Danske virksomhedersbrug af offentlig forskning

(1)

Danske virksomheders

brug af offentlig forskning

– en casebaseret undersøgelse

Finn Valentin for

Danmarks Forskningsråd

(2)

Danske virksomheders

brug af offentlig forskning

– en casebaseret undersøgelse

Finn Valentin for

Danmarks Forskningsråd

(3)

Danske virksomheders brug af offentlig forskning En casebaseret undersøgelse Publikationen kan købes så længe lager haves ved henvendelse til:

Statens Publikationer Postboks 1103 1009 København K Tlf. 3337 9228 Fax 3337 9280 E-post sp@si.dk

Pris ved løssalg: 100 kr. inkl. moms.

Publikationen kan hentes på

webserver www. danmarksforskningsraad.dk ISBN: 87-90890-22-1 (Internet)

Udgivet af:

Danmarks Forskningsråd Forskningsministeriet Bredgade 43 1260 København K Tlf. 3392 9700 Fax 3332 3501

E-post, Internet fsk@fsk.dk Design: Bysted Hovedkvarteret AS Tryk: Repro & Tryk

Oplag: 1.000 ISBN: 87-90890-21-3

(4)

Indhold

5 Forord

7 Sammenfatning

Del I

23 1. Indledning

25 2. Metode og gennemførelse 25 2.1 Caseoplysninger

25 2.2 Hvem er blevet interviewet 28 2.3 Undersøgte virksomheder 33 3. Universitetsforskning 33 3.1 Indledning

36 3.2 Udviklingsintensive virksomheders problematik:

Samspil med universitær anvendt forskning

43 3.3 Forskningsintensive virksomheders problematik: Efterlysning af bedre betingelser for og samspil med grundforskningen 46 3.4 Erhvervsforskerordningen

48 3.5 Forklaringer og perspektiver 61 4. Samarbejdsprogrammer 61 4.1 Indledning

61 4.2 Det positive udbytte af danske samarbejdsprogrammer 63 4.3 Kritik af danske samarbejdsprogrammer

66 4.4 Hvad forklarer forskellen mellem positive og negative erfaringer

67 4.5 Deltagelse i europæiske samarbejdsprogrammer 70 4.6 Konklusion

73 5. Internationalisering 73 5.1 Indledning

75 5.2 Danske virksomheders brug af udenlandsk forskning 82 5.3 Multinationale selskaber og samfundets rammebetingelser 89 5.4 Sammenfatning

(5)

93 6. Finansiering 93 6.1 Indledning 96 6.2 Fokus på SMV 98 6.3 Intern finansiering

98 6.4 Velfungerende tilførsler af venturekapital 100 6.5 Utilstrækkelige tilførsler af venturekapital 107 6.6 Sammenfatning

110 7. GTS

110 7.1 Sigtepunkter: kernefornyelser eller rammeteknologier 111 7.2 Vigtige og vellykkede serviceydelser i forhold til

“rammeteknologier”

113 7.3 Problemer i forhold til kernefornyelser 114 7.4 Diskussion

115 7.5 Sammenfatning

Del II: Cases

119 1. Cabinplant

126 2. Chr. Hansen gruppen 138 3. Chartec Laboratories 143 4. Danisco Biotechnology 155 5. Eurocom Industries A/S 164 6. Ferring Pharmaceuticals 171 7. Kamstrup

177 8. Krüger

186 9. L.M. Ericsson Danmark A/S 195 10. M&E Biotech

210 11. Medicotest 217 12. Partner Electric 223 Litteraturliste

(6)

Forord

Med nærværende undersøgelse har Danmarks Forskningsråd ønsket en casebaseret belysning af brugen af offentlig forskning i danske virksomheder. I 15 virksomheder har direktører og FoU-chefer stillet sig til rådighed for udspørgning og øvrig formidling af oplysninger. De siges tak for deres bidrag til undersøgelsesmaterialet.

Analyseinstitut for Forskning ved Valdemar Smith har været behjælpelig med identificering af egnede virksomheder og der takkes for instituttets hjælpsomhed.

Hovedfinansieringen og aftalen om projektets indhold og afvikling er sket med relation til Danmarks Forskningsråd. På de præmisser har Dansk Industri bidraget med supplerende midler til projektets gennemførelse. Analysen relateres løbende til foreliggende international litteratur, som forfatteren har gennemgået som del af et samtidigt afviklet projekt under CISTEMA¹ved Handelshøjskolen i København. Takket være disse supplerende bidrag har det været muligt at gå lidt dybere i dataindsamling og i relatering til foreliggende litteratur, end det ofte er muligt ved opdrag som dette.

I dataindsamlingen er forfatteren blevet bistået af prof. Torben Pedersen. Cand. merc.

mot. Allan Møller og stud. merc. mot. Louise Bruun Andersen har udført dele af undersøgelsens desk-research. De takkes alle for engagerede bidrag til undersøgelsens gennemførelse. Professor Jens Frøslev Christensen og lektor Peter Lotz takkes begge for kommentering af rapportudkast.

Kun forfatteren har ansvaret for rapportens analyser og konklusioner.

Juni 2000 Finn Valentin

(7)

(8)

Sammenfatning

Indledning

• Denne undersøgelse har som formål at belyse brugen i danske virksomheder af offentlig produceret forskning. Brugen af og behovet for forskningsmæssige bidrag undersøges gennem caseanalyser af et antal FoU-intensive virksomheder. Hovedvæg- ten lægges på virksomhedernes relationer til universitetsforskningen (der, med mindre andet angives, anvendes som fællesbetegnelse for forskningen på universiteter og sektorforskningsinstitutioner). Desuden behandles udvalgte betingelserfor disse relationer så som nationale og EU-organiserede samarbejdsprogrammer, GTS-systemet og formidlingen af venturekapital. Hovedproblemstillingen er at belyse, om der gør sig barrierer gældende i nyttiggørelse af de dele af den offentlige forskning, der kan bidrage til virksomhedernes teknologiske udvikling.

• Samspillet med offentlig forskning belyses gennem sin betydning – positiv eller negativ – for virksomhedernes FoU-indsats. Det har alene været formålet at indfange dette virksomhedsperspektiv, ikke de berørte institutioner og instrumenter som så- dan. Undersøgelsens resultater kan derfor på ingen måde tolkes i evalueringsmæssig henseende. Til gengæld forsøges rammebetingelsernes betydning kortlagt i en hel- hedsbetragtning på virksomhederne, hvor samspillet med offentlig forskning forstås i sin sammenhæng med virksomhedens samlede konkurrenceindsats.

• Analysen baseres på caseanalyser af 12 virksomheder gennemført over sommeren 1999 inden for forskellige brancher og størrelseskategorier. For alle 12 virksomheder spiller FoU-indsatsen en central rolle for konkurrenceevnen, og for dem alle udgør samspillet med videninstitutioner på den ene eller anden måde en central direkte rammebetingelse.

Universitetsforskning

• Blandt de undersøgte virksomheder har to ud af tre i den ene eller den anden form direkte hjemtaget viden fra dansk universitetsforskning. Det er en langt højere andel end gennemsnittet for samtlige danske virksomheder – også for danske innovative virksomheder. De undersøgte virksomheder, der er udvalgt netop på grund af deres merindsats på FoU-området, har således denne merindsats forbundet med en atypisk høj anvendelse af viden fra universiteterne.

(9)

• Selv om virksomhederne rapporterer om en betydelig kontaktflade med universiteterne, er det alligevel hovedindtrykket fra caseoplysningerne, at samarbejdet sker under betydelige vanskeligheder, primært fordi man savner de organisationsformer, der kan befordre et stærkere samspil.

• Derimod er det ikke virksomhedernes erfaring, at holdningsaspektet – forstået som negative synspunkter på industri-relateret forskning – i nævneværdig grad er til stede eller spiller nogen rolle som forklaring på den manglende dialog. Hvis det spiller en rolle, er det snarere i form af et sæt af synsvinkler og betragtelsesmåder, der kan have betydning for, hvor man som forsker opsøger problemer og løsninger. Det aspekt har udviklet sig positivt over det seneste tiår, befordret bl.a. af offentlige forskningspro- grammers tilskyndelser til en større fælles kontaktflade.

• Men der efterlyses muligheder for bedre koordinering mellem de store træk i

dagsordnerne i FoU-indsatsen i de to sektorer. På centrale områder savner virksomhederne forskningsbaseret viden som forudsætning for at kunne komme videre i deres teknologiudvikling, og de er fuldt opmærksomme på, at det i den sammenhæng ikke er universiteternes opgave at beskæftige sig med snævert applikationsorienterede emner. Men inden for den del af spektret, der er et naturligt område for anvendt universitetsforskning, savner virksomhederne ofte mekanismer til at kunne tiltrække universitetsforskningens opmærksomhed.

