Ribe Byes forenede Klub-selskab ca. 1800-1840
Af Anna Margrethe Paludan
SoH
fot
51i b c S t)c
g
fortite&e
Äl
ttb
< @ el f f
aö.
-<♦>-
Dpriit&f liflfii
txb'tAgnc
i Slam tgti,
KDi&errbt 99 tiibtcll foranbrtbt i 21atri i831«.
Itivtt i 9iib( M 9? ©. ^OPOeif 6fl|ll6(!«
SDrfofliuiij.
Forsidenaf Klubselskiibets love.
Fornogle år siden visteforhenværende tøm¬
rermesterG. Petersmigeteksemplar af Love
for RibeByes forenede Klubselskab. Det dre¬
jer sigometlille trykt heftepå30A-6sider,ud¬
givet i Ribe 1821. Skrifteterpåmangemåder
interessant. Det viser noget om, hvad man foretog sig kulturelt ogsocialt i en provinsby fjernt fra de store centrer i København og
Hamborg. Det viserogsånogetomdet begyn¬
dende foreningsliv, og endelig kan man på baggrundaf skriftet sige nogetomdet kultu¬
relle ogsociale miljø i Ribeca. 1800-1840, en
periodesom ellersersparsomtbelyst.
Dramatiskeforestillinger
Loveneeroprindelig vedtaget 1811,menæn¬
dret 1821. Deterselskabetsformålatfornøje sig med konversation,concert,bal ogdramati-
skeforestillinger.Detertydeligt,atden vigtig¬
steaktivitethar været de dramatiske forestil¬
lingerog ballerne. Om dedramatiske øvelser
står der,atensøndag i hverafde til selskabets vinterfornøjelserbestemtemånederopføres,
såvidtdetnogenlundeermuligt,et størreeller
tvende mindreskuespil. For de udenbysmed¬
lemmersskyldtages ved dagensnærmerebe¬
stemmelsehensyntilmånelyset.Densidste be¬
stemmelsehængerselvfølgeligsammen med,
athverkenveje eller gadervaroplyste. Set med
nutidens øjne var det unægtelig temmelig
mangeskuespil, der skulle både indstuderes
og opføres på en sæson. Specielt da når der står,atintet medlem mellem 40og50år måtte
RibeByes forenede Klub-selskab
undslå sigforat tage i det mindste en statist¬
rolle.Direktionen skulledesuden sørgeforat i det mindste de interessanteste dameroller ikkeskulle udføres afmænd.Direktionen hav¬
depligttilatuddele rollernesenest3ugerfør forestillingen. Der afsattes kun 3 prøver til
hvertstykke. Detvarsåderollehavendespligt
atmøde til rettetid iførtderes kostume.
Historikeren Peter Adlervar 1827-51 ansat ved Katedralskolen som lærer i historie, geo¬
grafioggræsk. Hanbetragtedetemmelig læn¬
gesitophold i byensomnogetafenforvisning
til en tilbagestående udørk, fremgår det af
hans breve til vennenP.V.Jacobsen i Køben¬
havn. Hannævner ironisk d.28. maj 1828,at han harspilletskuespil foren 200eller flere pyntede jyder ogjydinder i klubselskabet.
Hanskriver,at i Ribespillermannøjagtigt ef¬
terrolleheftet. Manerisærbange foratover¬
driveogbringefolk tilatle. Dethar jonokvæ¬
retenvæsentligdel af oplevelsenatsenaboer
ogbyens kendte personer • som f.eks. rektor Thorup, der ofte medvirkede - på de skrå
brædder. Derforerdetiflg. loveneikketilladt
tilskuerne attilkendegivehøjlydte bifalds- el¬
ler mishagsytringer over det, der spilles. Af hensyn til de medvirkendes autoritetog vær¬
dighedmå selskabets medlemmerhellerikke
kalde nogenvedøgenavneellernavnetpåen rolle, de harspillet.
Den folkeligeteaterinteresseopstod idisse
klubber,somfandtes iadskillige provinsbyer. I nogle byer, f.eks. Rønne og Helsingør førte
dennyeteaterinteresse tilopførelse af fastete¬
aterbygninger,og mangesteder kom derøget interesse for de omrejsende teatergrupper.
Mensman næppekan forestille sigatnogeni borgerskabetengenerationtidligere selv ville optræde, blev detnu populærtatspille dille¬
tant-ellermåskekanman sammenligne med
voredages egnsspil.
Steen Steensen Blicher lavede i 1816enpa¬
rodipåetsådant teaterselskab. Hanskriveriet
brev i den anledning: Min hensigteringen¬
lundeatridiculere(latterliggøre)privattheat-
re ialmindelighed, hvilket så megetmindre
kunne ellerburde væreminhensigt,somjeg
harværetmedlem af fleredramatiskeselska¬
berogfølgelig ikkekanmiskjende denæsteti¬
skenydelse-og meerendnydelse deforskaffe.
