• Ingen resultater fundet

Forord

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forord"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

FORORD

NyS 22 er et temanummer der handler om semiotik. Temaet er valgt af forskellige årsager, og en af dem er en grundlæggende nysgerrighed.

I en af artiklerne opremses nogle kortfattede definitioner af semiotik- ken. Blandt disse er: "den almene forskning i tegn", "en teoretisk sammen- hængende forståelse af tegngivningen i kommunikation og erkendelse" og

"studiet af betydningsproduktionens muligheds betingelser" (note l).

Når man tager i betragtning at der er tale om en almen lære om tegn, burde semiotikken være en disciplin som andre grene af videnskaben, og ikke mindst sprogvidenskaben, kunne profitere af. Efter definitionerne er det semiotikkens gebet at undersøge sprogvidenskabelige fundamentaler, mekanismerne i det grundlag kommunikation finder sted på.

Alligevel finder der kun i begrænset omfang udvekslinger sted mellem semiotikken og sprogvidenskaben. På~ benhavns Universitet Amager, hvor hovedparten af redaktionen er ansatte eller studerende, har semiotik- ken således først og fremmest appelleret tillitteraturvidenskaben. De semi- otiske modeller og tankegange anvendes af de studerende i litterære analy- ser, ikke i sproglige analyser. Og så vidt vi ved er det ikke alene i Køben- havn det forholder sig sådan.

Redaktionens nysgerrighed er rettet mod det forhold. Man kunne inter- essere sig for at forklare hvorfor- hvorfor semiotikken og sprogvidenska- ben lever adskilte liv. Det kunne der formentlig gives mange forklaringer på. Men vi er først og fremmest interesserede i at undersøge om parterne lader sig bringe sammen. Vi har derfor opfordret en række forfattere til at skrive semiotiske artikler der åbner veje ind i sprogvidenskaben, som behandler emneområder semiotikken og sprogvidenskaben deler.

Men vi er interesserede i at tjene flere formål med NyS 22. Et er at vi ger- ne vil belyse semiotikkens anvendelsesmuligheder i sprogvidenskabelig sammenhæng. Et andet formål er at formidle semiotikken, at præsentere

FORORD 7

(2)

og forklare den som en relevant og anvendelig metode i studier af kommu- nikation, både når der er tale om studier med en sproglig og en litterær hovedvægt.

Oplægget til forfatterne har affødt en række bredt favnende artikler, som udmærker sig ved at have en både praktisk og teoretisk karakter. Der præsenteres konkrete semiotiske analyser af tekster, og artiklerne giver et indblik i hvordan semiotikken går til sine analyseobjekter og en forståelse af de teoretiske overvejelser der ligger bag.

Semiotikken betjener sig af sofistikerede modeller; det er et af disciplinens kendetegn. Christian Grambye og Harly Sonne beskriver og benytter dem flittigt i artiklen Kompas i deres analyse af en tv-reklame. Herigennem præsenteres adskillige af de strukturer semiotikken forstår betydning og kommunikation ved hjælp af.

Jørgen Dines Johansen og Svend Erik Larsen diskuterer i Semiotik og ling- vistik bl.a. to problemstillinger som semiotikken og lingvistikken har til fælles, en specifik og en generel. Den specifikke problemstilling er begre- bet deiksis og dets implikationer, den generelle problemstilling er kommu- nikation som sådan. Undervejs præsenteres og diskuteres nogle af semio- tikkens hovedteoretikere og -teorier, og der er også rum for en konkret semiotisk analyse af en børneleg.

Kommunikationen er også HenrikJørgensens emne. Han skriver i Aktan- terne, aktørerne, figurerne- og den konkrete tekst om det paradoksale for- hold at vi overhovedet forstår hinanden, selv når vi ikke har tilnærmelsesvis det samme vidensgrundlag at gå ud fra. HenrikJørgensen foreslår at de semiotiske strukturer spiller en central rolle i kommunikatørers konstruk- tion og formidling af viden- og han beskriver gennem teksteksempler og analyser hvordan det konkret foregår.

Ib Ul bæk er skeptisk. Han præsenterer i Semiotik: Teorien om Altings Be- tydning (TAB)? en kritik af semiotikken som dels giver NyS 22 spændvidde ved at perspektivere det stof de andre artikler indeholder, dels illustrerer sprogvidenskabens forbehold og mistænksomhed over for semiotikken.

NyS indeholder normalt et antal anmeldelser af nye udgivelser. Men til NyS 22 har forfatterne leveret usædvanlig omfangsrige artikler. Vi synes at

8 NYS 22

(3)

artiklerne holder en standard der til fulde berettiger omfangene, og derfor har vi valgt ikke at bringe anmeldelser i NyS 22.

De kommende numre afNyS har det følgende planlagte indhold: NyS 23 bliver et nummer med blandede artikler. NyS 24 bliver et temanummer der handler om køn og sprog.

God læselyst!

NOTER

Med venlig hilsen

REDAKTIONEN AF NYS

l. Citaterne er hentet fra Ib Ulbæks artikel. Han citerer henholdsvis Per Aage Brandt (de to første citater) og Keld Gal! Jørgensen (det sidste citat).

FORORD 9

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For at opnå sand viden om virkeligheden, skal man således ikke systematisk og metodisk udforske den, som man normalt ville gøre det i videnskab; i mange udgaver af kristendommen

Det er ikke min hensigt, og det giver heller ikke nogen mening, at gøre det til en dyd ikke at udvise rettidig omhu.. At tænke sig om og gøre sig umage er en dyd,

Man forestiller sig, at gæsten har det avancerede IT-system med de forskellige teknologier til at påvirke sanserne hjemme hos sig selv, og at der på besøgsstedet er en form

Hvis man tager i betragtning, at der tale om et krebsdyr, hvor kloen var anderledes, er der vist ikke andre muligheder, for at et andet dyr skulle kunne lave disse bidemærker..

Disse karakteristikker kan sammenfattes i forestillingen om et normalsprog som en centraldirigeret sprogdoktrin, som på sin side er et udtryk for anvendt

Her bliver distan- cen æstetisk (apollinsk) snarere end ironisk, og det giver en ganske overbevisende patos, hvis indhold jeg muligvis havde fundet forudsige- ligt, hvis ikke

Dette peger igen på, at sammenhængen for henvisninger til Luther/luthersk er en overordnet konfl ikt omkring de værdier, der skal ligge til grund for det danske samfund og at

At hævde, at identitet hverken er fast, uforanderlig eller oprinde- lig, at det snarere end at være ‘naturligt’ på en eller anden måde udspringer fra noget yderst socialt, og at