• Interessen samles derfor om direkte relationelle videnoverførslerfra universiteter og sektorforskningsinstitutioner f.eks. i form af samfinansieret eller rekvireret forskning (til forskel fra indirekte overførsel via publicering af forskningsresultater, ansættelse af nyuddannede kandidater etc.).

• Inden for disse relationelle overførsler er der bred tilfredshed med overførslen fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner af mere standardprægede ydelser og problemløsninger knyttet til f.eks. test- og analyseopgaver. Det udækkede forsk- ningsbehov har mere direkte tilknytning til virksomhedernes egne centrale teknolo- giområder, men falder forskelligt ud for to virksomhedstyper, der derfor i rapporten analyseres hver for sig:

• Forskningsintensivevirksomheder kendetegnes ved betydelig intern, formelt organiseret forskningsaktivitet. Deres behov og interesser viser sig navnlig at være rettet mod den universitære grundforskning.

• Udviklingsintensive virksomhederkendetegnes ved en meget aktiv udviklingsfunk- tion,men uden nævneværdig intern forskningskapacitet. De er typisk mellemstore virksomheder med teknologisk fokus på konstruktions- og procesmæssige

(10)

problemstillinger. Deres behov og interesser er typisk rettet mod anvendt universitetsforskning.

• Der tegner sig følgende billede af barriererne mellem anvendtuniversitetsforskning og de udviklingsintensivevirksomheder:

• Det fremhæves som et centralt problem, at der savnes anvendt forskning på danske universiteter inden for problemstillinger af betydning for virksomhedernes teknologiudvikling.

• Virksomhedernes problemer på dette område indebærer naturligvis ikke en kritik af, at der udføres grundforskning, men af at der på deres områder ikke udfø- res den anvendte forskning, der i fødekæden af viden kan skabe forbindelse med virksomhedernes teknologiske problemløsninger.

• Det er samtidig opfattelsen, at det hverken er ønskeligt eller formålstjenligt at udstrække universiteternes rolle i denne fødekæde til at omfatte egentlige ud- viklingsopgaver, der som hovedregel ses som virksomhedernes eget gebet.

Anderledes udtrykt henfører de udviklingsintensive virksomheders behov for ændringer i universitetsforskningen sig til det felt, der ligger mellem grundforskningen og det applikationsorienterede.

• Der kan sondres mellem områder, hvor der foreligger hhv. mangler specialisering og kompetencer på danske universiteter, der muliggør interessant anvendt forskning.

– Hvor den mangler og skal opbygges, savner virksomhederne mekanismer, der kan påvirke universitetsmiljøernes dagsorden i den ønskede retning. I den sammenhæng efterlyses adgang til incitamenter inden for anvendelsesorienteret forskning, der kan danne parallel til forskningsverdenens interne, stærkt publiceringsorientede incitamentstruktur, der samtidig trækker forskningens emneprioritering ensidigt mod det grundforskningsmæssige.

– Hvor der allerede foreligger relevante kompetencer inden for anvendt universitetsforskning, kan det vise sig ufremkommeligt for virksomhederne at få den mobiliseret. Også relativt enkle henvisningsrutiner på universiteterne til effektiv identificering og opsøgning af relevant universitetsekspertise savnes af navnlig de mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har de ressour- cer og dimensioner i deres FoU-funktion, der fremelsker et uformelt netværk ind i forskerverdenen. Universiteternes bestræbelser på at etablere ”omstil- lingsborde” ind til forskningen kan måske forbedres.

• Virksomhederne er opmærksomme på, at der findes kanaler og mekanismer for dialog med universitetsforskningen, men mener samtidig, at de er så ressource- krævende, at kun de meget store virksomheder formår at gøre sig gældende i den sammenhæng. Anderledes udtrykt er der et behov for organisatoriske ram-

(11)

• Problemstillingerne i de forskningsintensivevirksomheders relationer til universitetsforskningen kan sammenfattes som følger:

• De forskningsintensive virksomheders opmærksomhed er rettet først og frem- mest mod den universitære grundforskning.

• Der er bekymring for, at mangel på midler kombineret med overdreven pro- gramstyring kan udhule universitetsforskningen i en sådan grad, at den for de avancerede virksomheder får reduceret værdi som samarbejdspartner.

• Samarbejde med universitetsforskning skal ske inden for rammer, der både er velfungerende og fleksible. f.eks. foreslås det at give universitetsforskere fri dis- positionsret over forskningsmidler, hvoraf nogle kunne være specifikt rettet mod fremme af samarbejde med industrien. Der burde være færrest mulige bu- reaukratiske hindringer, der møder industrien, når man ønsker at stille midler til rådighed for de forskere, der arbejder med interessante og relevante emner, og som ønsker et samarbejde med industrien.

• Der er områder af grundforskningsmæssig betydning for virksomhederne, som savnes behandlet i dansk universitetsforskning. Men virksomhederne mangler de organisatoriske rammer, hvor mulighederne for koordinering kan afklares.

Virksomhederne er opmærksomme på de forspring, virksomheder i andre lande får gennem et direkte samspil med den nationale universitetsforskning.

• Givet forskellighederne mellem de udviklings- og forskningsintensive virksomhedstyper må man forvente, at de også anvender specifikke programmer til stimulering af offentlig-privat videnoverførsel på forskellige måder. Det har i den sammenhæng interesse at notere sig de to virksomhedstypers erfaringer med Erhvervsforskerord- ningen:

• Forskningsintensive virksomheder har let ved at få ordningen til at fungere, og erhvervsforskerne indgår i virksomhedernes forskningsafdelinger ofte i rammer, der minder om den universitetsforskning, deres projekter også skal relatere til.

• Udviklingsintensive virksomheder har oftere vanskeligheder med at få egen teknologisk nytte til at hænge sammen med projekternes orientering mod universitetsforskning. Belært af forudgående vanskeligheder har en case-virksomhed konkluderet kun at kunne få glæde af erhvervsforskere rekrutteret blandt eksisterende medarbejdere med indgående kendskab til virksomhedens teknologiske problemstillinger.

• Man kan gætte på, at der som et mere alment mønster opererer to ret forskellige

”de fakto modeller” af Erhvervsforskerordningen inden for hhv. de forsknings- og de udviklingsintensive virksomheder. Hvis det er tilfældet, kunne man for- mentlig fremme udbytte og tilfredshed ved at orientere om disse faktiske tilpas- ninger af ordningen, herunder uddrage erfaringer med ”best practice” for de to

(12)

• Med udgangspunkt i en række udenlandske undersøgelser kan forskellighederne mellem de forsknings- og udviklingsintensive virksomheders relationer til universitetsforskningen forstås i lyset af mere almene, fundamentale mønstre, hvormed videnskab og teknologiudvikling forbindes inden for de to virksomhedstyper:

• Forskellene er i høj grad betinget af, om virksomhederne internt udfører egentlige forskningsaktiviteter (hvilket naturligvis atter er betinget af om forskning inden for den pågældende kontekst lader sig udføre rentabelt). Det er den internt udførte forskning, der sætter de forskningsintensivevirksomheder i stand til bedre at udnytte og omsætte forskningsresultater fra omverdenen, herunder ikke mindst fra universiteterne. Forskningresultater har karakter af entydig, relativ let overførbar information, der her bevæger sig mellem parter med stærkt beslægtede kognitive forudsætninger. Tidsskrifter, konferencer mv.

tilbyder sig som institutioner til effektiv diffusion og tilegnelse af viden. Til sammen indebærer disse forudsætninger, at viden i betydeligt omfang kan be- væge sig effektivt uden behov for direkte interaktion i sociale relationer mellem producenter og brugere af viden.

• Til forskel herfra indebærer fraværet af interne forskningsaktiviteter hos de udviklingsintensive virksomheder, at de udvikler mere sammensatte krav til universitetsvidenskab. Der kræves så at sige flere led i den videnmæssige føde- kæde, før der fra universitetsforskning nås frem til konkurrencedygtig teknologi: Ikke blot skal forskningen være anvendelsesorienteret, den skal yderligere i mange tilfælde inddrage meget domænespecifikke forudsætninger knyttet til råvareegenskaber eller særlige procesproblemer. Derfor bliver direkte interaktive relationer mellem universitet og virksomhed her en forudsætning for, at forskningsresultater kan overføres og anvendes i teknologi.

