• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danmark og Brasilien : et partnerskab for vækst og

venskab

(2)
(3)
(4)

Indholdsfortegnelse

Kort over Brasilien...2

Forord: Danmark-Brasilien – Et partnerskab for vækst og venskab ...3

Indledning ...4

Økonomisk og kommercielt samarbejde – god basis og stort potentiale ...5

Brasilien – en global økonomisk aktør ...6

Udsigt til voksende samhandel ...7

Klima, energi, miljø og grøn økonomi ...9

styrket udenrigspolitisk samarbejde ...9

Brasilien som regional magt ... 10

En global sværvægter ... 10

Brasilien og EU ...11

Innovations-, forsknings- og kultursamarbejde ... 12

Innovation og forskning ... 12

Kunst og kultur ... 13

Public Diplomacy som redskab for øget kendskab og netværksdannelse ... 14

danmarks prioriteter i det styrkede samarbejde med Brasilien – konkrete indsatsområder ... 15

Økonomi, handel og investering ... 15

Klima og energi, miljø og grøn vækst ... 17

Udenrigs- og udviklingspolitik ... 17

Innovation og forskning ... 18

Kultursamarbejde og Public Diplomacy ... 19

(5)

Kort over Brasilien

(6)

forord: danmark-Brasilien – et partnerskab for vækst og venskab

Nye globale aktører og vækstcentre vil over de næste årtier forskyde den økonomiske og politisk magtbalance, vi kender i dag. En helt central udfordring er, at vi fra dansk side forholder os aktivt til disse forandringer – og definerer nye navigationspunkter for dansk udenrigspolitik, som kan sikre danske interesser og velfærd.

Et af verdens absolutte vækstcentre i dag er Brasilien – som vel at mærke er et land med et velfungerende demokrati, en betydelig stabilitet, en stor middelklasse og markant international indflydelse. Brasilien er i mange årtier blevet kaldt fremtidens land. I dag må det konstateres, at forudsigelserne om Brasiliens globale tyngde er blevet til virkelighed.

Fremtiden ser lys ud for Brasilien, som allerede er solidt placeret blandt verdens otte største økonomier og har udsigt til yderligere fremgang. Det er helt centralt, at Danmark indretter sit engagement efter denne virkelighed og i fælles interesse med Brasilien opbygger et solidt samarbejde.

I dette papir defineres en række konkrete indsatsområder, som kan udgøre rygraden i en styrket dansk indsats i Brasilien i de kommende år. Fra dansk side vil der blive lagt stor vægt på, at samarbejdet er baseret på dialog og er dynamisk og løbende tilpasses nye idéer.

Ambitionen for Danmark er inden for en 5-årig horisont at fordoble samhandlen med Brasilien. For at fremme det økonomiske samarbejde er der i 2011 oprettet et dansk satellitkontor i Rio de Janeiro, og der vil blive arbejdet målrettet med besøgsudveksling af erhvervsfolk, forskere og ministre fra de to lande. Vi vil styrke indsatsen på områder som klima, energi, kultur, innovation og forskning.

Den styrkede bilaterale indsats vil blive understøttet af en målrettet dansk indsats for at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien. Her giver Lissabontraktaten den Europæiske Union gode muligheder for at handle endnu stærkere på den internationale scene.

Det er på alle måder nu, tiden er kommet til dansk aktivisme i Brasilien.

Lene Espersen Udenrigsminister

(7)

Indledning

Verden er i dag under vidtgående forandring, og i løbet af de kommende ti år vil internationalt samarbejde komme til at se meget anderledes ud. Et af de lande, som vil stå endnu stærkere om 10 år, er Brasilien. Brasiliens vægt både regionalt og globalt bliver stadig større – og Danmark vil gerne uddybe samarbejdet med landet i de kommende år. Det gælder både for at sikre vækst og velstand – og for at videreføre en aktiv dansk udenrigspolitik i Latinamerika med vægt på demokrati, frihandel, respekt for menneskerettighederne og international retsorden.

Dette politikpapir udstikker pejlemærker for et sådant styrket samarbejde inden for de overordnede rammer af den danske regerings strategi for Latinamerika samt det danske Eksportråds nye strategi frem mod år 2015.

Samarbejdet med Brasilien er løfterigt og kendetegnet ved et stort potentiale. Der er en stor samklang mellem Danmark og Brasilien, som giver et godt grundlag for et solidt samarbejde. Men gevinsterne vil ikke give sig selv. For at indfri det fulde potentiale er der behov for målrettet handling. De næste fem år forudses at blive afgørende for at sikre et stærkt samarbejde – både bilateralt og gennem EU.

Danmark har en klar ambition om at placere sig som en central spiller for at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Brasilien. Dette partnerskab vil både kunne styrke og komplettere, hvad Danmark og Brasilien kan opnå gennem bilateralt samarbejde.

