Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kæmpe neutronanlæg på vej til Lund i Sverige?

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

Tema:

Bæredygtigt byggeri

Grati tog og busser?

Neutronanlæg til Sverige?

Novo: Etik eller forretning?

NR. 2 | 10. ÅRGANG | APRIL 2003

GLOBAL

ØKOLOGI

(3)

I dag er det Irak-krigens sjette dag. Saddam Hussein har lidt store territoriale tab, og amerikanske og briti- ske styrker står nu opmarcheret 100 km syd for Bagdad.

Irakiske soldater gør uventet stor modstand i byer som Umm Qasr, Basra og An Nasiriyah. Antallet af dræbte tælles i hundreder, heriblandt mange civile. ”Slaget om Bagdad” venter forude.

Måske er invasionen af Irak fuldendt, når du læser den- ne leder (skrevet 25. marts 2003). Måske har krigen udviklet sig til en lang og blodig affære. Uanset forlø- bet er krigen ikke bare en menneskelig men også en miljømæssig tragedie.

Golf-områdets natur og økosystemer er enestående; Irak har 33 ”bevaringsværdige” vådområder, marine habitater for bl.a. sjældne havskildpadder og sårbare floder som Eufrat og Tigris. Skaderne på miljøet kan blive katastro- fale, hvis USA og dets allieredes bombning af militære anlæg, kemisk industri og olieraffinaderier yderligere in- tensiveres. Eller hvis Saddam Hussein åbner op for olie- sluserne, som det skete under den første Golfkrig i 1991.

Dengang strømmede ti mio. tønder olie ud i Golfen, og 732 oliebrønde blev sat i brand under Irakernes tilbage- tog fra Kuwait. ”Den brændte jords politik” i en moder- ne udgave. Golfen er ved at regenerere, mens 40% af Kuwaits grundvand stadig er ødelagt af olien. I dag har Irak dobbelt så meget olie, som Kuwait havde i 1991.

De våben, der anvendes i krigen, vil i sig selv forårsage skader for miljø og sundhed. Efter den første Golfkrig blev 250 tons radioaktivt uran spredt fra eksploderede uranforstærkede granater. Irakiske sundhedsmyndigheder har rapporteret om alarmerende stigninger i frekvensen af kræft, medfødte sygdomme og tidlige aborter, som føl- ge af det giftige uranstøv.

Anders Fogh Rasmussen – en af de få statsledere, der hel- hjertet bakker op bag USA – må formodes at kende (nog- le af) følgerne af de planlagte krigshandlinger. Men den danske regering har bevidst undladt at informere offent- ligheden om, hvilke konsekvenser, krigen kan have for den irakiske civilbefolkning og for Golf-områdets miljø.

Hvorfor? Til genopbygning af Irak er der allerede afsat millioner af dollars, men miljømæssige tab er ofte uer- stattelige, og der er endnu ikke blevet kalkuleret med dem.

Af Bo Normander, redaktør

Den danske Energihandlingsplan fra 1990 sigter mod at reducere CO

₂

-udslippet i Danmark med 20% inden 2005.

Halvdelen af det danske energi- og ressourceforbrug skyl- des opførelse, drift og bortskaffelse af bygninger.

By- og bygningsøkologi er derfor en indlysende måde at fremme den bæredygtige udvikling i Danmark på. Det kommende bygningsreglement BR2005 har en målsæt- ning om at reducere bygningers energiforbrug med 33%.

Man kan håbe på, at det er starten på et paradigmeskift, der omfatter en større del af byggesektoren.

Hvad er visionen? Vibeke Grube Larsen, arkitekt og kon- sulent i bæredygtighed, siger: ”Bæredygtig arkitektur er kendetegnet ved at relatere sig kvalitativt til stedets mu- ligheder, materialer og klimati-ske betingelser. At forbru- get af energi, vand og andre ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligehold og bortskaffelse er minimeret. At der er brugt optimerede konstruktioner med lang levetid og materialer, der vedligeholdes nemt og patinerer smukt. At byggematerialerne ikke afgiver gift eller gas til indeklimaet. At arbejdsmiljøet er tilgodeset såvel under opførelse som ved nedrivning og bortskaffelse, og endeligt at affaldsmængden er styret og minimeret.”

Men hvad skal der til for, at det bliver virkelighed? Man er oppe imod en overvældende inerti, når man iværksætter et økologisk vinklet byggeprojekt. Undskyldningerne er mange: Entreprenøren beklager sig over, at materialerne er dyre i anskaffelse, at der ikke er nok erfaringer med nye miljørigtige løsninger, myndighederne er træge til at se muligheder i at støtte forsøgsbyggeri, den reaktionære arkitekt og den overforsigtige bygherre vil helst bygge konservativt, osv.

Der må tages en beslutning på regeringsplan om at oplyse bredt om fordelene ved miljørigtig projektering. Staten skal gå foran med det gode eksempel: Hvad med at fjerne momsen på solvarmeanlæg? Hvad hvis den danske indu- stri blev førende med nyudviklede miljørigtige materia- ler? Bygherren skal kunne se en fordel ud fra en to-tal- økonomisk betragtning, for den største stopklods er i vir- keligheden frygten for at bæredygtige huse er alt for dyre.

Læs mere om byøkologi i dette blads tema på side 8-19.

Af Sabina Holstein Aarup, redaktionen

Miljøbolig eller -belastning?

Også miljøet ta-

ber i Irak-krigen

(4)

Global Økologi

Nr. 2, 10. årg., april 2003 Redaktion|Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen, Bendt Ulrich Sørensen, Xenia Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen, Kåre Press- Kristensen, Sabina Holstein Aarup, Francois Bahu Layout| Åse Eg Jørgensen /Eg&Fjord

Udgiver| Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4.

1301 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.globalokologi.dk www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Udkommer fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med internationale miljøtidsskrifter, bl.a. The Ecologist

(www.theecologist.org) Redaktionens og Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet.

Tryk| SvendborgTryk Papir| Reprint

Forside| Berlins Rigsdag.

Arkitekt: Norman Foster and Partners

Bidrag til næste nummer indsen- des inden 9. maj 2003. Næste nummer udkommer primo juni.

Global Økologi modtager støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Global Økologi| forfatterne ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I

4 Kald det et klimaudspil

Af Uffe Geertsen

6 Opinionsundersøgelse: Europæernes bekymring for miljøet er stigende

Af Bo Normander

6 Dansk kampagne mod GMO

Af Bo Normander

7 Der er penge i at køre grønt

Af Inge Fisker

Tema

8 Bæredygtigt byggeri: Bedre byer og bedre miljø 9 Byggeri for nye generationer

Af Claus Bech-Danielsen

12 Det økologiske byggeri har et image-problem

Af Tove Lading

15 Æstetik, fornuft og boligbyggeri

Af Sabina Holstein Aarup

16 Bæredygtigt high-tech

Af Bendt Ulrich Sørensen

17 Pionererne i Hjortshøj

Af Bo Normander

18 Bæredygtigt byggeri: Hvad kan du selv gøre?

Af Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier og Bo Normander

Fokus II

20 Tog og busser uden betaling

Af Frank Furet

23 Kæmpe neutronanlæg på vej til Lund i Sverige?

Af Niels Henrik Hooge

26 Etik eller forretning? g?

Af Bo Normander

Rubrikker

28 Bognyt / Debat / Kalender 29 Nyt fra Rådet

31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 3

©

(5)

teknisk-videnskabelige uddannelser og erhverv.

Hvad gør regeringen så? Det væsentligste virkemiddel i regeringens nu fremlagte klimastrategi er at satse på køb af billige forureningstilladelser i udlandet og dermed ikke gøre noget ved forureningen herhjemme. Det giver mest miljø for pengene, siger regeringen. Dette er usandt, idet regeringen især stiler mod at købe forureningskvoterne i Rus- land og Ukraine (som i Kyoto fik tildelt alt for store forureningstilladelser for at få disse lande til at stemme for aftalen). Ved køb af disse kvoter, med rette kaldet

”varm luft”, nedbringes den globale forurening ikke med et eneste gram. Men køberlandet Af Uffe Geertsen

VK-regeringens oplæg til klimastrategi er en katastrofe – politisk og demokratisk – fordi udspillet fremlægges med fordrejninger og usandheder som grundlag.

Og fordi det går durk imod løs- ningen af centrale opgaver, som der hidtil har været politisk enig- hed om. Planen standser 20 års nogenlunde fremsynet dansk energi- og klimapolitik, gennem- ført af brede flertal i Folketinget – fra Schlüter-tiden til og med SR-regeringerne.

Som påpeget i Global Øko- logi 1/2003 er Danmark et af de lande, som på trods af en vis indsats inden for energibesparelser og vedvarende energi fort-

sat udleder store mængder driv- husgasser. Det nødvendiggør langt mere omfattende energibesparelser og effektiviseringer end hidtil. Og det fordrer over- gang til de næsten forureningsfri sol-, vind- og biomasse-energier.

