2016
Rekrutteringssituationen
på lærerområdet
1
Indhold
1. Indledning ... 2
2. Konklusion og sammenfatning ... 3
3. Stigende oplevelse af rekrutteringsudfordringer på lærerområdet i kommunerne ... 8
4. Antal lærere ansat i folkeskolen ... 10
5. Den fremtidige efterspørgsel efter lærere - udviklingen i børnetallet ... 11
6. Tilgang til lærerfaget ... 13
Optag og fuldførelse på læreruddannelsen ... 13
Effekt af ændringer i antal nyuddannede lærere ... 15
Sammenligning af uddannelser ... 15
Frafald på læreruddannelsen ... 17
Meritlæreruddannelsen ... 18
7. Beskæftigelsesgrad ... 20
8. Hvor er de uddannede lærere? ... 22
Aktive lærere på arbejdsmarkedet ... 22
9. Arbejdsløshed blandt uddannede lærere... 24
10. Personaleomsætning og aldersfordeling ... 26
Aldersfordeling blandt lærere ... 28
Udviklingen i uddannede lærere fordelt efter alder ... 28
11. Uddannede lærere ansat i folkeskolen ... 32
12. Fremskrivning – lærere og elever ... 33
13. Bilag ... 34
Bilag 1: Hvilke kommuner oplever rekrutteringsproblemer? ... 34
Bilag 2: Udvikling over fuldtidsansatte lærere ... 36
Bilag 3: Geografisk fordeling af udviklingen i levendefødte ... 37
Bilag 4: Geografisk fordeling over fremskrivningen af elevtal ... 38
Bilag 5: Beskæftigelsesgrad ... 39
Bilag 6: Geografisk variation i ledighedsprocenten ... 41
Bilag 7: Fordeling af børn på skoletyper ... 42
Bilag 8: Sammenligning af optag på og fuldførelse af andre uddannelser ... 43
Bilag 9: Lærere ansat i kommunen ... 45
Bilag 10: Afgang og tilgang ... 46
Bilag 11: Aldersfordeling blandt lærere ... 49
Bilag 13: Dimittendledighed ... 52
Bilag 14: Sammenligning af afgang og tilgang ... 53
2
1. Indledning
Flere indikatorer har peget på, at der er begyndende rekrutteringsudfordringer i forhold til lærere i folkeskolen.
Senest viste KL’s forvaltningsundersøgelse vedr. folkeskolen, at næsten 70 pct. af kommunerne i nogen grad oplever rekrutteringsproblemer og 10 pct. oplever det endda i høj grad. Tilmed oplever næsten halvdelen af kommunerne, at rekrutteringsudfordringerne er blevet større i det seneste år.
I lyset af bl.a. dette billede af stigende rekrutteringsudfordringer på lærerområdet har KL rettet
henvendelse til Undervisningsministeren og Uddannelsesministeren med en opfordring til, at alle parter omkring folkeskolen i fællesskab analyserer den fremtidige rekrutteringssituation for lærere og drøfter initiativer, der kan imødegå fremtidige rekrutteringsudfordringer.
Danmarks Lærerforening har også været ude og pege på rekrutteringsudfordringer i forhold til lærere i folkeskolen. Lærerforeningen har tegnet et væsentligt mere dramatisk og akut billede af
rekrutteringssituationen og fx hævdet, at undervisningen i folkeskolen i stigende grad løftes af ikke- læreruddannede, netop fordi skolerne ikke kan rekruttere uddannede lærere. Lærerforeningen har i høj grad begrundet rekrutteringsudfordringen med ”lærerflugt”, nemlig at lærerne i stigende omfang forlader folkeskolen, enten for helt at forlade lærerfaget eller for at søge over i andre skoleformer (fx friskoler). Ifølge Lærerforeningen er lærerflugten begrundet i dårlige arbejdsvilkår som følge af de ændrede rammer for lærernes arbejdstid.
I det følgende tegnes et billede af rekrutteringsudfordringerne på lærerområdet samt baggrunden for udfordringerne.
3
2. Konklusion og sammenfatning Konklusion
Der tegner sig følgende overordnede billede af rekrutteringssituationen på lærerområdet:
Kommunerne oplever aktuelt stigende udfordringer i forhold til rekruttering af lærere. Der er ikke tale om markant, generel mangel på lærere, men snarere rekrutteringsudfordringer i forhold til visse fag, ligesom der er geografiske variationer. Herudover opleves der generelt et fald i antal kvalificerede ansøgere.
Rekrutteringsudfordringen er drevet af nogle år med relativ lav søgning til læreruddannelsen samt en relativ høj aldersbetinget afgang, som afspejler lærernes aldersprofil.
Der ses en øget afgang i forbindelse med implementeringen af reformerne i folkeskolen, men der synes i overvejende grad at være tale om en øget afgang i forbindelse med
implementeringen af reformen. Herefter synes udviklingen ikke at afvige fra udviklingen for sammenlignelige medarbejdergrupper. Den aktuelle oplevelse af en mere udfordret
rekrutteringssituation ses således først og fremmest som en konsekvens af en række år med lav søgning i kombination med den relativt høje aldersbetingede afgang.
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der er et relativt højere frafald på læreruddannelsen end på sammenlignelige uddannelser.
I de kommende år er der dog flere forhold, der vil påvirke efterspørgslen efter lærere:
o Børnetallet er faldende
o Ændring i lærernes aldersprofil
o Ændret tilbagetrækningsmønster som følge af tilbagetrækningsreformen
Tages der højde for disse forhold, tegner der sig et billede, hvor der frem mod begyndelsen af 2020’erne kan være udfordringer ift. rekrutteringen af lærere, men at der herefter kan forventes en forbedring af rekrutteringssituationen. Hvor markant forbedring vil være afhængig af, hvor meget tilbagetrækningsreformen vil slå igennem i forhold til tilbagetrækningsalderen.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at sådanne prognoser er behæftet med stor usikkerhed. Eksempelvis vil øget indvandring øge efterspørgslen efter læreruddannet
arbejdskraft. Dette trækker alt andet lige i retning af at arbejde for en lidt større rekruttering til lærerfaget.
Samlet set tegner der sig et billede, hvor der inden for en kortere tidshorisont vil være en rekrutteringsudfordring, især i forhold til visse fag og visse geografiske områder, men at rekrutteringssituationen på længere sigt inden for rammerne af det nuværende optag på uddannelsen tegner sig mere fornuftigt.
4
Initiativer
Ud fra ovenstående foreslås det at tage udgangspunkt i følgende initiativer:
Det er vigtigt at fastholde søgningen til læreruddannelsen på minimum det nuværende niveau.
En mindre stigning i optaget vil være hensigtsmæssig.