Med EU’s strategiske partnerskab med Brasilien som overordnet ramme har Danmark som ambition at opbygge et strategisk og interessebaseret samarbejde med Brasilien, et samarbejde der til fælles bedste kan virke for velstand og venskab med fokus på følgende områder:

Høj økonomisk vækst og beskæftigelse gennem samhandel og investeringer, herunder inden for energi og klima, miljø og grøn vækst

Intensiveret udenrigspolitisk samarbejde til fremme af demokrati, menneskerettigheder, udvikling samt international retsorden

Stærkere samarbejde om forskning og innovation

Bedre gensidigt kendskab gennem public diplomacy og kulturudveksling

(8)

Dette papir giver et indblik i perspektiverne og ambitionerne på de enkelte områder og vil fungere som en dynamisk ramme, der til stadighed vil blive udviklet til fælles fordel – i et partnerskab for vækst og venskab.

Økonomisk og kommercielt samarbejde – god basis og stort potentiale

Brasiliens solide økonomiske vækst betyder, at antallet af brasilianere under fattigdomsgrænsen hvert år falder betydeligt. Inden for de kommende år skønnes det, at kun en meget lille procentdel af befolkningen vil leve i fattigdom. I overensstemmelse hermed vokser middelklassen, så den på få år er nået op over 90 millioner og stadig stiger.

Netop udviklingen af en robust og købedygtig middelklasse gør Brasilien til et iøjnefaldende vækstmarked, der er med til at fremme industri og serviceerhverv. Den voksende middelklasse giver også et stigende potentiale for brasiliansk turisme i Danmark, ligesom der ses gode muligheder for vækst i antallet af danske turister i Brasilien. Dette gælder ikke kun i forbindelse med fodbold-VM i 2014 og OL i 2016, men også inden for storby-, kultur- og naturrejser mere generelt.

Samtidig har Brasilien meget betydelige råvareforekomster (bl.a. olie, gas og jern), og landet er verdens største eksportør af bl.a. kaffebønner, sukker, kylling og tobak. Der er gode muligheder for dansk-brasiliansk handelssamarbejde på disse og andre områder. En sund makroøkonomisk politik har bl.a. gjort det muligt for Brasilien at betale sin samlede gæld til den Internationale Valutafond (IMF) tilbage.

Brasilien i tal

Brasiliens befolkning udgør ca. 194 millioner – over 35 gange så mange som Danmarks (ca. 5,6 millioner).

Brasiliens areal er 8.514.877 km2 – næsten 200 gange så stort som Danmark (43.094 km2).

Brasilien er solidt placeret blandt verdens otte største økonomier målt på BNP (Danmark 29. største) – og den økonomiske vækst er høj og vedvarende.

Brasilien har en omfattende forsknings- og teknologisektor og er verdens førende udvikler af bioetanol.

Brasilien har verdens sjette største arbejdsstyrke og har det fjerde længste netværk af veje.

(9)

Brasilien – en global økonomisk aktør

Brasilien blev ligesom resten af verden påvirket af den økonomiske nedtur, der ramte i september 2008, men viste under krisen stor modstandskraft. Brasiliens solide demografi ske og ressourcemæssige grundlag giver gode prognoser for de kommende års vækst, som forventes at være på lidt under 5 % p.a. Dette er, som fi guren nedenfor klart viser, væsentligt højere end i EU- området.

Årlig BNP realvækst i Brasilien, Kina og EU27

Kilde: Economist Intelligence Unit, februar 2011

(10)

Væksten i Brasilien er ikke helt på højde med væksten i de asiatiske vækstøkonomier som Kina og Indien. Men udgangspunktet er et andet. Brasilien starter fra et væsentligt højere indkomstniveau målt i BNP pr. indbygger, hvorfor der er tale om en imponerende stigning.

Samtidig er der strukturelle forhold, som peger i retning af udfordringer for den brasilianske økonomi. Det gælder manglende investeringer generelt og især i uddannelsessektoren og i den fysiske infrastruktur. Løses de strukturelle udfordringer, forventes det at give endnu et løft i den økonomiske vækst. På flere af disse områder vil danske virksomheder og organisationer kunne byde ind med deres knowhow og kompetencer – og der vil være et solidt grundlag for et samarbejde til fælles fordel.

Udsigt til voksende samhandel

Potentialet for dansk-brasiliansk samhandel er stort – og der er allerede i dag tale om en meget betydelig dansk indtjening fra tjenesteydelser, især inden for skibsfart.

