Skibsfart fra
Ribe -Varde
-Blåvandshuk- området i gammel tid
(Fortsatfra årb.1974)
Af H. K. Kristensen
Slavekassen
Kaperne,disse lovbeskyttede sørøvere,hærgede underkri¬
gene, ogda isærdynkerkerne,som gik fra detenepartitil
detandet.Vorefolk kunneogså give sigafmed det.Således
havde birkefoged Morten Hansenssøn på Fanø ogendnu
en sømand fra øen 1690 i Amsterdam taget hyre på en
kaper,menvedenlandgangetfremmed sted,blevHansens
søn»dérihjelslået«.Denanden nåede hjem med densørge¬
lige tidende og den dræbtes kontanter og efterladenska¬
ber.51
Gemenesørøvere varderogså,ogblandt disse gjordeen farlig slags sig mere og mere gældende, selv om de hørte hjemmelangt herfra, nemligisørøverstaterneiNordafrika, navnlig iAlgier,som efter Granadas fald 1492 blev hjem¬
sted fordeflygtendemaurer, der så forathævne sig på de
kristnebegyndtesørøveri. Detteblevdog først for alvorsat isystem,efterat etpartyrkiske røverhøvdingeiførste halv¬
delaf1500-tallet havdegivetNordafrika tyrkiskstyre.Der¬
ved blevsørøveriAlgiersvigtigste næringsvej. Isærvar man interesseret i mennesker, der solgtes som slaver. 1625 var 100mandfraDanmark-Norgeityrkisk fangenskab. Dansk sejladsmed størreskibegiknu mere og mere til det farlige Middelhav, men også i Kanalen og Vesterhavet kunne pi¬
raterne dukke op. Færøerne blev gentagende voldgæstet,
1629 bortførte sørøverne 30 indbyggere fra Hvalbøur og
Suduroy.
Selvom defleste afvorefartøjer ikkesejlede påMiddel¬
havet, kom dejævnlig syd forKanalen, ogdesudenhavde
mange af vore unge og yngre mænd taget hyre på frem¬
mede skibe og blev ofte udsat for sørøverne. I 1627 ind¬
samledeman 145 rdl.iRibe, hvormedmanvilleranconere
(løskøbe) Clemend Maltbeck »udi Tyrky«. Pengene blev
sendt til Poel de Villom iAmsterdam,somskulle ordneløs- købelsen, men de komtilbageigen. Fangen vardød. 1631 blev etafborgmester Hans Friis' skibetagetved Spaniens kyst »af boskaier«. En ung mandfra Ho, Knud Sørensen,
varsømandpåetskib, der blevtaget.Detrygtedes omsider hjem til Ho, menvishedkom først efterårs forløb, da der
kom brev fra Knud selv.Hanskrev, hanvarsolgtsomslave
for 200rdl. Hansfar fik da1649 ettingsvidneomdette, så
han kunnegå rundtogforsøgeattiggebeløbetsammenog
løskøbe sønnen.52
Det samme gentog sig med en Fanø-sømand, Hans Thomsen, der 1699 skrev fra Algier til sinfader, Thomas Nielsen, Sønderho,athan påenrejsemedethollandskskib
blev opbragt af en algiersk kaper og solgt som slave for
200 rdl. Men der skulle flere penge til for at få ham fri.
»Fader«, skrev han, »dersom I kunne forskaffe 400 rdl.,
trorjeg,omGudvil, atkunne kommeløs... Jeglever her
ienstorelendighed... den mad, jegfår, kanjegikke holde
livetvedogmåmedmagtlære skibstømren,som eret tungt
arbejde«. Hanbeder faderen skriveog sende brevetviaen købmand i Hamborg, som handler på Livorno, til den engelske konsul Robert Coll. Faderen tog tingsvidne »om
sønnensstoreelendighed«ogkunnesåbegynde indsamlin¬
gen.53Sligetryglerbreve kunne ligeledes gives til skibbrud¬
ne,hvis de villeforsøgeattiggepenge sammentilhjælp til
køb afetnytskib.
1741 blev nokenungsømand, CalleHansenfra Nordby,
tagetiMiddelhavet. Piraterneforlangte 1600thaieriløse¬
penge.Callesfader sendteetbønskrift til kongenomhjælp.
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVANDSHUK. 71
Påforslag afdenreligiøsepraktiker, biskop Chr.Worm, udkomder 1715og1716kongeligeforordninger,hvorefter
der skulleoprettesenslavekasse,hvisopgavevaratløskøbe fangne søfolk. Midlerne skulle skaffes fra alle hjemme¬
hørende ellerbefragtede skibeiDanmark-Norgeoghertug¬
dømmerne, som sejlede på Holland, Frankrig, England, PortugalogSpanien. Derskulle betales for hverrejse. Des¬
uden skulle dertogangeårligt samles indilandetskirker.54
1717noterede præsteniTistrup: »Storebededag fikjegtil fangerne iTyrkiet afTistrup sogn2mark, af Hoddesogn
1 mark 12 sk.«. Midlerne fra skibene blev opkrævede af
tolderne. For 1738-39 vardet blevet til 224 rdl.Det frem¬
går af biskop Anchersens fallitbo,mens biskop Middelboe
1792 indbetalte 119 rd. 4 sk. til slavekassen, beløbet af¬
leveredes på amtsstuen.55 Der skulle betales efter skibets drægtighedog folkenes hyre. En lille stump af disse regn¬
skabererbevaretfra Varde (Hjerting). Vinævnerfølgende eksempler:56
1731, 2.marts.
PederNielsen, Ho,agtersigtil Holland medsinsmakke.
