kv ar te r

kv ar te r

akademisk

17

¹

kv ar te r

akademisk

19 ²⁰¹⁹

Volume

Æstetisering

Traditionelt er æstetik relateret til højkultur og forbundet med sær- lige erfaringsrum for musik, maleri, litteratur osv. og i forbindelse med en smagsdom karakteriseret ved det interesseløse velbehag, som det hedder hos Kant. Imidlertid har der i løbet af de sene- ste årtier fundet et opbrud fra den kantianske smagsdomsæstetik sted, hvor ikke mindst den tyske filosof Gernot Böhme har arbej- det for en ny udelukkende fænomenologisk funderet æstetik, der adresserer sansede fænomener som bl.a. atmosfære og affekt, et arbejde, der også vender sig kritisk mod tendenser i den ’æsteti- ske kapitalisme’ (Böhme, 2016). Det æstetiske er i dag således ikke kun relateret til kunstens verden, men gennemtrænger hverdags- livet, ofte med henblik på at skabe eller fremme særlige oplevel- ser. Markedskommunikation er et felt, hvor æstetiske virkemidler tidligt vandt indpas, fx i udformning af reklame og i branding.

Men igennem de seneste decennier har æstetikken bredt sig også uden for den egentlige markedskommunikation, således at den i dag i stigende grad præger såvel arbejdsliv som privatliv. Det har

Gæsteredaktører

Peter Allingham, Aalborg Universitet Gorm Larsen, Aalborg Universitet Henriette Thune, Universitetet i Stavanger

kv ar te r

akademisk

17

²

en række forskere længe været opmærksom på. Fx skrev filosof- fen Wolfgang Welsch i 1997:

Today, we are living amidst an aestheticization of the real world formerly unheard of. Embellishment and styling are to be found everywhere. They extend from individuals’ appear- ance to the urban and public spheres and from economy through to ecology. (Welsch, 1997).

Hans iagttagelse fra dengang bakkes aktuelt op af bl.a. professor for sammenlignende kultursociologi, Andreas Reckwitz, der også påpeger, at nutidens kapitalisme og økonomi i sin strukturelle kerne er æstetisk. Den er baseret ikke primært på teknologiske fremskridt, men derimod på permanent innovation og krea- tiv produktion af nye tegn, sanseindtryk, oplevelser og affekter (Reckwitz, 2012, p.139).

Den æstetiske økonomi ansætter en ’new enterprise culture’, hvor de arbejdende individer udvikler en iværksætterholdning. En konsekvens af denne kulturelle ’tilstand’ er stigende krav om in- dividuel kreativitet såvel professionelt som privat. I arbejdslivet, i fx den værdibaserede organisation, skal den enkelte medarbejder nu i princippet uovervåget og ukontrolleret af egen tilskyndelse udfolde sine kreative evner i rammen af virksomhedens værdi- grundlag og målsætninger og selv i kraft af sine innovative ind- satser skabe et overskud. Privatlivet kan gerne understøtte de professionelle aktiviteter, fx igennem kompatible smag- og livss- tilsiscenesættelser. Det kan ske gennem valg af bolig, møblering, fritidsaktiviteter, rejser, m.m. I en vis forstand smelter arbejdsliv og privatliv sammen.

Imidlertid er æstetisering ikke et nyt fænomen. I nyere tid forbindes fremkomsten af fænomenet og begrebet æstetisering ofte med kultursociologen Walter Benjamins centrale skrift ”Kun- stværket i den tekniske reproduktions tidsalder” (Benjamin, 1936), hvor Benjamin med henvisning til bl.a. Filippo Tommaso Emilio Marinettis futuristiske manifest fra 1909, hvori krigens skønhed lovprises, skriver:

Menneskehedens fremmedhed overfor sig selv har nået den grad, hvor den formår at opleve sin egen tilintetgørelse som

19

Volume

kv ar te r

akademisk

17

³

en æstetisk oplevelse af første klasse. Sådan står det til med den æstetisering af politikken som fascismen bedriver. (Ben- jamin, 1973, p. 87).

Benjamin fandt roden til æstetiseringen af det politiske liv under fascismen i manglende forandringer af ejendomsforholdene. I ste- det for ret til forandring fik masserne udtryksmuligheder inden for fascismens rammer.

