Skibsfart fra Ribe-Varde-
Blåvandshukområdet i gammel tid
Af H. K. Kristensen
Den ældste skibsfarthørte sammenmed handel. Skip¬
peren eller styrmanden var også købmand og tillige
bonde. »Bonden, som ejer skude og driver handel, er
den egentlige bærer af vikingetidens vældige ekspan¬
sion,«skriverBjarneStoklund.
Man sejlede med varer, man selv havde produceret,
havde opkøbt, eller måskesejlede man medvarer,man skullesælge for andre.Eller ejermanden kunne selvvære med.
Ved fremkomsten af vorekøbstæder blev handel og håndværk de flesteborgeres næringsveje, tilligevar man avlsbruger, oghvor dervaradgangtilåoghav passede adskillige tillige fiskeri og søfart. Det gælder vore to gamle byer Ribe og Varde. En Fiskergade og Fisker¬
slippe hører til disse stæders ældste stræder. Købstæ¬
dernesopkomst standsede ikke den gamle bondehandel
ellerskudehandel,som denerblevet kaldt.
Erik af Pommern, købstædernesven, udgav 1422 en forordning,somhan først havde drøftet med »de bedste
ogviseste, vividste dér i landetatvære.«Efter dennefik
købstæderne eneretpå al handel. Al omsætning skulle foregå på deres torve. Detblev forbudt bønderne selv
at udføre deres produkter, alle de mange ladepladser, fiskerlejer eller bondehavne blev gjort ulovlige. Denne købstadsbeskyttelse, der da indførtes, var gældende, lige til lovenom næringsfrihed kom 1857.Alligevel le¬
vede skudehandelen videre.Denhavdesådybe rødder,
atden ikke sådan lodsigudrydde.Isærerden bekendt
Skibsfart fra Ribe-Varde-Blåvandshukområdet i gammel tid fra Lolland-Falster og de sydfynske øer, hvorfra der
drives sejlads på Liibeck, og fra nordjydernes og Læ¬
søboernes handel medSydnorge,somettredie stednæv¬
nesvadehavsegnenes søfart på HamborgogNederlan¬
dene.1)
Detvardogikke blot fra Tønderegnen denne sejlads
varbetydelig. Detvarden iendnu højere grad fravort
amts kyster, selv om den efterhånden blev mindre og
mindre egentlig skudehandel, idet købstadslovgivnin-
gen og købstædernes voksende magtmed tiden tvang adskillige bondeskippere til atløseborgerskabiVarde
ellerRibe, skønt de stadigboedepå deres gårde ude på
landet.
I detfølgende vil søfarten derfor blive behandletun¬
derét,omfattende bådebondeskippereogkøbstadsfolk,
såvel som udlændinge, der sejlede på vore kyster - så- vidtsom despredte kilder tillader det. Forinden vil vi dog kaste et blik på egnens ældste handel, idet blandt
andet den sidste tids undersøgelser i Dankirke og Ribe
ogantikvarMogensBencards behandling af skårmate¬
rialeogandre fortidsfundfraRibesgivtige jord har åb¬
net nyeudsyn.
Oldtid.
Omden ældste handel harviikkeskriftlige kilderatty til. Man må nøjes med atlytte til tingenes tale og ud¬
lægge den på bedste måde. Der findes endnurester af
de varer, man handlede med, men man kan ikke altid
regneud,omdeerkommet hertil til lands eller til vands,
eller hvorman har hentet dem. Da det ofte er affalds¬
bunker med ituslåetkeramik, ellervarerafglas,stenog
itugåethusgeråd ogforrustede jernting,der erbevaret,
måske somenestekilde,kanarkæologen nok have grund
tilatsigemed professor Mensch hos Kaj Munk: »Gud-
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid skelov,jegharminepotteskår!« Detmesteafkulturens
efterladenskabergår sårelet iopløsning.
Overraskende resultater kom med den store udgrav¬
ning påDankirke,enmark i V.Vedstedsogn.Herblev klarlagtenoldtidsbebyggelse fraetparhundredeårfør
Kristi fødsel til omkring år 500 e.Kr.f. Det viste fun¬
dene af masser af potteskår, glasskår, sager af jern, bronze, jaendogsølv og guld. Her fandtesenmøntfra
tiden omkring Kristi fødsel, en denar fra 47-46, og i
årene 117-282 e. Kr. f. hele 36 romerske mønter. Men
ingentror på,Dankirkesfolk havde søforbindelse med
Rom. Pladsens storhedstid falder imidlertid i 4. og 5.
århundrede,ogdavarherensådan rigdomogødselhed
- med fine dekoreredelerkar,glas, våben, smykker,pen¬
ge ogædelt metal,atElise Thorvildsen,landsbyens ud¬
graver,skriver,atdisse rigdomme»lader signæppefor¬
klarepåanden måde endsomethandelssamfunds efter¬
ladenskaber.Defolk,somsad luntoggodt i deresstore
solidetræhuse,måhave haftderes udkomme ikke bare af gestens sandede agerjord, men også af handel, der bragte dem i kontakt med Vesteuropa både tillandsog til havs.« Detsigerfundene af vægtlodder,mønter,sølv¬
barrer,provinsialromerske ogfrankiske glas.2) Her har også boet handelsfolk efter år 500, selv om deres hus-
tomterharliggetsåoverligt,atde forlængsterforsvund¬
ne. Despredt liggendemønterkan ikkeværetilfældige
tab eller ennedgravet skat. Der måhave boet folk her.