Skipperens løn 6 rd. bidrag 12 skilling
Styrmandens løn 3 rd. bidrag 6
Drengensløn 2 rd. bidrag 2
Smakken 7 læster å 3 sk 21
Ialt 41 skilling
9.marts.HansLassen, Ho,agtersigtil Ribe med sin smakke.
Skipperens løn 5 rd. bidrag 10 skilling
Styrmandens løn 2V» rd. bidrag 5
Drengensløn 1 rd. bidrag 1
Smakken varpå 6læster, men vistkun ballastet,så summenblev 16 skilling.
9.marts.JensNielsen,Ho,agtersigtil Ribe medsinsmakke.
Skipperens løn 6 rd. bidrag 12 skilling
Styrmandens løn 2Vs rd. bidrag 5
Drengensløn 1 rd. bidrag 1
Ialt 18 skilling
10.marts.Jens Hansen, Fanø,agtersigtil Elben med sin båd.
Bådenvarkunpå1læst,ogden betjentes af detomænd.
I overensstemmelse med forordningen betaltes der 3 sk. af
hverlæst, afskipperensogstyrmandens løn2sk. af hver rd.
og 1sk. af lønnen forenmatroseller »bådsmand«, herkal¬
det»dreng«, selvomhan godt kunne have kraftigt skæg på hagen.
For 1730er der bevaretet længere brudstykke aflisten
overbidragene »til fangerne i Tyrkiet«, ligeledes indbetalt påVarde toldstedoggældendeendelafmarts.
1.marts.P.Michelsentil Holland:
Skipper betalt 12 sk.
Styrmand betalt 6 sk.
Drengbetalt 2 sk.
Last 7læster 21 sk. = 2 mk. 9 sk.
1.marts.A.Nielsen, Fanø, til Elben:
Skipperbetalt 4 sk.
Drengbetalt 1 sk. = 5 sk.
2.marts.KnudRisbøl, Hjerting,til Gliichstadt:
Skipper betalt 14 sk.
Styrmand betalt 8 sk.
Drengbetalt 2 sk. = 1 mk. 8 sk.
3.marts.H.Jensen,Hjerting:
Skipperbetalt 12 sk.
Styrmand betalt 6 sk.
Drengbetalt 2 sk. = 1 mk. 4 sk.
3.marts.L.Pedersen,Hjerting,til Altona:
Skipperbetalt 6 sk.
Drengbetalt 2 sk. = 8 sk.
3.marts.H.Larsen,Ho,til Ribe:
Skipper betalt 10 sk.
Styrmand betalt 5 sk.
Dreng betalt 1 sk. = 1 mk.
4.marts.P.Hansen, Fanø,tilElben:
Skipperbetalt 4 sk.
Drengbetalt 1 sk. = 5 sk.
Skipperens løn Drengensløn .
2 rd. bidrag
2 rd. bidrag
4 skilling
1 -
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVÅNDSHUK. 73
4.marts.Jørgen Hansen, Fanø,til Elben:
Skipper betalt 5 sk.
Dreng betalt 1 sk. = 6 sk.
6.marts.GraversJensen,Hjerting,til Gliichstadt:
Skipper betalt 12 sk.
Styrmand betalt 6 sk.
Drengbetalt 2 sk. = 1 mk. 4 sk.
6.marts.J.Nielsen,Ho,til Ribe:
Skipperbetalt 12 sk.
Styrmandbetalt 5 sk.
Drengbetalt 1 sk. = 1 mk. 2 sk.
6.marts.J. Jørgensen,Hjerting,til Gliichstadt:
Skipperbetalt 14 sk.
Styrmandbetalt 8 sk.
Drengbetalt 2 sk. = 1 mk. 8 sk.
7.marts.J. Hansen, Fanø,til Elben:
Skipper betalt 4 sk.
Drengbetalt 1 sk. = 5 sk.
17.marts.S.Boisen, Ho,til Elben:
Skipper betalt 6 sk.
Dreng betalt 2 sk. = 8 sk.
I de 17 dage afgik altså 5 Hjerting-fartøjer, 4 fra Fanø (Nordby),3fraHoog1hjemmehørendeetubenævnt sted,
alle småskibemed kun 2-3 mandsbesætning.Nogetganske
andet end da detidligeretiders tætbemandede everterdo¬
minerede.
Desværrevarfristaden Hamborg ikke mediordningen,
flere af vore folk havde hyre derfra. Blev de fanget, var hverkenstadens styreeller rederne villige tilathjælpe, trods
det at den danske regering pressede på. Desuden mange¬
doblede banditterne efterhånden priserne.57 De havde vel opdaget,atslavekassen havdepenge.
Efter at flere andre sømagter havde tilkøbt sig fred for
deres sejlads, gik Danmark ind på atyde faste tributgaver
tildeyen iAlgier. Grev U.A.DanneskioldSamsøeopnåede på ChristianVI'svegne en hæderlig fredsaftale med deyen
Ibrahim Bascha i 1746.Skibene skulleså »bevisehinanden venskab og høflighed«, algierske kapere måtte højstsende
2mand ombord, nårskipperenspas skulleundersøges,og dealgierske kaptajnermåtte intetforlangeellertagefraet dansk skib; strandede skibet, måtte folkene ikke gøres til slaver,menmåtte fritbjærge deres gods.Ingendanskkøb¬
mand eller undersåt måttegørestil slave,ogingentvinges tilatkøbe ellersælge slaver. Skullenogen slavesvømmeud
tiletdanskkrigsskib, skulle de leverestilbage.581 1752op¬
nåedesenlignende »fred« medTunis.
