SOCIAL BÆREDYGTIGHED
Oplæg ved workshop om bæredygtigt byggeri ved Aalborg havn d. 19. august 2014
2
Intro
Hvem er jeg?
UCN forskning og udvikling - generelt Hvad er social bæredygtighed i byggeriet?
UCN’s FoU arbejde med bæredygtigt byggeri
FoU projekt: Nedbringelse af sygefravær og forbedret produktivitet på arbejdspladsen.
Fremtiden - VABB (2014-2017) Kommentarer?
AGENDA
3
• Konsulentarbejde i byggebranchen.
• Efter og videreuddannelser.
• Virksomhedstilpassede undervisningsforløb.
• Forskning og udvikling.
UCN act2learn TEKNOLOGI
Dorte Marie Frilund Grøn
Uddannelse
• Certificeret Passivhusdesigner, Passivhus DK
• C. F. Møller Architects interne Miljøkoordinator uddannelse.
• Bygningskonstruktør, UCN Aalborg
Ansættelser
• Konsulent i bæredygtigt byggeri, UCN act2learn TEKNOLOGI Rådgiver / indehaver, ENG Arkitekter
• Rådgiver, C. F. Møller Architects
Referencer
• Programansvarlig for UCN’s forskningsprogram; Grøn Omstilling og Vækstmarkeder
• Projektleder for VABB delprojekt 5; Indfrielse af de menneskelige behov ved social bæredygtighed.
• Projektkoordinator på UCN SPIRE-indsats 2013 ”Energieffektivisering af byggeriet”
• Projektleder på Nedbringelse af sygefravær og forbedret og forbedret produktivitet på arbejdspladsen
• Medudvikler af C. F. Møller Architects værktøj til dokumentation af bæredygtigt byggeri
• Landskabsprojekter med socialt bæredygtige parametre.
• Bygningsprojekter med lavenergi og bæredygtighed i fokus
5
UCN forskning og udvikling - generelt
6
POTLITISK
BÆREDYGTIGT BYGGERI – kort fortalt
Brundtland rapporten 1987
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de
nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
Rio erklæringen 1992
7
SOCIAL BÆREDYGTIGHED
”Bygninger opføres ikke alene for at være bæredygtige eller med henblik på at reducere energiforbruget.
Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre”
(Frit efter Susan Roaf: ”Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings” (RIBA)).
MILJØET OG MENNESKET
8
SOCIAL BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET
SOCIAL BÆREDYGTIGHED
Vi tager ansvar for hinanden uanset kulturelle forskelle…
Alle har adgang uanset handicap…
Kvaliteten overlever generationer…
Fysisk og psykisk livskvalitet…
• Øget brugertilfredshed og velvære (fysisk og psykisk)
• Optimalt indeklima
• Mangfoldige uderum
• Tilgængelighed for alle
• Sikkerhed
• Arkitektur og kunst
Her er plads til
mangfoldighed…
UCN’S FOU ARBEJDE MED BÆREDYGTIGT BYGGERI
2014-2017
2013
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Formålet med delprojektet er at kunne dokumentere:
”At værdien af DGNB certificeret
byggeri er højere end konventionelt byggeri,
når man ser på byggeriets fysiske faktorers
indvirkning på individets velvære med øget
produktivitet til følge.”
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Social
Det er dog en kendsgerning i branchen at:
• Man gennem en årrække overvejende har rettet fokus mod økonomi og miljø(Herunder driftsoptimering og CO2 ).
• Erfaringer fra branchen viser at det ofte ikke kan betale sig anlægs- økonomisk at spare på energien, og at tilbagebetalingstiden er lang.
• Samt at handlemåden er på bekostning af indeklimakvalitet, som har stor indflydelse på individets velvære.
State-of- the-art
Miljø
Økonomi
Social
Miljø
Økonomi
• Der stilles i branchen spørgsmål til hvad, der sker hvis den tredje parameter aktiveres?
• Skaber det merværdi ved at vælge helheden og dermed
bæredygtighed? Eller er det endnu et fordyrende led uden gevinst?
• Forskning viser at et godt indeklima er = øget produktivitet.
• Der arbejdes sjældent bevidst med de sociale parametre, som med
energioptimering.
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Projektet har til formål at undersøge, hvorvidt den effekt DGNB byggeriets
fysiske rammer har på indeklimakomforten, kan nedbringe sygefraværet og medføre at virksomhedens medarbejdere arbejder mere effektivt.
01_AT UNDERSØGE DE FYSISKE RAMMERS INDVIRKNING PÅ INDIVIDET FYSISK OG PSYKISK.
• Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren fysiologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge?
• Hvordan påvirker de fysiske rammer brugeren psykologisk? I hvilken grad? Og med hvilket resultat i form af produktivitet, sygedage med lønudgifter til følge?