• Udenlandske undersøgelser påviser, at udviklingsintensive virksomheder – når de har muligheder for det – henter netop disse mellemliggende led i videnskæden. Re- lationen til universitetet udvides i så fald til at omfatte kombineret anvendt og udviklingsorienteret forskning, tage løsning af tekniske problemer på dagsordenen og typisk have organisatorisk form af samfinansieret eller kontrakt- baseret forskning. Det er næsten ord til andet den ydelsespakke, som danske udviklingsorienterede virksomheder efterlyser som del af deres egne nationale rammebetingelser.

• Foreliggende dansk materiale peger i retning af, at behovet for disse ydelser navnlig er uindfriet for mellemstore og mindre virksomheder, men synes bedre dækket for de få store virksomheder (hvoraf nogle også befinder sig i mellem- positioner mellem de udviklings- og forskningsintensive typer).

(13)

• Øget anvendelsesorientering i dele af universitetsforskningen behøver indtil en vis grænse måske ikke at ske på bekostning af videnskabelig fornyelses- og ydeevne.

Undersøgelser tyder på, at forskere der engagerer sig på begge fronter høster synergi mellem de to aktivitetsretninger, og at forskere motiveres til industrisamarbejde i lige så høj grad af den viden de derved selv får tilførtfra virksomhedspartneren, som de motiveres af de medfølgende forskningsmidler.

Det er kapitlets overordnede konklusioner:

Atdanske virksomheder med teknologiudvikling som central konkurrencepa- rameter i en række henseender har fundamentalt forskellige uindfriede behov og interesser knyttet til deres relationer til universitetsforskning.

Atde relevante aspekter af forskningspolitikken i overensstemmelse hermed i højere omfang burde arbejde med flerstrengede strategier og instrumenter.

I mange henseender kan de forskningspolitiske behov for forskellige grupper være ens. Kapitlet har afdækket, at behovene for to hovedgrupper af virksomheder i en række henseender også er forskellige. På disse områder er det uhensigtsmæssigt at ophøje det ene behovssæt til forskningspolitikkens generelle princip og rationale. Islættet af relevansstyret forskning har på de forskellige områder helt forskellige rationaler, der skal forfølges i stærkt forskelligt omfang og med ret forskellige instrumenter.

Hermed er ikke udelukket, at supplerende undersøgelser måske vil vise det hensigtsmæssigt at justere eller yderligere opdele den her anvendte gruppe- ring. Men princippet om en policy-differentiering bør stå centralt i den fort- satte udvikling af forskningspolitikken omkring de her berørte spørgsmål.

Atøget orientering mod anvendelsesegnethed utvivlsomt på nogle områder kan ske på bekostning af forskningsmæssig kreativitet og fornyelsesevne, og dermed blive uforenelig med universitetsforskningens målsætninger. På andre områder tyder undersøgelser på synergi mellem de to hensyn hos forskere, der samtidig orienterer sig mod begge mål.

Samarbejdsprogrammer

• Samarbejdsprogrammer tilskynder virksomhederne til en øget FoU-indsats, navnlig inden for den eksplorative og strategiskeende af FoU-spektret.

(14)

• Programmidlernes aflastning af virksomhedernes FoU-udgifter har i den sammenhæng isoleret setikke nogen betydning som incitament. Incitamentet ligger i en styrket adgang til et for virksomheden interessant teknologisk mulighedsrum. Programmernes støtte-komponent får alene betydning ved at tilskynde samarbejdet.

• Gennem EU-projekterne opbygger virksomhederne indsigt i og samarbejdserfaringer med en bred kreds af europæiske forskningsmiljøer inden for relevante områder.

Over tid vil man få en fortrolighed med disse udenlandske forskningsmiljøer, og virksomhederne får dermed en styrket adgang til langsigtede teknologiske muligheder.

• Fortroligheden med udenlandske forskningsmiljøer er af samme beskaffenhed, som den man hidtil har haft kun inden for den danske arena. Danske universitetsmiljøer kan fremdeles tilbyde en vis nærhedsfordel. Men den underliggende tendens er, at de i løbet af få år vil komme i mere intensiv konkurrence med udenlandske parallelin- stitutter om partner-rollen i forhold til danske FoU-baserede virksomheder.

• Den ministerielle håndtering af programmernes udformning og administration har førhen forårsaget betydelige problemer. Virksomhederne noterer sig en positiv udvikling på dette område gennem de seneste år, men mener ikke ministeriernes mulig- hederne for forbedringer er udtømte.

• Deltagelse i samarbejdsprogrammer har for nogle virksomheder være spildt ulejlighed, og der er i den forbindelse utilfredshed med GTS-systemets rollesom initiativtager og operator i projektsammenhæng. Man skal imidlertid være opmærksom på, at tek- nologisamarbejdet skifter karakter, når man forlader de rent forskningsorienterede problemstillinger, hvor virksomhederne næsten undtagelsesløst har positivt udbytte.

Et udviklingsorienteretsamarbejde er i nogle henseende en vanskeligere og mere heterogen opgave at orkestrere, og virksomheder med denne type dagsordner har større forhåbninger om mere direkte operationelle gevinster. En nøjere vurdering af erfaringerne må inddrage spørgsmålet, om programreglerne har været fornødent forud- seendei angivelse af, hvilke opgaver og forventninger der kan knyttes til en GTS-en- heds formidlingsrolle. Det falder uden for rammerne af nærværende undersøgelse at forfølge dette spørgsmål.

(15)

Internationalisering

• Baseret på undersøgelsens casedata undersøger kapitlet danske virksomheders indpasning i det globalt forekommende mønster af stigende internationalisering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Navnlig søges det belyst, om der er forhold i dansk offentlig forskning, der indvirker som en særskilt tilskyndelse til danske virksomheders brug af udenlandske forskningsinstitutioner, og hvilken betydning de samme forhold har for multinationale selskabers FoU-aktiviteter i deres danske datterselskaber.

• Dansk erhvervsliv har i løbet af 1990’erne udvidet kontakt til og brug af udenlandsk forskning betydeligt. EU’s rammeprogrammer har i den sammenhæng virket tilskyn- dende og faciliterende. Også direkte køb af udenlandsk forskning er steget til et omfang af 58% af den samlede indkøbteFoU, fordelt med 30% til køb i udenlandske virksomheder og 28 % til køb i udenlandske forskningsinstitutioner.

• Denne øgede anvendelse af udenlandsk forskning må i overvejende grad ses som en naturlig del af specialiseringen i kundskabsproduktionen koblet til den generelle glo- balisering af økonomien. Men oplevede mangler i dansk offentlig forskning ser også ud til at være en del af billedet. Det gælder både dens formåen til at gøre sig anvendelsesorienteret og til at specialisere sig i bedre samklang med virksomhedernes teknologiske udvikling. Dette billede understøttes af registreringen af udenlandske virksomheders meget beskedne brug af offentlig dansk forskning.

• Selv om en øget erhvervsnyttiggørelse af dansk offentlig forskning i en internationa- liseret verden i betydeligt omfang må få form af stigende udenlandsk anvendelse, er det vigtigt ikke at overse fordelene ved en forbedret samspecialisering mellem dansk forskning og dansk nyttiggørelse heraf: Både teknologi og forskning i udlandet henter dele af sin konkurrenceevne bl.a. i et nært samspil mellem offentlig forskning og teknologi, og geografisk nærhed inden for nationen er klart begunstigende for dette samspil.

• Set i det perspektiv hersker der i det danske kundskabssystem en slags ”interaktions- underskud” i forholdet mellem videnskab og teknologi, hvor universitetsforskning og industriel teknologi har en sådan afstand, at relevante kundskabsudvekslinger og spillovers dels opstår sjældnere, dels har en for stor kognitiv afstand til at nyttiggørelse bliver mulig. Det kan tolkes som en svaghed i nogle af de vigtigste mekanismer for omsættelsen af viden til velstand.

• Analysen af de fire udenlandsk ejede casevirksomheder viser, at den centrale drivkraft i deres FoU-mæssige konkurrenceevne ikke er direkte (intern eller ekstern) anknyt-

(16)

ning til forskning som sådan. Drivkraften er snarere evnen til teknologisk udvikling baseret på aflæsning af brugerbehov og indfrielse af nye funktionaliteter.

• Det er da heller ikke adgang til offentlig forskning, der fremhæves som vigtig blandt virksomhedernes rammebetingelser. Men i nogle henseender indgår specialiserede områder af anvendt forskning (f.eks. miljøforskning) som en vigtig forudsætning, og i alle cases nævnes ønsket om øget relevans og anvendelsesorientering inden for de berørte områder af dansk offentlig forskning.

