Om et middelalderligt knivskaft fra Ribe

middelalderligt knivskaft

fra Ribe

AfMogensBertcard

Da Den Antikvariske Samlingi Ribe i 1958 fejrede sit 100 årsjubi¬

læum blevetmiddelalderligt knivskaft, forestillendeenmand meden falk på hånden gjort til jubilæets - og samlingens bomærke. H. K.

Kristensen blev begejstret for den fine lille figur,og da det for H. K.

Kristensen altid harværetnaturligt atformidle sitengagement ivor egns ogvortlands historie til andre, skrevhanenavisartikelomkniv¬

skaftet. Ikke mindst af denne grund er det mig en glæde at kunne meddele resultatet afmineundersøgelserianledning af H. K. Kristen¬

sens80årsdag.

Knivskaftet, eller rettere kniven, blev fundet1915 i Ribe, i jord, der^var kørt bort fra en grundudgravning ved Hotel Dagmar på Torvet.Andre oplysningeromfundomstændig¬

hederne haves ikke, så vi må nøjes med at konstatere, at fundetergjort etcentralt sted ibyen, på dengamle Adel¬

gadetætved domkirken.

Selve knivsbladet afjern har ikke klaret sig så godt, og kunen forrustet_stumpertilbage, mentil gengælderskaf¬

tetsluppet forbløffende godt fra opholdeti Ribes ^{sure un¬}

dergrund. Deter 7,5 cm langt, af elfenben og udskårettil

en menneskefigur. En ung, smilende mand med pagehår,

der krøller smukt over ørerne. Han står rank _og fri, ser

storøjetmod beskuerenogbøjer hovedet letogelskværdigt

imodham.Haneriførtenkjortel, der falder iskarpefolder

fra skuldrenenedoverfødderne.Kjortelenerglatog uden krave; ved halsåbningen sidder to knaphuller, og langs

nederdelens sider er indsat lodrette, takkede prydbånd.

Ærmerneerlangeogfolderi albueleddet, fordi armene er

bøjet ind foran kroppen. Venstrehånd, dererbehandsket,

hviler på tværpinden af en tilspidset stok, der støttes af

OMET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFTFRA RIBE 37

Ribe 1.

højrehåndens langefingre.Påhandsken sidder^enfugl, hvis skarpe kløer^ognæb^eromhyggeligt karakteriseret.Figuren

ersmukt_og præcistudskåret, fuglen^ogen del af stokken

står i fuldt relief. De mest fremtrædende partier er endnu

blankslidte afbrugen. Forneden sidderet1 cmbredt sølv-

beslag, hvorpå der mellem to riflede kantbånd erindgra¬

veretrektangulære feltermedbladornamenter.

Med andreord,eteksklusivtarbejde, udførtⁱeksklusive

materialer. Et lille stykke kleinkunst, som ganske vist har

sinekunstneriskesvagheder,men somhar kunnetgivebåde den, der har lavet knivskaftet, ogden, der harejetkniven, godgrund til stolthedogglæde.

Vikanikkeafgøre,^omkniven har tilhørt^enkvinde eller

enmand. Knivevarimiddelalderenhvermandseje,ennød¬

vendighed bl.a. fordi man ikke som i dag, nårman satte

sig til bords, fandt kniv, gaffel og ske lagt frem. Gaffel

eksisterede sletikke, deter enopfindelse fra forholdsvis^ny

tid. Man brugte fingrene ^-og medbragte selv sin ske ^og

kniv. Dette uanset om man boede i hytte, tilhørte Ribes

bedsteborgerskab ellerspisteved kongenstaffel.

På grund af det sted, hvor kniven er fundet, kan man havemistanke_om,atkniven har tilhørtetmedlemaf Ribes rigeborgerskab,somnok kunnetillade sigathave sådanne ting,men sikkerkanmannaturligvis ikke være.

Fundomstændighederne giver heller intet grundlag for

en nærmeredatering af kniven, så på det punkt må kniv¬

skaftetkommeostilhjælp. Mandens dragt, den lange kjor¬

tel, er et velkendt modefænomen i middelalderen. Den

stammeroprindeligfra lande, hvor den lange dragts isola¬

tionafkroppenerden bedstebeskyttelse mod stærk hede.

FraØsterland, ikkemindst fra det byzantinskehof, bragte

korsfarerne den medtilbagetilVesteuropa,hvor den til at

begynde med blev genstand for dyb foragt oghån blandt

alle rigtige mænd. Den ansås for kvindagtig ^og derfor ^et

tegnpåblødsødenhed^-ogden kanjounderingenforhold siges atvære praktiskiet koldere klima. Menmodebran¬

chen harjo aldrigbeskæftigetsigmed, hvad der^varprak¬

tisk. Denhar til alle tiderværetmereoptagetafatgiveud¬

tryk for en livsattitude hos de mennesker, der havde tid,

råd _ogtrangtil nogetsådant. Den langekjortel slogigen-

OM ETMIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 39

nem ved de europæiske hoffer ⁱ første halvdel af 1200- årene, ogholdt sig til midten af 1300-årene, hvor benene igenbegynderatblive synlige.1

Det er med andre ord en lille hofmand fra højmiddel¬

alderen, vi har for ^os. Til og med erhan beskæftiget med

den mestfyrstelige af alle jagtformer, falkejagten.Derkan nemlig ikke være tvivl om, at rovfuglen, som sidder på

mandensbehandskedehånd,erenfalk.

En mere eksklusiv jagt end falkejagten findes ^næppe.