02_AT UNDERSØGE HVORLEDES DGNB BYGGERI ADSKILLER SIG FRA KONVENTIONELT BYGGERI.
• Hvordan indfrier DGNB certificeringen ovennævnte fysiske rammer?
• Hvordan indfrier lovkrav ovennævnte fysiske rammer?
• Hvor differentierer DGNB certificeringen sig fra lovkravene?
Problemstilling
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
• Empiri af tilgængelige forskningslitteratur på området.
• Følge planlægningen, opførelsen og erfaringsopsamlingen på Region Nordjyllands 4 DGNB certificerede sundhedshuse.
• Deltagelse i DGNB konferencer og seminarer.
• Kortlægning af DGNB’s kriterier.
Projektets gennemførelse
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Bæredygtigt byggeri VS Evnen til produktivitet
RESULTAT - Hvorfor er emnet vigtigt?
SOCIAL
MILJØ
ØKONOMI
Menneskets velvære
Øget effektivitet og
produktivitet
Øget konkurrence evne og vækst
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
SOCIALE PARAMETRE
18. Termisk komfort om vinteren 19. Termisk komfort om sommeren 20. Luftkvalitet
21. Akustisk komfort 22. Visuel komfort
23. Mulighed for brugerkontrol 24. Kvalitet af udendørsområder 25. Tryghed og sikkerhed
FORUDSÆTNING: Bæredygtigt byggeri
DGNB Mulighed for at udmåle niveauet af bæredygtighed
Kilde: http://www.dk-gbc.dk/
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
FORUDSÆTNING: Individet – mennesket - DIVERSITET
Hvilke faktorer påvirker vores oplevelse af velvære og dermed produktivitetsevne?
FYSISKE
PÅVIRKNINGER
Adfærdsmønste r grundet
tidligere oplevelser Fysisk og psykisk
tilstand
Psykosociale påvirkninger
Emotionel tilstand (stress)
Indlæringsmønst er grundet
tidligere oplevelser
Kilde: Assesment of wellbeing in an indoor office Environment – Philomena M. Bluyssen et. al.
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Individet – mennesket - PÅVIRKNINGER
Faktorer der påvirker os mest i prioriteret rækkefølge
FYSISKE PÅVIRKNINGER:
1. Termisk komfort
2. Luftskifte og Akustik 3. Kvalitet af lys og visuel
komfort
Øvrige påvirkninger:
1. Chefen 2. Kollegaer
3. Uddannelsesniveau 4. Jobtilfredshed
5. Tidspres 6. Køn
7. Nationalitet / land
Kilde: Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments. Monika Frontczak et. al.
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Individet – mennesket - REAKTIONER Negative reaktioner
Psykisk Stress
Øget omfang af konflikter Nedsat koncentrationsevne
Fysisk
Muskelspændinger i nakke og skuldre Irritationer i øjne, næse og luftveje Hovedpine (1/4 del af alle danskere) Overfølsomhed
Svimmelhed
Træthed (4/10 danskere) Kvalme
Kræft Astma
Hjerte- karsygdomme Nedsat fertilitetsevne
• Øget mængde af sygedage
• Nedsat
produktivitet
• 5-10%
• Mindre
jobtilfredsstillelse
• Øget jobskifte
Kilde: De syge kontorer, Jyllands Posten 27-4-12. Udtalelser fra Prof. Torben Sigsgaard, Prof. Finn Gyntelberg et. al.
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Produktiviteten er højest ved 22 gr ved kontorarbejde.
• Koncentrationsevnen falder og træthed stiger sammen med stigning i temperaturer. Fra 23 gr. er stigningen markant.
• Brugerne er mere overbærende med temperaturudsving ved naturlig ventilation.
• Lokalt klima og vejrforhold accepteres at have indflydelse på indeklimatemperaturen ved naturlig ventilation.
• Brugerne er generelt mere tilfredse med indeklimaet ved naturlig ventilation.
• Varme påvirker præstationsevnen
De fysiske rammer
18 & 19 Termisk komfort
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Operativ temperatur
– Kat. I = Temp. Min: 21 gr. / Temp. Max. 25 gr.
• Træk – JF. ISO 7730 kat B
• Strålingstemperatur og gulvtemperatur - JF. ISO 7730
guideline for overfaldetemperaturer:
– Loft - max 27 gr./ min 16 gr.
– Glasfacader - max 35 gr. / min 18 gr.
– Gulv - max 29 gr. (vinter) / min 20 gr. (sommer)
Relativ luftfugtighed jf. EN 15251
– Bygninger uden HVAC/med naturlig ventilation og mekanisk ventilerede bygninger anses for at overholde kravet.
• Vertikale temperatur forskelle – ikke iværksat
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
De fysiske rammer 20 Luftkvalitet
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Produktiviteten forøges med 1,5% for hver 10% forøgelse i tilfredsheden med luftkvaliteten.
