Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
%.J. X
TrCk* S!oC.
I 9 l %
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 4°
1 1 40 2 4 01409 6
f ( i z X
K T
O L K S R E
KORT, P O P U L Æ R FREMSTILLING AF
D E T S Ø N D E R J Y D S K E S T R I D S S P Ø R O S M A A L
FORTALT FOR N O R D E N S U N G D O M AF
KAPTAIN H. A. HANSON
E G E T F O R L A G • K Ø B E N H A V N 1918
Dette Skrift
skulde tjene til i korteste Træk at give Nordens Ung
dom en let Adgang til at gøre sig bekendt med den fælles nordiske Sag: Sønderjylland.
Den historiske Udvikling er i Hovedsagen gengivet efter mit i 1907 udgivne Skrift: „Under fremmed Aag".
H A N S O N
KT
FOLKS RET
IL Ret o g Retfærdighed, vil e n n y o g ren Nationernes Moral freni- staa af E v r o p a s r y g e n d e R u i n e r ?
Vi kan o g vil ikke t r o andet, e n d at dette vil være Tilfældet, o g at alle d e g a m l e o g d o g altid aktuelle S t r i d s s p ø r g s m a a l vil blive løst af d e n ny V e r d e n s D o m s t o l , efter d e n højeste Retfærdigheds Love.
Vi h a a b e r o g t r o r ogsaa, at d e t S p ø r g s m a a l , s o m staar uløst d e n D a g i D a g : d e t s ø n d e i j y d s k e S p ø r g s m a a l , vil k o m m e i n d u n d e r d e n n e Domstol. Vi n æ r e r heller i n g e n Tvivl o m , at d e r i det D a n m a r k , d e r skal bære Nationen frem i d e k o m m e n d e vanskelige T i d e r , vil v æ r e usvækket Vilje o g Interesse f o r d e n n e Del af v o r nationale Tilværelse, o g at m a n a l d r i g vil svigte v o r e Fædre, d e r bragte d e s t o r e o g t u n g e O f r e .
D e r næres saa s a n d t ingen krigerske D r ø m m e eller Revanchetanker i N o r d e n , men Følelsen af v o r L i d e n h e d b ø r ikke paa nogen Maade berøve o s v o r Værdighed s o m Folk. Vi h a r g e n n e m tusinder af Aar hævdet vor Selvstændighed t r o d s S t o r m o g Stille, o g vi h a r Slægtled efter Slægtled o p b y g g e t e n Kultur, d e r paa adskillige O m r a a d e r n a a r o p o v e r a n d r e evropæiske Staters.
/ ^ \ n r\ \ ts/~s* I
"fa
SØNDERJYLLAND ER GAMMELT DANSK LAND
p R A d e n fjerne O l d t i d h a r S ø n d e r j y l l a n d været et d a n s k Land, b e boet af dans ke Folk. Ejderen var Rigets G r æ n s e , o g Historien fortæller o s d a ogsaa o m , at d e t var her, D a n s k e r n e b e g y n d t e d e r e s første alvorlige K a m pe med v o r urolige N a b o m o d S y d .
S o m Værn m o d fjendtlige Indfald i Landet b y g g e d e s allerede i det 8 d e Å a r h u n d r e d e e n h ø j Fæstningsvold, Kurvirket, fra d e n sydlige Bugt af Slien til hen m o d T r e n e n , o g d e r var sta d ig Vagthold d e r nede, f o r at e n f r e m r y k k e n d e F j e n d e straks k u n d e blive imødegaaet.
- D e n n e O m s t æ n d i g h e d førte imidlertid til, at S ø n d e r j y l l a n d fra e n tidlig I id blev et stærkt G r æ n s e l e n , hvis Jarl eller H e r t u g havde Foipligtelse til at forsvare D a n m a r k s S y d g r æ n s e .
Kurvirket var i o v e r 1 0 0 Aar D a n m a r k s Værn m o d S y d o g e n d t e føist sin Mission, da Dronning Thyra rejste „Dannevirke'1.
Dannevirke strakte s i g fra Sliens vestlige Del til S u m p e n e ved T r e n e n s østlige Bredder.
Første G a n g Ejderen blev anerkendt s o m Rigets Sydgrænse, v a r ved Freden b i l efter Krigen med Karl d e n Store, a n d e n G a n g , d e n g a n g K n u d d e n Store mødtes med d e n tyske K o n g e i Rom i d e t I l t e Å a r h u n d r e d e . Men d e r gives o g s a a a n d r e Vidnesbyrd - u d o v e r d e anførte historiske Beviser - s o m viser, at S ø n d e r j y l l a n d i O l d t i d e n var et rent dansk Land. Oldtidslevningerne og navnlig da Runemin
desmærkerne viser nemlig tydeligt, at d e t s a m m e T u n g e m a a l , s o m lød i hele N o r d e n ogsaa h a r lydt ved Sliens Bredder, o g at d e folkelige
5
Skikke o g Forestillinger, s o m herskede h o s N o r d b o e r n e , ogsaa h e r s k e d e her.
D e r e r d a heller ingen, d e r h a r gjort F o r d r i n g paa Sønderjylland, før d e d a n s k e K o n g e r blev n ø d t til at bortforlene Landet s o m person
ligt Len til m e r eller m i n d r e utilfredse Slægtninge, o g disse Slægt
n i n g e l ø n n e d e D a n m a r k ved at f o r b i n d e s i g med d e fjendtligsindede, holstenske G r e v e r for at svække d e n da n sk e Konges Magt o g d e r m e d ø g e d e r e s e g e n . Men Ulykken kom d o g først i D a n m a r k s O p l ø s n i n g s - ningstid — u n d e r Kristoffer d e n A n d e n o g efter h a n s D ø d - d a d e t lykkedes d e n holstenske G r e v e G e r t at blive H e r t u g i Sønderjylland.
G a n s k e vist fandt G e r t jo sin Banemand, o g Valdemar Atterdag jog H o l s t e n e r n e ud af Landet i g e n ; men d e h a v d e n u e n G a n g faaet Blod paa T a n d e n o g forsøgte ved e n h v e r Lejlighed at tilrane sig Mag
ten i Sønderjylland. Lfter Aaringers Fjendtligheder blev Sagen 1 4 2 4 foreløbig afgjort af d e n tyske Kejser, s o m k u n d g j o r d e , at d e holsten
s k e G r e v e r ingen s o m helst F o r d r i n g havde paa Sønderjylland, d a d e t v a r et g a m m e l t dansk Land.
H o l s t e n e r n e fortsatte ikke d e s t o m i n d r e Fjendtlighederne.
U n d e r Christian d e n Første blev F o r h o l d e n e imidlertid fuldstæn
d i g f o r a n d r e d e .
„Evig sammen udelte".
D a d e n sidste mandlige Æ t l i n g af d e t holstenske G r e v e h u s var d ø d , lod K o n g Christian sig nemlig vælge til G r e v e af Holsten o g H e r t u g i S ø n d e r j y l l a n d , s a m t i d i g med, at han maatte udstede d e n be
kendte Ribehaandfæstning af 1460, hvori han erklærede, at Slesvig o g Holsten „skulde blive evig sammen udelte", en Erklæring, d e r iøvrigt intet var værd, d a d e n ikke var a p p r o b e r e t af Rigsraadet.
Ikke d e s t o m i n d r e k o m m e r netop d e n n e S æ t n i n g til at d a n n e Basis for Tyskernes F o r d r i n g e r o m Sønderjylland efter A a r h u n d r e d e r s Forløb.
G r u n d e n til at Holstenerne saa g e r n e indlod sig paa d e n n e O r d n i n g maa vel nærmest s ø g e s i, at d e n holstenske Adel havde store G o d s e r baade i Sønderjylland o g Holsten. Det vilde da være saare ubehageligt for d e m , o m d e to Lande blev adskilt.
Men Danskheden fik samtidig et af s i n e første alvorlige Knæk;
thi d e n holstenske Adel fik nu e n g o d Lejlighed til at bosætte sig i det naturskønne o g rige Sønderjylland. O g d e benyttede sig af det i rigeligt Maal.
