Delprojekt_04
Nedbringelse af sygefravær og forbedret og forbedret produktivitet på arbejdspladsen
BÆREDY GT IGT BY GG ERI
”Vi vil udforme en konkret ”tjekliste” over de fysiske rammer, og deres parallelle
indflydelse på individets produktivitet”.
Formålet med delprojektet er at kunne dokumentere:
”At værdien af DGNB certificeret byggeri er højere end konventionelt byggeri, når man ser på byggeriets fysiske faktorers indvirkning på individets velvære med øget produktivitet til følge.”
Herunder fokuseres der på følgende:
• DGNB kriterier og krav set i forhold til konventionelt byggeri.
• DGNB kriterier og krav set i forhold til kendt
forskning vedrørende sammenhængen mellem
individets produktivitet og indeklimafaktorer.
Delprojekt_04
2
Hvem er jeg?
BÆREDY GT IGT BY GG ERI
• Uddannelse
• Certificeret Passivhusdesigner, Passivhus DK
• C. F. Møller Architects interne Miljøkoordinator uddannelse.
• Bygningskonstruktør, UCN Aalborg
• Ansættelser
• Konsulent i bæredygtigt byggeri, UCN act2learn TEKNOLOGI Rådgiver / indehaver, ENG Arkitekter
• Rådgiver, C. F. Møller Architects
• Referencer
• Projektkoordinator på UCN SPIRE-indsats 2013 ”Energieffektivisering af byggeriet”
• Projektleder på Nedbringelse af sygefravær og forbedret og forbedret produktivitet på arbejdspladsen
• Medudvikler af C. F. Møller Architects værktøj til dokumentation af bæredygtigt byggeri
• Landskabsprojekter med socialt bæredygtige parametre.
• Bygningsprojekter med lavenergi og bæredygtighed i fokus
Delprojekt_04
State-of-the-art
Brundtland rapporten 1987
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de
nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Rio erklæringen 1992
Social
Delprojekt_04
4
Det er en kendsgerning i branchen at:
• Man gennem en årrække overvejende har rettet fokus mod økonomi og miljø(Herunder driftsoptimering og CO2 ).
• Erfaringer fra branchen viser at det ofte ikke kan betale sig anlægs-økonomisk at spare på energien, og at
tilbagebetalingstiden er lang.
• Samt at handlemåden er på bekostning af indeklimakvalitet, som har stor indflydelse på individets velvære.
State-of- the-art
Miljø
Økonomi
Social
Miljø
Økonomi
• Der stilles i branchen spørgsmål til hvad, der sker hvis den tredje parameter aktiveres?
• Skaber det merværdi ved at vælge helheden og dermed bæredygtighed? Eller er det endnu et fordyrende led uden gevinst?
• Forskning viser at et godt indeklima er = øget produktivitet.
• Der arbejdes sjældent bevidst med de sociale parametre, som
med energioptimering.
Delprojekt_04
State-of- the-art
”Bygninger opføres ikke alene for at være bæredygtige eller med henblik på at reducere
energiforbruget.
Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre”
(Frit efter Susan Roaf: ”Closing the
Loop: Benchmarks for Sustainable
Buildings” (RIBA)).
Delprojekt_04
6
Projektet har til formål at undersøge, hvorvidt den effekt DGNB byggeriets fysiske rammer har på indeklimakomforten, kan nedbringe sygefraværet og medføre at virksomhedens medarbejdere arbejder mere effektivt. Samt at undersøge forholdet mellem den forventede øgede produktivitets indflydelse på udgiften til lønninger contra udgiften til bygningens energiforbrug.
SPØRGSMÅL?
01_AT UNDERSØGE DE FYSISKE RAMMERS INDVIRKNING PÅ INDIVIDET FYSISK OG PSYKISK.
• Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren fysiologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge?
• Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren psykologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge?
02_AT UNDERSØGE HVORLEDES DGNB BYGGERI ADSKILLER SIG FRA KONVENTIONELT BYGGERI.
• Hvordan indfrier DGNB certificeringen ovennævnte fysiske rammer?
• Hvordan indfrier lovkrav ovennævnte fysiske rammer?
• Hvor differentierer DGNB certificeringen sig fra lovkravene?
03_AT UNDERSØGE FORHOLDET MELLEM DGNB BYGGERIETS UDGIFTER TIL ENERGI CONTRA LØNNINGER.
• Er der forskel på udgifterne til DGNB byggeriets energiforbrug contra konventionelt byggeri?
• Afdække differentieringen af udgifterne til lønninger i DGNB byggeriet contra konventionelt byggeri?
• Afdække forholdet mellem udgifterne til lønninger contra energi i et DGNB byggeri.
Problemstilling
Delprojekt_04
• Empiri af tilgængelige forskningsresultater på området.
• Følge planlægningen, opførelsen og erfaringsopsamlingen på Region Nordjyllands 4 DGNB certificerede sundhedshuse.
• Deltagelse i DGNB konferencer og seminarer.
• Kortlægning af DGNB’s kriterier.
