Danish University Colleges
Styrket samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler
Benthien, Felicia Lind; Rieland, Signe Roslef; Kolding, Jane
Publication date:
2021
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publicationCitation for pulished version (APA):
Benthien, F. L., Rieland, S. R., & Kolding, J. (2021, maj). Styrket samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
SIDE 3 SIDE 4
POLITISK FOKUS PÅ MANGLENDE FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT
I flere år har den potentielle mangel på faglærte været et politisk fokus. Fremskrivninger peger på, at der i Danmark kommer til at mangle op mod 70.000 faglærte i 2025 (AE-rådet, 2016) og 99.000 i 2030 1. Derudover viser en relativt ny opgørelse, at andelen af ufaglærte i Danmark er markant højere end andelen i resten af de skandinaviske lande (AE-rådet, 2021). En beregning fra Arbejderbevæ- gelsens Erhvervsråd peger på, at beskæftigelsen vil kunne stige med 28.700 personer på lang sigt, hvis yderligere 5,4 procentpoint af de 30-årige får en erhvervsuddannelse (ibid.).
1 https://ae.dk/analyser/danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030 (lokaliseret 10. marts 2021)
EN TREPARTSAFTALE SKAL SIKRE FLERE FAGLÆRTE
Regeringen, Danske Regioner, KL og arbejds- markedets parter indgik i november 2020 en trepartsaftale, der skal sikre, dels at flere erhvervsskoleelever får en læreplads efter grundforløbet, og dels at generelt flere skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, her under voksne over 25 år.
Restart-projektet har konkret beskæftiget sig med opkvalificering af voksne over 25 år, men de generelle erfaringer ved rørende virksomheds- opsøgende arbejde fra projektet kan bidrage til at styrke skolernes fremadrettede lærepladsop-
søgende arbejde, der vil komme i kølvandet af trepartsaftalen.
En af hovedpointerne i aftalen er, at det skal være nemmere for elever at få en læreplads, hvilket flytter ansvaret fra eleven over til skolen, der således fremadrettet får ansvaret for, at uddan- nelsesaftalerne mellem elever og virksomheder bliver indgået. I trepartsaftalen fremgår det således, at „Erhvervsskolerne har det entydige ansvar for at fremskaffe konkrete lærepladser til elever, der ikke selv finder en læreplads gennem dialog med virksomheder. Skolerne har også et entydigt ansvar for målopfyldelse. Erhvervsskolerne skal tilrette- lægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende indsats fra starten af grundforløbets 2. del.”
Aftaleparterne er blevet enige om at afsætte 500 mio. kr., som finansieres gennem AUB 2-midlerne, til formålet. Pengene skal bruges til lærepladsun- derstøttende initiativer. Gennem de faglige udvalg skal arbejdsmarkedets parter yde bistand til det lærepladsopsøgende arbejde.
Af aftaleteksten fremgår det, at skolerne skal løfte denne opgave indenfor deres nuværende økonomiske rammer. Erfaringer fra Restart-pro- jektet kan bidrage med anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke et fælles samarbejde om og med virksomhederne. Et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder kan have en væsentlig betydning for det fremadrettede arbejde med at styrke og intensivere det læreplads- opsøgende arbejde.
ET SAMARBEJDE MED POTENTIALE Erfaringerne fra Restart-projektet peger overordnet på, at der er et stort potentiale i et samarbejde på
2 AUB: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er et bidrag virksomheder betaler, hvis de har en eller flere er- hvervsuddannede medarbejdere. Bidraget anvendes til refusioner og godtgørelser til virksomheder, som ansætter elever eller indgår uddannelsesaftaler
3 https://emu.dk/sites/default/files/2020-06/1_Den%20samlede%20rapport%20.pdf (lokaliseret den 9.
marts 2021)
tværs af skoler, når det gælder det virksomheds- og lærepladsopsøgende arbejde. Et samarbejde mellem skolerne sikrer en bredere appel til virk- somhederne, men potentialet findes særligt i det relationelle arbejde mellem skole og virksomhed, og i samarbejdet på tværs af de deltagende skoler.
