Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Folkhemmet i opbrud

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

200 millioner kroner til

udlændinge der vil flytte ud

Ugebrevet

06. 09. – 12. 09. 2010

ArbejdsmArked Politik

Værdier

03 i Danskerne kører længere til jobbet

Vi tilbagelægger flere og flere kilometer for at komme på ar- bejde. Fra 2003 til 2009 er turen fra hjem til job og retur ble- vet forlænget fra i gennemsnit 34 kilometer til 38 kilometer, viser nye tal. Fagforbund glæder sig over lønmodtagernes mobilitet og skælder ud på regeringen for at bremse den ved at udhule kørselsfradraget.

20 i leDige overtager arbejDet i kommUnerne De seneste to år har kommuner i flere end 50 tilfælde nedlagt faste stillinger og oprettet nye job med løntilskud inden for selvsamme område. Det dokumenterer en opgørelse af antal- let af ordinære job og løntilskudsjob i 2008 og 2010, som A4 har foretaget. Kommunernes Landsforening erkender, at det ser sært ud. FOA og 3F kalder det misbrug af ledige.

regeringen vil belønne 1.300 udlændinge med i alt knap 200 millioner kroner for at flytte ud af Danmark. Det til trods for, at in- tegrationsministeren slår fast, at indvandrerne er nødvendige for at sikre fremtidens velfærd.

S

elv om Danmark i fremtiden vil mangle arbejdskraft, planlægger regeringen i sit forslag til finans- lov at bruge yderligere knap 200 mil-

lioner kroner over de næste fire år på at få 1.300 flygtninge og indvandrere til at flytte tilbage til deres hjemland. Det sker knap et år efter, at regeringen og Dansk Folkeparti hævede belønningen til ud- lændinge, der rejser hjem, med 100.000 kroner per voksen.

Ordningen er blevet ’solgt’ som en god forretning for Danmark, fordi den var tiltænkt ældre og mennesker på perma- nent offentlig forsørgelse, og Danmark dermed kunne spare enorme summer på lægehjælp, socialhjælp og plejehjem. Men noget tyder på, at ordningen rammer

skævt. Hver fjerde af de 248 personer, der er rejst det seneste år, er et barn.

Professor i nationaløkonomi Nina Smith stiller sig da også stærkt tvivlen- de over for regnestykket:

»Vi aner intet om den adfærd, disse mennesker måtte have eller vil få i frem- tiden.«

Den radikale Marianne Jelved kalder ordningen »ubehagelig«. Men Dansk Fol- kepartis Peter Skaarup mener, ordningen er en overskudsforretning for Danmark og åbner for at putte endnu flere penge i ordningen. side 06

nr. 29

inDholD

Ugebrevet 9. årgAng uge 36 – 2010 UDgivet af i

lAndsorgAnisAtionen i dAnmArk islAnds brygge 32d

Postboks 340 2300 københAVn s telefon i 35 24 60 00 Web i www.lo.dk

ansvarshavenDe reDaktør i hArAld børsting

abonnement på a4 i

www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev.

den elektroniske udgave er gratis for alle.

den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et lo-forbund.

reDaktør i

jAn birkemose, jbi@lo.dk reDaktionssekretær i glAdis johAnsson, gjo@lo.dk reDaktion i

iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk michAel bræmer, mbr@lo.dk

kAtrine birkedAl christensen, kbc@lo.dk AllAn lArsen, ala@lo.dk

gitte redder, gre@lo.dk

benjAmin rothenborg Vibe, brv@lo.dk abonnement/aDm. og research i mAriAne hVestendAhl, mhv@lo.dk steen fodstAd nilsson, sfn@lo.dk Design/layoUt i

mArie kløVedAl jesPersgAArd, mkj@lo.dk forsiDeillUstration i

Pernille mühlbAch proDUktion i

trykt co2-neutrAlt hos kls grAfisk hus A/s issn 1602-1630

e-mail i ugebreveta4@lo.dk Web i

www.ugebreVetA4.dk

redAktør michAel bræmer, mbr@lo.dk inDlæg til kalenDer i

sendes til kalendera4@lo.dk inDlæg til Debatten i sendes til debata4@lo.dk eller til ugebreVets PostAdresse citater i

tillAdt med tydelig kildeAngiVelse.

03 i ArbejdsmArked vi penDler mere og mere

danskerne kører længere og længere efter jobbet. i snit er turen fra hjem til arbejde og tilbage igen vokset fra 34 til 38 kilometer på fem år, viser nye tal. fag- forbund glæder sig over lønmodtagernes mobilitet, men advarer om, at regeringen kan bremse den med udhulingen af kør- selsfradraget.

05 i netnyt 06 i Politik

200 millioner skal få

UDlænDinge til at rejse hjem

siden regeringen forhøjede sin bonus med 100.000 kroner til udlændinge, der flytter til hjemlandet, har 248 personer forladt danmark. ordningen er møntet på ældre og folk på offentlig forsørgelse. men no- get tyder på, at den rammer skævt. hver fjerde udrejste er et barn. regeringen vil bruge yderligere knap 200 millioner på at sende 1.300 udlændinge hjem.

09 i uPdAte og kAlender 10 i fAgbeVægelse storforbUnD skal smeDes sammen

danmarks største fagforbund 3f tæller over 300.000 medlemmer. og netop de er den største udfordring. mange siver fra forbundet, og det er svært at skabe fag- lig identitet i så broget en medlemsflok, påpeger forskere. men 3f’s forbundsfor- mand kan på denne uges kongres glæde sig over, at 3f har cementeret sin magt- position i det vigtige overenskomstspil.

12 i interView

norDisk samarbejDe kan få nyt liv

fra flere sider arbejder kræfter på at genopfinde det nordiske samarbejde.

også danmark skubber på. historiepro- fessor thorsten borring olesen ser det største potentiale for et fornyet samar- bejde inden for energi og miljø. men skal samarbejdet videre, kræver det, at regio- nale undergrupper bliver acceptable i eu.

15 i udlAnd

røD valggyser i sverige

en epoke kan være forbi, når svenskerne har talt ved riksdagsvalget om to uger.

siden 1917 har socialdemokraterna været landets største parti og stort set uafbrudt siddet på regeringsmagten. nu står partiet til for anden gang i træk at tabe valget – og ydermere til kun at blive det næststørste parti i riksdagen. sker det, vil sverige grundlæggende forandres, vurderer samfundsforsker.

18 i fAgbeVægelse De kristelige bygger på en gylDen fremtiD

kristelig fagbevægelses (krifa) nye hovedkontor ved århus koster 147 mil- lioner kroner. ifølge eksperter er det nye

hovedsæde et udtryk for, at krifa tager endnu et skridt væk fra forening og mod forretning. landsformanden mener, at millioninvesteringen er en »rationalise- ringsgevinst – altså en besparelse«.

20 i beskæftigelse

leDige overtager arbejDet i kommUnerne

de seneste to år har kommuner i flere end 50 tilfælde nedlagt faste stillinger og oprettet nye job med løntilskud inden for samme område. det viser A4’s opgørelse af antallet af ordinære job og løntilskuds- job i 2008 og 2010. kommunernes lands- forening erkender, at det ser sært ud. foA og 3f kalder det misbrug.

22 i debAt 23 i leder

fornUftig kovenDing

i et år har regeringen hævdet, at det er ulovligt og diskriminerende, hvis det of- fentlige stiller krav om praktikpladser hos entreprenører, der får offentlige byg- gekontrakter. men nu sadler regeringen om og vil have noget for noget hos entre- prenørerne.

24 i bAgside–interView UD meD UDUelige offentlige chefer

liberal Alliances Villum christensen vil gøre op med den konfliktsky kultur, hvor politikere holder hånden over elendige chefer i det offentlige. »der er rigtig man- ge dårlige offentlige chefer, som burde fyres,« siger Villum christensen. han har allerede sat navne på de første.

bestemt ikke vores kop te. Slet ikke når man lægger til, at det bliver dyrere og dyrere at køre i bil. 80 procent af vores medlemmer bruger bilen hver dag for at komme på arbejde,« siger Thomas Gyldal Petersen.