Import og eksport af tjenesteydelser 2008 – 2010

DKK mil. 2008 2009 2010 (Første 3 kvartaler)

Eksport af tjenesteydelser 4.583 3.310 3.006

- heraf søtransport 4.139 2.945 2.792

Import af tjenesteydelser 1.985 1.574 1.211

- heraf søtransport 1.524 1.202 917

Kilde: Danmarks Statistik

Men også varehandlen er betydelig, uden dog helt endnu at have nået samme niveau som tjenesteydelserne, men udviklingen går her i den rigtige retning. Siden 2004 er den danske eksport til Brasilien mere end fordoblet, og handelsbalancen har de senere år generelt været i Danmarks favør.

(11)

Danmarks samhandel med Brasilien siden 2004 (varer)

DKK mil. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 (jan-okt)

Eksport 1.279 1.541 1.868 1.997 2.626 2.141 2.973

Import 1.107 1.252 1.726 2.207 2.110 1.724 2.386

Balance 172 289 142 -210 515 417 587

Kilde: Danmarks Statistik

Vækstpotentialet, også for små og mellemstore virksomheder, vil kunne øges betydeligt, hvis der via globale handelsaftaler eller gennem en EU-MERCOSUR frihandelsaftale sker en reduktion af barriererne. Danmark har derfor en klar interesse i gennem EU og ved en styrket bilateral dialog at bidrage til friere samhandel.

Både Danmark og Brasilien har væsentlige interesser i søtransport, og der vil være store mulige gevinster af øget samarbejde.

Det gælder inden for shipping, hvor Danmark bl.a. i kraft af sin formands- og sekretariatsfunktion i den såkaldte Consultative Shipping Group har særlige muligheder. Det gælder ligeledes inden for tilknyttede sektorer som offshore efterforskning af olie og gas og inden for gasproduktion.

En stor og voksende gruppe af især større danske virksomheder har allerede foretaget betydelige investeringer i produktion i Brasilien, og de direkte danske investeringer her anslås til at være det dobbelte af de danske investeringer i Indien. Dette indebærer, at de danske kommercielle relationer til Brasilien i realiteten er væsentligt større, end hvad de ovenstående handelstal viser. De pågældende investeringer retter sig både mod det brasilianske marked og mod nabolandene, idet Brasilien bruges som brohoved for at komme ind på det sydamerikanske marked. Brasiliens betydning er således kommercielt også særdeles vigtig i et regionalt perspektiv.

Danmark har fremadrettet en klar interesse i yderligere at styrke indsatsen for at udnytte de muligheder, dette skaber, herunder gennem den nylige etablering af et satellitkontor i Rio de Janeiro.

(12)

Klima, energi, miljø og grøn økonomi

Potentialet for samarbejde på klima- og miljøområdet er betydeligt, og det er oplagt at udbygge det inden for hele grøn-vækst spektret. Brasilien spiller en vigtig politisk rolle i de internationale klimaforhandlinger.

Landets naturressourcer, ikke mindst skove, er afgørende i kampen mod klimaforandringerne, og med den stigende økonomiske vægt følger også en klimapolitisk stadig tungere rolle. Brasilien påtog sig ved COP15 i København væsentlige reduktioner af sin CO2-udledning ift. ”business as usual”.

Perspektivet for Brasiliens betydning er klart: Rydning af skov bidrager globalt med op til 1/5 af udledningen af drivhusgasser.

Rydningen af Amazon-regnskoven er dog de senere år bremset dramatisk og nåede i perioden juli 2009-juli 2010 et historisk lavt niveau på 6.500 km2 mod 28.000 km2 i 2004. Danmark støtter via FN og Verdensbanken udviklingen af et globalt system til at reducere udledning af drivhusgasser ved at begrænse skovrydning (i alt ca. 130 mio. DKK i 2009-10).

Brasilien vil 6.-8. juni 2012 være vært for FN’s højniveaukonference Rio+20. Formålet med konferencen er at styrke den politiske vilje til at sikre en bæredygtig udvikling. De centrale temaer for konferencen er grøn økonomi som en del af bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse samt de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling. Danmark vil bl.a. via det danske EU-

formandskab i første halvår 2012 aktivt støtte det brasilianske værtskab til at opnå et vellykket resultat under denne konference og til, at der opnås global opbakning til grøn økonomi.

styrket udenrigspolitisk samarbejde

Brasiliens økonomi udgør cirka en fjerdedel af Latinamerikas BNP og er dermed regionens største. Samtidig er Brasilien den drivende kraft i det regionale samarbejde om politik og økonomi. På globalt plan tiltager Brasilien sig også en mere og mere aktiv rolle. Alt dette gør landet til en stadig mere attraktiv og betydningsfuld udenrigspolitisk partner, også for EU.

Brasilien er i 2010-11 for tiende gang medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Og på det mere symbolske plan ventes kommende begivenheder som VM i fodbold i 2014 og OL i 2016 i Rio de Janeiro at fungere som katalysatorer, der vil ændre omverdenens billede af Brasilien.

(13)

Brasilien som regional magt

I 1990’erne opprioriterede Brasilien sit engagement i de latinamerikanske landes økonomiske og politiske samarbejde.