Således peger anbefalinger fra Restart-projektet på, at relationsdannelse og -vedligeholdelse er helt centralt for samarbejdet med virksomheder, hvilket understøttes af en undersøgelse lavet af Epinion for Børne- og undervisningsministeriet i 2020 3. En helt central del af det lærepladsopsø- gende arbejde bør altså bygge på en god relation til virksomhederne. Denne relation bygges som regel op af en konsulent på skolen, som over længere tid får indsigt i og arbejder med virksomhedens konkrete behov, når der skal uddannes lærlinge eller elever. Relationen til virksomheden styrkes af, at virksomheden er bevidst om, præcis hvad skolen/skolerne kan tilbyde, og hvordan skolen kan imødekomme konkrete behov hos virksom- heden. En anbefaling pba. Restart-projektet er, at indsatsen for en virksomhed skal være målrettet, for at lede til egentlige uddannelsesaftaler. Et fokus på relationsdannelse, samarbejde mellem skoler og målrettede indsatser kan med fordel inddrages, når skolerne skal til at styrke indsatsen med det lærepladsopsøgende arbejde foranlediget af trepartsaftalen.
ET FORNYET FOKUS PÅ LEDIGE OG UFAGLÆRTE I LYSET AF CORONAPANDEMIEN
I foråret 2020 blev Danmark første gang lukket ned som følge af den globale Coronapandemi. Nedluk- ningen betød, at antallet af tilmeldte ledige allerede
STYRKET SAM ARBEJDE
MELLEM VIRKSOMHEDER OG ERHVERVSSKOLER
Denne artikel vil med afsæt i anbefalinger udledt af
erfaringer fra projektet Restart – kompetenceforsyning
til virksomheder i Hovedstaden – give nogle bud
på, hvordan erhvervsskolerne kan imødekomme dels
det generelle politiske fokus på fremtidens mangel på
faglært arbejdskraft og dels de konkrete krav den seneste
trepartsaftale stiller til skolerne i relation til styrket og
intensiveret lærepladsopsøgende arbejde.
SIDE 5 SIDE 6
i juni 2020 var steget med over 40.000, og at det særligt var unge og ufaglærte, der mistede deres job i forbindelse med nedlukningen 4. Det førte til et opkvalificeringsudspil fra Regeringen med fokus på kompetenceudvikling og uddannelse af netop ufaglærte og ledige. Corona udgør naturligvis en særlig situationsbestemt ramme for et fokus på opkvalificering af netop denne målgruppe, men pointen er eviggyldig; Danmark vil som samfund komme til at mangle faglært arbejdskraft og dette kan imødekommes ved et fokus på opkvalificering af ufaglærte til faglærte – og særligt af voksne over 30 år 5. Og anbefalinger fra Restart-projektet kan styrke arbejdet med dette fokus ude på erhvervs- skolerne.
SAMARBEJDE MED JOBCENTRE En klar anbefaling udledt fra erfaringerne fra Restart-projektet er, at erhvervsskolerne skal fokusere på at understøtte deres virksomheds- opsøgende konsulenters arbejde med at etablere forskellige former for netværk. Det er gennem disse netværk, at konsulenterne får styrket deres relation til virksomhederne og i forlængelse heraf øget deres samarbejde om uddannelse af ufaglærte. Jobcentre udgør en væsentlig del af de virksomhedsopsø- gende konsulenters netværk, og heri ligger et stort potentiale i at sikre, at flere ledige får en erhvervs- kompetencegivende uddannelse.
Nedlukningen af samfundet betød som nævnt en stigning i arbejdsløsheden, og der kom følgelig et politisk fokus på at få løftet lediges kompetencer gennem uddannelse og opkvalificering.
4 https://bm.dk/arbejdsomraader/analyser-publikationer/analyser/2020/udviklingen-i-ledigheden-un- der-corona-krisen/ (lokaliseret den 11. marts 2021)
5 https://ae.dk/publikationer/fra-ufaglaert-til-faglaert-forbedrer-de-offentlige-finanser-0 (lokaliseret den 11. marts 2021)
6 https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/06/opkvalificeringsudspil-ret-til-at-uddan- ne-sig-til-ti-procent-over-dagpengesatsen/ (lokaliseret den 9. marts 2021)
7 https://ae.dk/artikler/brug-for-ny-politisk-maalsaetning-flere-voksne-faglaerte (lokaliseret den 11.
marts 2021)
I forlængelse heraf præsenterede Regeringen i juni 2020 et opkvalificeringsudspil, hvor der lægges op til, at ledige over 30 skal have ret til et uddannelses- løft på 110 % dagpenge 6. Selvom denne rettighed i første omgang kun strækker sig til og med 2021 sætter den fokus på det netværk, som jobcentre bør udgøre for virksomhedsopsøgende konsulenter på erhvervsskolerne, idet det særligt er og vil være de ufaglærte, der kommer til at være et overskud af på arbejdsmarkedet 7.
