• Ingen resultater fundet

Jeanette Jensen, MedCom Jeanette giver en kort status på SOR-opdateringen af kommuner

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Jeanette Jensen, MedCom Jeanette giver en kort status på SOR-opdateringen af kommuner"

Copied!
7
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Referat fra 40. KKR-digitaliseringsnetværksmøde

Tidspunkt: Onsdag, den 2. oktober 2019

Sted: KL, København

Deltagere: Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Else Jermiin Rasmussen, Odense Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Dorit Trauelsen, Vordingborg Kommune Lene T. Olsen, Kalundborg Kommune Rikke Christensen, Københavns Kommune Karen Anja Iversen, Helsingør Kommune Poul Erik Kristensen, KL

Lone Vinhard, KL

Andreas Schløer Madsen, KL Mia Francis Ferneborg, KL Pernille Christensen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Kirsten Ravn Christiansen, MedCom

Fraværende: Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Carsten Stanley Mortensen, Aalborg Kommune Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune

Lars Kjær, Herning Kommune Mia Hjernø, Middelfart Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune

Lone Høiberg, MedCom

Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Iben Søgaard, MedCom

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M

Telefon: +45 6543 2030 Mobilnummer 61781877 E-Mail: ibs@medcom.dk www.medcom.dk Dato 19.11.2019 Vor ref.KRC

Du kan i MedComs Databeskyttelsespolitik læse om, hvordan MedCom behandler dine personoplysninger.

(2)

Referat:

1. Velkomst

Der bydes velkommen. Rækkefølgen i dagsorden er flyttet rundt.

2. Meddelelser

• MedComs opgave ifm. ajourføring af kommunale data i SOR er i afsluttende fase v.

Jeanette Jensen, MedCom

Jeanette giver en kort status på SOR-opdateringen af kommuner. Formålet er bl.a. at få et mere retvisende billede af kommuners organisation. Der er god fremdrift med opdateringen. MedCom har kortlagt 95/98 kommuner. De sidste 3 kommuner er på vej. 86 kommuner er blevet ajourført i SOR, og 16 af disse har fået indlæst

behandlingssteder. Lene spørger, hvor man kan se de registrerede behandlingssteder. De kan hentes her på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside https://stps.dk/da/registrering/.

Bodil spørger, hvad man kan gøre for at hjælpe lægerne (udfordring både for praktiserende læger og sygehuslæger) med at finde det rigtige lokationsnummer i kommunen. Det drøftes, at MedCom via opdateringen har forsøgt at rydde op og tydeliggøre, men at der stadig er udfordringer. Man har bl.a. drøftet brugen af fælles aftalte enhedstyper i SOR. Det opleves især også som et problem ift. social- og misbrugsområdet. Dorit og Vivi nævner, at det opleves, at udfordringen også i høj grad skyldes lægers manglende viden til eget system.

Det drøftes, at SOR ikke sorterer i visning med udgangspunkt i de meddelelsestyper, som en enhed kan. Derved er det i høj grad det enkelte systems brugergrænseflade, som skal være med til at understøtte korrekt brug.

• SOR-ekspertgruppe nedsat ifm. udfasning af SHAK-koder i MedCom-standarder v.

Jeanette Jensen, MedCom

Udfasning af SHAK (sygehusafdelingskoder til registrering af enheder på sygehuse bl.a. ift. afregning) og overgang til brug af SOR-koder (hver SOR-enhed har en unik kode). Planen er, at SHAK skal være udfaset 1/4 2021. Der er nedsat en

arbejdsgruppe. Det undersøges, hvorledes udfasningen bedst håndteres, bl.a. ved spørgeskemaundersøgelse af 70 it-systemer, som er i proces. Det afklares om overgang sker som big bang eller med overgangsperiode, og der udarbejdes en indstilling til SOR-styregruppen.

Det nævnes, at man ønsker sig, at kun enheder, der kan modtage en bestemt valgt MedCom-meddelelsestype, vises som mulige modtagere i de forskellige systemer.

Eksempelvis sendes der mange speciallægeepikriser til kommunerne, som de ikke kan modtage. MedCom tager den med tilbage.

