Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

D anmarks A dels

aarbog .

Christian JZmil,

Jrity- Ju&l - Vuul -Jrijs.

HANS MAJESTÆT

K ong C hristian den N iende

allerunderdanigst

tilegnet.

H. R. HIORT-LORENZEN OG A. THISET.

D anmarks A dels

A ^arbog .

1884.

FØRSTE AARGANG.

KJØBENHAVN.

P. G. PHILIPSENS BOGHANDEL.

Nærværende Aarbog har ikke til Hensigt at fremstille den danske Adels Historie; den er end ikke en Fortsættelse af de af Kammerherre F. Krogh for faa Aar siden udgivne genealo­

giske Haandbøger, og den bringer altsaa ikke udførlige Efterretninger om de enkelte Slægters Fortid, mere eller mindre vidtløftige Biografier af deres Medlemmer eller Oplys­

ninger om de til Slægterne knyttede Majorater. Den er kun en Gjentagelse for vor Tids Vedkommende af de fordum af Regjeringen oftere og senest 1748 paa Foranledning af den bekjendte Genealog Klevenfeldt gjorte Forsøg paa at tilveie- bringe et saavidt muligt fuldstændigt Mandtal over den da­

levende Adel. Haandbøgier af lignende Art have allerede i en Række af Aar været udgivne i andre Lande, og nærværende Aarbog har da nærmest taget Anreps „Sveriges Ridderskaps och Adels Kalender“ og L o d g e s „Peerage and Baronetage“ til Forbillede, men afviger dog i flere væsenlige Henseender fra dem. Fra den svenske bl. a., ved at vi have medtaget Vaaben- beskrivelse med en ganske kort historisk Indledning om Slægtens Oprindelse, fra den engelske bl. a. ved Stoffets Ordning.

Foruden dette vort Hovedformaal, som ene har nutidshistorisk Betydning, er det dernæst vor Agt efterhaanden ogsaa at meddele hele den danske Adels, ogsaa de uddøde Slægters, Stamtavler, hvortil der vil blive føiet en Række Vaaben- afbildninger i Farvetryk. Begyndelsen er gjort i nærværende Aargang, som indeholder Slægterne: Abildgaard, von Ahnen, Akeleye, de Albertin, Algudsen, Aldenburg, von Andersen, Anrep, von Achersleben, Baad og Baden. Hvor stort et Antal saadanne Stamtavler og Vaaben kommende Aargange ville

VII

bringe, vil væsenlig afhænge af den Modtagelse, Aarbogen finder. Kjært skulde det være os, om den blev saa velvillig, at det ikke varede altfor mange Aar, inden vi saa os istand til at afslutte denne fortidshistoriske Del af vort Forehavende.

Først da ville vi kunne paabegynde Optagelsen af de nulevende Slægters fuldstændige Genealogier, som ligeledes ligge i vor Plan, og hvortil vi allerede have paabegyndt og agte at fort­

sætte med at indsamle authentiske Oplysninger. De ovennævnte Stamtavler over uddøde Slægte^ ere nærmest en noget bear- beidetUdgave af det værdifulde Materiale, som Klevenfeldt i sin Tid indsamlede, og som nu i over 100 Aar har henligget i Geheimearkivet ventende paa sin Udgivelse. De ledsagende Vaabenafbildninger ere udførte efter gode inden- og uden- lanske Mønstre med Jævnføring af de opbevarede Afbildninger i Sigiller og Vaabenbøger osv.

Der existerer ikke, saavidt os bekjendt, nogen officiel For­

tegnelse over de Slægter, som for Øieblikket henhøre til dansk Adel. „Lexicon over adelige Familier“, hvis Udgivelse blev paabegyndt 1782 og afsluttet i Begyndelsen af dette Aarhun- drede, kan, skjøndt senere supleret, -allerede paa Grund af sit hele Anlæg ikke benyttes som en saadan Fortegnelse, da det har optaget alle adelige Familier, der have været het i Landet, uanset om de have erhvervet dansk Adelsret eller ikke. I Lehnskontoret opbevares en Bække Protokoller over udstedte grevelige, friherrelige og adelige Patenter; disse Protokoller ere vel førte ned til Dato, men%de ere først paabegyndte ved 1670, og de indeholde saaledes ikke de Slægter, hvis adelige Oprindelse ligger længer tilbage i Tiden. Statshaandbogens Fortegnelse over den danske Adel er ufuldstændig, og det samme gjælder om Kroghs Fortegnelse i „Dansk Adelskalender“»

der paa don ene Side mangler flere danske Adelsslægter, medens den paa den anden Side har optaget et Par Familier af tvivlsom Adel. Begge de sidstnævnte Fortegnelser omfatte desuden kun de Slægter, som endnu ere bosatte i Danmark, hvorimod nærværende Aarbog efter sin Plan ogsaa skulde optage de oprindelig danske Adelsslægter, som have taget Ophold i

VIII

Udlandet. Disse Slægter ere nemlig vel for Øieblikket ikke alle i faktisk Besiddelse af dansk Adelsret, men dels har det altid historisk Interesse saalænge som muligt at knytte dem til det oprindelige Fædreland, og dels vilde Erhvervelse af Indfødsret vistnok være tilstrækkelig til at gjenop vække den danske Adelsret.

Det er da først efter en kritisk Sammenarbeiden af alle disse Kilder, at det er lykkedes os at opstille den i A arbo gen givne Liste over nulevende Slægter, som henhøre eller have henhørt til den danske Adel.

Denne omfatter herefter 231 Slægter, af hvilke 34 stamme fra Tiden før 1600, 120 ere ophøiede i Adelstanden efter denne Tid, og 77 ere indvandrede Adelsfamilier, der efter 1660 have erholdt Naturalisation; 56 have forladt Landet eller ere for- blevne i løsrevne Dele af det danske Monarki, og 17 ere ud­

døde paa Mandslinien, medens der er Udsigt til, at henved 20 ville uddø i en ikke fjern Fremtid.

Af de 34 gammeladelige danske Slægter, som endnu ere til, ere dog de tre: Bielke, Mormand og Steensen uddøde paa Mandslinien, sex blomstre i Sverig (Skaane), nemlig:

Beck, Bildt, Gyldenstierne, Thott, Trolle og Wal- kendorff, tre i Norge: Arenfeldt, Galtung og Huit- feldt, medens Høegh nu kun findes i Tyskland og Krabbe (I) i England og Sydamerika*). I Danmark bliver der kun

*) Efter en til Udgiverne under Trykningen indløben Meddelelse, lever der i Tyskland og England en Familie Grube, som formener sig at være af den gamle, danske Adelsslægt Grubbe. Der er saaledes ikke blevet Leilighed til nøiere at undersøge denne Angivelses Rigtighed, men den tilsendte Stamtavle ser ret troværdig ud. Efter den er Familiens Stam­

fader Jørgen Grubbe, en Søn af S i ver t Grubbe til Lystrup og Mette Ulfeldt. Han angives i danske Kilder at være død sammen med sin Broder Evert Grubbe i tyrkisk Fangenskab, men det oplyses nu, at kun „Eberhard“

Grubbe døde i Ungarn i Krigen mod Tyrkerne, hvorimod Jørgen Grubbe senere bosatte sig og giftede sig i Preussen.

Hans Efterkommere føre det gamle Grubbe Vaaben.

IX

elleve oprindelig danske Slægter tilbage, nemlig: Bille (Bille- Brahe), Brockenhuus, Holck, Juel, Juul, Kaas, Krabbe (II), Rosenkrantz, Sehested, Skeel og Urne.

Men til dén gamle Adel henregne vi i denne Forbindelse fremdeles Slægterne: Gersdorff (den ældre Linie), Rantzau, Reedtz og Biilow (ældste Line), samt i Skaane Barnekow og Hamel, idet deres Forfædre allerede i det 16. Aarh. vare indvandrede her i Landet og ved Giftermaalsforbindelser, Sæde i Rigens Raad og paa anden Maade vare nøie knyttede til den gamle Adel. Ligeledes bør til denne henregnes Slægten Harbou, hvis Stamfader blev adlet 1440, men som allerede meget tidlig blev optagen i Kredsen af den gamle Adel. Ogsaa Slægterne Rosenvinge, der blev adlet 1505, og Guntel- berg, der allerede i den første Halvdel af det 16. Aarh. fandtes blandt Adelen i Norge og snart efter derfra kom til Danmark, kunne maaske henregnes til den gamle Adel; men begge disse Familier vare dog ved Suverænitetens Indførelse paa Grund af ufrit Giftermaal udtraadte af den egenlige Adel. Gtintelberg har da ogsaa i den nyeste Tid maattet erhverve en kongelig Konfirmation paa sin Adel, idet man af foranførte Grund havde nægtet den Indskrivningsret til de adelige Klostre.

Hvor glædeligt og rigtigt det nu end er, naar vedkommende Klosterbestyrelse stiller sig kritisk til Indskrivningsbegjæ- ringerne, saa er det dog paafaldende, at den uden Indvending har modtaget Damer af Familien Rosenvinge, uagtet disses Forfædre baade et Aarhundrede før og et Aarhundrede efter Enevældens Indførelse gjennemgaaende vare ufri gifte og be­

klædte borgerlige Stillinger, hvorimod dette kun var Tilfældet i et enkelt Slægtled af Familien Gtintelberg, der ellers altid har været anset for adelig.