Den blev kun drevet for_sportens skyld,ogden krævede et

specielt terræn. Jagten foregik oftest til hest. Når man havde fået øje på et passende bytte ^- det kunne ^være lø¬

bende, men helst flyvende ^—slap man falken løs, og her¬

efter gjaldt det dels ^om at følge fuglens flugt, dels ^om at

undgå, athesten løb indi uforudsete forhindringer. Spæn¬

dende har det været, men også farligt. Karl den Dristiges datter, Marie afBurgund, dervargift med den senerekej¬

ser MaximilianI, styrtede underen falkejagtmed sinhest,

hvilketblevårsagtilhendes død.

Detvarogsåenkostbar form forjagt.Falkenevarsvære at skaffe. De bedste var de hvide jagtfalke, som levede i nordlige^{egne, ogisær}Islandvar gennemårhundreder leve¬

randør af disse stolte fugle.Delod sigikke opdrætteifan¬

genskab, så der måtte hele tiden skaffes nye. 1213 skrev Johan af England til Valdemar (II) af Danmark angående

køb af falke iDanmark.Træningen af falkene^varvanske¬

ligogkrævede specialuddannede folk,pasningenligeledes.

Yderligere var en enkelt falk ikke tilstrækkelig, hvis man ønskedesigendags fornøjelse afjagten,idetfalken blevså let udmattet, at den kun kunne holde til at jage et enkelt stykke vildt. Udover alt det andet krævedes således også,

atmanetableredeetegentligt falkoneri med særligt uddan¬

nedefalkonerer.

Historikerne _synes atvære enige om, atdenne form for falkejagt ikke har været dyrket i Skandinavien i middel-

alderen, ^{men at} Nordens konger har nøjedes med ateks¬

portere de eftertragtede falke til fyrsterne i det øvrige Europa. Ogselv dérsyntes derathaveværeten tilbøjelig¬

hed til at betragte denne forlystelse som et kejserligt og

kongeligt privilegium.2

Skal man sammenfatte ovenstående, kan man sige, at

vormandfra Ribe_gørindtryk afat repræsentereselvees¬

sensen afen adelsmand, således ^somhøjmiddelalderen^op¬

fattede ham. Elskværdigheden er der, og det »høviske«, unggotiske smil, minnesangernes og troubadourernes

drømmende dyrkelse af den ideale kvinde,somgår såvidt,

atman ihvert fald iklædedragten forsøger at identificere sigmed hende. Hertil endelig den »ideale«, fyrsteligejagt¬

form, hvor selve jagten er vigtigere end det faktiske ud¬

bytte.

Der ernæppe grundtil ^{at tro, at}kniven ^erlaveti Dan¬

mark. Alene det materiale, hvoraf skaftet ^er skåret, gør dette usandsynligt. Kunsthistorikere, som har behandlet middelalderlige elfenbensskulpturer, skriver om emnet, at kunsten at skære i elfenben i middelalderen havde sin

egentlige blomstringstid fra midten af 1200-årene til ind i 1400-årene, dog med en tydelig afmatning allerede fra

o.1350. Centretfor denne industri^{var at}_søgei Paris,hvis indflydelse ^var så stærk, at det ikke har været muligt at sporeandre værksteders egenart.3 End ikke deværksteder,

somiløbet afperiodenvaropstået ibl.a.tyske, engelske^og

flanderskebyer,synesathaveværetistandtilatløsrivesig fraParis'dominerendeindflydelse.4

Spekulationer ^over Ribe-figurens oprindelse^erpå dette grundlag indlysende frugtesløse.

1956dukkede endnuetknivskaft af denne_typeopi Ribe.

Detskete vedenudgravning,^somNationalmuseet^gennem¬

førtepåen grund beliggende mellem GrønnegadeogPræ¬

stegade, altså igen i den middelalderlige bykerne, omend

OM ET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFTFRA RIBE 41

Ribe 1. Ribe 1. Ribe2. Ribe 2.

ikkepåetsåcentralt sted. Skafteterikkefundet underom¬

stændigheder, dergør en arkæologisk datering mulig.

Hverken knivsbladet ellerbeslaget erbevareti dette til¬

fælde,oghovedeterbrækket af,meni øvrigtermotivetdet

samme. Han har falken med sig og er iført den ^samme lange kjortel. I dette tilfælde sidder falken dog på højre¬

hånden,^mens denmed bøjet hoved ladersigfodre afven¬

strehånd.

Kunstnerisk set er denne falkejæger dog for ^en fattig slægtningatregne.Denerudskåretiendel afenrørknogle,

hvis krumning har medført,atfiguren^erhuliryggen. Ma¬

terialetsbegrænsning betyder yderligere, atfuglen, hænder

og arme erskåretifladt reliefogstærktstiliserede.

Tilstedeværelsen af to så forskellige knivskafter med

sammemotiv gjorde det fristende at søge efter paralleller

til dem andre steder. Resultatet af denne eftersøgning kan

ses i nedenstående katalog, ^{som -} det må understreges

straks^—ikke vil_gøre forsøgpå atkaldes udtømmende.De optræder spredt ogsparsomti litteratur, hvor de ikkeen¬

gang er det centraleemne. Den øvrige indsamling^erfore¬

gået dels ved tilfældige museumsbesøg,dels ved tilfældige

kontakter med hjælpsomme kolleger.Det er en »metode«,

som ikke kan kaldesideel, men som somme tider er nød¬

vendig, hvisetstof afdenne^artskal nyttiggøresfor andre.