I betragtning af at meget tyder på, at der primært er tale om en rekrutteringsudfordring på kortere sigt, foreslås det at fokus i høj grad er på initiativer, der også giver effekt på kortere sigt.
Derfor kan det være relevant at se på:
o Understøttelse af særlige fast track-ordninger målrettet særlige grupper, fx akademikergrupper med høj ledighed (f.eks. TeachFirst).
o Øget anvendelse af andre faggrupper i folkeskolen.
Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der er særlig mangel på lærere inden for visse faggrupper. Det bør derfor overvejes, hvilke særlige initiativer der kan understøtte, at vi får uddannet flere lærere inden for ”mangel-fagene”.
Det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med at reducere frafaldet på uddannelsen. Reduktion af frafaldet vil også kunne give effekt på kortere sigt. Ligeledes vil det være relevant at se på initiativer, der styrker nyuddannedes overgang til lærergerningen.
Sammenfatning
Der er udarbejdet en fremskrivning af forholdet mellem lærere og elever. Denne fremskrivning peger på, at forholdet mellem lærere og elever – som et udtryk for balancen i udbud/efterspørgsel af lærere – vil falde en smule frem til 2020. Herefter ses der en svag forbedring i lærer/elev-ratioen i løbet af 2020’erne, hvorefter ratioen fra ca. 2030 ser ud til igen at falde.
Denne fremskrivning tegner således et billede af en presset rekrutteringssituation frem til 2020, hvorefter situationen forbedres, hvorefter der igen kan opstå rekrutteringsudfordringer.
Det er dog en fremskrivning med mange usikkerhedsmomenter. Et væsentligt usikkerhedsmoment er udviklingen i pensionsalderen som følge af tilbagetrækningsreformerne. Regnes der således med fuldt gennemslag vil det give en mærkbar forbedring af rekrutteringssituationen, jf. nedenstående figur. Slår effekten således fuldt igennem kan der næppe tales om en rekrutteringsudfordring.
5 Figur 2.1: Indekseret udvikling for hhv. antallet af børn i skolealderen og antallet af lærere, der
underviser i grundskolen
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Fremskrivningen kan alt afhængig af vurderinger og forventninger til udviklingen i pensionsalderen tages til indtægt for en kraftig reducering af rekrutteringsudfordringen for lærere. Fremskrivningen er dog behæftet med væsentlige usikkerhedsfaktorer, herunder bl.a. om hvad mindre ungdomsårgange kan betyde for søgningen til læreruddannelsen, hvorfor der fortsat synes grund til at fastholde
opmærksomhed på rekrutteringssituationen.
Der er derfor belyst en række enkeltelementer, som påvirker rekrutteringssituationen for lærere.
Den demografiske udvikling med et faldende børnetal indebærer, at antallet af elever på
grundskoleniveau i perioden 2015-25 antages at falde med 7,5 pct. Alt andet lige burde dette indebære en reduktion i behovet for lærere på et tilsvarende niveau, svarende til ca. 360 lærere i gennemsnit om året.
Siden midten af 1990’erne har der været en faldende tendens i optaget til og fuldførelsen af
læreruddannelsen. Billedet sløres af, at der er perioder med relativt store udsving i optaget, men der synes siden slutningen af 1990’erne frem til 2015 at være sket et fald i optaget til og fuldførelsen af læreruddannelsen på ca. 25 pct. Der er således igennem en årrække kommet færre færdiguddannede lærere ud på arbejdsmarkedet.
Sammenlignet med henholdsvis sygeplejerske- og pædagoguddannelsen ses for det første et absolut lavere optag på læreruddannelsen end pædagoguddannelsen, men også at læreruddannelsen har en svagere udvikling end specielt sygeplejerskeuddannelsen.
Godt 1/3 af dem, der starter på en læreruddannelse, fuldfører den ikke. Dette niveau for frafaldet på læreruddannelsen ligger noget over frafaldet på såvel pædagog- som sygeplejerskeuddannelsen. Det er
85 90 95 100 105 110 115 120
2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039
Uden ændret folkepensionsalder
Folkepensionsalder halvt gennemslag (B)
Folkepensionsalder fuldt gennemslag (A)
Børnetallet (6-16 år)
6 forhåbningen, at de skærpede adgangskrav til læreruddannelsen, som blev indført i 2014, vil bidrage til et reduceret frafald, men der foreligger (endnu) ikke tilstrækkelige data til at dokumentere en effekt.
Indtil videre må det således konkluderes, at der er et stort frafald på læreruddannelsen – også i forhold til sammenlignelige uddannelser – og at der således er et væsentligt potentiale i at reducere frafaldet.
Der uddannes årligt ca. 400 lærere på meritlæreruddannelsen. Meritlæreruddannelsen må ses som et relevant supplement til den ordinære læreruddannelse, og det kan være relevant at se på mulighederne for mere aktive initiativer i forhold til ledige inden for uddannelser med høj ledighed, herunder fx kandidatuddannede, eller som efteruddannelse/omkvalificering af pædagoger.
Lærerområdet har – i modsætning til de fleste andre fagområder i kommunerne – været præget af fuldtidsansættelser. Ca. 90 pct. af lærerne har været ansat på fuldtid. En af flere grunde til dette kan have været lærernes særlige arbejdstidsregler, der gav den enkelte lærer stor fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen. Det er derfor relevant at følge, om de ændrede arbejdstidsregler vil give ændringer i deltidsfrekvensen. Den høje fuldtidsfrekvens betyder dog også, at der ikke er nogen arbejdskraftreserve i form af deltidsansatte, der kan aktiveres.
Inden for de sidste par år (fra 3. kvartal 2014) ses der et mindre fald i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, nemlig et fald på 0,5 timer. Det kan være vanskeligt at sige, om det er udtryk for et
midlertidigt udsving, men der kan ligge mange lærerressourcer i en øget deltidsfrekvens. Faldet på 0,5 timer svarer således til ca. 650 lærerårsværk. Det er derfor væsentligt at følge, om den beskrevne udvikling er udtryk for et midlertidigt udsving, eller om der er tale om en fortsat tendens til en højere deltidsfrekvens på lærerområdet.
Ledigheden blandt lærere har i en længere årrække ligget lavt og er inden for de seneste år faldet til godt 1,9 pct., dvs. et meget lavt niveau, ikke mindst når skolerne både skal rekruttere lærere inden for
bestemte linjefag og geografiske områder. Det lave niveau for ledigheden underbygger billedet af en problematisk rekrutteringssituation.
