Men i sidste Øjeblik kom d e r
32
ny Melding: falsk Alarm, det hele Blændværk, en sovnig Post havde set Syner. Saa k r ø b vi atter ind, men ved Daggry skulde Kompagniet stille igen. En Kogevogn var kommet derud, den bød paa Rugmelsgrød; vi var 6 - 8 Offi
cerer ved Kompagniet o g havde 2 Skaale o g 3 Skeer til Deling. Men vi var allerede vant til Feltlivet, o g O r ø d e n smagte storartet. En H a n e havde vi fanget o g drejet Halsen o m paa, d e n blev købt af Ejeren for 25 Mark, men var na- turligvis forsvundet fra 1 rænslæden længe inden Aften.
Efter en lille o p m u n t r e n d e Tale til Folkene i den kolde Morgenstund rykkede vi af. Dags- ordren lød paa Fremtrængen i sydlig Retning ned m o d Kirkebyen Kangasala, d e r e n d n u Da
gen før havde været besat af en kraftig fjendt- lig Styrke.
Rundt o m s a a s friske S p o r af Kampe:
overskaarne f elefontraade, knuste Ruder o g d e siden saa velkendte smaa lyse Huller med afrevne Splinter i H u s e n e s Træværk, det e n e ved Siden af det andet, tæt s o m Hullerne i et D ø r s l a g ; det var Mærker efter Maskingeværer
n e s Arbejde.
Det var T ø o g tungt Føre, men Marchen biev heller ikke lang, kun 18—20 km, o g Fjen
33
der saa vi ingen at den Dag heller. Kangasala var allerede udrømmet. Men vi kunde n u høre Kanontordenen i Retning af Tammerfors. Hvor
ledes det stod til der, havde vi ingen Anelse o m ; der gik vilde Rygter om, at Byen allerede var faldet, eller at d e Røde havde forladt den o g var flygtet mod Helsingfors i fuldstændig O p l ø s n i n g .
Hvad vi skulde her helt Ø s t e n o m det hele, forstod vi e n d n u ikke. Folkene var i høj G r a d fornærmede over, at d e saaledes skulde promenere r u n d t uden at finde en eneste Rød, mens d e kunde høre Kammeraterne slaas ved Tammerfors. Stor Begejstring vakte det derfor, d a vi ved et Vejkryds første G a n g saa Skiltet Tampereelle (til Tammerfors); nu mente de, at vi nærmede o s Maalet. Vi gik o g s a a til Tam
merfors, men ad en anden o g bedre Vej, e n d vi d e n g a n g tænkte.
Da Kangasala saaledes viste s i g at v æ r e rømmet, d r o g vi lidt længere mod Syd, hvor vi fandt Kvarter: den Nat havde mit Kompagni det i Sandhed kongeligt, paa Herregaarden Ljungsala, hvor i sin Tid Karin Månsdotter, gift med Erik XIV af Sverige, havde levet efter sin Forvisning o g K o n g e n s Fald, o g hvor hun d ø d e Aar 1612. Det var en dejlig G a a r d ,
34 -
o g Fjerens Familie var Elskværdigheden selv.
Folkene blev anbragt i en Hølade, m e n s Offi
cererne fik en hel s t o r Sal til deres Raadighed.
Der blev bredt Madratser paa Gulvet, en s t o r Ild tændt o p [i Kaminen, saa havde vi d e t herligt.
Men Mad var der ingen Ting af. D e Rode havde kort i Forvejen forladt Egnen efter at have plyndret d e n for alt spiseligt o g alle Heste. O g s a a den Vanskelighed klarede vi.
Snart kom Kompagnitrænet o g Kogevognen ud i Kvarteret, o g vi k u n d e d a byde vore Vær
ter paa K ø d s u p p e o g Brød. Vi vilde o g s a a have givet Flønsesteg, men vor dyrebare Flane viste s i g til almindelig Fortvivlelse at være for
s v u n d e t ; Kammeraterne g r æ d o g bandte over, at »den d o d a tuppen s a dår hade gatt bort*.
