Længsel efter positiv frihed

4 1

Længsel­efter­

positiv­frihed­

M o r i t z ­ S c h r a m m

Løft Jeres blik mod bjergene, hvorfra hjælpen kommer til Jer!­

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­(Augustinus,­Bekendelser)

I.

Færdedes­man­i­midten­af­1990’erne­i­det­boblende­og­mangfoldige­berlinske­lit- teraturmiljø,­kunne­man­risikere­at­blive­konfronteret­med­tekster­af­Franz­Kafka;­

især­med­en­bestemt­kortprosatekst,­der­i­disse­år­dannede­rammen­omkring­en­

gruppe­unge­litterater­i­den­berlinske­undergrund:­gruppen­Lauter Niemand.­Grup- pens­navn­var­utvivlsomt­hentet­fra­Kafkas­kortprosatekst­“Udflugten­til­bjergene”,­

og­ det­ blev­ kotyme,­ at­ præcis­ denne­ kortprosatekst­ fra­ 1910­ blev­ læst­ op­ inden­

gruppens­egne­litterære­arrangementer.­Hvorvidt­denne­praksis­var­præget­af­de­

forskningsmæssige­resultater­omkring­kortprosateksten,­vides­ikke.­Men­der­her- sker­ingen­tvivl­om,­at­“Udflugten­til­bjergene”­spiller­en­central­rolle­inden­for­den­

omfattende­forskningslitteratur­om­Kafkas­værker.­Udgangspunktet­for­denne­cen- trale­rolle­var­især­et­essay,­som­den­tyske­Kafkaforsker­Hans­Thies­Lehmann­pub- licerede­i­1984­under­titlen­“Der­buchstäbliche­Körper.­Zur­Selbstinszenierung­der­

Literatur­bei­Franz­Kafka”.­I­essayet­fremlægger­Lehmann­en­ny­tolkning­af­Kafkas­

berømte­–­og­ved­første­øjekast­ret­mystiske­–­kortprosatekst,­der­skabte­en­del­op- sigt­ved­sin­tilbliven­og­sidenhen­er­blevet­refereret­gang­på­gang.­Der­kan­nemlig­

ikke­herske­tvivl­om,­at­vi,­som­Lehmann­udtrykker­det,­i­teksten­har­at­gøre­med­

en­“allegori­over­bogstaverne”­(Lehmann­1984,­216).­De­mange­“ingen”,­som­duk- ker­op­i­teksten,­henviser­ifølge­denne­tolkning­til­de­små­bogstaver­på­papiret,­der­

hver­især­ikke­har­nogen­betydning,­men­først­i­deres­interne­sammenspil­danner­

en­form­for­sammenhængende­mening.­Teksten­handler­derfor­ifølge­Lehmann­ikke­

om­ydre­begivenheder­eller­en­ydre­virkelighed,­men­sigter­efter­at­unddrage­sig­et­

Sociale utopier i Kafkas kortprosatekst

“Udflugten til bjergene”

passage | 66 |vinter 2011

4 2

forhold­til­den­ydre­verden.­I­stedet­for­at­fremskrive­en­eller­anden­form­for­be- tydning­iscenesætter­denne­tekst­ifølge­Lehmann­“sin­egen­realitet­af­unddragelse,­

ikke-viden,­ikke-præsens”­(ibid.­216).­Bogstaverne­og­skriften­anvancerer­således­

til­“en­intensiv­egenrealitet”­(ibid.­217),­hvis­sproglige­dynamik­har­gjort­sig­fri­af­

alle­relationer­til­den­ydre­omverden:­“På­den­ene­side­bliver­det­konkrete­reduceret­

til­et­absolut­minimum,­på­den­anden­side­udfolder­teksten­sig­som­af-skrift,­idet­

den­forholder­sig­til­dette­minimum­som­afdragende­skrift.­Ved­signifikansens­(ten- dentielle)­ nulpunkt­ produceres­ imidlertid­ en­ ny­ rigdom­ af­ indvævninger”­ (ibid.­

217).­Og­Lehmann­bliver­i­sit­essay­ikke­stående­ved­dette.­Læsningen­af­Kafkas­

kortprosatekst­som­en­allegori­over­bogstaverne­er­nemlig­kun­et­eksempel­på­den­

generelle­tendens­i­Kafkas­værker­til­at­nedvurdere­den­ydre­virkelighed,­der­i­sti- gende­grad­erstattes­med­en­rent­sproglig­selvreferentialitet.­Som­det­udtrykkes:

Kafkas­ tekster­ søger­ at­ unddrage­ sig­ referensen,­ det­ re-præsenterende­ forhold­ til­ den­

ikke-sproglige­realitet.­Man­kunne­vove­den­tese,­at­den­ofte­fremhævede­“renhed”,­som­

Kafka­er­på­jagt­efter­i­sin­skrift,­og­som­fik­ham­til­at­fortvivle­over­alle­metaforer,­ikke­

betød­andet­end­den­i­sig­selv­kredsende­sprogbevægelse,­som­er­blevet­helt­og­aldeles­til­

musik,­renset­for­enhver­betydning­(ibid.­218).­

I­de­følgende­år­er­denne­tese­blevet­refereret­gang­på­gang­i­forskningslitteratu- ren,­hvor­en­hel­forskningstradition­læser­Kafkas­værker­ud­fra­dette­perspektiv.­

Og­med­henblik­på­Kafkas­kortprosatekst­fra­1910­har­man­set­et­hav­af­forskellige­

tolkninger,­der­allesammen­ligger­i­forlængelse­af­Lehmanns­allegoriske­tolkning­

af­teksten­(se­f.eks.­Jagow­2008;­Strowick­2004;­Kurz­1994).­I­dag,­næsten­tredive­

år­efter­Lehmanns­essay­blev­publiceret­for­første­gang,­må­man­imidlertid­stille­

spørgsmålet,­om­Kafkas­kortprosatekst­ikke­også­indeholder­andre­tolkningsmulig- heder,­der­peger­ud­over­den­siden­1980’erne­udbredte­måde­at­læse­teksten­på.­Ser­

man­nærmere­på­tekstens­indre­opbygning,­får­man­nemlig­indtryk­af,­at­den­ikke­

blot­kan­læses­som­en­“allegorisk­personfikation­af­skriftens­bogstaver”­(Kurz­1994,­

62),­men­at­den­i­mindst­lige­så­høj­grad­handler­om­forskellige­former­for­sociale­

interaktioner.­ Disse­ interaktioner­ stilles­ i­ teksten­ over­ for­ hinanden­ og­ vurderes­

i­deres­forhold­til­fortælleren.­Set­fra­dette­perspektiv­åbner­der­sig­derfor­et­nyt­

tolkningsperspektiv,­der­peger­ud­over­den­hidtil­mest­udbredte­læsning­af­teksten.­

Kafkas­kortprosatekst­“Udflugten­til­bjergene”­viser,­set­fra­dette­perspektiv,­fortæl- lerens­længsel­efter­et­utopisk­fællesskab,­hvor­den­individuelle­frihed­ikke­under- trykkes,­men­derimod­understøttes­og­bekræftes­af­de­sociale­interaktionspartnere.­

I­bund­og­grund­har­vi­således­at­gøre­med­individets­søgen­efter­anerkendelse,­

der­skal­overvinde­både­den­“mest­skrækkelige­ensomhed”­(Kafka­1967,­402),­der­

hos­Kafka­gang­på­gang­beskrives­som­isolation­og­negativ­frihed,­og­det­klaustro- fobiske­“fællesskab”,­der­forhindrer­individets­frihed­og­derfor­for­det­meste­ople- ves­som­undertrykkende.­Anerkendelsesutopien­danner­her­en­potentiel­udvej,­en­

modreaktion,­hvor­de­to­dystopier,­som­store­dele­af­forfatterskabet­ellers­handler­

om,­bliver­erstattet­af­en­ny­og­anden­form­for­social­interaktion;­hvor­ensomheden­

erstattes­med­den­positive­frihed­inden­for­en­velfungerende­social­sammenhæng.­

“

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

4 3

Fraværet­af­den­positive­frihed

“Udflugten­til­bjergene”­blev­oprindeligt­til­i­forbindelse­med­omskrivningen­af­pro- sateksten­“Beskrivelse­af­en­kamp”­i­1910.­Kafka­havde­på­dette­tidspunkt­allerede­

forfattet­en­første­version­af­teksten,­men­begyndte­nu­at­arbejde­på­en­anden­ver- sion,­hvori­der­også­for­første­gang­indgik­et­afsnit­om­en­“udflugt­til­bjergene”,­

der­på­besynderligste­vis­handlede­om­et­selskab­af­“lutter­ingen”­(Kafka­2008b,­