3. Gentænkning af KKR-digitaliseringsnetværkets funktion v. KL

Samarbejdet med lokale KKR-enheder samt udpegning af nye medlemmer, herunder opdatering af kommissorium

i. Merete Halkjær, København stopper i gruppen – ny repræsentant fra KKR Hovedstaden?

(3)

ii. Rikke Larsen, Esbjerg er stoppet i gruppen. Der er i forvejen 2 repræsentanter fra Region Syddanmark, men der er kun 1 repræsentant fra sundhedsområdet i Region Midtjylland. Ny repræsentant fra KKR Midtjylland?

iii. Mia Hjernø, Middelfart ønsker at træde ud af gruppen, så der skal udpeges en ny repræsentant for socialområdet i Region Syddanmark

iv. Vi mangler stadig en repræsentant for socialområdet i Region Nordjylland

I dag er der nedsat mange specifikke projektgrupper. KL og MedCom ser dog stadig behov for KKR. Det drøftes, at man kan gøre brug af videomøder og samtidig færre dybdegående fysiske møder.

Lene nævner, at dagsorden bør skæres til/designes således, at det man eventuelt har hørt/berørt i andre lignende fora, ikke bør være en del af dagsorden til KKR.

Bodil og Else nævner, at KKR’s formål især er at sikre koordinering på tværs af mange forskellige arbejdsgrupper/projekter.

Dorit nævner, at der er god erfaring med videomøder ift. landkortet over psykiatri- og socialområdet.

Der er overvejende opbakning til KKR’s formål som koordinerende funktion. KL og MedCom tager en drøftelse på baggrund af de nævnte overvejelser. KL arbejder videre med udpegning af nye medlemmer til gruppen.

4. Et Samlet Patientoverblik v. Poul Erik Kristensen, KL og MedCom

Nationalt program forankret i Sundhedsdatastyrelsen med fokus på deling af data i

sundhedsvæsenet. Det er delt op i del-implementeringer. Deling af aftaler og stamdata starter man med. Planer og mål bliver nok næste skridt. I sommeren 2019 blev en økonomiaftale indgået, som forpligter regioner og kommuner til at tage løsningen i brug inden 3. kvartal 2021.

MedComs rolle bliver at bistå kommuner med implementeringen. Der nedsættes en styregruppe for projektet.

Der er 3 overordnede aktiviteter i projektet: integrationsprojekt (pilotdrift), forberedelse af

kommunerne til implementering (implementeringsplan), implementeringsprojekt (varighed på knap 3 år).

I forbindelse med pilotdriften, er der inkluderet flere borgere end planlagt – hvilket er positivt.

Meget positive erfaringer fra Frederikshavn Kommune.

I forbindelse med implementeringen i kommuner, så vil projektet drage nytte af KKR-netværket – ligesom det blev gjort med FMK-projektet.

Det drøftes, at det ved implementeringen af fase 1 (aftaler og stamdata) er vigtigt at italesætte de følgende faser, så det samlede mål med projektet bliver klart.

5. Kommunale Sundhedsdata (gateway) v. Pernille, KL

Formålet er at få etableret en fælles ramme for systematisk deling af strukturerede data fra

fælleskommunale data (Fælles Sprog III for indsatser, tilstande, funktionsevne med tidsstempler og CPR-numre) og fx anvendelse ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser, RKKP. Aktuelt

afleverer kommunerne i Region Midtjylland til Klinisk Kvalitetsdatabase for Hjerterehabilitering.

Projektet hedder ’Synlige kommunale sundheds- og ældredata’. Projektet er iværksat i august 2018 og afsluttes i 2020. Projektets mål er at etablere en minimumsløsning, som på sigt kan levere data til FLIS i stedet for Danmarks Statistik, som ikke fungerer optimalt.

Gatewayen er ikke kun transport, men også en database med et register over kommunale data.

Gatewayen er til sekundær systemanvendelse, ikke primær.

Else spørger, om Fælles Faglige Begreber også er tænkt ind i forhold til socialområdet. Det er det.