Vi maatte nøjes med Suppen o g det salte Kod.
Her s o v vi da en G a n g igen paa rigtige Madratser, med Pelsene s o m Tæpper. Men Herligheden varede ikke mange Timer, for Battaillonsordren lød paa Reveille Kl. 4.
Mens det e n d n u var mørkt, blev vi atter purret ud, søvndrukne, morgengnavne o g sultne.
Det var Palmesøndag. Straks om Morgenen havde vi ret stærk Frost med isglatte Veje, siden blev det heldigvis T ø med Snetykning.
35
Nu gik Vejen mod Vest, i Bugter o g S v i n g , stejlt o p over Fjældene, gennem store Naale- skove o g dybt ned i S æ n k n i n g e r ; overalt me- terdyb Sne, et vanskeligt Terræn at slaas i, skulde vi senere erfare. For hver Time, d e r gik, hørte vi Kanondunderet tydeligere. Vi begyndte at forstaa, at d e r nok endda var en Mening med d e n n e vor Afstikker m o d Sydøst, en rigtig lumsk, underfundig o g udmærket Me
ning.
Snart var vi nær ved Banelinien, d e r fra Tammerfors fører sydpaa. Vi gjorde da Holdt lidt i en Skov o p p e paa en Fjældkam, hvorfra vi havde g o d Udsigt fremover. Vi s a a Banen et Par Kilometer borte, der kørte et fjendtligt Pansertog frem o g tilbage ustandseligt derude.
Vi maatte have andre foran, s o m d e skød paa.
Nogle H u s e i den lille Landsby derhenne var allerede skudt i Brand ved Kanonilden, o g Ma
skingeværerne spillede uophørligt: Da-da-da-ds- da-da, den Musik, der vel er den mest frem
herskende i en moderne Træfning, o g s o m snart skulde blive o s saa velkendt, at vi faldt i Søvn med den i Ø r e n e o g vaagnede med den igen.
At fortsætte Fremrykningen ad d e n n e Vej var umuligt, der var aabent Terræn mellem Skoven o g Banen. Vi havde kun een U d v e j :
-»»-• •: i * !1 ^ .
36 —
ved at boje af mod Syd o g arbejde o s gen
nem d e vejløse Skove s ø g e at komme b a g paa Fjenden. Vi fik n u klar Besked paa, hvad det gjaldt: Battaillonen skulde g a a mod Låmpååla Station, tage d e n n e o g besætte den o g Byen.
s p æ r r e Banen o g afbryde Telefon o g Telegraf.
Det var en fin O p g a v e : vi skulde afskære Tammerfors Ira al Forbindelse med Helsingfors o g dermed P e t r o g r a d ; desværre kom vi 48 Ti
mer for sent, d e Røde havde allerede faaet mægtige Forraad af Vaaben, Ammunition o g Fødevarer slæbt sammen i Byen.
Det blev til e n uendelig Vandring, først g e n n e m Skov, hvor d e r slet ingen Vej var, men d y b Sne, o g hvor Infanteriet maatte trampe Stier, s o m vore Maskingeværer o g Trænet k u n d e føres frem ad, siden ad Skov- o g Mark
veje, ud o g ind, i Snesjap til langt o p paa Be
nene, sluttelig over en s t o r Sø, hvor det øver
s t e af Isen var smeltet, men en ny, tynd Skorpe havde dannet sig, s o m vi hele Tiden traadte igennem ned i Vandet o g skar Støvlerne itu paa. Snetykningen blev tættere o g tættere, o g takket være den lykkedes vor Plan fuldstæn
digt. Ved et pludseligt Kup af 1. Kompagni, d e r d e n n e D a g var Fordækning, blev den in
tetanende Fjende fuldstændig kastet, o g efter
37
•en kort Kamp inde i Byen, mest ved Jernba
nestationen, hvor Hvide o g Røde legede Kis- p u d s rundt om Brændestablerne, s p r e d t e s d e
Rode i vild Forvirring; nogle lob ad Tammer- o r s til, a n d r e forputtede s i g i Skovene.