47).­I­modsætning­til­“Beskrivelse­af­en­kamp”,­der­forblev­fragmentarisk­og­først­er­

blevet­publiceret­adskillige­år­efter­Kafkas­død,­fik­“Udflugten­til­bjergene”­allerede­

et­liv­i­1912.­I­sommeren­dette­år­fik­Kafka­–­ved­hjælp­af­Max­Brod,­der­præsen- terede­forfatteren­for­den­unge­og­opadstræbende­forlægger­Kurt­Wolff­i­Leipzig­

–­mulighed­for­at­publicere­sin­første­bog,­et­foretagende,­som­imidlertid­viste­sig­at­

være­ganske­vanskeligt,­idet­Kafka­på­dette­tidspunkt­ikke­rådede­over­et­sammen- hængende­manuskript,­som­kunne­tilbydes­forlaget.­Han­besluttede­sig­derfor­til­at­

samle­i­alt­18­kortprosastykker,­der­allerede­delvist­havde­været­publiceret­i­tids- skrifter­eller­–­som­“Udflugten­til­bjergene”­–­stammede­fra­en­helt­anden­kontekst,­

og­ udgav­ dem­ sammen­ under­ overskriften­Betragtning.­ Kafkas­ forhold­ til­ denne­

første­bogudgivelse­–­disse­“lyspunkter­i­en­uendelig­forvirring”­(Kafka­1967,­218),­

som­han­engang­kaldte­dem­–­forblev­derfor­også­ambivalent­gennem­det­meste­af­

hans­liv.­For­ham­selv­skete­gennembruddet­som­forfatter­først­med­nedskrivningen­

af­“Dommen”­i­september­1912,­kort­efter­hans­første­møde­med­Felice­Bauer,­som­

han­dedikerede­fortællingen­til.­“Udflugten­til­bjergene”­åbner­imidlertid,­som­vi­

vil­se,­allerede­for­nogle­af­grundkonflikterne­i­forfatterskabet.­I­al­sin­korthed­og­

skønhed­lyder­teksten:­

“Jeg­ved­ikke”,­råbte­jeg­uden­klang,­“jeg­ved­det­jo­ikke.­Hvis­ingen­kommer,­så­kommer­

der­bare­ingen.­Ingen­har­jeg­gjort­noget­ondt,­ingen­har­gjort­mig­noget­ondt,­men­ingen­

vil­hjælpe­mig.­Lutter­ingen.­Men­sådan­er­det­dog­ikke.­Det­er­bare­at­ingen­hjælper­mig­

–­ellers­vil­lutter­ingen­være­kønt.­Jeg­kunne­godt­tænke­mig­–­hvorfor­ikke­–­at­tage­på­

en­udflugt­med­et­selskab­af­lutter­Ingen.­Op­i­bjergene­selvfølgelig,­hvorhen­ellers?­Hvor­

disse­Ingen­dog­maser­sig­sammen,­disse­mange­arme­der­strækker­sig­ud­eller­hægter­sig­

sammen,­disse­mange­fødder,­adskilt­af­bittesmå­skridt!­Det­forstår­sig­at­alle­er­i­kjole­og­

hvidt.­Vi­går­sådan­lala,­vinden­blæser­gennem­de­mellemrum­som­vi­og­vores­lemmer­

danner.­Halsene­bliver­fri­i­bjergene!­Det­er­et­under­at­vi­ikke­synger.”­(Kafka­2008a,­18)

Teksten­hører­uden­tvivl­til­blandt­de­mere­udfordrende­tekster,­der­kendes­fra­Kaf- kas­tidlige­værker.­Især­ophobning­af­lutter­“ingen”,­der­gentages­i­forskellige­va- rianter,­virker­umiddelbart­mærkværdig,­og­også­selskabets­“udflugt­til­bjergene”,­

hvor­medlemmernes­halse­“bliver­fri”­og­de­næsten­bryder­ud­i­sang,­forbliver­ved­

første­læsning­uigennemskuelig.­Desuden­forbliver­fortællerens­nærmest­paradok- sale­bemærkning­om,­at­hele­udsagnet,­som­teksten­refererer,­“råbtes­uden­klang”,­

ejendommelig.­For­kan­man­egentlig­råbe­uden­klang?­Hvilken­handling­kan­der­

være­tale­om,­hvor­der­både­råbes­og­ikke­kommer­nogen­lyd?­I­forskningslitteratu- ren­har­man­læst­denne­bemærkning­som­en­negation­af­fortællerens­eget­udsagn,­

eller­snarere:­som­en­negation­af­udsagnets­fonetiske­karakter.­Der­henvises­med­

denne­bemærkning­derfor­ifølge­Lehmann­til­skriften.­Fordi­“lydløst­sprog”,­ifølge­

“

passage | 66 |vinter 2011

4 4

ham,­“dog­er­skriften”­(Lehmann­1984,­216).­Og­andre­som­fx­Strowick­ser­på­en­

lignende­måde­en­fornægtelse­af­tekstens­egen­opbygning,­en­negation­af­dens­ud- sigelsesposition­(Strowick­2004,­573f.).­

­ Ser­man­i­første­omgang­bort­fra­fortællerens­bemærkning­om­sit­eget­udsagn­og­

ser­på­indholdet­af­selve­det­udsagn,­vi­får­refereret­af­fortælleren,­får­vi­imidlertid­

et­andet­indtryk­af­tekstens­mest­centrale­konflikter.­Rent­formelt­er­det­i­denne­for- bindelse­påfaldende,­at­teksten­falder­i­to­dele:­En­første­del,­der­er­holdt­i­indikativ,­

og­en­anden­del,­der­indledes­af­en­konjunktivkonstruktion­(“Jeg­kunne­godt­tænke­

mig...”).­Det­ser­ud,­som­om­begge­dele­er­tematisk­forbundet­med­hinanden:­Selve­

“udflugten­til­bjergene”,­som­fortælleren­på­et­tidspunkt­ret­overraskende­introdu- cerer,­ kan­ læses­ som­ en­ modreaktion­ på­ tilstandsbeskrivelsen,­ som­ fortællerens­

udsagn­umiddelbart­begynder­med:­På­introduktionen­af­den­faktisk­eksisterende­

tilstand­følger­med­andre­ord­ønskefantasien,­“en­passus­i­mulighedsformen”­(Leh- mann­1984,­216).­Denne­indre­sammenhæng­bliver­mere­tydelig,­når­man­kigger­

nærmere­på­tilstandsbeskrivelsen­i­første­del­af­fortællerens­udsagn,­der­går­forud­

for­udflugten­til­bjergene.­I­denne­del­har­vi­nemlig­at­gøre­med­en­beskrivelse­af­

forskellige­former­for­sociale­interaktioner,­der­stilles­ved­siden­af­hinanden­og­ef- terfølgende­vurderes­ud­fra­deres­værdi­for­fortælleren.­Det­bliver­særlig­tydeligt­i­

udsagnets­centrale­tredje­sætning.­Men­allerede­inden­gives­der­en­første­introduk- tion­til­situationen,­som­fortælleren­befinder­sig­i:­Fortælleren­er,­erfarer­vi,­i­en­

situation­af­tvivl,­han­forholder­sig­overvejende­og­spørger­tilsyneladende­om­situa- tionens­baggrund­(“Jeg­ved­det­ikke”).­Samtidig­står­fortælleren­åbenbart­alene­og­

venter­forgæves­på,­at­nogen­skal­komme­til­ham­(“Hvis­ingen­kommer,­så­kommer­

der­bare­ingen”).­Situationen­bliver­imidlertid­først­for­alvor­reflekteret­i­næste­sæt- ning,­hvor­vi­hører­om­tre­forskellige­“ingen”,­der­hver­især­synes­at­pege­på­bestem- te­former­for­sociale­interaktioner.­Som­det­hedder­i­tredje­sætning:­“Ingen­har­jeg­

gjort­noget­ondt,­ingen­har­gjort­mig­noget­ondt,­men­ingen­vil­hjælpe­mig”.­Denne­

sætning­giver­en­første­forklaring­på­udgangspunktet,­på­fortællerens­overvejelser,­

og­det­er­også­disse­tre­“ingen”,­der­i­næste­sætning­bliver­sammenfattet­til­det­for­

teksten­centrale­paradigme­om­“lutter­ingen”.­Vigtigt­er­imidlertid­i­første­omgang:­