Alt sammen samfundsøkono- misk overkommeligt og fordel- agtigt, når blot planlægning, forskning og investeringer prioriteres.

De lande, som teknologisk går i spidsen mht. omlægning til bæredygtig produktion og forbrug, vil stå stærkt inden for forskning, udvikling, produktion og eksport – alt sammen centralt for et samfund, som ønsker at inspirere og fastholde ikke mindst unge mennesker inden for de

Kort nyt

Miljøkommissær utilfreds med

Danmarks klimastrategi

EUs miljøkommissær Margot Wallström er utilfreds med, at Danmark og andre EU-lande i høj grad vil efterleve kravene fra Kyoto-aftalen om reduktion af CO₂-udledning ved at købe kvoter i Rusland. Rusland har fået et stort overskud af CO₂-kvoter (også døbt ”varm luft”) pga. in- dustriens kollaps. Wallström mener, at denne handel må begræn- ses for at opretholde EUs trovær- dighed. (30. marts 2003 – Politiken)

Barsebäck skal lukkes igen igen

“Jeg håber, at vi kan lukke den anden (sidste, red.) Barsebäck- reaktor i 2004, men jeg går ikke så langt, at jeg lover, at sådan bliver det”, udtalte den svenske erhvervsminister, Leif Pagrotsky, 18. marts til nyhedsbureauet TT.

Den svenske Riksdag besluttede ellers i 1997, at begge Barsebäck- reaktorer skulle være lukket inden juli 2001. Men gang på gang er lukningen blevet ud- skudt, og man kan spørge sig selv, om det nogensinde vil ske.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ”meget utilfreds” med den svenske beslutning. (18. marts 2003)

100 NGO’er ønsker Euroatom nedlagt

Mere end 100 organisationer fra 29 europæiske lande har under- skrevet en erklæring om, at EUs 45 år gamle traktat om atomkraft, Euroatom, skal nedlægges.

Kritikken går på, at traktaten er forældet, udemokratisk og at den promoverer atomkraft på bekostning af andre energiformer. (3.

marts 2003 – www.foeeurope.org)

Kald det et klimaudspil

Hvis verdenshavene stiger med 5 meter som følge af global opvarmning, vil Danmark kom- me til at se ud som på kortet ovenfor. Bliver din by over- svømmet?

(Grafik: Energistyrelsen)

(6)

Kort nyt

Finland har verdens bedste vand

FN forudser voksende global vandmangel i de kommende år.

Det fremgår af rapporten ”Water for people – water for life”, der giver en omfattende vurdering af verdens vandressourcer. Finland udnævnes til det land med det bedste drikkevand, skarpt for- fulgt af Canada og New Zealand.

Danmark ligger på en 29.-plads efter bl.a. Cuba, Brasilien og Rusland. Sidstepladsen blandt de 122 lande indtages af Belgien, der har en stor udledning af spildevand. Landene rangeres efter tilstanden af grundvandet, vandet i floder og åer, samt hvor meget spildevand, der (ubehan- dlet) ledes ud i vandmiljøet.

Rapporten stiller også fokus på fremtidige tiltag, der skal med- virke til, at vi undgår en vand- krise, der ”af alle de sociale og naturskabte kriser, vi mennesker står for, ligger tættest på kernen for hele vores overlevelse på Jorden,” som Koïchiro Matsuura, UNESCO’s generaldirektør, udtrykker det. (5. marts 2003 - www.unesco.org/water/wwap/wwdr)

Natural Bjorn killer...

...er titlen på en artikel i det engelske tidsskrift The Ecologist, hvor den danske miljøsmagsdom- mer Bjørn Lomborg udsættes for ganske hård kritik. Lomborg er halvt mand, halvt t-shirt og op- skriften på videnskabelig urede- lighed, hedder det bl.a. I en anden artikel i bladet giver Paul Kingsnorth dog udtryk for, at Lomborg er kommet for at blive, for han siger det, vi alle gerne vil høre: ”Inderst inde ønsker vi alle at tro, at alt vil gå godt – fordi inderst inde ved vi, at det ikke vil.” (marts 2003 - www.theecologist.org)

MILJØET SVIGTET AF DET DANSKE EU-FORMANDSKAB GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 5

ind til 0,3 mia. Det er en dyr besparelse. Den betyder, at samfundet ikke får videreført den gennem 20 år pågående moder- nisering af dansk teknologi og energiforsyning.

Strategiens virkemidler er vurderet ud fra en realrente på 6%. Dette valg gør ifølge rege- ringsrapporten f.eks. vindkraft i Danmark alt for dyr som middel til at fortrænge CO₂-forureningen. Vælger man i stedet renten i dag på ca. 3%, bliver de rentable.

Regeringen regner med, at møl- lerne kun holder i 20 år. Alle andre regner i dag med 25 år, for havmøller skønnes efterhånden 30 år. Sådan kan der jongleres med tal og beregningsmetoder, når en vigtig sag skal umuliggø- res.

Aalborgforskerne slutter:

”Strategien sætter ikke værdi på de erhvervsmæssige fordele for Danmark ved at vælge de indenlandske løsninger. Betalingen for de indenlandske initiativer går i stort omfang til danske lønninger, mens køb af varm luft i Rusland er en ren valutaudgift. Den hidti- dige satsning på indenlandske løsninger har desuden ført til en stærkt stigende eksport, der nu er oppe på ca. 30 mia. kr. pr. år.

At sætte stigningen (eller mulig- hederne for at fastholde denne kan fratrække den købte forure-

ning i sit drivhusregnskab. Dvs.

intet miljø for pengene. Og frem for alt betyder det, at det danske samfund ikke får gang i omstil- lingen til bæredygtig produktion og forbrug.

De økonomiske opstillinger i regeringens konkluderende materiale er ligeledes tendentiøse.

Her skal refereres til kritikpunk- ter fremført af energiforskerne, Henrik Lund og Frede Hvelplund ved Aalborg Universitet:

Regeringen hævder i sin strategi, at det vil koste ca. 4 mia. kr. pr.

år at reducere indenlands, mens det kun vil koste 1-2 mia. at kø- be kvoter i udlandet. Påstået besparelse 2-3 mia. kr. pr. år. På klimastrategiens egne forudsæt- ninger er der alvorlige fejl i denne sammenligning. Man sammen- ligner to forskellige slags kroner.

De 1-2 mia. er markedspriser, mens de 4 mia. er ”samfundsøko- nomiske velfærdsomkostninger”.

Justeret for denne fejl svinder de 4 mia. ind til 3,4 mia.

Endvidere er regnestykkerne afhængige af, hvilken kvotepris man skønner. Bliver den så lav som 50 kr. pr. tons CO₂, er besparelsen ved kvotekøb i udlandet ca. 2,4 mia. Men bliver den 100 kr., hvad der ikke er mindre sandsynligt, svinder besparelsen

eksport) på spil for måske at tje- ne 0-2 mia. kr. om året virker ri- sikabelt. Især når man tager i betragtning, at fortjenesten er helt afhængig af, at Rusland vil sæl- ge ud af sin varme luft til priser, der ligger langt under alternati- verne.”

Som tillæg til Lunds og Hvelplunds redegørelse skal det påpeges, at regeringen i sine beregninger undervurderer, at fast- holdelse af dansk kul-olie-øko- nomi også medfører andre mil- jø- og sundhedsudgifter ud over CO₂-, svovl- og kvælstofilte-be- lastningen. Dette påpeges og do- kumenteres bl.a. i EUs ExternE- projekt fra 2000. Hvis disse andre udgifter blev vægtet i rime- ligt omfang, så vil tallene til fordel for energibesparelser og vedvarende energi stå yderligere stærkt og overbevisende.

Hvad i alverden er der gået af regeringen, at den med fordrejninger, fortielser og urigtige ud- sagn bygget op omkring uhold- bare tal vil gennemføre en så miljøskadelig, erhvervsskadelig og moderniseringsfjendsk politik?

Tre scenarier for verdens C0₂-udledning:

1) Business-as-usual (IS92a ifølge IPCC) 2) Hvis landene overholder

Kyoto-aftalen 3) Hvis CO2-indholdet i

atmosfæren skal stabilise- res i år 2100 (DEA450 ifølge Energistyrelsen)

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Globale CO2-emissioner (Gt CO2 pr. år)

Business-as-usual Kyoto-aftalen

Stabiliseringsscenarie 2000 2020 2040 2060 2080 2100

Kilde: Energistyrelsen

(7)

Af Bo Normander

11 forbruger- og miljøorganisa- tioner, der i december under- skrev en fælles erklæring mod gensplejsede fødevarer og planter i Danmark, vil etablere en fælles landsdækkende kampagne under sloganet ”GMO? – Nej tak!”. Blandt organisationerne er Økologisk Landsforening, NOAH, Forbrugerrådet, Greenpeace, Danmarks

Naturfredningsforening og kok- keforeningen Eurotoques.