DANMARK

1.Ribe, Torvet/Overdammen.

Figuren barhovedet. Pagehår. Lang kjortel uden bælte, lange ærmer, lodret, takket prydbort. Venstre hånd, ^som

holderfalken, behandsket. Højre hånd støttermedtrefing¬

reden_stav,hvorpå falken kan anbringes underjagten. For¬

neden sølvbeslag med indgraverede ornamenter. Knivs-

bladet afjernerindsat i skaftet medskafttunge. Af bladet

er2,6^cm bevaret, dethar haft lige^{ryg og} 3-sidet tværsnit.

Materiale: Elfenben. Længde: 7,5 cm (heraf beslag1. cm).

Fundomstændigheder:Løsfund,1915-16,fra grundudgrav¬

ningunder HotelDagmar.

Museum: DenAntikvariskeSamling i Ribe, inv. nr. 5836.

OM ET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 43

Roskilde3. Roskilde3. Herlufsholm4. Herlufsholm4.

2. Ribe, Grøntiegade/Prcestegade.

Hovedet afbrækket _ogmangler. Lang kjortel uden bælte, lange ærmer(?)og takket prydbort.Højrehånd holderfal¬

ken, som fodres med venstre. Fladtrelief. Forneden vand¬

retrille tilbeslag,^sommangler,samthul til skafttunge.

Materiale:Ben. St.længde: ^8,2cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, 1956, fra udgravning på stedet.

Museum: Den AntikvariskeSamlingiRibe, inv. nr.

R. 25000.

3.Roskilde,Gottorpsvænge.

Dobbeltfigur, mand^og kvinde.Hanshovede kronet. Page¬

hår. Iført under-_ogoverkjortel (»surcot«). Førstnævnteer

længst ^oghar lange^ærmer. »Surcot'en« erlidt kortere ^og

ærmeløs. Intet bælte, ^men takket prydbort. Venstre arm

om livet på sidefiguren. Venstre hånd holder falken, som fodres af højre. (Denne beskrivelse passer, hvis man ser skaftetforfra, ser man bagfra, er det sidefigurens venstre

hånd,somholder falken,mensbegge figurers »indvendige«

armemangler). Sidefigurens hovedeerafbrækketog mang¬

ler. Kjortlens store længde viser, at det drejer sig om en kvinde.Prydbort mangleridette tilfælde. Fornedenrille^og glatpartitil beslagsamthul til skafttunge.

Materiale:Elfenben(?). Længde: 8,6cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, 1875, ved grundudgrav¬

ning.

Museum: 2.afd., Nationalmuseum,inv.nr.D 998.

4.Herlufsholm.

Påhovedet flad baret (eller blomsterkrone?).Pagehår.Lang kjortel uden bælte. Lange ærmer(?) og takket prydbort.

Højrehånd holder falken, som fodres afvenstre. Fladtre¬

lief. Forneden rille_ogglatpartitil beslagsamthul til skaft¬

tunge.

Materiale:Ben.Længde: 8,2cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, indsendt 1950.

Museum: 2.afd., Nationalmuseum,inv.^nr.D 13662.

5.Ringkloster (benediktiner-nonner), Skanderborga.

Figuren barhovedet. Pagehår. Lang kjortel uden bælte.

Lange ærmer(?). Højre hånd (behandsket?) holder falken,

som fodres af venstre. Forneden rest afmetalbeslag samt hul tilskafttunge.

Materiale:Ben.Længde:4,7cm.

Fundomstændigheder: Fundet 1972 under udgravning, gennemført af lærerstolen imiddelalderarkæologi ved År¬

hus universitet. Klostret er grundlagt o.1200. Skaftet ^er

fundetietlag, dererforseglet afetbrandlag frao.1430.

OM ET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 45

RingklosterS. RingklosterS. Oslo6.

Museum: Lærerstolen i middelalderarkæologi ved Århus universitet,fundnr.M1-AP.

Litteratur: Skalk,1972, 6,s. 18f¥, afb. s.25.

NORGE

6. Oslo,Gamlebyen.

Stærkt slidteksemplar. Nederste del mangler.Figurenbar¬

hovedet. Pagehår. Lang kjortel uden bælte. Langeærmer.

Venstre hånd (behandsket?) holder falken, som delvis er skåret ifuldtrelief,menhovedet^erafslidt. Forneden hul til skafttunge.

Materiale:Hvalrostand.St.længde: 5,2cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, 1925, ved grundudgrav¬

ning.

Museum: UniversitetetsOldsakssamling,inv. nr. C 23825.

Litteratur: KunstindustrimuseetiOslo: Katalog forudstil¬

lingen »NorrønBeinskurd«, 1930, s.41,nr. 70(her dateret

til »1300-årene?«). Sigurd Grieg: Middelalderske Byfundi BergenogOslo,1933,s.245,fig.214.

SVERIGE

7.Kalmar, Skansen.

Slidteksemplar. Hovedetmangler (slidsporviser, atkniven

harværetbrugt herefter). Langkjortel uden bælte, kortere

»surcot«. Lange ærmer, takket prydbort. Højrehånd hol¬

der falken, som fodres af venstre. Forneden rille og glat partitil beslagsamthul til skafttunge.

Museum:StatensHistoriska Museum, inv.nr. 1304: 1834:

17. (Dateret »til 1300-årene« af förste antikvarieMonica Rydbeckifl. brev af24.marts1969).