• For en enkelt casevirksomhed får det afgørende fremtidig betydning at have været i tæt samarbejde med avanceret bioteknologisk forskning – både i dens indledende form som universitetsforskning og i dens senere form af forskningsvirksomheden M&E Biotech.

• Som centrale rammebetingelser for casevirksomhedernes historiskeudvikling fremstår navnlig det offentliges rolle som bruger og efterspørger af avancerede funktionaliteter (f.eks. 1980’ernes vandmiljølovgivning, eller teleselskabernes efterspørgsel af avancerede tjenesteydelser). Virksomhederne oplever i disse år en aftagende styrke i det offentliges rolle på dette område.

• Udbudet af højtuddannede specialister er endvidere en offentlig rammebetingelse, der påvirker virksomhedernes FoU-disponeringer. De lokaliserer FoU-aktiviteter, hvor denne arbejdskraft er koncentreret (mobiltelefoni i Nordjylland, medicinal- forskning i Københavnsområdet), men mærker samtidig dens samlede knaphed i Danmark som en barriere.

• I tiltrækning og udvikling af udenlandske koncerners FoU-aktiviteter i danske virksomheder har de nationale rammebetingelser samlet set haft stor betydning i fire cases.

Hverken historisk eller nutidigt har dansk offentlig forskning nogen direkte afgørende indvirkning på disse virksomheders FoU. Men den indgår – primært som anvendt forskning – i en samlet ”pakke”, hvor de sammen med udbud af avanceret arbejdskraft og avanceret offentlig efterspørgsel lægger sig langs hele datterselskabets værdi- kæde som et sæt af potentiellefordele. Ændringer i udbudet af offentlig forskning ser ud til i sig selv at kunne aktivitere nogle af disse fordele. Men en større effekt kunne opnås, hvis forskningspolitikken i højere grad kunne afstemmes med de øvrige politik- områder, der påvirker udbudet af avanceret arbejdskraft og udvælgelsen af de områder, hvor det danske samfund for alvor vil gøre sig gældende som ”lead-user”.

(17)

Finansiering

• Teknologiens og videnskabens stigende betydning for virksomhederne skal modsvares af en tilsvarende indsigt og analyseevne hos investorerne. De finansielle systemer i forskellige lande varierer betydeligt i deres evne til at udvikle en sådan kundskabsbase- ret formidling af venturekapital,og i sammenlignende undersøgelser af denne udvikling er Danmark svagt placeret.

• Det er hensigten i en række aktuelt iværksatte fornyelser at udvikle de danske finansie- ringsbetingelser i netop denne henseende. Disse initiativer er af så nylig dato, at de ikke har kunnet afspejle sig i de virksomhedserfaringer, der undersøges i nærværende projekt. Men projektets cases giver et vist indblik i, hvordan det danske venturekapitalmarked i løbet af 1990’erne faktisk har fungeret i forhold til en intensiv teknologiudvikling i ret forskelligartede virksomheder, og om de finansielle betingelser i disse sammenhænge har virket befordrende for virksomhedernes FoU-indsats. Dermed bliver det også muligt indirekte at belyse, om de aktuelle fornyelser sætter ind på kritiske punkter.

• Finansieringsbarrierer gør sig navnlig gældende for mindre og mellemstore virksomheder, hvor casematerialet kan belyse i alt fem venturekapitaltilførsler, hvoraf tre afspejler velfungerende mekanismer og to afspejler ufuldstændigheden i det danske venturekapitalmarked.

• For de tre vellykkede venturekapitaltilførsler viser undersøgelserne, at de har kunnet ske med moderat risikotagning og beskedne omkostninger til informationsopsøgning og analyse. Det gælder navnlig analyse af de teknologiske muligheder og teknisk/forsk- ningsmæssige risici, der knytter sig både til FoU-opgaven som sådan og til de interne kompetencer hos udvikleren. I stedet har det i betydeligt omfang været muligt at lade allokeringsbeslutningen bero på investeringskonteksten.

• Den ene utilstrækkelige tilførsel er sket til en producent af specialmaskiner, hos hvem FoU-indsatsen kun delvis er registreret og i den forstand er ”usynlig” både for virksomheden selv og for eksterne investorer. Virksomheden har imidlertid et betydeligt mere innovativt potentiale, end det kan realiseres, og finansielle restriktioner udgør her en central barriere. Samspillet med Vækstfonden har været utilstrækkeligt og nær- mest prohibitivt vanskeligt for virksomheden, især fordi investors dokumentations- krav korresponderer dårligt med den form, hvorunder virksomheden udvikler ny teknologi. Der tegner sig et billede af, at de betydelige informationsomkostninger, der er en uomgængelig bestanddel af denne type kapitalallokering, fra investors side i høj grad væltes over på modtagervirksomheden. Håndtering af søge- og informationsom-

(18)

• Den anden utilstrækkelige tilførsel er sket til case-samlingens mest udtalte eksempel på en forskningsbaseret iværksættervirksomhed, M&E Biotech. Den befinder sig i stærk positiv udvikling og råder i dag over stærke patenter på sine forskningsresultater. Over de seneste tre år har virksomheden fået tilført i alt 150 mio. kr. En mindre del heraf er lån fra Vækstfonden, men langt størsteparten er ansvarlig kapital fra udenlandske parter. Alligevel har langsommeligheden i opnåelsen af venturekapital været den vigtigste barriere for M&E Biotechs hidtidige udvikling. Patentrettighe- derne skal udnyttes, mens de er værdifulde, og det kræver stejl udvidelse og derfor ikke blot risikovillig og kyndig, men også hurtigt fungerende venturekapital. Det har været til rådighed for virksomhedens skarpeste amerikanske konkurrenter, men gennem 1990’erne ikke for M&E Biotech.

• Den kundskabsopbygning, man i M&E Biotech savner i dansk venturekapital, kommer i stand ved, at der på personplanet sker en langt mere intensiv udveksling og cir- kulation mellem forskere og ledelsestalent fra bioteknologisk industri, end der foregår i dag. Og den dobbeltsidige kundskab omfattende både forsknings- og forretnings- mæssige aspekter, der dermed opstår, skal kunne findes hos flere af hinanden uafhængige fonde. Med det kendskab, M&E Biotech har nu om ufuldstændighederne i det danske venturekapitalmarked, ville man måske ikke i dag have etableret virksomheden her i landet.

• Det differentierende træk mellem de fem undersøgte venturekapitaltilførsler angår således de krav, der stilles til investors risikotagning og kundskabsopbygning vedrø- rende FoU-opgavens integrering af tekniske samt forsknings- og forretningsmæssige aspekter. Venturekapitaltilførslen har været vellykket, hvor disse krav har været beskedne og i stort mål har kunnet erstattes med vurderinger af investeringskonteksten.

Den har været ufuldstændig, hvor kravene har været uomgængelige.

• Inden for sit snævre – og kun eksemplificerende – observationsfelt viser undersøgel- sen, at de aktuelle bestræbelser på at styrke opbygningen af kundskabsbaseret venturekapital sigtende på tæt integrering af forskningsmæssige, teknologiske og forret- ningsmæssige kompetencer, sætter ind på det kritiske punkt. Men undersøgelsen kan give anledning til at overveje, om disse bestræbelser er tilstrækkelige.

GTS

• De mindre og mellemstore virksomheder er en central målgruppe for GTS, og blandt de undersøgte virksomheder er kontakten til GTS også koncentreret inden for denne gruppe. Denne gruppe bruger til gengæld GTS ret intensivt i den forstand, at der er tale om tilbagevendende rekvirering af ydelser inden for forskellige

(19)

• I forbindelse med virksomhedernes produktudviklinger kan GTS-ydelserne opdeles efter om de sigter på:

- Produktudviklingens ”kernefornyelse”, hvormed menes det egentlige fornyel- sesindhold, der spiller en hovedrolle i at differentiere det nyudviklede produkt fra konkurrerende varianter, eller om der sigtes på

- De dele af udviklingsopgaven, der sammenstiller og opdaterer allerede eksisterende teknologier og delløsninger, således at de bedst muligt understøtter pro- duktets kernefornyelse, og som i den forstand kunne betegnes som produktudviklingens ”rammeteknologier”.

• Caseoplysningerne viser udbredt nytte og påskønnelse i virksomhederne af de ydelser, der hjemtages fra GTS. Samtidig tilkendegives ret enslydende erfaringer med, at disse ydelser bør sigte mod rammeteknologiereller mod generelle udviklingstendenserinden for kerneteknologierne. GTS’erne kan ikke opretholde en specialiseringsdybde, der holder dem leveringsdygtige inden for de områder, hvor virksomhederne selv har koncentreret deres specialisering. Til gengæld tillader udnyttelsen af GTS-ydelserne netop virksomhederne at opbygge en mere fokuseret specialisering, fordi de kan træk- ke på GTS inden for en bred vifte af rammeteknologier, ofte forbundet med rådgiv- ning om deres anvendelse og indpasning i den samlede produktudvikling.

