Copy from DBC Webarchive
Copy from:
En duft af eksperimenterende elektropop
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
SKANDINAVIENS STØRSTE MUSIKMAGASIN
G A N G E R
UFFE LORENZEN, KH MARIE, AVA MAX, MEKDES, HISTORIEN OM BRITNEY SPEARS, IDLES
SØN, EYES, DANMARKS STØRSTE ANMELDELSESSEKTION
er her for at forandre poppen
OKTOBER 2020 GRATIS UDGAVE #423
SCENEKUNST HØJSKOLEN
START AUGUST 2020
/snoghoj.dk /hojskolensnoghoj WWW.SNOGHOJ.DK
M USICAL S KUESPIL
I SCENESÆTTELSE
M ANUSKRIPT S CENOGRAFI K OREOGRAFI K
K OMPONIST
Shop også på Magasin.dk
Hold dig varm i efteråret og forkæl dig selv med lækre materialer, som
cashmere, merino og silke.
AUTUMN
Soft loving
PRISER FRA
599,-
G A F F A . D K 3 O K T O B E R 2 0 2 0
4 INTRO 15 SPOT
Mekdes Søn Eyes
22 GANGER
Individet < Kollektivet
28 AVA MAX
“Min mor, mormor og tante er mine største forbilleder”
32 BRITNEY SPEARS
Hvad skal hun befries fra?
36 UFFE LORENZEN
Den svære åbenbaring
40 IDLES
Fra nul til hundrede
44 KH MARIE
En af dansk musiks sværvægtere
49 ANMELDELSER
Danmarks største anmeldelsessektion
57 LIVE
Anmeldelser, anbefalinger og nyheder
66 FINALEN
Iben Maria Zeuthen
IND HO LD
„JEG VILLE SYNES, DET VAR BESYNDERLIGT , HVIS FOLK KAN LEVE I 80 ÅR UDEN AT FÅ EN PSYKEDELISK OPLEVELSE.“
UFFE LORENZEN , SIDE 36
Foto: Kenneth Pihl Nissen
4 G A F F A . D K O K T O B E R 2 0 2 0
FOR IKKE SÅ længe siden deltog jeg i en debat på Musikmu- seet i København. Aftenens tema var ageism i musikbranchen, og debatten var arrangeret af GrownUp Gold. En ny spiller på den danske musikscene med Stine Liebman i spidsen. Stine har været i musikbranchen i mange år og arbejder som sang- lærer og professionel sanger under kunstnernavnet Liebling.
Stine er over 40 år og betegner stadig sig selv som upcoming.
Noget, der i mange ører skaber en vis dissonans. Hvordan kan man være 40 år og stadig upcoming?
Og netop den forholdsvis gængse opfattelse af, at musikere med år på bagen ikke kan kvalificere sig som værende en del af den upcoming musikscene, er én af grundene til, at Stine har følt det nødvendigt at sætte fokus på ageism, eller alders- diskrimination om man vil, i den danske musikbranche.
Det bliver italesat flere gange i løbet af aftenen, at det rent faktisk er første gang, at ageism er på dagsordenen i et pro- fessionelt setup med paneldiskussion og et levende, lytten- de publikum. Den spæde start på en lille revolution, der skal åbne for en verden, hvor alder ikke partout er en hæmsko.
Hvor vi kan skabe en bevidsthed om, at vores, musikbran- chens, evige stræben efter det unge, det nye, det spæde og modellerbare kan spænde ben for en kreativitet og en sund, nødvendig udvikling i de artister og mennesker, der bæres frem og ikke mindst i deres kunstneriske produkter. Den stræ- ben efter ungdom gennemsyrer vores vestlige kultur på så utroligt mange parametre.
Aftenens diskussioner var en stærk indikator på, at der uden tvivl er en problematisk tilgang til alder i musikbranchen. Der blev talt om booking på festivaler og spillesteder, der blev talt om signing på pladeselskaber, og der blev naturligvis også talt om medier – herunder GAFFA, som jeg repræsenterer.
Aftenens panel bestod af fire sangere, sangskrivere og mu- sikere, Pernille Rosendahl, Signe Høirup Wille-Jørgensen aka Jomi Massage, Stine Liebman aka Liebling og Rikke Østergaard aka O/Rioh og så mig, Sidsel Thomassen chefredaktør på GAF- FA. Aftenens ordstyrer var Anna Ullman fra Weekendavisen.
Selv lærte jeg en hel del af at være med. Men. Kender du det der med at træde ud på et dansegulv for bare at opdage, at den rytme, man ved gemmer sig et sted derinde i kroppen, bare failer dig totalt. Du kan ikke finde den frem. Sådan hav- de jeg det på den her debataften. Som eneste gatekeeper og medieperson blev jeg hurtigt the odd one out i et rum fyldt med mennesker, som jeg én eller flere gange har sagt nej til at omtale i løbet af deres karriere, og jeg gik efterfølgende med en følelse af noget uforløst, fordi jeg ikke fik sagt de ting, jeg ville. Eller mente. Og jeg fik vist heller ikke indikeret, når jeg var enig eller uenig. En off night på debatfronten. Anywho!
Mine egne shortcomings på aftenen skal ikke stå i vejen for det noble budskab og diskussionen om alder i et musikbran- cheperspektiv. Der var så mange gode pointer at hente med fra debatten, og jeg blev personligt ekstremt opmærksom på, og indrømmede også blankt, at alder faktisk ikke har været et parameter, jeg har forholdt mig kritisk til i mine tre år som chefredaktør. Jeg har haft supertravlt med at italesætte og visualisere kønsubalancen og har arbejdet målrettet efter en mere divers repræsentation på den front – uden at alder på noget tidspunkt har været en bevidst faktor. Det er den nu!
En af de pointer, der virkelig har hængt fast i mig siden de- batten, kom fra Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun italesatte, hvor problematisk det er, at vi som mennesker forventes at være ”færdigbagte” som 30-årige. Du skal have defineret dig selv på alle parametre. Du skal vide, hvad du vil, og hvordan du vil opnå det. Du skal for længst have valgt en profession.
Du skal virkelig også helst have fundet dig en partner, og hvis du er musiker, så skal du helst som 30-årig være i gang med at arbejde på dit andet, tredje eller fjerde album. Og hvis du skifter retning midt i det hele, så bliver der sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af din ineffektive handling. Alarm! Hvor vo- ver du at udvikle dig som menneske?
Fra artisternes og debattørernes perspektiv er der en masse ting, som vi gatekeepere kan gøre, når der tales om eksempel- vis alders- og kønsdiskrimination. Og en masse, som vi klart kan gøre bedre. Det kan vi, og det skal vi. Ingen tvivl om det.
I sådanne debatter kan det dog hurtigt virke som om, at mange artister har indtrykket af, at vi på et medie som GAFFA har uanede muligheder og mængder af spalteplads til at om- favne alt og alle. Det er simpelthen ikke tilfældet. Tid, hænder og især penge er en mangelvare hos os såvel som alle andre steder i kulturbranchen. Så det søde forslag med syv forsider per magasin, der vist opstod som en joke fra mig under debat- ten, men senere blev fremhævet som en reel mulighed fra en af artisterne, er ikke en mulighed.
Det er til gengæld en mulighed at tale om, hvorfor tingene ser ud, som de gør, hvad der er problematisk ved det, og hvor- dan vi alle kan blive bedre til at håndtere det. Så det gjorde vi der på Musikmuseet, og det har klart givet mig et nyt perspek- tiv på alder i musikbranchen.
NB. Til dig, der sad blandt publikum, fem rækker nede, fire stole inde fra venstre, og efterspurgte konkrete tal på, hvad jeg personligt har gjort for kvinder i musik, ”for du kunne absolut ikke mærke nogen forskel på GAFFA”, siden jeg var tiltrådt, så har jeg gravet lidt frem til dig. I min tid som redaktør har 36 procent af forsiderne været med en eller flere kvinder. Inden var tallet 20 procent i en tilsvarende periode på tre år. Man skal jo starte et sted.