8. Kalmar.

Om hovedet blomsterkrans. Pagehår. Lang kjortel uden

bælte. Kortere »surcot«. Lange ærmer. Venstrehånd hol¬

der falken. Forneden rille_og glatparti til beslag^samt hul

tilskafttunge.

Materiale: Ben.Længde: 10cm.

Museum: StatensHistoriskaMuseum, inv. nr. 1304: 1834:

64. (Dateret af Monica Rydbeck, som ovenfor, til »1200- taletsslut eller 1300-taletsbörjan«).

9.Skåne?

Påhovedetfladbaret mednedhængende tøjstykkepåhøjre

side. Pagehår. Lang kjortel uden bælte. Lange ærmer og takket prydbort. Højre hånd holder falken, somfodres af

venstre.Forneden hul tilskafttunge.

OM ETMIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 47

Kalmar7. Kalmar8. Kalmar8. Skåne?9.

Museum: Statens Historiska Museum, inv. ^nr. 2918: 5: 5.

(DateretafMonicaRydbeck,somovenfor, til »1300-talets

slut eller1400-talet«).

10.Lund, LillaFiskaregatan8.

Størstedelenafhovedeterafbrækket_og mangler. Pagehår.

Langkjortel uden bælte. Takket prydbort. Arme og hæn¬

der helt stiliserede tilparallelle furer. Falken mangler.For¬

neden rille_ogglatpartitil beslagsamthul til skafttunge.

Materiale:Ben. St.længde: 8,6cm.

Fundomstændigheder: Løsfund ved grundudgravning.

Museum:Kulturen,inv.nr.KM 16828.

11. Lund.

Figuren barhovedet. Pagehår med bølger til siderne. Lang

kjortel uden bælte. Lange ærmer(?) og takket prydbort.

Højrehånd holderfalken,somfodres afvenstre. Forneden

toriller _ogpartimed skråsnit til beslag samthul til skaft¬

tunge.

Materiale:Ben.Længde: 8,9cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, 1890'erne,vedkloakgrav¬

ning.

Museum:Kulturen,inv.nr.KM 5157.

Litteratur: R. Blomqvist: Medeltida svärd, dolkar och

slidor funna i Lund. Kulturen, En årsbok, 1937, ^s. 150f, fig. 17.

12. Lund.

Figurenbarhovedet. Pagehår medstorebukler ved siderne.

Lang kjortel med lange ærmer. Om livet et bælte, hvis lange ende med huller hænger nedforan.En snipaf kjort¬

len er stukket _op under bæltet. Falken, som erudskåreti fuldt relief _og har bortvendt hovede, sidder på venstre hånd. Højre hånd holder en handske eller hue. Forneden

rille_ogglat parti tilbeslagsamthul til skafttunge.

Materiale: Elfenben.Længde: 8,1 cm.

Fundomstændigheder: Løsfund ved grundudgravning.

Museum: Lunds Universitets Historiska Museum,inv. nr.

12790.

Litteratur: Monica Rydbeck: Medeltida elfenbensskulp¬

turer i Lunds universitets historiska museum. Meddelan¬

den fr. Lunds univ. hist.mus. 1930, ^s. 97f. pi. V. Hermed

forbehold henført til »enfranskprovinsverkstad,men ute¬

slutetärdetejheller,attdetärengelskt arbete efter fransk

förebild«.5

ENGLAND

13.Oxford, Sbire Ditch.

Om hovedet pandebånd (eller stiliseret blomsterkrans?).

OMETMIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 49

Lund 10. Lund11. Lund 11. Lund12.

Langt hår. Lang kjortel uden bælte, lange ærmer. Falken påvenstrehånd. Forneden rille^ogglatpartitil beslagsamt hul til skafttunge.

Materiale: Elfenben.Længde: 8,4cm.

Fundomstændigheder: Løsfund fra byens^grav.

Museum: Ashmolean Museum, Oxford,inv.nr. 1886, 13a.

BELGIEN 14. Liege?

Figuren barhovedet. Pagehår. Lang kjortel uden bælte, lange ærmer(P). Højre hånd holder falken, som fodres af

4

venstre. Forneden rille _og glat partitil beslag samthul til skafttunge.

Materiale: Ben.Længde:8,7cm.

Fundomstændigheder: Erhvervetfra privatsamling.

Museum: Musee Curtius,Liege, inv. nr.1/7476.

15. Lille.

»Skaft. Ung mand. Hovedet bekranset med ^en blomster¬

krone, smilende, den ungemand stående, rank, klædtien

lang kjortel, han holderpå venstrehånd en falk, som han

medhøjre håndgiverføde; til hver sideentakket prydbort (»rangée de billettes«). Nedre delerskadet, materialet (el¬

fenben) erblevet mørkere som følge af opholdeti jorden.

Slutningenaf^13.årh.

H. 9,2cm.

Fundet i Lille i alluviale lag fra (floden) Deule, ved vold¬

stedet, hvor slottet Bergneaustod.

Lille,SamlingE.Théodore.«

Litteratur: Citeret efter Raymond Koechlin: Les Ivoires GothiquesFran^ais, I-II, Paris, 1924,kat.nr. 1119bis.

16. Arras.

»Skaft. En _ung mand, stående, klædt i en lang »surcot«,

som når til anklerne, hætte på ryggen, hovedet bart, han

holderpå højre arm en falk, som stikker næbbet iføden;

denvenstre arm erbøjet.Højrefoderskadet ligesom plat¬

formen, ^som holdt figuren fast på prenen (»le gravoir«).

Elfenbenet forvitret affugt, men den bevarede silhuetme¬

get elegant.