Der er fundet 3 merovingiske mønter fra den store frisiske handelsby Dorestad. Denne by findes omtalt
siden670,menblevgentagendeplyndret af vikingerog
var entid forlenettil dedanskehøvdinge RørikogHa¬
rald, hvad der nogenlunde beskyttede byen, dog blev
den 855grusomtplyndret,ogendelig863 blev den øde¬
lagt af en stormflod. Senere opstod her en mindre by Wijk bij Duurstede. I Dankirkeerder fundet10anglo-
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid
Dorestad vedLeck, hvorden skillersigfra Rhinen, ensmal 1 km lang bebyggelse langs Hoogstraat. Nordligst den senere by Wijk bijDuurstede. (Efter J. H.Holwerda,her efterAkselE.Christen¬
sen).
frisiskemønterfraDorestadperioden, defleste frisiske.
Deersåresjældneog erfra sidst i600-tallet ogfra 700-
tallet.DefrisiskeerslåetiDorestad, derdenganghavde
så livlig forbindelse med detsydlige England, atderes
mønter næstenikkeertilatkende frahinanden,doger nok to af Dankirkemønterne slået i England ca. 725.
Allerede 793 havde normannerne, der da plyndrede
LindisfarneiNordengland,Europasbedsteskibe. Snart
dukkede deopved andrekyster, endog iMiddelhavet.
Detharværet en smalsag for dem atsejlepåhandels-
færdtilDorestad, selvomskibenetidligt i 700talletvel
ikke harværetså højt udvikledesom sidst iårhundre¬
det.
Ribe-Varde-Blåvandshukområdet gammeltid Nogle få kmvestforDankirke ved HviddingNakke, Vedstedgårds havn eller et andet sted, hvor en davæ¬
rende rende ihavettillod indsejling, harvore folk haft
deres ladeplads og om vinteren trukket deres skibe på
land.
Deterikkesikkert, de har fået alle de nævnte mønter iDorestad. Mønter kanikkefortælle, hvor deerhentet, eller hvor vidt omkring de er ført, eller hvilke hænder
de harværeti, før de kom til hvile i vorjord. Omman
har fået de engelskeogfrankiske i de pågældende lande
vides ikke. Dog varede det ikke længe, inden dan¬
skerne som vikinger og købmænd for alvor gæstede EnglandogFrankerriget.
Davar Dankirke opgivet, ogkraftcentretflyttet lidt længere mod vesttil Okholm. Her erfundet vikingeti¬
dens næststørste guldskat i Nordeuropa, dens digre guldsmykkerhavdeensådanvægt, atdeikke blot kun¬
ne tjene som smykker, men tillige som betalingsringe,
enslags møntenhederistorstil.4) Desudenvarherogså virkeligemønter,nemlig10kufiske(arabiske), denyng¬
ste fra 913-42. Dekantjene somdatering. Dissemønter
vardengang yndetbetalingsmiddel overalt. Vedenud¬
gravning, Ribe antikvariske Samling foretog, blev det godtgjort,atder umiddelbartvestforOkholm harstået
en bebyggelse ca. 800-1200. Skønt vinderosion havde
væretødelæggende, konstateredes dog et stortlanghus
ognogle sikkert dertil hørende grubehuse.Herfandtes
bl.a.enHedebymønt ca.825,samtglasbægre,glasperler, basalt,pingsdorfkeramik,endanskog entyskmøntfra
1100-årene.5) Atter vidnesbyrdomhandelogsøfart.
Atfolkvirkelig drogpåsejlads fravorekysterihine tider, har Esbjerg museum fremdraget etuomstødeligt
bevisfor,idet deridettidligere Gammelbysområde,nu
iEsbjerg by, blev udgravet en grav,hvor den døde var
lagt til hvile i stævnenden af enbåd, dervarafhugget i
et parmeters længde. I to andre grave blev der fundet
rækker afjernnagler, sommåhave siddet itræ,sommå
væretagetfraophuggede både.6) Tæt vedgravenfand¬
tes resterafvikingernesmeget store gård. Også i Sæd¬
den tæt nord forEsbjerg har de boet, såvel som andre
stederpåegnen. Dervartilstrækkeligt mandskab til de dragesnækker, der stævnede udpåde voveligetogter.
Særlig spændende er de nye fund i Ribe, ikke blot
fordi de fører afgørende bevis for, at Ribe virkelig er den ældsteby inden for Danmarks nuværendegrænser,
men også fordi den var nummer eet inden for denne
egnsmærkværdige rige handelog søfart. Liggendeved
den sejlbare å ogbeskyttet af vandløb var den beboet,
da Dankirke havde sinhøjeste blomstring. Det viser et i 1888 gjort fund af bopladskeramik i Bispegade. Fra
700tallet er der fund fra området ved banegården og
ligeledes skår og affald fra vikingetid. Et skålformet spænde fra 700årene vidner også om den fortsatte be¬
byggelse her elleri dets nærhed.9spredtliggende sølv¬
mønter, alle scattas, taler om handelsforbindelse med friserne 725-800.Desvarede tilmønteriDankirke.Også
herfra sejledeman da til Frisland. Dererogsåher fun¬
det importeretkeramik fra 700-800 årene, måske stam¬
mende fra Nordvestfrankrig eller Rhinegnene. Tilsva¬
rendekendes fråden norske800talsby Kaupang,hvortil
varen naturligvis er sejlet. Her var også andet rhinsk pottetøj.7) Et berømt karolingisk sølvbæger, fundet på Ribe Nørremark og tilvirket i et værksted i Karl den
Stores Frankerrige, er næppe almindelig handelsvare,
men snarere en gave til en dansk høvding eller måske gementvikingerov.8)
løvrigthar vikingetidens folk velogsåbrugtvore an¬
drevestgåendeåløb som udfaldsportefor deressejlads,
enten den gjaldt fredelig handel, fiskeri eller røvertog-
Skibsfart fra Ribe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid ter.Ja, professorJankuhnmenerendog,atområdetom¬
kring Kongeåen i romersk kejsertid var enindfaldsvej
forskibsfarteni 5.-6.århundrede.