Endnu uheldigere har samme Klosterbestyrelse været, da den anerkj endte den nu blomstrende Familie Koefoed for Adel og gav dens Døtre Adgang til Klostret. At Aarbogens Udgivere ikke have kunnet følge dette Exempel, men have maattet ude­

lukke denne Familie, skyldes hverken den Omstændighed, at dens formentlige Stamfader Jens Koefoed {kun har erholdt sit

Adelsbrev af den selv ufri fødte Erkebiskop Børge i Lund, og at Kong Frederik II skal have erklæret de erkebispelige Adels­

breve for ugyldige, eller den om selve Adelsbrevets Ægthed reiste Tvivl; thi disse Omstændigheder tabe deres Betydning overfor det Faktum, at en Sønnesøn af den adlede Jens Koefoed, der selv hed Jens Koefoed og i Aarene 1588—1620 var Landsdommer paa Bornholm, hyppig i Kongebreve tiltales „os elskelig Jens Koefoed vor Mand, Tjener og Landsdommer“, hvilket saa tydelig som muligt betegner Manden som Adelsmand. Men denne Mand, der selv var adelig gift og sagtens ogsaa paa mødrene Side var af Adel, er ikke Stamfader for de nulevende Koefoed’er, thi han døde barnløs, og andre paa hans Tid fore­

kommende Mænd af Navnet vare mindre heldig stillede, idet de snart henregnes til de bornholmske Frimænd, der ingenlunde vare ligestillede med Adelen, snart endog kun til Borgerstanden, f. Ex. Raadmand i Rønne Espen Koefoed under Hyldingen 1584-

De nulevende Koefoed’er nedstamme fra Peder Koefoed, der 1625 var Raadmand i Rønne og døde 1648 som Borgermester sammesteds; men det turde være tvivlsomt, om han paa Mands­

linien nedstammede fra den 1514 adlede Jens Koefoed, alden- stund han ikke i sit Segl førte det Koefoed’ske Vaaben, men derimod et Bomærke. Nu at bevise eller levere yderligere Modbevis mod Paastanden om denne Peder Koefoeds adelige Herkomst turde paa Grund af Kildernes sparsomme Efterret­

ninger falde lige vanskeligt; men hvorfor har man da ikke reist den samme Indvending mod Koefoedslægtens Adel som imod Gtintelbergs, nemlig at Adelsretten var forspildt ved de af Slægten før 1660 indgaaede ufrie Giftermaal? Dette maa man ganske have overset, thi den eneste Hindring for den Koe­

foed’ske Adel, Klosterbestyrelsen ligesom Statshaandbogen og

„Dansk Adelskalender“ lader til at have kjendt, nemlig: at Kong Frederik II ifølge Gebhardi har erklæret Erkebispens Adelsbreve ugyldige, har man formodenlig paa alle tre Steder anset for bortryddet ved den Oplysning, som i alt Fald de to Steder gaar igjen, at Medlemmer af Slægten før Suveræni­

tetens Indførelse have beklædt Landsdommerposten paa Born- XI

holm, „hvortil der da krævedes Adel“. Desværre har man ikke anført nogen Kilde til denne Efterretning, og det er saaledes vanskeligt at bedømme, hvor megen Vægt man skal tillægge den. Dens Rigtighed er alt benægtet af C. F.

Bricka (Hist. Tidsskrift 5.R. I. 672), og vist er det, at Kong Frederik II ikke har været vidende om, at Landsdommeren paa Bornholm skulde være Adelsmand, thi den fornævnte yngre Jens Koefoeds Formand paa Landsdommerstolen Peder Hansen benævnes af Kongen i selve Udnævnelsen kun „denne Brev viser“.

Denne Peder Hansen var nu rigtignok Frimand (en Omstæn­

dighed, som Kongen aabenbart ikke har tillagt stor Betydning, siden han behandler ham saa uceremonielt), men den born­

holmske Landsdommer ved Suverænitetens Indførelse Peder Olsen var kun en ufri Mand, og det samme gjælder om adskillige Landsdommere før 1660 i andre afsides Landsdele, f. Ex. Ble- kingen og Møn. Paastanden om, at der før 1660 udkrævedes Adel til Landsdommer-Embederne, bliver altsaa i hvert Tilfælde at modificere med den Tilføielse: „forsaavidt en ,tilstrækkelig lovkyndig Mand fandtes blandt Adelen i vedkommende Provins“;

men da en saadan Adelsmand jævnlig manglede i de med Adel sparsomt befolkede Landsdele og derfor her hyppig maatte er­

stattes med en borgerligfødt, egner den hele Paastand sig ikke til at bruges som Bevis for en bornholmsk Adel. Mulig en kommende Tid kan bringe bedre Beviser for Dagen for den nulevende Slægt Koefoeds Adel, men saalænge den faktisk ikke kan støttes ved andet, end at Døtre af Slægten ere indskrevne i adelige Klostre, kunne vi ikke finde Føie til at henregne den til dansk Adel.

Allerede langt tilbage i den gamle Adels Velmagtsdage, lige fra Begyndelsen af det 15. Aarh., kjendes Adelsbreve udstedte af Kongerne, men denne nye Brevadel synes i fordums Tid at have været særdeles ugunstig stillet lige overfor den mægtige gamle Adel, der uafhængig af Kongemagten gradvis havde udviklet sig af den jordegne Bondestand. Fraregnet endel søndeijydske og nogle andre i den nærmeste Tid før Suve­

rænitetens Indførelse udstedte Adelsbreve haves der fra en XII

tidligere Tid nogenlunde sikker Efterretning om ca. 40 saa- danne Adelsbreve, men af de Mænd, som erhvervede dem, bleve kun de syv Stamfædre for Slægter (deriblandt Familien Harbou), der formaaede at tilkæmpe sig én Plads blandt den egenlige Adel, om end kun blandt dennes laveste Rækker, fire (blandt hvilke Slægten Rosenvinge) bleve Stamfædre for en tildels talrig Efterslægt, som imidlertid mere var knyttet til Borger- og Bondestanden, end til Adelen; de øvrige forsvandt alle igjen med Stamfaderen eller hans allernærmeste Afkom.

Efter 1660 tiltog imidlertid Tallet af Adelsbreve saa stærkt, at Brevadelen i Antal snart overfløi den gamle Adel, af hvis Slægter efterhaanden Størstedelen bortdøde. Uagtet ogsaa en betydelig Del af Brevadelen er uddød, har Tilgangen dog siden været stor nok til, at denne Adel endnu udgjør over Halv­

delen af den nulevende danske Adel.

Naturalisation ved særegne Patenter af indvandrede Adels­

familier forekommer i Ny og Næ lige fra Midten af det 16.

Aarh., men det er egenlig først efter Indfødsrettens Indførelse, at saadanne Patenter blive almindelige. Før den Tid indtog nemlig fremmed Adel en jævnsides, ja til sine Tider næsten en priviligeret Stilling fremfor den indfødte, og der var saaledes i Reglen ingen Grund for den til at atraa en Plads blandt denne.

Ved Grundloven af 5. Juni 1848 er enhver i Lovgivningen til Adel knyttet Forret, Titel og Rang afskaffet, og Adelen har kun bibeholdt sin Eneret til Indskrivning i de adelige Klostre.

Derimod er hverken selve Adelen bleven ophævet, eiheller er Kongens Ret til at ophøie i Adelstanden bleven indskrænket.

Denne Ret udøves da ogsaa ikke saa sjælden, men rigtignok, som det synes, efter helt andre Principer end tidligere. Forhen var Optagelse i Adelstanden en af de høieste Udmærkelser, hvormed Kongen hædrede fremragende Mænd, og hver saadan Optagelse tilførte som oftest Adelen ikke blot en Forøgelse af dens Tal, men ogsaa en forhøiet Anseelse og Rigdom. Ingen af Delene er nu underlig nok sket ved et eneste af de siden 1848 udstedte Adelsbreve. Deres Tal er kun seks. Deraf er et, et Friherre-

XIII

patent, givet til den i England bosatte Familie Ham brodder allerede nu ikke mere benytter sin danske Friherre-Titel, et blev givet til Familien Lasfon (II), som allerede uddøde paa Mandslinien Aaret efter, og de fire øvrige ere alle givne til Damer. Derimod er der 'paa en Maade tilført Adelen en virkelig Tilgang ved de kongelige Anerkjendelser af Adelsret for de to Familier Tillisch ogLillienskiold. Begge have i lang Tid uanfægtet udøvet adelige Rettigheder, men den første savnede Hjemmel derfor, og om den sidstnævntes adelige Herkomst var der i dén nyeste Tid reist stærk Tvivl. Denne Tvivl kan kun vinde i Styrke ved, at Familien, istedetfor at gj‘en- drive den, skød sig ind under den kongelige Naade og ved den erholdte Anerkjendelse paa en Maade kvalte det reiste Spørgsmaal om dens tidligere Adelsret, før det var blevet af­

gjort ved en grundig Undersøgelse; og skulde denne nu gaa Familien imod, har man udsat sig for at have anerkjendt en ikke existerende Adel. Den samme Fare er man allerede løben i ved den Familien Tillisch givne Anerkjendelse. Denne lyder nemlig paa, at Familien i „umindelige Tider“ har været henregnet til den danske Adel, skjønt det er sikkert nok, at Navnet Tillisch ingensinde, i alt Fald blandt Adelen, forekommer her i Danmark før efter 1660. Kan den ikke i Udlandet for sin Adel finde en Hjemstavn, hvorfra Familien i det 17. Aarh.

kan være kommen til Danmark, maa den rigtignok efter sit Navn at dømme tage til Takke med en uadelig Oprindelse fra Landsbyen Tillitze paa Lolland. Det vilde derfor have været meget ønskeligt, om disse to Familier, i Stedet for at faa en kongelig Anerkjendelse af deres tvivlsomme Adel, vare bievne ophøiede i Adelstanden, saameget mere som de begge ere gamle Officersslægter, der nu i lange Tider med Hæder have tjent deres Fædreland.