• Dårlig indeluftkvalitet = reduceret arbejdstempo
• Antal i sygedage mindskes i kraft af forøgelse af luftskiftet.
• Luftskifte på 10 l/s eller derunder øger risiko for SBS.
• Ved fordobling af ventilationsraten øges produktiviteten med 1,7 %
• Dårlig luftkvalitet påvirker præstations- og koncentrationsevnen.
• Luftskiftet påvirker arbejdstempoet.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Formaldehyd - Bygninger med mere end100
mikrogram/m3 luft KAN IKKE BLIVE CERTIFICERET
• Opfattet luftkvalitet – ikke iværksat
• Mikrobiologisk tilstand – ikke iværksat
• Bruger-baserede ventilationsmængder
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
De fysiske rammer 21 Akustisk komfort
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Ved begrænsning af kontorstøj øges præstationsevnen.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Akustikberegning af rumtyperne jf. EN 12354-6 eller ISO 3382-2.
– Cellekontorer og storrumskontorer på op til 40m2 – Storrumskontorer
– Møderum/konferencerum
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
De fysiske rammer 22 Visuel komfort
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Jo mere begrænset udsigt jo mere dis komfort. Og jo bedre udsigt jo bedre komfort.
• Dagslys vægtes højere end kunstlys.
• Blænding og varme er de to største faktorer der udløser brugen af manuel solafskærmning.
• Jo tættere brugeren er placeret på vinduet jo mindre behovet for kunstlys.
• 75 % foretrækker dagslys frem for kunstlys.
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Tilgængelighed til dagslys gennem hele bygningen
• Tilgængelighed til dagslys på permanente arbejdspladser
• Udsyn
• Forebyggelse af blænding pga. dagslys
• Forebyggelse af blænding pga. kunstlys
• Styring af kunstlys
• Farvegengivelse
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
De fysiske rammer 23 Brugerkontrol
Uddrag fra forskningslitteraturen?
• Brugerkontrol af varme, luftkvalitet, lys øger oplevelsen af velvære og tilfredsheden med indeklimaet.
• Potentielt produktivitetsforøgelse på 11 %
Hvad vægtes højt i DGNB?
• Ventilation – max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Solafskærmning – rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Forebyggelse af blænding– rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Temperatur i opvarmningssæsonen–max 4 brugere pr.
kontrolenhed.
• Temperaturer udenfor opvarmningssæsonen– rumopdelt, justerbare afskærmninger, max 4 brugere pr. kontrolenhed.
• Kontrol af dagslys og kunstlys– max 4 brugere pr.
kontrolenhed og rum.
• Brugervenlighed – centrale styringsenheder der dækker alle ovenstående faktorer.
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
Der tegner sig en nær sammenhæng mellem de sociale bæredygtige parametre i DGNB og en potentiel forøgelse af produktiviteten på arbejdspladsen.
Yderligere undersøgelser i under emnet i fremtiden:
• Indflydelse af tryghed og sikkerhedsparameteren
• Uderummets indflydelse
• Konteksten med andre certificeringsmetoder
• Standarder og lov
• Sammenhæng mellem de individuelle faktorer
• Andre indeklimafaktorer der har indflydelse på individet – eks. farver
• Nye / flere forskningsresultater
• Systematisering af resultater
NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR OG FORBEDRET PRODUKTIVITET PÅ ARBEJDSPLADSEN
2014-2017 2013
1. The effects of outdoor air supply in an office on preceived air quality, sick building syndrome (SBS) – Pawel Wargocki et. al.
2. Quantative measurement of productivity loss due to thermal discomfort – Li lan et. al.
3. Productivity is affected by the air quality in offices – Pawel Wargocki et. al.
4. www.indeklimaportalen.dk 5. www.dk-gbc.dk
6. Håndbog i DGNB – Green Building Counsil DK
7. De syge kontorer, Jyllands Posten – Steffen Stubager et. al.
8. Foredrag: Værdien af certificering for en bygherre ved John Sommer, MTH
9. A comparison of occupant comfort and satisfaction between a green building and a conventional building – Paul L.
Warren et. al.
10. Assessment of wellbeing in an indoor office environment – Philomena M. Bluyssen et. al.
11. Indoor air quality and occupant satisfaction in five mechanically and four ventilated open-plan office buildings – J.
Hummelgarrd et. al.
12. Literature survey on how different factors influence human comfort in indoor environments – Monika Frontczak et. al.
13. Occupant preferences and satisfaction with the luminous environment and control systems in daylit offices: a literature review – Anca D. Galasiu et. al.
14. Windows in the workplace: examining issues of environmental sustainability and occupant comfort in the selection of multi-glazed windows – G. F. Menzies et. al.
15. DS.3033 1. udg