Mit Kompagni, der efter O r d r e var stand
set o g havde udviklet i Kæde paa b e g g e Sider af Vejen for at sikre bagud, m e n s dette lille Mellemværende opgjordes, kom forst til, d a hele Gildet var forbi. U d e paa Isen laa en væltet Slæde, hvor en Rod havde g e m t sig.
H a n blev opdaget o g s k u d t inde fra Brinken, ellers saa vi kun d o d e . Vi fangede d o g e n kvindelig Rodgardist, en af deres Sanitærer eller Sygeplejersker, hvad man vil kalde dem, d e r fulgte Afdelingerne, d e fleste ret letlevende Da
mer. H u n havde faaet et Skud i Haanden o g blev forbundet af vor norske Medicinmand.
Vi savede nu nogle Telefon- o g Telegraf
stænger over, trak dem u d til Siden, o g s a a k r ø b hele Klyngen o p i T r a a d e n e for at g y n g e frem o g tilbage, til d e brast, o g Masten sank til Jorden. Et Kommando blev s e n d t ud langs Banen mod Syd for at bryde nogle Skinnestød o p ; d e traf der paa et fjendtligt Pansertog, der nok ogsaa skulde til Tammerfors, men var kommet lidt for sent. Der var saaniænd o g s a a
- 38 —
nok e n d d a , hele lo, vi ønskede slet ikke flere, men forsøgte at faa dette her til at fortrække ved G e v æ r s k u d . Det forsvandt o g s a a igen, g a n s k e stille. Til sidst trak vi den røde Fane ned fra Kirken o g hejste en hvid i Stedet.
Da det hele var forbi, kom omsider v o r e Hjælpere, Seinajoki- o g Lappo-Batailloner, der skulde have taget Byen fra Nordsiden, m e n var blevet opholdt af det første Pansertog. Vi havde jo ogsaa kunnet klare Grejerne alene.
Da Mørket faldt paa, k u n d e vi endelig tænke paa at g a a i Kvarter. Vi havde da været i fuld Aktivitet i 10 Timer. Det var hunde
koldt, o g vore vaade Klæder begyndte at stivne omkring o s . Hele Byen var øde, forladt af Beboerne, saa vi havde Plads nok, fandt o g s a a et passende Hus, tilhørende en Bolshevik-Sko- mager, hvor Kompagnikokken snart var i Færd med a t koge G r ø d o g stege Kød, o g G u d ved hvad, m e n s vi 6 — 8 fine Herrer havde travlt med at hælde Vandet af Støvlerne o g tørre vore Strømper o g o s selv ved et mægtigt Baal.
paa Kaminen.
Næste Morgen t o g vi den med Ro over hele Linien. Der var opstaaet Rygter om, at vi nu skulde hvile lidt paa Laurbærrene o g blot holde Brudet paa Banen aabent for at
i
39
hindre fjendtlig Undsætning fra Syd, mens a n dre Afdelinger omringede Tammerfors. Vi va
skede o g barberede o s , o g Kokken var i Færd med at bage Pandekager, m e n s vor Rustmester stegte Bøf paa sin lange Ryttersabel.
D a kom der pludselig O r d r e til Opstilling.
Folkene knurrede o g sagde, d e var s u l t n e ; vi bad dem holde Botte, vi var ikke mindre sultne end de, o g saa kunde man lugte d e forladte Pandekager o g Rustmesterens Bøf helt ud paa Gaden.
Men vi maatte rykke af. Da vi kom ud paa Landevejen, saa vi igen en Vejviser med Paaskriften T a m p e r e e l l e 2 5 km. Det var s k u ' d a endelig goc't!« s a g d e en af Folkene.
»Vi trænger til at varme os.« Hundekoldt var det ogsaa, med bidende nordøstlig Vind.