Ribehaandfæstningen fik selvfølgelig intet at sige, o g u n d e r d e følgende Konger blev Slesvig o g Holsten delt Masser af G a n g e o g udstvkket til Kongehusets y n g r e Slægtninge. Disse turde imidlertid ikke
(j
indlade s i g paa Fjendtligheder o v e r f o r D a n m a r k , d a Landet paa d e n T i d i n d t o g e n meget stærk Position.
Paa Rigsdagen i O d e n s e 1 5 7 9 blev det y d e r m e r e paany fastslaaet at Sønderjylland var et Len af D a n m a r k , Holsten af d e n tyske Kejser.
Efter C h r . d e n 4 d e s u h e l d i g e Deltagelse i Trediveaarskrigen be
g y n d t e imidlertid U r o e n igen med fornyet Kraft, hvilket v a r saa meget uheldigere, s o m d e n tiltagende Adelsvælde g j o r d e e n energisk O p t r æ d e n overfor Urostifterne umulig. Det e n d t e d a ogsaa m e d , at vi — etter v o r uheldige Krig med S v e r r i g - ved F r e d e n i Roskilde 1 6 5 8
— maatte tilstaa Hertugen a f Slesvig-Holsten, d e r v a r Svigerfader til d e n svenske Konge (Carl d e n 1 0 d e Gustav), Uafhængighed. S ø n d e r jylland var n u løsrevet fra D a n m a r k til 1 7 1 3 , d a Frederik d e n 4 d e e r o b r e d e det tilbage.
Stormagterne garanterer.
1 7 2 1 blev S ø n d e r j y l l a n d i n d l e m m e t i d e n d a n s k e K o n g e s Lande, o g F r a n k r i g o g E n g l a n d garanterede, at D a n m a r k s k u l d e have S ø n d e r - jyIland i sikker Besiddelse i F r e m t i d e n . Rusland o g Ø s t r i g sluttede s i g s e n e r e hertil.
D e holsten-gottorpske H e r t u g e r i n d t o g imidlertid s tad ig e n fjendt
lig H o l d n i n g o v e r f o r D a n m a r k , o g d e r indtraadte først rolige Forhold i Slutningen af det 1 8 . A a r h u n d r e d e , d a H e r t u g e n , Peter Ulrik, d e r var bleven Kejser i Rusland, pludselig d ø d e . H a n s Efterfølger g a v fuldstændigt Afkald p a a Sønderjylland, o g ved K ø b o g Mageskifte kom hele Holsten ind u n d e r d e n d a n s k e K o n g e s H e r r e d ø m m e .
I Sønderjylland fandtes imidlertid e n d n u tre hertugelige Slægter d e n glücksborgske, d e n a u g u s t e n b o r g s k e o g d e n beckske, hvoraf d o g kun d e n glücksborgske havde Besiddelser i S ø n d e r j y l l a n d . F o r at sikre s i g imod, a t e n af disse Linier s k u l d e g ø r e Krav g æ l d e n d e o m Del- tagelse i Regeringen i Sønderjylland, afkøbte D a n m a r k d e n a u g u s t e n borgske o g beckske Linjes Arveret til d e glücksborgske Besiddelser, d a d e n glücksborgske Linie u d d ø d e 1 7 7 9 .
I W i e n e r k o n g r e s s e n (efter Freden i Kiel 1 8 1 4 ) hvori d e n d a n s k e Konge deltog, tiltraadte d e n n e , s o m H e r t u g i Holsten, d e t tyske F o r b u n d . Det blev h e r bestemt, at e n h v e r F orbu n d ss ta t s k u l d e have sin Stænderforsamling o g d e n d a n s k e K o n g e forpligtede s i g ogsaa til at give Holsten e n parlamentarisk Forfatning.
Men for det slesvig-holstenske Ridderskab med Kiels Universitets Professorer i Spidsen var Tilsagnet o m e n parlamentarisk Forfatning
for Holsten alene ikke nok. Paa Basis af d e n ældgamle, ugyldige Ribe- haandfæstning af 1 4 6 0 f o r d r e d e d e e n fælles Fo rfatn ing for Slesvig o g Holsten, o g d e t til T r o d s for
at Sønderjylland o g Holsten var blevet delt utallige G a n g e ,
at Sønderjylland 1721 blev indkorporeret i de danske Lande under Garanti af En gla nd, Frankrig, Rusland o g Østrig, o g
a t Holsten i 1 8 1 5 alene blev indlemmet i det tyske F o r b u n d . D e n d a n s k e K o n g e vilde d o g ikke indlade sig paa e n Forbindelse mellem Holsten o g det d a n s k e Slesvig, saa meget m e r e s o m F o r h o l d e n e i Sønderjylland u n d e r A a r h u n d r e d e r s Paavirkning af d e tyske Fyrster, d e r jo af d e d a n s k e Regeringer havde haft Koncession paa at skalte o g valte med S ø n d e r j y d e r n e s o m d e vilde, var bleven sørgeligt forkvaklede.
Men Slesvig-Holstenerne o p g a v ikke d e r e s F o r d r i n g , o g fra nu af d o c e r e d e s d e n „slesvig-holstenske Lære" stadig ved Kiels Universitet.
8
KAMPEN MELLEM DANSK OO TYSK SPROG
p O R I N D E N vi g a a r videre i d e n politiske Udvikling, maa vi i m i d - 1 lertid kaste et Blik paa selve F o r h o l d e n e i S ø n d e r j y l l a n d , saaledes s o m d e efterhaanden h a v d e udviklet sig.
S o m vi h a r set, v a n d t H o l s t e n e r n e tidlig I n d p a s i Sønderjyl
land, ikke ved sejrrige E r o b r i n g e r , m e n f r e m h j u l p n e ved Landets for
tvivlede politiske F o r h o l d . O g med d e tyske H e r r e r o g d e tyske Re
g e r i n g e r fulgte tyske E m b e d s m æ n d , tyske Haandværkere, tysk S p r o g , Sæd o g Skik samtidig med, at d a n s k S p r o g s a n k ned til at blive et
»tarveligt F o l k e s p r o g " .
Men ikke n o k h e r m e d . Allerede u n d e r G r e v G e r t v a r d e r i n d ført tysk Regeringssprog i Slesvig, o g dette blev o p r e t h o l d t o g udvik- viklet lige til Midten af d e t 1 9 . A a r h u n d r e d e ; Retssproget fulgte i Re
geringssprogets S p o r . F r a S y d a r b e j d e d e d e t s i g efterhaanden m o d N o r d — særligt efter 1 7 4 0 — o g ved Aaret 1 8 3 7 var d e t tysk lige til Kongeaaen. Med Kirkesproget gik d e t o m t r e n t s o m med Retssproget.
O g s a a h e r a r b e j d e d e T y s k e r n e s i g f r e m , støttet af d e danske Konger.
Allerede d e n O m s t æ n d i g h e d , at Reformationen k o m til o s fra T y s k land, b i d r o g overordentlig meget til at skaffe T y s k h e d e n I n d p a s i Lan
det, saa meget mere s o m d e n g e n n e m f ø r t e s af tyskfødte P e r s o n e r . O g disse blev naturligvis m o d t a g n e med a a b n e A r m e af d e siesvig-holsten
s k e Fyrster.
I 1 7 4 0 gik d e t kirkelige Sprogskel fra F l e n s b o r g til T ø n d e r , m e n snart overskredes ogsaa d e n n e G r æ n s e .
D e r skiftedes d o g højst uregelmæssigt med d a n s k o g tysk P r æ dik en; s n a r t var det u d e l u k k e n d e dansk, s n a r t udelukkende tysk, s n a r t baade dansk o g tysk. Men t r o d s alle d e tyske kirkelige F o r o r d n i n g e r vandt d e d o g ingen Folkeyndest. E n d n u i S l u t n i n g e n af d e t 1 8 . Aar-
9
h u n d r e d e var Menigheden i Mellemslesvig meget misfornøjet, naar d e r blev prædiket paa T y s k i d e r e s Kirker.