Men konstensbrug,overdrivelse,forkerteud¬
øvelse,vrangeanvendelse (...)med andreord almindeligmangelpåsundsansfordramatik¬
kens øjemedogvæsen erdet, somharsatde
flesteprivattheatre■især iprovinserne,thi de kjøbenhavnske kenderjegikkemer-tilufejl¬
barligemålfor satiren.
Repertoiret harværet overspændte skræk¬
dramaerogfranskeintrigestykker itysk forar¬
bejdning. Vi skal utvivlsomt forestille os en spillestilsvarende tilden,vi kenderfra paro¬
dien Svend,KnudogValdemar.Adler haren selvironisk og humoristisk skildring af sig
selvsomskuespiller: Jegspillede for 14dage
siden en værdigfader, en 64år gammel løjt¬
nant,somsættergeheimeråder, generalerosv.
ivoks,samme errørende,græder for sinsabel
ogalt det sludder. Dennetrådpiskogtinsoldat spilledejegmedstoreclat(effekt),rørtefolk,
så dethvinedeigen, mensdetbestandigrun¬
gede i minmave:hvilketfordømtsludder,hvil¬
ket pine-ravruskende galt tysk ultrastase. At spilleensådan rolle éngang ervelenslagsfor¬
nøjelse,menprøverne ogatlære detkram, det
erdrøjt-detværsteer,atjegnunokbestandigt
kommer tilatspillesådannepoesiskræmsler,
minekomiske roller harnemligkun gjortlyk¬
ke hosnogle børn ogtjenestepiger.
Koncerterogballer
Selskabets koncerter far ikke meget omtale i
lovene. Deersåvidt determuligtbestemttilen gangihveraf de tilvinterfornøjelsernefastsat¬
temåneder. Deskalalmindeligvisstartekl. 6,
Ribe lives forenede Klub-selskab
Edv. Lehmann:Billscene, lK5.'i(thiGyldendal, Litteraturhåndbogen).
alle musicerende bør være til stede 1/2 time førconcertensbegyndelse.
Bestemmelserne er straks mere udførlige,
når vi kommer tilselskabets baller.Selskabets faste vinterballer bestemmessåvidtmuligt til 6,nemligetommåneden. Desuden bliver der
2 ä 3 gange om vinteren bal for den ukonfir¬
meredeungdom.Ballerne,somskalvarei 8 ti¬
mer,starterkl.6omaftenen. Kunmedlemmer må deltage i ballerne. Ukonfirmerede pige¬
børn under 12årmå ikkemedbringes. Forat skaffe dansende drenge nok kan baldirektø¬
rentil hvert bal indbyde 6 -8 ukonfirmerede
sønner af selskabets medlemmer, samt med¬
lemmernes ukonfirmerede logerende som f.eks. elever fra Katedralskolen.
Ved balletsbegyndelse laderbaldirektøren
hver dansende herre (»chapeau«) trække et dansenummer, som hæftes synligt på kjolen.
De, somønskeratdanse,meldersigdesangå¬
ende hosbaldirektøren. I februar 1817havde direktionen på forhånd fastsat, at der kun
måtte danses menuet, engelsk vals, kontra¬
dans ogalmindelig vals. Depå den tid yndede,
men for helbredet ogsædeligheden skadelige
schotske valseogså kaldet zweitritts valse måt¬
teikke forekomme.
Man ønskede naturligvis heller ikke slags¬
mål, sådesmåtvistigheder,sommuligen kun¬
nerejse sig i anledningafdansen,afgøres ved
haldirektøren.
Konversationsdage
Demestupræcisebestemmelser i loveneerbe¬
stemmelserneom klubbens konversationsda¬
ge. De fastsættes ved en aftale, som direktio¬
nenvedvinterfornøjelsernesbegyndelse træf¬
fer med værten. Det ertydeligt, at man ikke
har tillagt dem nær samme betydning som
RibeByes forenede Klub selskab
skuespilleneogballerne. Deterdog ikke uden
interesse,attilbrugfor selskabet holdes Ham¬
borger correspondentogKjøbenhavns Skild-
rerie, såvelsom hvilke andre aviser, direktio¬
nenfremdelesmåttefindepassende.
Det kanmåske undre,atdettepunkt spiller
så lilleenrolle ibestemmelserne, for selskabet
eropståetmed dettesomhovedformåliflg. G.
Stemann, deroplyser,atder i 1793 blev dan¬
net etselskab tiløkonomiskogmoralsk frem¬
metRibe. Man skulle bl.a.diskutere, hvadman kunnegøreforathjælpe det lokale næringsliv.