Hvad­er­det­for­sociale­interaktioner,­vi­her­har­at­gøre­med?­Det­er­påfaldende,­at­

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

4 5 de­første­to­interaktionsformer­–­de­første­to­“ingen”,­så­at­sige­–­i­deres­substans­

og­karakter­er­identiske:­I­begge­tilfælde­er­der­tale­om­handlinger,­der­forbindes­

med­det­idiomatiske­udtryk­at­gøre­noget­“ondt”­mod­nogen.­Forskellen­ligger­ude- lukkende­i­spørgsmålet­om,­hvem­der­er­den­aktive­part,­altså­handlingens­agens,­

og­hvem­der­er­passiv,­handlingens­modtager­–­kvalitativt­set­er­der­ingen­forskel,­

fra­dette­perspektiv­har­vi­at­gøre­med­identiske­handlinger.­Og­det­er­selvfølgelig­

påfaldende,­at­det­er­det­samme­idomatiske­udtryk,­som­Kafka­nogle­år­senere­bru- ger­i­den­berømte­første­sætning­af­Processen,­hvor­vi­får­at­vide,­at­Josef­K.­netop­

er­blevet­arresteret,­uden­at­han­“vidste­af­at­have­gjort­noget­ondt”­(Kafka­1991,­

7).­Vigtigere­er­imidlertid­dette­idiomatiske­udtryks­indhold.­Historisk­set­stammer­

udtrykket­om­at­gøre­noget­ondt­formentligt­fra­übelthat,­missethat,­altså­fra­en­ond­

handling,­der­skader­den­anden­eller­har­til­hensigt­at­skade­den­anden.­At­gøre­no- gen­“ondt”­er­derfor­ikke­begrænset­til­hverken­fysiske­eller­psykiske­dimensioner:­

Det­kan­handle­om­overgreb­mod­den­anden­interaktionspartners­kropslige­integri- tet,­eller­den­skadelige­påvirkning­af­den­andens­psykiske­konstitution,­ligesom­der­

–­især­historisk­set­–­kan­være­tale­om­ondsindede­intentioner.­Jeg­vil­derfor­foreslå­

at­tolke­dette­udsagn­som­en­henvisning­til­en­form­for­social­interaktion,­der­skader­

eller­har­til­formål­at­skade­den­anden.­Dette­betyder­samtidig­også,­at­en­sådan­

interaktionsform­omfatter­en­principiel­indskrænkning­af­den­andens­frihed:­Der­

er­tale­om­en­begrænsning,­en­indskrænkelse­eller­indsnævring­af­den­andens­fri- hed,­og­–­som­konsekvens­heraf­–­dennes­handlingsmulighed,­fordi­enhver­form­for­

ond­handling­mod­en­anden­nødvendigvis­må­medføre­en­indskrækning­af­denne­

andens­handlingsrum.­Med­henblik­på­Kafkas­kortprosatekst­er­det­imidlertid­af- gørende,­at­denne­begrænsende­og­indskrænkende­form­for­social­interaktion­ikke­

er­til­stede.­Den­glimrer­snarere­ved­sit­fravær.­Fortællerens­situation­er­med­andre­

ord­kendetegnet­ved,­at­der­ikke­foreligger­skadelige­påvirkninger,­hverken­fra­for- tælleren­selv­mod­andre­eller­fra­andre­mod­fortælleren.­Vi­får­derfor­indtryk­af­et­

subjekt,­der­kan­udfolde­sig­uden­at­nogen­begrænser­det,­eller­at­det­begrænser­

nogen.­

­ Den­ ultimative­ form­ for­ en­ sådan­ gensidig,­ ubegrænset­ og­ skadeløs­ frihed­ er­

selvfølgelig­ ensomheden.­ Tekstens­ udgangspunkt,­ efter­ hvilket­ fortælleren­ åben- bart­uforløst­venter­på,­at­nogen­skal­komme,­peger­præcis­i­denne­retning.­Og­også­

den­tredje­“ingen”,­som­introduceres­lige­efter­de­to­allerede­omtalte­“ingen”,­be- kræfter­denne­læsning:­Åbenbart­er­der­ingen,­erfarer­vi­nu,­der­vil­“hjælpe­mig”.­

Fortælleren­ser­ud­til­at­være­alene,­han­venter­tilsyneladende­på­nogen,­der­dog­

ikke­kommer­til­undsætning.­Den­tredje­“ingen”­ligger­altså­i­umiddelbar­forlæn- gelse­af­de­første­to.­Men­samtidig­tilføjes­en­ny­dimension.­Handlede­de­to­første­

“ingen”­om­fraværet­af­gensidige­begrænsninger,­er­der­nu­tale­om­fraværet­af­en­

støttende­og­hjælpende­indsats­fra­andre.­Den­tredje­ingen­er­med­andre­ord­væ- sensforskellig­fra­de­første­to:­Handlede­de­om­skadelige­påvirkninger­af­hinanden,­

er­der­nu­tale­om­støttende­og­bekræftende­former­for­social­adfærd,­der­ikke­be- grænser,­men­udvider­og­forøger­subjektets­handlingsmuligheder.­

­ Hvad­angår­forskningslitteraturen­om­Kafkas­kortprosatekst,­er­allerede­disse­

overvejelser­værd­at­hæfte­sig­ved­–­her­har­man­nemlig­gentagne­gange­hævdet,­at­

de­forskellige­“ingen”­i­Kafkas­tekst­er­kendetegnet­ved­ikke­at­have­nogen­substans:­

passage | 66 |vinter 2011

4 6

at­der­er­tale­om­“en­sammenkædning­af­hele­eller­partielle­negationer”­(Lehmann­

1984,­ 216),­ som­ Lehmann­ mener,­ eller­ at­ de,­ som­ Strowick­ påstår,­ iscenesætter­

navnets­og­betydningens­“udstregning”­(Strowick­2004,­571).­Disse­antagelser­er­

dog­tydeligvis­forhastede.­Som­vi­har­set,­foreligger­der­snarere­tydeligt­afgrænsede­

betydningsdimensioner,­der­alle­henviser­til­bestemte­former­for­sociale­interaktio- ner.­Set­fra­et­socialfilosofisk­perspektiv­kan­man­sågar­tale­om­forskellige­friheds- begreber,­der­her­stilles­over­for­hinanden.­Således­har­de­to­første­“ingen”­nemlig­

en­tydelig­nærhed­til­konceptet­negativ frihed,­der­siden­Isaiah­Berlins­berømte­teser­

netop­er­defineret­ved­fraværet­af­ydre forhindringer.­Fraværet­af­skadelige­og­be- grænsende­påvirkninger­i­de­to­første­“ingen”­peger­altså,­hvis­man­læser­det­fra­

dette­ perspektiv,­ på­ eksistensen­ af­ ubegrænsede­ udfoldelsesmuligheder­ (se­ bl.a.­