Overalt hvor vi rykkede frem nu, s a a vi S p o r af den vigende Fjende. G e n n e m b r u d e t
ved Lempåålå var kommet ham ganske uventet, o g Flygtningene, der foregaaende Nat i uord
nede H o b e var s ø g t Nord paa, blev skarpt for
fulgt af Dragoner, s o m havde dræbt mange.
Overalt s a a s d ø d e Rødgardister, d e fleste bar
benede, for der var s t o r Mangel paa Fodtøj, saa et Par Støvler var en velkommen Krigstrofæ.
Ofte var der en af Forpatruljens Folk, s o m
— 40
sparkede til d i s s e Lig, d e r laa strøet hen a d Vejen, o g man undrede sig ikke derover. Fem D a g e før havde disse s a m m e Mænd ved Ero
bringen af Orivesi maattet efterlade 17 af deres Kammerater saarede paa Ranevolden, d a d e sloges med Fjenden langs Banen, o g bagefter fundet disse 17 hjælpeløse med u d s t u k n e Øjne, afskaaren Næse, Ø r e n o g T u n g e , ligge d ø d e o g d ø e n d e ved Sporet paa et Sted, hvor det angribende Pansertog havde gjort Holdt. J e g saa selv disse Lig med deres mishandlede, uhyggeligt forvredne Ansigter.
Det maa være s t o r e Humanister, d e r kan s e Retfærdigheden i at tage G e r n i n g s m æ n d e n e til saadant i Forsvar overfor d e hvide Mor
dere , hvormed man saa betegner Arméens Sol
dater, s o m efter O r d r e skød d e Huliganer, der var fundet ved Mord, Plyndring o g Iidspaa- sættelse, især d a disse Forsvarere d o g vel maa vide, at ingen Rød blev skudt uden Undersø
gelse o g Dom, saafremt han ikke var truffet af flere paa fersk Gerning. Historien o m sam
let Nedskydning af Tusinder er O p s p i n d i svenske o g russiske Bolshevikblade; tværtimod løslades n u Rødgardister i Mængde, frikendt eller med betinget Dom, saafremt d e blot ikke
_ 41 —
kan overbevises o m særskilte, g r o v e f o r b r y delser. —
Vi kom ind i S k o v e n ; Forpatruljen blev forstærket o g s k u d t længere frem, men mit Kompagni var bagest, saa vi k u n d e g a a g a n s k e roligt. Det blev o p paa Dagen, vi regnede allerede med at have tilbagelagt Halvdelen af Vejen, d a der pludselig lod et Par Skud forude, et Øjeblik senere efterfulgt af et Maskingeværs Smattren, d e r gav r u n g e n d e Ekko i S k o v e n ; det var Fjendens, vi h a v d e ingen Maskingevæ
rer ved Forpatruljen. Vi udviklede straks i Kæde o g s ø g t e nu at trænge frem mod d e n fjendtlige Post for at kaste den. Mit Kompagni havde her Vejen paa højre, Banelinien paa ven
stre Haand.
Fremrykningen gik imidlertid hurtigt i Staa, da Fjenden havde sine Maskingeværer i Dæk
ning b a g store Sten. 2. Kompagni fik d a O r d r e til at forsøge at omgaa ham. Vi g j o r d e venstre o m o g kravlede forsigtigt frem til Ba
n e n : over et Stengærde, et Spring fremad ned i en stor Snedrive, et lille Stykke paa alle fire, i strakt G a l o p over Sporene hen til d e n a n d e n Skraaning, o p over nogle store, glatte Sten
blokke, et nyt G æ r d e , saa var vi inde i Skoven igen.
Vi havde haabet paa et lille Pusterum e t t e r d e n Tur, men vi ramlede sammen med Fjenden næsten mere end øjeblikkeligt. Knapt v a r vi kommet ind i Skoven, før vi hørte K u g l e r n e s Fløjten over Hovedet o g det Smæk, d e t g i v e r , naar en slaar mod et Træ. Vi a s e d e o s d o g frem g e n n e m d e n d y b e S n e »med Vinden i Ansigtet«, s o m det kaldtes, o g Fjenden g i k til
bage, m e n s Geværilden tiltog. Vi var k o m m e t d e m ret n æ r ind paa Livet.