Skolesproget rettede sig s o m Regel efter Kirkesproget i hvert Fald i Mellemslesvig. Men d a hverken Lærerne eller Eleverne k u n d e Tysk, blev Resultatet foreløbig k u n magert. Ved d e t 1 8 . A a r h un dr e d es S l u t n i n g fik S a g e n itnidlertig en a n d e n Vending, idet d e r i Mellem
slesvig blev oprettet en M æ n g d e Landsbyskoler med s p r o g k y n d i g e M æ nd , o p l æ r t e paa tyske Seminarier, s o m Lærere. Disse førte u h i n d r e t Kampen m o d d e t »simple" o g „foragtelige" d a n s k e S p r o g fra Slægtled til Slægtled. At Folket alligevel blev ved sit Modersmaal gen
n e m T i d e r n e , e r d e r f o r et rent Vidunder. Indtil Begyndelsen af det 1 9 . A a r h u n d r e d e var Dansk Folkesproget lige til Slien. Byerne var d o g efterhaanden bleven stærkt fortyskede paa G r u n d af d e indforskrevne tyske E m b e d s m æ n d o g d e m a n g e indkaldte tyske Haandværkere.
Fra d a n s k Si de h a v d e m a n intet g j o r t for at sætte e n S t o p p e r for d e n stadig fre mads kri den de Fortyskning af Sønderjylland. Vore K o n g e r t o g s i g tværtimod med Forkærlighed af d e r e s tyske Raadgiveres Forestillinger, o g d e n d a n s k e Befolkning selv havde til sent slet ikke Opfattelsen af, hvilken Fare, d e r truede fra S y d .
D e n første, d e r s ø g t e at raade Bod paa F o r h o l d e n e i S ø n d e r jylland, v a r Frederik d e n 6., idet han i 1 8 2 0 befalede, at dansk S p r o g s k u l d e indføres ved Gudstjeneste, Skoleundervisning o g Rettergang, h v o r D a n s k var A l m u e n s S p r o g .
Lykkelige D a n m a r k , o m d e t var sket!
Men d e t skete ikke.
Det slesvig-holstenske Kancelli lagde Sagen hen, o g K o n g Frede
rik var ikke d e n Mand, d e r k u n d e føre d e n igennem. Fortyskningen fik Lov til at g a a sin G a n g , o g d e n slesvig-holstenske, danskfjendtlige U n d e r s t r ø m u d g ø d sig fra Kiels Universitet s o m et opløsende Element med større o g s t ø r r e Fart til alle Sider.
1 1 8 3 0 , h v o r d e politiske Bølger gik højt i Udlandet (Junirevolu
tionen i Paris), o g Frihedsideerne satte S i n d e n e i Bevægelse, u d k o m d e r et af Landfogden U v e L o r n s e n forfattet Flyveskrift, hvori Sles- vig-Holstenismen for Alvor a a b e n b a r e d e sit statsopløsende Sindelag.
H a n forlangte, at Slesvig o g Holsten skulde forenes til e n selvstændig tysk Stat med en fri Forfatning, o g at d e n n e Stat skulde staa i Per
sonalunion med D a n m a r k (have Konge o g Fjende fælles).
H a n s Frækhed skaffede ham et Aars Fængsel o g Embedsfortabels'e;
men derved var desværre Sagen ikke afgjort. Skriftet havde givet d e fædre l an d sn e db ry den de Elementer Vind i Sejlene o g d e optraadte sta
d i g mere o g m e r e aabenlyst. D e r havde n u fra dansk Side været al
10
A n l e d n i n g til at tage T y r e n ved H o r n e n e , m e n s T i d var. Men d e t g j o r d e vi ikke. T v æ r t i m o d !
I 1 8 3 1 oprettedes r a a d g i v e n d e S t æ n d e r f o r s a m l i n g e r f o r Ø e r n e , Nørrejylland, Slesvig o g Holsten h v e r f o r s i g , o g i 1 8 3 4 indførtes e n f æ l l e s R e g e r i n g for Slesvig o g Holsten paa G o t t o r p o g e n f æ l l e s D o m s t o l (Overappellationsret) i Kiel. N a a r m a n d e r n æ s t s e r hen til, at Retssproget var tysk overalt, o g Kirke- o g Skolesproget tysk i en M æ n g d e d a n s k e Distrikter, at E m b e d s m æ n d e n e udskreves fra Kiels Universitet, det slesvig-holstenske Partis Udklækningsanstalt, o g at T o l d grænsen laa N o r d f o r Sønderjylland, kan m a n vist med g o d Samvit
tighed fastslaa, at vi g j o r d e vort til at fremelske o g b e g u n s t i g e d e n dansk-fjendtlige Bevægelse.
Takket være vore tyske Raadgivere!
Sønderjyderne rejser Hovedet.
I 1 8 3 6 , d a Stænderforsamlingen traadte s a m m e n i Slesvig f o r første G a n g , m ø d t e Tyskerne d o g e n d e l i g M o d s t a n d . D e n s ø n d e r j y d - s k e Bonde, N i s L o r e n t z e n , f r e m k o m n e m l i g h e r med et F o r s l a g o m at faa Dansk indført s o m Rets- o g Forvaltningssproget i d e Dele af Slesvig, h v o r Kirke- o g Skolesproget e n d n u var d a n s k .
Ved energisk H j æ l p fra d e d a n s k e S ø n d e r j y d e r s S i d e gik F o r s l a get virkelig igennem ved d e n næste Stænderforsamling, o g Forslaget blev til Lov. G e n n e m f ø r e l s e n af d e n n e Bestemmelse m ø d t e imidlertid d e n mest h a a r d n a k k e d e Modstand h o s d e s t o r e G o d s e j e r e i Slesvig, d e t slesvig-holstenske Ridderskab, s o m havde G o d s e r i Slesvig, d e tyske Advokater o g d e tyske juridiske E m b e d s m æ n d . S n a r t fortrød Slesvig-Holstenerne, d e r selvfølgelig h a v d e Majoriteten i Forsamlingen (Valgretten var meget indskrænket) d e n g j o r t e Indrømmelse, o g 1 8 4 0 a n d r o g d e n o m , at Loven maatte blive taget tilbage.
Kampen mellem d e d a n s k e S ø n d e r j y d e r var n n i fuld G a n g . Paa Stænderforsamlingen, h v o r det d a n s k e S p r o g b l e v . haanet paa d e t skændigste, b r ø d e s Lanserne, saa det gav G n y viden o m , o g r u n d t o m i Landet, Mand o g Mand imellem, u d k æ m p e d e s S a g e n med v o l d s o m Lidenskab. Med stadig voksende Kraft forplantede paa s a m m e
l i d d e o p r ø r s k e Anskuelser sig. Præster, Lærere, D o m m e r e prædikede overalt i Slesvig o g Holsten d e n s a m m e Lære: Adskillelse fra D a n mark, F o r e n i n g med Holsten, — H a d m o d Fædrelandet.
Ft uventet Rygstød fik d e n slesvig-holstenske Bevægelse ved, at Christian d e n O t t e n d e s to Svogre, H e r t u g C h r i s t i a n af A u g u s t e n b o r g o g d e n n e s Broder, P r i n s Frederik -- P r i n s e n a f N o e r — t o g ivrig Del i Striden.
11
H e r t u g e n af A u g u s t e n b o r g g j o r d e gældende, at han var Arving til Slesvig o g Holsten, naar Christian d e n O t t e n d e s S ø n , K r o n p r i n s Frederik, d ø d e uden Børn, hvilket d e r var U d s i g t til.
D a imidlertid d e n s a m m e Arvefølge gjaldt i Kongeriget o g i Slesvig, o g han, selv o m d e r var en a n d e n Arvefølge i Holsten, ikke var nærmeste A r v i n g til dette, v a r disse F o r d r i n g e r saa g r u n d l ø s e s o m vel muligt.
Slesvig-Holstenerne var ikke s e n e til ogsaa at tage d e n n e »ret
f æ r d i g e " S a g til Indtægt, o g P r i n s Christians Arvefordring blev med stor Akklamation sat paa d e r e s P r o g r a m ved Siden af Ribehaand- fæstningen af 1 4 6 0 .
Men s o m Striden blev ført med m e r e o g mere Hensynsløshed fra tysk Side, desto m e r e vaagnede d e t d a n s k e Folk saavel N o r d s o m Syd for Kongeaaen til klar Bevisthed o m , at det gjaldt en K a m p for
Bevarelsen af d a n s k Modersmaal o g d a n s k Nationalitet.