DIREKTØR Robert Borges robert@gaffa.dk REDAKTIONEN
Ansvarshavende chefredaktør Sidsel Thomassen sidsel@gaffa.dk Redaktionssekretær Ole Rosenstand Svidt ole@gaffa.dk Art Director Nikolaj Lassen nikolaj@gaffa.dk Forsidefoto Fotograf: Petra Kleis
Styling: Caroline Gudmandsen Makeup: Nikoline Skaarup ANNONCERING
Konsulenter
Nicolai Nymark Schulz ns@gaffa.dk
Thomas Skipper-Ulstrup thomas@gaffa.dk annoncer@gaffa.dk Tlf.: 70270600 Online mediaplan:
media.gaffa.dk/media DISTRIBUTION OG LOGISTIK distribution@gaffa.dk GAFFA PLUS
plus@gaffa.dk gaffa.dk/plus ABONNEMENT:
Mads Lind mads@gaffa.dk ØKONOMI Bjarne Christensen bjarne@gaffa.dk TRYK
V-TAB
Næste udgave af GAFFA udkommer 23. oktober GAFFA
Vester Allé 15 8000 Aarhus C Tlf.: 70 27 06 00 www.gaffa.dk
Sidsel Thomassen Chefredaktør sidsel@gaffa.dk
INTRO LEDER
V I S K A L H A V E
A L D E R S D I S K R I M I N AT I O N PÅ D A G S O R D E N E N
I M U S I K B R A N C H E N
Program og billetsalg
SPOTFESTIVAL.DK
- TRACKLISTE -
Når Lyset Bryder Frem - Dejlig Indeni - Klovnerne - Hodja Fra Pjort Rejsen Til Amerika - Lille Hjertesang - Med Dig Hele Vejen - Lola Planet Væk - Stjerne Til Støv - Danser På Vulkaner - Her Er En Sang Måske Ku Vi - Det Sorte Tegn - Vindens Glemte Sange - Du Er Ikke Alene
Hvis Du Tror Du Er Noget - Romeo - Klimakoen - Rose
- NÆSTEN SOM
- NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV -
OPLEV SEBASTIAN MED BAND I 2021 www.sebastianfan.dk
SEBASTIAN
LIVE HELE VEJEN - MED BAND - 2xCD & 2xLP - UDE NU
G A F F A . D K 7 O K T O B E R 2 0 2 0
BERSÆRK
Titel: Sol
Det hedensk inspirerede metalband er undervejs med deres tredje album.
Det er ifølge gruppen selv en ”episk plade”, der indeholder større kontra- ster end tidligere og ”viser nye sider af bandet og beskriver menneskets kamp gennem krig, død og forfald for omsider at nå til genfødsel og sejr.”
Udgivelse: 23. oktober
ADRIENNE LENKER
Titel: songs og intru- mentals
Sangeren og sangskri- veren i det amerikanske indie-folkrock-band Big Thief udgiver hele to soloalbum. Begge album er indspillet og delvis skrevet i april i selvvalgt eksil i en lille hytte dybt ude i skoven i det vestlige Massachusetts under den igangværende pandemi. De er indspillet 100 procent analogt.
Udgivelse: 23. oktober
PALACE WINTER
Titel: …Keep Dreaming, Buddy
Den dansk-australske indie-duo er klar med deres tredje album.
Gruppen beskriver albummet som påvirket af både hiphop, soul og ”lysere farver med livets skrøbelighed som eksistentiel bund. En fest på et idyllisk Tenerife med vulkanen rumlende i baggrunden.”
Udgivelse: 23. oktober
KYLIE MINOGUE
Titel: Disco Den australske popve- teran er på vej med sit 15. studiealbum, der, som titlen antyder, er inspireret af disko, både fra 70’erne, 80’erne og 90’erne samt af dagens club-musik. Dermed adskiller det sig en del fra den country-påvirkede forgænger, Golden fra 2018.
Udgivelse: 6. november
JESPER BINZER
Titel: Save Your Soul D-A-D-sangeren har arbejdet på sit andet soloalbum, mens D-A-D har holdt ufrivillig coro- na-koncertpause. Det er ligesom debuten Dying is Easy fra 2017 indspillet i tæt samarbejde med guitarist og producer Søren Andersen og følges op af koncerter i november og december.
Udgivelse: 6. november
NYE UDGIVELSER VI GLÆDER OS TIL …
I MIT VIRKE SOM manager og musikentusiast oplever jeg en stigende tendens til, at musikere blander genrer på kryds og tværs og finder inspiration i al slags musik – både ny og gammel, rytmisk og klassisk, ligetil og kompleks. Det er næ- sten blevet et kvalitetsstempel at have mange referencer.
I den anden ende af musikspektret har vi et publikum, som i højere grad opdager ny musik via kuraterede play- lister og algoritmebaserede anbefalinger på de digitale streamingtjenester og sociale medier. Et publikum, der bliver introduceret til musik gennem venner og virale Tik- Tok-videoer.
Da Spotify for alvor brød igennem på verdensplan, blev playliste-kuratorerne de nye magthavere, og det gav mig et lille håb om, at det ville blive enden på unødvendig genre- inddeling og kassetænkning. På de digitale tjenester sorte- res musikken nemlig efter stemninger, humør og situatio- ner. Det giver så meget mere mening for mig, da musikken er en udtryksform, der understøtter vores humør, vores in- dre virkelighed og er med til at skabe vores identitet.
Men sådan skulle det ikke gå.
I Danmark er vi meget opsatte på at italesætte og fasthol- de genrer – det være sig radiostationer, som udelukkende spiller én slags musik, uddannelsesinstitutioner, der adskil- ler musikformerne, statslige puljer, som historisk set har be- lønnet én type musik frem for en anden eller musikorgani- sationer, der hver har deres ekspertiseområde.
Og hvad er problemet så med det?
Først og fremmest skaber det et problem for alle de gen- rer, der ikke er repræsenteret på officiel vis, men også for al den musik, der falder mellem genrer. Hvis vi insisterer på at have en kasse til alle, hvad sker der så med dem, der ikke passer i en af de kasser? Jeg ser mange musikere have svært ved at finde sig til rette i de begrænsede genrebetegnelser og kasseinddelinger, og resultatet er derfor, at mange føler sig underrepræsenteret og forbigået.
Dernæst kommer, at det indskrænker vores måde at se og høre musik på, da genrer egentlig ikke siger særligt meget om musikken, men mere holder os fast i vores egne fordom- me og tanker om genrerne i stedet for at efterlade os åbne og nysgerrige på at høre mere.
Derudover er det et problem at sætte mærkater på noget, når ikke alle er enige om, hvad de mærkater betyder. Lad os tage jazz som eksempel: Hvis musik bliver omtalt som jazz, så får jeg højst sandsynligt en helt anden association, end den næste gør, afhængigt af hvor meget jeg og min
side-m/k ved om jazz – og hvilken del af genren, vi har et forhold til.
Hvis vi holder fast i at bestemme og præsentere musik gennem genrer, begrænser og forringer vi vores møde med musikken, da det hænger sammen med vores prædispone- rede viden om genren. Det synes jeg ærgerligt og i sidste ende selvdestruktivt for mangfoldigheden i musik.
Jeg vil hellere finde en anden måde at forklare musik- ken på end ved at bruge genrebetegnelser. Kan vi forsøge at bruge stemninger, humør og situationer ligesom play- listerne?
Jeg kan godt lide idéen om en radiostation som P6 BEAT, der spiller ”alternativ rytmisk musik”, som dækker over gen- rerne rock, pop og metal, hvor fællesnævneren er beatet eller Radio Soft, som spiller al slags blød musik, (næsten) uafhængigt af genre.
For at tage et eksempel fra kunstens verden: Det popu- lære museum for moderne kunst, Louisiana, kuraterer ud- stillinger ud fra et tema, farve eller titel, og inden for dette tema kan alt ske. Udstillingen Månen – fra den indre verden til det ydre rum fra 2018 præsenterede en eklektisk blanding af kunst og videnskab, traditionel billedkunst og fremsynet digital kunst, højt og lavt – og alt det indimellem. På den- ne måde blev publikum præsenteret for en bred pallette af kunst (og videnskab), der blev kædet sammen på en tillok- kende måde.
Hvad vil der ske, hvis vi gør det samme, når vi omtaler musik, præsenterer den på radiosta-
tioner eller koncertscener eller kæmper for den politisk? Mit bud er, at vi ville få en mere bredtfavnende repræsentation af musik, hvor genrer mødes på lige vilkår og et mere in- tuitivt sanseligt møde med musikken. Jeg tror, at vi vil stå sammen i stedet for at kæmpe indbyrdes, og re- spekten ville flyde lettere.
Er vi ikke ved at være ovre at sætte mærkater på både mennesker og musik?
Kommentaren er udtryk for skribentens egne holdninger.
ORDET ER FRIT KAT JARBY
D R O P K A S S E T Æ N K N I N G O G G E N R E B E T E G N E L S E R !