Kampagnen, der ventes at starte i maj, skal gøre det muligt for modstandere af gensplejsede fødevarer at synliggøre deres holdning. F.eks. kan man sætte et klistermærke med det fælles

”GMO? – Nej tak!”-logo på breve, cykler, tasker, havelåger osv. Der vil også blive lavet bad- ges og skilte.

Alle organisationer kan til- slutte sig kampagnen. Senest har den nye landmandsorganisation Frie Bønder – Levende Land samt Økologiske Igangsættere tilsluttet sig.

Økologisk Landsforening står samtidig for en landmands- kampagne, hvor landmænd op- fordres til at sætte skilte op med

”GMO-fri gård” eller ”Nej til gensplejset mad – ja til økologi”.

Indtil nu er der opstillet mere end 500 skilte rundt omkring på danske landbrug.

Få mere at vide om kampag- nerne og gensplejsning på hjem- mesiderne www.gmonejtak.dk og www.gmofri.dk.

Interesserede kan henvende sig til Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening, tlf.

8732 2700.

ning (44%), naturkatastrofer (43%) og forurening af drikkevand (43%) og grundvand (43%).

Først på en 11.-plads kommer global opvarmning (39%), mens GMO’er (gensplejsede produkter) kommer på en 18.-plads (30%).

Danskerne frygter mest, at grundvandet skal forurenes (56% ”meget bekymrede”).

Dernæst kommer drikkevand, skove og atomkraft. Danskerne er mindre bekymrede end EU- gennemsnittet, idet 30% af danskerne er ”meget bekymrede”

mod 34% i EU som helhed. De mest bekymrede borgere bor i Sydeuropa, især Grækenland udskiller sig med 58% ”meget bekymrede”.

Danskerne kommer på en andenplads efter Finland på spørgsmålet om, hvorvidt man føler sig godt informeret om mil-

Dansk kampagne mod GMO

Af Bo Normander

EU-Kommissionen offentliggjor- de den 27. marts en omfattende undersøgelse af europæernes holdninger til miljøspørgsmål.

16.000 borgere i de 15 nuværen- de EU-lande er blevet intervie- wet, og undersøgelsen viser, at folks bekymring er steget på de fleste områder sammenlignet med den sidste Eurobarometer- undersøgelse, der blev gennem- ført i 1999. F.eks. er 44% ”meget bekymrede” for luftforure- ning og 42% for forurening af søer, vandløb og floder mod hhv.

35% og 27% i 1999.

Atomkraft er mest frygtet af EUs borgere. 50% af de adspurg- te er ”meget bekymrede” for atomkraft. På de følgende plad- ser kommer giftudslip (45%

”meget bekymrede”), luftforure-

Opinionsundersøgelse:

Europæernes bekymring for miljøet er stigende

jøforhold. Portugal, Spanien og Frankrig ligger i bunden af denne liste.

Optimisme og pessimisme er i balance i EU. Dvs. forholdet mellem folk, der mener de kan gøre noget ved miljøproblemer- ne og folk, der mener de ikke kan gøre noget, er 50:50. I Danmark er forholdet 55:45.

Finnerne er de mest optimistiske med scoren 72:28.

”EUs borgere anser miljøorganisationer- ne som de mest tro- værdige”

EUs borgere anser miljøorgani- sationerne som de mest trovær- dige i miljøspørgsmål (48% sto- ler på dem). Dernæst kommer forskere (35%), forbrugerorga-

nisationer (23%), TV (18%), EU (13%), nationale myndighe- der (12%) og undervisere på skoler og universiteter (12%).

På en suveræn sidsteplads kommer virksomheder (kun 1% sto- ler på dem). Danskerne lægger sig meget tæt på EU-gennemsnittet.

Ved offentliggørelsen af undersøgelsen lovede EUs Miljø- kommissær, svenskeren Margot Wallström, at resultaterne vil blive taget med i betragtning, når nye EU-regler skal besluttes:

”Denne undersøgelse viser, at mere handling er nødvendig”, udtalte hun. Hele rapporten er på 43 sider og kan læses på hjemmesiden

europa.eu.int/comm/environ- ment/barometer/

(8)

Kort nyt

Kemiske og biologiske våben i USAs kamp mod Colombias narkoproduktion

I den USA-ledede kamp mod Colombias kokainhandel (den så- kaldte ”war on drugs”) anvendes store mængder af Monsantos pesticid Roundup for at ødelæg- ge markerne med coca-planter.

Men sprøjtekampagnerne øde- lægger også almindelige afgrø- der, forurener vandmiljøet og forårsager mange tilfælde af ud- slæt og eksem, oplyser gruppen Colombia Mobilization. Den 24.

marts demonstrerede omkring 100 personer fra gruppen mod Monsantos ”kemiske våben”

foran koncernens hovedkvarter i St. Louis. Tre blev arresteret.

Samtidig kan tidsskriftet The Ecologist afsløre, at USA plan- lægger at bruge en endnu bar- skere gift mod coca-markerne, nemlig sygdomsfremkaldende svampesporer af typen Fusarium oxysporum. Dette biologiske våben er hurtigt blevet døbt

”Agent Green” inspireret af

”Agent Orange”, den gift som USA brugte under Vietnamkrigen til at afløve skovene. I 1999 støttede Senatet i USA anvendelsen af Fusarium, men som føl- ge af pres fra NGO’er og EU stil- lede daværende præsident Bill Clinton anvendelsen i bero. I december 2002 kom Fusarium igen på dagsordenen, og The Ecologist forudser, at George W. Bush vil støtte brugen af Fusarium.

(marts 2003 – The Ecologist og Associated Press)

Solfangere til

opvarmning af Bush’s swimmingpool

Det Hvide Hus i Washington har fået installeret solfangere på taget. Solvarmeanlægget skal bruges til opvarmning af Husets swimmingpool og det varme vand i hanerne. Hvem sagde, at George W. Bush kun er interesse- ret i olie? (februar 2003)

Der er penge i at køre grønt

Af Inge Fisker, projektleder Valør & Tinge

Færdselsstyrelsen sætter i en ny kampagne (www.hvorlangtpaa- literen.dk) fokus på energimær- ket til nye personbiler.

Energimærket gør det let at sammenligne bilers energiøko- nomi og dermed se hvilken bil, der er den største miljøsynder.

Energimærket deler alle nye personbiler op i syv klasser fra A til G – alle repræsenteret med en farve. De biler, der kører længst på en liter benzin eller diesel til- hører A-klassen – repræsenteret ved en grøn farve, B-klassen er

næstbedst, mens G-klassen – de røde biler – har det største brændstofforbrug.

Den årlige ejerafgift er højere jo mere brændstof bilen bruger.

Ved at vælge en bil, der kører 16,7 km/l – klasse B – i stedet for en der kører 12 km/l – klasse E – viser beregninger, at man kan spare 500 kr. om måneden ved normalt kørselsbehov.

Det Økologiske Råd har på linie med en række andre organisationer tilsluttet sig kampagnen.

Citater om GMO

”Aftalen kunne være denne: Hvis USA stopper med at lyve om os, så vil vi stop- pe med at fortælle sandheden om dem”

– EUs Udviklingskommissær, Poul Nielson om GMO-krigen imellem USA og EU, hvor EU til stadighed bremser for USAs eksport af gensplejsede produkter. (20. januar 2003)

”Det er interessant at observere, at for første gang nogensinde bliver Zambia tvunget til at tage imod en gave. Må det ikke gøre os nervøse, når giveren mener, at vi skal modtage gensplejset mad? Er amerikanerne bekymrede for vores maver eller ligger der noget skjult bag gaven?”

– Zambia Daily Mail, 5. november 2002 om USAs krav om, at de sydafrikanske lande må acceptere nødhjælp med indhold af gensplejset majs. Ellers får de ikke noget.

”De virkelige årsager til sult i Afrika er fattigdom, gæld, mangel på infrastruk- tur og Vestens landbrugsstøtte, som gør det svært for afrikanske landmænd at konkurrere på Verdensmarkedet.

Dagens gensplejsede afgrøder vil ikke afhjælpe et eneste af disse problemer.

De kan endog gøre problemerne værre.”

– Det videnskabelige tidsskrift New Scientist (3. august 2002)

”Den, der får størst gavn af USAs internationale hjælpeprogrammer, har altid været USA. Tæt på 80% af USAID’s kontrakter og bevillinger går direkte til amerikanske firmaer. Hjælpeprogram- merne har skabt et stort marked for landbrugsvarer, nye markeder for amerikanske industriprodukter og har be- tydet hundredtusinder af nye jobs for amerikanere.”

– Ifølge forretningsbestemmelse hos USAID (USAs udviklingsprogram, sva- rer til Danida i Danmark, red.)

”Fødevarehjælp i form af kontanter skal øges, og lokale og regionale ind- køb af mad skal prioriteres.”