TIB vil også gerne stoppe udhulin- gen af kørselsfradraget.

»Der er tale om en forhøjelse af skatten på arbejde. Samtidig strider det mod regeringens ønsker om endnu mere fleksibilitet i arbejdsstyrken, og at for eksempel ledige skal være pa- rate til at køre langt efter arbejde. Når man beder folk om at bruge den ene time efter den anden på vejene, så skal man ikke gøre det mere surt for dem økonomisk,« siger Peter Hougaard Nielsen fra TIB.

Skatteordførerne fra regeringspar- tierne Venstre og de konservative går i brechen for det forringede kørsels- fradrag.

»Samlet set sænker vi skatten på ar- bejde, og det vil langt de fleste kunne konstatere på deres selvangivelse for 2010. Ændringen af kørselsfradraget trækker kun lidt i den modsatte ret- Hos forbundet Dansk Metal påpe-

ger erhvervspolitisk konsulent Tho- mas Gyldal Petersen, at det har stor værdi for samfundet, at folk er parate til at rejse efter arbejde.

»Virksomhederne bliver i stigende grad nødt til at hente ansatte uden for lokalområdet, fordi jobbene bliver mere og mere specialiserede. Hvis alle bliver inden for landsbyens ’voldgrav’, så bliver væksten i samfundet lavere,«

forklarer Thomas Gyldal Petersen.

fraDraget UDhUles

Arbejdsgivere og regeringen fremhæ- ver ofte det fleksible arbejdsmarked. På den baggrund undrer det Dansk Metal og TIB, at regeringen med en skattere- form gør det dyrere i fremtiden at have langt til arbejde. Fra og med 2012 og frem til 2019 bliver værdien af kørsels- fradraget udhulet (se faktaboks). Dansk Metal har regnet sig frem til, at det nedsatte fradrag kommer til at koste lønmodtageren 2.600 kroner mere end i dag, hvis hun kører 100 kilometer hver dag til og fra arbejde.

»Udhulingen af kørselsfradraget er

vi kører længere til arbejde

Selv om det gør ondt på både pengepung og miljø, så tilbagelægger vi stadigt flere kilometer for at komme på arbejde, viser nye tal. Fagforbund glæder sig over lønmodtagernes fleksibilitet og for- står ikke, hvorfor regeringen vil bremse den med forringelser af kørselsfradraget.

arbejDsmarkeD

LANGDISTANCE

E

n kilometer ekstra om dagen har danskerne i gennemsnit kørt i 2009 for at komme til og fra arbejde. Den ekstra kilometer sam- menlignet med 2008 lyder måske ikke af meget. Men lægger man alle pend- lernes ture sammen, bliver det til to millioner kilometer mere om dagen.

Eller hvad der svarer til rejsen mellem København og Skagen 1.700 gange. Det fremgår af beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Set over en årrække tilbagelægger lønmodtagerne længere og længere di- stancer for at komme på arbejde. I 2003 var afstanden for en pendler til og fra arbejde i gennemsnit 34,2 kilometer, mens afstanden i 2009 var vokset med fire kilometer til i alt 38,2 kilometer.

»Der er en klar tendens til, at dan- skerne kører længere og længere for at komme på arbejde,« siger lektor og trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet.

Nogle kører endog meget langt på landevejene eller i tog for at nå frem til arbejdet. I 2009 tilbagelagde 194.000 danskere over 100 kilometer frem og til- bage mellem bopælen og arbejdet. Det svarer til 6,8 procent af de beskæftige- de. I 2003 var den andel 5,7 procent.

I Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) glæder formanden for bygningsgrup- pen, Peter Hougaard Nielsen, sig over, at medlemmerne er så mobile.

»Det er guld værd for arbejdsgiver- ne, at for eksempel mange jyske hånd- værkere er villige til at køre rundt i det meste af Jylland for at udføre opgaver.

På den måde kan entreprenører med sindsro byde på opgaver langt væk,«

siger Peter Hougaard Nielsen.

Danskerne bliver mere mobile

i gennemsnit får danskerne større og større afstand til arbejdspladsen.

i 2003 pendlede vi i snit 34,2 kilometer, mens tallet i 2009 var steget til 38,2 kilometer.

gennemsnit for samlet afstand til og fra arbejde

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 kilDe i Ugebrevet A4 på baggrund af tal for pendlingsafstand fra Danmarks Statistik.

30 35 40

>

arbejDsmarkeD

større udledning af CO2, mere lokal forurening, trafikstøj og ulykker.«

I fremtiden kommer pendlerne nok selv til at yde et større bidrag for at undgå tilstoppede veje og forurening.

»For at undgå en masse problemer med trafikken, bliver vi nødt til trans- portere os smartere. Det kan for ek- sempel være, at vi i højere skal køre sammen med andre til og fra arbejde eller tage bilen et stykke af vejen og så toget resten af turen,« siger Ole Kveiborg.

Den konservative Mike Legarth me- ner, at man godt kan bevare mobilite- ten på arbejdsmarkedet og samtidig mindske belastningen af miljø og in- frastruktur.

»Vi skal straffe folk økonomisk for

»Pendlingen er en kæmpe udfordring for vores infrastruktur. Den kan man imødekomme ved at udbygge vejene og den kollektive trafik samt indføre nog- le kørselsafgifter. Der skal både gule- rod og pisk til. Indtil videre har man politisk været meget tilbageholdende med pisken i form af kørselsafgifter,«

konstaterer Harry Lahrmann.

Pendlere fylder ikke kun godt op på vejene samt i busser og tog. Pendlerne er også med til at belaste miljøet. El- ler som seniorforsker Ole Kveiborg fra Institut for Transport ved Dan- marks Tekniske Universitet (DTU) konstaterer:

»Hvis udviklingen med længere og længere rejser til og fra arbejde fort- sætter, vil det alt andet lige føre til ning, og vi har lavet nogle undtagelser,

så blandt andre folk i udkantsdan- mark ikke bliver ramt,« siger Venstres skatteordfører Mads Rørvig.

Ændringen af fradraget er skruet sådan sammen, at lavtlønnede og be- boerne i nogle udkantskommuner stort set ikke rammes.

»Vi har gjort os megen umage for at undgå, at ændringen af kørsels- fradraget går ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er kernekonser- vativ politik, at lønmodtagerne skal opfordres til at være mobile til glæde for dem selv og erhvervslivet,« siger de konservatives skatteordfører Mike Legarth.

Selv om kørselsfradraget forringes over en årrække, så vil de berørte løn- modtagere opdage det, mener Thomas Gyldal Petersen fra Dansk Metal.

»Det får betydning, når folk konsta- terer, at de har 100 til 300 kroner mindre om måneden at gøre godt med. Det vil påvirke dem i retning af at spare både tid og penge ved at finde et job tættere på,« siger Thomas Gyldal Petersen.

gigantisk UDforDring

Hvis danskerne fortsætter med at køre længere efter arbejde, vil det belaste vejnettet betydeligt. Det er en hoved- årsag til, at Infrastruktur-kommissi- onen i en fremskrivning regner med, at trafikken på de større veje til stige med 70 procent frem til år 2030.

Når trafikforsker og lektor ved Aal- borg Universitet Harry Lahrmann kig- ger i krystalkuglen, så får han et klart billede frem:

lavere kørselsfraDrag

skattereformen fra 2009 medfører en forringelse af kørselsfradraget.

man vil fortsat kunne få et fradrag for alle former for transport over 24 kilometer frem og tilbage til jobbet. men fradraget vil få mindre værdi:

• Hver gang man i dag på selvangivelsen kan trække, hvad der svarer til 100 kroner, fra i kørselsfradrag, så svarer det til, at man skal betale 33,6 kroner mindre i skat.