I 1990erne pegede bl.a. sociologen Mike Featherstone på, hvor- dan livsområder som kommunikation, ledelse, medier, krop og køn, m.m., havde fået øget æstetisk opmærksomhed og var kom- met under øget æstetisk ’pres’ i kraft af postmoderne simulationer og udviskning af grænser mellem billede og virkelighed.

Senere teoretikere med fokus på kunst og levevis, bl.a. den ame- rikanske kunst- og kulturkritiker Hal Foster, pegede i det ny årtusindes begyndelse i en række skrifter på, hvordan samtiden var præget af bl.a. en øget tendens til totaliserende design af liv og om- verden på markedets og ikke på kunstens præmisser, med en øget sammensmeltning af æstetik og hverdagsliv til følge (Foster, 2002).

Blandt nyere danske udgivelser om emnet æstetisering findes bogen Æstetisering – forbindelser og forskelle (Eriksson m.fl., 2012), hvor en række forskelligartede analytiske nedslag samlet i temaer belyser, hvordan æstetisering påvirker forskellige sider af det mo- derne liv.

Men hvad kendetegner den æstetisering og de æstetiseringsfor- mer, der aktuelt præger nutidens livs- og omverden? Det ønsker vi at sætte kritisk fokus på i det kommende nummer af Akademisk Kvarter med dette call om æstetisering relateret til et eller flere af fire overlappende temaer: identitet, nostalgi, politik og forbrug. Med te- maerne ønskes en afgrænsning af æstetiseringens aktuelle former;

dog er historiske redegørelser og argumentationer meget velkomne.

Identitet

I takt med at identiteten ikke blot er givet med slægten, religionen og nationen, men at der i senmoderniteten er et påbud om, at sub- jektet selv skal forme og realisere sig selv, synes også æstetiseringen at spille en stadig større rolle. Dels er kunstneren med sin innova- tive og kreative karakter blevet vor tids paradigmatiske idealtype (Taylor 1992), dels er æstetiseringen blevet et væsentligt moment i

19

Volume

kv ar te r

akademisk

17

⁴

skabelsen af selvet. Her kan alt fra performance-tiltag (på Instagram og sociale medier såvel som gennem cosplay og rollespil) over kropsindskrifter (piercinger, tatoveringer m.m.) til særlige typer forbrug komme i spil.

Nostalgi

En populær antagelse er, at samtiden er præget af ”retro”, og at det kan være svært at finde frem til, hvad der på tidssvarende måde faktuelt kendetegner samtiden. Og sandt er det, at man ofte opd- ager nostalgiske momenter eller motiver i mangfoldige sammen- hænge. Ikke mindst i forbindelse med medier, hvor programflad- erne på tv fyldes af reality-programmer og programmer som The Farm (TV4, siden 2001), Bonderøven (DR1, siden 2008), Guld i Køb- stæderne (DR1, siden 2015) eller fx tv-serier som Bargain Hunt (BBC, siden 2000) Heimat (ARD, 1984, 1993 og 2004), Downton Abbey (ITV, 2010-2015), Badehotellet (TV2, siden 2013), hvor et forskønnende fokus kan være på fx fortidens produktionsmetoder og produk- tionsredskaber, kunst og brugskunst eller fortidig kultur og lev- evis (se fx også Niemeyer, 2014 og Higson, 2014).

Politik

Politik kan nok sjældent begrænses til udelukkende at være ide- ologisk og argumentatorisk, men i de seneste årtier er den be- tydning, det æstetiske har inden for det politiske felt, blevet sta- dig mere tydelig også i sammenhæng med den medialisering af politikken, der er sket i samme periode. Det ses i den måde det æstetiske spiller ind i de politiske partiers profileringer af sig selv, men også i politiske organisationers og partiers aktivistiske for- mer. Dertil peger det forhold, at identitetspolitik i dag spiller en væsentlig rolle i det politiske felt, ligeledes mod en æstetisering af det politiske, idet særlige gruppers rettigheder, kulturelle artefak- ter og udtryk hermed er blevet omdrejningspunkt i en politisk an- erkendelseskamp helt hinsides tanke på sociale klasser og økono- misk udbytning.

Forbrug

I mange år har forbruget i vidt omfang været præget af æsteti- serende iscenesættelser, der mere eller mindre totaliserende har forsøgt at ophæve grænserne mellem virksomhed og omverden.