– Friends of the Earth International (marts 2003)

DER ER PENGE I AT KØRE GRØNT GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 7

(9)

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen

Tema:

Bæredygtigt byggeri:

Bedre byer

og bedre miljø

Bæredygtigt byggeri handler om at bygge kvalitet for mennesker og miljø. Det handler om sund fornuft, et gennemtænkt valg af materialer og design og et lavt forbrug af ressourcer.

Hvad er perspektiverne for bæredygtigt byggeri i Danmark? Hvilke politiske og økonomiske barrierer skal overvindes? De fleste bygherrer – på nær de mest idea- listiske – opfatter økologisk bæredygtighed som en be- sværlig byrde. Hvordan gøres det til et efterstræbt ideal?

Global Økologi sætter i dette tema fokus på bæredyg-

tigt byggeri. Hvordan får vi mere af det i Danmark?

(10)

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 9 havde ført til spændende resulta-

ter på miljøområdet, men det havde fået en uskøn udformning, som kun en snæver gruppe af særligt miljøinteresserede ildsjæ- le kunne drømme om at bo i. I løbet af 1990’erne opstod der

spændende design. Det økologis- ke byggeri skulle gøres attraktivt, så det kunne appellere til en bredere kreds af mennesker – arkitekterne skulle bearbejde den økologiske nødvendighed, så den kom til at fremstå som et Af Claus Bech-Danielsen

Der har hidtil været tre ge- nerationer af økologiske byg- geri. Men nu er en helt ny og fjerde generation på vej

Først var der græsrødderne. Det var i 1970’erne, da de i Thy, på Christiania og andre steder op- byggede kollektiver, hvori de søgte alternative livs- og bofor- mer. Som led i en protest mod

”det borgerlige liv” og det etablerede samfund kastede græsrød- derne sig over byøkologiske for- andringer, der medførte en alternativ boligkvalitet. Beplantning skulle blødgøre byens stenede udearealer, dyrkning af egne grøntsager skulle føre til en gen- opdagelse af fundamentale livs- kvaliteter, og gør-det-selv-byggeri og anvendelse af billige genbrugsmaterialer skulle frigøre beboerne fra økonomiske bin- dinger og forpligtelser, så de kunne ”stå af ræset” i det omgi- vende samfund.

Dernæst kom ingeniørerne på banen. Det skete i forlæng- else af Brundtlandrapporten, der i 1987 slog fast, at det var en samfundsopgave at skabe en bæ- redygtig udvikling. Det måtte få konsekvenser for byggeriet alene af den grund, at 40-50% af det samlede danske energiforbrug anvendes til opførelse og drift af byggeri. Den byggetekniske indsats, der siden energikrisen i 1973 især havde drejet sig om at forbedre byggeriets isolations- standard, blev udvidet med ny miljøteknik som eksempelvis varmevekslere, solpaneler, vandbesparende armaturer etc., og på forskningssiden udvikledes com- puterprogrammer og livscyklus- analyser, der kunne kortlægge byggeriets samlede energiforbrug fra vugge til grav.

Endelig kom også arkitekterne på banen. Både græsrødder- nes og ingeniørernes byggeri

derfor en bevidsthed om, at det økologiske byggeri måtte bear- bejdes arkitektonisk, og bl.a.

Miljøministeriet forsøgte gennem Den Grønne Fond at til- skynde til projekter, hvor økolo- gisk byggeri blev udformet i nyt,

Byggeri for nye generationer

A. Græsrodsbyggeri – der for alvor tog start i 1970’erne (økolo- gisk landsby, Hannover).

B. Ingeniørpræget byggeri – der for alvor tog start i 1980’erne

(Block 103, Kreuzberg-Berlin)

C. Arkitekternes byggeri – der for alvor tog start i 1990’erne

(Pullach, München af arkitekt Thomas Herzog).

Fotos: Claus Bech-Danielsen

Tre generationer af økologisk byggeri

(11)

spændende alternativ til konven- tionelle, velkendte løsninger.

Disse tre første generationer indenfor økologisk byggeri frem- viser tre forskellige former for miljøindsats. Græsrødderne op- når primært deres miljømæssige resultater gennem en ændret ad- færd, ingeniørerne opnår det pri- mært gennem anvendelse af teknik, mens arkitekterne primært opnår deres resultater ved at læg- ge miljømæssige overvejelser til grund for formen – ved at plan- lægge og formgive byggeriet med tanke for ressourceforbruget.

Målet må imidlertid være, at forene de tre former for miljø- indsats i byggeri, der både rummer kimen til adfærdsmæssige, tekniske og arkitektoniske for- andringer. Den form for byggeri, viser sig nu i en spirende fjerde generation af økologisk byggeri.

Fremtidens bolig – en prisopgave

Men det har gået trægt med at få arkitekter til at interessere sig for miljø og økologi. Byøkolo- giens image har været præget af, at græsrøddernes byggeri var arkitektonisk utidssvarende – det fik blandt arkitekter betegnelser som ”smølfehuse” og ”nisselandsbyer” – og det ingeniørpræ- gede byggeri hjalp ikke synderligt på dette forhold. Da økologi samtidig blev forbundet med politisk korrekthed, der med en blanding af fornuft og moral

syntes u-trendy og kedelig, har det været svært at skabe interesse for de økologiske problemstillinger på arkitektskolerne.

På arkitektskolerne var der faktisk engagerede lærere og ele- ver, der allerede i 1970’erne havde taget de økologiske problemstillinger op. Men i 1980’erne

reagerede arkitektfaget imod denne periodes politiske og sam- fundsdebatterende tilgang til by- planlægning og arkitektur – arkitektfaget havde i 1970’erne snakket samfund frem for at teg- ne byer og bygninger, og nu skulle faget genfinde sit basale fundament i arbejde med formgivning. Den æstetiske oplevelse – arkitektfagets kunstneriske side – kom i fokus, og det skete på bekostning af arkitekturens konkrete og praktiske aspekter, heriblandt de økologiske.

Der er tegn på, at udviklingen nu er ved at vende. En ny generation af arkitekter og designere, der kaster sig sultent over samfundsmæssige problemstillinger og giver bud på en sammenkædning mellem økolo-

gi og arkitektur, er ved at blive færdige fra skolerne.

Det fik vi syn for, da Statens Byggeforskningsinstitut for et par år siden i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Aarhus, Dan- marks Designskole og Design- skolen Kolding udskrev en

prisopgave på design- og arkitektskolerne. Prisopgaven for- drede, at de studerende skulle danne grupper på tværs af skolerne, så de i tværfaglige samarbejder kunne fokusere på emnet for prisopgaven: ”Fremtidens Bolig – med vægt på bæredygtig- hed og tilgængelighed”. Det var dermed intentionen, at få en yngre generation af arkitekter og designere til at interessere sig for disse problemstillinger samt at tilføre diskussionen omkring bæredygtighed og tilgængelighed en række nye bud.

Det er ofte i mødet mellem forskellige fagligheder, at noget nyt opstår, og prisopgaven viste, at også mødet mellem designere og arkitekter var frugtbart. Op- gaven førte til seks visionære forslag, hvoraf vinderprojektet – Boase – siden er blevet udstillet, bl.a. på Louvre i Paris og på Bienalen i Venedig. Projektet fik umiddelbart efter prisopgavens afslutning tildelt Danske Designeres Visionspris 2001.

Boase – en ny generation

“Vi erobrer jorden tilbage til de kommende generationer.” Sådan formulerer vindergruppen Force4 intentionen bag deres projekt, Boase. Projektet tager udgangspunkt i de mange forurenede grunde, der findes i alle større byer. I Danmark er der re- gistreret 14.000 forurenede grunde, og det vil koste et svim- lende beløb at rense denne forurening ved hjælp af traditionelle rensningsmetoder.

Projektet går ud på at etablere en beplantning på de forurenede grunde – en beplantning, der fører naturen og den tilhø- rende naturoplevelse ind i byen samtidig med, at planterne (bl.a.

poppel og pil) renser den forurenede jord. Rensningen foregår ved, at planternes rødder ned- bryder forureningen, og den kan

”Økologisk byggeri fik blandt arkitekter betegnelser som ’smølfehuse’ og

’nisselandsbyer’”

A. ”Vi skaber et sted over tid. Ved at indtage utilgængelige områder i byen. Forurenede områder.

Plante træer, der renser jorden og gør området tilgængeligt.”

B. ”Vi forvandler et negativt sted til et positivt. En oase i byen til glæde for alle. En skov, der for- tæller om en anden tid end byens.”

C. ”De private boliger er indbyrdes forbundet af et udspændt, op- pusteligt intelligent tekstil, som ændrer karakter, idet det reagerer på lys- og temperaturud- sving.”

Uddrag af Boase-projektets manifest – www.boase.dk

(12)

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 11 gennemføres i løbet af en kort

årrække.

Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by. I dette grønne åndehul opføres en boligbebyggelse, løftet op på søj- ler, så boligerne tillader lys og luft at finde ned til beplantningen. Søjlerne fungerer som son- der, der leder boligernes spildevand ned til planternes rødder.