• GTS-ydelser sigtende på kernefornyelsen i produktudviklinger omgives af større forbehold. Disse ydelser kan a priori vurderes til at være mindre egnede til styring gennem målsætninger eller kontraktlige forpligtelser. I de undersøgte virksomheder bruges de klart mindre hyppigt sammenlignet med ydelser knyttet til rammeteknologier, og de er forbundet med mindre tilfredsstillende resultater for virksomheden. Man kan på den baggrund spørge, om GTS’erne knytter de fornødne forbehold og dæmpede forventninger til deres muligheder for at bidrage til virksomhedernes kernefornyelser.

• Med deres forudsætning i næsten rent markedsbaserede vilkår kommer GTS under betydeligt pres for at generere den omsætning, der sætter dem i stand til at opretholde det brede teknologiske beredskab, der er forudsætningen for, at de kan levere de teknologisk meget bredspektrede ydelser til virksomhedernes rammeteknologier.

• Der synes at være en tendens til, at programtyper, der ikke formår at afbalancere dette pres, befordrer en ressourceanvendelse, der for ensidigt tilgodeser GTS-ideer og behov – en tendens, der også er blevet afdækket i andre undersøgelsesresultater.

• Nærværende rapport skal ikke foregive at kunne evaluere GTS-systemet – lige så lidt som nogen af de øvrige omtalte rammebetingelser. Det kan alene konstateres, at

(20)

undersøgelsens iagttagelser – set i lyset af deres overensstemmelse med andre under- søgelser – rejser spørgsmålet, om GTS-systemet er underlagt regulering og incitamenter, der giver den mest hensigtsmæssige afvejning af markedsbaseret omsætning over for andre hensyn, der må stå centralt i den teknologiske infrastruktur.

(21)

(22)

Del I

(23)

(24)

1. Indledning

Problemstilling

Denne undersøgelse har som formål at belyse brugen i danske virksomheder af offentlig produceret forskning. Brugen af og behovet for forskningsmæssige bidrag undersøges gennem caseanalyser af et antal FoU-intensive virksomheder. Hovedvægten lægges på virksomhedernes relationer til universitetsforskningen (der, med mindre andet angives, anvendes som fællesbetegnelse for forskningen på universiteter og sektorforskningsinstitutioner). Men kortere kapitler belyser desuden aspekter af de rammebetingelser, der kan danne forbindelse mellem universitetsforskning og virksomheder, så som nationale og EU-organiserede samarbejdsprogrammer, GTS-systemet og formidlingen af venturekapital. Hovedproblemstillingen er at belyse, om der gør sig barrierer gældende i nyttig- gørelse af de dele af den offentlige forskning, der kan bidrage til virksomhedernes teknologiske udvikling.

Undersøgelsen angår de direkterelationer mellem virksomheder og offentlig forskning.

Derved fravælges de mange virkninger, som forskningen ogsåhar gennem formidlede og indirekte former. Eksempelvis danner universiteternes videnproduktion forudsætning for forskningsbaseret undervisning, som gennem kortere eller længere kædereaktioner præger kundskabsdannelsen fra førskoleniveauet til ph.d.-graden og dermed også forud- sætningerne hos virksomhedernes arbejdskraft. Sådanne indirektevirkninger har ikke kunnet undersøges med projektets metodik, og er ikke fravalgt ud fra et synspunkt om, at de direkte relationer altid er de vigtigste. Kriteriet er alene anlagt for at afgrænse feltet med en vis entydighed, så det realistisk kunne undersøges inden for de givne rammer.

Samspillet med forskningen belyses med udgangspunkt i den betydning – positiv eller negativ – det har haft for virksomhedernes FoU-indsats. Det har alene været formålet at indfange dette virksomhedsperspektiv, ikke at undersøge den offentlige indsats på de berørte områder i sig selv. Sidstnævnte tilgang ville gå i retning af evalueringer af de på- gældende institutioner og instrumenter som sådan, hvilket ikke har været hensigten med undersøgelsen. Men med udgangspunkt i undersøgelsens resultater kan der naturligvis rejses problemstillinger af evalueringsmæssig relevans.

(25)

Et virksomhedsorienteret og eksplorativt perspektiv

Det forsøges i undersøgelsen at belyse samspillet med universitetsforskningen og dens betydning for FoU-indsatsen ud fra en helhedsforståelse af den enkelte virksomhed. Der udvikler sig i virksomheder en tæt sammenhæng mellem FoU-indsatsens orientering og udførelse på den ene side og virksomhedens øvrige forretningssystem på den anden side.

FoU-funktionens reaktioner på ændringer i rammebetingelserne udformes i en veksel- virkning med virksomhedens øvrige delfunktioner og med dens konkurrencebetingelser.

Derfor vil eksempelvis samme forskningspolitiske instrument af forskellige virksomheder blive brugt på forskellige måder og ofte med helt forskellige følgevirkninger. Dermed inddrages en række sammenhænge, der kun delvist er belyst i foreliggende undersøgelser, og på den baggrund står også det eksplorativeformål centralt for nærværende projekt.

Undersøgelser baseret på foreliggende statistik eller på survey-materiale er velegnede til at afdække kvantitiative sammenhænge mellem de datakategorier, der er fastlagt forud for dataindsamlingen. Med den givne interesse for helhedsbetragtningen på virksomheders FoU og for den eksplorative forståelse af rammebetingelsernes betydning er den case-baserede metode mere velegnet. Med systematisk indsamling af case-data fra et antal virksomheder opstår der muligheder for at belyse og sammenligne en række kvalita- tive forhold af betydning for problemstillingen. Det sker naturligvis på bekostning af kvantitativ udsagnskraft, men det bliver til gengæld muligt at tydeliggøre forhold, som af metodemæssige grunde bliver underbelyst eller forbigået i kvantitative undersøgelser.

På en del områder har der imidlertid været mulighed for at relatere case-iagttagelserne til foreliggende inden- og udenlandske kvantitative undersøgelser. Det kan tillade mere holdbare vurderinger af, om case-iagttagelser afspejler et mere udbredt mønster og ikke blot tilfældige forhold i få virksomheder.

Der foreligger ikke case-beskrivelser, der for et antal danske virksomheder systematisk belyser den tredelte sammenhæng mellem virksomheders konkurrenceindsats, deres FoU- funktion og dennes samspil med offentlig forskning. Det har derfor været tillagt selv- stændig værdi at få frembragt et sæt af case-beskrivelser, der kan danne eksempelmateria- le for forståelsen af virksomhedernes FoU-indsats og rammebetingelsernes indvirkning herpå. Derfor gengives 12 caseundersøgelser i systematisk præsentationsform hver for sig i 5-10 siders gennemgange i rapportens Del II, mens Del I kapitelvis analyserer et specifikt aspekt af nyttiggørelsen af forskningen, idet eksempler hentes på tværs af alle cases.

Sådanne eksempler fra case-materialet tydeliggøres i Del I med anvendelse af indrykket kur- siveret tekst ligesom denne sætning ².

2 Det bemærkes, at rapporten derved citerer fra casebeskrivelserne, der i sig selv re-

(26)

2. Metode og gennemførelse

2.1 Caseoplysninger

Rapporten er baseret på undersøgelser af 12 virksomheder gennemført over foråret og sommeren 1999 med fokus på følgende fire emner:

1. Basisoplysninger om virksomheden, hovedtrækkene af dens historie og dens aktuelle forretningsområder.

2. Konkurrencesituationen og den rolle, som FoU-indsatsen spiller for virksomhedens konkurrenceevne, herunder dens sammenhæng med virksomhedens kerne-

kompetencer.

3. Kendetegn og udviklingstræk i FoU-funktionen (art af problemstillinger, organise- ring etc.).

4. Hvilken betydning har de samfundsmæssige rammebetingelser for virksomhedens FoU-indsats.

Forud for interviewet blev arkiv- og internetbaseret materiale om hver virksomhed ind- samlet og gennemgået. Efterfølgende fik de interviewede personer tilsendt udskrifter af samtalen, og på det grundlag indhentedes accept af, at de registrerede oplysninger og synspunkter kunne anvendes og offentliggøres.