Brasilien må i første række anses for det ledende land i selve Sydamerika og spiller en nøglerolle i at fremme integrationen såvel kommercielt (via handelssamarbejdet MERCOSUR) som politisk-militært (via samarbejdsorganisationen UNASUR). Brasilien er samtidig en engageret aktør i Mellemamerika, hvor Mexico også spiller en stærk rolle.

Regionalt samarbejde i Syd- og Mellemamerika er – som i andre regioner – ikke uden indbyggede udfordringer, hvilket også påvirker Brasiliens manøvremuligheder. Trods store regionale fællestræk ses også større eller mindre forskelle mellem landene. Det gælder sprogligt, hvor Brasilien skiller sig noget ud som det eneste portugisisktalende land, og ideologisk, hvor der umiddelbart kan forekomme at være langt fra den venstreorienterede gruppe af ALBA-lande anført af Venezuela og Cuba på den ene side, og på den anden side bl.a. Colombia og Mexico, der lægger stor vægt på samarbejdet med USA.

Med sine vidtstrakte grænser til ikke mindre end ti forskellige nationer lægger Brasilien vægt på at opretholde et godt bilateralt forhold til alle sine nabolande. Ikke-indblanding i indre anliggender, konfliktløsning via ”silent diplomacy,” inddæmning via bilaterale og regionale bånd samt respekt for international lovgivning er bærende principper i brasiliansk udenrigspolitik.

Fra dansk side vil et styrket udenrigspolitisk samarbejde med Brasilien kunne give øget regional indsigt og mulighed for interaktion – her vil samarbejdet mellem EU og Brasilien stå centralt i dansk optik.

En global sværvægter

Også globalt er Brasiliens politiske vægt vokset i takt med landets stigende verdensøkonomiske betydning. Brasilien ser med rette sig selv som en af de nye store økonomier, der på basis af ligeværdig dialog skal gøre sig gældende i de globale beslutninger.

Brasiliens høje prioritering af multilateralt samarbejde og allianceopbygning med andre af de nye store aktører i international politik indgår som led heri. Dette ses bl.a. i landets engagement i BRIK (Brasilien, Rusland, Kina og Indien), IBSA og BASIC og i samarbejdet med EU. Men også bilateralt arbejder man fra brasiliansk side på at uddybe relationerne med en bred kreds af lande.

Konturerne af et tættere samarbejde blandt de indflydelsesrige ”emerging economies” illustreres af BRIK-topmødet, som blev afholdt i Brasilia i foråret 2010. Sluterklæringen fremhæver, at BRIK-landene har en »fundamental rolle« i skabelsen af en ny verdensorden, med behov for grundlæggende reformer af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).

(14)

Multilateralt spiller Brasilien væsentlige roller i såvel G20 som Major Economies Forum (MEF), samt i andre fora, hvor

spørgsmål om global økonomi, udvikling, handel og klima søges håndteret. Ikke mindst som medlem af G20 kan Brasilien blive en vigtig international beslutningstager, med hvilken det er af interesse for Danmark at etablere en tæt dialog. Brasilien har her en central rolle som talerør for udviklingslandene, ikke mindst i WTO og FN. Danmark er tilhænger af et fortsat stærkt brasiliansk engagement i multilaterale fora og støtter aktivt, at Brasilien får permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Fra dansk side vil man også i andre sammenhænge hilse en mere fremtrædende plads til Brasilien velkommen.

Også i relation til den internationale politiks store spørgsmål har Brasilien de senere år vist en stadig mere aktivistisk og

selvstændig linje. Dette gælder f.eks. i forhold til udviklingen i Mellemøsten, hvor dialog med Brasilien er vigtig. Udenrigspolitisk vil det være vigtigt med dialog med Brasilien både for så vidt angår emner, hvor der er et tæt sammenfald af interesser og for så vidt angår internationale spørgsmål, hvor det danske og brasilianske udgangspunkt er forskelligt.

Fra dansk side vil det være et mål at etablere et stærkt samarbejde med Brasilien, hvor der er tale om en høj grad af fælles mærkesager. Man kan her pege på menneskerettigheder og international retsorden som oplagte samarbejdsområder.

Også Brasiliens rolle som donor i international bistandssammenhæng er stigende, og mulighederne for øget samarbejde og koordination mellem Danmark og Brasilien om udviklingsbistand i udvalgte tredjelande må undersøges inden for rammerne af internationalt anerkendte principper for god bistand.

Brasilien og EU

Brasiliens tiltagende regionale styrke og globale rolle gør det nødvendigt for Danmark med et udbygget samarbejde og en regelmæssig og tæt dialog, bilateralt og gennem EU. Netop nu er der solid basis herfor. Værdifællesskabet med Brasilien giver EU og Danmark særlige samarbejdsmuligheder, som bør udnyttes – såvel politisk som kommercielt.