Her giver spildevandet næring til planterne og er på den måde med til at fremskynde rensepro- cessen.

Al færdsel til og fra boligerne sker ad gangbroer, der er an- lagt i højde med trækronerne.

Langs disse gangbroer vokser boligerne frem – som reder på en gren, der vokser ud over grunden med afstikkere i for-

kubisk design, er fællesrummet afgrænset af en teltlignende konstruktion, bestående af et oppu- steligt tekstil. Tekstilet er en intelligent klimaskærm, der kom- binerer kendte teknologier i et nyt byggemateriale. Materialet opsamler energi i indvævede sol- cellefibre, det isolerer og ventile- rer, og det reagerer på lys- og temperaturændringer, idet mate- rialets oppustelighed gør det i stand til at skifte form og karakter afhængig af omgivelserne:

som fuglene gør det om vinte- ren, puster materialet sig op og danner et isolerende luftlag ved lave temperaturer, mens luften slippes ud af materialet, når tem- peraturen stiger.

Boase er et boligprojekt, der – placeret i grønne omgivelser i

den tætte midtby – skaber nye forestillinger om at bo i byen.

Nye tekniske, kulturelle og arkitektoniske tendenser samles under samme tag, nye materialer kombineres og sammenkædes i ny og visionær formgivning. Og dermed har byggeriets målgrup- pe uden tvivl flyttet sig i forhold til det økologiske byggeri, vi hidtil har set. Der er tale om en ny generation af økologisk byggeri, der henvender sig til nye generationer af byboere.

Og der er vel at mærke ikke tale om en utopisk luftkastel.

Force4 har siden prisopgavens afslutning været tilknyttet en professionel tegnestue, og støttet af Fonden Realdania er gruppen i færd med at professionalisere projektet med henblik på realise- ring. En pensionskasse har meldt sig som bygherre til opførelse af en Boase bestående af 39 boliger, en række danske og uden- landske firmaer bidrager til udviklingen af ny teknik og nye byggematerialer, og Københavns Kommune har stillet en grund til rådighed på Nørrebro og har samtidig inddraget projektet i kommunens store byggeudstil- ling, Copenhagen X.

Opførelsen af Boase forven- tes påbegyndt i 2004 med for- ventet indflytning i 2005. Fem år senere vil den forurenede grund være renset.

Claus Bech-Danielsen (cbd@by-og- byg.dk) er ansat som seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (By og Byg), hvor han fungerer som koor- dinator for instituttets arkitektur- forskning. Han har skrevet en ph.d.- afhandling, hvori han anskuer byøko- logien i et arkitektonisk perspektiv. I 1998 udgav han bogen ’Økologien tager form’, der samme år blev præmie- ret med Den Europæiske Solpris.

skellige retninger. Boligerne be- står af en privat del og en fælles del. Den private del fremstilles som en præfabrikeret letvægts- konstruktion, der kan skilles ad, så materialerne kan kildesorteres og genbruges senere hen. Bygge- processen er optimeret ved hjælp af industriel præfabrikation, der gør det muligt at styre produk- tionen og reducere forurening og spild af ressourcer.

De private boliger er gruppe- ret omkring et fleksibelt fælles- rum, der efter ønske og i forskel- ligt omfang kan inddrages i de mindre, private boliger. Force4 forestiller sig, at fællesrummet danner udgangspunkt for ska- belsen af nye sociale relationer blandt beboerne. Mens de private boliger fremtræder i et stramt,

(13)

mange dårligt nok kunne stave til ordet byøkologi, og hvor endnu færre vidste, hvad det inde- bar. Der fandtes ingen systema- tiske metoder til at arbejde med den tværgående miljøindsats og stort set ingen dokumentation for effekterne. Gabet mellem den professionelle og traditionelt meget konservative byggebranche og de idealistiske græsrødder var mere end stort.

At netop byfornyelsen blev primus motor er ikke tilfældigt.

Selv om potentialet umiddelbart ville være større i nybyggeriet, var det her, der både var den for- nødne kvantitet, et vist frirum til at gøre noget på en anden måde samt frem for alt en økonomi til at finansiere det med. Og byfornyelsen viste sig istand til at bygge bro mellem idealer og professio- nalisme. Eriksgade, Hedebygade, Hestestaldskarréen og de farvede huse i Ålborg er nogle af de meget synlige projekter, som blev

gennemført i 1990’erne.

Også de byggeøkologiske græsrødder fik større gennem- slagskraft. Den økologisk landsby Thorup, VesterGror på Vesterbro, Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), bolig- bebyggelsen Munksøgård og Projekt Friland for blot at næv- ne nogle af græsrodsprojekterne i samme periode. Projekter, der også nåede den ”etablerede”

verden: LØB holder til i Bygge- centrums lokaler, Munksøgård

ejes delvist af et almennyttigt bo- ligselskab og Danmarks Radio har været aktiv i forhold til Friland, både som bygherre til et af husene og ved at formidle projektet.

Kursskifte

Nu er der sket en opbremsning i det økologiske byggeri. Delvist af politiske årsager, men vel også fordi det er naturligt at gøre sta- tus. Hvad har vi lært af den byø- kologiske indsats i 1990’erne, og hvor skal indsatsen lægges fremover? Kan byøkologien overho- vedet betale sig?

For at tage det sidste først:

byøkologi vil aldrig kunne betale sig – for når det kan betale sig, holder man op med at kalde det byøkologi og betragter det i stedet som sund fornuft! Der er en række eksempler på tiltag, som for få år siden fik tilskud som by- økologiske forsøg, og som nu er almindeligt implementeret – med

energiruder og vandbesparende toiletter som de mest oplagte.

Første og anden generation af byøkologien havde græsrød- derne og byfornyelsen som pri- mære aktører. De havde en klar funktion i forhold til at sætte by- økologien på dagsordenen og holde fast i den, og det har både været godt og nødvendigt.

Men...! Hverken beboerne i de byfornyede ejendomme eller de økologiske græsrødder hører til de dele af samfundet, der bruger Af Tove Lading

Økologisk eller bæredygtigt byggeri er først blevet syn- ligt som begreb i løbet af de sidste 10-15 år. Det be- tyder ikke, at man ikke før den tid har arbejdet med sammenhængen mellem miljø og byggeri, men det har hovedsagelig været i relation til energiforbruget – og her især varmeenergi – mens de øvrige miljøfaktor- er ikke rigtig betød noget.

Men det kom de til!

Erfaringerne med 1970’ernes lavenergihuse og efterisoleringer viste, at der i kølvandet på det lave energiforbrug fulgte en ræk- ke andre problemer: dårligt indeklima, skimmelsvamp, øget el- forbrug til belysning m.m. Sam- tidig kom der generelt mere fokus på andre miljøproblemer end lige energi. Tilsammen viste det

et behov for et mere helhedsorienteret miljøsyn, også i byggeriet.

Det blev i første række græs- rødderne og byfornyelsen, der tog udfordringen op. Og de gjor- de det på et tidspunkt, hvor

flest ressourcer. Og skal det øko- logiske byggeri være mere end en parentes, og skal det kunne bruges som led i en samfunds- mæssig strategi, så skal det ud til helt andre målgrupper; nemlig dem, der bruger ressourcerne.

Potentialet

Hvem dét er, kan man få et finger- peg om ved at se på udviklingen i energiforbruget – som ganske vist ikke er det eneste miljøpro- blem, men nok den væsentligste enkeltfaktor og samtidig den, der findes flest data for. Det er formentlig ikke helt forkert at anta- ge, at tendenserne fra energiforbruget også gør sig gældende overfor andre miljøparametre.

Fra 1988-2000 var det samlede energiforbrug i Danmark stagnerende til svagt faldende.

Det skal sammenholdes med at bruttonationalproduktet i samme periode steg med over 25%.

Tallet dækker over et egentligt fald i energiforbruget til trans- port, produktion og husholdnin- ger (boliger). Også de offentlige serviceerhverv kan udvise et fald, hvorimod de private serviceerhverv (butikker og kontorer) har et stigende energiforbrug – og for el-forbruget endda en kraftig stigning!¹En af de væ- sentligste årsager til stigningen er, at de nye kontorbyggerier har et stort behov for ventilation og køling for at opnå et godt indeklima. Paradoksalt nok har ener- girudernes fremkomst ikke mind- sket energiforbruget i denne sektor, men snarere været med til at øge det. I de fleste moderne kontorbyggerier har man en stor del af året et varmeoverskud som følge af mange PC’ere, mange mennesker, meget kunstlys og store glasarealer.

Samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi²ud- sendte i 2000 en serie infoark med eksempler på miljøbevidst

Det økologiske byggeri har et image-problem

To bygninger, hvis ophavsmænd selv definerer dem som økolo- giske (eller i hvert fald miljørig- tige): et halmhus under opfø- relse på Sjælland og Børsen i Berlin (ark. Nicholas Grimshaw).