Folkene blev muntre, Mavens K n u r r e n hørtes ikke mere, o g vi syntes alle, a t det her gik jo rigtig g o d t . Jeg personlig v a r g a n s k e vist nær himlet i et privat Sammenstød med en Rød. Han laa b a g e n Sten o g s k ø d n o k saa forsynlig efter min hvide Pelshue, o g j e g kunde ikke g ø r e Gengæld, for Sneen v a r f r o s set sammen i min Geværlaas, saa den ikke virkede. Jeg lagde mig bare saa fladt s o m muligt, m e n s Sneen støvede o p i Ø j n e n e paa mig under den røde Gentlemans Forsøg paa Præcisionsskydning.
Det hele fik imidlertid en brat Ende. For at faa bedre Dækning var jeg kravlet lidt ud til Siden, yderst paa højre Fløj, hvor d e r var e n Aabning i Skoven, saa man k u n d e s e o p a d Banelinien. Pludselig saa jeg hvide Røg
43
skyer d e r fremme, o g d a d e nærmede s i g hur
tigt, var d e r kun en Mulighed: Pansertoget.
Snart kunde man o g s a a høre Maskinens Støn
nen o g Hjulenes Skurren. Jeg raabte o p til Kompagnichefen: > Pansertoget kommer!«
»Hvad g ø r det?« s a g d e han. Jeg troede, d e t s t o d Syd for Låmpåålå!« Men n u k u n d e han ogsaa høre det, o g hvad værre var, o g s a a Fol
kene mærkede det o g begyndte at blive urolige.
Der blev da givet O r d r e til hurtigt Tilbagetog, o g vi kravlede paa Maven, s a a Sneen hvirvlede o m o s . Just i s a m m e Øjeblik, s o m hele Flok
ken var kommet i Læ b a g en mægtig Klippe
blok, bragede det løs, ikke 50 m fra o s . For
nemmelsen under dette Uvejr var egentlig g a n s k e den samme, s o m naar man staar i en Port o g ser en T o r d e n b y g e trække forbi: vi følte o s saa dejlig trygge, s o m vi laa der paa Maven i en stor Bunke o g hørte Kuglerne pibe over o s o g klaske sig flade mod Stenens anden Side. O s kunde d e ikke naa, o g Fjenden be
høvede vi ikke at frygte; det var lige saa umu
ligt tor ham s o m for o s at g a a frem n u . Efter et Par Minutters Skratten o p tav Maskingevæ
rerne pludselig atter, o g T o g e t listede forsigtigt videre mod Syd. Vore gamle Modstandere kom til Mælet igen, o g vi begyndte at liste o s
— 44 —
g e n n e m Skoven for at finde Battaillonen. D e n var imidlertid avanceret g o d t frem langs Vejen, o g d a vi fandt den igen, sultne, vaade o g for
frosne, flere Kilometer fremme, havde d e tændt Baal o p i Skoven o g lejret s i g der.
Vi s l o g o s ned ved et Baal, s o m var ledigt, men næsten utilnærmeligt paa G r u n d af al den Røg, d e vaade G r a n r i s u d s e n d t e ; s n a r t var vi d o g alle i Færd med at tø Feltflasker o p , riste Brød, smelte frosset S m ø r o g varme d e stive Støvler.
Men Fristen var kort. Obersten havde i sin Naade betroet o s et specielt Hverv, o g snart traskede vi af igen, m e n s Mørket faldt paa, o g det begyndte at sne.
Vi skulde gaa ud til Jernbanen o g s ø g e irem langs d e n n e dertil, hvor den m ø d e s med Landevejen, for saaledes at sikre Artilleri o g 1 rænkolonner, d e r var under Fremrykning, m o d Overfald herfra.
Vi kom g e n n e m Skoven ud paa Banen.