Nogeterder nokomdet. Ribemuseumhar dele afet skib,fundet i Kongeåentætved Gredstedbro. Dereret krumvokset spant, som ved Ole Crumlin-Pedersens kyndige undersøgelse røbede tydeligesporafogtildan¬
nelse efter det klinkbyggede skrog, som havde været naglet dertil, desuden findes den nederste ende af en stævnmedtydelige mærker af jernklinknagler ogende¬
lig et stykke af selve kølen, hvis underside er stærkt
slidt og beskadiget, som den bliver ved idelig landing pååben kyst. Crumlin-Pedersen datererskibetvedsam¬
menligning med andre skibsfund, bl.a. med en angel¬
saksisk konges gravskib og en C-14analyse, tilatvære
bygget 600-650 (germansk jernalder). Det har været
20-25mlangtog ervistblevetroetfrem. DeyngreDan-
kirkebeboere kan have benyttet det på deres handels-
færd.
Hvad havde vestjyder da at sælge i vikingetiden?
Måske ting fra de Ribe håndværkere og sikkert land¬
brugsproduktersamtpelsværk,huder, skind,ravogsla¬
ver. Vi ved, atAnsgarogAutbert brugte »med flid at
opspørge drenge, som de kunne få til købs, ogopdrage
til Guds tjeneste.« Ja, Ansgar indlemmede dem i sin
skole. Friserne købteslaver. I 679var enfriser i London ogkøbteenslave af kong Ecgfried.9)
Friserkøbmanden levedesombonde,skipperogkøb¬
mandligesom søfarernepåvor egn. Nufik de konkur¬
rence af den mere udspecialiserede saksiske købmand.
Man har ment, at frisernes byer var wik-anlæg, kun
markeds- ogomladepladser i fjernhandelens store vej¬
net, hvor vandrekøbmændene periodevis opholdt sig.
Den egentlige bydannelse skulleførstværesketfra 11.-
13.århundrede medenskarperearbejdsdelingmed fast-
tid boende professionelle købmænd og håndværkere.10)
DisseteorierpassernæppefuldtudpåRibe, hvormange
købmændog mangehåndværkere stadig drevlandbrug,
ogdetvarogsåtilfældet i Varde. De nyeudgravninger
i Ribe viser, atder allerede ivikingetiden boedehånd¬
værkereibyen.
Omkring 860dukker Ribesnavn opforførstegangi
deskriftligekilder. Deter Rimbert, der iAnsgars Lev¬
ned fortæller følgende om kong Haarik den Yngre:
»Ligeledes skænkede hani en anden by i sit rige, som
hed Ribe, en grund, hvorpå en kirke kunnebygges,og gav af sin kongelige magttilladelse til, at en præstder
måttehavestadigt ophold«.
Middelalder.
Oldtiden varslut.Menskibsfart til ogfrade vestjyske
egne fortsatte. Lå Dorestad end hærget ogtildels lam¬
met, var der stadig forbindelse med Holland. Tilmed
komi llOOårene en vareafstorbetydning for skibsfar¬
ten,nemlig tufstenen. Ganske vistblev den brudt læn¬
gereoppeved Rhinen, ved Andernach.Menderfra blev
den prammet til Deventer og Utrecht, hvor vore folk
købte oghjemførte den, enten det så skete som retur¬
ballast, eller man har skullet hente den i en snarhed til igangværende byggeri. Utrechts toldrulle fra llOO¬
årene nævner danske skippere, som plejede at anløbe
havnen for athandle, ogi kejser Karl Vs stadfæstelse
af Utrechtsrettilatkræve toldnævnesdanskerne. Tuf¬
fen erporøs ogforholdsvis let, så den er nem attrans¬
portere.DetvariValdemarstidensstorekirkebygnings- periode, da trækirkerne afløstes afstenkirker,ogda vel ogsånyefremstod. Her indgik tuffen førstogfremmest
i Ribe domkirkes murmasser, men tillige har omkring
40 andre kirker fra Vidå til Sdr. Bork vedRingkøbing fjordstørreeller mindre mængder tufideresmure.Med
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid rette gørAlbert Olsen opmærksompå,at detteområde
med Ribe som centrum - sammen medegnen langs Ej-
deren og Trene over Hollingsted til Slesvig, hvor der også findes tufstenskirker- er »de to ældste dansk-ne¬
derlandskehandelsveje.«11) Der havdemanden stadige
forbindelse medRhinbyerne. Der erdaogsåfundet tuf
vedladepladser, således ved Vardes gamle havn, Pram¬
stedet. Ved en uddybning af åen 1936-37 opmudredes
deradskillige tufsten,som i sin tidmåværetabt under losningen,ogsåved Sneum åneden for Sneumkirke er
der fundet tuf.Jo, manhar brugt de gamle fra oldtiden
velkendte steder til atlosse sin last.12 Foruden tuffen indførtes Wesersandsten fra Westfalen til domkirken.