2.2 Hvem er blevet interviewet

Interviewbaserede oplysninger blev indhentet hos den person i virksomheden, der re- præsenterede den bedste afbalancering mellem detaljeret kendskab til FoU-indsatsen og overblikket over dens kontekst, d.v.s. øvrige virksomhedsfunktioner, strategi og konkurrencebetingelser. For de mindre virksomheders vedkommende betød det oftest den ad- ministrerende direktør. I de fleste tilfælde betød det udviklings-, teknologi- eller forskningschefen, for nogle virksomheders vedkommende suppleret med interviews af andre funktionschefer.

I næsten alle tilfælde er der tale om ledere med mange års kendskab til virksomhedens udvikling og hjemtagning af viden og hertil hørende erfaringer med kontakter til danske videninstitutioner. Hertil kommer, at de interviewede i mange tilfælde også kender institutionerne indefra, bl.a. gennem tidligere universitetsansættelser.

(27)

Udvælgelse af case-virksomheder

Med den givne problemstilling blev det projektets første opgave at lokalisere case-virksomheder med en FoU-indsats, for hvilken samspillet med videninstitutioner udgør en central direkte rammebetingelse.

Det blev omsat til en række søge- og selektionskriterier for egnede cases: For det første at FoU-indsatsen udgør et kritisk element i virksomhedens konkurrenceindsats og samtidig giver anledning til samspil med videninstitutioner (universiteter, sektorforskningsinstitutioner, GTS).

Med disse betingelser indfriet, måtte FoU-indsatsens øvrige kendetegn gerne variere.

Case-samlingen måtte gerne indeholde virksomheder, hvor indsatsen har stabiliseret sig på et højt niveau både i absolut forstand (typisk i meget store virksomheder med profes- sionaliserede FoU-afdelinger med omfangsrig produktion og hjemtagning af viden) og i relativ betydning set i forhold til virksomhedens øvrige størrelse (typisk FoU-intensive SMV’ere). Endvidere ønskedes eksempler på virksomheder, der i årene umiddelbart forud for undersøgelsen havde gennemført en markant udvidelse af FoU-indsatsen og dermed kunne belyse videninstitutionernes virkemåde i forbindelse med en ikke-rutine- præget brug knyttet til virksomheders omstillingsprocesser, i projektets jargon omtalt som ”springer-gruppen”.

Casene skulle sammensættes, så de omfatter både virksomheder inden for forskellige brancher, størrelseskategorier og ejerskabsformer, men dog også således, at der opstår undergrupper, inden for hvilke man kunne opsøge fællestræk, og dermed styrke kon- klusionernes bæredygtighed. Som det vil fremgå, analyseres oplysningerne i de følgende kapitler i høj grad gennem opstillinger af hovedgrupper af virksomheder med interne fællestræk og med karakteristiske forskelle fra andre hovedgrupper.

Af den grund indgår der heller ikke en gruppe af servicevirksomheder blandt de under- søgte cases. Forholdene omkring innovation og videnudvikling vides fra en række undersøgelser at være så forskellige fra industrien, at det ikke ville være formålstjenligt at inddrage dem i undersøgelsens begrænsede casemængde.

Konkret blev der i første omgang søgt og udvalgt virksomheder ud fra oplysninger om FoU-udgifter og om øvrige virksomhedskendetegn i almindeligt tilgængelige arkiver, internetadresser, m.v.. Fra en del virksomheder blev rekvireret salgsmateriale, hvorfra man ofte kan slutte baglæns om FoU-indsatsens omfang og karakter. Ca. 100 virksomheder blev gennemgået ud fra disse oplysninger, hvoraf ca. 15 blev overført til en særlig

”relevansgruppe”.

(28)

Den omtalte springer-gruppe blev af Analyseinstitut for Forskning identificeret gennem forskningsstatistikken³. I det omfang, disse statistisk identificerede springer-virksomheder og, hvor Analyseinstituttet gav samtykke hertil, blev oplysninger fra forskningsstatistikken i af-anonymiseret form stillet til rådighed for nærværende undersøgelse. Heref- ter blev de gennemgået ud fra samme kilder og kriterier som de øvrige case-emner og delvis overført til den nævnte relevansgruppe.

Herved opstod en samlet relevansgruppe på ca. 25 virksomheder, som alle telefonisk blev udspurgt om oplysninger til belysning af:

• Om FoU-indsatsen udgør en kritisk komponent i virksomhedens konkurrenceindsats samt

• virksomhedens brug af institutioner under de rammebetingelser, der omfattes af undersøgelsen.

Ud fra disse oplysninger blev 20 virksomheder spurgt, om de ville lade sig undersøge til projektet. Kun ganske få afslog forespørgslen, men i nogle tilfælde var det ikke muligt at få koordineret undersøgelsestidspunkter med projektarbejdets tidsplan.

Gennem ovennævnte trin udvalgtes de 15 virksomheder, som blev genstand for egentlige case-undersøgelser, og hvoraf denne rapport baserer sig på de 12.

Udvælgelsesproceducerens indvirkning på undersøgelsens indhold og resultater Selektionskriterierne indebærer, at der er undersøgt virksomheder, for hvilke FoU-indsatsen er af vital betydning, og som samtidig kan rapportere om aktivt samspil med rammebetingelser. Det indebærer, at samspillet belyses gennem de forhold, der afdæk- kes gennem faktiske relationertil forskellige institutioner og politiske instrumenter.

Men hvad så med barriere-effekter, der kommer til udtryk i at virksomhederne helt af- holder sig fra at bruge relevante institutioner eller instrumenter? Der blev gennemført tre caseundersøgelser om ”ikke-brugere” med samme ret omfattende metodik, som blev anvendt ved de yderligere 12 her afrapporterede undersøgelser. Analysen af oplysningerne om disse tre virksomheder førte til den konklusion, at den her anvendte case-metodik ikke er velegnet til belysning af udeblevet brug. Et langt stykke af vejen undlod de pågældende virksomheder at relatere til f.eks. videninstitutioner, fordi de ikke havde anledning hertil. Megen FoU lader sig fint gennemføre i rent interne processer, eller i et samspil med omverdenen, der alene omfatter virksomhedens umiddelbare kommercielle partnere (leverandører og/eller kunder). Virksomheder kan vælge at koncentrere sig om

3 Springer-adfærd defineres statistisk med udgangspunkt i den enkelte virksomheds

(29)

FoU-opgaver, der ikke forudsætter samspil med videninstitutioner. Det kan have tilknytning til, at virksomheden af andre grunde ønsker at undgå for komplicerede FoU- opgaver. Og det spiller naturligvis en rolle, at relationer til videninstitutioner – lige meget hvor brugervenlige disse realistisk set kan gebærde sig – nu engang vil forudsætte den yderligere ledelsesopmærksomhed, som netop kan være den kritiske mangel i en mindre virksomhed.

I disse henseender befinder barrieren for udnyttelse af rammebetingelserne sig i virksomhedens interne ledelsesforhold, og ikke i ydelser eller brugerfladen hos de pågælden- de institutioner eller program-instrumenter.

Mens disse helt forskellige årsager til udeblevet brug af rammebetingelser er blevet på- vist i en statistisk analyse af surveyoplysninger (se f.eks. (Valentin, 1990)) kunne case- metodikken i nærværende projekt ikke med fornøden tydelighed afdække, om udeblevet brug skyldes forhold eller præferencer i virksomheden eller manglende tilgængelig- hed eller ydeevne i rammebetingelserne. Derfor inddrages de pågældende tre cases ikke i rapportens analysegrundlag.

Det afgørende i nærværende sammenhæng er imidlertid, at hvis der foreligger sådanne mangler i rammebetingelserne, falder de ikke uden for undersøgelsens synsfelt, idet de med stor sandsynlighed vil dukke op i erfaringerne hos faktiske brugere. Her vil de mel- de sig som forklaring på, at den pågældende brug ikke frembragte de ønskede resultater og evt. efterfølgende har ført til reduktion i kontakt med de berørte institutioner. Den slutning forudsætter naturligvis, at manglerne er tilknyttet et mønster i institutionernes virkemåde, som f.eks. vil afspejle sig i, at flere af hinanden uafhængige case-undersø- gelser peger hen mod enslydende problemer i rammebetingelserne.

Tidsmæssigtgengiver casene i rapportens Del II oplysninger fra undersøgelsestidspunktet (sommer 1999). Hvor der efterfølgende er indtrådt væsentlige forandringer i virksomhedens situation og udviklingstræk, er oplysninger herom ved slutredigeringen (juni 2000) indarbejdet som fodnoter til den pågældende case. Disse fodnoter baserer sig alene på oplysninger i erhvervspressen.