Else spørger også, om tilslutning til støttesystemerne i forbindelse med SAPA er indtænkt? KL er i dialog med dem. SAPA vil udstille live-data, hvor Gateway vil udstille registerdata med opdatering

(4)

på månedsbasis. Lene efterspørger information om, hvorledes Fælles Sprog vil blive brugt i det.

Dette projekt har fokus på at trække fælles kommunale data ud og vise dem. Den fælles visning af ydelser vil være på niveau 2 i indsatsklassifikationerne i Fælles Sprog III. Fremtidige

projekter/underprojekter koncentrerer sig om sammenlignelighed af data, kvalitet af data m.m. i forhold til det tidligere drøftede.

Via SKI 2.19 er der krav til, at leverandørerne skal integrere til støttesystemerne. Ligeledes arbejder man på i projektet at gå samme vej i forhold til Gateway.

I januar 2021 forventer man at kunne vise data.

6. Fælles Sprog III og indlæggelsesrapporten v. Jeanette Jensen, MedCom (orientering) Orientering om resultat af høring om løsningsmodel til mapning af data

Udfordringen er, at der mangler data fra Fælles Sprog III i indlæggelsesrapporten.

Der er udarbejdet et høringsnotat med forslag til en løsning.

Jeanette viser hvilke 7 funktionsevnetilstande, som p.t. kommer med i indlæggelsesrapporten. Der mangler dog flere relevante. Hvordan håndteres det? Der er lavet to forskellige løsningsmodeller for, hvordan data kan mappes ind i indlæggelsesrapporten. Ved første løsningsmodel (mapning af funktionsevnetilstande til sygeplejefagligt område) var der en bekymring for sammenblanding af data og risiko for dobbeltdokumentation samt teksttunghed, da der både kunne være data fra funktionsevne og helbredstilstande under det sygeplejefaglige problemområde. Ved anden

løsningsmodel (funktionsevnedata mappes kun, når der ikke i forvejen findes potentielle problemer eller aktuelle helbredstilstande under det sygeplejefaglige problemområde). Denne løsning var der opbakning til fra regionernes side, men København og Aarhus kommuner var ikke enige i denne model, da de mener, at begge områder er relevante og kan beskrive noget forskelligt om borgerens situation. Datakvaliteten i indlæggelsesrapporten vil altid bero på de konkrete arbejdsgange i en given kommune uanset hvilken løsningsmodel, der er tale om. Så alt i alt giver høringssvar et meget broget billede. Der er aftalt møde med KL 2/10 med henblik på den videre proces.

7. Lovkrav om ventetidsregistrering på kommunal genoptræning v. Lone Vinhard/Mia Francis Ferneborg, KL (drøftelse)

Der er lovkrav om ventetidsregistrering på genoptræning i kommunerne. Den nuværende

registrering gør det ikke muligt at opgøre en retvisende ventetid. KL vil fortælle om disse krav og tilhørende løsningsforslag for registrering i EOJ-systemerne. I forlængelse af dette ønsker KL at drøfte implementeringsplan i 2021, herunder estimering på udviklingsomkostninger for

kommunerne.

Der er fokus på ventetidsregistrering i kommuner.

Borgere skal have ret til at opstarte genoptræning indenfor 7 dage, ellers har de ret til at vælge anden leverandør af genoptræning. Udfordringen er dog, at der i dag ikke registreres ventetid.

Ventetid beregnes snarere i dag, som antallet af dage fra genoptræningsplanen udarbejdes, indtil borgeren modtager den første genoptræning. Der skal tages højde for de tilfælde, hvor opstart af genoptræningen er klinisk betinget eller grundet ønske fra borgeren om udsættelse. Disse tilfælde tælles ikke med i ventetidsberegningen i dag. Det skal ændres. Lone viser ny ventetidsopgørelse, se præsentation.

Bodil fortæller, at Fredericia Kommune har arbejdet helt målrettet med ventetidsproblematikken i gennem ¾ år og i samarbejde med leverandør har fundet en fornuftig arbejdsgang, som KL er velkommen til at lade sig inspirere af.