Også andre stenartersejledes hertil, f.eks kværnsten.
Mærkeligt nok gik der også en eksport af sten den
anden vej. Ifølge J. Helms sejledes der granitsten fra Tønder-Højer egnen til marskegnene nord for Weser;
endnu i det 18. århundrede sendte folkiEmmerlevgra¬
nitsten til Holland, ligeledes længere nordpå, omkring
1735udførtesgråkampestenfraRingkøbing.13)
Et kuriøst importmateriale er de store svære bøffel¬
horn af sydasiatisk type, som er fundet ved kanalar- bejdeiFiil søogpåstranden ved Mandø. De er førttil Europa af portugiserne efter 1511, købt i Lissabon af
hollænderneogbl.a. solgt til tyskeogdanske, der brug¬
tedem tilfremstilling af kammeog mangeandre ting.14)
I Ribe antikvariske samling er der mange middelal¬
derfund fra den indholdsrige bund, byen står på. Fun¬
dene viserimportindtil år 1100 fra Hamborg, Bremen, Deventer, Utrecht, Dorestad, Pingsdorf (hvorfra der kommangelervarer; skåreneerfundet overmåde talrigt
bl.a. itomterneafenafsandflugt begravet by påSild,15) Køln, valfartsbyen Echternach (med Set. Willibrods grav), Rouen ogParis. Fra Frankrigstammerogsåden
i elfenben udskårnefalkejæger, der med sin sølvindfat-
Ribe-Varde-Blåvandshukområdet gammel
ningdanner skaftetpåenomtrent oprustetkniv,oghvis
billedetjenersomgenialt bomærke for samlingen.
Blandt museets øvrige importerede middelalderlevn
er der stentøjskander fra Køln, lerkander fra Belgien,
snabelhanekar fraTyskland, ogmegetanvendti Ribei ældre middelalder smålerkar med kugler inden i, fun¬
det rundtomkring i RibeogOkholm,samtlerdunke fra Belgien. Nu gik sejladsen isærtil Briigge,Amsterdam, Antwerpen, Bryssel, Emden, Husum, SildogFøhr.
Engelske varer var også kommet hertil. Der erting,
som stammerfra Set.Albans, London, YorkogCanter¬
bury. Omkring 1075 skriver Adam af BremenomRibe,
atden berøresafetfarvand, derstrømmerindfrahavet,
ogpåhvilkenmansejler til Frisland, England eller»vort Sachsen.« Danskernes handelpå Englandmåvære gået stærkttilbage efter Knud den Stores dødogvel navnlig
efter 1066. Ribe eksporterede dog endnu heste dertil.
1226 ønskede den engelske konge atkøbe 5-6 stykker,
men 1306-26landede kun6RibeskibeiKings Lynnved
The Wash, som nordboerne ellers gerne besøgte, dog
blev Yarmouth oftebesøgt af ribernes skibei 12. og 13.
århundrede. 1303 sejlede et Ribeskib til England med vadmel, aske, beg og korn m.m., 1305 et andet med gamle klude (»luskram«), 1306 to skibemedhvedeog kludeog1323etmed sildogkorn.16) 1140 havde danske skippere og købmænd deres egen kirke i London og åbenbartogsåetgildehus,som Køln'erkøbmænd havde
idet 12.årh., da de havde udkonkurreret nordboerne.
Blandt den middelalderlige keramik, som er fundet
iRibe, er derbl.a. enkelte tingmed antropomorf deko¬
ration (menneskeansigter), som synes importeret fra Scharborough i Yorkshire. Ligeledes er der fundet
»Grimston ware«, d.v.s. at de er tilvirketi et pottema¬
gerværkstedi nærheden af Kings Lynn. Bencard date¬
rerdemtil 1250-1300.
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvaridshukområdetigammeltid Efterdetallerede anførte forstår vinok,atSaxohavde god grundtilatskrive,atRibevarstedet,»hvor havnen
vrimler af skibe, som fører al Verdens herlig varer til
staden.« Sådan skrev han i sinomtaleafkongNiels, da
han fejrede sin søn Magnus' bryllup her. Selv paven i
Rom var klar over værdien af »havnen i Ribe.« Det storetrækgikoverRibe.Villemanpåpilegrimsfærd til
Set. Jago i Spanieland, elleren tur til Flandern,Frank¬
rigeller Elbegnene,søgteman skibslejlighed i Ribe.