Beg. 14.årh.

H. 9 cm.

FundetiArras'volde.

Lille, Muséed'Archéologie.«

Litteratur: Citatsomforeg.,kat.^nr. 1120.

OMET MIDDELALDERLIGTKNIVSKAFTFRA RIBE 51

Oxford13. Liege? 14. Friesland?17.

HOLLAND 17. Friesland?

Figuren barhovedet. Pagehår. Hovedet ^noget forvitret.

Langkjortel uden bælte, lange ^{ærmer og}takketprydbort.

På højre (behandskede?) hånd falken, som fodres af ^ven¬

stre. Forneden indsnævret parti til beslagog hul til skaft¬

tunge.

Materiale:Elfenben.Længde:7,8cm.

Fundomstændigheder: Ukendte.

Museum: FriesMuseum,Leeuwarden,inv.nr.FM 1656.

18. Nijeklooster,ved Scharnegoutum,municip.

Wymbritseradeel,Friesland.

Hovedet kronet(?). Pagehår. Lang kjortel uden bælte.

4»

Langeærmerogtakket prydbort. Venstrehånd holderfal¬

ken,^somfodres afhøjre. Forneden glatpartitilbeslag^samt

hul tilskafttungen.

Materiale:Elfenben.Længde:7,9cm.

Fundomstændigheder: Løsfund, 1922, fra ovennævnte

»terp«,hvorpå har liggetetcisterciensisk nonneklosterfra

1231til 1572.

Museum: FriesMuseum,Leeuwarden,inv. nr.FM2773.®

FRANKRIG 19. Paris?

»Frisérpren (»gravoir«). Galant samtale. De elskende sid¬

dende, han med hætte påhovedet,ilang klædning,enfalk på hånden; hun med enhund påvenstre arm,noget skæv bagtil, oghøjre hånd hævet isamtalens ildfuldhed (»dans

le feu del'entretien«). Bagdemet træ (skadet). Groft,men

udtryksfuldt arbejde. Platformen profileret, dekoreret med hjørneknopper^sompåkapitæler. Stilken lige.

1.halvdel af14.årh.

H. (figurerne)4,5cm.

Litteratur:SéréetLacroix,MoyenAgeetRenaissance, Al¬

bum,^t.IIObjetsDivers,pi.V;Viollet-le-Duc,Diet.dumo-

bilier,^t.IV,p.174.Phot. Giroudon,no.4278.

Paris.MuséedeCluny,cat.du Sommard,no. 1068.«

Litteratur: Citatsom15,kat.nr. 1131.

TYSKLAND 20.Hamburg.

Hovedetkronet(?), håretlangtogbølget.Langkjortel uden

bælte.Lodret,takket prydbortsamtenart»forklæde« med

vandrette borter. Påvenstrearmsidderfalken,mensbegge

hænder holderføden. Fornedenglat partitil beslagog hul

til skafttunge.

OM ET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 53

Nijeklooster18. Nijeklooster18. Hamburg20. Szczecin 21

Materiale:Ben/horn?Længde: 8,1cm.

Fundomstændigheder: Løsfund,1880-90,ved opmudrings- arbejderiElben.

Museum: Museum f. Hamburgische Geschichte, inv. nr.

1926: 164.

Litteratur: Lech Leciejewich: O Pochodzeniu ^Rogowej Rzezby ^ze Wzgörza ZamkowegoWSzczecinie. (Ober den Ursprung der Geweihskulptur aus dem Schlossberg (Wzgorze Zamkowe) in Szczecin), Studia Archaeologica Pomeranica,Kozalin1974,s. 177ff,fig.6.

POLEN

21.Szczecin,Slotsbanken.

Hovedet mangler. Lang kjortel uden bælte, med lodret,

takketprydbort. »Forklæde« med vandrette borter. ^Højre

hånd holder falken, som fodres af venstre. Forneden rille

ogglatpartitil beslag^samthul til skafttunge.

Materiale:Ben.Længde: 6,9cm.

Fundomstændigheder: Fundet,1951,ved udgravning.Ibo¬

pladslag fra 900-årene. Heri fandtes dog en del gruber af

seneredato.

Litteratur: Somforegående, fig.1,medvidere henvisninger.

(Artiklen er på polsk og desværre først kommet mig i hænde, da dette skulleitrykken, hvorforjegikkehar kun¬

net få den oversat. L.Leciejewich har dog i et brev af 15.

dec. 1973 sendtmigoplysninger^om denne figur såvel ^som

om nr. 20).

SOVJETRUSLAND

22-23.Riga.

Iovenståendeartikel,somfig.^2og3,harLech Leciejewich gengivet to knivskafter, fundet i Riga. Gengivelserne ^er

desværre afen sådanart, at man kungenerelt kan sige, at de stemmer overens med de øvrige knivskafter. Den ene haren delaf knivsbladet bevaret.Dettes tværsnitsvarertil knivsbladetpå Ribe-kniven (1).Desudengengives somfig.

4a ogbtofigurer fra henholdsvis Tallinn^ogRostowaJaro- slawskiego. Deterdog ikke muligt at afgøre, ^om disse ^er

falkebærende.

24.Leningrad.,Ermitagen.

»Skaft af forskærerkniv (»presentoire«). Galant samtale.