2.3 Undersøgte virksomheder

For nedenstående 12 virksomheder oplyses omsætning og FoU-niveau i mio. kr. Alle oplysninger er for 1998.

(30)

• *Chr. Hansen Gruppenudvikler og producerer fødevareingredienser (naturlige smagsstoffer, krydderier mv.) samt bioingredienser til mejeriprodukter og pro-bio- tiske kulturer til human brug, og endvidere produkter til diagnose og vaccination mod allergiske lidelser.

Ansatte 3.000

Omsætning 4.087 FoU-udgifter 234

• *Daniscoer en af Danmarks største industrikoncerner med forretningsområde inden for fødevareingredienser, sødemidler og fleksibel emballage.

Ansatte 20.000

• *Kamstrupfremstiller elektronisk udstyr til energi- og trykmåling. Det største ak- tivitetsområde er elektronisk udstyr til måling og aflæsning af energiforbrug i hus- stande.

Ansatte 250

Omsætning 250

FoU-udgifter 10

• *Cabinplantproducerer specialmaskiner til fødevareindustrien til forarbejdning af tre type råvarer: fisk, kød samt frugt og grønt. Salget til alle tre aftagergrupper har hovedsagelig form af leverancer af sammenhængende proceslinier.

Ansatte 200

Omsætning 180

FoU-udgifter 1

(31)

• *Chartec Laboratorieser en mindre, udviklingsintensiv virksomhed, hvis forret- ningsområde ligger inden for opladere til batterier til anvendelse inden for mobil- og tovejstelefoni som de primære områder og powertools og labtop computere som mere sekundære områder.

Ansatte 25

Omsætning 5

FoU-udgifter 7

• *Medicotester en medicoindustriel virksomhed, der udvikler og producerer en- gangsartikler baseret på elektroniske komponenter.

Ansatte 281

Omsætning 184

FoU-udgifter 7

• *Partner Electricudvikler, producerer og sælger telekommunikationsudstyr.

Hovedproduktet er udstyr til styring af udadgående opkald med betegnelsen

”service access controller”.

Ansatte 96

Omsætning 185

FoU-udgifter 10

• *EuroCom Industries(ECI)A/S er en mellemstor dansk virksomhed, der er specialiseret inden for maritimt kommunikationsudstyr, som omfatter VHF og MF/HF, der er traditionelt (dvs. analogt) radiobaserede. VHF-bølgeområdet anvendes til skib/skib- og skib/kyst-kommunikation inden for en kort afstand på op til 50 km, mens MF/HF er en kortbølge radio, som benyttes til langdistancekommunikation.

Virksomheden ejes i fællesskab af tyske STN Atlas og belgiske SAIT.

Ansatte 595

Omsætning 692

FoU-udgifter 59

(32)

• *L.M. Ericsson Danmark A/Ser en af landets største elektronik-virksomheder.

Forretningsområdet er primært avancerede telekommunikationsløsninger, hvor virksomheden er den førende leverandør i Danmark. Produkterne omfatter de systemer og løsninger, som udgør selve infrastrukturen for tele-, data- og multi- mediakommunikation – både inden for faste kabelbaserede net og inden for tråd- løse net.

Ansatte 1.279

• *Krügerer Danmarks største miljø-virksomhed, der især har specialiseret sig inden for alle former for vandbehandling.

Ansatte 742

Omsætning 757

FoU-udgifter 9

• *M&E Biotechudfører og sælger bioteknologisk forskning til videre anvendelse i medicinalindustriens FoU.

Ansatte 52

Omsætning 0

FoU-udgifter 36

• *Ferring Pharmaceuticalser en medicinalvirksomhed med speciale inden for in- flammatoriske lidelser, med særligt fokus på tarmsygdomme. Virksomheden er et datterselskab under et hollandsk moderselskab.

Ansatte 241

Omsætning 371

FoU-udgifter 40

(33)

(34)

3. Universitetsforskning

3.1 Indledning

Hovedtendenser: En stor kontaktflade – hvor potentialerne er endnu større Blandt de undersøgte virksomheder har to ud af tre i den ene eller den anden form direkte hjemtaget viden fra dansk universitetsforskning⁴. Det er en langt højere andel end gennemsnittet for samtlige danske virksomheder – også for danske innovative virksomheder. De undersøgte virksomheder er udvalgt netop på grund af deres merindsats på FoU-området. Den første og mest umiddelbare iagttagelse er altså, at denne merindsats er forbundet med en atypisk høj anvendelse af viden fra universiteterne.

En nøjere betragtning af caseoplysningerne viser endvidere, at den enkelte virksomhed arbejder sammen med flere universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner, og at der i de sammenhænge anvendes flere organisatoriske former. Det gælder navnlig for de store virksomheder:

I Chr. Hansen har vi et tæt samarbejde med en række danske forskningsmiljøer bl.a.

med Levnedsmiddelcenteret ved DTU og KVL. DTUs grupper på Center for Bio- teknologisk Procesforskning inden for bakterieforskning samt mejeriforskningen på KVL er alle meget vigtige samarbejdspartnere, ligesom der har været samarbejdet tæt med Bioteknologisk Institut, med hvem der også er udtaget fælles patenter.

L.M. Ericsson Danmark har en løbende dialog med DTU og Ålborg Universitet både om samarbejdsflader inden for forskning og om uddannelse, hvor de medvirker til at styrke uddannelsen af ingeniører. Aktuelt etableres et forskningsprojekt, hvor uddan- nelsesinstitutioner og institutter får tilskud til at gå ind i projektsamarbejder med Center for IT-forskning (CIT). L.M. Ericsson Danmark deltager også i flere erhvervs- forsker-projekter under ATV, primært med DTU-forskere, men også med en enkelt erhvervsforsker fra Ålborg Universitet.

Krüger har et meget værdsat samarbejde med Aalborg Universitet, og de har et tilsva- rende samarbejde med bestemte institutter på DTU, som indgår i udviklingsprojekter- ne. Vi har et udmærket og overvejende uformelt samarbejde med en række forsknings- institutioner. For tiden har Krüger ikke noget formaliseret samarbejde med DTU, men det har man tidligere haft, når man har gået sammen om at søge eksterne forskningsmidler.

(35)

To ud af disse forskellige former for samarbejde med universiteterne gøres til genstand for særskilt behandling: Erhvervsforskerordningen behandles i et særskilt afsnit nedenfor, og et særskilt kapitel omhandler samarbejdsprogrammer af typen BIOTEK og FØ- TEK sammen med de Europæiske samarbejdsprogrammer.

Selvom virksomhederne rapporterer om megen kontakt med universiteterne, er det alligevel hovedindtrykket fra de mange caseoplysninger, at samarbejdet med universiteterne sker under betydelige vanskeligheder. Virksomhederne ser et meget stort potentiale i et større samspil med universitetsforskningen, men en betydelig del af dette potentiale forbliver uudnyttet, fordi man savner de betingelser og organisationsformer, der kan befordre et stærkere samspil.

Kapitlets problemstillinger

Derfor retter kapitlet opmærksomheden mod de direktevidenoverførsler til virksomheder fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Med ”direkte” menes, at der med baggrund i konkrete relationer – f.eks. samarbejde og rekvireret forskning, eller i ufor- melle netværk – overføres viden om aktuelle forskningsaktiviteter og resultater. Man kan derfor også tale om relationelle videnoverførsler.

Indirektevidenoverførsler sker uden sådanne relationer f.eks. ved, at man i virksomhederne læser alment publicerede forskningsresultater, eller ansætter nyuddannede akade- mikere, der fra universitære forskningsmiljøer kan overføre nyligt opståede resultater eller arbejdsmetoder. Der er iagttaget systematiske forskelle mellem brancher for så vidt angår den relative betydning af direkte overfor indirekte videnoverførsel (Klevorick m.fl., 1995).

Fokuseringen på relationelle overførsler skyldes som nævnt, at det er her, der viser sig barrierer i virksomhedsundersøgelserne. Men dernæst gælder det også, at de indirekte videnoverførsler allerede foreligger temmelig godt beskrevet i international og dansk litteratur (Cohen, 1996; Christensen, Gregersen og Rogaczewska, 1999; Valentin, 1994). For det tredje er det i disse år et centralt emne i den internationale debat, om man kan opnå en øgning af videnskabens samfundsnytte gennem en ændret tilrette- læggelse af de relationelle overførsler⁵. Her tænker man bl.a. på, om virksomhederne i kraft af direkte relationer kan opnå forspringsfordele i udvikling af forskningsbaserede teknologier, idet man hæfter sig ved iøjnefaldende eksempler på, at mere varigt samarbejde mellem et universitetsmiljø og et erhvervsområde kan danne forudsætning for specialiseringsfordele for alle involverede parter. (Etzkowitz og Webster, 1998; Stokes, 1997) Eksempler ses i 1980’ernes udvikling af elektronik- og softwarevirksomheder i Cambridge Universitetets opland (Wicksteed, 1985) og i de senere års udvikling af

(36)

virksomheder inden for radiokommunikation omkring Ålborg Universitet (Dalum og Villumsen, 1994).