Da ingen har studeret byens ældre historie grundi¬
gereend J. Kinch,vil detvære rimeligtatlytte til dere¬
sultater, han erkommet til adarkivalskvej,og sombe¬
kræfter ogsupplerermuseets. Kinch viser,atRibe hav¬
dehandel ogskibsfart i det 11. århundrede ogrimelig¬
vis allerede i det9. »HeleMiddelalderen igjennembe¬
varedeRibe sinstore BetydningsomHandelsstad. Den
udenlandske Handel drevesfornemmeligtilsøs med Ne¬
derlandene, Tydskland og Engelland, rimeligvis også
altidnogetmedFrankrig,men tildels dogogsåallerede dengangtillands med LiibekogHamborg. Omenikke ubetydelig Sejlads på Flandern i det 15. Århundrede
vidne de afByen erhvervede Frie Ledhe Breffue,atRi¬
berBorgere må fritseglei Flandern ubehindret, af Her¬
tug Philippus af BurgundogFlandern Af Indfør¬
selsartiklerne vare navnlig Manufakturvarerne, især Klæde, fra Nederlandene ogEngelland, franske (span¬
ske?) og tydske Vine samt tydsk 01 af stor Betyd¬
ning.«17)
Enandenimportartikelernoglekraftigestenmortere fra 1200-, 1300- og 1400tallet. I hele Danmark er der
kun fundet25, og af disse er de 21 fundet i Ribe. De
stammerfraNormandietogSydengland, dogerdetene
Ribe-eksemplar fraNorge. Bencard, derhar undersøgt
detteforhold, slutter: »Endnuetkraftigt fingerpegom Ribesplaceringsomdet vigtigste danske handelscenter
tid vedNordsøkysten imiddelalderen. På dettepunkt kom¬
mergenstandene i høj grad detskriftligekildemateriale
tilhjælp.«18)
IhelemiddelalderenvarRibeenhovedpladsfor visse
varer, selv omden mod slutningen fikslemme konkur¬
renteriKøbenhavnogMalmø. Til dissevarerhørte salt,
somisærtilførtes affriserne, der fremstillede det afden saltholdige tørvejord, der havdeværetdækketafhavet,
og somfindes vedSønderjyllands vestkystogøer.End¬
nu minder navnet Saltgade om, hvor friserne lagde til
med deres skuder. Riberne forhandledesaltet videreun¬
dernavnetRibersalt.
Blandteksportvarernevargrovåretegetræfraegnens
skove, der forhuggedes i den grad, at kun forkrøblet
krat blevtilbage. Træet eksporteredes fraRibeogVar¬
de. Hugo Matthiessen fortæller om Ribes forbindelse
med Bremen, Køln og de store hollandske byer. »En
Færdsel af mægtige Dimensioner gik mellem Holland
og Ribe... Om ingen af alle Ribes oversøiske Forbin¬
delser stod der dog Glans som om Fartenpaa Briigge, Midtpunktet for Verdenshandelenidet 13. og14. Aar-
hundrede.« I den tid skulle dansk tømmer-egetræ med
grove årer - »have været yndet ikke alene i Byer som Douai og Saint-Omer, men også i de franske kongers
og burgundiske Hertugers Byggeforetagender. Om
denne Udførsel tier vore hjemlige Kilder. Tavsheden
modbeviser dogiogforsig intet,uomtalterHundreder
ogatterHundrederSkibsladninger af rhinske Tufstenjo
overført til detvestlige Jylland - ogomgivet af samme Stilhed kan FlaadermedEgetømmermegetvel fra»Ri- berdyb« være gaaet under Sejl til Frankrig. Bag Ribes Ryg stod der nemlig endnu i Middelalderen rester af
detmægtige Skovland, som fra Øst strakte sigsom et bælte mellemNørre-ogSønderjylland...
SometlynglimtbryderenkongeligForordning ende-
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammel tid
Ældste billedeafStade,ca. 1550.Skibene, hvoriblandt sikkert også vestjyske, liggertætihavnenneden for Harschenfleth (*Das Hass¬
kenFlet«),som den svenske generalv. Kønigsmarch skød i brand
1643 ogdereftertvang ærkebiskoppen, den danskeprinsFrederik (senere kong Frederik III), til at rømmeBremen og Verden, og Danmarkmåtteafståbesiddelsen.Stade stod undergrever900-1144,
varetstridens æble mellemWelferogHohenstaufer 1145-1236,var Hansestad 1236-1618, vekselvis kejserligt, dansk, svensk 1618-48, svensk 1648-1712,dansk1712-15.Dereftertysk.
lig 1480 pludselig gennem Mørket, idet Christian den
Første -ængsteligover Ribes storeTømmerudførsel til
UdlandetogdenTrussel, den indebar mod Skovene og
Borgernes egen Forsyning med Byggemateriale - ned¬
lagde et bestemt Forbud mod Udskibning af Tømmer
til fremmede Lande. Kun de nøgne Vesterhavsøer
maatte Ribe forsyne med det nødvendige Træ,og den¬
ne Export fortsattes uafbrudt gennem de følgende
Aarhundreder.
Defranske KildersBeretningom indført,dansk Ege-
tømmer faar paa denne Baggrund unægtelig forøget Vægt, og den Strøm af franske Mønter - de saakaldte
»Tournoser«-somidet 14. Aarhundredespredtesover Danmarks Rige, talersittydelige Sprog, selvomandre
Kilderertavse.«19)
Nårvestjysk egvarså efterspurgt må detifølgepro¬
fessor A.Oppermannsforsøgogundersøgelserskyldes,
at egnens egetilhørte en anden artend den almindelige
danskeegmed den kortetykke bulogden brede krone.
Den vestjyske varhøj og rank, langt nyttigere til byg¬
ningstømmer.20)
TilBriiggeudførte vi idet 13.århundrede paradehe¬
ste, læder, talg, aske, sild, flæsk, svinekød, pelsværk,
oksehuder og uld, og der var en Danskernes gade i
denneby. Sålivligvarforbindelsen. I Bremen optrådte ribeborgere påmarkederne, ogbremere sejlede til Ribe,
hvor de 1283 fik kgl. tilsagn om beskyttelse og faste
toldsatser for sildoglandbrugsprodukter,og1388stad¬
fæstes deres gamle rettil atholdestabel i Ribe. Nogle slog sig ned her. En sådan solgte 1343 gods i Bremen.19
I Groeningen varder et særligt købmandskompagni
»Riper-Hense.« I Grønnegade i Ribe stod et 3etagers
377
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdet i gammeltid stenhus,hvoromM. P. Rostoch beretter kort før 1690:
»En gammel Bygningstoor ogsterk dertil herstaar.