Blandt de uddannede lærere er ca. 35 pct. ikke beskæftiget i grundskolen (enten folkeskolen eller privat grundskole), heraf er ca. 12 pct. point ikke aktive på arbejdsmarkedet, mens 23 pct. point har
beskæftigelse uden for grundskolen. For de nyuddannede lærere er tallet noget lavere, nemlig ca. 24 pct., hvoraf ca. 8 pct. point ikke er aktive på arbejdsmarkedet og 16 pct. point har beskæftigelse uden for grundskolen.
Andelen der er beskæftiget uden for grundskolen har været nogenlunde konstant i perioden 2010-14.
Den kan næppe forventes at falde og hænger formentlig sammen med generelt øget jobmobilitet i samfundet.
Andelen af lærere, der forlader folkeskolen, har været stigende. Den er således steget med ca. 1,5 pct.
point, hvilket svarer til et ”tab” på ca. 700 lærerårsværk i forhold til det tidligere afgangsniveau. Det skal dog bemærkes, at andre medarbejdergrupper i tilsvarende periode også har haft en stigende
afgangsprocent (om end knap så markant), måske som udtryk for en stigende mobilitet i tilknytning til bedre arbejdsmarkedskonjunkturer. Samtidig svarer de 1,5 pct. point næsten til den forøgelse, der er sket i fri-og privatskolernes andel af eleverne. Der er dog grund til at være opmærksom på afgangen blandt lærere.
7 Sammenfattende er der en rekrutteringssituation på lærerområdet, som kan udvikle sig kritisk ud fra følgende forhold:
Der har igennem en lang periode været en faldende søgning til læreruddannelsen.
Der er et relativt stort frafald fra læreruddannelsen, også større end for sammenlignelige uddannelser.
Der har inden for de senere år været en stigning i afgangen af lærere i kommunerne.
Dette skal sammenholdes med, at der ikke synes at være en stor arbejdskraftreserve, som kan mobiliseres: ledigheden ligger på et meget lavt niveau og deltidsfrekvensen ligger meget lavt.
Som modsatrettede tendenser står:
Et faldende børne- og elevtal i de kommende år vil alt andet lige bidrage til at reducere behovet for lærere.
En forskydning i alderssammensætningen blandt lærere i kombination med pensionsreformerne og færre tjenestemænd blandt lærerne, hvilket formodes at føre til en senere tilbagegangsalder.
8
3. Stigende oplevelse af rekrutteringsudfordringer på lærerområdet i kommunerne
I KL’s løbende undersøgelser blandt de kommunale skoleforvaltninger er der både i efteråret 2014 og efteråret 2015 spurgt til rekrutteringssituationen på skoleområdet. Som nedenstående figur 3.1 viser, har udviklingen i perioden været, at flere kommuner oplever rekrutteringsproblemer.
Figur 3.1: I hvilket omfang oplever kommunerne rekrutteringsproblemer?
Resultaterne viser også, at næsten halvdelen af kommunerne direkte adspurgt oplever, at rekrutteringsudfordringerne er blevet større det seneste år jf. nedenstående figur 3.2.
Figur 3.2: Er rekrutteringsudfordringerne blevet større det seneste år?
Undersøgelsen viser også, at det primært er lærere, som kommunerne kæmper mest med at rekruttere, jf. figur 3.3 nedenfor.
11%
69%
19%
4%
39%
57%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Nej, slet ikke
Efterår2015 Efterår2014
48
5
45
0 10 20 30 40 50 60
Større udfordringer nu
Mindre udfordringer nu
Uændret
9 Figur 3.3: I hvilket omfang oplever kommunerne udfordringer med rekruttering til følgende grupper?
Hvilke kommuner oplever rekrutteringsproblemer?
På baggrund af forvaltningsundersøgelsen tegner der sig geografisk set et billede af, at rekrutteringsproblemerne er størst i følgende områder:
- Byen København - Nordsjælland - Sydjylland
- Vest- og Sydsjælland
Det fremgår også, at der bredt i kommunerne, bortset fra de Vest- og Nordjyske kommuner, opleves rekrutteringsudfordringer. Der henvises endvidere til bilag 1, der viser den oplevede
rekrutteringssituation fordelt på kommuner.
Der tegner sig således et billede af, at kommunerne i stigende grad oplever rekrutteringsudfordringer i forhold til uddannede lærere til folkeskolen. Der er ikke tale om en akut og generel mangel på lærere, men snarere, at kommunerne i forhold til visse fag har vanskeligheder med at rekruttere lærere og herudover generelt oplever et fald i antal kvalificerede ansøgere.
10
4. Antal lærere ansat i folkeskolen
Nedenstående figur 4.1 viser udviklingen i antal lærere ansat i folkeskolen i perioden 2007-15. Som det fremgår var der i 2015 ansat ca. 48.000 lærere, omregnet til fuldtidsansættelser. Antallet af lærere er siden 2007 faldet med omkring 5.000 fuldtidsstillinger, dvs. et fald på ca. 9,5 pct.
De efterfølgende data for tilgang og afgang vil være relevante at holde op mod det samlede antal lærere ansat i folkeskolen.
Figur 4.1: Lærere ansat i folkeskolen
Kilde: KRL – Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Tabel 4.1: Lærere ansat i folkeskolen
Kilde: KRL – Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
Note: Afgrænset til lærere ansat som tjenestemænd og overenskomstansatte, også afgrænset til lærere ansat med komb. løn og grundløn.
I bilag 2 er angivet den procentuelle udvikling i antal lærere fordelt på kommunerne. Heraf fremgår det, at især Syd- og Vestsjælland, Nordsjælland og Syddanmark har oplevet et fald i lærere.
42.000 44.000 46.000 48.000 50.000 52.000 54.000 56.000 58.000
Nov 2007
Nov 2008
Nov 2009
Nov 2010
Nov 2011
Nov 2012
Nov 2013
Nov 2014
Nov 2015
Lærere ansat i folkeskolen
Fuldtid Antal personer
Lærere ansat i folkeskolen Nov 2007 Nov 2008 Nov 2009 Nov 2010 Nov 2011 Nov 2012 Nov 2013 Nov 2014 Nov 2015 Fuldtid 53.495 53.806 54.286 52.435 50.025 48.821 48.770 48.375 48.009 Antal personer 55.245 55.599 56.091 54.319 51.849 50.527 50.387 50.341 50.398
11
5. Den fremtidige efterspørgsel efter lærere - udviklingen i børnetallet
Behovet for lærere i folkeskolen vil bl.a. være bestemt af udviklingen i børnetallet. Som det fremgår af nedenstående figur 5.1, er antallet af børn faldende. Også dette tal er dog geografisk meget varierende, som det fremgår af bilag 3, der viser et Danmarkskort med den procentuelle udvikling i børnetallet i perioden 2007-2015.