Honneth­2000,­318).­Dette­er­imidlertid,­som­vi­ser­i­kortprosatekstens­tredje­sæt- ning,­ikke­blevet­udvidet­med­en­forestilling­om­positiv frihed.­Den­positive­frihed­

er­siden­Berlin­defineret­som­en­frihed­til noget;­en­frihed,­der­ifølge­de­fleste­nyere­

teoretikere­på­området­først­kan­opbygges­ved­en­støttende­og­hjælpende­tilgang­

fra­andre­interaktionspartnere­(se­f.eks.­Honneth­2006,­222ff;­Taylor­1988,­114ff).­

­ Som­helhed­giver­de­første­sætninger­dermed­indtryk­af­en­situation,­der­er­ken- detegnet­ved,­at­fortælleren­hverken­er­udsat­for­begrænsende­eller­støttende­inter- aktioner.­Han­kan­tilsyneladende­udfolde­sig­helt,­som­han­vil:­Hans­frihed­bliver­

ikke­ indskrænket,­ og­ han­ selv­ indskrænker­ heller­ ingen­ andens­ frihed.­ Samtidig­

findes­der­ingen­støttende­og­hjælpende­opbakning­til­ham.­Det­ser­ud,­som­om­

fortælleren­vitterligt­står­alene­og­råber­ud­i­verden,­i­en­–­åbenbart­forgæves­–­for- håbning­om,­at­nogen­vil­komme­til­ham.­

Udflugten­som­modutopi

Teksten­forbliver­imidlertid­ikke­stående­dér.­Fortælleren­nøjes­nemlig­ikke­med­

at­opremse­disse­tre­“ingen”,­men­begynder­efterfølgende­at­vurdere­dem­i­forhold­

til­hinanden.­Således­sammenfattes­de­tre­“ingen”­først­under­det­centrale­udsagn­

“lutter­ingen”,­inden­de­kort­efter­bliver­valoriseret:­“Men­sådan­er­det­dog­ikke”,­

tilkendegiver­fortælleren,­inden­han­siger­den­centrale­sætning:­“Det­er­bare­at­ingen­

hjælper­mig­–­ellers vil lutter ingen være kønt”­[fremhævning­MS].­Udsagnets­pointe­

er­ikke­til­at­tage­fejl­af:­‘Lutter­ingen’­ville­være­dejligt,­hvis­blot­den­tredje­ingen­–­

“ingen­hjælper­mig”­–­ikke­var­til­stede.­Vi­har­altså­at­gøre­med­en­negation­af­nega- tionen,­der­dog­ikke­ender­i­en­ren­negativitet,­men­efter­traditonel­matematisk­logik­

åbner­for­en­positiv­værdi.­Negationen­af­den­positive­friheds­fravær­fører­nemlig­til­

den­modsatte­situation:­til­tilstedeværelsen­af­positiv­frihed.­For­at­sige­det­på­en­an- den­måde:­Efter­introduktionen­af­de­tre­ingen­bliver­én­af­dem,­den­tredje,­negeret.­

Fraværet­af­den­positive­frihed­–­synes­udsagnet­at­være­–­er­problematisk,­ellers­ville­

situationen­være­fin.­Dermed­peges­direkte­mod­en­positiv­idealtilstand,­hvor­den­

negative­frihed­idealtypisk­skal­forbindes­med­positiv­frihed.­Fortællerens­udgangs- situation­er­altså­ret­klar:­Der­lægges­op­til,­at­den­negative­frihed,­hvor­ingen­ska- der­og­begrænser­hinanden,­anses­som­noget­skønt­og­ønskværdigt,­men­der­peges­

samtidig­på,­at­den­udelukkende­negative­frihed­burde­udvides­med­den­positive­

frihed,­der­består­i­en­støttende­og­opbakkende­social­adfærd.­

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

4 7

­ Vi­vil­senere­se,­at­denne­utopi­om­en­positiv­frihed­også­fremskrives­en­del­an- dre­steder­i­Kafkas­forfatterskab,­og­i­sidste­konsekvens­endda­danner­det­egentlige­

formål­i­Kafkas­utopiske­tænkning.­Med­blik­på­kortprosateksten­fra­1910­er­det­

imidlertid­især­påfaldende,­at­vi­præcis­nu,­efter­denne­komprimerede­beskrivelse­

af­en­mangelfuld­tilstand,­ser­overgangen­til­ønskefantasien,­der­består­i­fortælle- rens­drøm­om­en­udflugt­til­bjergene.­Udflugten­tildeles­med­andre­ord­funktionen­

som­et­modsvar­til­den­mangelfulde­tilstand,­som­fortælleren­først­introducerede.­

Lige­efter­henvisningen­til,­at­“lutter­ingen”­ville­være­“kønt”,­hvis­blot­den­tredje­

ingen­ikke­var­til­stede,­hedder­det­således:­“Jeg­kunne­godt­tænke­mig­–­hvorfor­

ikke­ –­ at­ tage­ på­ en­ udflugt­ med­ et­ selskab­ af­ lutter­ Ingen.”­ Og­ i­ næste­ sætning­

bliver­udflugtens­mål­konkretiseret:­“Op­i­bjergene­selvfølgelig,­hvorhen­ellers?”.­

I­forskningslitteraturen­har­især­ændringen­af­retskrivningen­–­nu­skrives­“lutter­

Ingen”­pludselig­med­stort­–­skabt­en­del­forvirring.­I­forlængelse­af­den­udbredte­

allegoriske­tolkning­af­teksten­har­man­også­tolket­dette­som­et­signal­om­skriftens­

selvreferentialitet.­ Overgangen­ fra­ “lutter­ ingen”­ til­ “lutter­ Ingen”­ læses­ her­ som­

en­henvisning­til­skriftens­materialitet,­eller­til­den­for­al­skrift­konstituerende­dif- ferens­ mellem­ tegnene­ (Kurz­ 1994,­ 62).­ Og­ i­ umiddelbar­ forlængelse­ af­ Jacques­

Derridas­overvejelser­om­Maurice­Blanchot­diagnosticerer­Strowick­i­Kafkas­tekst­

“en­differens,­der­ikke­kan­høres,­men­udelukkende­læses”­(Strowick­2004,­579).­

Teksten­iscenesætter­på­denne­måde­ifølge­hende­sprogets­differentialitet­og­dets­

uafsluttethed.­Ifølge­Strowick­har­vi­derfor­at­gøre­med­en­moderne­odyssé,­“som­

ikke­gennemfører­en­tilbagekomst­til­udgangspunktet”,­og­som­i­sidste­konsekvens­

også­bliver­til­“læsningens­odyssé”:­Enhver­hjemkomst­til­“betydningen”­bliver­i­tek- sten­forhindret­(ibid.).­

­ I­forlængelse­af­den­her­fremlagte­tolkning­af­den­første­del­af­teksten­åbner­sig­

imidlertid­også­en­anden­læsning,­der­er­mere­tematisk­orienteret.­Ifølge­denne­til- gang­kan­overgangen­fra­“lutter­ingen”­til­“lutter­Ingen”­også­læses­som­et­signal­om­

en­ny­sammensætning­af­denne­gruppe­af­“ingen”:­Mens­den­første­gruppe­endnu­

bestod­af­både­tilstedeværelsen­af­negativ­frihed­og­fraværet­af­positiv­frihed,­er­

den­utopiske­tilstand,­der­nu­introduceres,­jo­netop­præget­af­fraværet­af­den­tredje­

“ingen”,­altså­af­tilstedeværelsen­af­positiv­frihed.­Den­første­henvisning­til­“lutter­

ingen”­i­teksten­er­altså­også­tematisk­adskilt­fra­den­senere­henvisning­til­“lutter­

Ingen”.­I­stedet­for­at­være­intet­andet­end­et­signal­om­sprogets­formale­dimension,­