Det var blevet mørkt, men Maanen tittede n u o g d a frem mellem Skyerne. J e g fik af Kom
pagnichefen O r d r e til at tage 8 Mand med o g g a a .'rem s o m Forpatrulje. Kompagniet vilde følge et Par H u n d r e d e Meter efter. »De maa holde Ø r e n e stive,« s a g d e han, d a vi rykkede
45 —
af, »for af Deres Patrulje afhænger nu hele vor Fremrykning i Nat.«
Saa gik vi, t o Mand forrest, en paa hver Side af Sporet, jeg lige bag dem, Resten paa samme Maade et halvt Hundrede Met. tilbage. Vi følte alle Spændingen ved vort Foretagende: vi skulde mindst 4 km frem langs en Banelinie, paa b e g g e Sider omgivet af høje Klippemure o g tyk Skov, bugtende sig ud o g ind, saa man selv ved D a g kun saa et ganske kort Stykke frem for sig.
Naar s o m helst kunde vi vente at m ø d e Panser
toget, der i det usikre Lys k u n d e liste s i g g a n ske nær paa o s , før vi var i Stand til at o p d a g e det. Et Sammenstød under saadanne O m s t æ n digheder mellem et Pansertog o g en Infanteri
patrulje vilde n æ p p e være til Fordel for d e n sidste.
N a a ; alt dette er noget, man først siden tænker paa. I Øjeblikket er der kun e t : Fremad.
O g vi rykkede frem, snart i Løb, snart gaaende, saa forsigtigt s o m muligt, m e n s vi a n s t r æ n g t e Øjnene til det yderste o g sagte hviskede s a m men. Af dette Foretagendes Udfald afhang jo mere end e n lille 9 M a n d s Patruljes Skæbne.
Vi nærmede o s just langsomt en s k a r p Kurve paa Linien. Maanen var dækket af Skyer.
D a saa jeg pludselig noget ligesom en s o r t
46
S ky g g e glide lydløst frem o g fylde Aabningen torude. En s a g t e K o m m a n d o : »Paa Knæ!«
D e s e k s bagude var ogsaa faldet ned. Kom
pagniets Fodtrin lod tydeligere i den stille Af
ten, saa o p h ø r t e d e pludselig; man havde gjort Holdt, ventende. Vi tre stirrede stive ind i Mørket mod d e n n e tavse Skygge. Da bevæ
g e d e d e n s i g pludselig lidt igen, o g i tiet s a m m e hørtes noget s o m en kort, hul Hosten ned til o s . Den Lyd kendte jeg: det var Spil
dedampen, s o m blæstes ud fra et holdende Lokomotiv.
Med faa O r d s e n d e s en Melding JtiJ- bage til Kompagniet. Det g ø r højre o m o g styrter o p a d Skraaningen ind i Skoven, hvor snart alle e r g o d t g e m t i Mørket b a g Stengær
det o g d e s t o r e i ræer. Vi kravler selv d e r o p o g et Øjeblik efter, at vi har fundet Dækning, kommer T o g e t s a g t e listende, uden en Lyd;
d e Røde brugte nemlig at s m ø r e alle Lejerne saa overdaadigt, at G a n g e n blev g a n s k e lydløs, f tavde den Forræderiske Hosten ikke været, var vi alle gaaet i Løvens G a b .
Det standsede lige nedenfor o s , o g vi saa hvorledes en D ø r aabnedes, o g nogle Personer, flere kvindeklædte, kom ud med Lygter o g gav s i g til at undersøge Skinnerne.
- 47
Imidlertid var Maanen atter kommet frem, o g da Vejen just her uheldigvis løb g a n s k e nær Ranen, o p d a g e d e d e vore Trænslæder, s o m i en lang Række holdt derude. Vi havde sporenstrengs sendt Meddelelse o m Faren, d e r nærmede sig, men der var intet a t gøre. D e n smalle Vej var baade foran o g bagved spærret at svært Artilleri.