Hvordan får vi lettest ventetidsregistrering ind i EOJ-systemerne?

Oplysningerne om ventetid kan registreres som felter (selvstændige felter i EOJ-systemet, hvor man registrerer ventetid) eller som procedurekoder i indberetningsprocedurer. Det drøftes, at de

selvstændige felter nok vil kræve tilhørende registreringsmodul, som også sender data automatisk ud. Dorit og Vivi (Vordingborg – DXC) nævner, at det for dem økonomisk vil være billigere at vælge

(5)

vejen med procedurekoder. Bodil (Fredericia - KMD Nexus) tilslutter sig dette. Det pointeres, at det skal tages op med EOJ-leverandørerne ift. omfang og tidsplan!

8. Fritvalgsservice genoptræning – regional afslutningsdato v. Lone Vinhard/Mia Francis Ferneborg, KL (drøftelse)

Som borger har man ret til frit valg af leverandør af genoptræning, hvis ens kommune ikke kan tilbyde opstart af genoptræning senest syv dage efter, man er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan. Der er behov for, at regionerne kan formidle præcist, hvornår en GOP er afsendt fra hospitalet, da kommunerne ellers er udfordret ift. 7-dages fristen. KL er i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet om, hvordan kommunen kan få oplysninger om, hvornår borgeren har fået en genoptræningsplan. Orientering om dette punkt, herunder om der bliver behov for tilretning i lovgivning eller/og MedComs standard for genoptræningsplaner.

Borgeren skal tilbydes genoptræning indenfor 7 dage fra udskrivningstidspunktet.

Genoptræningsplaner oprettes dog også på baggrund af ambulante besøg eller virtuel kontakt.

Ordlyden ’Udskrivningstidspunkt’ skal derfor ændres. Lovgivning skal revideres, så ordlyden matcher praksis. Yderligere skal feltet med denne info i standarden tilpasses, så det ikke hedder udskrivningstidspunktet.

Else nævner, at hvornår genoptræningsplanen sendes, og hvornår borgeren udskrives, også er to forskellige ting. Det bør man også tage højde for. Fx kan en borger udskrives 1 uge efter, at selve genoptræningsplanen er sendt.

9. Rapport om Kommunikation og Datadeling mellem Kommunale Akutfunktioner og Almen Praksis v. Kirsten Ravn Christiansen, MedCom (orientering)

Der er gennemført en kortlægning af arbejdsgange og kommunikationsbehov på tværs af udvalgte kommunale akutfunktioner og lægepraksis. Deloitte har gennemført analysen og udarbejdet en rapport med bistand fra MedCom ift. udvælgelse og kvalitetssikring. MedCom arbejder videre med resultaterne og er p.t. i gang med at se på tekniske forbedringsmuligheder – afklaringer pågår.

Resultaterne fra rapporten præsenteres.

Lene gør opmærksom på den nye APN-uddannelse for sygeplejersker (Advanced Practice Nursing) i forhold til at have den i tankerne, så eventuelle tiltag fremtidssikres. Via denne uddannelse skulle sygeplejersker bl.a. få flere beføjelser.

Se i øvrigt præsentation!

10. FMK v. Karina Hasager Hedevang, MedCom (orientering) i. Status på socialområdet

Karina giver status på den stimulerede udbredelse af FMK på socialområdet.

Socialområdet er godt med, hvorfor de på fremtidige netværksmøder fra 2020 planlægges sammen med ældreområdet. Netværksmøderne her i efteråret 2019 afholdes som planlagt kun for socialområdet. Fokus på disse netværksmøder i efteråret bliver udover FMK også information om tiltag indenfor social- og sundhedsområdet, herunder bl.a. Udvidet Korrespondancemeddelelse og Moderniseret advis. Invitation til netværksmøder sendes ud i morgen/fredag.

MedCom afventer tilbagemelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed ift. afklaring af samtykkeregler, specielt i forhold til borgere hvor det er nødvendigt at afklare samtykke med værge.

ii. Status på misbrugsområdet

Status på misbrugsområdet er, at analyserapporten er på vej i tryk. Anbefalinger formuleret sidst i rapporten kan trækkes ud som minikravspecifikation til

(6)

leverandører til misbrugsområdet. Det afklares med Sundhedsdatastyrelsen, at ændringsønsker til den centrale FMK i rapporten er i overensstemmelse med FMK- bekendtgørelsen.

