Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed
- er mere end muligheden for oplæsning
Opdrag: Tilgængelighed i tekster
Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og
vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig, indholdsmæssig og aktivitetsmæssig tilgængelighed.
I oplægget fokuseres på teksters udtryksmæssige tilgængelighed for elever i læsevanskeligheder.
Hvad er teksters tilgængelighed?
Hvordan kan teksters tilgængelighed øges? – herunder inddragelse af it – multimodale tekster
Baggrundstekster:
Læsbare læremidler EUD Læremiddeltjek
Læsbare læremidler EUD:
Læremiddel- og læsbarhedsanalyse af fire grundbøger
(læremidler) til fire forskellige uddannelsesgrene i EUD-regi
Interview med undervisere
Observation af undervisning
Læremiddeltjek www.læremiddeltjek.dk
Hvad er læsevanskeligheder?
Den funktionelle læsefærdighed er forholdet mellem læsefærdigheden og kravet til den:
Funktionel læsefærdighed = læsefærdighed / læsekrav.
Carsten Elbro: Læsevanskeligheder s. 25-28.
Et eksempel
Læsevanskeligheder og Læsbare læremidler EUD:
Des mere læsbare og tilgængelige vi kan udforme
læremidlerne, des færre elever vil opleve at have funktionelle læsevanskeligheder.
Forfatterne til fx EUD-læremidlerne er eksperter i det faglige indhold
Formidling?
Tilgængelighed (læremiddeltjek):
Et læremiddels tilgængelighed vedrører bl.a. adgang,
hindringer og motivationsfaktorer i forbindelse med lærers og elevers brug af læremidlet.
a) Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende udtryksform – og på hvilke måder:
Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design,
overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm?
Får man lyst til at læse videre?
Læseren har brug for at vide:
Navigation:
Farver
Eksplicit lænkning Metakommentarer:
Det er et problem, at indledningerne ikke i tilstrækkelig grad skaber et overblik.
Læremidlerne kunne med fordel have hyppige indledende afsnit og opsamlende afsnit som skal samle op på og strukturere stoffet for læseren.
hvad emnet/kapitlet/afsnittet omfatter og ikke omfatter
hvilke elementer emnet består af og sammenhængen mellem dem
hvordan bogen har tænkt sig at præsentere disse elementer
hvordan man nemmest finder bestemte informationer i kapitlet
Tilgængelighed – fortsat:
Er læremidlet læsbart i kraft af ordvalg, sætningsstruktur, tekstopbygning og fremstilling af begreber?
Hvad gør en tekst svær at læse?
Teksten er fyldt med nominaliseringer. En nominalisering er et udsagnsord der laves om til navneord, fx det at nogen
vedligeholder noget bliver til vedligeholdelse. Dette betyder, at sproget bliver abstrakt (vi får ikke at vide, hvem der udfører handlingen) – og kompakt fordi man presser en hel sætning sammen i et ord (”når en murer skal vedligeholde” bliver til
”vedligeholdelse”).
Teksten har mange passiver (fx udformes). Dette skjuler også, hvem der skal udføre handlingen. I teksten står: ”Konstruktioner skal udformes” – og man kan spørge: hvem skal udforme? Og pakker man sætningen ud, ville den blive meget længere. Fx ”Når en murer skal udforme konstruktioner, skal det ske så xxx”.
Teksten har en del fagudtryk, som ikke forklares.
Fagtekst-træk – bør ikke undgås, men ej heller overforbruges
Kort er godt?
»Rigtig afsætning af mål har stor betydning for
byggematerialernes anvendelse og størrelsen af spildet«
(Murerbogen: 23, udvalgte nominaliseringer markeret med kursiv)
Hvis sætningen skal pakkes ud, er der behov for flere ord, fx:
»Når du afsætter mål betyder det meget, at du gør det rigtigt.
Det betyder noget for, hvordan du efterfølgende anvender byggematerialer, og for, hvor meget der ender med at gå til spilde.«
Den røde tråd (kohærens)
Fagbegreber og tydelig taksonomi
En taksonomi er en ordning, systematisering af verden, hvor virkeligheden fx ordnes i over- og underkategorier.
Hvis læremidlet gør læseren opmærksom på disse
taksonomier, kan det være lettere for eleven at strukturere de mange informationer.
Tilgængelighed – fortsat
Er det forståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer?
Repræsentationsformer
Multimodalitet
Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010
Multimodalitet
Teorierne om multimodalitet ser på samspillet mellem repræsentationsformer.
Der er vigtigt fagligt indhold i figurerne.
Det er et problem, hvis læseren ikke ved, om hun skal læse figurerne, figurteksten eller læremiddelteksten først.
Multimodalitet
Der er ikke eksplicit informationslænkning i teksten (fx Se figur 4.11)
Læseforståelsen ville blive støttet, hvis læseren fik visuel støtte af figuren på det rigtige tidspunkt.
Grafiske repræsentationer skal som regel forsynes med specificerende metatekst.
It’s muligheder
(se bl.a. Gynther 2005:76ff):
Differentiering i vidensdybden
Den digitale tekst giver mulighed for: mere tekst, flere billeder, mere lyd (”grundtekst” + ”noget mere”). Den ”samme” tekst eller ved
linkning til andre tekster. Hvilken sammenhæng? Dupplerende, supplerende, disparate?
Differentiering i symbolsystemer
Fx valget mellem at læse en historie eller at lytte til en historie – at se en historie
Differentiering i fremstillingsstruktur
Lineære til metaforer som markedspladsen, dramaet, opdagelsesrejsen, arkæologiske udgravninger osv.
Simulationer
Spil
Univeristy College Syddanmark, 2.
november 2011
Litteratur:
Carlsen, Dorthe og Stig Toke Gissel (2011). At læse og at lære.
Dansklærerforeningens Fællesskrift
Gissel, Stig Toke, Kristine Kabel og Dorthe Carlsen (2010). Læsbare læremidler EUD
(http://www.emu.dk/erhverv/laesevejledning/tema/laesbare- laeremidler-eud/index.html) – se litteraturliste
Gynther, Karsten (2005). Blended learning – IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv.
Illum Hansen, Thomas (2010). ”Lærebogen – den synlige, men usete tekst”. I: Læsepædagogen. Årg. 58, nr. 5
Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010
Johansen, Steen, Søren Ebdrup og Hans Ulrik Møller (2008).
Murerbogen. 4. udg. Erhvervsskolernes forlag
www.læremiddeltjek.dk