EU har i de senere år styrket dialogen med Brasilien. Siden 2007 er der afholdt årlige topmøder, og i 2008 blev der mellem EU og Brasilien vedtaget en strategisk partnerskabsaftale, som skal gøre samarbejdet mellem de to parter mere fokuseret og resultatorienteret. Handlingsplanen for partnerskabet peger på en række konkrete indsatser i forhold til f.eks. nedrustning, menneskerettigheder, styrkelse af FN-systemet, international handel, klima, energi og forskning.

(15)

Brasilien er endvidere en vigtig aktør i den globale værdikamp til fordel for universelle værdier og et internationalt retssamfund – og vil således være en central dialogpartner i internationale fora såsom FN.

Fra dansk side vil man i EU-samarbejdet lægge vægt på, at EU gennemfører en mere interessebaseret, sammenhængende og målrettet politik i forhold til Brasilien. Det er vigtigt både i forholdet mellem EU og Brasilien, men også i bredere international forstand. Vigtigheden af dette illustreres bl.a. af de globale politikområder og rammebetingelser, som drøftes i fora, hvor Brasilien deltager som toneangivende medlem, jf. ovenfor.

Endelig er Brasilien afgørende for EU’s og Danmarks ambition om at få afsluttet de igangværende forhandlinger om en verdensomspændende handelsaftale (Doha-udviklingsrunden), og i afventning heraf at afslutte den bilaterale associationsaftale med Latinamerikas største toldunion og marked MERCOSUR (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela).

EU-Kommissionen har vurderet, at perioden under det danske EU-formandskab i første halvår 2012 kan blive central for afslutningen af frihandelsaftaleforhandlingerne.

Innovations-, forsknings- og kultursamarbejde

Innovation og forskning

Brasilien har de seneste år øget de offentlige investeringer i forskning. Brasilien anvender i dag lidt over 1 pct. af BNP på forskning og udvikling med et mål om at øge investeringerne til 1,5 pct. i den nærmeste fremtid. Med ”Plan of Acceelerated Growth” gør den brasilianske regering en stor indsats for at styrke samspillet mellem universiteter og virksomheder,

kommercialisering på universiteterne samt forskning i virksomhederne. Der uddannes nu ca. 6000 ph.d.’er årligt, og en række af Brasiliens universiteter er på højt internationalt forskningsniveau, koncentreret i og omkring São Paulo og Rio de Janeiro.

(16)

Et analysearbejde foretaget i det danske Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling indikerer, at der på en række

områder er et stort potentiale for et øget dansk-brasiliansk forsknings- og innovationssamarbejde. Det drejer sig især om følgende områder:

Fødevareforskning i bred forstand, herunder fra agro- til bioenergi

Energi omfattende både bioetanol, olie, gas, vind og energibesparelse/effektivitet

Sundhed, såvel det farmaceutiske område som udstyr til og drift af hospitaler

Nano- og bioteknologi

ITK-softwareudvikling

Et opfølgende delegationsbesøg i februar 2011 under ledelse af den danske videnskabsminister resulterede i underskrivelse af et Memorandum of Understanding mellem det danske Videnskabsministerium og de brasilianske ministerier for videnskab og teknologi samt undervisning. Der blev også indgået aftaler mellem danske universiteter og brasilianske universiteter samt forskningsfonde om styrket samarbejde vedrørende udveksling af studerende, forskere og professorer samt iværksættelse af fælles forskningsprojekter. Et af de første områder ventes at blive et pilotprojekt til fremme af dansk-brasiliansk forsknings- og innovationssamarbejde inden for fødevareforskning. Hermed er der lagt et godt grundlag for et styrket dansk-brasiliansk samarbejde inden for forskning, innovation og universitetsuddannelse.

En række EU-lande har allerede etableret velfungerende forsknings- og innovationssamarbejder med Brasilien. Fra dansk side er man i gang med at indhøste erfaringer herfra.

Kunst og kultur

Brasilien er både med sine kunstbiennaler og festivaler og på anden vis centralt placeret i internationalt kulturliv. Det giver rige muligheder for at præsentere dansk kunst, så den får opmærksomhed i store og stærke kunstmiljøer, samtidig med at den får international opmærksomhed. Det øger udfoldelsesmulighederne for dansk kunstnere og for egentlig kultureksport, samtidig med, at der kan tiltrækkes brasilianske kunstnere, kuratorer og kunstskribenter til Danmark, hvilket kan inspirere udviklingen af dansk kunst.