• Fra og med 2012 og frem til 2019 vil skattebesparelsen årligt blive sænket med ét procentpoint. i 2019 vil 100 kroners kørselsfradrag blot kunne veksles til 25,60 kroner.

der er lagt nogle undtagelser ind i reformen, som gør, at:

• beskæftigede med en månedsløn på under 20.725 kroner ikke får et mindre fradrag.

• beskæftigede med over 100 kilometer til og fra jobbet får en mindre forringelse af fradraget end andre.

• beboerne i 16 udkantskommuner bevarer et højt kørselsfradrag. Det gælder blandt andre bornholmere, morsingboere og svendborgen- sere.

over 50 kilometer til jobbet

194.000 danskere tilbagelægger mere end 50 kilometer for at komme på arbejde - og samme distance for at komme hjem. i den anden ende af ska- laen er der 224.000, som arbejder hjemme. set over tid er andelen af folk, som arbejder hjemme, faldet. Andelen, der kører mere end 50 kilometer, er til gengæld steget.

beskæftigede i Alt ingen Pendling oP til 10 km 10-20 km 20-30 km 30-50 km oVer 50 km Arbejder i udlAndet*

Antal 2.831.120 223.688 1.404.398 524.157 263.804 216.300 193.868 4.905

2009 Andel i procent 7,9 49,6 18,5 9,3 7,6 6,8 0,2

2003 Andel i procent 8,4 52,4 18 8,5 6,7 5,7 0,3

* i Kategorien omfatter personer, der er beskæftiget hos en dansk arbejdsgiver, men arbejder i udlandet. Danmarks Statistik opgør ikke deres afstand til jobbet.

kilDe i Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

sant at bemærke, at historisk set så bruger de fleste folkeslag omkring en time om dagen på transport. Det vi- ser studier lige fra stammesamfund i Afrika, landbrugslandet Norge for 100 år siden og nutiden i Danmark,«

konstaterer trafikforsker Per Homann Jespersen.

Pendlingen bliver også påvirket af, at mange danskere får mere speciali- serede uddannelser.

»Jo højere uddannede folk er, desto længere må de ofte køre for at finde det job, som de er kvalificerede til. Eksem- pelvis ligger en del læger og kører på tværs af Jylland for at passe deres ar- bejde,« siger forsker Harry Lahrmann.

Ifølge Danmarks Statistik pendler kvinder i gennemsnit 31,2 kilome- ter til og fra arbejde, mens tallet for mandlige pendlere er 45,2 kilometer.

»Kønsrollemønsteret spiller ind her.

Dels har mændene i højere grad nogle job, som kræver mobilitet. Dels er det oftere kvinderne, som har opgaven med at hente børn i institutionerne. Og så spiller det måske også ind, at kær- ligheden til biler er større hos mænd end hos kvinder: Mændene har med andre ord mindre imod at køre for at komme på arbejde,« siger Per Homann Jespersen.

af i iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk

mobiliteten er ikke svaret på udfor- dringen,« siger Mads Rørvig (V).

længere på samme tiD

Forskerne har flere forklaringer på, hvorfor danskerne pendler længere og længere – senest i gennemsnit 38,2 ki- lometer hver dag.

»Udbygningen af motorvejs- og tog- nettet gør, at danskerne generelt kan transportere sig længere på den sam- me tid. Det giver folk mere mod på at bo længere væk fra arbejdet. Dertil kommer gevinsten ved, at boligerne bliver billigere, jo længere væk man kommer fra de større byer,« siger Ole Kveiborg.

Et eksempel på virkningerne af nemmere og hurtigere transport ser man mellem København og Frederiks- sund. Efter at S-togbanen mellem by- erne er blevet gjort tosporet, har man- ge børnefamilier valgt at slå sig ned i de mellemliggende byer som Veksø og Ølstykke.

En opgørelse fra DTU’s transport- vaneundersøgelse viser, at den tid, som folk bruger på at komme til og fra ar- bejde, i gennemsnit er meget konstant.

I 2007 brugte pendlerne 52,6 minutter, mens de i 2009 brugte 52,4 minutter.

»Det er mere transporttiden end ki- lometerne, som påvirker vores pend- ling. I den forbindelse er det interes- at forurene, når de vælger transport-

form. Derudover skal vi appellere til for eksempel samkørsel og gøre den kollektive trafik så appetitlig som mu- lig. Samtidig skal vi sørge for, at det er muligt at bo i udkantsdanmark og give den enkelte borger størst mulig frihed,« siger Mike Legarth.

Selv om Venstres Mads Rørvig for- svarer forringelsen af kørselsfradra- get, så mener han ikke, at det er ved at begrænse folks rejselyst, man skal sikre mindre belastning af miljø og transportnet.

»Jeg er overbevist om, at teknologi er en stor del af løsningen. Nu har vi haft benzinbiler i 100 år, og de vil ef- terhånden blive afløst af for eksempel brint- og elbiler. Begrænsninger på

udhulingen af kørsels-

fradraget er bestemt ikke vores kop te. slet ikke når man lægger til, at det bliver dyrere og dyrere at køre i bil.

thomAs gyldAl Petersen

i erhvervspolitisk konsulent i dansk metal

fleksjob meD høj løn www.samspil.info

De fem procent bedst lønnede af landets 51.409 fleksjobbere modtager et årligt tilskud på 230.000 kroner oven i lønnen til trods for, at de i forvejen har en indtægt på 450.000. Dermed tjener de markant mere end sosu-assistenter og pædagoger og også mere end både murere og folkeskolelærere. Det viser en analyse fra arbejdsmar- kedsstyrelsen, som opgør det offentlige tilskud til denne gruppe til 500 millioner kroner.

mange syge sønDerjyDer www.3f.dk

befolkningen i region syddan- mark bruger mest medicin mod de tre store folkesygdomme:

hjerte-kar-sygdomme, type-2- diabetes og angst og depres- sioner. ifølge eksperter kan det høje forbrug skyldes regionens lave uddannelsesniveau. Det viser en analyse bragt i Nyhedsbrevet 3F, som bringer et interaktivt landkort over danskernes levevilkår og medicinforbrug.

UnDgå konflikter www.trapned.dk

Ansatte i detailhandlen er i stigende grad involveret i kon- flikter med kunder, og det tærer på de ansatte – hvoraf mange er unge. Branchearbejdsmiljø- rådet for detailhandelsområdet har nu udarbejdet materiale, som giver indsigt i konflikterne og redskaber til at håndtere dem. materialet retter sig mod både sikkerhedsrepræsentan- ter og ledere og består af film og interaktive rollespil.

UDkanten misser skattelettelser www.ae.dk

Regeringen har – støttet af Dansk folkeparti – givet skat- telettelser for 50 milliarder kroner siden 2001. men ikke alle danskere har mærket lige stor forskel. For eksempel har indbyggere i gentofte kom- mune i snit fået skattelettelser på 36.500 kroner, mens folk bosiddende i lolland kommune har fået 12.900. Alle kommuner i top 10 ligger rundt om køben- havn, mens bund 10 kommu- nerne befinder sig i det, der benævnes udkantsdanmark.

netnyt

200 millioner kroner skal lokke udlændinge til at rejse hjem

Knapt et år efter, at regeringen og Dansk Folkeparti forhøjede checken til flygtninge og indvandrere, der vil tilbage til hjemlandet, er 248 personer udrejst. Mere og mere tyder på, at ikke kun ældre mennesker og personer på overførselsindkomster rejser – hver fjerde er eksempelvis et barn. Rege- ringen vil bruge 200 millioner kroner på ordningen de næste fire år.

politik

eller videregående uddannelse i gen- nemsnit tjener 355.000 kroner om året mod 335.000 kroner om året for etni- ske danskere. Det hamrer ifølge DI en gang for alle en pæl gennem myten om, at indvandrere er en dårlig forretning for Danmark.