Selskabet var et typisk udtryk for borgerska¬
bets reformiver i tiden optil Napoleonskrige¬
ne. Men allerede 1795 fik man foruden disse lærde diskussioner også indført selskabelig¬
hediselskabet,mulig\is foratskaffe størreLtil-
gangaf medlemmer, skriver Stemann.
Klubbens socialesammensætning
ogfunktion
Klubberneerettypisk udtrykforborgerstan¬
dens voksende bevidsthed ogønskeomindfly¬
delse. De eksisterede i de fleste danske byer.
De stammer oprindelig fra England, og er nærmestenforædling af værtshuseneogkro¬
erne.Iklubberne samledes det fornemste bor¬
gerskab, i begyndelsen til samtaleogpolitiske diskussioner, senere for at dyrke patriotis¬
men, kongehuset ogaltså ikke mindst selska¬
beligheden. Her i landeterden mest kendte
klub udentvivl Drejersklub, stiftet 1775 i Kø¬
benhavn. Den blev kendtpå grund af dens lit¬
teræremedlemmer, bl.a. P. A.HeibergogJens Baggesen. Ribe Byes forenede klubselskaber
eri 1820'erneet tvdeligt eksempelpåden livs¬
holdning, som kendetegner biedermeierkul-
turen:Densætterborgerens livogmiljø i høj¬
sædet, den søger at undgå yderligtgående synspunkter, men har som ideal en rolig ud¬
vikling i faste rammer, der er præget af god
økonomi,passende arbejdeogetvistblik for
kulturelle værdier.
Det sidste men ikke mindst interessante
spørgsmål i forbindelse med klubselskabeter, hvem medlemmerne var.Vi kan ikkesige det
medsikkerhed,menvi kankomme medetbe¬
grundet gæt.
Klubbenlagdevægtpåat værebådeagtvær¬
digogeksklusiv. Foratbliveoptagetsommed¬
lem skulleman ved afstemningaccepteres af
mindst2/3 afmedlemmerne,ogden, der ind¬
trædersom medlem skal foruden detårlige kontingent betale en lignende sum til ind¬
skud.Kontingenteterfastsattil 4 rigsdalerår¬
ligt. Detvarikkeenhelt ringesum, ogetordi¬
nært medlem skulle desuden betale for sin
ledsager. I 1820'ernevarlønnen 10 rdl. foren
Klubliv medbillardspil, avislæsningm.m.(vægfrise, Erhvervsarkivet,,Århus).
Annoncefra Ribe Stiftstidende12/1, 1836. Købmandenimporterer råvarerne og sørgerfor salgetaf
defærdige tekstiler.
RibeBvesforenede Klub selskab
SDirecte nrriueret
9tfgaet 09 gibaucc u()cg!ct Jpør
tvflt Monunc i beöfte
33are til 6iHiø|ie ^3r«fer
{)cé$ i e r rti m.
karl isommerhalvåret,8 foren pige (Dalgas,s.
202).
Det akademiske borgerskab har spillet en fremtrædende rolle i selskabet. Katedralsko¬
lens lærere erallerede nævnt.Vi ved også,at stiftamtmanden i anledning af kongens fød¬
selsdag skrevsange ogudbragteskåler for Ma¬
jestæten og hele den kongelige familie. Med¬
lemskredsen kan ikkevære begrænset til aka¬
demikernealene, Adler omtaltejo,athan hav¬
deoptrådtforen200 ellertiere pyntedejyder
°gjydinder. Hanstalangivelser skal selvfølge¬
lig ikketagesalt for bogstaveligt. Vi kan vel ved
enrimelig grovsorteringregnemed,atca. 1/3
harværet ordinære medlemmer, dvs. ca. 50 -
70 mennesker, 1/3 ledsagende damer og 1/3
ekstraordinære medlemmer, dvs. enker og ukonfirmerededrenge,somentenerlærlinge
ellerstårietlignende forhold.Spørgsmåleter så,hvem der dels har følt detnaturligtatdelta¬
gei Klubselskabetsarrangementerogdels har
væretfundet værdige til det.
Det vil nokvære rimeligt at antage,atfolk
fra byens erhvervsliv har været medlemmer.
LandøkonomerneBegtrupogDalgas omtaler begge byen og dens erhvervsliv i henholdsvis
1808 og 1830. Desynes begge,at byenerpræ¬
getaf stilstandogmangelpå initiativ. I byener der faegentlige storkøbmænd. Menerdet end
vist, at hverken Ribe eller Varde have store købmænd,erdet ikke mindre sandt,atde fle¬
stedriver deres handelpåegenregning, skønt
måskemangepåderes kredit i Hamborg. (Dal¬
gas s. 144-145).