(Fotos: Tove Lading)

(14)

og energieffektivt byggeri i både ind- og udland. Serien var hen- vendt til beslutningstagerne, og de bedste eksempler fra bl.a.

Tyskland, Holland og England viser byggeri, der bruger 30-50%

mindre energi end ”normalt”. Et tilsvarende besparelsespotentiale for det danske kontorbyggeri har Teknologisk Institut regnet sig frem til.³Og her taler vi vel at mærke ikke om meget dyre og spektakulære løsninger men om tiltag, der har en fornuftig total- økonomi. De gode resultater op- nås ikke ved enkelte, teknologiske fif, men handler om et bygnings- design, hvor miljø- og energihen- syn er tænkt ind i byggeriet fra starten; og hvor man faktisk når langt med viden og sund fornuft.

Barriererne

Da Energistyrelsen bestilte rapporten ”Barrierer for Energieffektivt Byggeri”(2001)⁴var det bl.a. for at få belyst, hvorfor man ikke bygger på dén måde, når det nu kan lade sig gøre. Rapporten pe- ger på årsagerne som et sammen- fald af paradoksproblemer, mangler i uddannelsen af de tekniske rådgivere, strukturelle problemer i byggebranchen samt en skæv incitamentsstruktur, bl.a. i finan- sieringen af byggeriet.

Skal man trække det væsent- ligste frem af det meget brogede billede, må det være følgende tre forhold:

1. Det økologiske byggeri har et image-problem

Store dele af den professionelle byggebranche har klart en af- standtagen og en berøringsangst overfor begrebet ”økologisk byggeri”. Økologi handler her om grise og gulerødder, og dér kan det da være godt nok; men i byggebranchen: nej tak! Kob- lingen til alternativ livsstil og byggemetoder, der ikke er pro- fessionelt gennemtænkte, får ualmindeligt mange til at stå af.

Når Danmarks Radio i sine Friland-programmer får skabt en kobling mellem byøkologi, halmhuse, polynesisk babymas- sage og folk, der siger deres gode job op for at leve på en lavind- komst, så er det ualmindeligt svært bagefter at skulle ”sælge”

byøkologien til dem, der burde være den primære målgruppe!

(Hvilket bestemt ikke skal tages som en kritik af, at der er folk, der vælger at leve på den måde, men som samfundsmæssig stra-

TEMA: BÆREDYGTIGT BYGGERI GLOBAL ØKOLOGI| APRIL 2003| 13

tegi vil det nok have lidt lange udsigter med at slå igennem.)

De negative associationer ved ordet økologi er i øvrigt også år- sagen til, at begrebet ”ressourcebevidst” byggeri er valgt i den idékonkurrence i Ørestad, som i øjeblikket afholdes af samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi⁵. Grundlæggende dæk- ker begrebet over det samme, nemlig en helhedsorienteret mil- jøindsats med udgangspunkt i sund fornuft.

2. Der mangler økonomisk incitament til at finan- siere miljøtiltag

De, der finansierer anlægsudgif- terne, er sjældent de samme, som høster en økonomisk gevinst ved nedsatte driftsudgifter. Det skyl- des, at det er de færreste bygherrer, der bygger til sig selv. I de fleste kontorbyggerier er den egentlige bygherre en institutio- nel investor (f.eks. en pensionskasse), der finansierer byggeriet på initiativ af en developer (som

nogle gange også er entreprenø- ren), til en bruger, der typisk lej- er sig ind på en 10-årig lejekon- trakt. Der er ingen tradition for, at driftsudgifterne påvirker leje- niveauet, og heller ikke for at acceptere en lidt lavere forrentning af kvalitetsbyggeri, der burde holde værdien bedre og dermed være en mere langsigtet investe- ring. (Men det kan det aktuelle overskud af kontorlokaler måske ændre på.)

To forskningsinstitutioner, der begge har ønsket at deres forskning skal udtrykkes i bygningerne. Det hol- landske forskningscenter for Skov og Landskab (t.v.) har fået store glasoverdækkede haver, ligesom der i byggeriet er anvendt mange for- skellige træsorter og vegetabilske materialer. (Foto: Tove Lading)

Det britiske byggeforskningsinsti- tut har opført Energy Efficient Office of the Future (t.h.), som skal være et referencebyggeri for fremtidens energieffektive kontorbyggeri – og som i øvrigt i vid udstrækning er byg- get af genbrugsmaterialer. (Foto: BRE) I Tyskland er der prestige i at bygge

“økologisk” – det er ikke tilfældigt, at det forenede Tysklands fælles Rigsdag (t.v.) har et stærkt grønt image (tænk, hvis det nu var Chri- stiansborg?). Ark. Norman Forster.

DaimlerChryslers nye hoved- kvarter på Potzdamer Platz har haft en særlig økologisk bygherrerådgi- ver, og byggeriet viser at miljøhen- syn godt kan forenes med en “kapi- talistisk” virksomhedsprofil. Ark.

Renzo Piano. (Fotos: Tove Lading)

(15)

1 ”Barrierer for Energieffektivt Bygge- ri”, Lading arkitekter + konsulenter A/S m.fl. for Energistyrelsen, 2001 2 Ørestadsselskabet, Københavns

Kommune, Dansk Center for Byøkologi og Lading arkitekter + konsulenter A/S 3 se note 1

4 se note 1

5 Resultatet offentliggøres til sommer (formentlig juni) på hjemmesiden for De Store Bygningers Økologi (www.bygningsoekologi.dk) ne svært ved at løfte, fordi der

ikke er en markedssituation. Og endelig skal vi få løst de paradoksproblemer, der gør det svært at tage totaløkonomiske hensyn – derefter kan vi passende starte med at implementere de miljøtil- tag, der har en god totaløkono- mi; så kan de mere spektakulære komme bagefter.

Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S. Beskæftiger sig med rådgivning omkring miljørigtigt byggeri. Forfatter til flere rapporter og publikationer om emnet. Projektleder for samarbejdet omkring De Store Bygningers Økologi

(Ørestadsselskabet, Københavns Kommune, Dansk Center for Byøkologi og Lading arkitekter + konsulenter A/S), der bl.a. står for idekonkurren- cen om ressourcebevidst byggeri i Ørestad.

Herhjemme er miljøhensyn kun i begrænset omfang slået igennem i erhvervsbyggeriet, og hvis det sker, er det ofte som tekniske “fix”. Men der findes enkelte gode eksempler:

T.v. plejehjemmet i Hundige, der slet ikke var tænkt økologisk – men som udmærker sig ved gennem- tænkte kvalitetsløsninger, og som faktisk viste sig at have et energi- forbrug på det halve af byens øvrige plejehjem. Ark. Thure Nielsen &

Rubow

T.h. hovedkvarteret for Pihl &

Søn, der udmærker sig ved høj kva- litet og ved at miljøhensyn er en in- tegreret del af bygningens udform- ning, og ikke noget man har hægtet på bagefter. Ark. KHRAS. (Fotos: ar- kitekterne.)

hedsorienterede miljøsyn skal håndteres. Kvaliteten af rådgiv- ningen er for svingende. I inter- view-undersøgelsen i forbindelse med den ovenfor nævnte rapport fremkom der flere eksempler på decideret dårlige løsninger, som var foreslået ikke kun af småfir- maer, men også af nogle af de store og ellers velrenommerede rådgivere, som selv mener at

have styr på miljøet. Og den slags trækker spor lang tid efter.

Hvad gør vi?

Hvad skal der så til fremover?

For det første skal vi væk fra fundamentalismen – det er de store ressourceforbrugere, der har det største potentiale, og de er fremtidens målgruppe. For det andet skal vi have bedre uddannelse – forhåbentlig kan nogle af de nye tværgående ingeniør- uddannelser markere sig her.

Vi skal have bedre dokumentation – her kommer man ikke uden om offentlig støtte;

dét område har markedskræfter- I den offentlige sektor finan-

sieres byggeri stort set altid ved anlægsbevillinger. Selv om der er hensigtserklæringer om at tage totaløkonomiske hensyn, er det i praksis meget svært – især i den kommunale sektor. (Som en kommunal chef sagde: ”Vores horisont går maks. fire år frem, til næste valg!”) Og den øgede selvforvaltning gør det ikke nemmere: ”Det er svært at være en skole, der skal vælge mellem at bruge penge på energiruder og på vikarkontoen!”

3. Der mangler generel viden (”konsensus-viden”)

Det kniber især med uddannelse i at håndtere et miljømæssigt hel- hedssyn; der mangler ”vidende generalister”. Ingeniøruddannel- serne er traditionelt for sektor- opdelte, og arkitekterne tænker mest i design og overlader det til ingeniørerne at klare de problemer, det måtte afstedkomme.