åbner­der­sig­med­andre­ord­en­indholdsmæssig­tolkningsmulighed.­En­tolkning,­

som­også­styrkes­af­det­faktum,­at­Kafka­først­i­den­nye­version­i­1912­har­tilføjet­

denne­ændring­i­stavemåden­–­i­den­første­version­af­“Beskrivelse­af­en­kamp”­var­

denne­endnu­ikke­til­stede­(se­Kafka­1993,­141f.).­Især­bliver­det­på­denne­måde­ty- deligt,­at­udflugten­til­bjergene­–­som­netop­ikke­skal­foregå­med­en­gruppe­af­“lut- ter­ingen”,­men­med­den­nye­gruppe­af­“lutter­Ingen”­–­skal­læses­som­et­modsvar,­et­

modideal­til­de­mangler,­som­“lutter­ingen”­endnu­var­præget­af.­Og­dermed­åbner­

sig­også­en­ny­forståelse­af­udflugten­til­bjergene­og­selskabet,­som­fortælleren­efter­

eget­udsagn­ønsker­at­foretage­denne­udflugt­med:­I­umiddelbar­forlængelse­af­til- standsbeskrivelsen­sigtes­der­nu­efter­en­tilstand,­hvor­ingen­skader­og­begrænser­

hinanden,­men­hvor­de­involverede­personer­hjælper­hinanden.­Den­udelukkende­

negative­frihed­skal­udvides­med­den­positive­frihed.­En­del­konkrete­dimensioner­

passage | 66 |vinter 2011

4 8

i­Kafkas­beskrivelse­af­udflugten­bekræfter­denne­læsning:­Således­er­det­for­ek- sempel­påfaldende,­at­Kafka­ikke­benytter­sig­af­ordet­“fællesskab”,­som­ellers­ville­

have­været­oplagt,­men­bruger­det­mindre­tunge­ord­“selskab”.­Allerede­dermed­

signaleres,­at­der­ikke­er­tale­om­et­klaustrofobisk­tæt­samvær,­et­Gemeinschaft,­der­

ikke­giver­plads­til­individuel­afvigelse,­men­snarere­en­mere­løst­knyttet,­en­mere­

åben­form­for­socialt­samvær,­et­Gesellschaft.­Og­selve­beskrivelsen­af­disse­“lutter­

Ingen”­og­deres­indbyrdes­forhold­til­hinanden­under­udflugten­peger­i­en­lignende­

retning.­Således­signaleres­der­på­den­ene­side,­at­disse­Ingen­“maser­sig­sammen”,­

at­de­“hægter­sig­sammen”,­at­de­altså­udgør­en­form­for­samvær,­mens­der­på­den­

anden­side­gives­udtryk­for,­at­de­“strækker­sig­ud”,­er­“adskilt”­fra­hinanden,­og­har­

“mellemrum”­mellem­deres­lemmer,­gennem­hvilke­vinden­–­det­klassiske­symbol­

på­friheden­–­blæser.­Beskrivelsen­af­deres­indbyrdes­forhold­er­derfor­ambivalent:­

Teksten­signalerer­både­en­frihed­og­åbenhed­over­for­hinanden­og­et­samvær,­en­

overvindelse­af­ensomheden,­i­og­med­der­hele­tiden­knyttes­bånd,­skabes­forbin- delse,­på­udflugten­til­et­fælles­mål.­Udflugten­til­bjergene­er­med­andre­ord­kende- tegnet­ved­den­nærmest­paradoksale­sammenskrivning­af­fællesskabet­(‘mase­sig­

sammen’)­ med­ den­ individuelle­ frihed­ (‘mellemrum’).­ Med­ henblik­ på­ tilstands- beskrivelsen­ i­ den­ første­ del­ af­ teksten,­ der­ ligger­ forud­ for­ ønskefantasien,­ kan­

man­sige,­at­der­i­udflugten­bibeholdes­de­første­to­“ingen”­–­at­ingen­skader­og­

begrænser­hinanden­–­mens­ensomheden­og­afsondretheden­samtidig­overvindes­–­

at­ingen­hjælper.­Dermed­vil­præcis­det­problem­være­overvundet,­som­fortælleren­

i­tilstandsbeskrivelsen­ellers­har­fremhævet­som­grundproblem:­Fraværet­af­positiv­

frihed.­Udflugten­til­bjergene­er­åbenbart­en­modreaktion,­en­urealistisk­drømme- fantasi­om­det­perfekte­fællesskab,­hvor­alle­hjælper­hinanden,­og­ingen­undertryk- ker­og­begrænser­hinanden.­

­ Udflugtens­fysiske­mål­–­bjergene­–­synes­at­være­det­oplagte­sted­for­et­sådant­

utopisk­fællesskab.­Det­er­her,­at­luften­bliver­fri,­at­individet­helt­og­aldedes­kan­

udfolde­sig,­og­at­man­–­således­tolkes­motivet­siden­Francesco­Petrarcas­berømte­be- stigning­af­Mount­Ventoux­i­1336­–­nærmer­sig­naturens­og­himlens­indre­orden.­Og­

det­er­muligvis­ikke­tilfældigt,­at­en­del­af­motiverne­i­Kafkas­kortprosatekst­vækker­

minder­om­Petrarcas­berømte­brev­til­vennen­Francesco­Dionigi,­hvor­han­beretter­

om­opstigningen­til­Mount­Ventoux,­deriblandt­ikke­mindst­det­for­Petrarca­centrale­

motiv­om­vinden­og­det­i­hans­brev­ligeledes­omdiskuterede­spørgsmål­om­sammen- sætningen­af­det­selskab,­der­skal­følge­ham­til­bjergets­top­(se­Petrarca­1957).­Udvi- der­man­det­med­den­hos­Jean­Jacques­Rousseau­og­i­den­tyske­romantik­udbredte­

forbindelse­mellem­bjergmotivet­og­friheden,­og­med­Friedrich­Nietzsches­gentagne­

referencer­til­opstigning­til­bjergene­som­en­tilnærmelse­til­sandheden,­vil­man­sik- kert­kunne­kortlægge­motivets­historiske­betydning­yderligere­(se­f.eks.­Nietzsche­

1966­I,­861).­For­den­her­diskuterede­sammenhæng­er­det­imidlertid­især­relevant­at­

udflugten­ender­i­en­forsigtig­eufori,­der­dog­ikke­helt­forløses:­Når­udflugtens­delta- gere­trækker­i­festtøj­og­samtidig­er­tæt­på­at­bryde­ud­i­sang,­virker­det­lettere­ironisk,­

samtidig­med­at­det­understreger­udflugtens­højtflyvende­og­dybt­seriøse­formål.­

Det­virker,­som­om­fortælleren­selv­i­sin­ønskefantasi­ikke­helt­tør­give­sig­hen­til­

utopiens­fulde­udfoldelse­og­blot­antyder­muligheden­for­sang­og­frihed.­Samtidig­

er­udflugtens­mål,­dens­telos,­tydeligt­genkendeligt.­Når­Bettina­von­Jagow­i­2008­

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

4 9 skriver,­at­udflugten­til­bjergene­afspejler­“jegets­flugt­fra­samfundet”­(Jagow­2008,­

408),­synes­dette­ikke­at­svare­til­tekstens­egen­opbygning:­Udflugten­introduceres­

som­en­reaktion­på­den­mangelfulde­tilstand,­hvor­fortælleren­står­alene­og­forgæ- ves­venter­på,­at­nogen­skal­hjælpe­ham.­Imod­dette­udgangspunkt­har­vi­at­gøre­

med­en­frihedsbevægelse,­der­netop­ikke­foretages­alene,­men­i­fællesskab:­I­et­sel- skab,­hvor­ingen­begrænser­hinanden,­og­alle­hjælper­hinanden.