Man har fået økonomi (1,5 million) til at gå videre med digitalisering af misbrugsområdet, herunder i første omgang en analyserapport.

Man er i dialog med folkene bag Sundhedsjournal 3.0 ift. adgang for

misbrugsområdet og akutområdet. Eventuelt som deltagere i projektgruppen. Der er afholdt nogle møder, og det er drøftet, at der eventuelt kan være økonomi i

Sundhedsjournal 3.0 til at finansiere en knap-løsning i EOJ-systemerne.

iii. FMK-udbredelse

FMK version 1.4.4 E2/E4 skal ibrugtages, og KL er blevet bedt om at komme med en status på, hvornår alle kommuner (herunder også social- og misbrugsområdet) har ibrugtaget den nye version. Dette foranlediget af, at der er nogle (KMD-kommuner) som ikke kan nå at komme på.

Det drøftes, at det ikke er hensigtsmæssigt ift. patientsikkerheden, at ikke alle kommuner kommer på samtidig. Man er meget bekymret for patientsikkerheden! KL tager den med tilbage til FMK-styregruppen. Kommuner fra KKR-gruppen sender info om bekymringen til Karina og Poul Erik.

Det har før i forbindelse med receptfornyelse været drøftet, at der er behov for, at kommuner er oplyst om, når praktiserende læger holder fri/ferie. Kirsten spørger ind til, hvilken funktionalitet det er, man har behov for – hvilke konkrete ønsker/behov, man har til en advisering/notifikation om, at lægen er fraværende.

Følgende nævnes:

- besked om at lægen er fraværende (type af fravær fx – orlov, ferie, sygdom – behøves ikke)

- fraværsperiodens start og slut

- vikarierende læges navn og telefonnummer (hvis der er sådan en)

- notifikation skal udløses ved: korrespondancemeddelelse i EOJ-systemet og ved Valg af ’Receptfornyelse’ i borgerens Medicinkort (FMK) i EOJ-system.

- det drøftes, at det er ønskværdigt, at man så vidt muligt skal adviseres 3 hverdage før fraværsperiodens opstart

- man vil gerne have adviseringen/notifikationen ind som struktureret i felter, ikke fritekst.

Der var end2end-test i sidste uge, hvor man oplevede problemer med, at ikke alle var på samme version, så det var svært at teste. Men ellers så var det gode dage med dialog og sparring – og stor åbenhed blandt alle.

11. Ny standard for korrespondancemeddelelse (Udvidet KM) FHIR-format v. Kirsten Ravn Christiansen og Dorthe Skou Lassen, MedCom (orientering)

Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af MedComs projekter, som i løbet af september/oktober måned udarbejder udkast på indhold i udvidet korrespondancemeddelelse. Udkastet sendes i høring hos alle relevante MedCom-grupper. På dagen gives status på arbejdet med fokus på udvalgte arbejdspunkter i nedenstående liste:

i. Nyt overskriftsfelt med fast ekstern kvalifikatorliste ii. Forbedringer i meddelelsen

iii. UUID iv. Prioritet

v. Format og forsendelse vi. Bilag og bilagshåndtering

(7)

vii. Dokumentation og use cases

viii. Tidsplan, herunder pilot 2020 – foreløbig

ix. Implementeringsstøtte i form af økonomisk tilskud til pilotdeltagere

Bilag: Arbejdsnotat Udvidet KM overvejelser v1.0

Dorthe giver status på Udvidet KM. Baggrunden er, at der gennem flere år er indkommet ønsker til forbedringer, og derudover er der stor efterspørgsel på at kunne vedhæfte filer/bilag.

Der er nedsat en arbejdsgruppe (regioner, kommuner og læger).

Arbejdsgruppen er p.t. i gang med, sammen med MedCom, at definere felter/indhold i Udvidet KM.

