• Ingen resultater fundet

Data der styrker lighed i sundhed:

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Data der styrker lighed i sundhed:"

Copied!
12
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Lene Schack-Nielsen

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Data der styrker lighed i sundhed:

Databasen Børns Sundhed i et regionalt perspektiv

Partnermøde den 6. oktober 2021: ”En ulige start på livet”

Lene Schack-Nielsen, chefkonsulent

Det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed

(2)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Indhold

2

Databasen Børns Sundhed

Region Hovedstadens samarbejde med Databasen Børns Sundhed

Hvad bruger vi data til?

Hvordan kan vi blive bedre til at bruge data?

(3)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Databasen Børns Sundhed

3

• Et samarbejde mellem sundhedsplejerskeordninger i 33 kommuner og Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

Formålet er at

• monitorere børns sundhed,

• monitorere ydelser fra sundhedsplejen,

• bidrage til udvikling af sundhedsplejen, og

• skabe basis for videnskabelige projekter

• Efter udvikling af en standardiseret og kvalitetssikret journal, blev datasen etableret i 2002

• Aktuelt rummer databasen data for ca. 203.000 spædbørn, 75.000 indskolingsbørn og 19.000 udskolingsbørn.

(4)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Databasen Børns Sundhed

4

Kvalitetssikrede data fra sundhedsplejerskernes journaler

• 1. leveår (4 besøg i hjemmet)

• Indskolingsundersøgelse (på skolen)

• Udskolingsundersøgelse (på skolen)

Registeroplysninger om fx socioøkonomiske variable

Databasen Børns Sundhed

K V A L I T E T S S I K R I N g

(5)

Eksempler på rapporter

(6)

Sundhedsplejersker efterspørger forskningsbaseret viden til faglige drøftelser og prioritering af egen praksis, samt planlægning af

kompetenceudvikling

Børne- og Sundhedsudvalg anvender Databasen til politikudvikling - Fx revision af sundheds- og børnepolitikkerne, til planlægning, prioritering og opfølgning

på indsatsområder.

Region H anvender Databasens opdaterede og kvalitetssikrede til rådgivning og sundhedsplanlægning

Hvad bruges data til?

(7)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Region Hovedstadens samarbejde med Databasen Børns Sundhed

7

Historikken: Etableret i 2002 i det daværende Københavns Amt

Region Hovedstaden fortsatte samarbejdet fra regionsdannelsen (2007)

Samarbejdsaftale:

• Driftstilskud (knap 200.000 kr. årligt)

• Børne- og Ungesundhedsprofil og temarapporter (500.000 kr. årligt)

• 4-årig aftale om udvalgte nøgletal (100.000 kr. årligt)

Bestyrelsespost

(8)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Hvad bruger vi data fra Databasen Børns Sundhed til?

8

Monitorering af børn og unges sundhed – Sundhedsprofil for børn og unge:

• Hvert 4 år med beskrivelse af sundhed blandt børn i 1. leveår, indskolings- og udskolingsalderen

Øjebliksbillede, udviklingen over tid og den sociale ulighed i sundhed

Rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne

Sammen med sundhedsprofilen for voksne (Del I og II) et løbende billede af borgernes sundhed

Viden om tidlige risikofaktorer, herunder sociale forhold

• Temarapporter om udvalgte emner

Årlige nøgletal (aktuelt overvægt og mental sundhed)

(9)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Hvad bruger vi data fra Databasen Børns Sundhed til?

9

Eksempel

(10)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Hvad bruger vi data fra Databasen Børns Sundhed til?

10

• Grundlag for politisk prioritering i regionen

Mange sundhedsudfordringer er grundlagt tidligt i livet

I Region Hovedstaden et langt større fokus på børn, unge og forebyggelse

Handleplan på forebyggelsesområdet fra 2019

Bl.a. systematiske indsatser omkring rygning blandt unge, medarbejdere og patienter

Handleplan på overvægtsområdet (september 2021)

Fokusområder om forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn og unge

Mental sundhed blandt unge i fx Sundhedsaftalen og Budget 2022

(11)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Hvordan kan vi blive bedre til at bruge data fra Databasen Børns sundhed

11

• Flere kommunerne med i Databasen (gerne alle).

• Udbrede kendskabet til Databasen og dens potentialer på flere niveauer.

• Større samarbejde mellem forskere, fagpersoner, administrative medarbejdere og det politiske niveau om:

Hvad data viser, hvad der skal handles på og hvad vi har af handlemuligheder.

(12)

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Lene Schack-Nielsen

Hvordan kan vi blive bedre til at bruge data fra Databasen Børns sundhed

12

• ”Sundhedsklynger” omkring landets 21 akuthospitaler med forpligtende og formaliseret samarbejde mellem sektorerne.

Oplagt ramme for tværsektorielt at følge data om børns og unges sundhed i et bredt forebyggelsesperspektiv fx i forhold til overvægt.

Løfte en forebyggelsesdagsorden ind i klyngerne!

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men børn og unge indtager langt mere slik og chokolade og sukkersødet sodavand og saft, end der er plads til i en sund kost.. Indtaget af slik og chokolade, søde drikke og fastfood

Men sundhed er ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til noget videre: sundhed skal til, for at man kan opfylde sine borgerlige plig¬.. ter, at man kan gøre gavn i

Prognosemo- dellen er specielt bygget til at kunne modtage data direkte fra VIS-databasen (Vejsektorens InformationsSystem), og derfor kan der spares arbejde med indlæggelse af data

Med baggrund i disse data diskuteres i artiklen hvordan det kan være at piger klarer sig væsentlig bedre end drenge i den fællesfaglige prøve i naturfagene.. Men jeg blev dog

Samtidig fortalte de også, at de jo ikke bare kunne tage med på virksomhedsbesøget, hvis der ikke var enighed om, at de kunne deltage uden dem, der ikke havde bestået kurset, da

I forhold til socialt udsatte grupper må man i særlig grad overveje, hvordan man kan tilrettelægge relevante og effektive forebyggende indsatser for disse grup- per med henblik på

Ud fra ovenstående beskrivelser af opgaver og incitamenter til samarbejde ser man, at der er adskillige meget forskellige incitamenter i spil mellem aktørerne i partnerskaber som

Hvilke forhold har indflydelse på psykisk udviklingshæmmede borgere og deres sundhed, og hvordan kan en kommune understøtte ledelsen og omsorgspersonalet i de