Figur 5.1: Udviklingen i levendefødte børn
Kilde: Statistikbanken
Ses der på en fremskrivning af antal skolesøgende børn, jf. figur 5.2, tegner der sig tilsvarende et billede af et fortsat fald i antal elever. Her kan der skelnes mellem 3 scenarier, nemlig dels en udvikling som er en ren demografisk fremskrivning, dels 2 scenarier, som tager højde for, at en del af børnene ikke går i folkeskolen, men fx friskoler. Bilag 4 viser en geografisk fordeling over fremskrivningen. Det fremgår heraf, at børnetallet er generelt faldende – bortset fra Aarhus, Horsens samt Frederiksberg, København og nogle af omegnens kommuner, hvor elevtallet forventes at stige.
Figur 5.2: Fremskrivning af elevtal, 2015-2025
Kilde: Egne beregninger
Scenarie 1: Simpel demografisk fremskrivning af 6-16 årige.
50.000 55.000 60.000 65.000 70.000 75.000
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Levendefødte, 1995-2015
Scenarie 1 -7,6 pct.
Scenarie 2 -12,5 pct.
Scenarie 3 -8,2 pct.
Udvikling 2015-2025
86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Fremskrivning af elevtal i folkeskolen 2015-2025
Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3
12 Scenarie 2: Fremskrivning med korrektion for udvikling i andel af årgange, som går i folkeskolen (fremskrivning baseret på den procentuelle gennemsnitlige årlige udvikling i andelene i årene 2010-2014). Dette scenarie anses for at være usandsynligt.
Scenarie 3: Fremskrivning der antager samme markedsandel som i 2014.
Figur 5.3: Procentvis fordeling over skoletyper
Kilde: Noegletal.dk
Friskoleandelen er naturligvis relevant i forhold til folkeskolens rekrutteringsbehov, men når der ses på det samlede rekrutteringsbehov for lærere, er andelen, der søger andre skoleformer end folkeskolen, mindre relevant. Et stigende andel elever i friskoler mv. vil således resultere i et stigende
rekrutteringsbehov her. Scenarie 1 er således det mest relevante i denne sammenhæng, dvs. at der alene ud fra den demografiske udvikling i perioden 2015-25 vil ske en reduktion på ca. 7,5 pct. i behovet for lærere.
Samlet set vil demografien således alt andet lige medføre en reduktion i behovet for lærere på i alt ca.
7,6 pct. i den kommende 10-års periode, svarende til ca. 360 lærere i gennemsnit om året i de kommende 10 år.
Det skal understreges, at den demografiske udvikling kun er et af flere forhold, der vil påvirke efterspørgslen efter lærere. Blandt andre forhold kan nævnes:
Besparelseskrav: Krav om besparelser, fx som følge af omprioriteringsbidrag, kan medføre reduktioner i antallet af lærere. Løn til lærere udgør så stor en andel af driftsudgifterne i folkeskolen, at det vil være vanskeligt at gennemføre større besparelser uden, at det kræver reduktion i antal lærere.
Andre faggrupper i folkeskolen: Øget anvendelse af andre faggrupper i folkeskolen kan reducere behovet for lærere. Fx ved øget inddragelse af pædagoger i undervisningen, men det kan også være andre faggrupper til at påtage sig støttefunktioner (fx IT, administrative støttefunktioner mv.) for lærere og hermed aflaste disse til i højere grad at kunne fokusere på undervisningen. Det kunne i den forbindelse være relevant at analysere, om der er potentiale i dels yderligere anvendelse af pædagoger i undervisningen, dels øget anvendelse af andre faggrupper i støttefunktioner.
Nye behov: Fx betyder et stort antal flygtninge ny efterspørgsel efter lærere, bl.a. til modtagelsesklasser.
2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Børn i alle ovennævnte skoletyper 717.282 718.801 715.807 713.032 712.154 711.799 709.885
Folkeskoler, pct. 81,7 80,6 80,6 80,4 79,6 79,1 78,7
Friskoler og private grundskoler, pct. 12,7 13,3 13,4 13,5 14,4 14,8 15,2
Øvrige skoletyper 5,6 6,1 6,0 6,1 6,0 6,0 6,1
13
6. Tilgang til lærerfaget
Optag og fuldførelse på læreruddannelsen
Figur 6.1: Tilgang og fuldførelse på læreruddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik
Figur 6.2: Årgangsreguleret fuldførelse på læreruddannelsen
Kilde: Danmarks Statistik
Årgangsreguleret: Optagelse og fuldførelse er reguleret så år 1999 er antallet optaget på studiet i 1995 og for fuldførelse er det dem, der bliver færdige i 1999, altså andelen af optagede i 1995, der færdiggør deres studie på normeret tid i 1999.
Som det fremgår af figuren er optaget til læreruddannelsen relativt fluktuerende. Der er et kraftigt fald omkring 2008, hvor der sker en omlægning af uddannelsen, som evt. kan forklare en del af faldet. En anden årsag kan muligvis være højkonjunkturen, idet der i opgangstider ofte ses en tendens til i mindre grad at søge mod ”sikre uddannelser”, som fx læreruddannelsen.
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Optagelse og fuldførelse, lærer
Optagelse Fuldførelse Lineær (Optagelse) Lineær (Fuldførelse)
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000
1999200120032005200720092011201320152017
Årgangsreguleret fuldførelse, lærer
Optagelse Fuldførelse
Forventet fuldførelse Lineær (Optagelse) Lineær (Fuldførelse)
14 Der er dog omkring udsvingene en tydelig tendens til et fald i såvel optag som antal, der fuldfører læreruddannelsen. Faldet ligger på omkring 25 pct. Der er altså tale om, at der igennem en længere periode i mærkbart omfang er uddannet færre lærere, hvilket naturligvis påvirker udbuddet af uddannede lærere og hermed rekrutteringssituationen.
Inden for de seneste 5 år er der i gennemsnit uddannet ca. 2.200 lærere om året på den ordinære læreruddannelse.
Til optaget på læreruddannelsen skal det tilføjes, at som den eneste professionsbacheloruddannelse er læreruddannelsen omfattet af et såkaldt reguleret optag. Mekanismen sikrer en regional fordeling af optaget, der har til formål at sikre forsyning af lærerarbejdskraft i hele landet. Mekanismen indebærer ikke et samlet øvre loft for, hvor mange lærerstuderende, der kan optages, men i tilfælde af at kvoten fyldes op på enkelte institutioner, kan disse institutioner ikke optage yderligere studerende. Det har i enkelte år betydet, at et mindre antal ansøgere til læreruddannelsen er blevet afvist. Nedenfor findes en geografisk oversigt over fordelingen af nyuddannede lærere. Den viser en rimelig spredning af
nyuddannede lærere på landsplan.