»Nu om dage kommer indvandrere til Danmark for at arbejde og bidrage til samfundet, og det smitter af på børnene, der bliver motiverede til at klare sig godt i det danske samfund,«

vurderer Claus Andersen, DI.

Et af de særlige tiltag ved den nye lov om repatriering er en pulje på 20 mil- lioner kroner, som kommuner og andre skal bruge til bedre at oplyse flygtninge og indvandrere om, hvor mange penge de får, hvis de forlader Danmark.

Ifølge fuldmægtig i Integrationsmi- nisteriet Anne Louise Laurberg, som sammen med Integrationsservice – en til lejligheden nedsat udrykningsen- hed – og Dansk Flygtningehjælp har holdt en række møder med sagsbe- handlere fra landets kommuner, er der således stor interesse for puljen.

»Men mange siger også til os, at de oceaner af pengesummer (…) fordi vi

sparer udgifter til lægehjælp, social- hjælp, plejehjem og socialrådgivere,«

sagde Dansk Folkepartis gruppefor- mand Kristian Thulesen-Dahl eksem- pelvis til Jyllands-Posten i december.

Men ’regnestykket’ er stærkt tvivl- somt, vurderer professor i nationaløko- nomi og tidligere medlem af regerin- gens Velfærdskommission Nina Smith:

»Det er svært at lave sådan et reg- nestykke. Vi aner intet om den adfærd, disse mennesker måtte have eller vil få i fremtiden. Repatrieringsstøtten kan måske også få mennesker i udlandet til at forsøge at komme til Danmark. Vi ved reelt meget lidt om, hvordan det vil virke,« siger hun.

skrUb af-pUlje

Typisk er det flygtninge fra Bosnien/

Hercegovina og Irak, samt indvandrere fra Tyrkiet, der er rejst hjem. Enkelte har endda forladt et arbejde i Dan- mark.

Samtidig dokumenterer en analyse fra Dansk Industri, at andengenera- tionsindvandrere med en mellemlang

GyLDENT håNDTRyK

T

rods fremtidig mangel på ar- bejdskraft har 248 udlændinge i år forladt Danmark med ud- sigt til en forhøjet check på 100.000 kroner efter reglerne om repatriering.

Ordningen var oprindeligt møntet på ældre og mennesker på permanent overførselsindkomst. Men meget tyder på, at det i høj grad er mennesker i den erhvervsaktive alder og børnefamilier, der takker ja til at få penge fra den danske stat for at flytte ud af landet.

Knap hver fjerde af de udrejste er således et barn. I årets første otte måneder har 187 voksne og 61 børn forladt Danmark. Det viser nye tal fra Dansk Flygtningehjælp.

Tallene kommer på et tidspunkt, hvor prognoser viser, at hver femte på arbejdsmarkedet i 2050 vil være ny- dansker - og integrationsminister Bir- the Rønn Hornbech (V) i Berlingske Ti- dende forleden slog fast, at velfærden sikres via udenlandsk arbejdskraft. Til trods herfor vil regeringen bruge yder- ligere 197,9 millioner kroner på at sen- de 1.300 flere udlændinge ud af landet de kommende år – per person er det 153.000 kroner.

Det fremgår af regeringens ’Forslag til Finanslov 2011’, der førstebehand- les i Folketinget i morgen.

Den forhøjede check er en af Dansk Folkepartis mærkesager og er hidtil blevet solgt som en god forretning for Danmark, primært fordi ældre og men- nesker på permanente overførselsind- komster formodedes at takke ja:

»Hvis man opgiver den permanente opholdstilladelse, sparer Danmark

knap 200 millioner på fire år

regeringen er så opsat på, at repatrieringsordningen skal blive en succes, at der de næste år planlægges at bruge godt 50 millioner kroner hvert eneste år på at sende flygtninge og indvandrere til deres hjemland. det fremgår af prognoser i regeringens eget forslag til finanslov, der blev fremlagt 24. august af finansminister claus hjort frederiksen (V).

i millioner kroner 2011 2012 2013 2014

repatriering i alt 46,1 51,3 52,7 47,8

forventet antal personer 350 350 350 250 kilDe i ’Forslag til Finanslov for finansåret 2011’ – Finansministeriet.

»De er så sikre på, at hvis de nu flyt- ter der og der hen, kan de måske åbne en netcafe eller en lille kiosk eller an- det. Jeg synes, det er fuldstændig fan- tastisk, at Danmark som samfund kan tilbyde denne ordning. Alle de, jeg har haft med at gøre, har været på overfør- selsindkomster, men de bliver jo ikke tvunget ud. De er glade, og vi sparer uanede mængder af ressourcer – den kobling kan måske lyde lidt hård, men jeg synes, det er lykkelige omstændig- heder. De vælger det jo selv,« siger Han- nah Grünbaum, der, trods lykken, også mindes meget følelsesladede afskeds- scener med sine ’klienter’:

»Mange af dem sidder her og græ- der, for de har jo haft det godt her, og de har kæmpet i flere år for at opnå det her opholdskort, som de nu frivil- ligt giver fra sig. Så de kan godt være enormt kede af det, men også glade for det, de skal. Det er en meget ambiva- lent oplevelse nogle gange,« siger hun.

i tvivl

Er det svært at forlade Danmark, kan det mildest talt også være svært at be- gynde forfra i sit gamle hjemland. Det fortæller 45-årige Nerma Hadziahmeto- vic, der blev repatrieret for et år siden – altså før de nye regler trådte i kraft.

Nerma, hendes mand og parrets tre børn forlod Danmark efter 17 år.

best set også begrebet repatriering på lige fod med integration.

»Hvis du ser integration som en helhed, drejer det sig om borgere, der skal genbosættes. De har et mål med at komme hertil, de har noget knowhow, og det tager vi udgangspunkt i. Men hvad er det, der gør, at nogle går i spå- ner og »dribler« ud af arbejdsmarkedet?

At man ikke får indfriet sine ønsker i et nyt land, at man mister troen på, at det her fører til noget? Der kan en nyori- entering være det, der skal til, så de i stedet siger: Nu vil jeg hjem og bruge det, jeg har lært her. Og hvem ville helt ærligt ikke det,« siger hun.

Sagsbehandler Hannah Grünbaum i Københavns Kommune er formentlig det menneske i Danmark, der har re- patrieret flest i år, nemlig 40 familier.

Enkelte på helt op til syv personer.

Ifølge Hannah Grünbaum forde- ler de repatrierede sig groft sagt i to grupper:

»Den ene består af ældre menne- sker, som vil tilbage til hjemlandet og nyde alderdommen. Den anden gruppe er unge familier med små børn, der tænker: Nu er der fred, nu vil vi gerne tilbage til de familiemedlemmer, som vi forlod,« siger Hannah Grünbaum.

De yngre mennesker giver dog også op, fordi de ikke selv føler, de kan få arbejde i Danmark. Livet går i stå.

ikke kan nå at stable nye projekter på benene ved siden af den daglige dont.

Der forsøger vi at sige, at det kan man løse ved, at flere kommuner eller orga- nisationer går sammen,« siger hun.

Efter otte måneder er der brugt 4,3 millioner kroner til i alt fire projekter, viser akter fra Integrationsministeriet, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

Fire millioner kroner er bevilget til Dansk Flygtningehjælp, der i tre pro- jekter vil informere bosniere og ældre vietnamesere om mulighederne for at rejse hjem. Sønderborg Kommune – den eneste kommune, der har søgt – har fået 300.000 kroner til en infor- mationskampagne målrettet alle kom- munens indvandrere.

Leder af Sønderborg Kommunes integrationsteam Sussanne Petersen, der håber at nå at repatriere 10 perso- ner i år, bekræfter dog også billedet af, at yngre mennesker og børnefamilier forlader Danmark. Selv om flere har haft arbejde her i landet.