Vi fik ikke så meget ud af ordningen med Algier som ventet,dasørøverneslæbtebyttet til Libyen eller Marokko.
Farenforpiraternehørte førstop,efteratFrankrigi 1830-
erneog40-ernehavdegjort sigtil herreiNordafrika.
Fra 1785holdt landeneopmed kaperiet.MenDanmark- Norge fulgte ikke med.Da englænderne 1807 havdetaget
vor flåde, udstedtes der mange kaperbreve til danske, og kaperne spillede i de 7 krigsår en ikke uvæsentlig rolle.
Nogle afvorefolktogogså delheri, således Clemen Niel¬
sen iOksby, der kun førte et mindre skib fra Altona,men
hangjorde såmangepriser, athan forprisepengenekunne
få et størreskib. Med det sejledehan frugt fra Messinatil Hamborg. Da det gjaldt om at komme først, pressede de
medstorsejlføring. Men underen byge kuldsejlede skibet,
og alle druknede. Han plejede at have sin besætning fra Oksby,sådet harramt sognethårdt.59
Mandskabets størrelsepåsmåskibene
Vi ved ikke, hvor stort mandskabet var på vore vikinge¬
skibe. En svensk »billedsten« på Gotland fra 700-tallet vi¬
seretvikingeskib under sejlmed 13 mand. Osebergskibet
fraomkring850 varroetaf30 mand, mendetvarjo også
etkostbart dronningeskib. Dengang og længe efter havde
skibeneetforholdsvisstortmandskab,ogheri harvinæppe dannetnogen undtagelse.
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVANDSHUK. 75
Man ved, hvor mange årer og dermed så nogenlunde
hvormangemændhvert afvoreskibe havde,somomkring
1500stimede modHelgoland foratfiske.
Skibeneopføresifølgende tabel for1513:
10 årer 9 årer 8årer 7 årer 6årer
Rømø 4 7
Ribe 4 7 3 1
Varde 1 1
Skast herred 4 2 1
Fanø 3 2 1
Mandø 3
V. Horneherred 2 10 1
lait 9 26 8 7 7
De fleste skibe herfra førte altså 9 årer. Men som nævnt kan dergodt haveværet flere mand end årer. Everten op¬
trådteogsåvedHelgoland.Denbrugtesisærtilkullerfiskeri
ogvar ireglen bemandet med 12 mand, i alt fald senere i
århundredet. Biskop Hegelund noterer, at 24. april 1577 forgik9everter,hver med 12mands besætning,ogligeledes
11. marts 1613, da der i en stormvejrsnat forgik5 fisker¬
skibe, everter, hver med 12 karle. Og som nævnt brugtes
dissestoreskibeikkeblot tilfiskeri.60
Desuden havdemanmindrebåde,somholdt signærmere
kysten.-Somdetfremgik af slavekassens regnskab, drejede
detsigomsmåskibe, besatmed3 mand,endel kun med2.
Det vardem, deri sommermånederne så flittigt iledefrem
ogtilbage langs kysten til Elb-egnene og Holland. De sej¬
ledeogsåtil England,Færøerne, Norge, SverigeogØstersø¬
egnene.Desuden var derstørreskibe til fjernere udenrigs¬
fart, ligesom udenlandske fartøjer dukkedeop, undertiden
somtidligereihele flåder. Menmanklaredesignumeden
mere fåtallig besætning. Som et eksempel på Hjertings
større skibe kan nævnes Hans Krøgers smakke med ca.
1000 tdr. korn om bord,men som gik ned 1731 og havde
da 7mand medskipperen.-Efter1680vokser tallet af dan¬
skeskibe,navnlig af destørre.Detgjaldtogsåforvor egn.
Museums-everten »JohanneDan«fra Ribe medflere folk, end da den
kunbetjentes afet parmænd. Bemærk »sidesværdet«, der kan sænkes
ogforhindre afdrift.
Fanø havde temmelig store skibe, navnlig iøens glans¬
periode.SeheromKromannsstoreværkom Fanø.
Smugleri
Atdersmugledesmegetstærkt herpå kysten,og atmange
varergikuden om tolden,var alle vistklarover. Detfore¬
gikmereeller mindre skjult,derfor kanmanheller ikkenu
bringe så mange enkeltheder for lyset, som kunne være
ønskeligt.
Ca. 1768 gav en anonym i en skrivelse til generaltold¬
kammeretenfyldigoversigtover,hvordan det foregik.Han fortæller,atpå grund af Ribe åsringe dybde,ogfordi ski¬
bene så måtte pramme ladningerne ind til Ribe skibbro,
havdebyen fået lov til atklargøre skibenei Sønderho, der
var»Ribesrettehavn«.Herhavde tolderenenfuldmægtig,
menshan selv boedei Ribe.Nårskibene kom fra det frem-
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLÅVÄNDSHUK. 77
mede, nærmede de sig først Rømø og Mandø, som også
sorterede underRibe,oghvor »dedels selvogdels vedmø¬
dendebåde, som ere så store som godekoge eller hænge-
mastedeskibe, udlossede de fleste varer, førend de går til Synderhoe ellerHjerting« oglader den resterende lastfor¬
tolde, mens de nævnte både sejler varerne ad Kongeå til
Kær(antagelig Brokær) ogHjortlund, hvorvarerneoplæg¬
ges, til de kan køres til Ribe, eller de oplæggesi »Giested«
(Jedsted), »som eretaf oplagsstederne til Ribe bysulovlige
handel«. De kan også sejle varerne ind til Ribe ad Midt-
mølleåen. Videre skriver den unavngivne: Ved Odden er
indløbet til Fanø havn (Nordby), lige ved den ligger skip¬
pernes huse, der eroplagssted for dem, som handler med kontrabande,og »somej selv har skibetil direkte atgåpå Holland, Flandern, Engeland, Frankerige ogud i denmid-
dellandskesø m.v.« Ved Nordby varen sikrere havn end i Sønderho, Hjerting eller Ribe, »oghvor de hastigt kan gå
ind og losse og lade, uden nogen mærker det«. —Kan sej¬
lerne alligevel ikke blive af med varerne, oplægges de på
Rømø ogMandø, stadigudenomtolden.