Figur 6.3: Geografisk fordeling over nyuddannede lærere
Kilde: Undervisningsministeriets Databank
Note: De blå cirkler udgør bopælskommuner for de nyuddannede lærere og de røde udgør professionshøjskolerne, hvorfra lærerne uddannes.
Størrelsen på cirklerne afspejler antallet af nye lærere.
Sammenholder man den geografiske placering af nyuddannede med rekrutteringssituationen i
forskellige landsdele, tyder det på, at rekrutteringsudfordringen er større i Region Sjælland end i andre regioner – både pga. lav ledighedsprocent ift. andre regioner, og som følge af, at der uddannes relativt få ift. antallet af fuldtidsstillinger i området, sammenlignet med andre regioner. Se tabel 6.1 nedenfor.
15 Tabel 6.1: Antal nyuddannede i forhold til fuldtidsstillinger, 2014
Dette stemmer i øvrigt også overens med, hvordan kommunerne i forskellige landsdele svarer på spørgsmålet om i hvor høj grad, de oplever rekrutteringsudfordringer, jf. bilag 1.
Effekt af ændringer i antal nyuddannede lærere
Det er værd at bemærke, at det på lang sigt har meget stor betydning, hvor mange nyuddannede lærere, der hvert år træder ud på arbejdsmarkedet. Eksempelvis giver et antal nyuddannede på hhv. 2.300 og 2.900 årligt fra 2013 og frem en forskel på 10.000 undervisende lærere i 2040. Omvendt betyder antallet af nyuddannede ikke lige så meget på kortere sigt.
Figur 6.4: Scenarier for antallet af lærere, der underviser i grundskolen ved forskellige antagelser for antallet af nyuddannede lærere (ved uændret folkepensionsalder).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Note: Fremskrivning ekskl. effekter af højere pensionsalder og udfasning af tjenestemandsansættelser
Sammenligning af uddannelser
Nedenstående to figurer viser en sammenligning af optaget på og fuldførelse af lærer-, sygeplejerske- og pædagoguddannelsen. Det fremgår heraf, at søgningen til læreruddannelsen har udviklet sig svagere end specielt søgningen til og fuldførelse af sygeplejerskeuddannelsen – samt at der absolut set er et
Nyuddannede Fuldtidsledige Ledigheds- procent
Fuldtidsansatte i kommunerne
Nyuddannede ift.
fuldtidsstillinger
2014 2015 2015 dec-15
Hovedstaden 760 430 2,2 16.890 4,50%
Midtjylland 600 296 1,7 13.332 4,50%
Nordjylland 245 168 2 6.165 3,97%
Sjælland 188 165 1,7 8.353 2,25%
Syddanmark 527 335 1,9 12.275 4,29%
48.000 50.000 52.000 54.000 56.000 58.000 60.000 62.000
2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039
Personer
2.900 uddannde årligt 2.800 uddannde årligt 2.700 uddannde årligt 2.600 uddannde årligt (Basisscenarium) 2.500 uddannde årligt 2.400 uddannde årligt
16 væsentligt større optag til og fuldførelse af pædagoguddannelsen, som er et område, hvor der ikke er rekrutteringsudfordringer.
Figur 6.5: Tilgang til uddannelsen
Figur 6.6: Fuldførelse på uddannelsen
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Tilgang til uddannelsen
Pædagog Sygeplejerske Lærer
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Fuldført uddannelsen
Pædagog Sygeplejerske Lærer
17
Frafald på læreruddannelsen
Som det fremgår, er der relativt stor forskel mellem optaget på og antal fuldførelser af
læreruddannelsen, hvilket tyder på et relativt stort frafald på uddannelsen. Dette underbygges af nedenstående data for frafaldet på læreruddannelsen.
Figur 6.7: Afbrudsprocent på læreruddannelsen
Tabel 6.2: Frafald på læreruddannelsen
Note: Frafaldsprocenten er frafald inden for det første år af studietiden og er derfor væsentligt lavere end afbrudsprocenten.
Tabel 6.3: Afbrudsprocent på læreruddannelsen
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Gns.
Lærer, prof.
Bach. 39% 41% 39% 35% 35% 35% 36% 36% 38% 37% 36% 37%
Kilde: Danmarks Statistiks Elevregister
Note: Afbrudsprocenten er andelen af de lærerstuderende, der på et tidspunkt i løbet af studiet afbryder deres uddannelse.
Som det fremgår, er der et relativt stort frafald og afbrud på læreruddannelsen. Frafaldet har relativt ligget på omkring 15-17 pct. i uddannelsens første år og 35-40 pct. i samlet andel, der ikke fuldfører uddannelsen.
Frafaldet har generelt været højere, jo lavere karaktergennemsnit den studerende havde ved optagelsen.
Det har derfor været forventningen, at kravet om et karaktergennemsnit på min. 7 for at blive optaget på kvote I, ville reducere frafaldet fra læreruddannelsen. De foreløbige data tyder da også på, at der efter optagelsesreformen kan ses et – mindre – fald i frafaldet, omend tendensen fortsat er usikker.
En sammenligning til andre professionsbacheloruddannelser viser, at frafaldet fra læreruddannelser ligger højt i forhold til sammenlignelige uddannelser, jf. nedenstående figur.
2010 2011 2012 2013 2014
Folkeskolelærer, prof.bach. 16,80% 16,10% 15,10% 17,60% 15,60%
34%
35%
36%
37%
38%
39%
40%
41%
42%
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Afbrudsprocent, lærer
Afbrud Lineær (Afbrud)
18 Figur 6.8: Frafaldsprocent på lærer-, sygeplejerske og pædagoguddannelsen
Det kan altså konkluderes, at der er et relativt stort frafald på læreruddannelsen – også i forhold til sammenlignelige uddannelser. Der er således et væsentligt potentiale i at reducere frafaldet.
Meritlæreruddannelsen
En alternativ forsyningskilde til at få flere læreruddannede er meritlæreruddannelsen.
Meritlæreruddannelsen, der blev etableret i 2002, er deltidsstudium for personer, der enten har en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller er mindst 25 år og har en uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og mindst 2 års erhvervserfaring. Studiet er i sit grundforløb 3-årigt, men med mulighed for at få merit for tidligere uddannelse (150 ECTS-point, 1 års fuldtidsstudie svarer til 60 point). Studiet udbydes under Lov om åben uddannelse.
Som det fremgår, er antallet af meritlærere ved at have stabiliseret sig på et niveau på godt 400 færdiguddannede meritlærere om året. En evaluering fra EVA fra 2005 viste, at 87 pct. af de færdiguddannede efterfølgende blev beskæftiget som lærer, hvilket er på et niveau svarende til uddannede fra den ordinære læreruddannelse.