Status i Sønderborg Kommune er:

En afghansk mand midt i 20’erne rej- ste i juni, og en mand på cirka 30 år tager snart til Tjetjenien. Et ældre bos- nisk ægtepar er også på vej hjem, og om kort tid skal en kvinde på cirka 40 år rejse til Irak med sine fem børn – der alle taler dansk og har gået i dansk skole. Og dermed er kommunens mål om at repatriere ti personer i år nået.

»Hvis du er kommet til et land, der ikke blev det, du forventede, tror jeg, vi skal lytte på, hvad de selv siger. Og det er en frivillig beslutning at rejse hjem,« siger Sussanne Petersen, der fortæller, hvor langt kommunerne iføl- ge loven må gå – og går:

»Til ham, der tog til Afghanistan, som ville arbejde i landbrug og vaske biler, købte vi et nødstrømsaggregat, en motorsav, en højtryksrenser og en løvpuster. Alt det, vi kunne få for de 13.600 kroner, som vi må bruge. Så kan han tjene nogle penge. De 100.000 kro- ner, han får senere, er så en form for tryghed,« siger hun.

hvorfor Drible UD?

Som professionel i integrationsbran-

chen betragter Sussanne Petersen dy- >

100.000 kroner, som de får udbetalt, når de har været så længe i det land, de er repatrieret til, at de ikke længere har opholdsgrundlag i Danmark. Men samtidig argumenterer man med, at de får penge til at etablere virksomhed og skaffe sig bolig. Problemet er bare, at pengene først bliver udbetalt efter et år i forløbet. Hvis alle pengene faldt i starten, havde den enkelte en chance for at vurdere, om man kan overleve.

Men sådan er det jo ikke.«

Dansk Folkepartis næstformand Pe- ter Skaarup er uenig, men han bliver al- ligevel spontant overrasket over, at Dan- mark vil bruge 200 millioner kroner på kun 1.300 udlændinge. Da han får tænkt sig om, siger han:

»Langt de fleste, der benytter sig af den ordning vil ikke være nogle, der bi- drager til samfundet. Tværtimod skal man regne med, at de vil nyde godt af velfærdssamfundet. Hele vejen op til deres alderdom. Så jeg vil bestemt mene, det er en overskudsforretning i den sidste ende – alene sygehusophold og plejehjem koster jo store beløb.«

»Noget andet er: Hvad er folk lykke- lige med? Er de ikke integreret, er det bedst for begge parter, at man skilles.

Og man kan ikke regne med, at folk er en gevinst for samfundet, bare fordi man har et arbejde. Man skal se det over et livsforløb, og der vil mange være en belastning. Men det er klart, vi skal have evalueret denne her ord- ning så snart, der er mulighed for det, og der vil vi gå i dybden med tallene.

Hvor mange har job, hvem har ikke?

Det må vi have klarhed over.«

Han åbner dog i samme åndedrag for endnu en forhøjelse af beløbene.

»Umiddelbart er det vores indtryk, at der vil være stærke økonomiske argumenter for at bruge endnu flere penge,« siger Peter Skaarup.

Marianne Jelved mener mildest talt, at metoden er problematisk:

»Ved at sige, at stort set alle udlæn- dinge uden dansk statsborgerskab kan søge, er det jo det samme som at sige:

Vi vil have så få af jer som muligt.«

af i AllAn lArsen, ala@lo.dk illUstration i mAi-britt Amsler

politik

nødt til at vende tilbage til Danmark.

Det har vi et år til at finde ud af. Vi vil gerne blive her i Bosnien, men hvis ikke vi får arbejde, har vi ikke råd til at blive,« siger Nerma Hadziahmetovic.

Familien har af samme årsag fået forlænget frist til næste sommer til definitivt at beslutte sig.

Ubehageligt

Den radikale politiker Marianne Jel- ved, som tidligere har kaldt den nye version af repatrieringsordningen for

’ulækker’, synes, regeringen og Dansk Folkeparti har skruet ordningen tarve- ligt sammen:

»Det ubehagelige er, at man argu- menterer for, at man vil give flygtnin- ge og indvandrere bedre vilkår, og så lokker man med en ’bonuscheck’ på Familien bor i dag i Sarajevo i Bos-

nien. Både Nerma og hendes mand er umiddelbart ressourcestærke personer, der efterlod job på Bornholm, hvor fa- milien boede.

Afgørende for flytningen var drøm- men om hjemlandets uendelige mu- ligheder. Nerma Hadziahmetovic ville dog gerne have været under de nye regler, fordi 100.000 kroner til både hende og hendes mand ville helt sik- kert have givet familien en bedre bal- last i Bosnien.

Virkeligheden i dag er, at børnene trives i deres bosniske skoler, men også at Nerma ikke har et arbejde, li- gesom hendes mands virksomhed har det økonomisk svært for tiden.

»Vi har ikke fortrudt endnu, men hvis vi ikke får arbejde, kan vi blive 248 er rejst i år

det er primært flygtninge fra bosnien og hercegovina og indvandrere fra tyrkiet, som indtil videre har benyttet sig af de nye regler om repatriering. i årets første otte måneder er 248 rejst ud af danmark. de lande, som de er rejst til, fordeler sig således:

nationalitet antal personer

flygtninge indVAndrere

afrika gambia 0 1

somalia 7 0

sudan 1 1

uganda 0 1

asien indonesien 2 0

kina 0 0

Pakistan 1 0

sri lanka 0 3

thailand 0 4

Vietnam 8 5

europa bosnien og hercegovina 59 5

kosovo 4 3

kroatien 2 0

montenegro 2 2

rusland (inkl.tjetjenien) 17 0

serbien 5 12

mellemøsten Afghanistan 2 1

irak 47 2

iran 3 5

jordan 0 1

libanon 3 3

syrien 1 1

tyrkiet 0 28

sydamerika Argentina 0 1

chile 5 0

i alt 169 79

kilDe i Dansk Flygtningehjælp.

UpDate

Ugens citat

jan trøjborg (s) i formand for kommunernes landsforening til Politiken

Dansk folkeparti foreslog i sidste uge at sætte samtlige 98 kommuner under administration, fordi de har svært ved at overholde de økonomiske rammer. Men det vil formand i Kommunernes Landsfor- ening Jan Trøjborg (S) ikke høre tale om:

Man hører mange vanvittige ting. Det er dog et af de mest vanvittige forslag, jeg har hørt i min tilværelse. Det er fuldstændigt grotesk.

kalenDer

manDag 6. september

Udstillingen ’fattigdommens ansigter’ er i øjeblikket på landsturné og kan i denne uge ses på Sundby Bibliotek i København. Eller på nettet via www.fic.dk, hvor man også kan booke den. i næste uge er udstillingen på 3f’s kongres.

sf’s Özlem cekic og avisen Zaman scan- dinavia markerer ramadanens afslutning med et måltid mad i Snapstinget på Chri- stiansborg. blandt deltagerne er tyrkiets familieminister, overrabbiner Bent Melchior, tidligere landstræner sepp piontek og socialminister benedikte kiær (k).

torsDag 9. september Buster – Københavns internationale filmfestival for børn og unge – fejrer 10 års jubilæum med åbningsgalla kl. 9 i imperial.

festivalen varer frem til 19. september og hele programmet kan ses på www.buster.dk

freDag 10. september

sidste frist for indstilling til integrations- ministeriets integrationspris, som i år har fokus på, hvordan mangfoldighed i arbejds- livet kan bidrage til vækst. ansøgningsske- maer kan hentes på www.nyidanmark.dk.

lørDag 11. september

radikale venstre indleder landsmøde på hotel nyborg strand. mødet forsætter søndag.