Vi har fået ”Miljørigtig Projek- tering”, som er et værktøj til at inddrage miljøhensyn i projekteringen. Men et værktøj er aldrig bedre end dem, der bruger det;

der er eksempler på byggeri, som er ”miljørigtigt projekte- ret”, men som alligevel er dårli- ge eksempler målt med miljø- mæssige alen.

Bygherrerne fremhæver, at de ofte er på herrens mark, når de skal vælge rådgivere på miljø- området. Der er ingen generel konsensus omkring, hvad der er godt at vide, og hvordan det hel-

Energiforbruget i det nye kontor- byggeri har været stærkt stigende i løbet af de sidste 10 år. Det skyl- des en kombination af stigende krav til indeklimaet, flere var- meudviklende computere og kon- tormaskiner og – paradoksalt nok – udviklingen af energiruder. Det øger kravet til ventilation og kø- ling. Det er muligt at bygge konto- rer med et energiforbrug på 30- 50% under referencen; men det kræver at løsningerne er tænkt ind i byggeriet fra starten.

(Foto: Tove Lading)

(16)

Af Sabina Holstein Aarup Det er først efter en årrække, at man realistisk kan vurdere, hvor bæredygtigt en bygning i virke- ligheden er. For at et hus stadig kan være attraktivt efter 50 år, er det afgørende, at det er af høj arkitektonisk kvalitet kombine- ret med holdbare og miljøvenli- ge materialer. Et materiale, der skal udskiftes efter 10 år, kan være billigere i anskaffelse men dyrere i det lange løb.

Den totaløkonomiske betragtning er ofte forenelig med den miljømæssigt mest fornufti- ge løsning. Ressourcebesparelser er i høj grad afhængige af sund fornuft. Det er muligt at oriente- re sit hus optimalt med hensyn til naturlig ventilation og solind- stråling, samt at vælge miljøven- lige, holdbare materialer og et æstetisk holdbart design. Det er et realistisk mål inden for dansk nybyggeri at prioritere disse fak- torer konsekvent.

Der ligger et stort potentiale i den grønne byggesektor, og sammenlignet med vores nabo- lande er der lang vej igen i forhold til lovgivning, byggevare- producenter og miljømål. Der findes allerede mange vellykkede eksempler i Danmark og specielt i Tyskland og Østrig. Når man ser disse huse, er det ikke ”græs- rods-halmballe”-indtrykket, man får, men derimod huse, der er elegante, brugbare, tidssva- rende og gennemtænkte. Det er denne vej vi skal stræbe efter at gå, så miljømæssigt sunde huse bliver udbredte, fordi de er socialt attraktive, økonomisk fordelag- tige og arkitektonisk vellykkede.

På vores breddegrader er der mange fordele ved den kompak- te hustype. Den har et fornuftigt overfladeareal i forhold til indre rum, og det mindre facadeareal (hvis det er velisoleret) er energi- besparende. I Skejby ved Århus har Tegnestuen Vandkunsten i

Æstetik, fornuft og boligbyggeri

1998 tegnet en rækkehusbebyg- gelse, der har holdt sig inden for et normalt byggebudget. Økohus- bebyggelsen har tillukkede facader mod nord og store velisole- rede glasfacader mod syd. Disse glasfacader har indbyggede felter til solvarmeanlæg. Skorstenen fungerer både som ventilation og køleskakt med alle installationer, og den er forberedt til at indeholde en regnvandstank.

Det østrigske arkitektfirma Baumschlager & Eberle (B&E) har tegnet højkvalitetsprojekter igennem en årrække. Ideer genbruges og raffineres fra projekt til projekt, tilpasses lokale forhold, og er oftest gennemtænkte, gennemafprøvede og bæredygti- ge økonomisk og miljømæssigt.

I Innsbruck i Østrig har B&E opført et kompakt etage-

boligbyggeri, ”Mitterweg”, hvor byggeudgifterne har været lavere end ved et traditionelt boligbyggeri. Huset orienterer sig rundt om en trappe, og har en stor grad af fleksibilitet i lejligheder- ne, fordi opholdsrummene orienterer sig som store, åbne rum langs med facaderne, og service- rummene ligger i midten af huset omkring det centrale dagslys- belyste trapperum. Husets facade består af egetræslameller, der delvist dækker altanerne og giver huset en levende og elegant facade. Træfacaden tilfører et æstetisk kvalitetsløft og skjuler de præfabrikerede elementer.

Huset opnår en besparelse på 70% i opvarmningsudgifter i forhold til traditionelt boligbyggeri ved en række simple og in- telligente tiltag; brugsvandet bli-

ver op- eller forvarmet af en sol- fanger på taget, en speciel jord- varmeinstallation kan både varme og køle indendørs, og aktiv ventilation med varmegenvin- ding sørger for frisk luft uden unødigt varmespild.

B&E arbejder bevidst med både økonomisk og økologisk optimering. Deres erfaringer er en kilde til inspiration for den proces, arkitekter og bygherrer herhjemme kunne vælge at arbejde med.

Øko-byggeriet

”Mitterweg” i Innsbruck.

(Foto: Lars Køhler)

Økohus Skejby i Århus.

(Fotos: www.vandkunsten.com)

(17)

Af Bendt Ulrich Sørensen Projekterne fra den engelske arkitekt Norman Fosters tegnestue forsøger at kombinere en frem- tidsrettet arkitektur i en højtek- nologisk udformning med miljø- mæssig bæredygtighed. Foster, der har designet lufthavne, fa- brikker og skyskrabere, laver arkitektur, der indeholder overvejelser om bæredygtighed og øko- logi som f.eks. renoveringen og ombygningen af den tyske Rigs- dag, et moderne eksklusivt træ- hus i Schweiz og projekteringen af en skyskraber i London.

Foster forsøger at bruge bæ- redygtige løsninger med hensyn til energiforbrug og indeklima.

Beplantninger, naturlig ventilation og sollysindfald og -varme indgår som elementer i et design,

der minder om det, man ellers kender fra science fiktion.

Bygningen Swiss Re, der er under opførelse i London, minder i formen om en raket eller en agurk med sine spiralformede haver, der slynger sig op i himlen; et symbol på vækst og stræben som en kommentar til vor tids dilem- ma, hvor økonomisk vækst frem- kalder økologisk forfald.

Med sin dobbeltbuede facade fremstår bygningen mindre massiv end en retlinet blok, og den vind, der plager fodgængere ved foden af traditionelle skyskrabere, minimeres. Den er kon- strueret som et diagonalt net, der minder om en ananas eller mere præcist en fyrrekogle. I fyr- rekogleskæl er det enkelte skæl

placeret i en vinkel på 137,5 gra- der i forhold til det foregående.

Dette vækstmønster, der kaldes Fibonacci-rækken, er den mest effektive måde at skabe maksi- mal lys og luft på. De spiraliske haver, der bryder etagerne op gennem bygningen, har som grønne lunger den funktion at skabe et internt mikroklima, der reducerer energiforbruget og skaber et bedre indemiljø.

Der er overvejelser om at placere en energiproducerende vindturbine i toppen; mest som en offentlig symbolik, der ifølge Foster ”skal sende det rigtige signal på det helt rigtige tidspunkt”. I forhold til ”frihjulska- pitalismen”, der i de senere år har hævdet sin magt gennem

stadig højere bygninger, vil han vise at højde i sig selv ikke er et mål, men i stedet sætte skønhed og økologisk korrekthed som den fuldendte løsning på en arkitektonisk opgave.

Forløberen for denne bygning er Commerzbank i Frankfurt, hvor ideen om separate grønne atrier, mikroklimaer med økolo-

gisk feedback, var en idé, der kun kunne gennemføres takket være den politiske vilje, som den da tyve år gamle grønne bevæ- gelse i Tyskland havde affødt.

Renoveringen af Der Reichs- tag i Berlin er for Foster en satsning på alternative teknikker til energiproduktion. Ved at produ- cere energi i stedet for kun at for- bruge den, forsøger han at gen- oprette den økologiske balance, hvilket Foster ser som en vision for det offentlige; at udtrykke en optimisme i forsøget på at skabe et bæredygtigt samfund.

Bygninger står i dag for halvdelen af energiforbruget i den vestlige verden, hvilket arkitek- turen ifølge Foster selv må for- søge at ændre. Rigsdagsbyg- ningen havde efter istandsæt-

telsen i 1960’erne med oliefyret centralvarme, aircondition og kunstig belysning et energiforbrug svarende til 5000 moderne hjem. Efter den seneste ombyg- ning er forbruget målt i CO₂-udledning nu nedbragt med 94%.

Foruden solenergi, naturlig ventilation og systemer, der ved hjælp af spejle benytter dagslys, har bygningen et eget kraftværk, der kører på biobrændsel i form af rapsolie, som er næsten CO₂- neutralt. Overskydende energi kan lagres som enten varmt vand i vandførende lag 300 meter under jorden eller som kølet vand i 100 meters dybde.

Regnvand opsamles i tanke til brug som ”gråt vand” i de sani- tære installationer.

Til venstre: Swiss Re bygningen i London ventes færdig i 2004.