Saavel disse to Anerkjcndelsesbreve som tre af de til Damer givne Adelspatenter have derhos den fælles Mangel, at der aldeles ikke ved dem tillægges de Paagjældende noget adeligt Vaaben. Denne Mangel gjenfindes i adskillige ældre Naturali­

sationspatenter, og den gaar igjennem samtlige de Patenter af XIV

denne Art, som ere udstedte siden 1848; men her kan man til Nød slaa sig til Ro med den Betragtning, at det vel er Meningen, at disse naturaliserede Slægter som dansk Adel skulde bibeholde det Vaaben, de havde ført som udenlandsk Adel. En saadan Betragtning lader sig dog selvfølgelig ikke anstille, hvor Ved­

kommende før deres Nobilitation enten slet intet Vaaben førte eller i alt Fald kun et selvlavet. At man imidlertid ogsaa i disse Patenter forbigaar Bestemmelsen af et adeligt Vaaben tyder paa, at der nu gjør sig en Fortolkning gjældende af danske Lov, som neppe holder Stik. Det hedder i denne:

„Adel, som ere de alene, som for dem, deres Ægtebørn og Afkom til adelig Skjold og Hjelm ere berettigede“, men disse Ord maa ikke forstaas, som om det var den blotte Ret til Skjold og Hjelm, der karakteriserede Begrebet Adel. Da en vaabenløs Adel ikke kjendtes paa den Tid, danske Lov udkom, kan dens Ordlyd kun fortolkes som betegnende den beret­

tigede Besiddelse af Skjold og Hjelm i Modsætning til de Vaaben, som uden Hjemmel førtes af Folk, der stod udenfor Adelen. Det er altsaa ikke nogen uvæsenlig Mangel, de før­

omtalte Patenter lide af, thi vilde man stille sig strængt kritisk til dem, maatte man komme til det Resultat, at Kongen ved ikke at benaade , Vedkommende med adeligt Skjold og Hjelm har villet betegne, at de vel skulde have lige Rettig­

heder med Adelen, men derimod ikke egenlig optages i denne, og naar Patenternes Ordlyd taler imod dette Resultat, saa staa de ogsaa i en uløselig Modstrid med selve Loven.

Da Udgiverne ved at optage den vaabenløse Adel i Aarbogen have forladt Lovens Grund og holdt os til Patenterne, saa maa vi ogsaa i en anden Retning følge Patenterne, hvor disse give Anledning til en Udelukkelse af Familier, som, med Lovens Ord alene for Øie, nødvendigvis maatte henregnes til Adelen, nemlig den med adeligt Vaaben benaadede Ikke-Adel. Ifølge Erek- tionspatenterne for de to Stamhuse Skjersø og Bidstrup skulle alle fremtidige Besiddere af disse Stamhuse føre henholdsvis det Benzon’ske og det de Li chtenb er g’ ske Navn og Vaaben, og da de begge ere gaaede over i andre Familiers Besiddelse end

XV

Erektorernes, saa have disse Familier: Fischer ogHonnens søgt om og erholdt kongelig Konfirmation paa at forene hen­

holdsvis det Benzon’ske og det de Lichtenberg’ske Navn med deres eget og at føre disses adelige Vaaben; men disse Konfir­

mationer indeholde intet som helst, der tyder paa, at det har været Hensigten dermed at ophøie de paagjældende, forhen uade­

lige Familier Fischer og Honnens i Adelstanden. Rigtignok op­

tages disse to Slægter i Statshaandbogens Adelsfortegnelse og i „Dansk Adelskalender“, men disse to Kilder medoptage ogsaa Familien Hofman-Bang, uagtet denne kun fører det adelige Hoffman’ske Navn og Vaaben i Kraft af et Erektionsbrev og en Kancelliskrivelse, der selvfølgelig ingenlunde erstatte en Xongelig Konfirmation, naar det gjælder om derpaa at bygge Familiens Adel.

At Grænserne mellem Adel og Ikke-Adel saaledes mere og mere udviskes af selve Regjeringen, staar i nøie Forbindelse med, at saavel denne som Adelen selv siden 1848 mere og mere synes at udlægge Begrebet Adel som en blot og bar Betegnelse for de Familier, der have Indskrivningsret til de adelige Klostre. „Vallø og Vemmetofte“ er det Motiv, der mere eller mindre aabenlyst klinger igjennem saa godt som alle de An­

søgninger, der i vore Dage af fremmed Adel eller Ikke-Adel indgives om Optagelse i den danske Adelstand — thi Initia­

tivet til saadan Optagelse udgaar nuomstunder ikke længer fra oven, hvad der da betegnende nok peger hen paa, hvor forrykket det hele Forhold for Øieblikket er. I hvor høi Grad Regjeringen anser det nævnte Motiv for tilstrækkeligt, skinner bl. a. paa en just ikke meget tilsløret Maade igjennem i det Familien Lillienskiold i indeværende Aar givne Aner- kjendelsesbrev, og det er intet Under, at saadanne Breve, der kun skulle tjene som Nøgler til Klosterporte, intet fastsætte om Skjold og Hjelm.

Dog den danske Adel maa selv bedst bedømme, om den er tjent med, at de smukke gamle Symboler paa de til Adel knyttede Traditioner og Forpligtelser som Landets første Stand lægges paa Hylden og den selv reduceres til en stor Legat-

XVI

familie. Vallø og Vemmetofte ville ikke kunne frelse Adelen fra Undergang i en skæbnesvanger Time; den tydelig nok alt vakte Begjærlighed efter disse rige Stiftelser vil snarere blive den første Spore til at søge Adelen til Livs; og det er et Spørgsmaal, om ikke det uomtvistelige økonomiske Gode, som disse Stiftelser for Øieblikket ere for Adelen, en skjønne Dag vil blive opveiet af den Nedgang i dens egne økono­

miske Vilkaar, der let kan blive en Følge af, at ikke længer de Fortrin, som Fortjenester og Rigdom giver, men derimod Ønsket om at opnaa Klosterindskrivning spiller den væsen­

ligste Rolle ved Optagelse i den danske Adel, hvad enten denne sker ved Ophøielse af Ikke-Adel eller ved Naturalisation af fremmed Adel. At Tilgangen ad denne sidste Vei mere og mere synes at skulle fortrænge den første er heller ikke heldigt, thi det endelige Resultat vil da blive, at den danske Adel har sin Hovedrod i Udlandet. Vi skylde dog her at tilføie, at af de sytten udenlandske Slægter, der siden 1848 ere bievne naturaliserede som dansk Adel, have de fleste alt i 1—2 Aarhundreder været bosatte her i Landet, med Hæder be­

klædt høitstaaende Stillinger og i den almindelige Bevidsthed været henregnede til Adelen; men der er dog ogsaa enkelte Tilfælde, som vise, at hin Frygt for Fare fra denne Kant ikke er ganske ugrundet. En strængere Prøvelse af vedkommende Familiers fremmede Adel turde ogsaa i et Par Tilfælde have været ønskelig.

Tilbage staar at omtale de Bestemmelser i Rangforordningen af 1693 og følgende Forordninger af ,1699 og 1717, hvorefter Mænd, der beklædte nogen af de i de tre første Rangklasser opførte Charger, hvad enten de vare fødte Undersaatter eller Fremmede, skulde for sig, deres Kvinder, ægte Børn og Afkom til evig Tid være og holdes for ældgammel Adel, og, den Ene som den Anden, nyde adelige Privilegier, Ære, Værdighed og Prærogativ, enten de vare benaadede. med Skjold og Vaaben eller ei.

Her er ikke Stedet at undersøge de Motiver, der i sin Tid foranledigede disse høist besynderlige Lovbestemmelser; maaske de vare i nær Slægt med dem, der tidligere havde foranlediget

XVII

Indstiftelsen af Greve- og Friherre-Værdighed. Vare de ved- blevne at bestaa, kunde de let være bievne yderst skæbne­

svangre for den egenlige Adel; nu bleve de atter udeladte af Rangforordningen af 1730, og, hvad mere er, de synes end ikke, medens de stod ved Magt, at have havt praktisk Gyldighed.

Paa anden Maade kan man i alt Fald ikke forklare sig, at her i Danmark ikke en eneste Slægt ved dem har opnaaet Adelsret, uagtet mange Borgerlige i hin Periode beklædte Stillinger i de nævnte. Rangklasser. Den dalevende fremmede Adel behøvede ikke at paakalde disse Bestemmelser, efterdi dens egen Adel var den nok, og fra en senere Tid, da den fremmede Adel ikke længer uden videre jævnstilledes den indfødte, har man Exempel paa, at Regjeringen har givet Naturalisation til Slægter, der alt i Henhold til Rangbestemmelserne forlængst havde været danske. Det er først vor Tid, der atter har frem­

draget hine gamle Rangbestemmelser for i dem at søge Hjemmel for den Adelsret, nogle indvandrede Slægter, nemlig: Lutti- chau, Rømeling, Schmettau, Scheel, Sponneck og en Linie af Familien von Holstein, have udøvet her i Landet.

Dette har dog ikké for Aarbogens Udgivere været tilstrækkelig Anledning til at efterspore og medoptage Descendenterne af alle de Mænd, der i Tiden fra 1693—1730 nød Rang i de tre første Rangklasser, men paa den anden Side savne vi Føie tjl at udelade de fornævnte seks Slægter af Aarbogen, uagtet vi for deres egen Skyld vilde anse det for ønskeligt, om de i Tide søgte at erhverve en kongelig Stadfæstelse af deres danske Adel, da der dog altid er en Mulighed for, at kommende Tider atter ville skrinlægge hine gamle Rangforordninger, om ikke før, saa den Dag, borgerlige Slægter begyndte at referere til dem.