3F afholder kongres 2010 i Aalborg Kongres - center. kongressen fortsætter frem til fre- dag og kan følges på web-tv via www.3f.dk aktivering af syge

UnDer lUp

flår kommunerne langtidssygemeldte ud af sygesengene for at sende dem i aktivering på grund af kassetænkning? det vil parti- erne bag sygefraværsaftalen gerne vide og sætter derfor allerede til efteråret gang i en evaluering af kommunernes indsats. »Vi skylder både de sygemeldte og kommu- nerne at se på, om vi ramte helt rigtigt, da vi indgik aftalen for knap to år siden,« siger beskæftigelsesminister inger støjberg (V).

offentligt ansatte vil sikre reallønnen

en sikring af reallønnen står øverst på dagsordenen, når landets offentligt ansatte til foråret skal have ny overenskomst. det siger chefforhandleren for de over 500.000 kommunalt ansatte i kto, Anders bondo christensen. »det bliver helt klart, at de midler, der er til rådighed, skal bruges til generelle lønstigninger, så reallønnen for- svares så godt som muligt,« siger Anders bondo christensen til newspaq.

ansatte på jobcentre er stresseDe

Arbejdsløse strømmer ind ad døren, mens papirbunkerne vokser over hovedet på sagsbehandlerne i landets jobcentre. det står så grelt til, at mange af landets jobcen- tre har fået kritik fra Arbejdstilsynet for at have dårligt arbejdsmiljø. 9 ud af 22 jobcen- tre, der har haft besøg af Arbejdstilsynet, har fået en sur smiley. Arbejdstilsynet kritiserer især det høje arbejdspres, der gør medarbejderne syge af stress, skriver Avisen.dk.

100 stillinger færre i Dr

danmarks radio fyrede i sidste uge 67 med- arbejdere. derudover har dr indgået fratræ- delsesaftaler med yderligere 37. fyringerne sker som en konsekvens af medieforliget for 2011-2014. i forbindelse med sparepla- nen har en række medarbejdere desuden fået tilbud om overflytning til andre stillin- ger. »Vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at forholde os til nye økonomiske rammer for de kommende fire år, og derfor er det desværre uundgåeligt,« siger dr’s general- direktør kenneth Plummer.

flere helt Unge på førtiDspension

et halvt hundrede 17-19-årige blev hver eneste måned i fjor parkeret på livslang førtidspension. det er en eksplosiv stigning på 54 procent i forhold til 2007, hvor kun 392 unge i aldersgruppen blev førtidspensioni- ster - mod hele 604 i 2009. langt størstede- len af de unge bliver tilkendt pensionen på grund af alvorlige og uhelbredelige psykiske lidelser, skriver Avisen.dk.

solDater rammes af arbejDsUlykker

Arbejdsulykker er blevet dagligdag i de danske soldaters lejr i Afghanistan – i gennemsnit sker der en ulykke om dagen.

halvdelen af de danske udsendte kommer til skade i kamphandlinger eller på grund af vejsidebomber. men ifølge forsvarets Arbejdsskadekontor sker resten af arbejds- ulykkerne i forbindelse med fejl under øvel- ser, uheld i trafikken eller ved tunge løft, skriver Politiken.

»3F er vokset i kraft af fusioner med andre fagforbund og ikke i kraft af at hverve medlemmer på traditionel måde. Og 3F er stadig ramt af, at med- lemmerne drysser ud lidt efter lidt. Når man prøver at samle flere op ad fusi- onsvejen, tror man, at man bliver stor og stærk, men det gør man kun, hvis der er en fælles identitet og intern sam- menhængskraft,« siger Henning Jør- gensen og henviser til at så forskellige forbund som KAD og RBF er fusioneret med 3F på få år.

At skabe faglig samhørighed er nu en absolut forudsætning for, at 3F vil blive et succesfuldt storforbund, un- derstreger Henning Jørgensen, men tilføjer, at det langt fra kan tolkes som en fiasko, at 3F mister medlemmer.

»Det er jo faktisk en succeshistorie, at de ufaglærtes forbund har kæmpet for, at medlemmerne uddanner sig les, faglig identitet, og det er deres

svaghed,« konstaterer Jørgen Steen Madsen og henviser til, at Socialpæ- dagogernes Landsforbund, SL, sidste år havde stor medlemsfremgang.

»3F er jo en supertanker, og den skal til at komme ind i den rigtige sejlret- ning for, at det ikke skal gå galt. Og det kræver, at 3F-formanden giver reel plads til nogle faglige fællesskaber.

At han får medlemmerne fra alle fag- grupper til at føle sig som en del af det,« siger Jørgen Steen Madsen.

Han understreger, at det ligeledes er afgørende, at formanden får de suveræ- ne lokalafdelinger til at trække i samme retning, når det gælder både medlems- organisering og faglig identitet.

Også professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at det er centralt at dyrke de forskellige fag- gruppers identitet.

supertanker skal på ret kurs

Medlemmerne siver, og det udfordrer fagbevægelsens supertanker 3F. Svagheden i storforbundet er manglen på faglig identitet, mens styrken er mere magt ved overenskomstforhandlingerne. På næste uges kongres skal forbundsformanden samle og begejstre sit brogede bagland og gøre klar til at vælte den borgerlige regering.

fagbevægelse

SToRKoLLEKTIv

H

åndværkere med barkede næ- ver, rengøringsassistenter med sprukne hænder og gartnere med grønne fingre sidder i næste uge under samme tag, når Danmarks ube- tinget største fagforbund 3F holder kongres i Aalborg.

Med den kommende fusion med Forbundet Træ-Industi-Byg, TIB, vil mere end 300.000 lønmodtagere være organiseret i 3F, og når forbundsfor- mand Poul Erik Skov Christensen går på talerstolen for at holde sin beret- ning, vil hans allerstørste udfordring blive at få renoveringsarbejderne, bus- chaufførerne og tjenerne til at føle sig i samme familie som gartnerne, rengø- ringsassistenterne og håndværkerne.

Hvis ikke 3F-formanden formår at skabe korpsånd og fællesskab på tværs af brancher og sektorer, vil medlem- merne fortsat sive, vurderer fremtræ- dende arbejdsmarkedsforskere over for Ugebrevet A4.

I takt med, at 3F har fusioneret sig til et mastodontforbund, er der også kommet langt flere faggrupper og for- skellige kulturer ind i forbundet, og det er ifølge professor Jørgen Steen Madsen fra FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisati- onsstudier, på Københavns Univer- sitet uhyre vigtigt, at Poul Erik Skov Christensen nu får rystet sine vidt for- skellige medlemmer sammen.

»Den største udfordring i de næste år er at få begrænset medlemstabet.

Og for et stort tværgående forbund som 3F, hvor medlemmerne ikke har en bestemt uddannelse, der giver dem en fælles identitet, er det ekstra svært.

Store organisationer har ikke en fæl-

fakta om 3f-kongressen

Fagligt Fælles Forbund 3F samt 3F’s A-kasse holder kongres i Aal-

• borg lørdag 11. – fredag 17. september.

forbundet er inddelt i seks grupper: industri, transport, bygge- og

•

anlæg, den offentlige sektor, den grønne gruppe (gartneri, land- og skovbrug) samt privat service, hotel og restauration.

Antal overenskomster: 145 hovedoverenskomster samt 9.767 lokal-

•

og tiltrædelsesoverenskomster.

antal tillidsvalgte: 5.093 tillidsrepræsentanter og 7.266 sikker-

• hedsrepræsentanter.

andel etniske minoriteter: godt 10 procent af medlemmerne i 3f.

•

Forbundsformand: Poul Erik Skov Christensen.

•

på kongressen i næste uge skal der vælges to næstformænd. Det

•

ventes at blive TIB’s afgående forbundsformand Johnny Skovenga- ard og nuværende 3f-næstformand jane korczak.

gæstetalere på kongressen er lo-formand harald børsting, social-

•

demokraternes formand Helle Thorning-Schmidt og SF’s formand villy søvndal.

kilDe i 3F’s hjemmeside.

Poul Erik Skov Christensen er glad for, at TIB er kommet med:

»Nu organiserer vi fire ud af fem i byggebrancen. Det giver en stor stra- tegisk fagpolitisk betydning for os, og når vi optræder sammen, vægtes vores synspunkter anderledes stærkt nu«, siger Poul Erik Skov Christensen.