Blandt D a n s k h e d e n s m a n g e F o r k æ m p e r e maa først o g fremmest nævnes Professorerne P o u l s e n o g F l o r fra Kiel. H v e r for sig vir
kede d e for D a n s k h e d e n s S a g i Skrift s o m i Tale o g opflammede S ø n d e r j y d e r n e til K a m p mod Slesvig-Holstenernes frække Fordringer.
S ø n d e r j y d e r n e rejste Hovedet. Danske Blade blev startet ( „ D a n nevirke", „Aabenraa U g e b l a d " o g » F l e n s b u r g e r Zeitung"). D e t o g Kampen o p med Fynd o g Klem, o g d an s ke Mænd blev valgt ind i d e n slesvigske Stænderforsamling. Men just s o m S ø n d e r j y d e r n e havde v und et d e første Sejre, gav Christian d e n O t t e n d e Danskheden et nyt Knæk. H a n udnævnte nemlig Prinsen af N o e r til Statholder i H e r t u g d ø m m e r n e , k o m m a n d e r e n d e G e n e r a l for d e i Slesvig o g Holsten g a r n i s o n e r e n d e Afdelinger o g til Præsident for Regeringen paa G o t t o r p . Hvis Kongen havde troet, at han d e r m e d k u n d e mildne d e sles- vig-holstenske Gemytter, t o g han højligen fejl. D e n danskfjendtlige Bevægelse steg stedse højere o g kulminerede, d a d e n slesvig-holstenske Stænderforsamling f o r b ø d d e n da ns ke Deputeret, D a n s k h e d e n s stolte Talsmand, P e d e r H j o r t L o r e n t z e n at tale Dansk i Forsamlingen.
D a d e n n e t o g kraftig til G e n m æ l e m o d dette skandaløse O v e r g r e b , viste m a n ham ganske simpelt ud.
O g hvad g j o r d e saa d e n danske K o n g e ?
H a n forordnede, at e n Deputeret kun maatte tale Dansk i Forsam
lingen, naar han ikke kunde tale Tysk.
Men d e n n e F o r o r d n i n g , d e r ellers nok var skikket til at knække Modet paa Sønderjyderne, betog d e m ikke Lysten til fortsat Arbejde.
Hele d e t d a n s k e Folk stod jo n u paa d e r e s Side.
D e n danske Nation havde igennem d e Ydmygelser, s o m Tyskerne havde tilføjet d e m , endelig fundet s i g selv, o g d e Baand, d e r knyttede
12
d e n til B r ø d r e n e S y d for Kongeaaen, blev D a g for D a g i n d e r l i g e r e o g stærkere. S t o r e F o l k e m ø d e r blev holdt paa Skamlingsbanken, h v o r T u s i n d e r af d a n s k e Mænd fra hele Landet, ikke m in d st fra S ø n d e r j y l land var til S t e d e o g drøftede d e n fælles S a g . M a n g e ansete Mænd talte her, bl. a . G r u n d t v i g , S ø n d e r j y d e n L a u r i d s S k a u , L e h m a n n m. fl. E n d v i d e r e samlede Digteren C a r l P l o u g danske, n o r s ke o g svenske S t u d e n t e r til store Fællesmøder f o r at styrke Skandinavismen.
F o r at lede Forsvaret for d a n s k S p r o g o g Kultur o g f o r at d y g tiggøre d e u n g e til at forsvare S ø n d e r j y d e r n e s Sag, saavel i Skrift s o m i Tale, blev i 1 8 4 3 stiftet » D e n slesvigske F o r e n i n g " med H a n s N i s s e n fra Hammelef o g L a u r i d s S k a u s o m Ledere, o g i 1 8 4 4 oprettedes ved frivillige Tilskud den første Folkehøjskole I Rodding.
Efter Tilskyndelse af flere Statsmænd o g L æ r d e foretog e n d e l i g Kongen paa G r u n d l a g af en indgaaende, historisk Undersøgelse, et afgørende Skridt ved Udstedelsen af det aabne Brev 1846.
Det s l o g fast, at d e r i Slesvig o g Kongeriget gjaldt s a m m e Arve- følge s o m i Kongeriget alene, o g at Regeringen vilde bestræbe s i g for at faa s a m m e Arvefølge a n e r k e n d t ogsaa for H o l s t e n s V e d k o m m e n d e .
Y d e r m e r e afskedigedes kort efter P r i n s e n af N o e r s o m S t a t h o l d e r o g G e n e r a l i H e r t u g d ø m m e r n e .
Slesvig-Holstenerne protesterede naturligvis paa d e t kraftigste m o d dette , / O v e r g r e b " fra dansk Side, men a a b e n b a r t O p r ø r blev f o r e l ø b i g holdt ned e ved d e n ny, energiske P r æ s i d e n t f o r Kancelliet, G r e v K a r l M o l t k e .
D e n 2 0 . J a n u a r 1 8 4 8 d ø d e Kristian d e n O t t e n d e o g h a n s S ø n Frederik d e n S y v e n d e kom paa T r o n e n .
D e t var bevægede T i d e r d e n G a n g . 1 F e b r u a r u d b r ø d Revolu
tionen i Paris, o g i Tyskland fulgte O m v æ l t n i n g paa O m v æ l t n i n g . Frihed o g S a m m e n s l u t n i n g var Folkets Parole overalt, o g F y r s t e r n e maatte s o m Regel bøje sig.
Intet U n d e r , a t Slesvig-Holstenerne u n d e r s a a d a n n e F o r h o l d mente, at d e r e s Forløsningstid ogsaa var kommet, o g i Marts 1 8 4 8 u d b r ø d endelig O p r ø r e t .
Den danske Nation er et dovent, dorskt o g usammenhængende Folk.
Frederik d e n S yv e nd e havde kort efter sin Tro n b es tig els e udstedt e n Bekendtgørelse o m en fri Forfatning. Men d e n var hverken Fugl eller Fisk o g vakte Misforstaaelse baade i Kongeriet o g i H e r t u g d ø m merne. Røret i Landet voksede med hver D a g .
O m mangt o g meget var M e n i n g e r n e delte, men eet var efterhaan- 18
d e n hele d e t d a ns ke Folk enigt o m : Slesvig o g Kongeriget s k u l d e forenes u n d e r e n fælles fri Forfatning, m e d e n s Holsten s o m tysk F o r bundsstat skulde have sin e g e n Forfatning.
Et levende Vidnesbyrd o m dette Folkets bestemte Ø n s k e afgav særlig d e s t o r e B o r g e r m ø d e r i Kasino d e n I l t e o g 1 2 t e Marts.
Til d e n 18. Marts havde imidlertid Slesvig-Holstenernes Førere, sammenkaldt Stænderforsamlingen til M ø d e i R e n d s b o r g , d e r i D a g e n s A n l e d n i n g var smykket s o m til Fest med slesvig-holstenske (to Løver o g Nældebladet) o g tyske (sort, rød, gylden) F a n e r . G a d e r n e var fulde af Folk, o g d e n slesvig-holstenske „ N a t i o n a l s a n g " , „Schleswig-Holstein"
lød fra alle Kanter.
Mødet, hvortil kun to S ø n d e r j y d e r havde indfundet sig, havde en fuldstændig o p r ø r s k Karakter. Alle T a l e r var spækkede med d e vold
somste o g haanligste Udtalelser m o d D a n m a r k o g Danskerne, o g d a S ø n d e r j y d e n H a n s K r ü g e r fra Bevtoft paa Dansk t o g til O r d e for D a n s k h e d e n s Sag, var Forbitrelsen endeløs. Af d e m a n g e Udtalelser, s o m fremkom u n d e r Mødet, skal særlig fremhæves Jernbanedirektør Olshausens: „Den danske Nation er et dovent, dorskt og usammen
hængende Folk". Resultatet af Mødet blev en Resolution, d e r af e n Deputation s k u l d e o v e r b r i n g e s d e n d a n s k e Konge. 1 Resolutionen f o r langtes Oprettelsen af en slesvig-holstensk Stat, s o m skulde være i P e r s on al un i o n med D a n m a r k , o g Slesvigs Optagelse i det tyske F o r b u n d .