(17)

I videreførelse af udmeldingerne i Danmarks Latinamerikastrategi og i tæt samarbejde med Det Internationale Kulturpanel vil regeringen arbejde for sammen med aktørerne i dansk kulturliv at styrke de kulturelle relationer mellem Brasilien og Danmark inden for kulturstrategiens 5 fokusområder:

Kunstneren i en globaliseret verden

Professionalisering og netværksdannelse på et globalt marked

Samarbejde og fokusering af dansk kulturliv og profilering af Danmark som kulturnation

Udenlandsk kultur i Danmark

Fortællingen om Danmark gennem kunst og kulturarv

Kultursamarbejdets strategiske beslutninger placeres i Det Internationale Kulturpanel, således at man også i overensstemmelse med den danske kulturinternationaliseringsstrategi fra 2010 kan sikre, at samspillet med erhvervslivet bliver styrket for at opnå synergi mellem den kommercielle og den kulturelle indsats, der hvor det giver mening. Den operative del vil blive varetaget af relevante aktører, især Kunststyrelsen, den danske ambassade i Brasilia, kulturinstituttet i Rio de Janeiro og generalkonsulatet i São Paulo.

Public Diplomacy som redskab for øget kendskab og netværksdannelse

Brasilien er også for de lande, som Danmark sammenligner sig med, en attraktiv samarbejdspartner, og konkurrencen om at få brasiliansk opmærksomhed er hård. I et land af så betydelig størrelse som Brasilien kræver det nøje prioritering at sikre, at Danmark trods begrænsede ressourcer kan blive hørt.

Public Diplomacy-opgaven er at nå andre målgrupper end de officielle med fokuserede danske budskaber. Formålet er at skabe forståelse for danske synspunkter og kendskab til danske styrkeområder for derved at gøde jorden for de øvrige indsatsområder.

Samtidig skal man sikre og fastholde kontakten til disse grupper som brohoveder for interessen for Danmark.

Public Diplomacy-indsatsen afspejler den overordnede strategi for markedsføring af Danmark og varetages af ambassaden i Brasilia med midler fra Udenrigsministeriets Public Diplomacy-pulje. Indsatsen sker i samspil med øvrige indsatsområder, især det kommercielle område og kunst og kultur.

(18)

danmarks prioriteter i det styrkede samarbejde med Brasilien – konkrete indsatsområ- der

Økonomi, handel og investering

Danmark vil målrettet satse på at udnytte de kommercielle muligheder, som følger af den øgede efterspørgsel efter såvel kapital og tjenesteydelser som konsumentvarer, der udspringer af Brasiliens kraftige økonomiske vækst og forbedring af velfærden. Dette bør ske i et tæt samspil mellem den offentlige og den private sektor. Danmark vil støtte den private sektors indsats gennem såvel multilaterale som bilaterale tiltag.

På det multilaterale plan vil Danmark aktivt arbejde for EU’s bestræbelser på at få afsluttet en bilateral frihandelsaftale med MERCOSUR samt særligt på søfartsområdet aktivt udnytte sit nuværende formandskab for Consultative Shipping Group. Det bør ligeledes overvejes at etablere en bilateral dialogmekanisme med Brasilien om økonomiske og kommercielle spørgsmål af fælles interesse. Eksportrådet vil endvidere opprioritere indsatsen for at udbrede kendskabet i dansk erhvervsliv til det brasilianske marked – og vil samtidig afsætte ressourcer til støtte for gennemførelse af flere målrettede eksportfremstød i Brasilien, som kan skabe maksimal opmærksomhed og gennemslagskraft.

(19)

Et styrket samarbejde på samhandels- og investeringsområdet skal:

Øge eksportfremmeindsatsen over for enkeltfirmaer og ekspertisen inden for eksportkredit som led i den styrkede indsats for at udnytte mulighederne på vækstmarkederne

Styrke eksportfremmeindsatsen inden for særligt relevante sektorer (ikke mindst inden for olie- og gassektoren, vedvarende energi og energieffektivitet, sundhedssektoren og agroindustrien), herunder gennem fokuserede erhvervsfremstød

Fremmes af åbningen af et satellitkontor i Rio de Janeiro af generalkonsulatet i São Paulo

Fremme antallet af danske firmaetableringer og samarbejdsaftaler i Brasilien, som et led i den styrkede indsats for at udnytte mulighederne på vækstmarkederne

Tilbyde rådgivning inden for CSR til danske virksomheder og deres lokale samarbejdspartnere i Brasilien med fokus på bl.a. skat og overholdelse af arbejdslovgivning.

Bistå med at fremme direkte udenlandske investeringer fra Brasilien i Danmark

Fremme eksporten af serviceydelser inden for lovende sektorer som energi, det maritime område m.fl.