Delprojektets gennemførelse
Delprojekt_04
8
Projektets resultat vil være til gavn for byggebranchen
Den viden der opnås ved projektet vil kunne bidrage til yderligere efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri.
• BYGHERREN - Den viden der opnås ved projektet vil kunne bidrage til en bygherres incitament for at vælge mellem DGNB byggeri og konventionelt byggeri.
• RÅDGIVERNE - Resultatet vil bidrage med konkret fakta, som kan anvendes i byggeriets løbende beslutningsproces.
• UCN - Vi vil generere viden som integreres i vores grunduddannelser samt tilbyde byggebranchen konsulentbistand samt efteruddannelse på området.
Målgruppe
Delprojekt_04
Bæredygtigt byggeri VS Evnen til produktivitet
RESULTAT - Hvorfor er emnet vigtigt?
Menneskets velvære
Øget effektivitet og
produktivitet
Øget konkurrence evne og vækst
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
Delprojekt_04
10
SOCIALE PARAMETRE
18. Termisk komfort om vinteren 19. Termisk komfort om sommeren 20. Luftkvalitet
21. Akustisk komfort 22. Visuel komfort
23. Mulighed for brugerkontrol 24. Kvalitet af udendørsområder 25. Tryghed og sikkerhed
FORUDSÆTNING: Bæredygtigt byggeri
DGNB Mulighed for at udmåle niveauet af bæredygtighed
Kilde: http://www.dk-gbc.dk/
Delprojekt_04
FORUDSÆTNING: Individet – mennesket - DIVERSITET
Hvilke faktorer påvirker vores oplevelse af velvære og dermed produktivitetsevne?
FYSISKE PÅVIRKNINGER
Adfærdsmønster grundet tidligere
oplevelser Fysisk og psykisk tilstand
Psykosociale påvirkninger
Emotionel tilstand (stress) Indlæringsmønster
grundet tidligere
oplevelser
Delprojekt_04
12
Individet – mennesket - PÅVIRKNINGER
Faktorer der påvirker os mest i prioriteret rækkefølge
FYSISKE PÅVIRKNINGER:
1. Termisk komfort 2. Luftskifte og Akustik 3. Kvalitet af lys og visuel
komfort
Øvrige påvirkninger:
1. Chefen 2. Kollegaer
3. Uddannelsesniveau 4. Jobtilfredshed
5. Tidspres 6. Køn
7. Nationalitet / land
Kilde: Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments. Monika Frontczak et. al.
Delprojekt_04
Individet – mennesket - REAKTIONER Negative reaktioner
Psykisk Stress
Øget omfang af konflikter Nedsat koncentrationsevne
Fysisk
Muskelspændinger i nakke og skuldre Irritationer i øjne, næse og luftveje Hovedpine (1/4 del af alle danskere) Overfølsomhed
Svimmelhed
Træthed (4/10 danskere) Kvalme
Kræft Astma
Hjerte- karsygdomme Nedsat fertilitetsevne
• Øget mængde af sygedage
• Nedsat produktivitet
• 5-10%
• Mindre
jobtilfredsstillelse
• Øget jobskifte
Delprojekt_04
14
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Produktiviteten er højest ved 22 gr ved kontorarbejde.
• Koncentrationsevnen falder og træthed stiger sammen med stigning i temperaturer. Fra 23 gr. er stigningen markant.
• Brugerne er mere overbærende med temperaturudsving ved naturlig ventilation.
• Lokalt klima og vejrforhold accepteres at have indflydelse på indeklimatemperaturen ved naturlig ventilation.
• Brugerne er generelt mere tilfredse med indeklimaet ved naturlig ventilation.
• Varme påvirker præstationsevnen
De fysiske rammer
18 & 19 Termisk komfort
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Operativ temperatur
– Kat. I = Temp. Min: 21 gr. / Temp. Max. 25 gr.
• Træk – JF. ISO 7730 kat B
• Strålingstemperatur og gulvtemperatur - JF. ISO 7730 guideline for overfaldetemperaturer:
– Loft - max 27 gr./ min 16 gr.
– Glasfacader - max 35 gr. / min 18 gr.
– Gulv - max 29 gr. (vinter) / min 20 gr. (sommer)
Relativ luftfugtighed jf. EN 15251
– Bygninger uden HVAC/med naturlig ventilation og mekanisk ventilerede bygninger anses for at overholde kravet.
• Vertikale temperatur forskelle – ikke iværksat
Delprojekt_04
De fysiske rammer 20 Luftkvalitet
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Produktiviteten forøges med 1,5% for hver 10%
forøgelse i tilfredsheden med luftkvaliteten.
• Dårlig indeluftkvalitet = reduceret arbejdstempo
• Antal i sygedage mindskes i kraft af forøgelse af luftskiftet.
• Luftskifte på 10 l/s eller derunder øger risiko for SBS.