Saasnart det s p u r g t e s h e r h j e m m e , steg Forbitrelsen til sit højeste, o g efter et stort Fællesmøde i Kasino d r o g et mægtigt Folketog med Borgerrepræsentationen i Spidsen til Kongen for at bede ham o m g i v e s i g med nye Ministre, d e r vilde give Landet o g d e r u n d e r ogsaa Sles
vig e n fri Forfatning. Kongen indvilligede straks.
U d e n at afvente Deputationens Svar foregreb imidlertid Slesvig- Holstenerne Begivenhedernes G a n g , o g samtidig med det nye Mi
nisteriums Udnævnelse i København u d b r ø d O p r ø r e t . Lederne rejste hurtigst muligt til Kiel, sammenkaldte en Borgerforsamling o g frem
stillede s i g s o m d e n provisoriske Regering for H e r t u g d ø m m e r n e . N u gik det Slag i Slag. Imedens H e r t u g e n af A u g u s t e n b o r g rejste til Berlin for at skaffe Hjælp, rejste P r i n s e n af Noer o m k r i n g o g proklamerede d e n slesvig-holstenske Stat.
O p r ø r e t var d e r m e d i fuld G a n g ; Baandet var bristet o g kun Sværdet k u n d e d ø m m e o s imellem.
14
DEN FØRSTE FRIHEDSKAMP
F
RA 1 8 4 8 til 1 8 5 0 k æ m p e d e n u d e n dan sk e H æ r m o d d e slesvigholstenske O p r ø r e r e o g d e prøjsiske T r o p p e r , s o m efter H e r t u g e n af A u g u s t e n b o r g s A n m o d n i n g var stillet til O p r ø r s p a r t i e t s Disposition.
Den d a n s k e Soldat rykkede i Marken begejstret for Fædrelandets Sag, o g med Vilje til at g ø r e sin Pligt til d e t yderste, koste hvad d e t vilde. O g Resultatet blev jo, s o m vi alle ved, et eftertrykkeligt N e d e r l a g for v o r e Fjender.
D a n m a r k s S ø n n e r havde d e r m e d staaet d e r e s P r ø v e , o g Fædrelan
dets Historie var bleven beriget med Heltenavne s o m : H e d e m a n n , B i i l o w , R y e , S c h 1 e p p e g r e l , H e l g e s e n o g L æ s s ø e ; med Sejers- d a g e s o m : B o v , N y b ø l , D y b b ø l , F r e d e r i c i a , I s t e d , M y s u n d e o g F r e d e r i k s s t a d .
Felttogene i 1 8 4 8 4 9 — 5 0 vil altid m i n d e o s o m lyse, herlige Fider, h v o r d e t d a n s k e Folk, d e n d a n s k e H æ r , i enigt ubrødeligt Bro
d e r s k a b ofrede Liv o g Blod paa Kamppladsen. V o r e Broderfolk, N o r d m æ n d e n e o g S v e n s k e r n e , fulgte K a m p e n e med levende Inte
resse o g med rigtig Forstaaelse af, at v o r S a g ikke alene var D a n m a r k s Sag, men n a a r alt k o m til alt, hele Skandinaviens. Mangen svensk o g norsk Frivillig traadte ind i d e n d a n s k e H æ r s Rækker o g kæmpede for v o r Sag.
Efter Grundloven 1849.
D e n 5te J u n i 1 8 4 9 havde D a n m a r k faaet sin Grundlov, e n fri Forfatning, ifølge hvilken Kongen delte d e n lovgivende Myndighed med en Rigsdag, et Folketing o g et Landsting. M e n d e n n e Forfatning kom kun til at omfatte selve Kongeriget. Ved d e n Fred, s o m vi sluttede med Tyskland, vilde m a n nemlig ikke give o s Lov til at b r i n g e Slesvig nærmere Forbindelse med Kongeriget.
15
Man anerkendte, at D a n m a r k bestod af tre indbyrdes uafhængige Lande: Kongeriget, Slesvig o g Holsten (med L a n e n b u r g ) . Holsten o g Slesvig s k u l d e hver have sin Stænderforsamling, saaledes at det tidli- ligere Fællesskab i Styrelse o g Rettergang ophævedes.
S k ø n t vi saaledes ikke opnaaede, hvad vi k u n d e have ønsket med H e n s y n til Slesvigs Fremtid, g r e b vi d o g straks Lejligheden til at g ø r e noget af det g o d t igen, s o m vi forhen havde f o r s ø m t paa S p r o g e t s O m r a a d e . U m i d d e l b a r t efter Krigens S l u t n i n g indførtes nemlig Dansk s o m Kirke- o g Sko l esp rog overalt, h v o r Dansk var Folkets S p r o g . 1 d e blandede dansk-tyske Distrikter blev S p r o g e n e s o m Regel lige
berettigede. Saaledes blev Dansk udelukkende Regerings-, Rets-, Kirke- o g S k o l e s p r o g overalt N o r d for Slien fra T ø n d e r til lidt N o r d for F l e n s b o r g .
Med H e n s y n til Arvespørgsrnaalet bestemtes ved e n Traktat i L o n d o n 1 8 5 2 , at Prins Christian af Glücksborg, d e r var gift med Chr. d. 8des Søsterdatter, Louise af Hessen, skulde arve hele det dan
ske Monarki, naar Frederik d e n 3dies Mandslinie u d d ø d e (med Frede
rik den 7de). D e n n e Arvefølge g o d k e n d t e s af Prøjsen, Østrig, Frankrig Rusland, England o g Sverrig-Norge.
F o r at være H e r t u g e n af Augustenborg, d e r d e n G a n g levede i Landflygtighed, fuldstændig kvit, købte d e n d a n s k e Regering h a n s G o d s e r f o r 7 Millioner Kroner, m o d at han i en højtidelig Erklæring lovede paa sin o g sin Æ t s Vegne ikke at foretage sig noget, d e r k u n d e forstyrre Roen i Kongen af D a n m a r k s Lande.
Men Spørgsmaalet Slesvig-Holsten var d e r m e d ikke løst. F o r u d e n at d e fælles Anliggender ( H æ r , Flaade, Finansvæsen m . m.) styredes af fælles Ministre, skulde der jo ogsaa indføres en fælles Forfatning.
Denne, der fremtraadte 1855, bestemte, at der skulde oprettes et Rigs- raad, hvortil baade Kongeriget, Slesvig o g Holsten (Lauenburg) skulde vælge Medlemmer, s o m skulde have med d e Statssager at gøre, s o m var fælles for hele Landet. Men herpaa vilde Holstenerne ikke gaa ind.
D e vilde altid være i Mindretal i Raadet o g saaledes intet faa at sige.
Prøjsen o g Ø s t r i g t o g d e r e s Parti, o g Faren for, at disse Magter vilde lægge sig imellem, blev mere o g mere truende. Ja, allerede i 1 8 5 8 truede det tyske F o r b u n d med at lade T r o p p e r rykke ind i Holsten.
S a m m e Aar maatte Regeringen tage Fællesforfatningen tilbage igen.
D e n d a n s k e Regering kom med Forslag paa Forslag, men intet blev antaget. Hvorledes d e tyske Stormagter vilde have det, fik m a n a l d r i g at vide.
16
1 8(34.
V
A N S K E L I G H E D E R N E blev s t ø r r e o g større, o g til sidst saa m a n ingen a n d e n Udvej e n d ligefrem at u d s o n d r e Holsten ( o g L a u e n - borg) o g knytte Kongeriget o g Slesvig s a m m e n ved e n Forfatning (Eiderpolitik). Men d e n n e vilde d e t tyske F o r b u n d ikke finde s i g i, idet det hævdede, at d e t stred m o d tidligere Løfter, o g i O k t o b e r 1 8 6 3 , e n d n u f ø r Forfatningen var vedtaget, besluttede F o r b u n d e t Eksekution m o d D a n m a r k .D e n 1 5 d e N o v e m b e r d ø d e Frederik d e n 7 d e , o g K o n g Christian d e n 9 d e stadfæstede Forfatningen d e n 1 8 . N o v e m b e r .