De elskende siddende, den unge mand i lang klædning,

med falken på venstre hånd, kærtegner med højre hånd

damens hage; hun holder en hund på højre arm, håret i

OM ETMIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 55

bukler,»surcot'en«stramoverbusten,udringetⁱhalsen,^og

densfoldergåroverden nederstedel af falken for^atkunne

falde frit._{Tørt og}vulgært arbejde. Platformen hviler på^en

basismedgennemsigtigemalje, dekoreret medgalantesce¬

ner,hvoriskafttungengemmersig.

Skede af læder.

Midten af14.årh.

H. 8cm.

Petrograd, Musée de PErmitage. Tidl. SamlingBasilewski, katalog Darcel,no.247.«

Litteratur:Citatsom15,kat.nr.1132.

Overensstemmelsen mellem alle disse skafter er, som man kan_se,overordentligstor.Derkanværeforskelleidetaljer,

såvelsomi den kunstneriskekvalitet,mendetmotiv,^man harønsketatgengive,eruden tvivl det^samme.Falkebære¬

renkanoptræde stående eller siddendeidameselskab, eller

han kan være alene. Er han alene, synes der at være to

hovedforlæg til grund for fremstillingen:^ensituationinden jagten, hvor falken sidderpå venstrehånd, ^{og en}situation

vedjagtensafslutning, hvor falkenidefleste tilfældesidder på højre hånd og belønnes for sin indsats med et stykke

kød. De to Ribe-eksemplarer repræsenterer således hver

sin situation.

Kunetfåtalaf dem kanhenføres til deeuropæiskeelfen- bensværksteder, resten må formodentlig ^være udført på

detsted, ellerihvert faldidetland, hvor de^erfundet. Bed¬

ste indicium herfor er det norske eksemplar (6), som er skåret ihvalrostand,men ogsådeteneRibe-eksemplar (2)

og dets nærmeste paralleller, udført af knogle, må med rimelighedbetragtes somlokale frembringelser.

Den geografiske spredningerbetydelig. Den illustrereri

og forsigudmærket kulturelle ideers vandringer fraEuro¬

pas centrer til Nordensto store handelsområder: Nordsø-

og Østersø-området. ^Netop fordi det^{er et motiv,} ikke ^en specifik varegruppe, der ^er blevet importeret, kan denne

lille detalje idet store kulturmønster illustrere, i hvor høj grad Norden alleredei 1200-åreneerblevet del afEuropa.

Manharendog idette tilfældeovertaget etmotiv,som man ikke kendte til af selvsyn, idet falkejagt, som anført, til¬

syneladende ikke blev dyrket i Norden i middelalderen.

Manfristes derfor til ^at _spørge, hvad det var, som gjorde

netop en falkejæger populær? Forestillede han en bestemt

person, ellervarhan, som man ofte serdet i middelalde¬

ren,etsymbol påeteller andet begreb?

For at søge svar på dette, ^er det nærliggende først ^at

henvende sigtil kirken.Dels fordi kirken^vardatidensstør¬

stekulturformidler, og dels fordi tre afskafterne^—detfra

munkeklostret Skovkloster (Herlufsholm, (4) ogde tofra

nonneklostrene Ringkloster (5) og Nijeklooster (18) -vit¬

terligterfundetikirkeligeinstitutioner.

Man kunne f.eks. forestille sig, at falkebæreren var en

helgen.Dennetankeerblevetfremsati 1915,damaniRibe protokolførte den kniv, som er udgangspunktet for denne

artikel. »... forestillende Helgenen Set. Jero«, står der at

læse, »meden Falkpaa venstreHaandogetSværdihøjre

Haand. Set.JerovarafFødselenSkotteog varPræst iHol¬

land i det 9de Aarhundrede. Han blev dræbt af Norman¬

nerne, somgennemborede hans Hals medet Sværd.Attri¬

but en Falk. Højtidsdag den 17de August. Kniven er et Minde omdenlivlige Forbindelse mellemHolland^og Ribe

i Middelalderen. ..« Rent bortset fra, at den stok, ^som falken under jagten blev sattil hvile på, ^er blevet opfattet

sometsværd,ertanken fristende,men man mådog straks sige, atderfindes andre helgener, derhar falken somattri¬

but. Den hellige Agilolf, ^{som var} biskop af Køln, og som led martyrdøden d. 30. marts 751, blev således gengivet med en falk, der ifølge legenden kunne syngepå hans be¬

faling.7En anden mulighed er Otto afAriano, en italiensk

OM ET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 57

adelsmand afslægtenFrangipani.Efterathaveværetkrigs¬

mand,gavhansighen til Gudoglevedesomeneboer uden

forNapoli tilsindød d. 23. marts 1120.Han gengivessom eneboeri sinhytte,påhvis^tagder sidder^enfalk.8

Denbetydeligste falkehelgen^vardogSet. Bavo. Hanvar født_greveafHaspengau,førtei sinungdometvildtogtøj¬

lesløst liv, men blev benedektinermunk i S.Petersklostret (senere S.Bavoklostret) i Gent. Ien periode^varhaneremit

og boedei ethult^{træ. Han}døde d. 1. oktober653ogblev begravetidomkirkeni Gent. Hanerskytspatronfor bispe¬

dømmet i Gent,9 og for domkirken.10 Han gengives flere

steder— bl.a. over portalen til Genter Kathedralen ^- i en

fyrstelig dragt med falk på hånden, men middelalderlige afbildninger af ham kendes ikke.11 Renthypotetisk kunne

manforestillesig,atknivskaftet netopvar engengivelseaf

enhelgenfigur, f.eks. fraGent. Denne rigehandelsstad stod jo i stærk forbindelse med Norden, og kniven kunne op¬

fattessom enartpilgrimstegn,^somviste,atdensejerunder

etbesøg dér havdeofret til S.Bavo.