Håndværket er begrænset til det arbejde
dererat få i selvebyen, derforomtales der i
1830 kunnogle snedkereogafandrevirksom¬
heder en tobaksfabrik og et bomuldsvæveri.
Hovedindtægteniperiodenkommerfra frem¬
stillingen af tekstiler, især stribede lærreder
og kniplinger, der fremstillesved forlagspro-
duktion, hjemmeindustri. Varerne solgtes af
købmandeneller kræmmereniKøbenhavnel¬
lerandre steder iDanmark.
Selvomvi regnerdeomtaltekøbmænd,tek¬
stilkræmmere, enkelte håndværksmestre og fabrikanter blandt Klubbens medlemmer, er viendnulangtfra Adlerstal. Vimå derforven¬
deostiloplandet. Der omtales ogsåudenbys
medlemmer ilovene,ogfolk,sombor længere
end 5mil (35-40 km) fraRibekaldes fremme¬
de. Indenfor denneradius har detså åbenbart
væretnaturligtat havekontakt med byen. Be¬
gtrupogDalgas talerbeggeom,atderoveralt
iamtet,ogisær i marskegnenesyd forRibe,var prangere, som ved opkøboghandel medstu¬
de skaffedesigselvogbønderneenvæsentlig indtægt. Dissestudeprangerefra f.eks. Ballum¬
området kan meget vel have været medlem¬
merafKlubselskabet.Detsammemånogle af
bønderne fraoplandetsstørre gårde, specielt
efter ca. 1830, hvor kornsalgsperioden giver
bønderne økonomisk fremgang og dermed
størrekulturelt overskud.
Hvis disse antagelser om Klubselskabets
medlemmererrigtige,så tyder depå,atbyen
ikkevar enafgrænset enhed-hverkenøkono¬
misk ellerkulturelt-menat mangeaf de akti¬
viteter,somhavdebetydningfor byens udvik-
RibeByesforenede Klub-selskab
ling og sociale liv skete i samspil med er¬
hvervsgrupper uden for byen. Om denne by¬
struktur skriver Peter Dragsbo ogKim Clau¬
sen i en arbejdsrapport fra SUC om Vestjyl¬
lands udviklingshistorie ca. 1750-1914, at ser vipå Vestjylland i 1850,erdetspørgsmålet,om ikkenetopstrukturenmedfåogsKigekøbstæ¬
der og en gammel tradition foretfriere, de¬
centralt handels- ogkontaktmønsterbetød,at
regionennemmerekunnegå ind i dennytid.
I hvert fald videreførte de nye byeri Vestjyl¬
land de ældrehandelsmønstreudenom køb¬
stæderne, hvor denyetideri Østdanmark be¬
tødenkrise fordegamle oplandskøbstæders
rolle.
Ribe Byes forenede Klubselskabs love fra
1821 er på mange måder et kuriosum. Men
detgiveretinteressant indbliki det sociale liv
iRibeiførste halvdel af 1800-tallet. Skriftetvi¬
serogså,atbyens kulturelle udvikling ikke har
adskilt sig væsentligt fra andre danske pro¬
vinsbyers. Klubselskabet hører hjemme i et borgerskab,somogså har omfattetden økono¬
miskmestvelståendedel afoplandets befolk¬
ning,ogdet antyderensammenhæng med de vestjyske byers specielle udviklingsenere iår¬
hundredet,somåbnernogle spændende per¬
spektiver.
Anvendt materiale:
1) Love for RibeByesForenede Klub-selskab,Ribe 1821 (Kopi iLokalhistorisk arkiv, Ribe).
2) RibeStiftstidendeca. 18191840 (RibeKatedralskoles bibliotek).
3) Peter Adlers breve til P. V. Jacobsen, v. August F.
Schmidt, Brabrand 1937.
4) G.Begtrup, Agerdyrkningenstilstand iNørrejylland I,
København 1808,genoptrykt 1977.
5) C). Dalgas, Ribe Amt, København 1830, genoptrykt 1972.
6) Fra Ribe Amt, 1907.G. Stemann,Ribe iStiftamtmand Moltkestid, si 157-212.
7) Dagligliv i Danmark, red.Aksel Steensberg, 2. udg.
1982,bd V: P.Riismøller,Klasseskel, KroerogKlubliv (s. 285-3097). Ghr. Ludvigsen, Folkeligt teaterliv (s.
123-139).
8) H.F..Sørensen,Vesteregnen,Melbyhus 1982.
9) ArbejdsrapportomVestjyllandsudviklingshistorieca.
1750-1914, red.Flemming just, SLIG1984.
AnnaMargrethe Paludan,født 1945.Sønderportsgade 49,
6760Ribe.Cand.mag. i historieogdansk, siden 1974an¬
satved Ribe Katedralskole.