Anerkendelsesutopier

Man­vil­længe­kunne­diskutere­andre­forlæg,­ved­siden­af­Petrarca,­Rousseau­og­Ni- etzsche,­der­muligvis­bevidst­eller­ubevidst­har­påvirket­valget­af­motiverne­i­Kafkas­

tekst.­Og­en­del­andre­motiver­i­Kafkas­kortprosatekst­ville­kunne­diskuteres­nær- mere.­Afgørende­for­forskningslitteraturen­er­imidlertid,­at­vi­her­ser­en­åbning­for­

en­helt­ny­tilgang­til­Kafkas­værker,­der­ikke­peger­på­religiøse,­psykoloanalytiske­

eller­marxistiske­tolkinger­–­for­slet­ikke­at­tale­om­de­tekstimmanente­og­dekon- struktivistiske­læsninger­–­men­derimod­sætter­de­sociale­interaktioner­og­intersub- jektive­konfliktkonstellationer­i­centrum­for­analysen.­Man­vil­her­nærmest­kunne­

tale­ om­ et­ paradigmeskift­ i­ forskningslitteraturen,­ om­ en­social vending.­ Også­ et­

sådant­paradigmeskift­vil­imidlertid­kunne­knytte­an­til­dele­af­den­eksisterende­

forskningslitteratur.­Således­har­man­flere­gange­diagnosticeret­en­“grundkonflikt”­

i­Kafkas­forfatterskab,­der­ifølge­Thomas­Anz­skulle­bestå­i­en­modsætning­mellem­

“individet­og­almenheden”.­Denne­modsætning­er­de­fleste­forskere­ifølge­Anz­eni- ge­om,­de­har­blot­tolket­modsætningen­i­forskellige­retninger.­Således­har­man­tol- ket­den­“marxistisk­som­kamp­mellem­fremmedgjort­og­ikke-fremmedgjort­arbejde,­

eksistentialistisk­ som­ modsætning­ mellem­ egentlig­ og­ uegentlig­ tilstedeværelse,­

religiøst­som­forskel­mellem­helligt­og­profant,­psykoanalytisk­som­kamp­mellem­

det­og­over-jeg’et,­kulturkritisk­som­kontrast­mellem­natur­og­civlisation­eller­på­

det­seneste­poststrukturalistisk­som­differens­mellem­krop­og­skrift­eller­antiødipal­

begær­og­ødipal­underkastelse”­(Anz­1989,­90).­Det­er­samtidig­kendetegnende­for­

næsten­alle­disse­forskellige­tolkninger­af­grundkonflikten,­at­modsætningen­mel- lem­individualitet­og­almenhed­for­det­meste­læses­som­statisk,­som­uovervindelig.­

Meget­tydeligt­bliver­det­eksempelvis­i­et­af­de­tidlige­bidrag­til­Kafkaforskningen,­

nemlig­i­Jürgen­Kobs­strukturalistiske­analyse­af­forfatterskabet.­Kobs­afslutter­sin­

omfattende­studie­med­en­læsning­af­Kafkas­kortprosatekst­“Træerne”,­som­ifølge­

ham­netop­peger­på­modsætningsforholdet­mellem­frihed­og­fællesskab.­Begge­dele­

falder­hos­Kafka­ifølge­Kobs­gang­på­gang­i­sine­ekstremer,­der­gensidigt­eksklu- derer­hinanden,­uden­at­en­tilnærmelse­mellem­polerne­er­mulig.­Fællesskabet­er­

nemlig­ifølge­Kobs­altid­tæt­forbundet­med­fangenskab­–­al­den­stund­fællesskabet­

ifølge­denne­læsning­består­i­en­“altomsluttende­afhængighed”,­der­udelukker­den­

individuelle­frihed­(Kobs­1970,­529).­Samtidig­kan­flugten­fra­fællesskabet,­nem- lig­koncentrationen­af­den­individuelle­frihed,­ifølge­Kobs­“ikke­opfattes­som­noget­

positivt,­så­længe­den­er­korreleret­med­den­totale­isolation”.­Frihed­og­fællesskab­

synes­at­udelukke­hinanden.­Udvejen­skulle­derfor­bestå­i­et­fællesskab,­der­over- vinder­isolationen­uden­at­indskrænke­friheden.­Ifølge­Kobs­er­dette­imidlertid­ikke­

muligt­hos­Kafka:­

passage | 66 |vinter 2011

5 0

Isolationen­derimod­–­vi­kan­beskrive­den­som­det­‘individuelle’s­negative­variant­–­ville­

alene­kunne­overvindes­ved­hjælp­af­det­menneskelige­fællesskab.­Men­alle­sociale­or- dener­er­underlagt­[...]­den­altomsluttende­afhængighed,­det­‘fælles’’­negative­variant­

(ibid.).­

Kafkas­kortprosatekst­fra­1910­synes­at­placere­sig­i­dette­spændingsfelt­mellem­fri- hed­og­afhængighed.­Et­spændingsfelt,­som­vi­også­finder­i­mange­af­Kafkas­senere­

værker.­Eksempelvis­beskriver­flere­af­de­mest­berømte­fortællinger­netop­under- trykkelsen­af­den­individuelle­frihed­i­de­sociale­interaktioner,­om­det­så­er­i­forhold­

til­familiestrukturen,­som­i­“Dommen”­eller­“Forvandlingen”,­eller­med­blik­på­de­

store­historiske­udviklinger­i­eksempelvis­En rapport til et akademi,­der­tydeligvis­er­

påvirket­af­Nietzsches­Moralens genealogi.­Samtidig­ser­vi­gang­på­gang­individets­

flugtfantasier,­dets­søgen­efter­en­ubegrænset­ensomhed­hinsides­det­sociale­fælles- skab,­ligesom­i­de­tidlige­prosastykker­om­“Den­lille­ruinbeboer”.­Det­er­imidlertid­

påfaldende,­ at­ disse­ flugtfantasier­ aldrig­ er­ succesfulde,­ men­ ender­ i­ ensomhed­

og­ isolation.­ Begge­ dimensioner­ synes­ altså,­ præcis­ som­ Kobs­ skriver,­ gang­ på­

gang­at­udelukke­hinanden.­Nærmest­paradigmatisk­ses­dette­i­de­to­sidste­store­

romanfragmenter,­Processen­og­Slottet.­Mens­vi­i­Processen­har­at­gøre­med­om- verdenens­pres­mod­den­enkelte,­der­forfølges,­arresteres­og­til­sidst­slås­ihjel,­

er­Slottet­præget­af­det­modsadrettede­udgangspunkt:­Her­har­vi­at­gøre­med­en­

ensom­rejsende,­der­ankommer­til­lokalsamfundet­og­drømmer­om­at­blive­del­i­

det­omgivende­fællesskab.­De­ydre­betingelser­afspejler­disse­forskellige­udgangs- punkter:­Mens­Josef­K.­i­Processen­til­stadighed­–­og­især­i­nærheden­af­domsto- lene­–­konfronteres­med­en­undertrykkende,­klaustrofobisk­varme,­som­medfører­

åndenød­og­som­er­skyld­i,­at­Josef­K.­på­et­tidspunkt­under­sit­ophold­på­dom- stolenes­kontorer­besvimer­(se­Kafka­1991,­76ff.),­står­K.­i­Slottet­gentagne­gange­

uden­for­fællesskabet­i­sneen­og­ser­med­længsel­gennem­vinduerne­ind­i­de­lo- kale­bønders­stuer,­der­er­opvarmet­ved­dejlig­pejseild.­Begge­ekstremer­er­altså­

kendetegnet­ved­deres­længsel­efter­det­modsatte:­Josef­K.­drømmer­om­“et­frisk­

luftpust”­(Kafka­1991,­80),­om­koldere­luft,­hvor­der­kan­åndes­frit,­og­K.­drømmer­

om­den­varme,­som­fællesskabet­synes­at­udstråle.­Idealet­synes­derfor­også­at­ligge­

midt­i­mellem:­i­et­fælleskab,­der­giver­beskyttende­varme­mod­ensomhedens­kul- de­og­samtidig­tillader­den­enkelte­frihed­nok­til­at­kunne­ånde­frit.­“Udflugten­til­

bjergene”­afspejler­denne­konfliktsituation:­I­fortællerens­ønskefantasi­skal­begge­

dimensioner­–­fællesskab­og­frihed­–­kombineres:­Dér­bliver­halsene­frie,­luften­er­

tilgængelig,­samtidig­med­at­fortælleren,­i­det­mindste­inden­for­ønskefantasien,­er­

sammen­med­andre­interaktionspartnere,­der­hverken­skader­eller­begrænser,­men­

hjælper­ham.­Når­Kobs­antager,­at­der­ikke­findes­noget­mellemsted­mellem­isola- tion­og­fangenskab,­er­det­muligvis­rigtigt­med­hensyn­til­den­hårde­realitet,­Kafkas­

helte­færdes­i:­Men­han­overser,­hvordan­præcis­dette­mellemsted­gang­på­gang­

fremstår­som­det­egentlige­formål,­det­utopiske­mål,­som­Kafkas­helte­stræber­efter.­