Tanken må imidlertid opgives igen. Knivskaftet fra

Roskilde (3) viser^os falkejægerensammenmeden kvinde,

og det er udelukket, at S. Bavo - eller for den ^sags skyld

nogenaf de andre falkehelgener^- kunnegengives medar¬

men omlivetpåen dame. Og ingenhelgen,uanset navnet, ville_nogen sinde optræde i en »galant« situation, således

som Pariser- _ogLeningrad-eksemplaret viserdet (19, 24).

Denkirkelige ikonografi kan således ikke hjælpe^os,men

til gengæld kan den verdslige. Raimond ^van Marie, ^som

har skrevet en stor bog om dette ^emne, skriver i kapitlet

om dekorativ kunsti middelalderen følgende: »Bortsetfra klædedragtens elegance findes der, for at man kan gen¬

kende adelsmanden _og hans dame, et symbol (»signe ca-

ractéristique«), som næsten er blevet en attribut, og som

optræder med samme regelmæssighed ^som de attributter, hvorved man kan genkende de forskellige helgener: f.eks.

S. PetersNøgler^ogS.Pouls Sværd.Denneattribut^erfalken på hånden. I et følgende kapitel om jagt vil dentype gen¬

givelse blive behandlet,hvorman serherren oghans dame

til hest, sommetider med falken påhånden, ^somme tider

overladende den til en tjener. Men her, hvor talen er om den dekorative kunst, er der ingen tvivl ^om falkens rolle,

ogfuglen optræder udelukkende^somsymbol på den privi¬

ligerede jagt. Falken optræder i denne funktion med stor

regelmæssighed fra1200-årenesbegyndelse,ogdeterførst

ogfremmest, når man vil fremstille den gengivnepersons

rigdom oghøje sociale position, at man giver ham fuglen påhånden«.12

På dette grundlag kan der ikke ^{være megen} tvivl ^om,

hvad falkebærerenpå ^vorgruppeaf benskafterforestiller.

Det er adelsmanden, fyrsten, »Prinsen i Eventyret«, ^om

manvil, somhar kastetglansoversinejershverdag.

Hverenkelt af de »hjælpevidenskaber«, som har været

inddraget for^atbelyse ^{vort emne,}har ydet sitbidrag til ^at

datere disse benskafter, og problemet kan sammenfattes

således: Arkæologien har^været den mindst hjælpsomme,

idet kunetenkelterfundetunderomstændigheder, dergi¬

ver en rammedatering. Det drejer sig om knivskaftet fra Ringkloster (5), som kan anbringes mellem ^ca. år 1200,

hvor klostret blevstiftet,og ca. 1430,hvor^endel af klostret brændte. Modehistorien harmeddelt, atden lange kjortel

er den foretrukne modedragt for mænd mellem ^ca. 1200

og ca. 1350, ogikonografien, ^atmotivet falkejægeren ^op¬

træder i kunsten fra ca. 1200. Kunsthistorien oplyser ^os

om, atelfenbenssnideriet for alvor kommerigango.1250

og ebber ud igen fra o.1350, ^{og gruppen} kan således da¬

terestil denneperiode. Enestemere sikre undtagelse herfra

erdetskaft,^somvistnok^erfundeti Skåne(9). Dennefal¬

kejægers kjortelerganske vistmagetil de andres,menba¬

rettenmed detløsthængende stykke klæde til deneneside

er et modefænomen, som næppe er sandsynligt før o. år

OMET MIDDELALDERLIGT KNIVSKAFTFRA RIBE 59

1400. Her må det _yngste stiltræk ^være afgørende for ^at følge den ^sene datering, Monica Rydbeck hargjort sig til

talsmand for(sekataloget).

Denlille adelsmand fra Ribe har førtoslangtomkringi verden. At han kuner blevet konstateret i Vest- _ogNord¬

europakan ikke^{tages som}bevis for, ^atdet kun^erher, han

har eksisteret-detmå afgøres ifremtiden. Vi har fulgtet motiv,sålangt detvargørligt. Foruden en serieaf^menne¬

skefigurer, skåret med større eller mindre kunstnerisk ^ta¬

lent, harvi set,hvorledes internationale strømningervar i stand til at sætte sit _præg selv på små ting i middelalde¬

rens hverdag.

SUMMARY:

Withtwoknife-handles, found in Ribe,aspointsof departureagroup of medieval handles is discussed. The handles _may be carved either

in ivory or bone and the artistic quality of the different pieces is widely varied, but themainmotifisthesame: ayoung maninalong

robe carrying a falcon. In three cases (nos. 3, 19, 24) the man is accompanied by a woman.The group consists of 24 pieces (+ one

at museum Boymans-van-Beuningen in Rotterdam, which is not discussed), but the author points out that thegroup does notmake

any claim to representing all known examples of this type. To the

author'sknowledge the^{group as} such hasnotbeen discussed before

andconsequently the collectionof materialrests onaccidental circum-

stance. Examples have been found in France, Flanders, around the NorthSeaand theBaltic, and it ispresumed that the motiforiginates from the ivory-workshops in Paris, whereas many of the cruder examples are made locally. The Norwegian handle (6) is carved in walrus-tooth andmustbeof Scandinavianorigin.