INTRO
Arbejder som manager, projektleder, kurator
og er indehaver af managementvirksomheden
Kaja Management, der styrer innovative
kulturprojekter på tværs af musikgenrer og
kunstformer.
KAT JARBY
- TRACKLISTE -
Når Lyset Bryder Frem - Dejlig Indeni - Klovnerne - Hodja Fra Pjort Rejsen Til Amerika - Lille Hjertesang - Med Dig Hele Vejen - Lola Planet Væk - Stjerne Til Støv - Danser På Vulkaner - Her Er En Sang Måske Ku Vi - Det Sorte Tegn - Vindens Glemte Sange - Du Er Ikke Alene
Hvis Du Tror Du Er Noget - Romeo - Klimakoen - Rose
- NÆSTEN SOM
- NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV -
OPLEV SEBASTIAN MED BAND I 2021 www.sebastianfan.dk
SEBASTIAN
LIVE HELE VEJEN - MED BAND - 2xCD & 2xLP - UDE NU
Foto: Ranya/Pixabay
O K T O B E R 2 0 2 0
INTRO
DE BEDSTE OG VÆRSTE NYHEDER
M I NUS TIL PLUS
8 G A F F A . D K
Guitarfabrikanten Fender har meldt ud, at de aldrig har solgt så mange guitarer, som de har gjort i 2020. Tak, Corona, det lover da godt.
Bossen er tilbage, og hvis ikke et nyt Springsteen-album kan bringe positive amerikanske vibes frem, så kan intet!
Gorillaz har ikke bare annonceret ny plade med masser af vilde gæster, de kommer også til Skanderborg næste år!
Den nye single fra New Order har masser af danskervinkel, da videoen er lavet af Tine Reingaard og billederne skudt af Søren Solkær.
The Cardigans skal spille i Danmark, og der er nyt fra The Wannadies efter 18 års pause. Vi skal svenske, som var det 1998!
Voldtægtsanklager mod stifteren af pladeselskabet Holy Roar har rystet metalverdenen.
De fleste bands drømmer om at slå igennem i USA.
Nu er prisen på et visum gået op med 50 procent og gør det sværere og dyrere at turnere i Amerika.
Han har levet et vildt musikalsk liv, men alligevel et vemodigt farvel til pioner Simeon Coxe fra Silver Apples, 82 år gammel.
Hvor vi herhjemme har Saszeline, har englænderne så Ian Brown til at harcelere mod mundbind og fyre konspirationsteorier af, afdanket-musiker-style.
Seneste potentielle offer for Covid-19 er jazzens fyrtårn herhjemme, Montmartre. Forhåbentlig kan det reddes.
Foto: Bjørn Giesenbauer
FVN
Okay, okay, okay. Kan I huske dengang, der gik et rygte om, at kvinder ikke kunne rappe? Efter blot få sekunder med FVN i ørerne hersker der i sandhed ingen tvivl om, at det rygte ikke får et ben til jorden i hendes univers.
Eritreiske Feven Geles er født og opvokset på Amager, og hun er seneste skud på stam- men af vanvittigt talentfulde danske rappere.
Hvor Tessa rapper på dansk, har FVN valgt at omfavne det engelske sprog, hvilket gør det nemt at sætte lighedstegn mellem den unge musiker og internationale navne som Azealia Banks og Leikeli47.
Særligt med sin seneste single ”Work” står det klart, at FVN er på vej på en stjernekurs, hvor vi kun kan håbe, at hendes attitude drypper lidt af på os, som hun flyver af sted til andre luftlag. ”Work” er en hyldest til Geles’
LGBTQ+- og BIPOC-venner, hvilket også viser sig i videoen dertil. En video, der er proppet med velkendte aktivister og performance- kunstnere.
FVN har indtil videre velsignet os med seks sublime numre, hvor beatet rammer lige i hof- terne og rimene leveres med præcision. Og hvis det fortsætter sådan her, er det ikke til at sige, hvor FVN rammer os næste gang.
SKT. DELARGE
”Det handler om at blive kigget på. Om at tage alt, hvad man kan få!” prokla- merer Skt. DeLarge som det allerførste på sin nye ep, Helgener. Gennem sine industrielle beats og rap opbygger Sebastian Toft en karakter, der bevæ- ger sig i en moralsk gråzone, hvor han sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være god. Og gennem sine tekster reflekterer han med en punket og næsten satirisk tilgang over emner som egoisme, fremmedhad, popkultur og toksisk maskulinitet.
Navnet er snuppet direkte fra Alex DeLarge fra bogen og filmen A Clockwork Orange, og præcis ligesom karakteren i filmen er Skt. DeLarge lidt af en ubehagelig type. Måske fordi Sebastian Tofts karakter viser de grimmeste sider af verden og tvinger sin lytter til at tage stilling til verdens tilstand, hvor materialisme og blær på mange måder er menneskets eneste personlighedstræk.
CURTIS WATERS
Over 101 millioner afspilninger på Spotify. Det er, hvad unge Curtis Wa- ters har præsteret med sit kæmpehit
”Stunnin’”. En sang, der hen over som- meren er blevet et viralt hit på TikTok, hvor videoerne vælter frem med net- op dette nummer i baggrunden.
Waters bevæger sig i et ”sad boy”-univers med trappede beats, autotunede vokaler og en drenget attitude. Han insisterer på ikke at have et pladeselskab bag sig, men kører sin egen stil sammen med manageren Chris Anokute, som har arbejdet med Katy Perry.
Den seneste single ”Freckles” vi- ser en mere sårbar og intim side af Curtis Waters. Det er en moderne emo-trap-kærlighedssang, og den vi- ser i høj grad Waters’ alsidighed som kunstner og producer, imens han dyk- ker direkte ned i den lyd, der er højest på hitlisterne i USA i øjeblikket.
Curtis Waters’ debutalbum Pity Par- ty udkommer 9. oktober.
GALIMATIAS
Mange unge musikere sidder med drømmen om at rejse over Atlanterha- vet og bosætte sig i USA i håb om at nå stjernerne og arbejde med de dygtig- ste musikere. Unge Matias Saabye Kø- edt har klaret netop det. For få år siden rejste han fra Fredericia til Los Ange- les, og man kan godt sige, at han al- lerede er slået igennem derovre. Med sin elektroniske lyd og sin maskuline flødestemme har han nemlig opnået flere hundrede tusinde streams.
Han fik sit gennembrud med album- met Urban Flora i 2015, hvor sangerin- den Alina Baraz lagde en fortryllende vokal på hele albummet. En drøm- mende elektropop-plade med skønne produktioner. Med sit nyeste album Renaissance Boy viser han dog, at han også selv kan imponere med sin egen vokal. Det er r&b, elektronisk pop og et omfavnende lydlandskab blandet sammen i skøn forening. Som Phlake uden alle de seksuelle referencer.
REDAKTIONEN ANBEFALER
H O L D Ø J E M E D
REDAKTIONEN ANBEFALER HER ER FIRE SPIRENDE ARTISTER, DU MED FORDEL KAN TJEKKE UDMIT SOUNDTRACK TIL LIVET…
mags
DEN HER HUSKER JEG TYDELIGT FRA MIN BARNDOM:
Mikael Simpson: ”Et stød mod grund”
Min mor hørte meget Simpson, da jeg var barn, og jeg husker især den sang
spille derhjemme.
DEN HER FORBINDER JEG MED MIN FØRSTE FORELSKELSE:
Dúné: ”Dry Lips”
Jeg mødte min første forelskelse til en Dúné-koncert og gik derefter rundt i den lille by i Jylland, hvor jeg er opvok-
set, og hørte den på repeat hver dag til og fra skole i niende klasse. Jeg følte
den virkelig, haha.
DEN HER GØR MIG VIRKELIG SENTIMENTAL:
Julia Michaels: ”Shouldn’t Have Said It”
Hun er en af mine favoritsangskrivere, og jeg synes simpelthen, at lydbilledet og hendes lyrik går op i en højere
enhed på det her nummer.
DEN HER ER MIN ULTIMATIVE PARTYSTARTER:
Robyn: ”Dancing on My Own”
Jeg elsker Robyn, og jeg elsker den sang. Jeg er altid på dansegulvet, når
den spiller.
DEN HER VILLE JEG ØNSKE, AT JEG SELV HAVDE SKREVET:
Imogen Heap: ”Hide and Seek”
Åh, den synes jeg er svær. Der er mange og samtidig ikke så mange. Måske
“Hide and Seek” med Imogen Heap. Jeg synes, den kan noget, som ingen andre
sange kan for mig.