Figur 6.9: Fuldførte på meritlæreruddannelsen
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Frafaldsprocent
Sygeplejerske Lærer Pædagog
0 200 400 600 800 1000 1200
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Fuldførte på merituddannelsen
19 Tabel 6.4: Fuldførte på meritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen er et relevant supplement til den ordinære læreruddannelse, og det kan være relevant at se på mulighederne for mere aktive initiativer i forhold til ledige inden for uddannelser med høj ledighed, herunder fx kandidatuddannede, eller som efteruddannelse/omkvalificering af pædagoger.
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Fuldførte meritudd. 8 734 992 779 559 416 523 515 498
20
7. Beskæftigelsesgrad
Lærerområdet har traditionelt været et af de få store kommunale fagområder, som har været præget af en fuldtidskultur, således er ca. 89 pct. af medarbejderne ansat på fuld tid, mens tilsvarende gælder for 29 pct. og 44 pct. af henholdsvis kommunalt ansatte sygeplejersker og pædagoger (se bilag 5).
Der er formentlig flere faktorer, som har bidraget til fuldtidskulturen på området: det har i mindre grad været et kvindedomineret fag, der er ikke tale om døgnarbejde med tilhørende behov for arbejde på skiftende og skæve tider, og – ikke mindst – har de hidtidige regler og rammer for lærernes arbejdstid givet en fleksibilitet i komme/gå-tider for den enkelte lærer og fx givet mulighed for at hente børn relativt tidligt.
Det er derfor relevant at følge, om de ændrede rammer for lærernes arbejdstid vil give ændringer i deltidsfrekvensen, idet dette kan have stor betydning for rekrutteringsbehovet.
Tabel 7.1: Beskæftigelsesgrad for lærere
Kilde: KRL – Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
Note: Afgrænset til lærere ansat i folkeskolen og specialundervisning på komb. løn og grundløn. Inkluderer lærere ansat som tjenestemænd, elever og overenskomstansatte. Yderligere afgrænset til månedslønnede. Findes også med aldersfordeling.
Fuldtid
Antal fuldtid på heltid
Antal fuldtid på deltid
Antal fuldtid 32-36 timer/uge
Antal fuldtid 28-
31 timer/uge
Antal fuldtid 20-
27 timer/uge
Antal fuldtid 0-
19 timer/uge
Antal fuldtid timeløn
Gns.
besk. alle
Gns.
besk.
måneds lønnede
Gns.
besk.
deltids besk.
53.393,8 48.208,7 5.185,0 1.974,1 2.064,6 822,7 323,8 0,0 36,0 36,0 28,4
90,3% 9,7% 3,7% 3,9% 1,5% 0,6% 0,0%
38% 40% 16% 6% 0%
54.517,9 49.155,7 5.362,2 1.997,0 2.185,2 845,7 334,3 0,0 36,0 36,0 28,3
90,2% 9,8% 3,7% 4,0% 1,6% 0,6% 0,0%
37% 41% 16% 6% 0%
54.242,7 48.935,1 5.307,6 1.911,9 2.222,4 807,7 365,7 0,0 36,0 36,0 28,2
90,2% 9,8% 3,5% 4,1% 1,5% 0,7% 0,0%
36% 42% 15% 7% 0%
52.422,3 47.135,1 5.287,2 1.936,0 2.233,4 772,5 345,4 0,0 35,8 35,8 28,3
89,9% 10,1% 3,7% 4,3% 1,5% 0,7% 0,0%
37% 42% 15% 7% 0%
49.906,9 44.746,0 5.160,9 1.896,1 2.214,3 743,3 307,2 0,0 35,9 35,9 28,6
89,7% 10,3% 3,8% 4,4% 1,5% 0,6% 0,0%
37% 43% 14% 6% 0%
48.744,8 43.839,2 4.905,6 1.845,5 2.137,9 656,8 265,3 0,0 35,9 35,9 28,9
89,9% 10,1% 3,8% 4,4% 1,3% 0,5% 0,0%
38% 44% 13% 5% 0%
48.606,2 44.080,8 4.525,5 1.730,0 1.930,2 596,8 268,5 0,0 36,0 36,0 28,7
90,7% 9,3% 3,6% 4,0% 1,2% 0,6% 0,0%
38% 43% 13% 6% 0%
48.152,9 43.464,6 4.688,3 1.526,8 2.177,9 625,1 358,5 0,0 35,8 35,8 27,3
90,3% 9,7% 3,2% 4,5% 1,3% 0,7% 0,0%
33% 46% 13% 8% 0%
47.831,1 42.415,7 5.415,3 1.722,9 2.554,5 715,2 422,8 0,0 35,5 35,5 26,9
88,7% 11,3% 3,6% 5,3% 1,5% 0,9% 0,0%
32% 47% 13% 8% 0%
Okt 2011
Okt 2012
Okt 2013
Okt 2014
Okt 2015 Okt 2007
Okt 2008
Okt 2009
Okt 2010
21 Af ovenstående tabel fremgår det, at det gennemsnitlige antal timer har ligget relativt stabilt omkring 36 timer. Inden for de sidste par år ses der dog en tendens til et mindre fald, nemlig til 35,5 timer. Der er tale om et mindre fald, men faldet fra 2013 – 15 svarer til ca. 650 lærerårsværk. Det kan naturligvis være vanskeligt at sige, om det er udtryk for et midlertidigt udsving, eller fx udtryk for, at man har anvendt flere løst ansatte/vikarer. Flere skoleledere har givet udtryk for, at de ikke oplever, at der er flere, der ønsker deltidsansættelse – og at de heller ikke forventer dette, da det vil være vanskeligt at få indpasset i skoledagen – formentlig i sammenhæng med, at der ikke er eller har været en deltidskultur på skolerne.
Men der kan ligge mange lærerressourcer i en øget deltidsfrekvens. Det er derfor væsentligt at følge, om den beskrevne udvikling er udtryk for et midlertidigt udsving, eller om der er tale om en fortsat tendens til en højere deltidsfrekvens på lærerområdet. Samtidig er der med den høje fuldtidsfrekvens ikke – som på mange andre fagområder – mulighed for at forbedre rekrutteringssituationen ved at øge
beskæftigelsesgraden.
22
8. Hvor er de uddannede lærere?
Det er også relevant at se på, hvor mange af de uddannede lærere, der aktuelt er beskæftiget med undervisning.
Aktive lærere på arbejdsmarkedet
Som det fremgår af nedenstående tabeller er:
Der relativt stabilt i perioden 12 - 13 pct. af de uddannede lærere, der tilsyneladende står uden for arbejdsmarkedet.
En stigende andel af de nyuddannede står uden for arbejdsmarkedet. I 2014 var det ca. 15 pct., der stod uden for arbejdsmarkedet.