Fannikkerne afsætter lærred, tørfisk, brænde og tørv i Hamborg,HollandogBremenoghjembringer »klæde,fint lærred, salt, vin, tobak, kaffebønner, hør, blår, kort alttu¬
sinde gange mere end denne ø konsumerer«. Og på deres
udture afsætter de ikke blotvarer fra øen, men mængder
fra Nørre- og Sønderjylland. De bruger falsk varebeteg¬
nelse, deres kontrabandevarer sælger de til købstæderne
under navn af tørfiskog lærreder, der er toldfri; hvis tol¬
deren så rigtig efteri tønderog halve fjerdinger, ville han
findemereklædeogbedste silketøjer end saltede fisk!
Hjertings handel og sejlads er mest på Hamborg, Hol¬
land, Engeland, Frankerige og den middellandske sø og
Riga,hvorfra de forskriversigrug,byg, hør, blår, salt,jern, stenkul, klæde m.m. Men mange sejlende går til Døde- mandsbjerge [her menes sikkert Dødemandsbjerge ud for
Blåvand] og overgiver lasten til de førnævnte hænge-
mastedeskibe,mensdettommeskib gårtil Oddenpå Fanø.
Spørgerbetjentendér, hvorfra han kommer,hedderdet:fra Sønderho, undertiden fra Hjerting,hvor hansiger,han ikke
kunneligge sikker,oghvortil hanatter agtersig,meniste¬
det for tager skipperen til Dødemandsbjerge og indtager ladning af landbrugsprodukter. Eller han går gennemHo- bodyb og udlosser med både op til Ho, eller han går til Myrtue,hvorfra Varde-både bringer de udenrigskevarertil TarpogJanderup, hvor Varde-ogRibe-købmænd harop¬
lag. Ellerde sejler til Marbæk,Sjelborg, Sedding,Fovrfeld, StrandbyogGammelby.
Mandø haringentoldbetjente,sådéreretsikkertlosse-
ogoplagsstedfor de søfarende på Ribe, hvor folk efterhån¬
denhenterdem,sigende dekommer fra oplagetiSønderho.
Ribe led under den næretoldgrænsemellem kongeriget
og hertugdømmet, idet dette havde ganske andre friheder
og rettigheder. Ifølge den anonyme udnyttedes det fra
Rømø på den måde, at her landedes de fine varer silke, fløjl, manschætter(tøjfra Manchester), kniplingeretc,som bondehandlere(kræmmere) afsætteriHaderslev lenogpå
markeder i Jylland. Desuden handler øen med tobak og
vin,ogfor tolden heraf skal toldbetjenten kun betale 15-20 rd. årlig.
Ikkealenesnydesstatenved alt dette,menRibes handel liderderunder.61-Ogmankantilføje: Vardes gjordeogså.
Den anonyme nævnerdet ikke,men somdetervelkendt
fra smugleriet på landjorden, benyttedes der også bestik¬
kelser. Fannikkerne sagde: »Får tolderen en daler på det
ene øje, kan han ikke se, får han enpå hvert øje, kan han
hverken se eller høre«. En gårdmand, der smuglede, ud¬
trykte det sammesåledes: »Ahårsomtier gien ænsvolten
hundænstøk brø!«
Viskalnævne etpareksemplerpå smugleri. 1719havde
købmand Jørgen Lassens enke i Ringkøbing købt Lind-
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLÅVÄNDSHUK. 79
bjerggårdssmør, oggodsets fæstebønder skulle ved ægtkør¬
sel hente detpå herregården, køre det gennem Varde om
natten og føre det til skibet ved nattetid. Skipperen, Lars Sørensen,Hjerting,villesomsædvanligt slutte medatfylde
skibetop med sorte potter. Bønderne bedede iBlaksmark
kroimørkningen,men alligevel blev færden opdaget.62
I den første halvdel af 1800-tallet smugledes derlivligt
vedRørkær, hvor denhøje Esbjerg Kleve hindrede tolderen
iHjerting iatse,hvad der foregik. Desudengav smuglerne adskillige foræringer til tolderens køkken. Smuglerne var
en mand i Ølholm ved Horsens og Hans Pedersen i Rør¬
kær, senere Novrup. De udsmuglede landbrugsvarer og
modtog kolonial. Senere overtogHans Pedersenselv virk¬
somheden. Hanvarfaktisk købmand oggrossist. Foratfå
Varde-toldere til at tro, detvar tidligere fortoldede varer,
blev disse kørtudenombyen gennemGellerup ad »Tyve¬
vejen« overNybro (Vagtborg) ogind ad VardeØsterport.
Gennem mange år benyttedes denne rute. Jens Jægum, Toftnæs, tjente ien årrække omkring1840hos købmændi
Varde. Damodtog deimørkenattetimermange varerved byens volddigeinærheden afØsterport. Devarkommet ad Tyvevejen,for attoldvæsenet ikke skullefå fingreidem.63
Dette drabelige smugleri må erindres, når vi i det føl¬
gende serpådesmåvaremængder, derfortoldedesi Hjer¬
ting.