Debattens opmærksomhed på de direkte relationer skyldes også, at de er et fremmedele- ment i den traditionelle ideal-model for universiteternes rolle⁶. Der er derfor betydelig debat og opmærksomhed på, om direkte relationer kan udvikle sig i former, der på sigt vil skade universiteternes evne til at skabe og sprede ny viden. Det er en debat med mange dimensioner, herunder spørgsmålet om de begrænsninger i publiceringsret, der kan være knyttet til eksternt finansieret forskning. Når netop temaet om publiceringsret ikke behandles særskilt i nærværende rapport, er det fordi det af caseundersøgelserne fremgår, at forskningens ønske om publiceringsfrihed set fra virksomhedernes synsvin- kel ikke gør sig gældende som barriere for forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder med den givne norm, der internationalt har etableret sig på dette område, hvor publicering kan aftales udskudt nogle få måneder i de tilfælde, hvor samfinansieret forskning kan have patenteringsinteresse⁷.

De forhold i de direkte relationer, der i virksomhedsundersøgelserne derimod fremstår som reelle barrierer, drejer sig i stedet om vanskeligheder med at få fundet frem til emner af fælles interesse. Det viser sig, at virksomhederne har mange problemstillinger, hvor de savner den dyberegående forståelse, som kun kan opnås gennem universitetsforskning, og som er forudsætningen for, at de på det pågældende område kan komme videre i deres teknologiske udvikling. Hvor det drejer sig om problemstillinger inden for anvendt forskning, er virksomhederne fuldt opmærksomme på, at det i den sammenhæng ikke er universiteternes opgave at beskæftige sig med snævert applikationsorienterede emner. Men inden for den del af spektret, der er et naturligt område for anvendt universitetsforskning, savner virksomhederne imidlertid ofte mekanismer til at kunne tiltrække universitetsforskningens opmærksomhed. Der er med andre ord tale om barrierer, der drejer sig om de organisatoriske rammer for direkte videnoverførsler, og som bedst kan opdeles i to problemstillinger:

• Manglende samspil med universiteterne inden for anvendt forskning

• Manglende samspil med universiteternes grundforskning og bekymringen for om bevillingerne hertil sker i omfang og former, der befordrer forskning på højt internationalt niveau.

Der gør sig den tydelige opdeling gældende i materialet, at sidstnævnte problemstilling betones af de meget store virksomheder med betydelig intern forskningskapacitet, herefter omtalt som de forskningsintensive virksomheder. Til gengæld gør førstnævnte problemstilling sig gældende for virksomheder med meget aktiv udviklingsfunktion, men uden

6 Modstillingen mellem denne traditionelle ideal-model for universitetet og det frem- voksende element af direkte relationer til forskningens interessenter behandles bl.a. i

(37)

nævneværdig intern forskningskapacitet; det drejer sig typisk om mellemstore virksomheder med teknologisk fokus på konstruktions- og procesmæssige problemstillinger.

Denne type vil tilsvarende blive betegnet som udviklingsintensive.

De to barrieretyper, som de gør sig gældende for de to virksomhedstyper, behandles i særskilte afsnit nedenfor. For alle de anførte caseiagttagelser gælder imidlertid, at de bør ses i lyset af det større billede, der tegner sig ud fra de få foreliggende kvantitative undersøgelser.

Kvantitative undersøgelser af videnoverførsel fra universiteterne

Ud af virksomhedernes samlede FoU-udgifter på 13,3 mia. kr. (’97-tal) bliver ca. 15%

eller godt 2 mia. kr. brugt på FoU udført uden for egen virksomhed. Ud af denne samlede eksterne FoU blev 36% udført i forskningsinstitutioner sammensat således, at hen- holdsvis 6% og 2% blev anvendt i danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner, men langt størsteparten, 28%, blev anvendt i udlandet (Analyseinstitut for Forskning, 1999a). Tager man omvendt udgangspunkt i den samlede offentlige forskning i Danmark og sektorforskningsinstitutioner, er det 3%, der finansieres af danske virksomheder (Analyseinstitut for Forskning, 1999b).

Ud over forskningsstatistikken har samspillet mellem virksomheders FoU og forskning på universiteter og sektorforskningsinstitutioner kun i meget beskedent omfang været genstand for systematiske undersøgelser. En nylig undersøgelse indkredsede 294 virksomheder med aktiv produktudvikling og fandt, at 14% af disse gennem de forudgåen- de to år havde haft samarbejde i den ene eller anden form med universiteter eller sektorforskningsinstitutioner (Christensen, Gregersen og Rogaczewska, 1999).

En undersøgelse i 1994 af Danmarks 50 største og mest forskningstunge virksomheder viste en betydeligt større forekomst af samspil med offentlig forskning. Fælles

forskningsprojekter og kontraktforskning angives som vigtige kontaktformer af hhv.

20% og 30%, mens det tilsvarende tal for uformel kontakt er 50% (Forskningsministe- riet og Kristensen, 1994).

3.2 Udviklingsintensive virksomheders problematik: Samspil med universitær anvendt forskning

Rekvirerede analyse- og testopgaver

Det kan være informativt at starte inden for et område, hvor der er tydelig tilfredshed med relationerne, nemlig hvor virksomhederne rekvirerer mere standardprægede ydelser og problemløsninger fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

(38)

Medicotest har i betydeligt omfang været i kontakt med DTU og Risø med henblik på specifik problemløsning f.eks. af kvalitetsproblemer, hvis årsager skulle findes inden for et specialiseret felt af materialekemien. I sådanne tilfælde trækkes der på videninstitu- tionernes specialiserede kompetencer og analyseudstyr inden for det pågældende områ- de, hvorved det på timefaktureret basis bliver muligt at løse afgrænsede problemer hur- tigere og billigere. Medicotest har kun haft grund til tilfredshed med disse ydelser.

ECI har haft et frugtbart samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner bl.a.

DTU og Dansk Maritimt Institut (DMI). ”Vi er glade for at have haft kontakt til nogle dygtige institutter, der ved hvad det handler om. Bl.a. har arbejdet på DMI væ- ret godt. Der fik vi kontakt til en professor, og det var rigtig godt, fordi han hjalp os med nogle ting, som vi ikke havde forstand på. Vi ved ikke, hvordan skibet går i søen.

Det ved de på Dansk Maritimt Institut. Derimod kan vi ikke i Danmark få hjælp til, hvordan man producerer en radio, da alle andre er blevet udkonkurreret. Satellitter er lidt anderledes, for der er vi nye på området. Og på det område har vi så også hentet viden og løsninger udenfor virksomheden.”

Casereferencerne til Medicotest og ECI har det fællestræk, at videnhjemtagning er fore- taget på områder, hvor videninstitutionerne har rutiner og specialiseret udstyr til test og analyse. Det er opgaver, der løses med brug af de specialiseringsfordele, der er knyttet til universitetsmiljøernes beholdningaf kundskaber og udstyr, uden at behovet for ny anvendt forskning kommer på dagsordenen. I begge tilfælde sker videnhjemtagningen uden for virksomhedernes teknologiske kerneproblematik. Dvs. på områder, hvor de skal følge med, men hvor de ikke høster fordele af selv at være teknologiudviklende.

På områder, hvor virksomhederne selv er dybt specialiserede, og hvor det er centralt for deres konkurrenceevne at være teknologisk i front, bliver universitetsforskningen kun et aktiv ved at orientere sig mod et korresponderende frontområde inden for forskningen.

Det er tankevækkende, at ECI i den anførte sammenhæng angiver, at det netop er, hvad de ikkefinder inden for deres teknologiske kerneområde:

Men når det gælder ECIs kompetencer omkring radiokommunikation, står virksomhe- den langt hen ad vejen alene: ”Som virksomhed står vi lidt alene. Vi har ikke rigtig nogen at samarbejde med. Vi ligger nummer to på verdensmarkedet, og nummer et og tre ligger i Japan, og dem snakker vi helst ikke med”.

Og dermed er tonen slået an for et tema, der hyppigt meldte sig i undersøgelserne af de udviklingsintensive virksomheder, nemlig de manglende muligheder for sampil med