Danish University Colleges
Nye lærere med uddannet mentor (NLM-udd) og Nye lærere med mentor uden uddannelse (NLM-Uudd). Hvordan møder praksis nye lærere
Frederiksen, Lisbeth Angela Lunde; Krøjgaard, Frede
Publication date:
2017
Document Version Andet version Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Frederiksen, L. A. L., & Krøjgaard, F. (2017). Nye lærere med uddannet mentor (NLM-udd) og Nye lærere med mentor uden uddannelse (NLM-Uudd). Hvordan møder praksis nye lærere.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 12. Oct. 2022
[1]
VIA University College
Hvordan møder praksis de nye lærere?
Tabelrapport over lærerbesvarelser opdelt efter svar fra Nye lærere med uddannet mentor (NLM-udd) og Nye lærere med mentor uden uddannelse (NLM-Uudd)
VIA Profession & Uddannelse Center for forskning & udvikling Lisbeth Lunde Frederiksen
Frede Krøjgaard
Program:
Vejledning og mentoring
[2]
Dette dokument er en foreløbig version af bilag til VIA Center for Profession & Uddannelses undersøgelse af de nye læreres møde med praksis.
Bilaget fremstiller grafisk, hvorledes lærere med maksimum 4 års ansættelse opdelt efter om de har deltaget i en mentorordning med en uddannet mentor eller deltaget i en mentorordning med en ikke uddannet mentor har besvaret et spørgeskema om, hvordan de bliver mødt af praksis.
Spørgsmålene i spørgeskemaet retter sig således mod at afdække, hvordan de nyuddannede lærere oplevede det første år som lærer, hvilken vejledning og støtte de har modtaget både uformelt og formelt, og hvordan de vurderer dette.
Vi har modtaget 1142 besvarelser, heraf 995 fra ansatte i Folkeskolen og 147 ansat i Frie Skoler, fra alle
skolestørrelser og geografiske områder men ikke nødvendigvis repræsentativt. Af disse 1142 har 75 deltaget i en ordning med en uddannet mentor og 364 har deltaget i en ordning med en mentor, der ikke har haft en eller anden form for relevant uddannelse.
En nærmere redegørelse for undersøgelsens metode vil kunne findes i den endelige rapport.
Undersøgelsen er en del af ”Projekt lærerstart og fodfæste” under VIA Center for Profession & Uddannelse.
Projektbeskrivelsen kan findes her.
[3]
Indhold
Kommentarer ... 4
1. Uddannelsesbaggrund ... 7
2. Din første ansættelse ... 9
3. Din første ansættelse og udfordringer det første år ... 10
4. Initiativer for nye lærere på skolen ... 12
5. Mentorordning ... 14
6. Eksterne tiltag - fx foretaget af kommune/fagforening/skoleforening ... 16
7. Hjælp og støtte til nye lærere ... 17
8. Den nyuddannede lærer som ressource på skolen ... 19
9. Din fremtid som lærer... 19
[4]
Kommentarer
Dette afsnit indeholder alene korte kommentarer til de efterfølgende summariske opgørelser af besvarelserne på spørgeskemaet, som er opdelt efter NLM-udd (Nye lærere med uddannet mentor n = 75) og NLM-Uudd (Nye lærere med en mentor uden uddannelse n = 364).
Denne tabelrapport har alene til formål at præsentere en oversigt over besvarelserne. Egentlige tolkninger og uddybende analyse af data vil kunne findes i den endelige rapport.
Kommentarerne følger kronologisk spørgeskemaets kapitler.
Forkortelser: NLM-udd (Nye lærere med uddannet mentor) og NLU-Uudd (Nye lærere med en mentor uden uddannelse).
1. UDDANNELSESBAGGRUND.
Der er kun mindre forskelle mellem de to grupper mht. uddannelsesbaggrund. 10 % af NLM-Uudd har en lang videregående uddannelse mod 5 % hos NLM-udd (1.1). Lidt større andel blandt NLM-Uudd har en merituddannelse, 12% mod 7 % (1.4). Endvidere er der lidt større andel af NLU-Uudd, der har færdiggjort deres læreruddannelse i 2013 eller tidligere (1.7).