KOMPETENCELØFT DER IMØDE- KOMMER VIRKSOMHEDERNES BEHOV PÅ FLERE PARAMETRE Erfaringer fra Restart-projektet viser tydeligt, at virksomheder, der indgår i et samarbejde med erhvervsskoler om kompetenceløft af ansatte, kan have bekymringer om og opleve udfordringer med at skulle tage ansatte ud af arbejdsopgaver, mens de er på uddannelse. En anbefaling er i forlængelse heraf, at virksomhedskonsulenterne i samarbejdet skal fokusere på de mange muligheder, der er for uddannelse af medarbejdere. I projektets afrapportering henvises der blandt andet til, at en kompetenceforsyningsplan kan være et værktøj, der kan udvikles og tydeliggøre det potentiale, som eksempelvis AMU-kurserne har.
Det førnævnte opkvalificeringsudspil fra Regeringen tilbyder i forlængelse heraf en yderli- gere mulighed for, at en virksomhedskonsulent kan imødekomme virksomhedernes udfordringer med at skulle undvære medarbejdere. Regeringen lægger nemlig op til, at man i 2020 og 2021 vil videreføre
muligheden for, at ufaglærte medarbejdere over 25 med mindst to års erhvervserfaring kan tage eller færdiggøre en erhvervsuddannelse som jobrotation, således at en ufaglært kan opkvalificeres mens en ledig vikarierer i uddannelsesperioden 8. Dette er således endnu et „værktøj”, som erhvervsskolernes virksomhedsopsøgende konsulenter kan bidrage med, når de skal etablere aftaler om uddannelse med samarbejdende virksomheder.
ERFARINGER DER RESTARTER SAMARBEJDET MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER
Restart – kompetenceforsyning til virksomheder i Hovedstaden er et projekt, der har muliggjort et nyt og styrket perspektiv på, hvordan man på erhvervsskolerne – hver for sig, men i særlig grad sammen – kan arbejde med det virksomhedsopsø- gende arbejde med henblik på at kompetenceløfte medarbejdere og ledige.
Opkvalificering af ufaglærte har fået politisk opmærksomhed de seneste mange år, og denne artikel har zoomet ind på, hvordan anbefalinger fra Restart-projektet kan supplere og under- støtte særligt tre aktuelle politiske initiativer;
trepartsaftalen fra november 2020, udspillet om uddannelsesløft på 110 % af dagpenge og udspillet om fortsat mulighed for uddannelse mellem jobro- tation begge fra juni 2020.
Artiklen tager udgangspunkt i fire ud af i alt otte anbefalinger til det virksomhedsopsøgende arbejde. Opsamlingen på erfaringer fra projektet giver også anbefalinger til, hvordan man som skole kan organisere det virksomhedsopsøgende arbejde, samt hvordan man styrker samarbejdet mellem erhvervsskolerne.
Er du nysgerrig på at dykke ned i projektets erfaringer og øvrige anbefalinger, kan du kontakte:
8 https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/06/opkvalificeringsudspil-ret-til-at-uddan- ne-sig-til-ti-procent-over-dagpengesatsen/ (lokaliseret den 9. marts)
• Jane Kolding, projektleder, NEXT Uddannelse København: jako@nextkbh.dk
• Signe Roslef Rieland, sirr@kp.dk eller Felicia Lind Benthien, felb@kp.dk, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole
KORT OM PROJEKTET RESTART – KOMPETENCEFORSYNING TIL VIRKSOMHEDER I HOVEDSTADEN Restart – kompetenceforsyning til virksom- heder i Hovedstaden er et socialfondsprojekt, der har til formål at opkvalificere medarbejdere i tre brancher; service-, industri- samt bygge- og anlægsbranchen, gennem et uddannelsesløft.
Dette ved at give faglærte og ufaglærte, ansatte over 25 år med minimum to års relevant erhvervserfaring et tilbud om uddannelsesløft inden for rammen af Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV) og erhvervsakademiuddannelser (AU). Dette gælder både ansatte i offentlige og private virksomheder.
Projektet er et samarbejde mellem tre erhvervs- skoler i Region Hovedstaden samt Erhvervshus Hovedstaden, og tager udgangspunkt i en netværksbaseret tilgang til det virksomhedsop- søgende arbejde. Formålet med at etablere et samarbejde mellem tre erhvervsskoler er at kunne tilbyde de virksomheder, der deltager i projektet, et bredere udbud af erhvervsuddannelser og akademiuddannelser i Danmark, end hvis de havde indgået et samarbejde med en enkelt skole.
Nationalt Center for Erhvervspædagogik har i dette projekt bl.a. bidraget med en erfarings- opsamling blandt skoler og virksomheder, som denne artikel tager udgangspunkt i.