Fremme dansk turisme i Brasilien og omvendt

Modvirke skatteunddragelse, herunder ved implementering af en protokol til den gældende dobbeltbeskatningsaftale Samt med særlig vægt på EU og multilaterale handlinger:

Arbejde for en positiv og udviklingsvenlig afslutning af Doha-udviklingsrunden hurtigst muligt og med inddragelse af både industri- og landbrugsprodukter samt serviceydelser

Fremme forhandlingerne om en frihandelsaftale med MERCOSUR

Fremme dialogen på søtransportområdet bl.a. via formandskabet for Consultative Shipping Group

Fremme samarbejdet med Brasilien om anbefalinger fra OECD og markere vigtigheden af en konstruktiv og imødekommende dialog fra begge sider

Nedbryde handels- og investeringsbarrierer

(20)

Klima og energi, miljø og grøn vækst

Brasilien er helt centralt placeret på den energi- og klimapolitiske dagsorden. Det momentum, der er skabt i landet om disse emner de sidste år – politisk og kommercielt – bør fortsat udnyttes. Danmark besidder en række særlige kompetencer inden for clean-tech, energiproduktion og -effektivisering m.v., hvor samarbejdet med fordel for begge lande kan udbygges.

Et styrket samarbejde inden for særligt klima, energi, miljø og grøn økonomi skal:

Fremme brasiliansk støtte til en ambitiøs og juridisk bindende klimaaftale under de videre forhandlinger i UNFCCC

Bidrage til at inddrage de øvrige latinamerikanske lande i klimaforhandlingerne på konstruktiv vis

Fremme samarbejdet om grøn vækst. Dansk erhvervslivs komparative fordele vil kunne udnyttes inden for vedvarende energi og energieffektivitet, herunder gennem målrettet opfølgning på den eksisterende aftale med fokus på

vedvarende energi, energiproduktion og -effektivitet, olie og gas

Følge regionale initiativer som f.eks. skovbevarelse (herunder i Amazonas), vandressourceforvaltning, energisamarbejde

Bidrage til et vellykket resultat af Rio+20 konferencen og til at der opnås global opbakning til grøn økonomi

Udenrigs- og udviklingspolitik

For at styrke den udenrigspolitiske dialog vil det fra dansk side være et mål at intensivere besøgsudvekslingen mellem Danmark og Brasilien over de kommende år – med flere markante danske besøg allerede i 2011.

Fra dansk side vil der blive lagt op til, at grundlaget for det styrkede samarbejde udgøres af en ny politisk partnerskabsaftale mellem Danmark og Brasilien, som vil kunne styrke samarbejdet om fælles målsætninger.

Aftalen vil kunne omfatte globale og værdipolitiske emner, herunder FN, menneskerettigheder, international retsorden, 2015-målene, G20-samarbejdet, aktuelle udenrigspolitiske emner samt Danmarks og EU’s relationer med Brasilien.

(21)

Der vil blive lagt op til fastlæggelse af en ramme, der sikrer faste politiske konsultationer på højt niveau. Samtidig vil det være ambitionen, at der ligeledes finder regelmæssig besøgsudveksling sted på ministerniveau med det mål at danne ramme om et effektivt og velfungerende sektorpolitisk samarbejde.

I forlængelse heraf vil der, hvor relevant, blive arbejdet på opsøgende lokal netværksdannelse mellem danske og brasilianske repræsentationer i tredjelande og ved internationale organisationer.

Et styrket udenrigs- og udviklingspolitisk samarbejde skal med EU’s strategiske partnerskab med Brasilien som et centralt omdrejningspunkt:

Gennemføre jævnlige politiske konsultationer på højt niveau (som udgangspunkt skiftevis i Brasilia og i København).

Fra dansk side prioriteres udvikling af en løbende politisk dialog, der muliggør operative drøftelser, herunder af spørgsmål der drøftes i internationale fora som G20

Samarbejde om at styrke dialogen om menneskerettigheder og demokratiudvikling regionalt og globalt, herunder i FN og andre multilaterale fora

Samarbejde om reform af de multilaterale organisationer (særligt de internationale finansielle institutioner og FN’s Sikkerhedsråd) med henblik på at afspejle ændrede globale magtforhold

Samarbejde om opnåelse af 2015-målene regionalt og globalt

Undersøge mulighederne for øget samarbejde og koordination om udviklingsbistand i udvalgte partnerlande

Innovation og forskning

Indsatser inden for innovation og forskning

EU har indgået et strategisk partnerskab med Brasilien, som øger mulighederne for tæt samarbejde mellem europæiske, herunder danske, og brasilianske forskere og virksomheder. Desuden kan der på en række konkrete områder være gode muligheder for et udvidet bilateralt forskningssamarbejde mellem Danmark og Brasilien

(22)

Et styrket samarbejde mellem Danmark og Brasilien med fokus på forskning og innovation forventes både at kunne ske bilateralt mellem Danmark og Brasilien samt inden for rammerne af partnerskabet mellem EU og Brasilien.