2. FØRSTE ANSÆTTELSE
At være overbygningslærer er tilsyneladende mere hyppigt blandt NLM-udd. 80% af lærere med uddannet mentor har haft første ansættelse på en skole med overbygning sammenlignet med, at 66% af lærere med mentor uden uddannelse har været haft første ansættelse på en overbygningsskole (2.3).
3. DIN FØRSTE ANSÆTTELSE OG UDFORDRINGER DET FØRSTE ÅR
En lidt større andel af lærere med uddannede mentorer har haft elever med særlige behov, herunder tosprogede, 76% i forhold til 67% (3.3).
Endvidere deltog markant (men dog ikke signifikant) flere lærere med uddannede mentorer i længerevarende forløb med tolærerordning og/eller en pædagog med i undervisningen end lærere uden uddannede mentorer, 55% i forhold til 43% (3.5).
Der er ingen signifikant forskel på lærere med eller uden uddannet mentor på nogen af de 9 parametre, der spørges til i undersøgelsen vedrørende deres oplevelse af, hvor let eller svært arbejdet er i forhold til planlægning, gennemførsel, evaluering, implementering af IT, at lede klasse og enkel elever, at arbejde med vanskelige relationer, at arbejde med inklusion, skole-hjemsamarbejde og samarbejde med team (3.6).
Derimod viser undersøgelsen, at NLM-udd i på alle 9 parametre i højere grad oplever at få den sparring og støtte de har brug, og at denne forskel er signifikant på fire parametre, ”Evaluering”, ”Lede klasse og enkelt elever”, ”Arbejde med vanskelige relationer” og ”Arbejde med inklusion” (3.7).
4. INITIATIVER FOR NYE LÆRERE PÅ SKOLEN
Nyuddannede lærere med uddannede mentorer har helt overordnet en markant mindre oplevelse af mangel på struktur for deres start som lærer (4.1). Lærerne med uddannede mentorer har også hyppigere fået information om skolens overordnede aktiviteter, skole-lærerintra, praktiske forhold
[5]
vedr. kopiering, booking mv., tjenestetidsaftaler / lokalaftaler. Undersøgelsen viser, at lærere med uddannede mentorer oplever signifikant højere grad af initiativ fra tre grupper: Mentor, årgangsteam og ledelsen (4.4). Mht. tilbudte initiativer viser test at fire initiativer signifikant hyppigere tilbydes lærere med uddannede mentorer nemlig, observation af egen undervisning, observation af kollegas undervisning, møder/ undervisning med faglig indhold og kollegial supervision (4.5.1).
Derudover giver NLM-udd for de fleste initiativer markant flere topvurderinger af deltagelsen i initiativet med henblik på at falde til i lærerjobbet. Helt markant vurderes værdien af ledelsens observationer højere af lærere med uddannede mentorer (4.5.2). Selvsamme lærere deltager ligeledes signifikant hyppigere i ”møder/ undervisning” med fagligt indhold på skolen (4.5.2.6).
Nyuddannede lærere, der har haft uddannede mentorer, føler de får en god start, idet de signifikant vurderer lærerstarten mere positiv i forhold til deres rolle i udvikling af skolen, deres opfattelse af dem selv som professionelle lærere, deres jobtilfredshed og deres motivation (4.6).
5. MENTORORDNINGER
Når det gælder selve mentorordningen, er der signifikant forskel mellem de lærere, der har haft uddannede mentorer og de der ikke har. Lærere med uddannede mentorer har fx i langt højere grad oplevet at mentoren var opsøgende, at skolen havde klare definerede rammer for mentorordningen og at samarbejdet indbefattede såvel faglige som pædagogiske drøftelser. Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at de nye lærere, der har haft
uddannede mentorer, generelt vurderer mentorsamtaler med fokus på pædagogisk, og didaktisk indhold meget højt. Endvidere er der signifikant forskel på vurdering af fag- eller teamfællesskab mellem mentor og nyuddannede lærere og på vurderingen af værdien af at have en uddannet mentor. Lærere med ikke uddannede mentorer vurderer værdi af fag- eller teamfællesskab med mentor signifikant højere, mens lærere med uddannede mentorer vurderer værdien af at have en uddannet mentor og at en bestemt lærer er mentor for alle signifikant højere. Det viser sig endvidere, at lærere med uddannede mentorer signifikant hyppigere tilbydes observation af egen undervisning og af en kollegas undervisning (5.2-3).