None of the handlescanbe datedarcheologically,except onefrom Ringkloster (5),whichis youngerthan the founding of this ^nunnery around 1200 and older than a fire dated to around 1430. Based on

style, dress andiconography thetypeisdatedtothe period1250-1350,

one exceptionbeingno.9 carryingahead-dress whichmustbe dated

to around1400.

It is discussed whether thefigure mightrepresent oneof thesaints with a falcon as an attribute (Set. Jero of Holland, Set. Agilolf of Cologne, Set. Otto of Ariano, andSet. BavoofGent) but the theory

isrejected because of thewomanrepresentedonthe above mentioned

examples. With reference to Raimond van Marie (note 12) it is con- cludedthat thefigureisanidealrepresentationof the medievalprince, thefalconbeingasymbol of his wealth and high social status.

NOTER:

Foroplysninger, henvisningerogfotos skaljegherved takke følgende kollegerog museer: Museumsinspektør Niels-Knud Liebgott, Natio¬

nalmuseet, København; cand. mag.Rikke Agnete Olsenogprofessor Olaf Olsen, Alrø; konservator Kjellang Hov, Universitetets Oldsak- samling, Oslo; Kunstindustrimuseet, Oslo; förste antikvarie Monica Rydbeck, Statens Historiska Museum, Stockholm; förste antikvarie

Anders W.Mårtensson, Kulturen, Lund;professor Erik Cinthio, Uni¬

versitetets Historiska Museum, Lund; ^curator David Hinton, Ash- molean Museum, Oxford; conservateurMaurice Barthelemy, Musee Curtius, Liege; museumsinspektør G.Elzinga, Fries Museum, Leeu¬

warden;professor Lech Leciejewich, Wroclaw;mag.art.Eva Steinaa, Kunstindustrimuseet, København; stud.mag. Thomas Lassen,Århus;

samtmag.art.KirstenAgerbæk, Ribe.

1. Sef.eks. Henny HaraldHansen: Klædedragtens Kavalkade, Kø¬

benhavn1954,s.120ff.

2. H. V.Jacobsen: Bidragtil enSkildring af FalkevæsenetogFalke¬

jagtenforhen, navnligiDanmark,NytHistoriskTidsskrift,2.bd.

(1848), s.308-414. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middel¬

alder, artiklerne Falkar, Falke-oghøgejagt,samtJaktfåglar.

3. Monica Rydbeck: Medeltida elfenbensskulptureriLunds univer¬

sitetshistoriska_museum,Meddelanden fr. Lunds univ. hist. mus.,

1930,s.91. Medhenvisning til standardværket: Raymond Koech- lin:Les ivoiresgothiques franjais,I-II, Paris 1924.

4. Rydbeck,s.97.

5. I DagmarSelling: Fyndfrån Kalmar, Stockholm1948,s. 16, (fig.

6) er omtaltet knivskaft aftræ, forestillende en kronet kvinde¬

figur, som af stilistiske grunde erdateret til 1200-årene. Samme¬

steds omtales knivskafternefra KalmarogLundsamtetfra Visby

og et fra Ragnholdsholmeni Bohuslän. Jeghar ikke haft mulig¬

hed for at indhentenærmere oplysninger om de to sidstnævnte.

6. På Boymans-van-Beuningen museet i Rotterdam findes et meget

storteksemplar af typen, som jeg ikke har nærmereoplysninger

om.

7. Otto Wimmer:Handbuch derNamenundHeiligen,3.opl.,Inns- bruck-Wien-Munchen1966,s.108.

8. Wimmer,s.404.

9. S. Bavo (SintBaaf) varogsåskytspatronfor bispedømmeti Haar- lem.

10. Wimmer,s.145f.

OM ETMIDDELALDERLIGT KNIVSKAFT FRA RIBE 61

11. K.Kiinstle: Ikonographie der Heiligen, Freiburg, 1926, s. 121.

J. Braun: Tracht und Attribute der Heiligen in der deutschen Kunst, Stuttgart 1943,s.122.

12. Raimond van Marie: Iconographie de l'Art Profane auMoyen- Ageet alaRenaissance, NewYork1971,bd.1,s.26f.Jegskylder

mag. art.Kirsten Agerbæk takfor denne henvisning. Van Marie anfører, at også fornemme damer kan optræde med falken.

Eksempler herpå kan sesidet katalog, somKoechlin(senr. 15i kataloget her) har opstilletsom nr. 1121ff. Også andre personer kanoptræde på sådanneskafter: Munke (Koechlin,nr. 1129-30),

enhelgen (Koechlin,nr. 1129bis) og ensækkepibespiller (Koech¬

lin, nr. 1128). En sækkepibespiller på etknivskaft er gengivet i Politikens DanmarksHistorie,bd. 4,s.72.

Stud._mag.ThomasLassenhargjortmigopmærksom påetkniv¬

skaftafelfenben, forestillendeendame med en fugl på fingeren.

DenfindesiStrasbourg på Museede l'AeuvreNotre-Dameog er dateret til1600-årene. Dette kunnetyde på,at typenhar levet ud

overmiddelalderen,mendafuglen i dette tilfælde kan tolkessom

enpapegøje, måder flereseneknivskafter til, før dette kan bevises.

Foren ordensskyldskal det tilføjes,atingenaf deinærværende artikel omtalte falkejægere kan være kvinder. Kvindens dragt¬

mode krævedekjortlersålange,atdeslæbte på jordenogfoldede

omfødderne,som mankansedet påskaftet fra Roskilde(3). Det

eneste tvivlstilfælde er det fine knivskaft fra Lund (12), hvor en

snipaf kjortlenerstoppetopunder bæltet.