Der kunde have været nogen Anledning til at dele Aar­

bogen i to Dele: 1. Familier, der ere bosiddende heri Danmark, 2. Familier, der ere bosiddende i Udlandet. Indfødsretten skulde da rettest afgjøre, om en Slægt henhørte til den første eller den anden Afdeling; men en saadan Ordning vilde med­

føre, at adskillige helt i Udlandet bosatte Slægter maatte op- XVIII

tages i 1. Afdeling, fordi nogle af deres Medlemmer endnu havde Indfødsret, medens f. Ex. Slægten de Schouboe, hvis samtlige Medlemmer nu ere bosatte i Kjøbenhavn, men først i en nyere Tid ere flyttede hertil fra Norge, vilde blive at opføre i den udenlandske Afdeling. For ogsaa at lette Bogens Brug saa meget som muligt have Udgiverne foretrukket at samle hele Adelen i alfabetisk Række, uden Hensyn til Slæg­

ternes Opholdsted eller deres Adels Oprindelse, men have dog med en * efter Navnet betegnet de Familier, der ikke længer tælle Medlemmer af Mandkjøn i Danmark. De i Udlandet bosatte grevelige og friherrelige Familier, der findes optagne i Gotha-Kalenderne, ere i nærværende Aarbog kun nævnede med Henvisning til den grevelige, henholdsvis friherrelige Kalender. To i Udlandet boende Slægter med nyere Adels­

diplom have vi udeladt, nemlig Baronerne Brockdorff og Løvenstern. Major Adolph Christian Brockdorff erholdt 1826 Bevilling for sig og ægte mandlige Descendenter paa Anerkjendelse af den ham af Hertugen af Oldenborg givne Legitimation med Titel af Friherre, dog saaledes at Bevillingen skulde fornys ved hvert Tronskifte. Dette forsømtes i 1848, og i 1864 indsendte Baron Gerhard Brockdorff en Frasigelse af Friherre-Titlen istedetfor en Ansøgning om Fornyelse. Fri­

herre Georg Heinrich von Løvenstern fik 1827 Bevilling for sig og ægte Descendenter til at anses som Adelsmand og føre friherrelig Titel, men da det i Bevillingen udtrykkelig frem­

hæves, at denne gaves, fordi han for sig og Efterkommere havde forpligtet sig til at( bosætte sig i de danske Stater, men dette ikke er sket, maa Familiens danske Adel betragtes som ikke erhvervet.

Endelig have Udgiverne ved Bogens Indretning intet særligt Hensyn kunnet tage til de Familier, der have grevelig eller friherrelig Rang, ved at give dem en fremragende Plads i Aarbogen. En Udsondring af disse Familier vilde medføre den Ulempe, at adskillige Slægter vilde blive splittede i to eller flere Stykker; men det er først og fremmest den Betragt­

ning, der har gjort sig gjældende, at Greve- og Friherretitler XIX

ikke existerede i den danske Adels Blomstringstid og ikke bleve indstiftede med dens Gavn for Øie, men kun til den suveræne Kongemagts Forherligelse, og at Adelen nu mere end nogen­

sinde er bedst tjent med at anse sig for en solidarisk Helhed. Den modsatte Anskuelse er rigtignok under vort Arbeide fra enkelte Sider med stor Styrke ble ven gjort gjæl- dende, men vi have saa meget mindre kunnet tage Hensyn til den, som de endnu bestaaende grevelige og friherrelige Privi­

legier, Titel og Bang fraregnet, nærmest ere knyttede til Be­

siddelsen af Lehnene og altsaa ingen Betydning have for et rent personalhistorisk Arbeide som nærværende. Alligevel have Privilegiernes Bestemmelser om Titel og Bang givet Udgiverne Anledning til nogen Overveielse. I Henhold til de grevelige Privilegier har nemlig alene Besidderen af Lehnet og hans ældste Søn (i manglende Fald hans ældste' Datter) greve­

lig, de yngre Børn kun friherrelig Titel og Bang. Denne Bestemmelse er dog tildels ophævet baade ved Ordlyden i nogle nyere Patenter og ved særlige Bevillinger, og selv hvor der ikke findes en saadan Hjemmel, overholdes Bestemmelsen ikke altid. Imidlertid maa det være Begjeringens Sag her at drage Grænserne, saa meget mere som de gamle latinske Pa­

tenters Ordlyd ofte er modsigende og de brugte Grevetitler have Aarhundreders Hævd; vi have da indskrænket os til at følge Skik og Brug. Kun skulle vi henlede Opmærksomheden paa, at medens Slægten Knuths Linier: den yngre Knuthen- borg’ske og den Christiansdal’ske i den nyeste Tid have erholdt de de mtidligere givne Grevepatenter, der skulde fornyes ved hvert Tronskifte, ombyttede med andre Patenter uden saadan Indskrænkning, saa er dette ikke Tilfældet med den ældre Conradsborg’ske Linie, der kun har Bevilling paa at føre greve­

lig Titel med det førnævnte indskrænkende Vilkaar, hvilket ikke er opfyldt siden 1840. Overalt hvor den af Faderen førte greve­

lige Titel gaar i Arv til mindst en af Sønnerne, have vi ogsaa fulgt almindelig Sprogbrug ved at benævne samtlige Døtre Comtesser, men dette er tildels ikke Tilfældet med Familien Lerche, da den grevelige Titel ved en særlig

XX

Bevilling blev tillagt de yngre Sønner af den første Lehns- besidder, dog udtrykkelig kun i første Led, og altsaa ikke kan gaa i Arv hverken til deres Sønner eller til Døtre.

I Indledningerne ere kun de Patenter etc. anførte, der ere af Betydning for de nublomstrende Linier af vedkommende Familier.

Navnenes Stavemaade er i Overskrifterne i Beglen den i Patenterne anvendte, hvorimod der i Texten er taget Hensyn til den nu brugelige Skrivemaade. Derimod have vi med Hensyn til Brugen af „de“ og „von“ udelukkende holdt os til de paagjældende Patenter og kun bibeholdt disse fremmede Navnetilhæng, naar de udtrykkelig ere foreskrevne i Paten­

terne, eller de, hvor Patent mangler, altid have været knyttede til vedkommende Navn. Den oprindelige danske Adel brugte dem ikke.

Som Grundlag for selve det genealogiske Materiale have Udgiverne foruden enkelte mere specielle genealogiske Værker benyttet de i Geheimearkivet opbevarede Stamtavler og i Særdeleshed de af Kammerherre F. Krogh udgivne Haandbøger:

„Den høiere danske Adel“, „Danske Majorater“ og „Dansk Adelskalender“. Men det saaledes indvundne Materiale trængte i høi Grad til Supleringer og Bettelser, hvilke kun kunde erholdes ved direkte Henvendelse til hver enkelt Familie.

Der er derfor i Beglen blevet tilsendt hvert enkelt Familie- Overhoved i snævrere Forstand Korrekturark af Aarbogens enkelte Afsnit, og den overmaade store Korrespondance, som heraf fulgte, har baaret god Frugt i den for en første Udgave forholdsvis store Fuldstændighed, Aarbogen har faaet. Dette Besultat skyldes den Beredvillighed, hvormed vore Henven­

delser ere bievne besvarede, og den Interesse, Adelen selv har vist for Arbeidet. Omvendt maa man ikke lægge Udgiverne de Lakuner til Last, som endnu findes i denne Del af Arbeidet.

Der er ikke en eneste af dem, uden at vi have søgt den udfyldt dels ad direkte dels ad indirekte Vei; men vi haabe dog endnu, at Størstedelen af dem efterhaanden vil lade sig ud-

XXI

fylde. Vedføielse af Opholdsted er ikke gjennemført overalt, idet en saadan Angivelse ikke laa i Bogens oprindelige Plan, men først blev besluttet paa et forholdsvis sent Stadium,

Det har ikke været den mindst taknemlige Del af Arbeidet at indsamle Oplysningerne om de i Udlandet bosatte Slægter af dansk Adel, skjønt vi her næsten overalt kun have været henviste til direkte Korrespondance. At Meddelelserne om disse Slægter gjennemsnitlig ikke i Fuldstændighed staa til­

bage for dem om de indenlandske Familier, vidner tilstrækkelig om den levende Interesse og varme Kjærlighed, som de fleste af disse Slægter endnu nære for deres gamle Fædreland, uagtet flere af dem i Aarhundreder have været skilte derfra; men det var jo heller ikke altid en frivillig Skilsmisse fra nogen af Siderne.

Endnu maa vi bringe vor bedste Tak til Alle, saavel i som udenfor Adelen, der ved deres Bistand paa forskjellig Maade have muliggjort og fremmet vort Arbeide. Chefen for Lehns- kontoret, Kammerjunker Algreen-Ussing, har ikke blot med den største Beredvillighed og Imødekommenhed givet os Adgang til Lehnskontorets Protokoller, men ogsaa været vor Tilflugt ved Afgjørelsen af de Tvivls-Spørgsmaal, vort Arbeide medførte, og i det Hele taget ydet os sin formaaende Bistand og omfattet vort Arbeide med den mest levende Interesse.

En lignende imødekommende Modtagelse have vi fundet hos Geheimearkivets Embedsmænd^ ligesom ogsaa Kolleger her og i Udlandet paa den mest velvillige Maade have stillet deres Materiale til vor Raadighed. Navnlig gjælder dette D’Hrr. Cand. jur. Thomle, Fuldmægtig Huitfeldt-Kaas og Bureauchef Lassen i Kristiania, uden hvis Hjælp vi ikke havde kunnet meddele saa fyldige Oplysninger, som sket er, om adskillige af de nublomstrende Adelsslægter i Norge, for ikke at tale om den her meddelte Stamtavle over den uddøde Familie Akeleye, hvis norske Del væsenlig skyldes Hr. Huitfeldt-Kaas.