Der er ingen særlig forskel på varigheden af mentorordningen for de to grupper.
6. EKSTERNE TILTAG - FX FORETAGET AF KOMMUNE/FAGFORENING/SKOLEFORENING
Der er en lille tendens til, at lærere med uddannede mentorer også oftere tilbydes og accepterer initiativer igangsat af kommunen/skoleforening med henblik på at støtte de nye læreres møde med praksis, men der er ingen signifikant forskel (6.1).
Læreruddannelsen synes fraværende i overgangen mellem uddannelse og profession for begge grupper, og begge grupper mener i samme (ret høje) grad, at læreruddannelsen burde være involveret heri (6.3-4).
7. HJÆLP OG STØTTE TIL NYE LÆRERE
Når det gælder, hvor den nyuddannede lærer henter hjælp og støtte, er der kun signifikant forskel, når det gælder hjælp hentet hos mentoren. Her henter lærere med uddannet mentor signifikant mere støtte fra deres mentor end gruppen med ikke uddannede mentorer (7.1).
[6]
Generelt svarer flere lærere med uddannet mentor, at de oplever at deres skole vægter samarbejde højt og prioriterer videndeling og
erfaringsudveksling (7.3). Yderligere vurderer lærere med uddannede mentorer i højere grad at deres team og deres ledelse har spillet en positiv rolle (7.4).
8. DEN NYUDDANNEDE LÆRER SOM RESSOURCE PÅ SKOLEN
Der er ingen signifikant forskel på de gruppers oplevelse af sig selv som ressource på skolen (8.1).
9. DIN FREMTID SOM LÆRER
NL med uddannet mentor ser i højere grad sig selv på samme skole om tre år (9.1).
ANDRE BEMÆRKNINGER
Omfanget af erhvervsarbejde for grupperne mentor med udd og mentor uden udd. er ikke opgjort, da det ikke vurderes relevant.
[7]
NLM-Udd (Nye lærere med uddannet mentor) NLM-uUdd (Nye lærere med en IKKE-uddannet mentor).
1. Uddannelsesbaggrund
1.1 Hvilke andre uddannelser har du FULDFØRT ud over eventuel læreruddannelse?
(Du skal kun sætte kryds ud for det højeste niveau, der passer på dit uddannelsesforløb)
1.2 Ud over arbejde som lærer/lærervikar har du så haft anden fast ansættelse enten på deltid eller fuldtid?
Der er ingen sammenhæng mellem omfang af erhvervserfaring og uddannelsesstatus for en evt. mentor - derfor ikke opgjort her.
1.3 Har du en læreruddannelse/er du i færd med at tage en?
[8]
1.4 Hvilken læreruddannelse har du/er du i færd med at tage?
1.5 Hvilke linjefag (undervisningsfag jf. den nye læreruddannelse) har du/får du?
(Du skal sætte kryds ud for de linjefag du har/får via uddannelsen samt dem du har/får via merit)
1.6 Har du arbejdet som lærer/lærervikar før du bliver/blev færdiguddannet?
1.7 Hvornår færdiggjorde/forventer du at færdiggøre din læreruddannelse?
[9]
2. Din første ansættelse
2.1 Min første ansættelse efter endt uddannelse var på en skole...
2.2 Det første år: Hvordan er/var du ansat?
2.3 Min første ansættelse som lærer var..
2.4 Hvor mange måneder har du været ansat som lærer pr. 1. januar 2017 (hvis du er læreruddannet skal du kun medtælle ansættelsestid efter endt uddannelse)?