Strømmentil Holland
Gennemmereend 1000 årøvede demærkeligtrigeNeder¬
landeperiodevisen dragendemagtpåvor egns folk.Begge steder varsøfarten gammellivsform. Vorefolk fandt der¬
nede bedre muligheder for fremgang. Man kan sige om dem som om »der Sylter«, at de vil »die Welt sehen, will Erfahrungen und Geld sammeln«. Hertil komien periode
endnuen drivfjeder: den hjemlige landmilitsogstavnsbån¬
det.
Derned gik handelsrejserne. Mangeblev dernede, efter¬
håndenflereogflere.IAmsterdam, hvissidestykke i rigdom
ogpragtviikke havdemagentil,fandtes ligefremendansk¬
norsk koloni.Nogle udvandrerevartjenestefolk, andre for¬
retningsfolkoghåndværkere,menisærsøfarende påfjerne
hollandske kolonier og deltagere i den hollandske hval¬
fangst.Vinævner endel eksempler:
Da MetteHansdatter 1661 dødeiRibe,varTh. Jensen i
Amsterdam enafhendes arvinger. Omkring1696 dødetre
ripensere ihollandsktjeneste, denenehavde fartetpå Ost¬
indienog vardødpåhjemrejsen.64 NielsNielseniJanderup
havdeenbroderiOrre,dersammenmedsinkonedødeun¬
der pesten 1659 ogefterlod en 9-10 år gammel søn Niels
Christensen. Niels Nielsen togham til sigog gavham kost,
klæder og skolegang og sendte ham så til Holland for at lære bødkerhåndværket. Han var dér i godt tre år, men kom syghjem 1671, et års tid efter »kom hantil pas« og tog attertil Holland, meni 1677 vidstemanikke,om han
varlevende ellerdød.65
1746rejste A.Nielsen, fødtiNørhebo, til Holland,men
dødepå en rejsetil Vestindien. Andreas Michelsen på Før
fik fuldmagt til at hæve arven. 1751 rejste H. Tonnesens
søn, H. Hansenaf Hjerting, til Holland,mendøde åretef¬
terpåenrejsetilOstindien. Hans bror, Gunde, hævedear¬
ven. 1753komen arvefterS. SørensentilOksby.IHolland
havde han kaldt sig Sybrand Sybrandsen fra Graadieb.
Samme år gav borger Jens Hansen, Varde, til kende, at hans søn,HansJensen, i juli 1752vardød ihollandsktje¬
nestepå rejsetilSurnamen (Surinam, hollandskGuayana),
hvaddatteren,Johanne,tjenendeiAmsterdam, havde skre¬
vethjem. 1754får skipperGravers Iversen, Hjerting,fuld¬
magttil i Holland at hæve arven efter Jiirgen Slot, der i
1740 døde ugift på en rejse fra Amsterdam til Ostindien.
1757befuldmægtigerBodil Jensdatter, Hostrup,enke efter
Niels Foget, mons. Jan Kielbeck i Amsterdam til at hæve
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVANDSHUK. 81
arveftersønnen,N.Nielsen Foget,dervardødsommatros
i Hollandsk-Ostindisk Kompagni. En anden søn sejlede også fra Amsterdam. 1758 rejste Eve Nielsen, Varde, til
Amsterdamogfik hyre til Stratdavid (DavidsStrædet),men
dødepå rejsen. 1759varFrandsHansenfra Billumtarpdød på en lignende rejse. Evert Wittenberg, Amsterdam, blev befuldmægtiget.66
Mens mange mistede livet i hollandsk tjeneste, var der andre, detgik godt. Vi kan nævne Jens Sørensen, dervar
fødti Hemmet sogn 1733, og somblev en velhavende sø¬
kaptajn dernede, vendte hjem og købte en gård i Strellev,
somhanforsynede med nye bygningerog gav navnetAm- stelborg.IAmsterdam har han vel boet vedAmstel.Jørgen
Sørensen fra Ho blev ligeledes en velhavende kaptajn og skibsreder.HandødeiAmsterdam 1813.67
Ofteerdetdødsboerne, der giverosoplysninger. Herer
nogle fra Hesselmed skifteprotokol: 1711 erderen sag om
arv i Holland efter Axel Mathiesen fra Ål og 1726 efter
N.Pedersen Riber fraHo-Oksby. 1732 kom skipperHans Kjær, Hjerting,til Bjerregård, Holmslands klit,fraAmster¬
dam, hanhjembragteHans Dynesensgods. Dennevardød
dernedeidecember1731.Skipperen havdeenspecifikation
med fraJohanKrye, hvor Dynesenlogerede. Dervarbl.a.
40 gylden, 1 par sølvskospænderognoket parsølvspæn¬
der, 3 par sølvknapper til en skjorte, 6 dusin større sølv¬
knapperog 28 mindre, smuktoggodt tøj, 1 skibskiste og
en gammel skibstrøjem.m. 1737dødeS.Pedersen, der var fæster afetgadehusi Billumtarp.Hanvar åretfør rejsttil
Amsterdamog varkommetmed påGrønlands-farten,men blevsygpåskibetogdødeden 28. majogblev begravet den
8.julipåRinefeldtiGrønland. Blandt hjemmetsretrigelige udstyr fandtes megethollandsk stentøj, sølvskeerogsølv¬
mønter, både danske og hollandske (sidstnævnte var en¬
kensfæstensgave), desuden kom MadsHansen,Oksby,og
overrakte hende 2 punge, som den sal. mand i sit yderste
havde bedt kammeraterneforvareoggivehende.Idenene
fandtes 46 gylden, i den anden 16 gamleog 15 nyere hol¬
landskemøntersamt2sølvskospænder oget pardobbelte skørteknapper.