­ Især­i­Kafkas­senere­forfatterskab­fremstår­dette­utopiske­mellemsted­som­en­

søgen­efter­anerkendelse.­Eksempelvis­hører­vi­i­de­sene­kunstnerfortællinger­gang­

på­gang,­hvordan­kunstneren­defineres­som­en­outsider­i­forhold­til­fællesskabets­

normer­og­ritualer,­samtidig­med­at­kunstneren­prøver­at­blive­anerkendt­på­grund­

“

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

5 1 af­denne­særegenhed­og­afvigelse.­Således­består­Josefines­kunst­i­“Sangerinden­

Josefine­eller­Musefolket”­ikke­nødvendigvis­i­at­synge,­men­i­at­adskille­sig­fra­fæl- lesskabet­–­en­adskillelse,­som­samtidig­kombineres­med­en­vedvarende­“kamp­for­

sin­anerkendelse”­(Kafka­2008a,­230).­Og­sultekunstneren­i­Kafkas­fortælling­med­

samme­navn­er­på­en­lignende­måde­optaget­af­at­skille­sig­ud­fra­mængden,­samti- dig­med­at­også­han­benytter­denne­søgen­efter­afvigelse­som­en­stræben­efter­an- erkendelse:­Således­er­det­netop­afvigelsen­fra­fællesskabet,­der­skal­danne­baggrun- den­for­publikummets­“beundring­for­ham”­(Kafka­2008b,­212;­se­også­Schramm­

2006,­191f.).­I­den­nye­forskning­har­man­her­med­rette­talt­om­outsideren­som­motiv­

i­Kafkas­værker­(Neumann­2011).­“Udflugten­til­bjergene”­viser­samtidig,­at­heltene­i­

Kafkas­forfatterskab­netop­ikke­stiller­sig­tilfredse­med­afvigelse­og­singularitet,­men­

derimod­søger­et­socialt­samvær,­hvor­den­enkelte­er­anerkendt­i­kraft­af­sin­anderle- deshed.­

­ I­ Kafkas­ eget­ liv­ finder­ vi­ blandt­ andet­ disse­ længsler­ i­ hans­ forestilling­ om­

et­ religiøst­ fællesskab,­ hvor­ den­ enkelte­ –­ idealtypisk­ –­ ville­ have­ mulighed­ for­

uforstyrret­at­udfylde­den­specifikke­plads,­som­tilkommer­vedkommende­i­fæl- lesskabet­(se­bl.a.­Robertson­1988,­30ff.).­I­dagligdagen­ser­vi­især­denne­længsel­

i­kærligheden.­I­modsætning­til­den­eksisterende­forskning­på­området,­der­for­

det­meste­læser­Kafkas­egne­ægteskabsplaner­ud­fra­modsætningen­mellem­bor- geren­og­kunstneren­(se­fx­Kurz­1980,­4),­er­det­nemlig­tydeligt,­at­Kafka­også­

her­fremskriver­og­sigter­efter­et­utopisk­fællesskab,­hvor­alle­hans­individuelle­

særegenheder­og­ejendommeligheder­skal­kunne­accepteres­og­anerkendes­i­et­so- cialt­fællesskab.­Således­skelner­Kafka­for­eksempel­i­et­brev­til­Felice­Bauer­fra­den­

16.­Juni­1913­mellem­to­former­for­socialt­samvær,­det­“nødvendige”­og­det­“ikke- nødvendige”­(Kafka­1967,­401)­samvær.­Det­nødvendige­samvær­består­ifølge­ham­

i­kærligheden,­som­han­definerer­som­en­“menneskelig­overensstemmelse”,­altså­

en­overensstemmelse,­som­eksisterer­“langt­nede­under­alle­meninger”,­og­som­

derfor­netop­ikke­“kan­efterprøves,­men­kun­føles”­(ibid.).­Denne­“nødvendighed­

ved­ det­ menneskelige­ samvær”­ (ibid.)­ er­ nu­ kendetegnet­ ved,­ at­ “den­ enkeltes­

frihed­ikke­på­nogen­måde­forstyrres”;­en­sådan­forstyrrelse­af­friheden­eksisterer­

derimod­kun­i­det­“ikke-nødvendige­menneskelige­samvær,­som­den­største­del­

af­vores­liv­består­af”­(ibid.).­Kærligheden­skal­altså­–­ifølge­denne­utopi­–­netop­

muliggøre­det,­som­i­det­normale­liv­ikke­synes­muligt:­En­kombination­af­frihed­

og­fællesskab.­Historisk­set­aktiverer­Kafka­dermed­et­udbredt­kærlighedsideal,­

ifølge­hvilket­den­individuelle­selvudfoldelse­skulle­være­mulig­i­intimiteten­(se­fx­

Habermas­1991,­110ff.;­Werber­2003;­med­blik­på­Kafka­også­Schramm­2005).­Og­

Kafka­forbinder­også­denne­længsel­med­spørgsmålet­om­anerkendelse.­Hvis­for- lovelsen­skulle­have­bestået,­skriver­han­eksempelvis­i­tilbageblik,­efter­den­første­

forlovelse­med­Felice­Bauer­er­blevet­brudt,­ville­det­have­forudsat,­at­hun­havde­

accepteret­hele­hans­livsform­og­alle­hans­individuelle­særegenheder;­hun­skulle,­

som­han­skiver­i­november­1914,­have­“anerkendt­det­hele”­(Kafka­1967,­618).­Og­

den­1.­januar­1914­skriver­Kafka­på­tilsvarende­vis,­at­hans­idealforestilling­om­

et­ægteskab­netop­bestod­i­forhåbningen­om­“at­kunne­bestå­selvstændigt­inden­

for­en­enhed”­(ibid.,­487).­Ligesom­de­fleste­andre­anerkendelsesutopier­i­Kafkas­

forfatterskab­og­i­hans­liv­forbliver­også­denne­forestilling­om­en­altomfattende­

passage | 66 |vinter 2011

5 2

anerkendelse­af­personligheden­ufuldendt.­To­forlovelser­med­Felice­Bauer­går­i­

stykker,­og­også­forholdene­til­Julie­Wohryzeck­og­Milena­Jesenska­kan,­når­alt­

kommer­til­alt,­ikke­indfri­denne­forhåbning.