Lærere uden for arbejdsmarkedet kan være udtryk for flere forhold, fx at de er arbejdsløse, at de er startet på en ny uddannelse, eller at de er førtidspensionerede.
Figur 8.1: Sektorfordeling af uddannede lærere
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre Figur 8.2: Sektorfordeling af nyuddannede lærere
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
2009 2010 2011 2012 2013 2014
Antal lærere 86.092 85.679 84.919 83.440 82.519 81.154
Kommuner 67,4% 67,3% 66,5% 65,6% 64,8% 65,0%
Stat 3,5% 3,6% 4,0% 4,0% 4,1% 4,2%
Regioner 0,9% 0,8% 0,8% 0,7% 0,7% 0,7%
Private virksomheder 5,2% 4,8% 4,8% 4,8% 4,9% 5,0%
Private non-profit 10,7% 11,1% 11,5% 11,9% 12,3% 12,5%
I alt 87,7% 87,6% 87,6% 87,0% 86,8% 87,4%
2009 2010 2011 2012 2013 2014
Færdiguddannede i alt 3.070 2.784 2.610 2.557 2.557 2.351
Kommuner 72,9% 70,5% 62,5% 56,7% 56,8% 61,3%
Stat 1,2% 2,0% 3,7% 2,7% 2,9% 2,6%
Regioner 0,3% 0,3% 0,3% 0,5% 0,3% 0,4%
Private Virksomheder 4,5% 3,2% 4,9% 5,5% 5,9% 6,0%
Private non-profit 13,6% 15,2% 16,4% 16,3% 14,8% 14,6%
I alt 92,5% 91,2% 87,8% 81,7% 80,7% 84,9%
23 Det fremgår også, at der har været et fald i den andel af de nyuddannede lærere, som rekrutteres til folkeskolen/kommunerne – hvorimod private non-profit organisationer (= helt overvejende friskoler mv.) tager en stigende andel af de nyuddannede. Det hænger naturligt sammen med, at kommunerne har reduceret antallet af lærere (og primært forsøgt at håndtere det ved naturlig afgang og reduceret nyrekruttering), mens friskolerne har været i ekspansion.
Hvor er de arbejdsmarkedsaktive lærere?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt, hvor mange læreruddannede, der hverken er ansat i offentlige eller private grundskoler1. Undersøgelsen baserer sig på Danmarks Statistiks
registeroplysninger for lønmodtagere fra september 2014.
Undersøgelsen viser, at ca. 23 pct. af de uddannede lærere er ansat uden for grundskolen (dvs. uden for folkeskolen eller private grundskoler). Undersøgelsen viser, at denne andel ændrer sig med lærernes uddannelsesanciennitet. For nyuddannede lærere er andelen, der ikke har job i grundskolen således 16 pct., mens det for lærere, hvis uddannelse er 15 år eller ældre, er 30 pct., der er ansat uden for
grundskolen.
Ca. 2/3 af de lærere, der er ansat uden for folkeskolen, er i følge undersøgelsen ansat inden for branchen ”offentlig administration, undervisning og sundhed”. Ser man på en underopdeling heraf fremgår det, at ca. 1/3 er ansat med undervisning blot uden for grundskolen. Herudover er en række andre opgaver også relateret til læreruddannelsen, fx arbejde på døgninstitutioner for børn og unge, hjælpeydelser ifm. undervisning, psykologisk rådgivning, mm. Dette peger på, at nok er mere en hver femte lærer ansat uden for grundskolen, men langt hovedparten er ansat med funktioner, hvor læreruddannelsen må antages at være meget relevant.
En supplerende undersøgelse fra KL viser, at andelen af lærere ansat uden for grundskolen har været nogenlunde konstant i perioden 2010-2014. Der er således ikke noget i de foreliggende tal, der tyder på en ændring i lærernes beskæftigelsesmønster som følge af reformerne i folkeskolen.
1 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsespotentiale blandt uddannede lærere, 27. januar 2016
24
9. Arbejdsløshed blandt uddannede lærere
Et godt billede for rekrutteringssituationen blandt lærerne er ledigheden, jf. figur 9.1. Som det fremgår har ledigheden blandt lærere i hele den angivne periode ligget relativt lavt - med et max i 2012 på 3,36 pct. Herefter er arbejdsløsheden faldet til i 2015 at ligge på 1,94 pct., dvs. et særdeles lavt niveau. Ikke mindst når ledige lærere skal matche såvel geografisk som i linjefag.
I bilag 5 er vist den geografiske variation i ledighedsprocenten. Det fremgår heraf, at ledigheden især er lav i dele af Midtjylland samt i Roskilde og Frederikssund området. Det gør sig gældende, at nogle af de midt- og vestjyske kommuner, der har den laveste ledighedsprocent, tilmed er nogle af de kommuner, der oplever færrest rekrutteringsproblemer. Forklaringen på dette tilsyneladende paradoks kan være, at det samtidig er de kommuner, der oplever det største fald i elevtallet.
Figur 9.1: Arbejdsløshed blandt medlemmer af DLF-A
Tabel 9.1: Arbejdsløshed blandt medlemmer af DLF-A
Kilde: Statistikbanken, AUP03, gennemsnitlig
Note: Da lærerne har en høj organiseringsgrad, giver DLF-A’s medlemmer et relativt akkurat billede på arbejdsløsheden blandt uddannede lærere.
Billedet af en faldende ledighed blandt lærere underbygges af nedenstående figur, der viser dimittendledigheden efter 12 måneder.
0,00 1,00 2,00 3,00 4,00
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Arbejdsløshed blandt DLF-A medlemmer, pct.
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Gns. Arbejdsløshed, Pct. 2,70 1,47 1,53 1,96 2,88 3,36 3,09 2,38 1,94
25 Figur 9.2: Dimittendledighed
Kilde: Danmarks Statistiks register og egne beregninger.
Note: Det er andelen af alle nyuddannede i hvert år, der modtager arbejdsløshedsdagpenge (inkl. ferieledighed fra a-dagpenge, men ekskl.
ferieledighed fra beskæftigelse). Der er ikke taget højde for omfanget af ledighed i den enkelte uge, dvs. deltidsledige tæller ligeså meget som fuldtidsledige.
Som det fremgår, synes der efter nogle år med stigning i dimittendledigheden nu at være et fald. Også dimittendledighed ligger i forhold til mange andre faggrupper på et lavt niveau.
Det lave niveau for ledigheden underbygger den stigende oplevelse af en problematisk
rekrutteringssituation, og betyder samtidig, at der ikke er nogen stor arbejdskraftreserve i form af ledige.