DEN HER ROTERER NONSTOP LIGE NU:
Drew Sycamore: ”Take it Back”
I mean, den er en bombe af god energi, og det er lige præcis det, jeg har lyst til i de her dage. Ud over det synger hun bare vanvittigt godt og ligner en milli- on på samme tid. What’s not to like?!
DEN HER VENDER JEG ALTID TILBAGE TIL:
Frank Ocean: ”Thinking Bout You”
Den holder bare. Altid!
DEN HER SKAL SPILLES TIL MIN BEGRAVELSE:
Rhye: ”Open”
Det er en af de smukkeste sange, jeg kender til. Den har en helt speciel stemning, som er meget melankolsk, men samtidig håbefuld. Den ville være
rigtig fin at slutte af med.
Foto: Dominique Brown
10 G A F F A . D K O K T O B E R 2 0 2 0
MONTI CALIFORNIA
MONTIs stilsikre blanding af retrosoul og hiphop har gået hånd i hånd med Se- bastian Montis fremadpegende sang og rap. ”California” er åbneren fra bandets debutalbum og viser, hvorfor bandet både har spillet Spot og snart lægger vejen forbi Vega. Det er veldrejet, ærlig hiphop med fokus på det løse og hånd- spillede og er et godt soundtrack til et efterår, der ser ud til at forblive varmt.
SPRINGER ISN’T IT OBVIOUS
Springers alsidige lyd har bragt ham omkring i den danske popbevidsthed, og efter successen med singler som
”Feels Like” og især ”Protection”, er han klar med sin første ep. ”Isn’t it Obvious”
åbner med en busy funkbas, et lusket synthriff og Lamdahls smækre vokal og viser, hvorfor hypen er på sin plads. Der bliver kanaliseret lige dele Dua Lipa og James Brown på dette dansenummer.
TASH SULTANA BEYOND THE PINE
Vi har før beskrevet Tash Sultana som et miks af Pippi Langstrømpe, Björk og Jimi Hendrix. Hun gik viralt med sangen
”Jungle” og har siden udsolgt flere spille- steder verden over. Sultanas nye single
”Beyond the Pine” er en gennemmusi- kalsk rejse ind i hendes særegne blan- ding af håndspillet funk, old-school soul og interessante guitarriffs. Et postkort fra hendes helt eget lydunivers.
KOM VI LØBER BRUGER IKKE AT DANSE
Aarhusianske Kom Vi Løber, med Lone Slot Nielsens kølige stemme og nærværende sangskrivning i front, har de seneste år udmærket sig ved per- sonlige tekster på modersmålet. Debu- ten Sct. Hans bragte hende succesfuld omtale. ”Bruger ikke at danse” er en overraskende, skæv og melodisk single, som nok skal holde Kom vi løbers succes kørende.
ARTIGEARDIT BABY
Selvom Ardit sendte et nyt album, Idiot, på gaden tidligere i år, har han allere- de nu smidt ep’en ELEVAT4RMUSIK på gaden, hvor nummeret ”Baby” er at fin- de. Over let skæve synths lader han lyt- teren vide, at han ikke bare er kommet for at score – han er også klar til at blive far til dine børn. Ardit formår på ”Baby”
at kombinere moderne hiphop med sin egen originalitet.
JAMES BLAKE GODSPEED
Blake har siden 2011 blandet kontem- porær elektronik, sangskrivning, lyd- fragmenter og nærværende klaver.
”Godspeed” er et cover af en Frank Ocean-sang, som Blake hjalp med at skrive og indspille. I forbindelse med en livestream spillede Blake denne smuk- ke udgave, der var stærk nok til siden at blive udsendt som single. Det er råt, intenst og smukt – ikke ulig originalen.
ANGÅENDE MIG STORYBYSALIBI
Angående Mig skaber personlige skil- dringer i grænselandet mellem upoleret og fremadskuende pop. ”Storbysalibi” er en sang, der beskriver et dysfunktionelt forhold gennem en aggressiv, men ærlig pen, med et fokus på den endelige for- løsning i slutningen af sangen, hvor Lil- holt synger: ”Jeg er så bange for, at det eneste, vi har tilbage er rødvin og no- stalgi” i en sky af guitarer, synths og trap.
ANDREAS ODBJERG PENGE IND, PENGE UD
Andreas Odbjerg har de sidste ti år væ- ret noget nær et fast indslag på den dan- ske musikscene. Under eget navn har han udsendt en række singler, der alle har hans effektive øre for pop og et umi- skendeligt retrogroove til fælles. Sangen har et groove, der tydeligvis er inspireret af den unge Jackson. Det har aldrig lydt så vidunderligt at bruge alle sine penge på at køre i taxa.
GANGER STYRKE
Der er lagt i ovnen til storhed på Gan- gers nye album Tro. Førstesinglen ”Styr- ke” er et af de mest umiddelbare num- re fra Ganger og viser over vuggende synthpop, at samspillet mellem Mille Drejer Christensen og Nina Lundberg er en afgørende faktor på den nye plade.
Samtidig er den mundrette melodi utro- lig svær at ryste af sig, uanset om du fø- ler dig som en æggende mormor eller ej.
BABY IN VAIN WHEREVER I GO
Selvom trioen kun har ét egentligt al- bum bag sig, har de udgivet punket og shoegazet indierock siden 2012. ”Whe- rever I Go” er deres første single i år og byder på en klassisk 90’er-slacker-følel- se, der lægger sig perfekt i tråd med de seneste singler fra bandet. Guitarerne er fuzzede, stemningen skæv, og man får lyst til at se alle indiefilm i verden, mens man kører til Seattle i sin folkevogn.
LUCY LOVE TAME IMPALA
Den beskidte, synthbassede mid-tem- posang er en metafor for vildskaben, vi alle har i hjertet. Loves kommende plade Hammerhead er det første i syv år og er blevet skabt som en aggressiv kommen- tar til folket, der troede, at Loves karri- ere var overstået. ”Tame Impala” er ikke bare en hyldest til vildskaben, men også en hyldest til kunsten at kunne rejse sig over den. En vild sang om det voksne liv.
ARTIFACT COLLECTIVE 12 ROUNDS IN
Det er svært at ryste den håndspillede neosoul og r&b af sig, når drengene for alvor giver slip, og frontfigur Victor Møl- ler lader sin bløde vokal glide ud af høj- talerne. ”12 Rounds In” kombinerer ban- dets glæde for det soulede og blander det med en mere strømlinet, alternativ poplyd, som er skræddersyet til din og dine venners playliste, når I går ind i ef- teråret lyse dage.
B E D S T L I G E N U
REDAKTIONEN ANBEFALER LAD DIG INSPIRERE MED VORES GUIDE TIL DE BEDSTE TRACKS LIGE NU.DU KAN FINDE ALLE SANGENE PÅ VORES PLAYLISTE "BEDST LIGE NU" PÅ SPOTIFY
Foto: Justin Flythe Foto: Petra Kleis
Foto: Ian Laidlaw
Foto: Johan Pedersen
Foto: Andreas Omvik Foto: Alva Le Febvre Foto: Søren Drastrup
INTRO
TINGHALLEN
MØDER ∙ MESSER ∙ MUSIK
KØB BILLET PÅ WWW.TINGHALLEN.DK
KONCERTER I VIBORG
TINGHALLEN LIVE
WESTLIFE
14. AUGUST 2021 PÅ DOMKIRKEPLADSEN
ENESTE KONCERT I
JYLLAND
BRYAN FERRY
SØNDAG 23. MAJ I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT
WET WET WET & NIK KERSHAW
I DK13. AUGUST 2021 PÅ DOMKIRKEPLADSEN
ENESTE KONCERT
I DK
FÅ BIL LETTER
ENESTE KONCERT I DANMARK
TUR/RETUR BUS FRA KUN
250,-
TAG BUSSEN TUR/RETUR
København, Valby St., Ringsted, Slagelse, Korsør, Odense SØ, Horsens og Aarhus.
Se hele planen på www.tinghallen.dk
PET SHOP BOYS
THE GREATEST HITS LIVE
PARADEPLADSEN, VIBORG SØNDAG 20. JUNI 2021
SUPPORT: GANGWAY BONNIE TYLER
TORSDAG 26. NOV.