XXII

Men vort Arbeide skulde nødig være til Ende med denne Aargang, og vi rette derfor sluttelig en indtrængende Anmod­

ning til Enhver, hvem Aarbogen kommer i Hænde, om at meddele os Underretning om forekommende Unøiagtigheder eller Mangler, forat vi kunne tage Hensyn dertil i senere Udgaver. Fremdeles opfordre vi de adelige Slægter til i Fremtiden af egen Drift at meddele os enhver nyindtræffende Familiebegivenhed: Vielse, Fødsel, Dødsfald m. m., thi skulde vi hvert Aar sætte os i Forbindelse med hele Adelen, saaledes som sket er til nærværende Udgave, vilde Arbeidet i Længden blive uoverkommeligt. Vi haabe, at man vil gjøre sig det klart, at Udgiverne i Reglen ikke have nogen anden Vei til at erholde saadanne Efterretninger end gjennem Familierne selv.

Kjøbenhavn, den 1. Dec. 1883.

XXIII

DANMARKS ADEL.

De Slægter, af hvilke der ikke længer opholder sig noget mandligt Medlem her i Landet, ere betegnede med en *.

Abildgaard .

Abildgaard.

(Uddød 1705.)

Gammel dansk Adelsslægt, der formenes at have sin Oprindelse i Sønder-Jylland. Efterretningerne om den fra Tiden før 1500 ere dog meget ufuldstændige, og navnlig maa Slægten deles ved dette Tidspunkt i to Linier, da Forbindelsen mellem de ældre og de nyere Abildgaard’er ikke kjendes.

Slægten før 1500.

Tyge Abildgaard var 1230 Medforlover for den Løsesum, Kong Valdemar forpligtede sig til at give Greve Guncelin af Schwerin for sine Sønners Løsladelse.

Tyge Abildgaard var 1285 Drost hos Hertug Valdemar af Sønder-Jylland og delte Hertugens Fangenskab paa Søborg.

Senere sluttede han sig til Kongemorderne.

Laurids (Abildgaard). Sønner:

1. (Jens Lauridsen). Søn:

Laurids Jensen .forseglede 1318 blandt Hertug Chri- stoffers Raader Forliget i Calmar mellem Hertugen, Erke- bisp Esger og de svenske Hertuginder. Han fører vel ligesaalidt som sine nedennævnte Frænder Navnet Abild­

gaard, men hans Segl viser- Slægtens Vaaben.

2. Niels Lauridsen forseglede 1298 det Leide, Kong Erik Menved gav den norske Kong Erik. Han var af Kongen gjort til Ridder, Landsdommer i Nørre-Jylland ogLehnsmand over tre Herreder, men sluttede sig desuagtet til de jydske Oprørere og blev derfor 1314 dømt fra Liv og Gods. Sønner:

a. Peder Nielsen til Sørup (i Støvring Herred) levede 1355 og førte Abildgaard-Vaabnet.

b.Erik Nielsen til Sørup. Søn:

Niels Eriksen solgte 1407 Sørup, som han havde arvet efter sin Fader, til sin Frænde, Biskoppen i Strenge- næs Niels Jepsen Lunge. ? Søn:

Erik Abildgaard levede 1460—1480 og eiede Gods i Øster-Hvidbjerg og i Næs paa Mors.

3. Timme eller Tyge Lauridsen til Rødkilde og Margaard var Ridder og Kongens Kammersvend, var 1307 med Kongen

3

Abildgaard.

paa Toget i Sverig, men drog hjem paa egen Haand. Kongen tog ham dog tilNaade igjen, og 1313 var han med at dømme de jydske Oprørere, blandt hvis Anførere hans Broder Hr.

Niels var, men selv blev han 1314 med sin Halvbroder Niels Jensen anklaget for Landsforræderi og dømt fra Liv og Gods. 1318 sad han i Hertug Christoffers Raad og forseglede det førnævnte Forbund. ? Søn:

Timme Timme sen til Torbenfeld (nu Frydendal) i Sjæl­

land nævnes 1318 ved Forliget i Slagelse mellem Kong Erik og Hertug Erik, 1332 ved Forliget i Kiel mellem Kong Christoffer og Greve Geert; han var g. m. Fru Sophie Anders- datter (Hvide), Enke efter Hr. Peder Vendelbo. Døtre:

1) Christine til Torbenfeld, g. m. Hr. Evert Moltke.

2) Margrete, g. m. Jens Mikkelsen.

3) S ophi e.

4. Laurids Lauridsen, Ridder, blev 1314 med sine Brødre dømt fra Liv og Gods for Landsforræderi. En gammel Krønike beretter, at Kong Erik 1314 fordrev Abildgaard- Slægten, og den har sikkert mere Ret end Traditionen, der be­

retter, at Slægten først mistede sin Anseelse under Dronning Margrete, idet Dronningen skal have sagt, at hun „vilde skudde Abilden, bryde Bægeret og stemme Bækken“, sigtende til de tre ansete Slægter Abildgaard, Bægere, Limbæk. Hr.

Laurids Lauridsen var 1318 i Hertug Christoffers Raad og Medbesegler af det i Calmar afsluttede Forlig, 1325 var han Medforlover for Kong Christoffer til Marsken Hr. Ludvig Al- bertsen, og 1332 nævnes han i Forliget i Kiel mellem Kongen og Greve Geert.

Jakob Abildgaard forseglede 1315 paa Hertug Erik af Sønder-Jyllands Side det Forlig, som Hertugen indgik i Ny­

borg med Kongen.

Klavs Abildgaard levede 1396 i Sverig.

Jep Abildgaard levede 1387—1438 paa Fyn og var gift med Sophie Jensdatter Revel til Løgismose, Enke efter Peder Basse.

Maren Abildgaard + 1425, g. m. Erik Andersen Ulfeld til Kogsbølle f 1421.

Timme Abildgaard levede 1400—1404. Søn:

Tord Timme een nævnes 1423 og førte Abildgaard Vaabnet.

Peder og Jens Abildgaard, Brødre, fik 1458 af deres Fader (o: Stiffader?) Las Mogensen en Gaard i Hellevad, som de 1502 skjødede til Dueholm Kloster.

Slægten efter 1500.

Poul Abildgaard, g. m. Margrete Ahlefeldt Frederiks- d atter. Børn:

1. Agnete, g. m. Iver Eriksen (Rosenkrantz) til Kogsbøl.

4

Abildgaard.

2. Bendix Abildgaard til Vrandrup i Anst Herred, 1536, g. m. Tale Rantzau Poulsdatter. Børn:

a. Poul Abildgaard til Vrandrup, tjente i sin Ungdom Biskop Joakim Rønnow, + 24 Aug. 1563, begr. i Harte Kirke, g. 1° m. Karen Ulfeld Andersdatter, f 1547, 2° m.

Kirsten Tidemand Markvardsdatter, f 1557, Enke efter Laurids Knob til Gyllebo, 3° m. Kirsten Ulfeld Klavsdatter, + 1589, begr. i Kolding Kirke. Hun ægtede siden Morten Svendsen (Orning) og bortbyttede i sin 2° Enkestand Abild- gaardemes Eiendom Vrandrup til Kronen imod Skodborg i Malt Herred. Børn:

(af 1° Ægteskab):

l)Tale, f i Marts 1597, begr. 5 April s. A. i Munkebo Kirke, g. m. Hans Oldeland til Trellerup.

(af 2° Ægteskab):

2) Inge borg til Gyrup, levede endnu 1615, g. 1 Mai 1597 paa Ugerslef m. Jakob Norby til Ugerslef, f 1599, (han g. 1° m. Inger Sandberg Nielsdatter).

3)Karen, g. m. Jakob Gabrielsen Akeleye til Krenkerup (Frederikslund) i Fyn (han g. 2‘ m. Sidsel Giedde Bro­

strupsdatter).

(af 3° Ægteskab):

4)Eggert Abildgaard til Skodborg, f. 1560 t 7 Aug.

1622, begr. i Vejen Kirke, g. 9 April 1587 m. Mette Juel Christoffersdatter, f 27 April 1623, hvem han bortførte og ægtede mod hendes Frænders Vidende og Villie. Børn:

a) Poul Abildgaard, + 5 April 1588, 8 Uger gammel, begr. i Vejen Kirke.

b)Christoffer Abildgaard, f. 1589 f 15 Jan. 1593, begr. i Vejen Kirke.

c)Manderup Abildgaard til Skodborg, Estrup i Malt Herred, som han arvede 1647 efter sin Morbroder, og Rugballegaard i Torrild Herred, studerede 1602—3 i Wittenberg, levede endnu 1655, men var f 1660, g. 1°

m. Else Juel Jensdatter, 2° m. Helvig Arenfeld Hans­

datter, f. 17 Febr. 1596, levede 1655. Sønner (af 1°

Ægteskab):

(1 Jens Abildgaard, faldt 1644 i Krigen mod Sverig.

(2Eggert Abildgaard til Skodborg, Estrup og Lynderup (kjøbt 1652), f. 1627, studerede 1651 i Leyden, blev aldeles ødelagt i Krigen 1658 — 60, maatte 1662 sælge Estrup, kort efter Skodborg og gaa fra Lynderup. Han levede siden i Armod, hvor­

til efter Traditionen ogsaa hans Frues Ødselhed skal have været Aarsag, og havde ved sin Bød sit Op­

hold paa Halkjær hos sine Frænder af Slægten Bue.