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
9 måneder efter afsluttet læreruddannelse
26
10. Personaleomsætning og aldersfordeling
Nedenstående figur, der viser hvor stor en andel af lærer, der forlod folkeskolen i perioden 2007-15, viser:
Andelen af lærere, der forlader folkeskolen ligger på et relativt lavt niveau i sammenligning med andre medarbejdergrupper med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse.
Andelen af lærere, der forlader folkeskolen har været stigende. Den viste en kraftig stigning mellem 2012/13 og 2013/14 og herefter en noget lavere stigning. Det er værd at bemærke, at stigningen 2013/14 – 2014/15 ligger lavere end stigningen for de øvrige grupper. Det er et kendt billede, at personaleomsætningen stiger, når arbejdsmarkedskonjunkturerne bedres.
Endvidere giver væksten på friskoleområdet øget konkurrence ift. ansættelse af lærere.
Den nuværende afgangsprocent synes at ligge ca. 1,5 procentpoint højere end det tidligere niveau. Det svarer til ”et tab” på ca. 700 lærerårsværk.
Figur 10.1: Procentuel afgang af samlet antal ansatte lærere
Note: Denne viser procent afgåede ud af det samlede antal ansatte i hver faggruppe.
Stigningen i afgang fra lærerfaget er, som det fremgår af nedenstående tabel, rimeligt jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Dog ses der en særlig kraftig stigning i de +60-åriges fratræden i forbindelse med iværksættelsen af reformerne i folkeskolen. Oversigten indikerer også, at ca. 1/3 af afgangen er aldersbetinget fratræden.
6,0%
8,0%
10,0%
12,0%
14,0%
16,0%
18,0%
Afgang, procentuelt
Akademikere Lærere Pædagoger Sygeplejersker
27 Tabel 10.1: Aldersfordelt afgang hos lærere i absolutte tal
Tabel 10.2: Aldersfordelt afgang hos lærere i procent af samlet antal ansatte
Sammenfattende kan det anføres:
Der kan konstateres en stigning i afgangen blandt lærere. Der var en relativ kraftig stigning lige omkring ikrafttrædelsen af reformen. Herefter normaliseres stigningstakten dog og ligger på niveau med medarbejdergrupper på tilsvarende uddannelsesniveau. Det er et velkendt fænomen, at store forandringer giver en øget personaleomsætning i tiden omkring forandringerne.
Niveauet for afgang for lærerne ligger fortsat under niveauet for medarbejdergrupper på tilsvarende uddannelsesniveau. Et afgangsniveau på godt 11 pct. – og en forøgelse på ca. 1,5 procentpoint - kan på ingen måde siges at være alarmerende højt.
Omkring reformerne kan der ses en særlig kraftig stigning i afgangen for de +60-årige. Dette underbygger, at flere lærere formentlig har fremskyndet pensionstidspunktet. Dette gælder dog også andre grupper. Fremskyndet pensionering giver altså ikke hele forklaringen.
Der er dog grund til fortsat at være meget opmærksom på afgangen blandt lærere.2 Herudover kan generelt forbedrede arbejdsmarkedskonjunkturer give generelt højere mobilitet på arbejdsmarkedet.
Lærere har traditionelt været en gruppe med relativ lav mobilitet. Noget tyder på at man i fremtiden kan forvente højere mobilitet som et produkt af flere forhold: dels en generel tendens i samfundet mod højere mobilitet3, dels at en faldende andel tjenestemænd kan bidrage til højere mobilitet, dels at stigningen på friskoleområdet giver en stigning i det alternative jobmarked for lærere.
2 Aldersfordelingen blandt lærere giver ikke et billede af en medarbejdergruppe, hvor der i særlig grad kan forventes en høj aldersbetinget afgang, men med en høj andel af tjenestemænd blandt de +55-årige kan der nok forventes en tendens til relativ tidlig pensionering.
3 I en af de undersøgelser, der er gennemført om de unges (fra)valg af læreruddannelsen anføres det således også, at det blandt unges vurdering af læreruddannelsen har stor betydning, at der er andre jobmuligheder end at være lærer gennem hele arbejdslivet.
alder 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015
Ialt 10,44% 9,71% 9,73% 9,65% 8,71% 8,37% 10,87% 11,23%
<25 33,25% 43,32% 46,33% 42,95% 38,54% 32,32% 23,55% 41,65%
25-34 10,81% 9,36% 10,01% 10,50% 8,77% 8,22% 10,52% 10,85%
35-44 9,02% 7,70% 7,39% 6,94% 5,69% 5,69% 8,00% 8,80%
45-54 6,29% 5,44% 5,64% 5,94% 5,11% 4,51% 6,83% 7,58%
55-60 8,68% 8,77% 8,01% 7,79% 7,81% 6,72% 8,43% 8,75%
61- 39,31% 38,06% 37,11% 35,57% 34,55% 35,32% 41,53% 36,80%
alder 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-2015 I alt 5.634 5.349 5.453 5.242 4.505 4.225 5.461 5.632
<25 132 201 208 137 74 64 57 222 25-34 1.490 1.290 1.342 1.276 929 794 984 1.045 35-44 1.201 1.112 1.158 1.121 921 940 1.350 1.493 45-54 833 698 718 723 598 523 807 913 55-60 911 932 850 790 739 588 688 652 61- 1.067 1.116 1.177 1.195 1.244 1.316 1.575 1.307
28
Aldersfordeling blandt lærere
Langt hovedparten af de nyuddannede lærere er midt eller sidst i 20’erne, jf. nedenstående figur. Dvs.
de tager uddannelsen relativt tidligt og har potentielt mange år foran sig som lærer. Dette er fx i modsætning til en stor medarbejdergruppe som SOSU’er, som typisk tager uddannelsen noget senere og følgelig har færre aktive år på arbejdsmarkedet.
Figur 10.2: Aldersfordelingen blandt nyuddannede lærere (gnst. 2009-2013)
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Udviklingen i uddannede lærere fordelt efter alder
I de senere år er store lærer-årgange trådt ud af arbejdsmarkedet, og de efterfølges af årgange, der er langt mindre. Bemærk, at figuren er opgjort i november 2013, hvilket vil sige, at figuren for at vise det aktuelle billede bør rykkes 2-3 år mod højre.
Figur 10.3: Antallet af uddannede lærere fordelt på alder, november 2013
Note: Alle uddannede lærere uafhængigt af om de på opgørelsestidspunktet er på arbejdsmarkedet eller ej.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Set over de kommende år vil, de store lærerårgange forsvinde fra arbejdsmarkedet. Risikoen er, at der opstår en ny ”alder pukkel”, men det vil formentlig først blive en reel udfordring på den anden side af 2030.
0 2 4 6 8 10 12 14 16
<=23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63
Procent
Alder
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500
<=23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69
Personer
Alder