Dette blev Kampsignalet f o r vore Fjender. En S ø n af d e n H e r t u g Christian af A u gus t e nbo rg, d e r , s o m ovenfor anført, gav sit fyrste
lige O r d paa, at han o g h a n s Slægt ikke vilde foretage s i g noget, d e r k u n d e forstyrre Roen i Kongen af D a n m a r k s Lande, o g hvis Ejen
d o m m e for 7 Millioner K r o n e r var købt af d e n d a n s k e Regering, o p - traadte straks paa Skuepladsen f o r at g ø r e sin Arveret g æ l d e n d e , støt
tet saavel af Holstenerne s o m af d e t tyske F o r b u n d .
Prøjsen med Bismarck i S p i d s e n erklærede, at d e t vilde tage Sa
g e n i sin H a a n d ; men for at dette Land ikke s k u l d e l ø b e af med det Hele o g overtage K o m m a n d o e n i F o r b u n d e t , k o m Ø s t r i g m e d .
Ved Bismarcks kloge Politik lykkedes d e t h a m at f o r h i n d r e d e a n d r e Magter fra at b l a n d e s i g i Forviklingerne.
I 1 8 6 4 kom vi altsaa til at k æ m p e med t o S t o r m a g t e r ; m e n til I r o d s herfor v æ r g e d e d e n d a n s k e H æ r , d e r kun var slet udrustet o g lidet uddannet, d e r e s Land, indtil alt H a a b var bristet.
Flere H u n d r e d e norske, svenske o g finske Frivillige meldte s i g u n d e r d e d a n s k e F a n e r .
D e n 5te F e b r u a r 1 8 6 4 gik vi tilbage fra Dannevirke, d a vi ellers var bleven omgaaet af d e langt talrigere, udmærket u d r u s t e d e o g for
trinligt u d d a n n e d e Fjender. D e Regimenter, d e r dækkede v o r Tilbage
g a n g , o p t o g Kampen med Fjenden ved Sankelmark, h v o r det kom til en blodig, haardnakket Fægtning. Den d an s ke H æ r in d to g derefter Dybbølstillingen, s o m Fjenden belejrede, samtidig med, at han besatte største Delen af d e n jyske Halvø. - D e Civilkommissærer, d e r d a imidlertid blev indsat i H e r t u g d ø m m e r n e , optraadte med d e n skændig
ste Brutalitet overfor Danskerne.
1 1 0 U g e r u d h o l d t d e n lille d a n s k e H æ r Belejringen i d e usle J o r d h u l e r o m k r i n g D y b b ø l . Medens d e n overmægtige Modstander raa- d e d e o v e r e n M æ n g d e m o d e r n e Belejringsskyts, havde vi kun nogle g a m l e Forladekanoner, d e r i Løbet af kort T i d var ubrugelige. Ende
lig d a S k a n s e r n e kun var G r u s b u n k e r o g Besætningen ødelagt af U d mattelse, foretog P r ø j s e r n e S t o r m e n . O g d e r v a r selvfølgeligt intet at g ø r e overfor saadan e n O v e r m a g t . Vi havde Besætninger paa 2 0 til 8 0 Mand m o d 1 0 0 0 å 2 0 0 0 Fjender.
Men v o r e Soldater sloges med Fortvivlelsens Mod. D e bed fra s i g med Kolbe o g Bajonet, men alt forgæves. H i n D a g kostede D a n mark flere T u s i n d e r af d e t s bedste S ø n n e r .
Paa O y b b ø l Banke h a r Tyskerne n u rejst et Sejersmindesmærke til Minde o m S t o r m e n paa D y b b ø l d e n 18. April. Stolt rager det o p m o d Himlen o g fortæller Verden o m d e n s t o r e Sejr, s o m blev købt med saa meget tysk Blod d e n 18. April 1 8 6 4 .
Vi h a r imidlertid set, u n d e r hvilke Forhold d e n n e Sejr blev til for vor Fjende. Vi har set, hvorledes han med en overvældende Over
m a g t saavel i Retning af Personel s o m af Vaaben i o v e r en Maaned bearbejdede d e tarvelige Jordværker, hvori d e af Sult, Kulde o g Natte- vaagen udmattede da ns ke Soldater holdt u d ; vi h a r set ham s t o r m e d e s a m m e n s k u d t e G r u s h o b e , hvor man s k u l d e tro, d e r ikke fandtes en vaabendygtig Mand, o g set ham med en svimlende O v e r m a g t tvinge D y b b ø l s Forsvare til at gaa tilbage. Saaledes s e r i Virkeligheden P r ø j sernes store Sejr ud.
Midt i Maj 1 8 6 4 , kort efter at Kaptajn S u e n s o n havde slaaet den fjendtlige Flaade ved Helgoland (9. Maj) sluttede vi Vaabenstil- s t a n d til 2 6 . Juli.
Ved F o r h a n d l i n g e r n e o m Fredsbetingelserne, s o m førtes i Lo nd on , fremkom d e t Forslag, at D a n m a r k skulde afstaa Landet Syd for Lin
jen F l e n s b o r g — T ø n d e r . Men F o r h a n d l i n g e r n e strandede, Krigen u d b r ø d paany, o g d e n 2 9 . J u n i tog Prøjserne ved e n dristig gennemført Overgang over Aissund, Øen Als.
18
Ved Fr ed en i Wien ( O k t o b e r 1864), h v o r Bismarck førte F o r sædet, maatte D a n m a r k afstaa Sønderjylland, Holsten o g L a u e n b o r g .
Den retmæssige Herre.
I Spørgsmaalet o m , hvem d e r s k u l d e være Flerre i d e e r o b r e d e Lande, t o g Bismarck straks Affære.
H e r t u g e n af A u g u s t e n b o r g s S a g s k u l d e først afgøres, o g d e r blev d e r f o r nedsat e n Kommission af prøjsiske Kronjurister til U n d e r s ø g e l s e af Arvespørgsmaalet i H e r t u g d ø m m e r n e . O p g a v e n faldt d e m ikke vanske
lig» o g kort T i d efter k u n d e Bismarck meddele sin Regering, at K o n g C h r i - stian IX havde været d e n eneste lovlige S ou v e rain i disse Lande. D a imidlertid P r ø j s e n o g Ø s t r i g n u havde erhvervet s i g alle h a n s Rettig
h e d e r var d e altsaa d e lovlige H e r s k e r e i Slesvig o g Holsten.
Hert ug en af A u g u s t e n b o r g blev d e r f o r - f o r Næsen af d e mere e n d bestyrtede Slesvig-Holstenere - sat f u l d s t æ n d i g fra Bestillingen s o m d e r e s H e r t u g , ja, d e t blev ham e n d o g s e n e r e f o r b u d t at sætte s i n e Ben paa slesvig-holstensk G r u n d .
N u havde Prøjsen kun at afvikle Sagen med Ø s t r i g . Men d e t var ikke saa lige e n S a g . Ø s t r i g vilde have, at F o r b u n d s d a g e n s k u l d e af
gøre, hvem d e r s k u l d e være Slesvigs o g Holstens fremtidige H e r r e ; m e n d e t vilde Prøjsen ikke i n d l a d e s i g paa ( P r ø j s e n vilde have d e t hele; Østrig kunde saa til Gengæld faa f. Eks. Garanti for sine ikke- tyske Lande). Forholdet blev m e r e o g m e r e s p æ n d t , o g 1 8 6 6 u d b r ø d
Krigen mellem d e t o Magter. Ø s t r i g blev overvundet, o g ved Fr e de n i P r a g 2 3 . August o v e r d r o g e s til Prøjsen Rettighederne o v e r Slesvig o g Holsten.
19
A
F G Ø R E L S E N af Krigen 1 8 6 4 virkede s o m et uventet b e d ø v e n d e Slag paa hele d e n d a n s k e Nation. At Slesvig, D a n m a r k s ypperste Landsdel, s k u l d e prisgives til d e n tyske Nation, forekom e n h v e r s o m noget utænkeligt, noget forfærdeligt.Men det k u n d e heller ikke være d e n endelige Afgørelse!
