• Ingen resultater fundet

Konflikt mellem skarv og kystnære fisk i Danmark

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Konflikt mellem skarv og kystnære fisk i Danmark"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Konflikt mellem skarv og kystnære fisk i Danmark

Christoffersen, Mads

Publication date:

2016

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Christoffersen, M. (2016). Konflikt mellem skarv og kystnære fisk i Danmark. Poster session præsenteret ved Den nationale temadag om dansk vildtforskning med emnet: Forskningsbaseret forvaltning af fugle og pattedyr – med fokus på "konfliktarter", Århus, Danmark.

(2)

Konflikt mellem skarv og kystnære fisk i Danmark

Mads Christoffersen

DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer maoc@aqua.dtu.dk

Der observeres især en mangel på små fladfisk, små torsk og ålekvabber.

Forskningen kan endnu ikke med sikkerhed dokumentere en fælles årsag, og der er sandsynligvis flere faktorer, der spiller sammen. Dog har

resultater fra bl.a. DTU Aquas forsøg og modelberegninger vist, at

skarvernes prædation kan medføre ændringer i kysternes fiskebestande (Jepsen et al, 2014).

Stabilisering eller nedgangen i skarvernes antal i flere egne af landet kan formentlig i flere tilfælde tilskrives, at skarvernes adgang til føden har

virket begrænsende for yderligere vækst og i nogle tilfælde har

skarvernes antal tilsyneladende oversteget områdets bærekapacitet.

Muligvis kan en kraftigt stigende forekomst af fødesøgende skarver i

danske vandløb og søer tilskrives, at de tilstedeværende skarver ikke har kunnet finde tilstrækkeligt med føde i kystområderne, hvorfor de i stigende grad har opsøgt alternative fødesøgningsområder. Et andet tegn på, at

skarvernes adgang til føde er aftaget i flere danske kystområder, er at de største kolonier er gået betydeligt tilbage, og at skarverne har spredt sig

ud i flere kolonier, hvoraf kun få har vokset sig store (Jepsen et al, 2014).

Forvaltningen

Målet for den nationale dynamiske forvaltningsplan er at mindske konflikterne. Alle interessenter bliver hørt og bliver enige om hvilke

reguleringstiltag, der kan reducere de forskellige konflikter. Af værktøjer kan nævnes: Oliering af æg, beskydning af fugle ved redskaber,

bortskræmning i smoltperioden, forhindring af etablering af kolonier, etc.

Udvikling i antallet af ynglepar af skarv i Danmark i 1975-2015. Fra Bregnballe, T. & Nitschke, M. (2015).

Case studie - Tofte sø

En undersøgelse foretaget af Nielsen et al, 2008 fra Tofte Sø i NØ Jylland viser at en skarvkoloni etableret i 1982, har en negativ effekt på tætheden af 1-gruppe skrubber, og at tætheden er lavere i forhold til tætheden fra

før kolonien blev etableret.

I naboområder ses at tætheden af 1-gruppe skrubber er uforandret indtil skarvkolonien har vokset sig så stor at nærområdet ikke kan ’brødføde’

skarvkolonien, derefter ses et fald i tætheden 1-gruppe skrubber.

Andelen af store fisk blevet mindre efter 1985, både i nærområde og naboområde, men også i reference området.

Periode I (1962-71), periode II (1985-94), periode III (1995-2004).

Siden begyndelsen af 1980’erne er antallet af skarv vokset langs de danske kyster. I 2015 fandtes der over 31.000 ynglepar i Danmark. I takt med det stigende antal skarver og en markant nedgang i de kystnære fiskeforekomster er konflikten mellem behovet for at bevare skarverne

og ønsket om fortsat at udøve kystnært fiskeri vokset.

Foto: Carsten Siems

Referencer

Bregnballe, T. & Nitschke, M. (2015): Danmarks ynglebestand af skarver 2015. DCE Teknisk rapport nr. 63

Jepsen, N., Skov, C., Pedersen, S, Bregnballe, T. (2014): Be-tydningen af prædation på danske ferskvands-fiskebestande - en oversigt med fokus på skarv. DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 .

Nielsen, E., Støttrup, J., Bregnballe, T., Nicolajsen, H. (2008): Undersøgelse af sammenhængen mellem udviklingen af skarvkolonien ved Toftesø og forekomsten af fladfiskeyngel i Ålborg Bugt.. DTU Aqua-rapport nr. 179-2008

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det sociale arbejde med sindslidende har I været en fortrop på flere fronter; det gælder det tværprofessionelle/transprofessionelle arbejde og det gælder samskabelse med -ja, så

Flere personer i de arbejdsdygtige aldre bidrager på den ene side til en højere strukturel arbejdsstyrke og dermed flere offentlige indtægter, men øger på den anden side

kigge nærmere på konkrete eksempler eller cases, hvor kolleger har stået sammen, taget aktion, gjort en indsats, handlet og dermed har været med til at ændre på nogle forhold

For mange af de mænd, der opsøger og opholder sig på herberger og være- steder for hjemløse, gælder der det forhold, at deres sociale deroute ofte er begyndt med et hårdt

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

When one or more trigger events occur or in the case of termination of the Agreement or in the case of a journal title transfer continuous access implies that the Institution

De efterfølgende opgørelser over, hvor stor en an- del skarvernes fortæring af smolt udgjorde af det sam- lede antal ungfi sk, som vandrede ud, var forbundet med endnu