1750 fikAnne Pallesdatter i Grærup bud fra en slægt¬
ning,Mathias JohansenWejs,boendeiAmsterdam,athen¬
dessøn, sommedhusbondens tilladelse fornogle årsiden
var rejst til Holland, var død. Hans tøj,heriblandt en blå
ulden damaskes nattrøje med 3 dusin sølvknapper samt hans penge, 14rd. 3 mark,varhjemsendt medenHjerting¬
skipper. Ved etskifte 1753 efter den rige skipper-ogkøb-
mandsenke Mette Bertelsdatter iHo, havde en arving for
18årsiden»absenteret«landetog varblevetgiftogbosati Amsterdam,nemligJensBakkensen, dervarfødti Ho. Han havde antaget den reformerte religion. 1755 døde Maren Christensdatter af Tarp i Amsterdam. Hendes efterladen¬
skaber førtes hjem af skipper Oluf Møller, Hjerting. Der
varbl.a.14hørgarns særkeog1»fin« særk,4hørgarnslag¬
ner, damaskes borddug. 10 par »canifases fruentimmer
buxer« (nogetganskenytogeneståendeidenne skiftepro¬
tokol, først 100 år senere begyndte almuekvinder her på
egnenatbruge benklæder)samt5underskørterog10 trøjer af samme stof, 8 kattuns nattrøjer, 13 forklæder, 1 ulden
damaskes korset, 1 fiskebens gjord og2 fiskebens skørter
ogendnu dynger af særke, trøjer, strømper (røde, grønne,
blå, hvide), 18 parhalværmer, 24 hollandske kapper med kniplinger, agatørenringeindlagtiguld, 3 guldringe, sølv¬
liv- og skospænder, 1 snustobaksdåse af messing og 1 af sølv, 1 par glarbriller, hvide sko, grønne tøfler med sølv¬
bånd, 1 stråhat,4hvideogsortevifter, 1 lille lakeret drag¬
kiste,2 hovedvandsæg, 1 hollandsk og 1 dansk salmebog
ogandagtsbøger,78rd. og enlærredspung med76gylden.
Hendesøvrigemidler,460gylden,varsendtsom enveksel
tilkøbmandRasmusØllgaard, Varde.Hunhar formodent¬
ligværetlinnedhandlerske.
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVANDSHUK. 83
Damøllerens enkeiGrydvad døde1755varhendes bror,
KnudAndersen, blandt arvingerne,for36 årsidenvarhan rejst til Amsterdam, hans enke, Belia Heimast, oplyste, at de boedei Dort iZeeland.68
Disseskifter for blot 33 årfraetenkelt godspå kun240 tdr. hartkorn bøndergods, men ganskevistomfattende en
delgodsiHo-Oksby,amtets mestudprægede søfartssogne, sigernogetom,hvad derogså måværeafhollandske fami¬
lieforbindelserpådeandre vestjyske godser.
Detkunne ogsåske, atder blev strid om arven, således 1707,da arvingerneførteproces om arvefter sal. JesChri¬
stensenafBryndum.H.NielseniVognsbøl havde fået5sdl.
8 skilling samt4 skålpund sæbeog noget kabelgarn, men hanvarikke tilfreds. Bl.a. fandtes blandt den afdødesgods
en seddel, vel udstedt før den rejse, der medførte døden:
»Hvad jeg lader ligge hos Henrich Mesmaker er i penge 18sdl. danskecronerogklæde til kjologbukserogfordrer
dertil en klædekjol med bukser og en blå underklædning,
1 par nyesko, 1 engelsk hatog en ny skjorte«. Ogdervar endnu mere. De to medarvinger, der var fra Guldager,
havdevistselv hentetarven, ogde hævdede, atdervarlø¬
bet»adskilligeomkostninger på«.69
Mange søgte til Holland for at få plads som matroser, således havde skipper P.Michelsen, Ho, 1731 »en del sø¬
farende folk hyre at søge« med til Holland på sin smakke
ogligeledesKnud RisbølogJac.Frandsen, Hjerting, alle på første udrejse i marts.70 Købmand Toxen fortæller, at da han 1739rejstefraHjertingtil Holland,varder »nogleog
halvtreds matroser om bord, som ville til Amsterdam og have hyre«. H.Jessen, der døde i Sønderho 1718, 84 år gammel,benævntessom »forhen styrmandihollandsktje¬
neste«. Kromann nævner i sin »Fanøs Historie« flere
eksempler. Jævnlig havde skipperne også nogle med hjem igen ogundertiden andre passagerer, bl.a. folk, der havde studeret,og som nævnt købmænd ogstudehandlere.71 Fra
6*
Ho-Oksby fortælles om de mange unge, der navnlig fra
midten af det 18. århundrede som sømænd søgtehyre fra
Holland. De bragte allehånde kønne ting med sig hjem,
bl.a. deejendommelige hollandskeure.72 FraJanderup for¬
tællesensagnomspunden historieomAndersHansen,født 1754, derbankede sinridefoged, fordi han havdegjort til¬
nærmelser mod karlens kæreste, og derfor måtte flygte,
kom til Holland, blevsejlmager og megetrig.73
Andre komsom flygtninge. Nårman ser,atetparbort¬
rømtesoldater1647erfødttætvedvore »havne«,denene i Hyllerslev ogdenandeniOksby,er de utvivlsomt flygtet
ad søvejen. De dømtes til fængsel og arbejde på Bremer¬
holm. Endnu en soldatfra Vester herredrømte dette år.74 1707 stævnerregimentsskriveren 15bøndersønnerfra her¬
redet,som varundvigt,ognogle af demvaraf »landet bort¬
dragen«. 1708, 5.-6. marts, forsvandt tounge fraEndrup-
holmgods.Detogmed båd fra Sønderho til Ballumogder¬
fra videre til Holland. 1710 rømte to karle fra Alslev fra
Visselbjerg stavn og desuden en fra Hodde præstegårdog
enfra Vrisvadmølle, iseptembersammeår rejstessagmod
18karle fraSneumogTjæreborgsogne ogmodnæstenlige
så mange fra Skastsogn, som »udenpas og skudsmål har undvigt fra Krogsgårds gods foratbefrisigfor indrullering
tillandmilitsen«.Enrække af fædreneoplyste,atsønnerne for5-6 årsidenvarrejsttil Holland. Dedømtessomrøm-
ningsmænd tilatpågribes,ogde, der huser eller hæler dem,
tilatstraffesefter loven.75 Danmarkvarjo1709 attertrådt
ind i den store nordiske krig, og hæren manglede mand¬
skab. Herudevardetnæstenblevetumuligt forproprietæ¬
rerne at levere rekrutter nok,en pligt, der var betinget af
loven om stavnsbåndet. - Hunderup Kærgård efterlyser
1724tre sønnerfra en gård i Sejstrup,senereendnuen fra
dennebysamtEnevoldHansen,der dødeiOstindien,1728 stævnedeSneumgård 12fraSejstrup, dervarundvegen, de
fleste var »rejst til Holland til skibs«, nogle var dog kun
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVÄNDSHUK. 85
taget til hertugdømmet, og 1735 var der atter forsvundet
12 fra byen,4af demvar rejsttil Holland eller for til søs.