• Ved fordobling af ventilationsraten øges produktiviteten med 1,7 %
• Dårlig luftkvalitet påvirker præstations- og koncentrationsevnen.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Formaldehyd - Bygninger med mere end100 mikrogram/m3 luft KAN IKKE BLIVE CERTIFICERET
• Opfattet luftkvalitet – ikke iværksat
• Mikrobiologisk tilstand – ikke iværksat
• Bruger-baserede ventilationsmængder
Delprojekt_04
16
De fysiske rammer 21 Akustisk komfort
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Ved begrænsning af kontorstøj øges præstationsevnen.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Akustikberegning af rumtyperne jf. EN 12354-6 eller ISO 3382-2.
– Cellekontorer og storrumskontorer på op til 40m2 – Storrumskontorer
– Møderum/konferencerum
Delprojekt_04
De fysiske rammer 22 Visuel komfort
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Jo mere begrænset udsigt jo mere dis komfort.
Og jo bedre udsigt jo bedre komfort.
• Dagslys vægtes højere end kunstlys.
• Blænding og varme er de to største faktorer der udløser brugen af manuel solafskærmning.
• Jo tættere brugeren er placeret på vinduet jo mindre behovet for kunstlys.
• 75 % foretrækker dagslys frem for kunstlys.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Tilgængelighed til dagslys gennem hele bygningen
• Tilgængelighed til dagslys på permanente arbejdspladser
• Udsyn
• Forebyggelse af blænding pga. dagslys
• Forebyggelse af blænding pga. kunstlys
• Styring af kunstlys
• Farvegengivelse
Delprojekt_04
18
De fysiske rammer 23 Brugerkontrol
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Brugerkontrol af varme, luftkvalitet, lys øger oplevelsen af velvære og tilfredsheden med indeklimaet.
• Potentielt produktivitetsforøgelse på 11 %
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Ventilation – max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Solafskærmning – rumopdelt, justerbare
afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Forebyggelse af blænding– rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Temperatur i opvarmningssæsonen–max 4 brugere pr.
kontrolenhed.
• Temperaturer udenfor opvarmningssæsonen–
rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Kontrol af dagslys og kunstlys– max 4 brugere pr.
kontrolenhed og rum.
• Brugervenlighed – centrale styringsenheder der dækker alle ovenstående faktorer.
Delprojekt_04
19
De fysiske rammer
24 Kvalitet af udendørsarealer
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Æstetik har positiv indflydelse på produktivitet.
• På kontorer med dårligt udsigt de aktiveres sol- og blændingsafskærmninger i mindre grad end ved flot udsigt.
• Mulighed for at se ud er vurderet som det vigtigste ved vinduer.
• Arbejdsrum med vinduer har en positiv fysisk og psykisk effekt (humør, motivation og
produktivitet).
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Kvantitativ vurdering
– Relaterer til %-vise størrelse af grønne flader
• Kvalitativ vurdering
– Synlige tekniske installationer i uderummet – Naturligt forekommende beplantning – Vedligeholdelsesniveau
– Udsigt fra opholdsarealer – Omfang af mixed used
– Indretning af uderummet i forhold til læ, skygge, sol, siddepladser, vandkunst, sne og regnafkærmninger.
Delprojekt_04
20
Der tegner sig en nær sammenhæng mellem de sociale bæredygtige parametre i DGNB og en potentiel forøgelse af produktiviteten på arbejdspladsen.
Yderligere undersøgelser i under emnet i fremtiden:
• Indflydelse af tryghed og sikkerhedsparameteren
• Uderummets indflydelse
• Konteksten med andre certificeringsmetoder
• Standarder og lov
• Sammenhæng mellem de individuelle faktorer
• Andre indeklimafaktorer der har indflydelse på individet – eks. farver
• Nye / flere forskningsresultater
• Systematisering af resultater
Foreløbig konklusion
Delprojekt_04
1. The effects of outdoor air supply in an office on preceived air quality, sick building syndrome (SBS) – Pawel Wargocki et. al.
2. Quantative measurement of productivity loss due to thermal discomfort – Li lan et. al.
3. Productivity is affected by the air quality in offices – Pawel Wargocki et. al.
4. www.indeklimaportalen.dk 5. www.dk-gbc.dk
6. Håndbog i DGNB – Green Building Counsil DK
7. De syge kontorer, Jyllands Posten – Steffen Stubager et. al.
8. Foredrag: Værdien af certificering for en bygherre ved John Sommer, MTH
9. A comparison of occupant comfort and satisfaction between a green building and a conventional building – Paul L. Warren et. al.
10.Assessment of wellbeing in an indoor office environment – Philomena M. Bluyssen et. al.
11.Indoor air quality and occupant satisfaction in five mechanically and four ventilated open-plan office buildings – J. Hummelgarrd et. al.
12.Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments – Monika Frontczak et. al.
13.Occupant preferences and satisfaction with the luminous environment and control systems in daylit offices:
a literature review – Anca D. Galasiu et. al.
14.Windows in the workplace: examining issues of environmental sustainability and occupant comfort in the selection of multi-glazed windows – G. F. Menzies et. al.
15.DS.3033 1. udg
Litteratur og referencer
Delprojekt_04
22