I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT I
JYLLAND
JAMES MORRISON
FREDAG 23. OKTOBER
I TINGHALLEN
KONCERENESTETI DK
LISA EKDAHL
LØRDAG 7. NOV. I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT
I DK
TINGHALLEN
MØDER ∙ MESSER ∙ MUSIK
KØB BILLET PÅ WWW.TINGHALLEN.DK
KONCERTER I VIBORG
TINGHALLEN LIVE
WESTLIFE
14. AUGUST 2021 PÅ DOMKIRKEPLADSEN
ENESTE KONCERT I
JYLLAND
BRYAN FERRY
SØNDAG 23. MAJ I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT
WET WET WET & NIK KERSHAW
I DK13. AUGUST 2021 PÅ DOMKIRKEPLADSEN
ENESTE KONCERT
I DK
FÅ BIL LETTER
ENESTE KONCERT I
DANMARK
TUR/RETUR BUS FRA KUN
250,-
TAG BUSSEN TUR/RETUR
København, Valby St., Ringsted, Slagelse, Korsør, Odense SØ, Horsens og Aarhus.
Se hele planen på www.tinghallen.dk
PET SHOP BOYS
THE GREATEST HITS LIVE
PARADEPLADSEN, VIBORG SØNDAG 20. JUNI 2021
SUPPORT: GANGWAY BONNIE TYLER
TORSDAG 26. NOV.
I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT I
JYLLAND
JAMES MORRISON
FREDAG 23. OKTOBER
I TINGHALLEN
KONCERENESTETI DK
LISA EKDAHL
LØRDAG 7. NOV.
I TINGHALLEN
ENESTE KONCERT
I DK
SPONSORERET INDHOLD
PÅ S J Æ L E S O R G. N U F Å R D U O M S O R G F O R S J Æ L E N
ET STED, HVOR DU ANONYMT KAN DELE DINE INDERSTE TANKER OG FØLELSER, SORGER OG BEKYMRINGER
SJÆLESORG PÅ NETTET, der også går under forkortelsen SPN, er Folkekirkens digitale onlinetjeneste til alle, der har brug for en anonym og fortrolig sam- tale med en præst. Noget, vi alle kan have brug for i ny og næ, og hjælpen er kun et klik væk, når du har din smartphone, computer eller iPad ved hånden.
Om du befinder dig i skolen, på arbejdspladsen, derhjemme eller i toget, så kan du på sjælesorg.nu anmode om en chat-samtale med en lydhør præst.
Unge får et frirum fra præstations- og perfekthedskulturen
Mange unge oplever et enormt pres i vores moderne tidsalder. Der er en forventning fra forældre, venner og samfundet generelt om, at der skal præsteres til topkarakter, både på studiet og på arbejdspladsen. I fritiden og via sociale relationer oplever mange unge et pres. Man skal leve op til samfundets, andres, hinandens og egne forventninger om at se godt ud, om være med på de sidste nye trends, om at have det perfekte liv. Det gælder både online og offline. Denne stræberkultur kan nemt få livet til at føles som en uendelig spiral af præstationsangst.
En undersøgelse fra 2019 viser, at hver tiende dansker mellem 16 og 30 år dagligt slås med en følelse af ensomhed og alvorlige konsekvenser her- af som blandt andet social isolation og depression. Det er desværre ofte resultatet af en hverdag, hvor man ikke føler, at der er nogle mennesker, man kan dele alle disse udfordringer med.
På sjælesorg.nu kan man finde et frirum, hvor enhver kan komme i kon- takt med en præst, hvis fornem- meste opgave er at lytte
og tage dine problemer alvorligt – uanset stør-
relse. Det er ikke nød- vendigt at bestille en tid, man kan logge på, når det passer. Samta- len er fortrolig, præsten har tavshedspligt, og begge parter forbliver anonyme un- der samtalen.
Både unge, midaldrende og ældre mennesker henvender sig inde på hjem- mesiden med mange forskellige eksisten- tielle dilemmaer. Uanset henvendelsens omfang bliver hver enkelt sag og menneske mødt i øjenhøjde.
Vi hjælper dig videre uanset omfang
Sjælesorg.nu er åben for alle, og hvis problemstillingens natur kræver en anden form for kvalificeret rådgivning, end vores præster kan indfri, så henvises der naturligvis til andre relevante fagpersoner. Alt fra præ- stationsangst til kærestesorger, selvmordstanker, angst og frygt, sorg og krise, overgreb, ensomhed, skilsmisse, utroskab, mobning, tvivl og tro, eksamens angst, meningsløshed og seksualitet er bare nogle af de eksi- stentielle dilemmaer, som folk henvender sig til på sjælesorg.nu.
For størstedelen af dem, der henvender sig på sjælesorg.nu, er det før- ste gang, de har en personlig samtale med en præst. Alligevel giver flere udtryk for, at de er glade for netop at tale med en præst, og at den erfaring gør, at det for dem ikke længere føles så fjernt at skulle kontakte den lokale sognepræst, hvis behovet skulle opstå.
Din anonymitet er vores ansvar
Samtalerne på sjælesorg.nu er dybt fortrolige, anonyme samtaler. Det ska- ber grobund for at skabe et fordomsfrit rum i den forstand, at køn, alder og udseende ikke får betydning for samtalen. De, der henvender sig, bliver således ikke påvirket af forudfattede idéer, erfaringer eller fordomme om, hvordan den præst de chatter med er, og omvendt.
Vi har erfaret, at anonymiteten er afgørende for mange, der henvender sig. De ønsker bekræftelse på anonymiteten, og på hvorvidt samtalen bli- ver slettet efterfølgende. Det tager vi meget alvorligt. Det identitets- og kontroltab, mennesker kan opleve i forbindelse med eksistentielle kriser kan fordre en skam, som får folk til at holde igen i samtalen. Anonymiteten afværger dette og skaber et tryggere og mere fordomsfrit rum til dialog.
Om sjælesorg.nu
Sjælesorg.nu blev lanceret i februar 2017 og er nu, på baggrund af de man- ge henvendelser, der har været til præsterne de seneste tre år, blevet en permanent instans per 1. januar i 2020. Over 12.000 mennesker i alle aldre har indtil videre benyttet sig af samtaletilbuddet. Sjælesorg.nu har åbent fire dage om ugen, og uden for åbningstiden registreres der jævnligt over 25.000 opkald, hvilket fortæller os, at der er et stort behov i befolkningen for disse digitale sjælesorgssamtaler online.
https://www.sjaelesorg.nu/
Åbningstider på Sjælesorg.nu:
Mandag-torsdag kl.12.00-22.00
WE rate music
PASSION for music
100.000 lyttere tager ikke fejl.
Musik testes på 3 dage af et uvildigt repræsentativt publikum. Prøv vores GRATIS-test eller den mere
uddybende PRO-test allerede i dag.
WWW.VOXHOT.DK
Værsgo’ – her har du dit publikum
VOXHOTMUSIC 212x138_GAFFA.indd 1 11/05/2020 09.48
WE rate music
PASSION for music
100.000 lyttere tager ikke fejl.
Musik testes på 3 dage af et uvildigt repræsentativt publikum. Prøv vores GRATIS-test eller den mere
uddybende PRO-test allerede i dag.
WWW.VOXHOT.DK
Værsgo’ – her har du dit publikum
VOXHOTMUSIC 212x138_GAFFA.indd 1 11/05/2020 09.48
HE L S IN G Ø R
ARTIGEARDIT
2. OKT. Kulturværftet
HUUN HUUR TU (RUS)
7. OKT. Shamansk strubesang
CASPER MIKKELSENS DEJLIGE JAZZBAND
13. OKT. Koncert for børn
EXPLORING PLANTS
17. OKT. Ny koncertformat med lyd, planter og ord
ZAR PAULO
20. OKT. Toldkammeret / Tiirsdagskoncert
LET’S GROOVE:
EARTH WIND & FIRE
28. OKT. Live funk-cast med Milling, Molbech & Glæsel
JACOB DINESEN
30. OKT. #ALONEONTHEROAD
BEATFORTÆLLINGER
4. NOV. Marianne van Toornburg og Susan Ørum
ELECTRIC GUITARS FEAT.
SANNE SALOMONSEN
7. NOV. Rock med rock på
LUFTENS HELTE
27. NOV. Sange fra Løvernes Konge, Tarzan og Frost
W IINSTON X MAXIMIL LIAN
5. DEC. TOUR 2020
G A F F A . D K 15 O K T O B E R 2 0 2 0
S PO T
„JEG HAR GÅET OG STRUGGLET MED NOGLE TING.“
EYES , SIDE 20
Foto: Rasmus Sejersen
16 G A F F A . D K O K T O B E R 2 0 2 0
M E K D E S
ORD: NICOLINE STEEN FOTO: NAVID SHATERABADI
NÅR GEHØRET KAN HØRES
– JEG HAR ALTID gerne villet gøre alt selv. Skrive, spille og producere. Jeg er meget bevidst om, hvad jeg gerne vil, og ved at gøre det selv sikrer jeg mig, at det bliver sådan.