D e a n d r e Magter k u n d e umuligt s e roligt paa d e n blodige U r e t d e r var begaaet. D e n franske Kejser, Napoleon d e n 3die, havde lige ladet Folkene i d e s m a a italienske L an d e selv bestemme, hvilket Land d e vilde tilhøre. H a n maatte absolut k u n n e skaffe d e d an s ke S ø n d e r jyder s a m m e Ret, o g i 1 8 6 5 henvendte d e s i g til h a m med e n Adresse paa 4 0 0 0 Underskrifter.
Saa kom Striden mellem Ø s t r i g o g Prøjsen. Man k u n d e jo al
d r i g vide, hvad d e n k u n d e afføde.
O g s o m T i d e n gled, desto kraftigere voksede Viljen o g Flaabet o m S ø n d e r j y l l a n d s G e n f o r e n i n g med D a n m a r k .
Ved Freden i P r a g fik S ø n d e r j y d e r n e Ø n s ke t opfyldt i følgende Linier af Fredstraktatens § 5 :
„Befolkningen i d e nordlige Distrikter af Slesvig skulde af- staas til Danmark, naar d e ved fri Afstemning tilkendegive Ø n sket o m at blive forenet med D a n m a r k " .
Budskabet o m d e n n e Traktats Vedtagelse vakte et mægtigt Røre blandt Sønderjyderne, o g kort Tid efter sendtes en Deputation til d e n tyske Konge for at b ring e d e n n e Folkets Ø n s k e o m , „at alt, hvad d e r utvivlsomt ønskede at k o m m e tilbage til Danmark, maatte faa Tilladelse til at ytre sig o g bestemme sin S k æ b n e " . Kong Wilhelm nægtede at modtage Deputationen.
20
S e n e r e fremkom en n y Adresse med 1 7 . 0 0 0 Underskrifter; m e n ej hel ler den havde Held med sig, og 1867 indlemmedes hele Slesvig i Prøjsen.
Nu s k u l d e altsaa S ø n d e r j y d e r n e trække i d e n s t r a m m e P r ø j s e r - m u n d e r i n g o g g ø r e Tjeneste u n d e r d e t tyske Flag, - o g for første G a n g s k u l d e d e r foretages V a l g til d e n tyske Rigsdag.
S o m man kan forstaa, var d e r ikke én u n g S ø n d e r j y d e , d e r h a v d e Lyst til at blive taget Soldat, o g samtidig med, at d e t første Valg stod f o r D ø r e n , b e g y n d t e s d e u n g e s U d v a n d r i n g o g U d v i s n i n g .
I H e n h o l d til § 1 9 i Wienertraktaten ( 1 8 6 4 ) , s o m vi s e n e r e skal k o m m e tilbage til, havde d e n e m l i g Lov til at vælge, o m d e vilde be- vate d e r e s d a n s k e Undersaatsforhold, o g d a d e alligevel efter § 5 skulde genforenes med D a n m a r k o m kort Tid, vilde d e t d o g være meningsløst at aftjene Værnepligten i d e n prøjsiske H æ r først.
Følgen heraf blev, at e n M æ n g d e u n g e S ø n d e r j y d e r lod s i g o v e r skrive s o m da n s k e Undersaatter, m e d e n s d e alligevel blev b o e n d e i Sønderjylland, o g at d e r i n g e n meldte sig paa Sessionerne.
O g b e d r e gik d e t ikke, d a d e t æ l d r e M a n d s k a b indkaldtes til d e saakaldte Kontrolforsamlinger. I H u n d r e d e v i s nægtede d e at aflægge F a n e e d e n , o g man maatte ligefrem a n v e n d e Magt f o r at faa d e m til det.
Over alt dette blev de tyske Myndigheder rasende og foretog en Alasse- u d v i s n i n g af d e Folk, d e r havde valgt d a n s k e Undersaatsforhold.
S a m t i d i g med disse Begivenheder havde d e første Valg til d e n lyske R i g s d a g fundet Sted, o g t r o d s al tysk Agitation blev d e r ved disse afgivet 2 8 . 0 0 0 d a n s k e S t e m m e r paa d e d a n s k e Repræsentanter:
K l ü g e r o g A h l m a n n . Dette Resultat bevirkede, at Valgkredsene blev lagt saaledes o m , at d e D a n s k e ved næste Valg kun fik én sikker Kreds.
I 1 8 6 7 foretoges Valg til d e n prøjsiske Landdag, K r ü g e r o g Ahl
m a n n blev ogsaa h e r valgte.
Men for at k u n n e indtage Sædet i L a n d d a g e n s k u l d e d e aflægge Ed paa Forfatningen.
Dette vilde K r ü g e r o g A h l m a n n imidlertid kun indlade s i g paa u n d e r F o r b e h o l d af d e n Ret, s o m Pragerfreden h a v d e sikret Befolk
ningen i Nordslesvig. Sagen blev taget u n d e r Overvejelse, o g det e n d t e med, at d e r e s Mandater kasseredes. Ved d e t foretagne G e n v a l g valgtes d e igen, - o g Mandaterne kasseredes atter. Saaledes blev d e t
\ ed i 14 Aar, til man b r ø d med d e n g a m l e Politik o g valgte Mænd, dei aflagde Ed paa Forfatningen. Dette S p ø r g s m a a l foraarsagede e n l i d lang en ret betydelig N e d g a n g i Stemmeantallene ved Valgene.
Fi a 1 8 8 8 har begge d e d a n s k e L and dag sm ænd aflagt Ed paa Forfatningen.
Det var d o g ikke blot ved Udvisningerne, at S ø n d e r j y d e r n e paa et tidligt T i d s p u n k t fik det prøjsiske Styre at føle. Masser af d a n
21
s k e E m b e d s m æ n d blev afsat o g erstattet af tyske, Mellemslesvig o g til Dels Købstæderne i Nordslesvig fik straks tysk Kirke- og Skolesprog, o g tysk Retssprog blev indført d e fleste Steder. Men det var klin e n F o r s m a g paa, hvad d e r vilde komm e, o g allerede faa Aar efter fore
toges d e t næste Skridt, idet d e r i alle da n sk e Skoler blev indført Tysk s o m Undervisningsfag. Skridt for Skridt a r b e j d e d e Fortyskningen s i g fremad, s k u b b e n d e alle Hensyn til Side. I 1 8 7 8 blev Tysk indført s o m U n d e r v i s n i n g s s p r o g i flere Fag.
Det, d e r bevirkede, at S ø n d e r j y d e r n e ved alle disse Fortysknings- bestræbelser ikke straks tabte Modet, var det Løfte, der blev givet dem i Pragerfredens § 5 . Man k u n d e d o g u m u l i g antage, at Prøjsen vilde b r y d e d e n i d e n »allerhelligste o g udelelige T r e e n i g h e d s N a v n " en G a n g vedtagne Forpligtelse.
Men man fik s n a r t A n l e d n i n g til at t r o d e t .
D a d e r nemlig kort efter Pragerfreden blev ført U n d e r h a n d l i n g e r fra d a n s k o g prøjsisk S i d e o m Bestemmelsens Udførelse, blev et hvilket- somhelst Forslag fra d a n s k S i d e forkastet, o g efter kort T i d s F o r l ø b maatte vi lade Sagen falde. D e senere Masseudvisninger var heller ikke g o d e T e g n . Man k u n d e jo nok tænke sig til, hvad Myndighederne m e nte :
»Jo flere, d e r bliver udvist, jo b e d r e g a a r Fortyskningen. O g e r Sønderjylland først fortysket, hvad nytter saa A f s t e m n i n g e n " ?
Endelig i 1 8 7 8 iværksatte Prøjsen sin længe nærede Tanke, at skaffe § 5 ud af Verden, d e n G a n g K o n g C h r . IX.s Datter, Prinsesse Thyra, blev gift med den hannoveranske Kronprætendent, Hertu
gen af Cumberland. D a d e r nemlig ikke var truffet Aftale med H e n syn til d e n n e s Afkald paa H a n n o v e r , besluttede Prøjsen at straffe Dan
mark d e r f o r ved at slutte e n Overenskomst med d e n østrigske Rege
r i n g o m , at Bestemmelsen i Pragerfredens § 5 o m Tilbagegivelsen af d e nordslesvigske Distrikter til D a n m a r k skulde sættes ud af Kraft.