Glade for Opdagelsen h o p p e d e samtlige Damer o g Herrer o m Bord i Koretøjet igen o g d a m p e d e lidt frem. Vi hørte nogle Kanon
skud, saa blev alt atter stille, o g vi trak ud paa Vejen for at fortsætte fremad.
Vi fik siden at vide, at alt, hvad d e Køde havde opnaaet, var blot at tage Livet af e n Hest, skønt Vejen ikke var 200 m fra Banen, o g Kardæskstumperne havde s u s e t o m Ø r e n e
paa baade Folk o g Fæ.
Vi benyttede Lejligheden, mens Toget var borte, til at komme frem over et Stykke aabent Terræn, o g ud paa Natten naaede vi endelig frem til d e skovklædte Højder 3 —4 km Syd for Tammerfors, der skulde være Battaiilonens Tilhold i e n d n u 8 Dage, indtil det endelig lyk
kedes at trænge ind i Forstæderne fra Sydøst.
Hatanpåa hed d e ; her laa e n lille spredtbygget Landsby med en Folkeskole, hvor vi o p s l o g
— 48
vore Pauluner for d e kommende Dage. Tam- merfors var nu indesluttet ogsaa fra Syd. Nogle
Timer etter Midnat naaede Kogevognen frem Menuen stod paa kogende S u p p e rned salt Kod i, o g vi, d e r s a a g o d t s o m ikke havde s m a g t Mad i 36 Timer, styrtede o s over Vog
nen o g havde nær massakreret den gamle g e mytlige Kok, s o m maatte uddele Lussinger til alle Sidei med sin mægtige Slev for at bevare fornødent Albuerum.
Tallerkener fandtes ikke, Gafler naturligvis heller ikke. Men d e fleste af Folkene havde hver en inderlig beskidt Blikskaal o g en Ske.
Saa gik Grejerne paa O m g a n g , behørigt slik
kede for hver ny Bruger; Kødet behandledes med Fingrene o g en Lommekniv. Men vi blev m a tte alle, o g da vi havde fundet e n Hølade, s o v hele Kompagniet der snart d e retfærdiges S ø v n . En Tremmelade e r imidlertid et luftigt Til
holdssted, o g Natten var bidende kold, saa skønt vi havde dækket o s over med H o o g laa i flere Lag i den lille Hytte, vaagnede vi hvert Øjeblik, fladtrykte o g rystende af Kulde.
Hen mod Morgenstunden begyndte d e s u d e n et øredøvende Spektakel af Maskingeværer lidt borte, s a a vi var kun glade, da d e r omsider i det første Daggry kom O r d r e til O p b r u d . Kom
49
pagniet skulde frem til Skolen, livor Vejen krydser Banen paa en Bakke, besætte denne, hvorfra man har en glimrende Udsigt ind over Tammerfors o g frem langs Banen til Byen, o g saaledes sikre Afsnitsstaben, der nu o g s a a var kommet frem til Hatanpaå.
Man var imidlertid vaagnet derinde, o g fra Batterierne paa Højderne rundt o m Byen kunde man overvaage enhver Bevægelse u d e h o s o s . Det gjaldt derfor o m at løbe stærkt over d e a a b n e Steder. Vi rykkede frem plu- tonvis i Kæde o g naaede o g s a a alle velbeholdne frem til Baneskæringen, s k ø n t Granaterne peb over o s o g eksploderede i Marken der, hvor vi just havde ligget, mens Shrapnellerne h æ n g t e i Luften s o m smaa, hvide Sommerskyer for dernæst at springe med et Smæld o g u d ø s e en Regn af Blykugler over vore syndige Ho
veder.
Da vi var kommet frem til Blokposten ved Baneskæringen, laa der allerede flere Lig rundt o m Huset, adskillige Røde o g et Par af vore e g n e med I-Tallet. Der maatte altsaa være kendte Folk forude, saa vi t o g den forholdsvis med Ro o g gjorde o s det mageligt i Grøften.
Men det gik ikke i Længden, Fjenden havde d o g set os, o g snart var Vejen o g Marken paa