Ordene kommer fra det nye danske soultalent Mekdes. Til trods for sine kun 22 år er den unge musiker ambitiøs og kompromisløs som en veteran. Selv tror den talentfulde artist, at det stammer fra hendes opdragelse, hvor selvstændighed har fyldt meget. Ikke kravet om at skulle være uafhængig, men ønsket om at kunne være det. Mekdes kommer fra en håndboldfamilie, og selvom der er umåde- ligt langt fra sportshallen i Midtjylland til den internationale r&b-scene, har der altid været støtte på begge tribuner.
– De kunne se meget tidligt, at det var musik og ikke sport, der var mit kald. Jeg sang, før jeg talte.
Jeg er vokset op i et hardcore sportsmiljø, men det tiltalte mig slet ikke. Jeg tror normalt ikke på den slags, men musikken kommer nok fra mine gener.
Mekdes er adopteret fra Etiopien og kombinerer i dag den musikalske nerve, hun mener stammer derfra med drivet og opbakningen hjemmefra. Sammen med det individualistiske mindset udgør det opskriften på Mekdes som artist.
– Jeg har elsket mit eget selskab, så længe jeg kan huske. Det bunder nok i, at jeg er lidt mærkelig og godt kan lide at gøre mærkelige ting. Jeg har 2,5 meter høje dansespejle i min stue. I coronakaran- tænen dansede jeg foran dem hver dag i to timer. Det var en del af min daglige rutine. På den måde er jeg god til at holde mig selv kørende. Det er faktisk det, min sang ”Lonely” handler om – hvor fedt, jeg har det alene. Sangen gør ensomhed til noget positivt.
Ligesom ”Lonely” handler resten af Mekdes’ ep Fly også om ensomhed. Ensomhed i alle dens facet- ter. Mekdes bruger den også konstruktivt i musikken, for som ambitiøs solomusiker, der gerne vil lave alt selv, er det en fordel at nyde alenetid. Det kræver en del tålmodighed at lave musik på egen hånd.
Fra at lære sig selv at producere via YouTube-videoer til at spille bas.
– Det er mit gehør, der har båret mig hele vejen. Jeg bruger rigtig meget tid på at øve mig, men sammen med min interesse for lyd er det gehøret, jeg kan takke for, hvor jeg er i dag. Jeg er næsten ikke blevet undervist i musik.
Karantæne-ep og Frank Ocean
Mekdes fortæller, at hun kun har stiftet bekendtskab med musikteori, da hun gik på MGK. Det lærte hende at skrive sine egne sange, men lærte hende samtidig, at teori dræber hendes kreativitet.
– Jeg blev virkelig stresset af det. Jeg tror, mange artister kan genkende, at det ikke altid er det teoreti- ske, der virker. Det handler mere om følelser, lyd og sjæl. Teorien kan få én til at føle, at musikken skal ind i en speciel ramme, og det lukker ned for den kreative proces.
Mekdes stoppede på MGK efter kun et år. Erfaringen om at følge sin mavefornemmelse tog hun med sig, da hun vendte tilbage til det klassiske gymnasium og brugte i stedet sine kreative kræfter i hjemmestudiet. Resultatet blev Mekdes’ første singler, men det var først under coronakarantænen, at der for alvor kom skub i tingene.
– Under karantænen gik jeg all in på at lære at spille bas og guitar, men ikke mindst at producere alt selv. Før karantænen skulle jeg altid have hjælp til at sætte prikken over i’et i mine produktioner. Det ville jeg gerne væk fra. Så jeg ringede til mit team og spurgte, om det var okay, at jeg lavede en ep. De sagde ja, og så var der ingen, der så mig i to måneder. Da jeg kom op til overfladen igen, havde jeg en ep med. Alle syntes, den var vildt fed, og nu er den udgivet.
Processen med ep’en Fly blev det endelige skub til den uafhængighed, der er så vigtig for Mekdes.
Det har fuldendt hende som kunstner at være helt kompromisløs med sit håndværk.
Generelt lefler Mekdes ikke for nemme løsninger. Det betyder blandt andet, at hun har sagt nej til kon- trakter med flere major labels. Mekdes vil have 100 procent frihed – noget, de store pladeselskaber er tøvende med at give. De kunne også have været en genvej til berømmelse, men det ser den selvsikre sangerinde ikke som en fordel. Faktisk er stjernestatus noget, hun gerne vil undgå.
– Min store drøm er at blive musiker som Frank Ocean. Der findes ganske få interview med ham, og han bruger ikke rigtig sociale medier. Han udgiver musik og spiller koncerter. Det er dét. Det er mega fedt. Jeg gider ikke ting, der ikke har med musik at gøre, ting der påvirker mit privatliv. Det er min allerstørste drøm kun at skulle være artist.
Sammenligningen med Frank Ocean indkapsler meget godt Mekdes’ tilgang til at være musiker. En selvlært ufravigelig af slagsen, hvor der ikke er langt fra ensomhed til selvstændighed, men hvor der er milevidt fra scenen til privaten
HVEM?
Mekdes er 22 år og går under det borgerlige navn Christina Mekdes.
Hun er vokset op i Haderslev og har haft sin ungdom i Kolding. Mek-
des debuterede i 2018 og har netop udgivet sin første ep Fly, der på nær et enkelt nummer ude- lukkende er produceret
af hende selv.
HVAD?
Den unge artist leverer et miks af soul, pop og r&b. Mekdes’ allerstørste
forbilleder er Nao, H.E.R. og Mahalia, hvilket også kommer til udtryk i hendes sjælful-
de musik.
HVOR?
Mekdes har netop spillet i et udsolgt Vega og for- sætter sin efterårsturné i september og oktober.
Hun besøger blandt andet Skanderborg og
Odense, men lægger også vejen forbi plænen
i Tivoli.
SPOT
SPOT
SPOT
– MUSIKKEN ÅBNER OP for et andet sprog, der ikke kræ- ver en forklaring, siger Kristoffer Jessen, der er forsanger i Søn. De fleste unge på hans alder befinder sig lige nu i de år, der bruges på at finde frem til sig selv og den vej, livet skal føre dem nedad. Egentlig adskiller Kristoffer sig ikke det store fra sin egen generation. Det er ikke længe siden, han fik studenterhuen på. Han har været
omkring den dannelsesrejse, der i gene- rationer har været synonym med ung- dommen. Han har haft en fod indenfor i højskolekulturen, og han slår dagligt sine folder i kvarteret omkring Blågårdsgade på Nørrebro i København.
Alligevel har han en indsigt og en selvrefleksion, som de fleste på hans al- der ikke er nået til endnu. Imens vi taler sammen, over for hinanden på en café på Blågårdsgade, svæver mine tanker i peri- oder over på den opvækst, jeg tror, han har haft. Formentlig omgivet af bøger og
musik. Formentlig med nogle forældre, der lagde vægt på, at han skulle tænke selv og kritisk fra en tidlig alder. Men de ting når vi ikke til i vores samtale. Faktisk når vi ikke længere end til historien om Søn, der begyndte for fire år siden på en bus i Marokko mod Chefchaoen – den blå by. Oplevelserne undervejs på turen fra Danmark til Marokko, hvor tommel- fingeren var det essentielle transportmiddel, bød på spæn- dende, men også mørke oplevelser, som Kristoffer forklarer det. Det skabte fundamentet for Søn, der i årene efter skulle vokse sig til en enhed af fem unge mænd fra København.
– Hvis man skal udtrykke sig i en samtale, bliver det me- get rationelt og baseret på forklaringer, men i musikkens og poesiens sprog kan det ikke nødvendigvis oversættes, siger han i et forsøg på at forklare det, musikken er opstå- et af. – Derfor kan det være et stærkere sprog for følelser, fordi de kan være svære at rationalisere – rammerne bliver på en måde sprængt, og man bliver ikke stillet til ansvar på samme måde.
Soundtracket til sin generation
Jeg faldt først over Søn sidste år. Forud for Roskilde Festival og Spot Festival, hvor jeg forsøgte at dykke ned i de unge bands, der var værd at beskæftige sig med. I musikken hør- te jeg det, jeg ser i byens gader. Jeg ser mit eget kvarter på Nørrebro udfolde sig for mine lukkede øjne. Fællesska- bet hos den bekymringsløse ungdom, der endnu ikke har fået de blå mærker, livet fører med sig. Opkast og sofisti-
keret dødsdruk, der trækker gennem byens vægge og ud i brokvarterenes sommervarme asfalt. Jeg kender det, selv- om jeg ikke er med i det. I mine ører er Søn et soundtrack for den generation, de er en del af. Hvor intet behøves de- fineret, og udødeligheden har flettet fingre med ansvaret for fremtiden.