Henning Jørgensen advarer mod, at 3F fortsætter med eksempelvis kam- pagner om, hvor mange penge de har hentet hjem til medlemmerne i kom- pensation for uberettigede fyringer.

»3F skal ikke alene markedsføre sig på at give fordele i kroner og øre. Det skal også være retfærdighedens sværd for medlemmerne,« fastslår Henning Jørgensen.

Han tilføjer, at et fagforbund skal slås for sine medlemmer på mange arenaer. Det gælder fagligt på arbejds- pladserne, og det gælder politisk i kommunerne og på Christiansborg.

På næste uges kongres vil Poul Erik Skov Christensen da også varme op til at vælte VK-regeringen ved et kom- mende valg. Som gæstetalere er invi- teret Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt og SF’s for- mand Villy Søvndal. De vil for første gang nogensinde optræde sammen på en faglig kongres.

af i gitte redder, gre@lo.dk

tioner, kalder Jørgen Steen Madsen det fremsynet at fusionere med TIB.

»Det betyder nemlig, at 3F i dag sidder med helt i front, når der for- handles overenskomster inden for tre store områder, nemlig industrien, transportområdet og byggeriet. Hidtil har Dansk Metal spillet den absolutte hovedrolle i overenskomstspillet fra fagbevægelsens side, men nu begyn- der 3F at komme op på siden af dem,«

siger han.

3F-medlemmerne stemte for før- ste gang i mange år ja ved forårets urafstemning om overenskomsterne.

Protest-stemmer blev til pragmatiske stemmer, og når det gælder om at have magt og indflydelse i overenskomst- spillet, er det ifølge Jørgen Steen Mad- sen afgørende, at man kan levere va- ren. Det kunne 3F.

»3F’s position blev styrket ganske kraftigt i forbindelse med forårets overenskomster, og det er ret centralt for forbundets magtposition frem- over,« siger Jørgen Steen Madsen.

Henning Jørgensen anfører, at styr- ken i et forbund ligger i at kunne hive nogle ordentlige overenskomster hjem:

»Når store dele af byggeriet nu er samlet i 3F’s byggegruppe, kan man lettere koordinere krav og fremføre dem over for arbejdsgiverne. For ek- sempel, at man vil undgå social dum- ping,« siger han.

ud af 3F. Og en del af de forsvundne medlemmer kan tilskrives højere ud- dannelser, så det kan jo også betragtes som en faglig sejr,« siger han.

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen er helt enig i analysen af, at det er vigtigt i et stort forbund at sikre den faglige identitet for alle.

»Det er en stor opgave, som bliver tager meget alvorligt i alle grupper og brancher« siger han.

»Den største udfordring i den næste kongresperiode bliver at fastholde den høje organisationsprocent, og derfor bliver organisering og hvervning, noget vi kommer til at arbejde meget med si- deløbende med at give rum og plads til den faglige identitet«, fastslår han.

styrket i overenskomstspillet Ligesom flere andre faglige ledere vil også forbundsformand i Fødevarefor- bundet NNF, Ole Wehlast, sidde på til- hørerpladserne, når 3F holder kongres.

Selv om der ikke er aktuelle planer om fusioner, holder både små og mellem- store LO-forbund alle muligheder åbne, for fremtidig struktur er et evindeligt tema i en fagbevægelse, der presses af medlemsflugt og anstrengt økonomi.

Forskerne er da også enige i, at der også er store gevinster ved 3F’s vok- seværk. Ikke mindst, når der skal for- handles overenskomster og lægges arm med store arbejdsgiverorganisa-

meDlemmerne siver år for år

3f er danmarks største fagforbund – og det forbund, der lider under det største tab af medlemmer. de seneste fem år har 3f sagt farvel til cirka 60.000 kontingentbetalende medlemmer. nogle foretrækker de

’gule’ fagforeninger, andre går på efterløn og pension, og atter andre uddanner sig over i andre forbund. fusionen med tib betyder, at 3f vinder nye medlemmer, men ikke, at medlemmerne holder op med at sive de kommende år.

antal kontingentbetalende medlemmer i 3f

kilDe i LO’s medlemsstatistik opgjort 31/12 de pågældende år.

250.000 300.000 350.000

2009 2008

2007 2006

2005

en sværvægter

efter fusionen mellem 3f og træ-industri-byg, tib, er 3f nu lo’s su- verænt største fagforbund. dermed lander hk/danmark på en anden plads med sine godt 219.000 kontingentbetalende medlemmer, mens fag og Arbejde, foA, er det tredje største fagforbund.

forbund AntAl

kontingentbetAlende medlemmer

3f 318.792

hk 219.232

foA 171.385

dansk metal 91.613

socialpædagogernes landsforbund 33.110

fødevareforbundet nnf 23.934

el-forbundet 22.948

teknisk landsforbund 21.682

serviceforbundet 16.499

kilDe i LO’s medlemsstatistik pr. 31/12 2009. * Antal medlemmer efter sammenlægningen med TIB.

Norden og Baltikum skal tale med én stemme

Danmark er med til at skubbe på for et tættere nordisk-baltisk samarbejde i forhold til EU og resten af verden. Historieprofessor Thorsten Borring Olesen kan se visse muligheder, men tvivler på, at der bliver taget et stort spring fremad, medmindre det bliver accepteret med regionale undergrupper i eU.

politik

skal også koordinere deres politik bedre i forhold til andre internationale organisationer såsom NATO, FN, Organisa- tionen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarå- det. De skal samarbejde om diplomatiske repræsentationer, blandt andet inspireret af det nordiske ’ambassade-bofæl- lesskab’ i Berlin.

Desuden skal det nordisk-baltiske udenrigs- og sikker- hedssamarbejde være tættere. Dagsordener for NB8-mini- stermøder skal rundsendes tidligere, så der er tid til grun- dige refleksioner om punkterne, og der skal offentliggøres fælles erklæringer efter møderne, som hellere end gerne må blive bemærket ude i Europa og i verden.

»Det hele er forsigtigt, men der er selvfølgelig også tale om anbefalinger, hvor man lægger op til politiske beslut- ninger,« siger Borring Olesen, som afviser at tale om en re- volutionerende udvikling.

forsvarsforbUnD og fællesmarkeD

Men Thorsten Borring Olesen er selvfølgelig også en mand, der har dyb indsigt i den nære fortid i Europas nordlige ende: Der var det fejlslagne forsøg på at danne et nordisk forsvarsforbund i 1948-1949, og der var det mislykkede til- løb til et nordisk fællesmarked, NORDEK, i 1968-1970. Den kolde krigs barske realiteter og landenes forskellige planer i forhold til EF kom på tværs.

Men den kolde krig – den er jo slut nu.

»Den klare geopolitiske markering, der var under den kolde krig, og som gjorde, at Finland var placeret på en bestemt måde i forhold til Sovjetunionen, og Danmark og Norge var placeret på en bestemt måde i forhold til USA, den er jo ikke så markant mere, selv om det er oplagt, at de baltiske stater har en anden relation til Rusland, end Norden har. Men der er ikke den modsætning længere, der blokerer for samarbejdet,« siger Thorsten Borring Olesen.

»Men det er en komplikation, at man på en række områ- der ikke taler om NB8, men om NB6, fordi Norge og Island ikke er med i forholdet til EU, om end Island synes på vej ind,« siger han.

Han tilføjer som en anden knast, at det neutrale Sverige

interView

D

et er set flere gange før. Drømmene om et nordisk broderskab, som rækker ud over en følelse af til- knytning til naboerne og får konkret politisk sub- stans. Nu dukker de atter op. Inden for de seneste to år bliver der fra flere sider i Norden gjort et nyt forsøg på at samle de fem lande. Og denne gang er også de tre baltiske lande draget med ind.