Et styrket samarbejde med fokus på forskning og innovation kan omfatte

Udstationering på en af de danske repræsentationer i Brasilien af en teknologi- og forskningsattaché, der kan fungere som en lokal brobygger til fremme af aftaler, netværk og kontakter mellem relevante danske og brasilianske myndigheder samt forskere og virksomheder

Udmøntning af den i februar 2011 indgåede aftale (Memorandum of Understanding) mellem den brasilianske og danske regering om forskning og udvikling

Iværksættelse af fælles forskningsprojekter og udveksling af studerende og forskere, jf. yderligere aftaler indgået i februar 2011

Stærkere prioritering af forsknings- og udviklingssamarbejdet mellem EU og Brasilien inden for rammerne af det strategiske partnerskab med Brasilien og den tilhørende handlingsplan, gennem gensidig markedsføring af mulighederne for forskningssamarbejde, f.eks. via EU´s 7. rammeprogram for forskning

Kultursamarbejde og Public Diplomacy

Kulturudveksling mellem Danmark og Brasilien vil give mulighed for at skabe kendskab til dansk kultur og dansk kunst og for at skabe interesse gennem kulturdialogen mellem kunstnere og kulturpersonligheder i begge lande. Kontakt mellem kunstnerne og de kunstneriske miljøer i begge lande giver fornyelse i kunsten og øger muligheden for kultureksport.

Kultursamarbejdet med Brasilien kan fungere som en vigtig platform for kulturelle aktiviteter i Latinamerika.

(23)

Den konkrete indsats inden for kultursamarbejdet skal på dansk side besluttes i Det Internationale Kulturpanel og kan omfatte at:

Styrke kulturudvekslingen mellem Danmark og Brasilien – med prioritet til de 5 fokusområder, der er i den danske regerings strategi for internationalisering af dansk kulturliv – gennem bl.a. besøgsrejser, opbygning af netværk, videns- og informationsdeling mv.

Medvirke til at styrke kultursamarbejdet mellem EU og Latinamerika inden for rammerne af handlingsplanen for EU’s strategiske partnerskab med Brasilien, herunder kulturel udveksling

Bidrage aktivt til fælles europæiske, nordiske og andre kulturmanifestationer i Brasilien

Den fælles forståelse – Public Diplomacy

Der er betydelig grobund for gennem udbygning af Public Diplomacy-indsatsen at gøde jorden for de danske indsatser ved at skabe kendskab til danske styrkeområder, etablere og pleje netværk og opdyrke længerevarende og selvbærende

samarbejdsrelationer. Denne indsats er et vigtigt indsatsområde for ambassaden i Brasilia og for generalkonsulatet i São Paulo, men skal også indgå i officielle besøg og andre danske aktiviteter i Brasilien.

En styrket indsats inden Public Diplomacy skal omfatte at:

Øge kendskabet til Danmark og danske mærkesager og styrkeområder

Opbygge og pleje netværk til gavn for øvrige indsatsområder

Sikre at brasilianske personligheder og ikke mindst medierepræsentanter besøger Danmark

Deltage aktivt i EU og nordiske public diplomacy indsatser i Brasilien

(24)

Den danske indsats i Brasilien vil være kendetegnet ved sin bredde og ved en løbende proaktiv dialog mellem Danmark og Brasilien, hvor der er respekt for landenes gensidige og dynamiske interesse i løbende at videreudvikle samarbejde – til gavn for venskab og vækst.

(25)

Telefon: +45 33 92 00 00 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: amk@um.dk Internet: www.um.dk Foto Forsiden: Scanpix Foto side 15: Colourbox

Publikationen kan downloades på www.um.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Baseret på analyser og en lang række interviews med danske virksomheder og organisationer vil regeringen gennemføre en række målrettede tværgående initiativer i Brasilien, samt

Vækstteamets anbefalinger til initiativer har både fokus på tiltag, der kan fastholde og udvikle den unik- ke position Danmark har inden for lægemiddelindustrien samt

Det forventes, at den akademiske koordinator er i stand til at understøtte et løbende godt og tæt samarbejde mellem regionshospital og IKM inden for både forskning og uddannelse..

Dette hæfte sætter fokus på, hvordan folkeskoler og kul- turinstitutioner kan bruge hinandens kompetencer til at samarbejde om at udvikle undervisningen – til gavn for elever,

Empowerment: Brugerdreven udvikling af teknologier, der understøtter patien- ten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling – og gør det muligt at være patient i eget

Samarbejdet mellem folkeskolen og de boligsociale helhedsplaner er centralt i forhold til, at imødekomme de behov som børn og unge og deres forældre står med i hverdagen i de

Samlet skal del III læses som fortællingen om, hvor- dan forvaltningen gennem reformer har sønderdelt sig selv og sine institutioner ved at stille spørgsmål ved

Er der inden for dette område en manglende balance mellem grundforskning og anvendt forskning i Danmark, fordi grundforskning er mere populært og meget mere meriterede for