Degamlegivefor,atdet skal haveværet
etKiøbe-stabels Huusaf Grønninger funderit
somderis Kiøbmandskab harfordum drevet her;
hosbygte Gadisnavnetminde derom bær.«21
Grønningerergroeninger. Endnu 1536varRibesfor¬
bindelse med Groeningen ret livlig. Man havde den¬
gang den praksis, at man ganske roligt sikrede sig sin
udenlandske gæld betalt ved at tilegne sig et af dette
landsskibe, selvom dettilhørte enandenend skyldne¬
ren. Da Christen Andersen fra Ribe således kom sej¬
lende til »Grøningerlandt« med Peder DoktorsogPe¬
der Andersens skib, tog man det, hvad rederne ikke
havderegnetmed. De stævnede da den uheldige skipper
tilatmødei rettenhos kongen.22) - Erik Glippinggav borgerne i Neuss (vest for Rhinen) told- og strandfri¬
hed iDanmark,ogda eteksemplar af fribrevet blev de¬
poneret i Ribe, er det klart, at det måtte være der, de
handlede.Ogsåhertug Filip af Burgunds lejdebrev, der
gavriberne frioguhindret sejladspådeflamske havne, gemtes pårådhuset. ¥raHarderwijk,Kampen,Alkmaar,
Hoorn og Maastricht gik der handelsskuder til Ribe i byens storhedstid.
Ribe havdetidligt megen samhandel med den jævn¬
gamle by Stade ved Elbens biflod Schwinge, hvis grene
om- og gennemslynger byen, som det ertilfældet med
åen iRibe. Tilmed lå debegge etlille stykke indeilan¬
detpå grænsen mellem marsk oggest. Hvormeget de
to byer endlignede oglignerhinanden, overfløj Stade
Ribeirigdomogpragt.
Derfindes eninteressantogværdifuld kilde til han¬
delen med os, nemlig en skrå for Ribe- ogDanmarks-
farerei Stade fra ca. 1350, som »de herrer rådmænd af
gamle havn ved den svungne Schwinge. Til højre lille
rand af fisketorvet, til venstrerenæssancegavlhuse, længst tilbage gavlen afSvenskelade (et pakhus).Ligebagdette havdetoldvæse¬
net en trækbro overSchwinge, ligesom Ribe havde sin bom over åen.
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid Stade hargivetderes borgere,somplejeratsejletil Ribe
og til Danmark... for at sikre anstændighed i køb-
mandsskab.« Hernævnes,atdekøbersmør,tørretfisk, vadmel, tælle, ål, sække medfjer el. a.købmandsvarer.
Hans Wohltmann nævner i sin »Die Geschichte der Stadt Stade,« at de til gengæld solgte øl, Liineburger
saltognederlandsk tøj. Staderne købte også heste, ok¬
serogsmåkvæg, hvoraf dogen del blev drevetgennem
hertugdømmernetil Wedel vedElbenogderfra sejlettil
Stade. Men langt det meste blev dog sejlet herfra di¬
rekte tilbyen.23
StadernevarherjævnligpåRibes markeder. 1511 ud¬
førtedeenladning fisk. Senere købte de stude.Riberne
havde også interesser dernede, en mand ejede bl.a. to huse der. - 1648 vidnerto mænd fra Ål sogn, atda de
kom fraHamburgiaugustmåned 1645varde iGrådyb (dvs. Hjerting) og vardervidnetil,atsal. Jacob Jensen
fik overdraget 5rdl., somhan lovede atbetale de folk,
der havde udlagt dette beløb i »Staad« (Stade) for et pas»for det skib, de med flere havde deres godspå.«
Trods alleprivilegier, RibeogVarde havde erhvervet på enerettil opkøb af fisk på vore fiskerlejer, var sta¬
derne derogkøbte. Stadekøbmanden Johan Beckervar
enafdem, der handlede videre. Hanlå ved Sønderside
og opkøbte skuller, da riberne gik løs på ham. Han
stævnede dem, fordi dehavde banket ham. Så førte de vidnerpå,athan havde kaldt demprakkere.Nuudtalte jyderne ordet stadere som»stådere,« så han har måske
føltsigudsat forskældsord!Ikampens hede havde han sagt, atalle ribere burde hænges, forbuddet mod salg til
fremmede kom slet ikke fra kongen, men var ribernes påfund.24Herihavde han nok ikkeuret!
Tørretfiskvar enmegetvigtigeksportvare. Den tjente
ikke blotsomspise ifastetiderne,men var en delafden almindelige kost, såvel på fyrstens bord som på den
jævnemands. Tilmed havde egnens skippere i storttal
selvværetmedtil atfiske den, eller købmanden havde selv»ligget i fiskend«ogsørgetfor dens behandling.
Fra Sild drevman åbenbart havfiskeri allerede i vi¬
kingetiden, og det har man selvfølgelig også gjort fra lejer længere nordpå, selv omkilderne tier. Havfiske¬
riet foregik kun forårog efterår, i den mellemliggende
tidkunne manpasse landbrug eller sejlads. Der udfør¬
tesfisk fra Ribe1271,og daErik Glippingtogde frem¬
mede handlende i Ribe i sin beskyttelse, fastsatte han
en udførselstold, hvorefter der af hver læst sild skulle
svares2øre(1/4 mark), af 1 hest 1 øreogaf 1 læst korn
3øre. KinchogH. N.Jacobsenmener»sild«eretunøj¬
agtigt udtryk for»fisk«i almindelighed. Det er detnu ikke. Egnensvestkystfiskere varimiddelalderen silde¬
fiskere (se senere).