Her døde han 1705 som sidste Mand af de ade­

lige Abildgaarder. Han blev før 1655 g. m.

5

Abildgaard.

Dorthe Lykke Hansdatter, men Ægteskabet var barnløst.

d)Kirsten var forlovet med Axel Rosenkrantz, der + før Brylluppet, g. m. hans Broder Palle Rosenkrantz til Ørup, f. 1588 f i Juni 1651 (han g. 2° m. Ingeborg Krabbe Nielsdatter).

e) Lisbeth, f voxen, ugift.

f) Dorthe til Kollerup (i Galten Herred), f. 30 Okt.

1597 paa Skodborg, levede 1655, blev 20 Dec. 1620 tilsagt Christen Ulfeld til Selsø, der faldt 1627, g. 1°

2 Juni 1633 m. Stig Pors til Skovgaard, 2° 16 Mai 1649 paa Antvorskov m. Hr. Wentzel Rothkirck til Krogs- gaard etc., Lehnsmand paa Antvorskov, f 5 Marts 1655 (han g. 1° m. Kirsten Reedtz Frederiksdatter).

5) Claus Abildgaard, f ung.

6) Jørgen Abildgaard, f ung.

7) Kirsten, begr. i Solbjerg Kirke, g. 10 Sept. 1587 paa Bjerndrup i Sønderjylland m.ErikKaas (af Sparre-Vaabnet) til Jølbygaard.

8)Margrete.

b. Jørgen Abildgaard, tjente sammen med Broderen hos Bisp Joakim Rønnow, var 1559 Husfoged paa Gottorp, fik 1575 Brev paa Als og Ærø, g. m. Magdalene (el. Dorthea) Lund. Sønner:

1)? Timme Abildgaard var 1565 Lehnsmanden Evert Biids Foged over Jemteland og faldt 18 Mai 1567 paa Engene foran Akershus.

2)Markvard Abildgaard til Tarupgaard 1565.

3)Jørgen Abildgaard, 1571 Skibshøvedsmand, boede siden i Slesvig, hvor han f 1608, g. m. Dorothea Mag- nussen Poulsdatter fra Als, f 1627. Børn:

a)Markvard Abildgaard boede 1616 i Pløh, blev 1628 skudt i Krigen mod de Keiserlige, g. m. Barbara Ahlefeldt Jørgensdatter af Thostorff i Meklenborg, der var f 1622. Børn:

(lHans Georg Abildgaard var 1630 udenlands.

Hans senere Skæbne er ubekjendt.

(2Augusta, levede 1630.

(3Anna, ( levede 1637 i St. Johannes Kloster (4 Elisabeth, ' i Slesvig.

b)Anna, f. 1582 f 7 Nov. 1620, begr. i Slesvig Dom­

kirke, g. 1614 m. Josua von Butzow, Hofmarskal hos Hertug Frederik III af Holsten-Gottorp.

c) Dorothea, f. 1591 f 19 Marts 1616, g. 1614 m. Kuno von Hiienicken til Satzkorn, Arveherre til Prentzlow.

Poul Abildgaard, der 1471—1495 var Borgermester i Vi­

borg, hørte ei til foranstaaende Slægt, thi han førte i sit 6

Abrahamson. — Adeler.

Vaaben en mod Venstre vendt Halvmaane, omfattende en fem­

od det Stjerne.

Bertel Terkelsen Abildgaard, Foged paa Skjern^ førte 1471 kun et Bomærke, men kaldes senere „Abildgaard i Skjern, Væbner“. Mulig er han Fader til Terkel Abildgaard, der døde 1567 som Præst i Aarhus, og Stamfader til den endnu blomst­

rende borgerlige Slægt Abildgaard.

Abrahamson.

Kammerherre, Oberst Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson blev adlet den 28 Dec. 1827. — Vaaben: Ovalt og ulige tværdelt Skjold, hvis øverste og største Felt er delt i to Felter, det første er Guld, hvori en opreist sølvbevæbnet rød Love med udrakt Tunge og opvendt Hale, det andet er rødt og deri er en Guld-Harpe ; i nederste Felt, der er Sølv, ses en Plante med tre Guld-Ax og fire grønne Blade. Paa den kronede Hjelm opstaar mod Høire en sort Ørnevinge, mod Venstre en harnisket Arm, svingende et draget, guldfæstet Sværd.

Werner Hans Frederik Abrahamson, f. 29 Okt. 1822 (Søn af ovennævnte Kammerherre, Oberst Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson, f. 6 Dec. 1789 t 6 Jan. 1847), Oberst, Raadmand i Kjøbenhavn (R.*DM.), g. 31 Okt. 1854 m. Nina Sophie Frede­

rikke Paulsen, f. 13 Marts 1835.

Adeler.

Admiral Cort Sivertsen Adeler blev adlet d. 7 Febr. 1668. — Vaaben: Firdelt Skjold med Hjerteskjold, i hvilket sidste ses et Skib for fulde Seil med aabne Stykporte, dansk Vimpel og Flag i Sølv-Felt; i Hovedskjoldets 1. Felt en halv, sort, rødbevæbnet Ørn med udslagen Vinge i Sølv, i 2. Felt en af en hlaa Sky kommende Arm, holdende paa Spidsen af en Kaarde et i Pan­

den kløvet Tyrkerhoved, i Guld, i 3. Felt et Sølv-Kastel med ni Metalkanoner, hver i sin Port, i tre Bækker i Sort, i 4. Felt tre pælvis satte, opadvendende Sølv-Maaner i Blaat. Paa Hjel­

men en paa en blaa Kugle staaende Fortuna i blaat Gevandt, paa hvis høire Side fremstaar 4, paa venstre 3 Skibsgaloner, hver med en rød flyvende Fane, hvori tre opadvendte Sølv- Maaner (2 foroven, 1 nedenunder).

Kammerjunker, Oberstløitnant Johannes Emil Adeler blev ved Patent af 1. Nov. 1826 optagen i lehnsfriherrelig Stand med følgende Forbedring af Vaabnet: Hjerteskjoldet saavelsom Hjel­

men ere kronede, hvorhos er tilføiet en kronet Hjelm, hvorpaa 7

Adeler.

en paa en blaa Kugle staaende Telegraf, paa hvis Top staar en Stork holdende en Fisk i Næbet. Skjoldholdere: to sorte, guldbevæbnede Ørne med udslagne Vinger.

Baron Cort Sivertsen Theodor Adeler, f. 1 Mai 1825 (Søn af Kammerjunker, Oberstløitnant, Baron Johannes Emil Adeler, f. 11 April' 1777 f 7 Mai 1842).

Søskende:

1. Baron Christian Hermann Adeler, f. 14 Juli 1828, Kaptain, g. 17 December 1857 m. Vilhelmine Theodora Bornemann, f. 11 Mai 1825. Børn:

a.Baronesse Harriet Julie Agnete Vilhelmine Emilie, f. 27 Okt. 1858, g. 15 Okt. 1881 m. Sagfører i Holbæk, Cand.jur.

Otto Emil Lund, f. 21 April 1850.

b.Baron Christian Hermann Adeler, f. 2 Nov. 1865.

c. Baron C osmus Adeler, f. 24 Jan. 1867.

2. Baron Joseph Em i l Adeler, f. 25 April 1830 f 12 Juni 1882, g. 1° 31 Marts 1854 m. Helmikka Margrethe Kabell, f. 4 Dec.

1834 f 10 Juni 1866; 2° 12 Marts 1868 m. Caroline Marie Cathrine Vofs, f. 8 Febr. 1841, Enke efter Apotheker Helm.

Børn:

a.Baron Cort Sivertsen Adeler, f. 14 Dec. 1868.

b.Baron Nicolaus Adeler, f. 24 Jan. 1870.

c. Baron Johannes Emil Adeler, f. 22 Juni 1872.

d. Baronesse Helma Rosa Ellen, f. 9 Marts 1874. (Vallø.) e. Baronesse Julie Oline Charlotte, f. 30 Nov. 1877. (Vallø.) 3. Baronesse Agnete Marie, f. 17 Sept. 1831, g. 12 Juli 1867 m.

Cand.jur. Vi Ih elm Frederik Bornemann, Enke 19 Aug. 1878.

4. Baronesse Ida Sophie Vilhelmine, f. 14 Dec. 1832, g. 16 Febr.

1866 m. Magister Oscar Ehrenfried Andersson til Fagreaas i Wærmeland, f. 30 Jan. 1837.

5.Baronesse Frederikke Augusta Caroline, f. 16 Juni 1836, g. 28 Juni 1859 m. Premierløitnant Hans Ludvig Petersen, f. 12 Okt. 1822. .

Faders Broder:

Caspar Hermann Adeler, døbt 23 Okt. 1787 f 8 Juli 1855 paa Lamothe Beautiran ved Castros (Dep. Gironde), g. 1836 m.

Sophie de Génitrouse Castelpers, f. 1816. Døtre:

1. Sophie, g. m. Ladois d’Auzac de la Martinie til Brugnac ved Castillon sur Dordogne (Dep. Gironde).

2. Anna, g. m. Charles de Batz (F.Æ.L.4.), Commandant i Generalstaben.

3. Marie, g. m. Aim er i c de Meslon til Mondinet ved Rauzan (Dep. Gironde).

4. Alix, g. m. de Léotard til Barayre ved Montflanquin (Dep.

Lot-et-Garonne).

5.Laura, g. m. Alexandre de Monteil, sous-inspecteur des forets å Bordeaux.

8

von Ahlefeldt.

von Ahlefeldt.