De, der vendtetilbage, blev sågrusomtmodtaget,atdet
ikke fristedemangetilatgøreforsøget.Kongenhavdeend¬
da 1709giveten pardon foren dellandsoldateraf Ballum,
Emmerlevog Møgeltøndersognei Ribe stiftogandetsteds
dér iegnen, som vartagettil fremmedesteder, demåttefrit
indfindesigog søgederesnæringudenatindrulleresiland¬
militsen. Hvordan detvargåetdem, der i god tro til dette
løfte vendte tilbage, oplyser et nyt kongebrev om af 16.
marts 1711. Dethedder heri: »Såsom Osallerundanigster blevenforedraget,aten del mandskabiRibe stift,ogderaf nogle af de folk eller matroser, som havde begivet sig til
fremmedestederogifølge afVorespardon for sådanne folk
d. 27. sept. 1709 og22. feb. 1710 allernådigst udgivnepa¬
tenter, sig igen dér til stiftet har indfunden, skal af deres øvrighedog landofficererne med hugog slag samtfængsel
ildebegegnes, indtilde sværgerat mødefor den angående
landinfanterietforordnedesession,alligevel de derforifor¬
nævntepatentererebefriedeogstilletsig ivorestjenestetil
søs at ladeinrollere, så erVores allernådigste viljeog be¬
faling, at du straks herom nøje inkvirerer og de vedkom¬
mende alvorligen tilholdes med allerunderdanigste respekt sig forskrevne vores allernådigste patenter at holde efter¬
rettelig, så at samme folk nyder frugten af det, som dem
derudi er tilsagt. Dermed sker Vor vilje. Befalendes dig
Gud. Skreven på Vort slot, København d. 16. marti ao.
1711. UnderVorkgl. håndog signet.Friderich. R.«
Brevetvarsendt til amtmanden, der lod det læse på tin¬
gene,påSkast herred allerede dagen efter.76
Menrømningenfortsatte.1711rømte6karle fraN.Bork
og Skuldbøl og 1 fra Østergårds gods. Ogsåefter krigens ophør undveg man. Således lyste Fr.Lassen, Nørholm og
Grubbesholm, efter 16 unge karle, 1730 lyste Qvistgård, Østergård, efter9 bortrømte. 1732 undveg N.Pallesen og
S. Larsenudenpasfra Lunderup stavn,de skulle have gået
landsoldat.1762lyste Lundenæsefter24.-Ogsåandre end
bønder søgte tilflugt iHolland, hvis de kom på kant med loven, f.eks. Enevold Krusetil Houm, der, mens han var officer i Norge, for en forseelses skyld måttedrage uden¬
lands.77
Stavnsbåndet1733formåedeikkeatbinde deunge.No¬
get efter dets indførelse besværedeproprietærerne i Vester herred sigover,atdetvarkommen såvidt »påden skarpe
hede- og sanddreven jord, at fast hverken jordegodsejere
nu merekan ihdygtigekarleententil gårdfæstningeller til
Hans Majestæts tjeneste som landsoldater at levere«. Det
unge mandkøn er kommen i den onde vane at udløbe til
det holstenskeog videre derfra til Holland, hvor de fleste
bliverogikke derfra vender tilbage.
En ungmand fra Orresogn,dervarflygtet fra Endrup-
holms stavn tilHolland, skrevglædestrålende hjem, atdet gik ham godt, oghan havde lært en pige at kende, og de
villegiftes efter påske,mender krævedesen vandelsattest.
Hans far fik da udstedt et sognevidne, der tiltrådtes af sognepræsten.78 Da bådebrev og attester gengivet i ting¬
bogen,erdet ikke umuligt, atproprietærenhar brugt dem
tilpengeafpresning hos udstederne, der altså havde hjulpet
enrømningsmand.