Sidst i august kom en såkaldt NB8-vismandsrapport, som Danmark var med til at sætte i gang, og som havde forhenværende forsvarsminister Søren Gade (V) som en af de to forfattere. Udenrigsminister Lene Espersen (K) bifaldt rapportens opfordring til tættere nordisk-baltisk samar- bejde og sagde, at NB8 – de otte lande i Norden-Baltikum – skal være bedre til at tale med én stemme ude i verden.

Bestræbelserne er aktualiseret af, at EU er udvidet til 27 lande, og at der måske bliver plads til regionale undergrup- per af EU-lande, hvis det viser sig, at Lissabon-traktaten svigter som den beslutningsmekanisme, der skal holde den europæiske maskine i gang.

Hele forløbet bliver fulgt opmærksomt af Thorsten Bor- ring Olesen, historieprofessor ved Aarhus Universitet. Han er ekspert i trekantsforholdet mellem Danmark, Norden og Europa.

Han siger, at NB8-vismandsrapporten sammen med en rapport i fjor fra den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg om en fælles nordisk udenrigs- og sikkerhedspolitik er et nyt fremstød, hvor det nyeste er, at også Baltikum trækkes med ind i forsamlingen.

»Der er elementer, som er en videreudvikling af det hid- tidige, uformelle koordineringssamarbejde mellem ledere, regeringer og ministerier. Der holdes jævnlige møder på alle områder, og dette lægger man op til at styrke,« siger Thorsten Borring Olesen.

samorDning i eU

Det mest iøjnefaldende er efter hans vurdering, at NB8-vis- mandsrapporten anbefaler, at de nordiske og baltiske lande skal samordne deres standpunkter forud for EU-møder. De

Således gennemførte Norden fri bevægelighed på ar- bejdsmarkedet før EF, og det nordiske pas-samarbejde gik forud for Schengen-aftalen. Der er også et veludviklet sam- arbejde om kultur og om udviklingsbistand. Og i den senere årrække har Norden og Baltikum samarbejdet om prakti- ske sikkerhedsspørgsmål.

energi og miljø mest oplagt

Thorsten Borring Olesen mener, at der er størst potentiale i nordisk-baltisk politisk koordination inden for energi og miljø.

ironisk nok er med i den nordiske EU-bataljon og samar- bejder med Norge herom, mens Danmark står uden for på grund af forsvarsforbeholdet.

»Problemet for en forstærkning af det nordisk-baltiske samarbejde er, at en række politiske spørgsmål er indlejret i andre samarbejder, som virker overdeterminerende,« si- ger Borring Olesen.

Mens de stort anlagte tiltag i Norden aldrig blev til no- get, så har det nordiske samarbejde efter hans opfattelse været yderst effektivt på det funktionelle og det mellem- statslige plan.

der er elementer, som er en videreudvikling af det hidtidige, uformelle koordineringssamar- bejde mellem ledere, regeringer og ministe- rier. der holdes jævnlige møder på alle områder, og dette lægger man op til at styrke.

thorsten borring olesen

født 1956

Professor ved institut for historie og områdestudier, Aarhus univer- sitet, siden 2007

jean monnet professor siden 1999 cand.phil. i historie 1982 lic.phil. 1987

forskningsstipendiat ved euro- pean university institute i firenze 1989-1992

blandt specialerne er dansk og nordisk udenrigspolitik efter Anden Verdenskrig

har skrevet flere videnskabelige artikler om trekantsforholdet danmark, norden og europa. har bidraget til flerbindsværket dansk udenrigspolitisk historie 1945- 2005.

>

politik

rettigheder til olie, gas og fiskeri i Barentshavet og Arktis i takt med, at klimaændringerne får isen til at smelte.

Og derpå fulgte det danske initiativ til NB8-vismands- rapporten og et forsøg på at tage teten i bestræbelserne, efter at Danmark under statsminister Anders Fogh Ras- mussen (V) havde nedprioriteret det nordiske samarbej- de. Thorsten Borring Olesen taler om dansk ’imagepleje’

i nordisk-baltisk regi. Et forsøg på at rette op på det forsømte.

blokDannelser i eU

De nordiske og baltiske lande holdt deres årlige udenrigs- ministermøde sidst i august, og Udenrigsministeriet i Kø- benhavn oplyste bagefter, at NB8-vismandsrapporten var hovedemne for ministrenes drøftelser. Udenrigsminister Lene Espersen konstaterede, at rapporten blev »særdeles godt modtaget af alle«, og at udenrigsministrene og andre ministre vil arbejde videre med anbefalingerne.

Hvad det fører til, kan kun fremtiden vise. Den store chance for et gennembrud i det nordisk-baltiske samarbej- de kommer måske, hvis det bliver almindeligt og accepteret med regionale undergrupper i EU. Det kan tvinge de nor- diske og baltiske lande ind i et formaliseret koncept, fordi deres nationale interesser tilsiger det. I forvejen koordine- rer eksempelvis Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn deres positioner i den såkaldte Visegrad Gruppe.

»EU’s seneste udvidelse og Lissabon-traktaten er stadig så nye, at vi ikke kan se, om det producerer nye samarbejds- mønstre i EU. Hidtil har der været konstellationer på for- skellige politikområder, men ikke som helhed. Det er også velkendt, at det har været ugleset, at man samarbejdede subregionalt og præsenterede sig som en blok. Men det er jo muligt, at det ændrer sig, fordi EU skal fungere, og fordi det er muligt at lokalisere flere regionale interesser i det større EU. I den situation kan det nordisk-baltiske samar- bejde muligvis blive et regionalt koordineringssted,« siger Thorsten Borring Olesen.

af i regner hAnsen foto i thomAs søndergAArd

»Østersøen bliver på grund af energiforsyninger fra Rusland gennem den store gasrørledning ret interessant i de kommende år. Her kan sammenhold være en fordel.

Det gælder også vedvarende energi. Her kan man måske lave et samarbejde. De nordiske lande har stor teknolo- gisk indsigt i for eksempel vindmøller, og Norge kender til olie- og gasteknologi fra industrien i Nordsøen, og noget af den knowhow og de ressourcer kan de baltiske lande være interesseret i.«

På samme måde forholder det sig med miljøet, som har højere prioritet i de nordiske lande end i de baltiske på grund af forskelligt udviklingsstade, mener Thorsten Bor- ring Olesen. De nordiske lande er teknologisk, industrielt og videnskabeligt førende på flere miljøområder, mens der ikke er samme incitament i de baltiske lande til hovedkulds at kaste sig ud i en miljøsatsning.

»Men den nordiske knowhow og ressourcerne kan frem- me lysten,« siger han.

nationale interesser først

Der er grænser for, hvor langt idealismen kan bære, når det gælder et tættere nordisk-baltisk samarbejde, understreger Thorsten Borring Olesen mange gange. Landene hver især er først og fremmest optaget af nationale interesser. Det noteres da også i NB8-vismandsrapporten, at »hvert land skal bevare sin unikke identitet«, og at »hvert land har sine egne interesser og nationale dagsordener«.

Søren Gade har udarbejdet rapporten sammen med den tidligere lettiske premierminister og udenrigsminister Val- dis Birkavs, og især Letland, Litauen og Estland er optaget af, at de bevarer selvbestemmelsen efter at have været un- derlagt Sovjetunionen. De vil ikke tromles af Norden, selv om der er tale om venner.

Thorsten Borring Olesen siger, at hensynet til nationale interesser også skinner igennem i forbindelse med selv det seneste fremstød for et tættere nordisk samarbejde. Først kom det norske initiativ med Stoltenberg-rapporten, som ifølge Thorsten Borring Olesen i virkeligheden er et norsk forsøg på at skabe en bredere nordisk og europæisk plat- form for støtte til Norge i konkurrencen med Rusland om

østersøen bliver på

grund af energiforsynin-

ger fra rusland gennem

den store gasrørledning

ret interessant i de

kommende år. her kan

sammenhold være en

fordel. det gælder også

vedvarende energi.