Gammel holstensk Adelsslægt. — Vadben: Skjoldet delt af Blaat og Sølv, i 1. Felt en nedhængende Sølv - Vinge, i 2. Felt to røde Bjelker; paa Hjelmen en rød Pude med Guld - Kvaster, hvorpaa sidder en hvid Hund med udrakt Tunge, opreist Hale og rødt Halsbaand.

Geheimeraad Burchard von Ahlefeldt til Eskildsmark etc.

blev d. 7 Mai 1672 ophøiet i Grevestanden. — Vaaben: Et ved et udvidet Guld-Kors firdelt Hovedskjold med et kronet Guld- Hjerteskjold, hvori det adelige Ahlefeldt9ske Hjélmtegn; Hoved­

skjoldets 1. og 4. Felt er det adelige Ahlefeldt’ske Skjoldemærke, 2. og 3. Felt blaat, deri en opreist kronet Guld-Løve. Paa Hovedskjoldet hviler tre kronede Guld-Hjelme, 1. med to Sølv- Ørnevinger, 2. med to Vesselhorn, det ene rødt, det andet Sølv, paa Midten forenede ved en Guld-Krone, 3. med fem Strudsfjer, den midterste rød, de to næste hvide og de to yderste gule.

Frederik von Ahlefeldt til Riningen etc., der 14 Dec. 1665 var bleven optagen i den tyske Rigsgrevestand, blev 20 Juni 1672 op­

tagen i den danske Grevestand. Generalmajor, Kammerherre Greve Christian Ahlefeldt til Grevskaberne Langeland og Laur- wigen erholdt 7 Okt. 1785 Patent paa at føre Navnet Greve Ahlefeldt- Laurwigen. — Vaaben: Et ved et udvidet Sølv-Kors -firdelt Hoved­

skjold med et kronet Sølv-Hjerteskjold; dette er delt og har i første Felt en nedhængende sort Vinge, i andet to røde Bjelker.

Hovedskjoldets 1. og 4. Felt ere blaa, deri en i en gylden Helle­

bard staaende kronet Sølv - Løve, 2. og 3. Felt delt af Blaat og Guld, i første Del en af Vand opstaaende kronet Guld-Løve, i anden to opret staaende røde Fisk, omsatte af tolv sorte Kors, satte pælvis i 3 Rækker. Paa Hovedskjoldet er tre kronede Hjelme, 1. med en kronet Guld-Leopard, holdende i hver Forpote tre Dannebrogsflag, 2. med en Guld-Ørn med udslagne Vinger, 3. med det adelige Ahlefeldt9ske Hjelmtegn. Skjoldholdere: En Guld-Løve med kronet Hjelm, hvorpaa en Busk sorte Heirefjer, og en hvid Elefant.

Ved Resol. af 10 Febr. 1883 erholdt Hofjægermester, Greve Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurwigen Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt - Laurvig - Bille. Vaaben: Det grevelige Vaaben af 20 Juni 1672 med følgende Forandring: Hovedskjoldeta 1. og 4.

Felt har det adelige Bille'ske Skjoldemærke, 2. Felt Løven med Hellebarden, 3. Felt en af Vand opstaaende kronet Guld-Løve i blaat. 2. Hjelm har det adelige Ahlefeldt'ske og 3. Hjelm det adelige Bille'ske Hjelmtegn. Istedetfor den hvide Elefant er en

Vildmand Skjoldholder.

Besiddelser: Grevskabet Langeland, Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, Kjærsgaard, Skovsbo, Tollestrup, Ulstrup, Eriks- holm og Mollerup.

Andre Linier af Slægten blomstrer i Holsten etc.

9

von Ahlefeldt.

Hr. Benedicht von Ahlefeldt f 1380.

Hr. Henrik von Ahlefeldt. Claus von Ahlefeldt.

Ahlefeldt-E skildsmark. Ahlefeldt-Laurwigen.

Ahlefeldt-Eskildsmark.

Greve Frederik Carl Burchard Ahlefeldt, f. 30 Juni 1865 (Søn af Greve Carl Frederik Ahlefeldt til Foldbygaard, f. 17 Aug.

1839 t 27 Okt. 1872).

Søstre:

1. Comtesse Ludovica Camilla Elisa Hildegard, f. 28 Jan. 1869.

2. Comtesse Benny Anna Sophie, f. 27 Marts 1870.

3. Comtesse Hilda Christine, f. 23 Juni 1871.

Moder:

Enkegrevinde Hildegard Holbergiana Frederikke Ahlefeldt, født Stendrup, f. 8 Aug. 1841, g. 25 Febr. 1864 m. Greve Carl Frederik Ahlefeldt, Enke 27 Okt. 1872.

Faders Brødre:

1. Greve Einar Ferdinand Eduard Ahlefeldt, f. 22 Okt. 1845, g.

4 Aug. 1869 m. Karen Marie Seierøe, f. 18 Febr. 1842. [Grøn­

holt ved Fredensborg.]

2. Greve Christian Ludvig Ahlefeldt, f. 24 Aug. 1847, Styrmand, g. 5 Marts 1874 m. Margrethe Christine Thomsen, f. 20 Oktb.

1831. [Uttersløvmark.j

Farfaders Broder:

Greve Christian Ahlefeldt, f. 12 Nov. 1804 f 11 Sept. 1868.

Børn:

1. Greve Rudolph Ahlefeldt, f. 21 Juli 1846 f 23 Nov. 1881, Besidder af det Rantzau-Heiligenstadten’ske Fideikommis, Hofjægermester, g. 27 Jan. 1881 m. Ida Marie Margrethe Gedde, f. 11 April 1849. [Næstved.] Datter:

Comtesse Anny, f. 2 Marts 1882.

2. Comtesse Sophie, f. 11 April 1848, g. 1878 m. Ernst Runge, Bestyrer af Apotheket i Brunsbuttel, Enke 1883.

3. Greve Conrad Ahlefeldt, f. 11 April 1849, Besidder af det Rantzau-Heiligenstådten’ske Fideikommis.

Ahlefeldt-Laurwigen.

Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurwigen til Grevskabet Langeland og Laurwigens Fideikommis, samt til Stamhusene Ahlefeldt ogLundsgaard, f. 23 April 1817 (Søn af Greve Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurwigen til Grevskabet Langeland etc., f. 7 Jan. 1789 t 1 Mai 1856), Geheimekonferens- raad, Kammerherre, Hofjægermester (SK.*) (N.St.0.21), g. 11 Aug.

1843 m. Comtesse Marie Albertine Mathilde Schulin, f. 23 Mai 1820. Sønner:

10

von Ahlefeldt.

1. Greve Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 31 Juli 1844, Hofjægermester, g. 23 Mai 1869 m. Baronesse Johanne Ida Birgitte Augusta Wedell-Wedellsborg, f.

11 Mai 1846. Sønner:

a.Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurwigen, f.

14 Juni 1870.

b.Greve Preben Ferdinand Ahlefeldt-Laurwigen, f. 27 Okt.

1872.

c. Greve Hans Benedict Ahlefeldt-Laurwigen, f. 12 April 1883.

2. Greve Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurwigen til Ulstrup, f. 4 Sept. 1846, Hofjægermester, Sekondløitnant af Rytteriets Forstærkning, g. 4 Sept. 1868 m. Comtesse Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs, f. 25 Okt. 1849. Søn:

Greve Frederik Julius Ahlefeldt-Laurwigen, f. 3 Juli 1869.

3. Greve Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille til Skovsbo, f. 16 Febr. 1849, Hofjægermester, g. 28 Juli 1875 m. Baronesse Camille Jessy Bille-Brahe til Stamhuset Egeskov, f. 18 Mai 1853. Børn:-

a.Comtesse Camille Jessy Agnete, f. 1 Sept. 1876. (Vallø.) b.Greve Frederik Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille, f. 30 Sept.

1880.

4. Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurwigen til Kjærsgaard, f. 10 Juni 1853, Hofjægermester, g. 16 Nov. 1877 m. Baronesse Anna Christiane Adelheid Rosenøm-Lehn, f. 23 April 1857. Sønner:

a.Greve Christian Erik Julins Ahlefeldt-Laurwigen, f. 6 Sept. 1878.

b.Greve Erik Otto Sigismund Ahlefeldt-Laurwigen, f. 3 Aug.

1880.

c. Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurwigen, f. 28 Juni 1882.

5. Greve Carl William Ahlefeldt-Laurwigen til Eriksholm, f. 2 Mai 1860, Cand, polit.

Søstre:

1. Comtesse Julie Louise Sophie, f. 7 Juni 1813, g. 16 Aug.

1840 m. Kammerherre, Hofchef hos Enkedronning Caroline Amalie, Greve August Sophus Ferdinand Tramp til Kyø, Enke 19 Okt. 1863.

2. Comtesse Sophie Frederikke Vilhelmine Adamine Johanna Augusta, f. 23 Sept. 1814, g. 20 Mai 1844 m. Kammerherre, Overretsassessor Erik Frederik Jens Poulson Scheel, Enke 20 Marts 1878.

Faders Broder:

Greve Carl Frederik Christoph Ahlefeldt-Laurwigen, f. 15 Dec.

1792 f 3 Febr. 1871, Geheimekonferensraad, Over ceremonimester.

Børn:

1. Greve Richard Julius Frederik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 22 April 1819 f 20 Marts 1863, Ritmester, g. 24 Febr. 1853 m.

11

von Ahlefeldt.

Marie Sophie Frederikke Munk, f. 26 Juli 1823 (2. Gang g. 5 Aug. 1866 m. Ritmester Harald Julius Jørgensen, f. 15 Juni 1828 f 13 Juli 1879). Børn:

a.Greve Emil Ahlefeldt-Laurwigen, f. 26 Jan. 1854, russisk Telegrafembedsmand i Irkutsk, g. 15 Okt. 1879 m. Varvara Polinovna Clementinovna, f. 24 Dec. 1858. Børn:

l)Comtesse Marie, f. 29 Juli 1880.