Præstesønnenfra Lunde, hr. Thomas Bredsdorffi Olle-
rup,skriveromforholdene herude ved midten af 1700-tal-
let: »I sognene op til Vesterhavet er deres inclination at
tjenetilsøs,hvorudoverenstormængdeudgår til Holland, nogle vel med tilladelse, men en stordel sniger sigbort,en del kommer veltilbage, men mangebliver derimod borte,
da ikke aleneen stor del dørpå rejsenententilIndieneller tilGrønland, hvor de gå påfiskefangst,men endogmange sættersigned atboiAmsterdam eller andre steder.«79
Herharen kyndig samtidig klart udtryktdet, dererpå¬
vist idet foranstående.Når vi såtænkerpå, atder samtidig
SKIBSFART FRA RIBE-VARDE-BLAVANDSHUK. 87
varbetydelig afgang fra landet til købstæderne, forstårvi, der ikke blev mangetilovers til dethjemlige landbrug. Og samtidigservi, atlandmilits ogstavnsbånd stærkt har for¬
øgetudvandringen.
Nuglevarer mansejlede med
Toldbøgerneerdenvigtigstekilde tilvareomsætningenherudeigamle dage,men den ersåre mangelfuld. Defleste Varde-toldbøgererkas¬
seret,efteratdevarkontrolleret. Desudenvarvisseafgifterudforpag¬
tetiperioder således accisen, så kun forpagtningsafgiften herafer an¬
ført,menikkevaremængderne, denvar1646-58 35 dl. årligt, dengik under enevældenind under konsumtionen. Entidvarmaltaccisensær¬
skiltudforpagtet.Ogselve småtolden kunneværeudforpagtet, således
1624 til Villum Hansen, Ribe, dergav 65 dl. for Vardes og250 for
Ribessmåtold, hvad der nok illustrerer forholdet mellem deto byers handel.Ogsåmængden af øl,vin,brændevin, saltogtobak kanheller
ikkealtid klares.Oplysningeromvaremængder har derformangehul¬
ler,ogde kolossale smugleriergørdem usikre.Nogetkan der dogop¬
lysesidetteafsnit,setabellerneoverud-ogindførsel.
Korn. Næst efter studevarkorn detvigtigste, manudførte
overHjerting,ogdervarår i1600-talletog senere,da korn¬
eksporten betød mest. 1673 og 1697sejledes f.eks. kun64
og 70 stude herfra, men 2739 og 1519 tdr. rug. Tilmed
kom hollænderne undertiden selvoghentede studene.
I lang tid var detnæsten kun godsejereog præster, der
kunne sælge korn til eksport. Bondens overskud af korn gik til landgilde og tiende. Da naturalielandgilden afløstes
med et pengebeløb, kunne driftige bønder nok få nogle
tønder korn til salg, når der ikke varmisvækst. En dygtig bonde i Hemmetmed en gård på 2V2 td. hartkorn solgte
1771-94 i gennemsnit ca. 5 tdr. rug om året og en gang imellem nogle tdr. byg og lidt havre. Om Alslev-Hostrup
sogneskriverpræsten Abraham Jessen 1768: »Afavlingen sælges lidetrug, menmindre af de andre [korn]sorter.Det lidet rug, som er at undvære, opkøbes af købmændene i Varde tiludskibning til Holsten, Amsterdam, Hamborgog
NorgefraHjertingellerVardetoldsted... ensærdelesgod
ren rugfalder her overalt«. Mangevestjyder ville dog hel-
lere »trække end køre deres korn af gårde«. Ofte havde godsejerenbådesognetskirke-ogkongetiende, dvs. Visaf
bøndernes kornavl forudensinegen.
Mansejlede også,navnlig fra Ribe, med korn oganden fetalje til kongens og statens brug. I en række år sejledes
der med det udskrevnemagasinkorn til fæstningenGliick-
stadtellerenhavnepladsi nærheden.Endel heraf gikogså
over Hjerting. 1697fik tolderen déren anmærkning, fordi
der ikkevardokumentationforen ladning, skipperM.Pe¬
dersen havdesejlet med,tolderen svarede,at attestenlå hos
amtsskriveren. Detvarham, derlejede skipperne. Detme¬
ste korn indskibedes åbenbart ved små ladepladser rundt omkring ved kysten, bl.a. ved Nymindegab,i hvis nærhed
skibene ankrede op, og så førte pramme og både kornet
fra land ud til dem. I årene efter Englands-krigen havde Ringkøbing 11 skibepå i alt 143 kommercelæster.De før¬
tes af Fanø-skippere, der havde parti dem. De indtogpå dennævntemåde kornetfraBøllingogNørreherreder ved Nymindegab. Magasinkornet kunne også hentes længere
borte. 1696 sejlede C. P.Risbølmed enladningfraÅlborg.
I marts og april 1731 sejlede skipperne H.Larsen, Ho,
med sin skude på 41/2 læster og J.Nielsen, Ho, med sin
smakkepå 6læster, begge ballastede, til Ribe foratindtage magasinkorn.Følgende havde indtagetmagasinrug: P.Ris¬
bøl, Hjerting,medsinsmakkepå 8læster352tdr.,Gregers Jessen, Hjerting, med sin smakke på 6 læster 350 tdr. og
P.Bertelsen,Ho, medsinskude på 4V2 læster 232 tdr. Ru¬
genblev indførti Hjertingtold,mendet kan ikkeses,hvor
den erlastet. Kornet skulle til Gluckstadt. — 1701 sejlede skipperH.Olufsen 266tdr. magasinrugtil Oldenburg, der jo denganghørte under den danske krone. DaChr. Risbøl
havdeværetiOldenburg med400tdr. magasinkorn,mang¬
lede der 19 tdr. ved losningen. Han svor på, det skyldtes undermål, da han hverken havde brugt eller solgt deraf.
HansskibsfolkvartomændfraHjerting.