MedCom forventer, at en høringsversion af indhold sendes til høring i november 2019, og at et udkast på en standard ligger klar ved årets udgang. Der er bevilliget støtte/midler (0,5 mio.) fra den Nationale Bestyrelse for Sundheds-it. Det drøftes, at de kan bruges til tekniske pilotworkshops med henblik på at gennemføre tekniske tests.

Emner, der drøftes i arbejdsgruppen (se præsentation) er bl.a.: kategorifelt (pba. vedtagne nationale kategorier) og emnefelt (til supplerende tekst, fx lokalt aftalte overskrifter), HTML5- validering ift. tekstformatering, krav til signatur for forfatter, unikke ID’er, anvendelse af prioritet tages ud, laves i FHIR og sendes i VANSEnvelope, forskellige forsendelsesmuligheder (besvar, videresendelse), bilag og bilagshåndtering, begrænsning på størrelsen på selve meddelelsen inklusiv bilag.

Høringsversionen sendes også til KKR. Man har mulighed for at sende høringssvar. Dernæst tager arbejdsgruppen og MedCom stilling til indkomne svar og behandler disse. Fordi man har indsendt høringssvar, er det ikke givet, at det medfører ændringer.

Karen Anja nævner, at Region Sjælland og Region Hovedstaden på sygehuse kan vedhæfte bilag (MEDBIN) og tror, at de gør det ved korrespondancemeddelelsen og derfor nok ikke kan skelne, hvis den nye og gamle er i drift samtidig, og derved risikerer de at tro, at de sender bilag, når de ikke gør.

Der er generelt opbakning på KKR til at tage den nye standard i brug og være med til at afprøve.

12. Tilbagemelding fra FSI (fællesoffentlig systemforvaltning af sundheds-it)

Regioner og kommuner er repræsenteret med udvalgte i gruppen – Bodil sidder i gruppen. På møder præsenteres status på systemerne, så sikker/stabil drift sikres. I 2. kvartal har der kun været en nedetid på samlet 6 timer. Afhængigheder, systemernes drift, og hvad der er i udvikling er i fokus.

13. Eventuelt.

Er kommuner interesseret i at modtage den administrative korrespondance (administrativ besked, som ikke er knyttet op på en borger - fx info fra lægens system om influenza-vaccine)?

Det er kommuner ikke interesseret i.

Bodil efterlyser fremdrift på FUT-projektet. Man havde lovet et nyhedsbrev i august til kommuner, men man har ikke fået noget. Poul Erik mener, at der er sendt noget ud, men undersøger det med Lone. Kommuner må gerne sende relevant mailliste til Poul Erik, så de rigtige rammes.

Det foreslås, at fremtidige emner/temaer til kommende KKR-møder kan være: FUT, Fælles Faglige Begreber (sammenhæng med Fælles Sprog III, da det er de samme borgere og samme EOJ-

systemer).

Næste KKR-møde er 16. december 2019.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Karina Hasager Hedevang, MedCom 10.15-10.45 Præsentation af MidtEPJ’s FMK-funktionalitet.. Marianne Nielsen, MedCom Status på indmeldte

Andreas Schløer Madsen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Lone Høiberg, MedCom (afbud). Kirsten Ravn Christiansen, MedCom

MedCom status og oplæg samt status fra alle parter. -

udbredelse af eksisterende standarder til patientforløb i psykiatrien og det sociale område i kommunerne. • Indgå i Økonomiforhandlinger

Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Lone Høiberg, MedCom.. Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom (afbud) Kirsten Ravn

”anderledes”, ”træls”, ”netværk – er der sådan et?”, ”medier”, ”psykisk syge kendte men- nesker”, ”ustabil”, ”har det svært” og ”stigmatiseret”.

I 2 af de i alt 26 tilfælde i 2017 er der tale om tredjepartserklæringer fra a-kassernes dataleverandører, som a-kassens revisor har modtaget til sin revision af a-kassen, men

Fokusområder, hvor styrelsen på baggrund af betydelige fejl i rådighedsadministrationen i a-kasserne kan udvikle særskilte værktøjer til at imødegå