19

Volume

kv ar te r

akademisk

17

⁵

Hensigten har været – som det er set i forbindelse med corporate branding-strategier – at bringe omverdenen og forbrugerne ’ind i’

virksomheden, så begge dele kunne styres og kontrolleres. Denne strategi synes ikke mindst i relation til det, kultursociologen An- dreas Reckwitz benævner ’det singulariserede samfund’, at være alvorligt anfægtet. Ifølge Reckwitz gøres der i det singulariserede samfund op med ensartethed og konformitet og den nye måle- stok bliver det singulære eller unikke autentiske subjekt med ori- ginale interesser og kurateret biografi (Reckwitz 2017). Der synes således at være en konflikt mellem på den ene side en kontrolle- rende tendens og på den anden side en singulariserende tendens, der begge indebærer æstetisering.

References

Benjamin, W. (1973 [1936]). Kunstværket i den tekniske reproduk- tions tidsalder. In Kulturindustri. Udvalgte skrifter. København:

Rhodos. English edition: The Work of Art in the Age of Me- chanical Reproduction. In Arendt, H. (ed.) Illuminations. New York: Schocken Books (1969 [1935]).

Böhme, G. (2016). Ästhetischer Kapitalismus. Berlin: Suhrkamp Verlag.

Eriksson, B. m.fl. (red.) (2012): Æstetisering. Forbindelser og forskelle. Festskrift til Morten Kyndrup. Aarhus: Klim.

Foster, H. (2002): Design and Crime (and other Diatribes). London &

New York: Verso.

Featherstone, M. (1997 [1991]). The Aestheticization of Everyday Life. In Lash, S. & Friedman, J. (eds.): Modernity and Identity.

Oxford: Blackwell.

Higson, A. (2014). Nostalgia is not what it used to be: heritage films, nostalgia websites and contemporary consumers. In Hamilton, K. et al. (eds.). Consumption Markets & Culture, Volume 17 - Is- sue 2: Nostalgia in the Twenty-First Century.

Niemeyer, K. (ed.) (2014). Media and Nostalgia: Yearning for the Past, Present and Future. London: Palgrave Macmillan.

Reckwitz, A. (2012). Die Erfindung der Kreativität. Zum Process ge- sellschaftlicher Ästhetisierung. Berlin: Suhrkamp Verlag.

Reckwitz, A. (2017). Die Gesellschaft der Singularitäten. Berlin: Suhr- kamp Verlag.

19

Volume

kv ar te r

akademisk

17

⁶

Taylor, C. (1992). The Ethics of Authenticity. Cambridge, Mass. &

London: Harvard University Press.

Welsch, W. (1997 [1995]): Aesthetics Beyond Aesthetics. In: Honk- anen, M. (ed.): Proceedings of the XIIIth International Congress of Aesthetics, Lahti 1995, Vol. III: Practical Aesthetics in Practice and Theory. Helsinki. Accessed 15.10 2016 on: http://www2.

uni-jena.de/welsch/papers/W_Welsch_Aesthetics_beyond_

Aesthetics.html

Tidsplan

Abstracts på ca. 150 ord på dansk eller engelsk sendes senest d.

15. februar 2019 til Liza Pank (pank@cgs.aau.dk), og forfatterne får svar umiddelbart efter. Artikelsproget er dansk eller engelsk. Ac- cepterede artikelforslag – der følger Chicago System Style Sheet (www.akademiskkvarter.hum.aau.dk/pdf/AK_word_template.

docx) sendes til redaktionen senest d. 15. maj 2019, hvorefter de vil blive sendt til dobbelt, anonym fagfællebedømmelse. Den endelige version af artiklerne skal indsendes senest d. 30. august 2019. Ar- tiklernes omfang skal være på 15.000-25.000 tegn, inkl. mellemrum (ca. 3.500 ord). Tidsskriftet udkommer i oktober 2019.

Akademisk kvarter er optaget på Forsknings- og Innovationssty- relsens autoritetsliste.

Akademisk kvarter er finansieret af Det Frie Forskningsråd med bevillingen ID: DFF – 7013-00013.

15,000 - 25,000 anslag (ca. 3,000 - 3,500 ord)

Indsendelse af arikel (review)

15. Maj 2019

Endelige Artikel

30. August 2018

Indsendelse af abstract

15. Februar 2019

Publikation

Oktober 2019

19

Volume