Fotos: Grant Smith, nov. 2002.

Se www.fosterandpartners.com og www.30stmaryaxe.com Nederst: Rigsdagen i Berlin. Se også Global Økologis forside.

Bæredygtigt high-tech

(18)

Munksøgård er et bofællesskab med 100 boliger, hvor udstrakte miljø- hensyn er indtænkt både ved etab- leringen og drift: bevidst materiale- valg, solvarmeanlæg, seperations- toiletter, regnvand til vaskeri, flis- fyret varmeanlæg, lavenergipærer, træfacader og lavenergivinduer. Et

af fælleshusene (herover) er bygget som halmhus, dvs. halmballer er brugt som isolationsmateriale, og murene er lerklinede. På taget er der lagt isolerende muslingeskaller og solfangere.

(Foto: Søren Dyck-Madsen)

Af Bo Normander

”Det, som byggeriet i Hjortshøj er mest kendt for, er materiale- valget. Det er et pionerarbejde, som vi startede for godt 10 år siden” fortæller arkitekt og Grøn Guide Hans Jakob Jakobsen iv- rigt inden han på en solrig marts- dag viser Global Økologis ud- sendte rundt i Andelssamfundet i Hjortshøj nordvest for Århus.

”Til husmurene bruger vi stampet ler, som er udgravet her i området, og lersten, som vi selv har brændt 150.000 af. Til isolering bruger vi hør eller papiruld.

Mineraluld er bandlyst. Vi anven- der også naturmaling efter egne opskrifter. Det er vigtigt for os, at materialerne er sunde og miljø- venlige” pointerer Hans Jakob.

Bebyggelsen – 46 leje- og 21 ejeboliger, der er opført i et skønt rod – er baseret på ideen om et social-økologisk lokalsamfund, der rummer både boliger, arbejde og landbrug. Beboerne har forpagtet 23 hektar land, der dyrkes økologisk og giver mulig- hed for delvis selvforsyning af grønt, æg og kød. I øjeblikket har

Pionererne i Hjortshøj

stedet 16 ansatte inkl. en land- mand og den Grønne Guide.

Spildevand renses i bede af

øko-byggerne i Hjortshøj, også dem med pengepungen. Hertil siger Hans Jakob: ”Det er kun Realkredit Danmark, der vil yde kreditlån op til 80%. Kreditfor- eningerne er generelt meget konservative og vil helst ikke risike- re at miste penge på noget som de opfatter som for alternativt og usikkert. Men vi har vist, at det fungerer fint at tænke og bygge økologisk.”

piletræer, og bebyggelsen har lige fået eget varmeanlæg, der bl.a. kører på træflis fra piletræ- erne, der høstes hvert tredje år.

En ny ”landbørnehave” er også ved at blive opført.

Flere af beboerne har brugt årevis på at bygge deres eget drømmehus af genbrugsmaterialer og efter de ypperste ideer om bæredygtighed. Omverdenen har af og til set med stor skepsis på De fleste boliger i Hjortshøj er

beklædt med træ og er oriente- ret med opholdsrum og store vinduespartier mod syd for at udnytte den passive solvarme.

Solfangere bidrager til opvarm- ning af boliger og brugsvand.

(Foto: Bo Normander)

Munksøgård – økologisk byggeri ved Roskilde

I Hedebygade 5-7 på Vesterbro i København er sollyset på en helt særlig måde brugt til at forbedre lysforhold og indeklima i lejlighe- derne. På ejendommens tag er monteret en såkaldt heliostat, hvorfra solens stråler reflekteres og via en spejlbeklædt lysskakt, placeret midt i bygningen, kaster sollys ned i lejlighedernes køkkener og badeværelser. Det er således muligt, på en novemberdag, at have sollys på et indeliggende køkken- bord på 1. sal.

(Foto: Søren Dyck-Madsen)

Hedebygade på Vesterbro i København

(19)

fornybare (dvs. genskabes i naturen), hvorimod materialer lavet af olie såsom plast ikke er fornybare

Vælg træ, der er FSC-mærket, så er du sikker på at undgå sjældne træarter (f.eks. fra regnskove), og at der bliver plantet nye træer, der sikrer grundlaget for skoven og bio- diversiteten

Træet skal helst være massivt.

De fleste laminat-gulve/skabe indeholder limede spånplader Anvend tunge (varmeopla- grende) materialer i væg og gulv, f.eks. ler, mursten, fliser, og lav evt. et sandlager under dit nybyggede hus til at oplag- re (sol)varmen

Gå udenom fugemasser og plast- og skumprodukter til tætning af døre og vinduer.

Mørtel er et godt alternativ Undersøg levetiden på materialerne. F.eks. kan termovindu- er være billige at anskaffe, men holder ikke så længe som koblede eller forsats vinduer.

Hvis du skal bygge nyt, så kan du overveje at bygge et halmhus. Det er bygget af halm, træ og ler og er en billig og bæredygtig løsning, der godt kan se smart ud. Se f.eks.

www.dr.dk/halmhuset

Isolering

Efterisolér det gamle eller det nye hus med alternativ isolering: Vulkansk sten og EPS (ekspanderet polystyren) er godt til isolering af fundamen- tet. Papiruld og hørmåtter er godt til loft og vægge (produ- ceret af rester fra papir- og tekstilindustrien). Muslinge- skaller isolerer ikke så godt

som hør og papir, men er de- korativt på tage eller i bede Gå udenom mineraluld, da det kræver meget energi at fremstille og også giver et dår- ligt arbejdsmiljø (kløe og kradsen)

Isolér godt men sørg også for ventilation, da fugtig indeluft kræver mere energi at varme op og giver dårligt indeklima

Vinduer

Vælg dine vinduer med omhu, så de både giver godt lys/energi ind og har så få kuldebroer som muligt, så der ikke er træk fra vinduerne

I stedet for at købe nye vinduer kan det ofte være en idé at restaurere de gamle (især hvis det er koblede vinduer eller vinduer med forsatsruder) Vælg A-mærkede energiruder til nye vinduer. Energiruder er kendetegnet ved at have en meget tynd metalbelægning påført glasset, hvilket giver en bedre isoleringsevne (dvs. en lav U-værdi). Ved at bruge energiglas i vinduer kan solens varme fanges og endda oplag- res i boligen, hvis der er brugt tunge materialer i mur og gulve såsom beton, ler, klinker, mursten og tegl

Få mere information om vinduer i Miljøministeriets vejled- ning “Bliv varm på dit vin- due”, som kan fås på dit lokale energikontor eller via www.varme-vinduer.dk

Maling

Anvend så vidt muligt vand- baseret maling indendørs.

Plastmaling er mange ting, og kan være så tæt at huset ikke kan ånde og evt. træværk råd- ner – omvendt holder det i længere tid. Der findes også lim-malinger, man selv kan blande efter gammel opskrift Vælg linolie eller alkyd-maling (er diffusionsåbent dvs. tillader materialet at ånde) til ud- vendigt træværk og kalk eller silikatkalk til murværk Indvendigt er linolie ikke en god løsning, da den let bliver snavset

Træ der ikke kræver impræg- nering (hårdt træ) kan være et alternativ

Vand

Opsaml regnvand og det

“grå” vand (spildevand fra køkken og bad). Det kan bruges til toiletskyl, og regnvand er i øvrigt det dine planter i haven allerbedst kan lide, for det indeholder ikke kalk (i di- verse havecentre kan du købe en regnvandstank)

Hvis du har fællesvaskeri, så undersøg om det kan bruge regnvand

Brug vandsparere på alle ha- ner

Læs mere om brug af regnvand på

www.nyrupplast.dk/brochurer

Bæredygtigt byggeri:

Hvad kan du selv gøre?

Af Claus Wilhelmsen, Xenia Thorsager Trier og Bo Normander

Da det at redde verden ikke er en tilskuersport, er din bolig et oplagt sted at komme på banen og mar- kere dig som miljøbevidst borger. Det behøver ikke være en uoverkommelig opgave, at bygge og ind- rette din bolig bæredygtigt.

Samtidig kan du glæde dig over et godt indeklima, langtidsholdbare løsninger og smukke materialer.

For dig der er inspireret og vil i gang nu, men ikke ved, hvor du skal starte, er her en guide til bæredygtigt byggeri med nogle råd og links.

Genbrug

Køb om muligt genbrug. Det er både smukt med de gamle materialer, godt for miljøet og er ofte den billigste løsning, men det kan tage sin tid at finde frem til dem

Det er en god idé med gen- brugsmursten, -tømmer og -solfangere. Det kan f.eks. findes gennem lokalavisen, Den Blå Avis og på nogle bygge- markeder

Brugte skruer, søm, beslag m.v. er lette at få fat i Brugte og antikke møbler er en livsstil for mange og kan skaffes overalt

Materialer

Vælg så vidt muligt fornybare materialer; f.eks. er plantema- terialer som træ, strå og hør