En meget vigtig begunstigelse både for ribernes fi¬
skeri og deres søfartvar deres forstrandsret, som Erik
Menved gav dem brev på 1292, hvorved han overdrog borgerneibyen »fri besiddelse af deres forstrand, List,
Manø ogalle kyster,somligger imellem fornævnte ste¬
der og Ribe by tillige med deres egetdyb, ligesom de plejede athave dem fra gammel tid.« Det var en slags ejendomsrettil kysterogstrømme,hvorfor bådeMandø
ogListtilhørsmæssigt knyttedestil Ribe ogdermed til kongeriget. Ved denneforstrand kunneribernedatrygt
indrettefiskerlejerogdrive»eget fiskend.« I Sønderho
indrettedeRiberfolk etlejeogbyggede fiskerboder. De optrådte på de fleste fiskerlejer i vort område, vel ikke
altid foratfiske, men foratopkøbe fiskenoglade den
behandle ogvideresælge den. De tørrede skuller (rød¬
spætter) bundtedesimærkede standardpakninger med
fisk afsammekvalitetogstørrelse.
Fiskerlejervardermangeaf.Følgendevedman eksi¬
steredeialt faldi1500-tallet,mendeharselvfølgeligvæ-
Skibsfart fra Ribe-Varde-Blåvandshukområdetigammel tid ret til, endog meget længe før: Tipper (ved Nyminde,
der dengang lå længere mod nord), Nyminde, Huge (Lønne strand), Tudal, Tudhul (begge Ål sogn), Ves-
terside (Oksby sogn), Sønderside (Ho sogn), Langlig (indtil 1634 enhalvø, landfast med Ho), Nordby, Søn¬
derho, Mandø,SildogFøhr.Senerenævnes ogsåstran¬
den forHenneby, Uldal, Oksby strand,Sjælborg(Ho¬
strup sogn), Hjerting, Strandby, Enderup ogfleresøn¬
derjyske. Undertiden forskubbedes lejerne,eller de helt
forsvandt.
Etsildefiskeri vedHelgolandtogvoldsomt tilefterca.
1425,fiskere fra vidomegn strømmedetil,ogsåfravore
strande. 1513 deltog 64 fartøjer fra Holsten og Tysk¬
land og 86 fra området vi nu kalder Sydslesvig, langt
de fleste fraøerne,fraSild såledesenflåde på41 sejlere.
Fra det nuværende Danmark med 66 skibe var for¬
delingen således:
Skibe Fiskere Fiskerepåbåd
igennemsnit
Tønder ... 3 21 7
Højer herred ... 4 23 5,8
Hviding herred ... 2 16 8
Rømø ... 11 70 6,4
Ribe ... 15 134 8,9
Varde ... 2 15 7,5
Skast herred ... 7 59 8,4
Fanø ... 6 56 9,3
Mandø ... 3 27 9
Vesterherred ... 13 118 9,1
Regner videsidste6 opgivnestedersomvortområde,
kom herfra46 fartøjer med 409 mand ogi gennemsnit
ca.9mand pr.båd. Det giver os etindtrykaf,hvad fi¬
skerietogdermed søfartenbetød forvordengang tyndt
befolkedeegn.Såerdet enddasåledes,atde opgivnetal
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid
er mindstetal. Desuden blev andre fiskere hjemme og
fiskede derfra. Vi lægger også mærke til, at de største fartøjer er fra vort område. Ribekøbmændene synes ikke at have behandlet fisk på Helgoland. Hansestæ¬
derne,Bremen, HamborgogStade,varkommen Ribe i
forkøbet.
Ribesskibsmandsretfra 1478 giverosetindblik isø¬
mændenes forhold. De havde dannet et lav, og 80
brødrevedtog»enretogvissebøder forlavets bedsteog bestand«. Den lagde vægt på, at lavsbrødrene opførte sig ordentligt og var pligtige til at hjælpe hverandre
medatfå deresskibe afog ivandet. Dertalesom dem,
»som nærer og bierger sig med skibmandskab endten
med fiskeri eller anderlunde.« Ligesom der tales om
Helgolandsfiskeriog»deresegetfiskend.«
Detmåhave væretenmægtig oplevelse at tage del i Helgolandsfiskeriet, der minder om det skånske. Der
komman sammen med mange fremmede. År 1513 var
der 1510 fiskere og1520endog 2580. Detgavpenge, og der var et drabeligt leben. Men da middelalderen eb¬
bede ud, sluttede silderigdommen. Der kom nu ikke
fleresild, endhelgolænderne selv klarede det.-Mender
var rigeligt af andre fiskearter, rødspætter og kuller,
kaldet hvilling, ved de hjemlige lejer. Og som nævnt
solgtes desomtørfisk.25
Også den danske studvari middelalderen blevet en eksportartikel, men vi vil vente lidt med en nærmere omtale.
Servilidtpåde Ribe museumsgenstande fra middel¬
alderperioden efter1300,læggervimærke til sandstens-
mortere fra Westfalen; de er sejlet ad Weserfloden og via Bremen kommet til Ribe, vi finder stentøj, jern og
jerngryder fra Tyskland, lerkander oglerkar med bly¬
glassurfraHolland, stentøjskanderfraEngland, Frank¬
rig ogBelgien, talk fra Norge ogendog envareplombe
Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammeltid fraWyk på Føhr. Museetsgode kortfor perioden viser,
at flere nye steder er kommet til, ud over de allerede
nævnteerder såledesHarlingen,Sieburg, Leiden, Delft, LybekogLyneburg.