– Helt enkelt er det et udtryk for fem unge mænd i den her verden, vi lever i, forklarer Kristoffer. – Teksterne er et ud- tryk for mit møde med verden og de følel- sesprocesser, jeg går igennem. Vi forsøger at have et meget frit forhold til det, vi ud- trykker og den musik, vi spiller. Vi skaber musikken ud fra en umiddelbarhed. Det skandinaviske design var individets møde med samfundet, hvor man for eksempel kigger på perfekte mennesker på Insta- gram eller skynder sig igennem systemet og får et arbejde, fordi det forventes. Og vi forholder os samtidig til informations- overfloden i den globaliserede verden, der er med til at øge den her kompleksitet. Det har udviklet sig gradvist mod det nye album, Danish Crown.
Hånd i hånd med udviklingen
Søn er siden 2017 et udtryk for den personlige udvikling, de fem unge mænd alene og i fællesskab er gået igennem.
Udgangspunktet tages for det meste i Kristoffers tekster, der skaber fundamentet for de sange, bandet skriver. Fra individets møde med samfundet på debutalbummet, Det skandinaviske design til frustrationen over det, der lurer un- der overfladen som menneske i en globaliseret verden.
– Vi har holdt en åbenhed omkring, hvad musikken kan blive til, siger Kristoffer. – Vi har forsøgt at favne vores for- skellige baggrunde, og selvom vi har en musikalsk kerne, kan musikken stikke i mange forskellige retninger. Vi er ble- vet gode til at være uenige, for det er vi ofte. Følelserne og de historier, vi gerne vil fortælle, kommer både til udtryk i teksterne og i musikken. Det handler meget om, hvordan vi hver især mærker vores roller, og hvordan bandet føler sig ind på deres instrumenter. Det bliver meget sammentøm- ret. Det er en umiddelbar skabelsesproces, hvor teksterne skaber retningen. Teksten er ofte ret bestemmende for, hvilken retning vi bevæger os i. Det er udgangspunktet, der skaber en basis for bandet, men nogle gange kan musik- ken også trække i en modsat retning af teksterne og på den måde skabe en forstærkende kontrast.
S Ø N
ORD: SIMON NIELSEN FOTO: SARAH MICHELLE RIISAGER
UNGDOMMELIG LIVSERFARING
HVEM: Kristoffer Jessen er vokset op på Griffenfeldsgade på Nør- rebro, nær resten af bandet, der stammer fra alt fra Nansensgade til Københavns forstæder. De er alle opvokset i byen, og det er livet i byen, der bliver skildret i
musikken.
HVAD: – I begyndelsen var vi smadderpop, og det var dengang
meget karakteristisk for vores musik, siger Kristoffer Jessen.
– Men gradvist begyndte der at komme et samfundsperspektiv i tråd med, at vi er blevet mere
sammentømrede.
HVOR: – I starten tog jeg meget udgangspunkt i kvarteret om- kring Blågårdsgade, fortæller Kristoffer Jessen. – Jeg skrev mig
i begyndelsen helt geografisk ind i det miljø, jeg begik mig i.
Vi afspejler meget det, vi er en del af. Både helt bredt i forhold
til generationen og også mere naturligt i det at være fem unge
mænd fra København og de briller, vi ser verden igennem.
Men det er ikke vores intention at skrive os ind i byen på en
bestemt måde.
„ V I E R B L E V E T G O D E T I L A T V Æ R E
U E N I G E , F O R D E T
E R V I O F T E . “
20 G A F F A . D K O K T O B E R 2 0 2 0
AT PÅSTÅ, at historien om Eyes er ukom- pliceret ville være en mindre underdri- velse. Undervejs i samtalen på behørig afstand mellem mig og de fleste fra ban- det forsøger jeg konstant at bevare over- blikket over de historier, der hen over knap ti år har flettet sig sammen på kryds og tværs. Mine spørgsmål mødes til tider af latter over den absurditet, som histo- rien fremhæver, når der sættes ord på.
Hver især har alle i bandet krydset hin- andens veje fra tid til anden – enten som medlem af Hexis eller som tour-makkere i LLNN. Den baggrund kan i sig selv virke
interessant, men egentlig har Eyes ikke forfærdeligt meget med de to bands at gøre. I hvert fald ikke musikalsk.
– Vi er begyndt at trække på nogle andre referencer og inspirationer, end vi gjorde dengang, siger Rasmus Fur- bo. – Vi har turdet gå nogle andre veje med her band, og det har skabt en helt anden lyd i forhold til det, vi kom fra. Vi har været igennem en lang proces, hvor der ikke er sket så meget. Vi har skre- vet numre, som vi så har skrottet igen, indtil vi ramte nogle numre, som vi var glade for. Og da Victor (forsanger, red.)
kom med, betød det, at vi fik et andet og friskt syn på det. Det hjalp med at bryde den skabelon, vi havde brugt i Hexis.
Tre af de medlemmer, der i dag er en del af Eyes, gik i 2015 ud af Hexis. De vil- le gerne forsøge sig med andre hjørner af hardcore, ligesom det internationale turnéliv har det med at tage hårdt på krop og sjæl.
– Vi prøvede at lave nogle numre uden vokal, hvor det endte med en håndfuld sange, inden Victor kom med i bandet, fortæller Rasmus. – Vi skrottede ret me- get, fordi vi var blevet lidt arbejdsskade-
de af måden, det blev gjort på i Hexis, og det var en måde, vi gerne ville væk fra.
I Hexis brugte vi altid nogle skabeloner, og det var bare rigtig svært at vende sig af med. Da vi begyndte at skrive num- re, lød det bare stadig som Hexis. Det handlede nok også bare om måden, vi spillede vores instrumenter på. Det hele skulle bare gå hurtigt, indtil vi fandt ud af, at der var andre måder at gøre det på.
Intet fastlåst udtryk
Med danske øjne er Eyes et af de bands, der ellers ikke rigtig findes her i landet.
E Y E S
ORD: SIMON NIELSEN FOTO: RASMUS SEJERSEN
RÅBENDE OG RÅ KOMPROMISLØSHED
SPOT
Den musikalske og stilistiske kompro- misløshed, der blandt andet er benyttet af Daughters og Converge, er blevet en del af udtrykket for et band, der hele tiden bevæger sig skridtet videre mod det næste. Underperformer er i sig selv et udtryk for den kompromisløshed, hvor følsomheden finder vejen gennem ag- gressionerne.
– Vi forsøger ikke at låse os fast på et bestemt udtryk, fordi det er sjovere at lave musik på den måde, forklarer Simon Djurhuus. – Vi er kommet fra et meget ambitiøst projekt i form af He- xis, hvor meget blev konceptualiseret.
Det var fedt at være en del af og prøve det, men med Eyes var det vigtigt ikke at begrænse os og sætte regler op for, hvad vi skulle spille. Det var vigtigt, at al- bummet skulle stå som sit eget og være sin egen karakter. Det er blevet lidt en
fuckfinger og et forsøg på at være an- derledes. Vi vil gerne overraske.
Reflektive følelser
Følelser er egentlig ikke en ny ting i hard- core-miljøet. Det er længe siden, at følel- serne og skrøbeligheden var forbudte at tale om, ligesom omfavnelsen af de temaer både kan virke oplagte og natur- lige i sangskrivningen. Men samtidig er Underperformer et udtryk for fem voksne mænds møde med voksenlivet og de re- fleksioner, der unægtelig følger med.
– Jeg har gået og strugglet med nogle ting, der kommer til udtryk på pladen, fortæller Victor Kaas. – Jeg har beskæfti- get mig meget med følelsen af at vokse ud af mit eget selvbillede og derefter ikke længere kunnet kende mig selv. Jeg har selv rakt ud før, hvor jeg ikke er ble- vet mødt af forståelse. At blive mødt med
den indstilling, at mange har det værre, end jeg havde det. Samtidig at gå fra at være et glad og positivt menneske til at være ked af det – det passer ofte ikke ind i det billede, folk havde af mig. Den slags kan være svært for mange at snakke om,
fordi det er en følsom ting. Men musik- ken kan skabe en åbenhed omkring det.
Musikken skal ikke nødvendigvis læne sig op ad teksternes udtryk for at være lige så udtryksfuld. Det handler om den energi, vi gerne vil ud med.