Ansættelsestid efter evt. uddannelse kan ikke forklares ud fra mentors uddannelsesstatus - derfor ikke opgjort på disse grupper.
’
[10]
3. Din første ansættelse og udfordringer det første år
3.1 Det første år: På hvilket niveau eller trin underviser/underviste du primært?
3.2 Det første år: Underviser/underviste du i dine linjefag?
(med linjefag forstås her linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen samt fag hvor du har en anden faglighed som baggrund for at undervise (friluftsliv, foto, fodbold etc.))
3.3 Det første år: Gennemsnitligt, hvilken andel af børnene i dine klasser er/var elever med særlige behov, herunder også tosprogede?
3.4 Det første år: Er/var du klasselærer eller lærer med særlige kontaktforpligtelser?
[11]
3.5 Det første år: Deltager/deltog du i længerevarende forløb med tolærerordning og/eller en pædagog med i undervisningen?
3.6 Dit første år som lærer: Hvordan oplever/oplevede du arbejdet med:
3.7 I dit første år som lærer: Får/fik du den sparring og vejledning du har/havde behov for til:
[12]
4. Initiativer for nye lærere på skolen
4.1 Det første år: Formalisering og rammesætning af din start som lærer:
4.2 Det første år: Bliver/blev du tilgodeset på nedennævnte punkter i forbindelse med tildeling af arbejdsopgaver?
4.3 Det første år: Hvilke informationsmøder og -forløb er blevet tilbudt og organiseret fra skolens side og hvilke har du deltaget i?
4.4 Det første år: Hvilken grad af initiativ har de forskellige parter taget med henblik på at etablere sparring og vejledning for dig?
[13]
4.5.1 Dit første år som lærer: Hvilke initiativer er du blevet tilbudt og hvilke har du deltaget i?
4.5.2 Hvilken betydning vurderer du i dag de enkelte tiltag har haft for at du falder til/er faldet til i lærerjobbet?
(Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning)
4.6 Har den start skolen har givet dig (herunder fx vejledning og sparring), haft en positiv eller negativ betydning i følgende forhold selvom de ikke nødvendigvis har været sat direkte på dagsordenen?
(Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning)
[14]
5. Mentorordning
5.2 Hvilke elementer karakteriserer/karakteriserede din mentor/tutor ordning? (sæt flere krydser)
5.3 Hvilken betydning tillægger du de enkelte elementer i en mentor/tutor ordning?
(Alle der har haft mentor/tutor ordning svarer på alle spørgsmålene)
[15]
5.4 Hvor lang tid strækker/strakte din mentor-/tutorordning sig over?
5.5 Hvad anser du for at være den optimale varighed af en mentor/ tutorordning?
[16]
6. Eksterne tiltag - fx foretaget af kommune/fagforening/skoleforening
6.1 Dit første år: Deltager/deltog du i initiativer igangsat af kommunen/skoleforening med henblik på at støtte de nye læreres møde med praksis?
6.2 Hvilken betydning vurderer du i dag at de enkelte tiltag har haft for at du falder til/er faldet til i lærerjobbet?
Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning
[17]
6.3 Det første år: Deltager/deltog du som nyuddannet lærer i initiativer, hvor læreruddannelsen indgår/indgik i samarbejde om at støtte nyuddannede læreres møde med praksis?
6.4 I hvilken grad bør læreruddannelsen være involveret i overgangen fra uddannelse til profession?
7. Hjælp og støtte til nye lærere
7.1 I dit første år som lærer: I hvilken grad har du hentet faglig støtte og sparring hos...
[18]
7.2 Omfang af hjælp og støtte til
7.3 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?
7.4 Hvilken betydning vurderer du i dag……
Skalaen går fra -2 til 2. -2 står for meget negativ betydning, 0 for hverken positiv eller negativ betydning og 2 for meget positiv betydning
[19]
8. Den nyuddannede lærer som ressource på skolen
8.1 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn?
9. Din fremtid som lærer
9.1 Hvor ser du først og fremmest dig selv om tre år?