­­ Med­hensyn­til­de­mest­grundlæggende­konflikter­i­forfatterskabet­åbner­der­sig­

en­tilgang­til­Kafkas­værker,­der­peger­på­en­søgen­efter­en­identitet­mellem­frihed­

og­fællesskab,­en­harmonisk­tilstedeværelse­af­et­formidlende­mellemsted­mellem­

begge­poler.­Dermed­skriver­Kafkas­forfatterskab­sig­også­ind­i­de­store­værker­i­

den­europæiske­litteratur-­og­kulturhistorie,­der­igen­og­igen­sigter­efter­et­tredje­

sted­mellem­Vereinzelung­og­Vermassung­–­“intersubjektivitetens­to­modsadrettede­

deformationer”,­som­Jürgen­Habermas­engang­har­udtrykt­det­(Habermas­1996,­

63).­I­stedet­for­blot­at­læse­Kafkas­tekster­–­og­deriblandt­den­tidlige­kortprosa- tekst­“Udflugten­til­bjergene”­–­som­et­tegn­på­betydningens­sammenbrud­og­for­

teksternes­“autorefleksivitet”­(Jahraus­2006,­187),­bliver­det­her­tydeligt,­hvordan­

Kafkas­ tekster­ også­ kredser­ om­ socialfilosofiske­ spørgsmål.­ Især­ spørgsmålet­ om­

anerkendelse,­om­den­positive­frihed­og­–­ikke­mindst­–­om­sociale­interaktioner,­

der­ kan­ muliggøre­ en­ overvindelse­ af­ både­ den­ ‘mest­ skrækkelige­ ensomhed’­ og­

det­ klaustrofobiske­ fællesskab,­ som­ Kafkas­ helte­ ellers­ gang­ på­ gang­ er­ fanget­ i,­

er­her­centralt.­Forudsætningen­for­et­sådant­utopisk­mellemsted­er­en­gensidig,­

reciprok­form­for­anerkendelse,­der­accepterer­både­lighed­og­forskellighed­som­

to­grundtræk­i­menneskene.­Fra­Kafkas­berømte­kortprosatekst­fra­1910­til­de­sene­

værker­fra­1920erne­går­der­med­andre­ord­en­lige­linje:­En­kamp­for­anerkendelse,­

der­hele­tiden­sigter­efter­en­tilstand,­hvor­individets­frihed­og­det­sociale­fælleskab­

ikke­udelukker­hinanden,­men­snarere­bekræfter­hinanden.­Friheden,­synes­poin- ten­i­forfatterskabet­at­være,­er­først­mulig­inden­for­et­fællesskab­–­et­fællesskab,­

der­samtidig­nødvendigvis­skal­tillade­den­individuelle­frihed.­Der­er­altid­brug­for­

plads­mellem­de­enkeltes­“lemmer”­på­en­udflugt­–­uanset­hvor­meget­udflugtens­

deltagere­ellers­maser­sig­sammen­og­hægter­sig­sammen.­Det­første­“råb”­efter­en­

overgang­fra­blot­negativ­frihed­til­positiv­frihed­var­i­1910­tilsyneladende­ikke­suc- cesfuldt:­det­var­“uden­klang”,­det­vandt­ingen­gen-klang,­ingen­An-klang,­kan­man­

sige.­Men­Kafka­og­hans­helte­er­aldrig­holdt­op­med­at­stræbe­efter­at­tilnærme­sig­

dette­ideal.­En­ofte­forgæves­stræben,­men­ikke­desto­mindre­en­storartet­utopi.­

Litteratur

Anz,­Thomas­(1989):­Franz Kafka,­München:­Metzler.­

Habermas,­Jürgen­(1991):­Strukturwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft. Mit einem Vorwort zur Neuauflage 1990,­Frankfurt­am­Main:­Suhrkamp.

Habermas,­Jürgen­(1996):­Der philosophische Diskurs der Moderne. Zwölf Vorlesungen,­Frankfurt­am­

Main:­Suhrkamp.­

Honneth,­Axel­(2000):­Das Andere der Gerechtigkeit. Aufsätze zur praktischen Philosophie,­Frankfurt­

am­Main:­Suhrkamp.­

Honneth,­Axel­(2006):­Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik,­København:­

Reitzel.­

Jagow,­ Bettina­ von­ (2008):­ “Frühe­ Erzählungen:­ Der­ Betrachtung-Band”,­ i­ Bettina­ von­ Jagow­

og­ Oliver­ Jahraus­ (red.):­Kafka-Handbuch. Leben – Wirk – Wirkung,­ Göttingen:­ Vandenhoeck­ &­

Moritz Schramm | Længsel efter positiv frihed

5 3 Ruprecht,­s.­401-407.

Jahraus,­Oliver­(2006):­Kafka. Leben, Schreiben, Machtapparate,­Stuttgart:­Reclam.­

Kafka,­Franz­(1967):­Briefe an Felice und andere Korrespondenz aus der Verlobungszeit,­udg.­af­Erich­

Heller­og­Jürgen­Born,­New­York/Frankfurt­am­Main:­Fischer.

Kafka,­Franz­(1991):­Processen,­København:­Gyldendal.

Kafka,­Franz­(1993):­Nachgelassene Schriften und Fragmente,­udg.­af­Hans-Gerd­Koch,­Michael­Mül- ler­og­Malcom­Pasley,­New­York/Frankfurt­am­Main:­Fischer.

Kafka,­Franz­(2008a):­Fortællinger,­København:­Gyldendal.­

Kafka,­Franz­(2008b):­Efterladte fortællinger,­København:­Gyldendal.

Kobs,­Jörgen­(1970):­Kafka. Untersuchungen zu Bewusstsein und Sprache seiner Gestalten,­Bad­Hom- burg:­Athenaum.­

Kurz,­Gerhard­(1980):­Traumschrecken. Kafkas literarische Existenzanalyse,­Stuttgart:­Metzler.

Kurz,­Gerhard­(1994):­“Lichtblicke­in­eine­unendliche­Verwirrung.­Zu­Kafkas­‘Betrachtung’”,­i­Ar- nold,­Heinz­Ludwig­(red.):­Franz Kafka,­Sonderband:­Text­und­Kritik,­München,­s.­49-65.

Lehmann,­Hans­Thies­(1984):­“Der­buchstäbliche­Körper.­Zur­Selbstinszenierung­der­Literatur­bei­

Franz­Kafka”,­i­Gerhard­Kurz­(red.):­Der junge Kafka,­Frankfurt­am­Main:­Suhrkamp,­s.­213-241.

Neumann­ Gerhard­ (2011):­ “Die­ Pawlatsche.­ Kafkas­ Trauma”,­ i­Merkur. Deutsche Zeitschrift für europäisches Denken,­Stuttgart,­s.­848-859.

Nietzsche,­Friedrich­(1966):­Werke in drei Bänden,­udg.­af­Karl­Schlechta,­München:­Hanser.

Petrarca,­ Francesco­ (1957):­ “Brief­ an­ Francesco­ Dionigi­ von­ Borgo­ San­ Sepolcro­ (1336)”,­ i­ Karl­

Heinrich­Waggerl­(udg.): Der Berg – Landschaft als Erlebnis,­München:­Kindler.­

Robertson,­Ritchie­(1988):­Kafka. Judentum, Gesellschaft, Literatur,­Stuttgart:­Metzler.

Schramm,­Moritz­(2005):­“Intimitetens­ambivalenser.­En­aktualiserende­læsning­af­Elias­Canettis­

Den anden proces”,­i­Adam­Paulsen­(red.):­Dødsfjenden. Om Elias Canettis forfatterskab,­København:­

Politisk­Revy,­s.­97-123.­

Schramm,­Moritz­(2006):­“Individualitet­og­socialitet.­Om­Kafkas­kamp­for­anerkendelse”,­i­Moritz­

Schramm,­Rasmus­Willig­et.al.­(red.):­Fordringen på anerkendelse,­Aarhus:­Klim,­s.­167-185.

Schramm,­Moritz­(2011):­“‘Retfærdighed­har­altid­et­særligt­kendetegn...’.­Retfærdighed­og­magt­i­

Kafkas­forfatterskab”,­i­Søren­Fauth­et­al.­(red.):­Kafka i syv sind,­Aarhus,­24­sider­[in­print].

Strowick,­Elisabeth­(2004):­“‘Lauter­Niemand‘.­Zur­List­des­Namens­bei­Homer­und­Kafka”,­i­MLN­

119,­s.­564-579.­

Taylor,­Charles­(1988):­Negative Freiheit? Zur Kritik des neuzeitlichen Individualismus,­Frankfurt­am­

Main:­Suhrkamp.­

Werber,­Niels­(2003): Liebe als Roman. Zur Koeveolution intimer und literarischer Kommunikation,­

München:­Wilhelm­Fink.­