HVEM? Eyes består af fem medlemmer, der på kryds og tværs har slået deres folder i Hexis og LLNN. De har alle været en del af et ambitiøst projekt, de nu har valgt at føre
videre til et tredje element, der ikke længere kan sammenlignes med den historie, de er kommet af.
HVAD? Eyes er hverken et produkt af Hexis eller LLNN. Det er skridtet videre og en unik fortolkning af de ting, der rører sig i bandet.
HVOR? De fem medlemmer har i mange år været en del af hardcore-miljøet i Køben- havn. De øver ude i Sydhavnen i en gammel industrihal, hvor kreativteten summer mellem de små rum, der alle sammen huser sprudlende bands fra byens undergrund.
„ M U S I K K E N S K A L I K K E N Ø D V E N D I G V I S L Æ N E S I G O P A D T E K S T E R N E S
U D T R Y K F O R A T V Æ R E L I G E S Å U D T R Y K S F U L D . “
22 G A F F A . D K O K T O B E R 2 0 2 0
AT O P L Ø S E
E G O E T I V Æ R K E T
ganger
AT O P L Ø S E
E G O E T I V Æ R K E T
I ET SANDT BOMBARDEMENT I KRYDSFELTET MELLEM POP, HIPHOP OG AVANTGARDE ER GANGER KLAR MED ANDEN DEL AF TRILOGIEN MØRKTROPISK. FORLØBEREN MØRK SPARKEDE DØREN IND, SENERE GIVES PISK. NU OG HER ER DET TRO – SOM I TROEN PÅ KVINDEN – DER SÆTTER DAGSORDENEN. GAFFA MØDTE GANGER PÅ HJEMMEBANEN, YACHTVEJ I KØBENHAVN.
ORD: HENRIK TUXEN FOTOGRAF: PETRA KLEIS STYLIST: CAROLINE GUDMANDSEN MAKEUP: NIKOLINE SKAARUP
MØRK VAR I overvejende grad præget af sangskriver Thomas Skaarups sorgproces over farens død. Hvilken form for pisk, der svinges, lader nok vente på sig et år eller to. Men med Tro klar og dugfrisk i handlen er Ganger allerede kommet langt i forhold til missionen om såvel at udfordre som ændre rammerne for dansk mainstream og pop. Der har været flere folk i studiet og på scenen, siden musikken for alvor tog fart for tre år siden, men Ganger er i dag sanger og sangskriver Tho- mas Skaarup, trommeslager Andreas Campbell og vokalisterne Ninna Lundberg og Mille Mejer Djernæs Christensen.
GAFFA mødte alle fire, og den kælne hund Charlie, på hjemmeba- nen Yachtvej på Nørrebro, der ud over et vist slægtskab med et kø- benhavnsk gadenavn lægger navn til bandets eget pladeselskab, der på sigt også har ambitioner på andre vegne. Vi er ikke i nr. 69, men Ganger har store planer, både for sig selv og ny og ung musik i det hele taget. Thomas er ikke typen, der nøler og taler i halve sætninger.
– Jeg er her for at forandre poppen i Danmark.
Titler som ”Tsunami”, ”Olympisk”, ”DNA”, ”Morpheusz”, ”Bunker”,
”Kometen” og” Ond” indikerer, at Ganger hverken står for hjerte/smer- te-dagbogspoesi, friske scorereplikker eller rock’n’roll-klichéer fra lan- devejen. Fra første lyd og strofe fra Mørk og hele vejen igennem Tro udfordrer Ganger lytteren og inviterer til et stærkt varieret og højst originalt univers. Et sted, hvor sanserne bliver bombarderet af lyde, indtryk, sætninger og spørgsmål, men hvor man selv må finde sva- rene. Dette ligger dybt i filosofien og tankegangen, eller DNA’et om man vil. Er Ganger et band, en idé, et projekt? Svarene var bevidst fly- dende under seancen på Yachtvej, ligesom så meget andet i forholdet til sanseapparat og overflødighedshornet Ganger. Fortolk selv.
Ganger er noget så specielt som en klon af en mands personlige kompositioner og livshistorie og det ligestillede og inkluderende kol- lektiv, hvor helheden er større end summen af de enkelte dele, og hvor rollerne er såvel relativt definerede som lige vigtige.
Ganger er funderet i såvel sangskriveren Thomas Skaarups selv- biografiske univers som abstrakte og varierede kunstneriske udtryk i kompositionerne. Mørk er stærkt præget af sorgprocessen omkring farens død. På opfølgeren Tro er samme far samplet få måneder før sin død. Et album, der i vid udstrækning omhandler komponistens traumatiske forhold til sin mor og tilsvarende er en hyldest til kvin- den; forklaring følger. Ganger undslår sig på det kraftigste for at stå for entydig politisk slogan-musik, men de overordnede rammer er klare. Patriarkatets dage er talte. Mændene har siddet på magten, fra siden Homo Sapiens dukkede op på savannen til i dag. Ifølge Gangers udlægning med begrænset succes.
Rollefordeling
Trods stor interesse fra andre pengestærke kanaler udgiver Ganger under egne faner. Nærmere bestemt selskabet Yachtvej, som på sigt gerne vil være et hjemsted for nye, unge eksperimenterende artister, med engelske XL Recordings som det erklærede forbillede. Trom-
meslager Andreas er ikke involveret i bandets sangskrivning, men er manden, der forstår sig på at afvikle kompliceret brug af elektronik på en scene, hvilket er en vital funktion i Ganger. Ud over det er han stærkt engageret i Yachtvej sammen med Thomas. De har begge rød- der i Thy, har kendt hinanden i årevis og er gamle bandkammerater.
Andreas arbejder ved siden af i KODA og er lidt ”manden på kontoret”
i bandet. Sammen med Thomas er det lykkedes at bearbejde tunge folk i branchen, ikke mindst på P3. Som et resultat af dette og mu- sikkens kvalitet i øvrigt er flere af Gangers numre røget i A-rotation på P3, og Olympisk blev P3’s Uundgåelige. Popsange med avantgardi- stisk snit, der stikker ud på radiofoniens primære public service kanal, rettet mod ungdommen.
Mille og Ninna er bedste venner. De går begge på Rytmisk Musik- konservatorium og har hver deres egne selvstændige projekter, så de er ikke definerede og betingede af Ganger, som de udtrykker det. Beg- ge fylder markant i lydbilledet og giver hver især udtryk for en særde- les fri og kreativ adgang til stoffet. Thomas har skrevet de fleste af san- gene, mens de andre har været fysisk til stede, og på trods af det ofte selvbiografiske udgangspunkt er rammerne for fortolkning og udlæg- ning brede. Mille og Ninna udtrykker begge, at det er let at bringe de- res eget liv, sjæl og personlighed ind i teksterne, da de som regel ikke har et klart og tydeligt narrativ. Hertil kommer, at flere at teksterne er præget af abstraktioner og åbenhed, frem for at være konkluderende, og at Ganger lægger stor vægt på at arbejde med fonetiske udtryk.
Da GAFFA spørger til “state of the art” på Yachtvej, er svaret nærme- re “state of the business”. Dette efter tre-fire måneders intens produk- tion af Tro, der blandt andet bragte bandet en tur til Kreta i en boble af ouzo og kreativitet, som Andreas udtrykker det.
Første del af missionen med at udfordre og ændre dansk main- stream-pop er lykkedes ganske flot. Ikke kun P3 har taget de fire til sig. Ganger blev indstillet til seks Steppeulv-priser og vandt de to. Lyt- terne er med, og de mange fans er klar til nyt og mere. Samme dag, som interviewet finder sted har Ganger åbnet for bestilling af 100 styk limited edition af Tro. Efter den første halve time havde de solgt en lp i minuttet.
Individet og kollektivet
Endnu en dag på Ganger-kontoret, stemningen er god. Der kommer fredags-dåseøl på bordet, og de tydeligvis gode venner uddyber, hvordan man kan føle sig som et ligestillet kollektiv, når én person har skrevet al tekst og musik.
Ninna: – Det er sjovt. Selvom det er Thomse (Thomas, red.), der skriver om sit liv, er det, som om hans narrativ forsvinder i det øjeblik, det kommer i hænderne på os andre. Det er, som om sangene bliver sendt igennem en kanal. De vokser igennem os.
Thomas: – Jeg arbejder hele tiden med, at der er andre stemmer end min egen, og det skifter ofte fra linje til linje, herunder at forvræn- ge kønsroller og personer. I sangen DNA, hvor min far er samplet, er