De Ribe skippere kom viden om. Undertiden kunne
mantræffe demihavnpåIsland, Estland elleriDanzig.
Sammen med SkanørogFalsterbomarkedernevarRibe porten, hvorigennem udenlandske varer spredtes ud
overDanmark. EfterattyskernevargåetoverElben og havde blandetsigmed deslaviske folkoghavde grund¬
lagt de driftige tyske stæder syd for Østersøen, som dannede den mægtige Hansa, kom der andre forhold
for vortlands handel og søfart. Lad os lytte til Hugo Matthiessen,nårhan skriver: »Selv ienTid, dadet dan¬
ske Initiativ næsten lamsloges af Hanseaternes Over¬
magt,kæmpede Borgere fra den lille By [Ribe] meden KækhedogKraft,somvækker Beundring«.19
Sørøvere
Sørøveri ogplyndring sluttede ikke med vikingetiden,
menvoldtelænge fredelige skipperemangekvaler.
Frisernevarberygtede. Længe regnedes Hørnum på sydspidsen af Sild foratvære enhel røverrede. Tidligt sloghamborgereogfolk fra andretyske stæder signed påHelgoland for derfraatbekæmpe røveriet. 1488 blev
74friserehenrettetiHamborg for sørøveri.26) Slemtvar det sikkertivorkonge-oglovløse tid, da »danskenvar fredløsiskovogpåhede, herrer vihavde af himmelens
vrede.«Ogrøverietfortsattes, efteratviatterhavde fået
enkonge. Valdemar Atterdags regeringstidvarnæsten
en lang række fejder. Efter at kongen i forsommeren
1360 havde sluttet fred med holstenerne, meklenbor-
gerne og oprørske jyske stormænd, foretog Hamborg
en opgørelseover skader, Valdemars mænd havde på¬
ført stadens borgere, idet byen krævede »en redelig
godtgørelse.« Opgørelsen viser også, hvad man den¬
gangsejlede med.
Røverne havde i høj grad tilknytning til Ribe. Den
værstevar ValdemarSappi (Zappy), derpåden tidvar kongens staller i Frisland, og dér hjalp kongen med at holde frisernei ave ogbl.a. byggede en borg i Archum på Sild,men senere,i alt fald 1364, varhan lensmandi Ribe. De andre »store« sørøvere varErik Rind, en svo¬
ger,andremener enbroder, til Sappi, hanvarkgl. foged
i Frisland, men varogså tilknyttet Ribe, for hans enke solgte 1395 nogle grunde her. Endvidere må nævnes den Ribefoged Gunne Langsomsen og borgmesteren
Anders Bondesen. Hertil kommer så en flok mindre kendtepersoner,som drev dettespændende håndværk,
og som måske sagde ligesom Søren Norby, at det var godt for helbredet at lugte til de sejlende kræmmeres
kramkister.
Sappihavde ved pinsetid 1356røveten»enuar«*) fra
Reimar Krukow og nok etskib fra rådmand Gultzow,
ført afSaslevBulle,fuldt lastet medsmør,træ oghuder (antagelig henteti Danmark), ogSaslevholdt hanfan¬
genfra pinseogomtrenttil jul. 1 1358togSappiet større skib til 300 hamborgske mark, tilhørendeto brødre og ladet med 334tdr. øl.Detrøvedebytte førte han til Ribe
ogArnsholm,en nu forsvundenborgiArrildsognsyd
forRibe.Ved sammetidtoghanetskib mellem Listog Rødeklif med 3 læster salt, nogetsmukt klæde, våben
ogsengetøj. Ogsåhans svende røvede, enten de så op¬
trådtepåegne vegneellerpåderesherres. 1356togdeet skib fra Helgoland, hvor hamborgere havde gods om¬
bord,men ogsåredepenge,sådetvar enfed bid. Sven¬
denevarJesseNielsen, Jens Holme, Segeband Blomen- dal, PederNagelogHenneke Madsen med deres fæller.
*)Enuar= evert.
SkibsfartfraRibe-Varde-Blåvandshukområdetigammel tid
Kogge i byenStralsunds segl 1359. Selvom billedeterstiliseret og manden overdimensioneret, viser det dog koggens karaktertræk.
Denvaretkort, menmegetbredt middelalderligt skib medstorla¬
steevne,klinkbygget,ret stavn iskarpovergangtil den rettebund¬
linie. Der er stævnror, for- og agterkastel, d.v.s. platforme med brystværn på stolper, agterkastellet har et flag; fra kastellerne kunnemanbedrebekæmpe angribere. Skibet hareenmastmed rå¬
sejl, stagforoven tilstavnen ogvanttove til siderne. Koggen var
velegnetivoregrundede farvande, den blevisærbenyttet af hanse¬
aterne. Typen menesskabt af nordboere eller frisere. Senere skete forandringer. Endnu1680varder 6skibe mednavnetkogienflåde af smakker, hollænderne da sendte til Hjerting forat hente stude.
Senerepå åretvarde to sidst nævnte atterpå spil sam¬
menmedVolradKøberg; de erobredeetWestphal skib,
»eyn boot«, i Elbensbiflod Stør. De plyndrede det for
smuktklæde,engelskoggråt,gråværkoglinnedklæde,