2)Greve Vladimir Ahlefeldt-Laurwigen, f. 1883.

b.Comtesse Antoinette Agnes Mathilde, f. 1 Jan. 1855. (St.

Johannes Klosteret i Slesvig.)

2. Greve Frederik Adolph Christian Erhardt Ahlefeldt-Laur­

wigen, f. 29 Okt. 1823, Cand, jur., Postmester og Telegrafbe­

styrer i Ringsted, g. 16 Aug. 1856 m. Rosalie Angelica Emilie Weiss, f. 16 Nov. 1823.

3. Comtesse Agnes Henriette Charlotte, f. 5 Juli 1825, g. 15 Mai 1851 m. belgisk Gesandt i London, Baron N ap olé on de Beaulieu, f. 21 Mai 1803 + 11 Okt. 1871.

4. Greve Vilhelm Frederik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 24 Mai 1830, Kammerherre, fh. Premierløitnant i Garden, fh. Kavaler hos Enkedronning Caroline Amalie, (0®.DM.) (N.St.0.3), g. 29 Sept.

1857 m. Baronesse Bertha Sophie Louise Zytphen - Adeler, f. 21 Okt. 1836. Børn:

a. Comtesse Agnes Sophie Louise, f. 29 Juni 1858, g. 10 Deeb.

1880 m. Greve Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs.

b.Comtesse Frederikke Hedevig Antoinette, f. 23 Febr. 1861.

(Vallø.)

c.Comtesse Mathilde, f. 14 Marts 1863. (Vallø.) d.Greve Frederik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 26 Juni 1869.

5. Greve Frederik Ahlefeldt-Laurwigen til Møllerup, f. 16 Juni 1834, Hofjægermester, g. 21 Nov. 1860 m. Louise Oline Julio Charlotte Neergaard, f. 21 Mai 1840. Børn:

a.Greve Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurwigen, f. 12 Aug. 1861.

b.Comtesse Thyra, f. 5 Sept. 1862. (Vallø.)

c.Greve Frederik Vilhelm Ahlefeldt-Laurwigen, f. 11 Sept.

1864.

Farfaders Brødre:

1. Greve Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurwigen til Taarnholm, Domherre i Lybæk, f. 5 Aug. 1769 f 23 Juni 1852.

Sønner:

a. Greve Christian Conrad Ahlefeldt-Laurwigen, f. 23 Juni 1799 f 8 Febr. 1845, Forst- og Jagtjunker. Børn:

1)Greve Frederik Ferdinand Hendrik Emil Ahlefeldt-Laur­

wigen, f. 23 April 1830, Toldforvalter i Silkeborg, g 1°

14 Jan. 1865 m. Caroline Bolette Ortved, f. 1 Juli 1840 + 13 Juli 1869, 2° 30 Juli 1870 m. Eleonore Christine Octavia Borch, f. 24 Okt. 1835 f 25 Febr. 1872, 3° 9 Nov.

1873 m. Anna Nielsen, f. 10 Juli 1848. Børn:

a) Comtesse Emilie Agnes, f. 15 Nov. 1865.

12

von Ahlefeldt.

b) Greve Gustav Adolph Ahlefeldt-Laurwigen, f. 3 Jan. 1867.

c) Greve Christian Emil.Ahlefeldt-Laurwigen, f. 30 Juni 1874.

2) Comtesse Emilie Julie Sophie Agnete Edele, f. 29 Juli 1837, g. 29 April 1862 m. Fuldmægtig Christian Emil Diderichsen, f. 14 Juli 1826 t 6 April 1880. [Korsør.]

b. Greve Johan Adolph Ahlefeldt-Laurwigen, f. 10 Dec. 1800 t 15 Marts 1849, g. 20 Okt. 1833 m. Comtessc Charlotte Juliane Alexandrine Ahlefeldt-Laurwigen, f. 18 Febr. 1806.

Sønner:

1)Greve Julius Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurwigen, f.26 Sept. 1834, Forretningsfører i Chikago.

2)Greve Christian Conrad Ahlefeldt-Laurwigen, For­

pagter af Hammelmose, f. 12 Juli 1836, g. 1° 26 Juli 1866 m. Albertine Elise Drejer, f. 25 Juni 1838 + 23 Mai 1877, 2° 14 Juni 1878 m. Rose Marie Magdalene Drejer.

Sønner:

a) Greve Johan Adolph Ahlefeldt-Laurwigen, f. 31 Okt.

1868.

b) Greve Jakob Ahlefeldt-Laurwigen, f. 10 Sept. 1873.

3)Greve Vilhelm Alexander Ahlefeldt-Laurwigen, f. 20 Juni 1838, Løitnant, Cand. jur., Forpagter af Blegholm, g. 2 Juli 1873 m. Lykke Marie Andersen, f. 6 Nov. 1846 + 14 Aug. 1880. Døtre:

a) Comtesse Mathilde, f. 2 Juli 1874. (Vallø.) b) Comtesse Lykke Marie Charlotte, f. 20 Juli 1880.

4) Greve Sophus Frederik Ferdinand Ahlefeldt-Laurwigen, f. 17 Nov. 1840, Sekondløitnant, Cand.jur., By- og Birke­

fuldmægtig i Sorø, g. 16 Okt. 1878 m. Anna Marie Ma­

thilde Bech, f. 2 April 1851. Datter:

Comtesse Charlotte Ida, f. 23 April 1881.

5)Greve Carl Johan Ahlefeldt-Laurwigen, f. 1 Febr. 1844, Forpagter paa Store Rugtved ved Sæby.

c. Greve Carl Henrik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 12 Marts 1804 t 24 Mai 1863, Toldkasserer i Aarhus, g. 20 Okt. 1857 m.

Auguste Henriette Pouline Eleonore von Daue, f. 2 April 1818.

2. Greve Carl Christian Ahlefeldt-La/urwigen, f. 7 Dec. 1770 f 5 Mai 1851, Kammerherre, Oberst, g. 1° m. Julie Machsted, f. 2 Jan. 1787 f 7 Okt. 1860, separ., 2° 30 April 1819 m. Ursula

Cathrine Böckmann. Børn:

a. Comtesse Charlotte Juliane Alexandrine, f. 18 Febr. 1806, g. 20 Okt. 1833 m. Greve Johan Adolph Ahlefeldt-Laur­

wigen, Enke.15 Marts 1849.

b. Greve Frederik Christian Joseph Ludvig Ahlefeldt-Laur­

wigen, f. 11 Sept. 1809 f 20 Juli 1851, Kaptain, g. 27 Marts 1848 m. Natalie Clotilde Septima Ryge, f. 9 Aug. 1819 (2° g. 27 Juli 1853 m. Kammerherre, Greve Valdemar Hoick).

13

von Ahnen.

c. Greve Elias Carl Frederik Ahlefeldt-Laurwigen, f. 9 Aug 1816 f 18 April 1864 ved Dybbøl, Kaptain, g. 15 Okt. 1860 m. Jacobine Dorothea Petersen af Familien Duffour, f. 2 Febr. 1820. Søn:

Greve Andreas Elias Theodor Ahlefeldt-Laurwigen, f.

22 Febr. 1852.

d.Greve Carl Christian Ahlefeldt-Laurwigen, f. 29 Mai 1822, Forpagter af Vestergaard paa Langeland, g. 14 Nov. 1853 m. Laura Christiane Marie Adolphine Louise Madsen, f.

28 Juli 1825. Børn:

1)Greve Christian Ahlefeldt-Laurwigen, f. 5 Mai 1856, g.

27 Okt. 1882 m. Hulda Henriette Bech, f. 6 Mai 1859.

2)Comtesse Caroline Ernestine Sophie, f. 4 Marts 1858.

(Roskilde.)

3)Comtesse Ursula Magdalene, f. 17 Dec. 1859. (Roskilde.) 4)Comtesse Natalie Nielsine Catharine, f. 5 Juni 1861.

(Roskilde.)

von Ahnen.

(Uddød 1722.)

Pommersk Adelsslægt, der i Slutningen af det 16. Aarh. kom til Danmark. I Tyskland uddøde den 1680 med Martin Friedrich von Ahnen til Darow og Gotenitz.

N. N. von Ahnen. Sønner:

1. Claus von Ahnen kom fra Pommern til Danmark, var 1596 Fodermarsk , ledsagede 1606 Kong Christian IV til England som Hofjunker og Kjøgemester, 1612—1614 Lehnsmand paa Frederiksborg og Abrahamstrup, 1613 forlehnet med Dram­

mens Tolderi, 1614 Lehnsmand paa Semb, Eger og Marie Kirkes Provsti; var ugift, men efterlod sig flere uægte Børn med en ufri Kvinde, Mette Lauridsdatter.

2. Staffen von Ahnen, Søn:

Preben von Ahnen til Fossum og Holder Jernværk, Fosnæs, Skjelbred, Eid, Ulsfos, Stjedje og Koupanger i Norge, 1641—

1645 Ritmester og Krigskommissær, 1646 Lehnsmand over Nordlandene, 1669 Amtmand i Bratsberg, f 1675, g. 1° m.

Else Urne Knudsdatter, Enke efter Christian von Hadeln, 2° 8 Marts 1657 i Odense m. Karen Vind Iversdatter, f. 1626.

Børn:

af 1° Ægteskab:

1) Merete Sophie var forlovet med Gabriel Knudsen Akeleye, men f før Bryllupet.

2) Anne til Fosnæs, g. m. Major Johan Richard von Buch- wald. (Deres Datter Margrete Sophie von Buchwalds

14