Men fordi Ø s t r i g h a r givet Afkald paa Opfyldelsen af § 5, e r Prøjsen ikke d e r m e d løst fra sin Forpligtelse overfor D a n m a r k o g Nordslesvigerne. O g lad o s s e h v o r f o r !
I Wienerfredens § 3 ( 1 8 6 4 ) »giver Kongen af Danmark, til For
del for Kongen af Prøjsen o g Kejseren af Østrig, Afkald paa alle sine Rettigheder til H e r t u g d ø m m e r n e Slesvig-Holsten o g Lauenborg, idet han forpligter sig til at a n e r k e n d e d e n Disposition med Hensyn til d e nævnte H e r t u g d ø m m e r , s o m d e nævnte Majestæter maatte træffe".
Dispositionen med Hensyn til d e nævnte H e r t u g d ø m m e r blev t r uffet af den prøjsiske og østrigske Majestæt efter Krigen 1866 i Pra
gerfredens § 5 . D e n lød s o m følger:
„ H a n s Majestæt Kejseren af Ø s t r i g overdrager H a n s Majestæt 22
Kongen af P rø j s en alle s i n e i Wienerfreden af 3 0 . O k t o b e r 1 8 6 4 e r hvervede Rettigheder til H e r t u g d ø m m e r n e Slesvig o g Holsten, paa d e Betingelser, at Befolkningen i d e n o r d l i g e Distrikter af Slesvig, naar d e n ved fri Afstemning tilkendegiver Ø n s k e t o m at forenes med D a n
mark, skal afstaas til D a n m a r k " .
Altsaa efter W i e n e r f r e d e n s § 3 e r d e t denne Bestemmelse, s o m Kongen af D a n m a r k i Forvejen havde forpligtet s i g til at anerkende, o g d a Prøjsen allerede i Efteraaret 1 8 6 6 u n d e r r e t t e d e D a n m a r k o m Dispositionens Indhold maatte d e r m e d e n h v e r Berettigelse til atter at f o r a n d r e d e n en G a n g t r u f n e Disposition være o p h ø r t . Ø s t r i g h a v d e altsaa ikke en Tøddel af Ret til at disponere over Slesvig i 1878, Hverken moralsk eller traktatmæssigt havde d e r f o r ejheller Prøjsen Ret til ikke at opfylde § 5 , o g saalænge d e r findes et d a n s k Folk S y d f o r Kongeaaen, b ø r F o r d r i n g e n o m Opfyldelsen af d e n n e Forpligtelse a l d r i g opgives.
D e d a n s k e Repræsentanter i d e n tyske R i g s d a g h a r ogsaa s ta d ig fremhævet, at det var et g r u n d i g t Fejlsyn, n a a r m a n betragtede § 5 s o m o p h æ v e t ; m a n s t r ø g ikke saaledes et Løfte i d e n hellige o g t r e e n i g e G u d s Navn, ved at d e to af P a r t e r n e blev enige o m at b r y d e Tilsagnet til d e n tredie. Prøjsen havde meddelt D a n m a r k , at d e r eksi
sterede e n § i Pragerfreden, ifølge hvilke d e t s k u l d e have d e t n o r d l i g e Slesvig tilbage, naar Befolkningen selv vilde; det var blevet ved Med
delelsen, m e n at Afstaaelsen ikke var blevet til noget, k u n d e ikke r y d d e Løftet af Vejen.
D e første Forfølgelsesaar h a v d e sat d y b e Mærker i d e t s ø n d e r - jydske Folk. U d v a n d r i n g e n o g Masseudvisningen h a v d e tyndet ud i Rækkerne, o g d e tyske M y n d i g h e d e r u d ø v e d e f r e m d e l e s e n fuldstæn
d i g Forfølgelse af d e n d a n s k e Befolkning.
Tiden efter 1 8 6 4 indtil vore D a g e skal vi iøvrigt — i hvert Fald f o r e løbig — lade ligge. Vi kan n e m l i g ikke t r o andet, e n d at d e n Uret, d e r e r begaaet m o d S ø n d e r j y d e r n e o g s a a føles i d e t tyske Folk, i hvert Fald i d e n Del af det, h v o r Løsnet ikke e r „Magt e r R e t " .
23
SØNDERJYLLAND 1918.
T r o d s alt lever d e r e n d n u et dansk Folk S y d f o r Kongeaaen, et Folk, d e r e n d n u h o l d e r Haabet o m Ret o g Retfærdighed vedlige. Et levende Udtryk herfor giver d e n Tale, s o m d e n d a n s k e L a n d d a g s m a n d K l o p p e n b o r g S k r u m s a g e r fornylig holdt i det prøjsiske Deputeret
k a m m e r . Vi skal d e r f o r til Slut g i v e et U d d r a g af d e n n e T a l e :
„Undtagelsestilstanden bestaar stadig i Nordslesvig o g d e n f o r al Verden afskrækkende Politiaand hersker stadig i Prøjsen. Million
bevillingen til F r e m m e af Befæstninger o g Tyskheden i Posen, Øst- prøjsen og i den nordlige Del af Provinsen Slesvig-Holsten findes sta
d i g p a a Budgettet. Det siges fra Regeringens Side, at Bevillingen ikke betyder nogen Kampbevilling m o d Danskerne, m e n overfor dette maa det fastslaas, at dette hemmelige Fond, saa vidt det angaar Nordslesvig, tjener til at bekæmpe og undertrykke den danske Nationalitet.
Ved Krigens U d b r u d arresterede m a n 3 0 0 ansete Folk i N o r d slesvig. Undersøgelserne viste, at d e r ikke var noget, d e r k u n d e beret
tige e n s a a d a n F r e m g a n g s m a a d e . Efter U g e r s eller Maaneders F o r l ø b blev d e sat paa fri F o d , men næsten alle med d e n Indskrækning, at d e ikke maatte forlade K o m m u n e n s O m r a a d e u d e n med d e stedlige M y n d i g h e d e r s Tilladelse, o g d e n n e fornærmelige Bestemmelse bestaar e n d n u . Noget saadant kan naturligvis kun fremkalde Flad o g Latter.
O g s a a d e n d a n s k e Presse e r daarligere stillet e n d alle a n d r e Aviser indenfor Statsomraadet. De danske Blade staar stadig ander Forcensur o g maa i Modsætning til, hvad d e r e r Tilfældet med d e n øvrige Presse i det tyske Rige ikke bringe Wolffs Bureaus T e l e g r a m m e r eller Artikler fra d e berlinske Blade u d e n med C e n s o r s Samtykke. Hele Stoffets O r d
n i n g bestemmes af C e n s u r e n .
Trods alle skønne Ord og Lofter er der altsaa under Krigen skabt en ny Undtagelsestilstand.
Forfølgelse og Undertrykkelse af det danske Sprog fortsættes. Ved Fronten og i talrige Garnisoner hindres vore Landsmænd i Brugen af deres Modersmaal under det kammeratlige Samvær og i Brevvekslingen.
Det er endog blevet forbudt Danske at have Bibelen hos sig paa Ålo- dersmaalet. Det h a r glædet o s meget, at man u n d e r Krigen h a r gjort forskellige Indrømmelser i det polske Spørgsmaal, men vi beklager meget, at det danske Sprog stadig trænges tilbage i Skole, i Admini
stration og for Retten.
Danskerne har i disse fire Aar gjort deres Pligt. Tusinder sover den evige Søvn, og mange er lemlæstede".
Kloppenborg-Skrumsager, d e r ofte blev a fbru dt af Hør-Raab, slut
tede sin Tale saaledes:
„ Vi hilser med Glæde den Kendsgerning, at Folkenes Selvbestem
melsesret er stillet i Forgrunden i Brest-Litowsk. Om dette store og ret
færdige Princip drejer alle Forhandlinger sig der.
Vi har altid været Tilhængere af den nationale Selvbestemmelses
ret, og vi haaber, at denne Ret, naar den nu bliver anerkendt af det tyske Rige og det tyske Folk, ogsaa vil bringe os Opfyldelsen af vore varmeste Ønsker.
Talen hilstes med livligt Bifald af Husets Socialdemokrater.
