Kongressen holdes efter følgende mødeplan:

(1)

BeretninG 2013

(2)

Forord 3 Mødeplan 4

Foreløbig dagsorden 5 Forslag til forretningsorden 6

Velfærdssamfundet og den offentlige sektor 7 Kampen om arbejdstid 13

Gjorde man en god skole bedre? 21 Forhandlingsforhold 29

Skole- og uddannelsespoltiske forhold 33 Arbejdsmiljø 39

Organisatoriske forhold 43

Kursus- og kompetenceudvikling 49 Internationale forhold 53

Hovedstyrelsen 57

Hovedsstyrelsen og de faste udvalg 58 Kongresresolutioner og -vedtagelser 59

Fotos: 1/16/21 Liselotte Sabroe, Scanpix; 7 Kim Haugaard, Scanpix;

13/49 Annelene Petersen, Scanpix; 24 Ulrik Jantzen, DAS BÜRO;

29 Lars Rasboeg, Scanpix; 33/57 Preben Madsen, Scanpix; 36/59 Martin Sylvest Andersen, Scanpix; 39 Axel Schütt, Scanpix; 40 Thomas A, Copenhagen; 43 Jens Astrup, Scanpix; 53 Henning Bagger, Scanpix

Sats og tryk: Centertryk A/S, 4300 Holbæk ISBN: 87-7921-085-6

Indhold

Centertryk A/S er ISO 14001 miljøcertificeret

NORDISK MILJØMÆRKN ING

Svanemærket tryksag541- 449

NORDISK MILJØMÆRKN ING

Svanemærket tryksag541- 449

(3)

Den forløbne kongresperiode har været den mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække foreningens muligheder for at sikre kvalitet i undervisningen; de har ganske enkelt frataget os aftaleretten på undervisernes arbejdstidsforhold. Samtidig er der indgået forlig om en særdeles vidtrækkende reform af folkeskolen.

I forhold til den virkelighed, der for alvor starter 1. august 2014, skal vi sammen på kongressen fastlægge strategien, der skal sikre, at foreningen også fremover kan varetage medlemmernes interesser. Her giver den skriftlige beretning et overblik over den forgangne periode. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en udtømmende og detaljeret beskrivelse – så ville beretningen ganske enkelt være blevet uoverskuelig.

I fortsættelse af den skriftlige beretning vil jeg i min mundtlige beretning forsøge at skabe rammen for kongressens debat om, hvordan vi tackler udfordringerne foran os. Med det fundament ser jeg frem til arbejdet på kongressen.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen

Beretningen er sendt til de kongresdelegerede og er tilgængelig for alle medlemmer og andre interesserede på foreningens hjemmeside – www.dlf.org. På hjemmesiden findes desuden alle udsendte bilag samt et uddybende baggrundsmateriale.

Forord

(4)

Mødeplan

Kongressen holdes efter følgende mødeplan:

Tirsdag den 10. september 2013

10.30 – 12.00 Kongres

12.00 – 14.00 Frokostpause 14.00 – 18.00 Kongres

19.30 – Kongres – evt. aftenmøde

Onsdag den 11. september 2013

09.00 – 12.00 Kongres

18.00 – Socialt arrangement med spisning

Torsdag den 12. september 2013

09.00 – 12.00 Kongres

Mødeplan

(5)

1. Mødets åbning og valg af dirigenter 2. Forretningsorden

3. Formandens beretning

4. OK 13 og foreningens fremtidige strategier

5. Ændring af dele af Danmarks Lærerforenings vedtægter

6. Valg af revisor og revisorsuppleant – for perioden 1.1.2014 – 31.12.2017 7. Årsrapport for 2011 og 2012

8. Fastsættelse af kontingentet for 2014 og kontingentramme for 2015 9. Eventuelt.

Endelig dagsorden vil blive meddelt senest 3 uger før kongressen, jf. vedtægternes § 20, stk. 6.

Foreløbig

dagsorden

(6)

beretning må ikke overstige 7 minutter. Øvrige indlæg under samme punkt eller underpunkt må ikke overstige 3 minutter.

Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses yderligere.

Formanden/ordføreren og forslagsstilleren er dog undtaget begrænsning af taletiden.

6. Dirigenten eller 5 delegerede kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden/ordføreren og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet.

Debatten om et forslag eller et ændringsforslag til en kongres- resolution, en kongresvedtagel- se eller et forslag til ændring af foreningens vedtægter kan først afsluttes, og talerrækken kan først lukkes, efter at forslaget er fremsat og omdelt/dikteret til de delegerede.

7. Forslag til kongresvedtagelser og –resolutioner i forbindelse med formandens beretning, samt forslag, der vedrører andre dagsordenspunkter, der er afleveret til sekretariatet senest 1. kongresdag kl. 14.00, vil så vidt muligt blive omdelt kl. 18.00 samme dag. Forslag, der afleveres i tidsrummet kl.

14.00–23.00 på 1. kongresdag, vil være omdelt næste dag kl.

9.00.

8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Forslag og ændringsforslag kan ligeledes sendes elektronisk til kongres@dlf.org. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkeføl- ge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning.

9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed,

jf. dog vedtægternes § 36, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstede- værende delegerede stemmer herfor. Stemmeret har kun kongressens medlemmer, jf.

dog vedtægternes § 21, stk. 3.

Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 25 delegerede eller en fraktion forlanger det. Formanden eller hovedstyrelsen kan til enhver tid forlange skriftlig afstemning.

10. Under forhandlingerne i plenar- forsamlingen kan formanden, hovedstyrelsen, 60 af kongressens medlemmer eller en fraktion forlange debatten afbrudt for at holde et kort fraktions- eller (fælles)møde. Ligeledes kan formanden eller hovedstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort hovedstyrelses- møde.

11. Hovedstyrelsen fastlægger de ordinære fraktionsmøder og tilret- telægger eventuelle fællesmøder, der selv vælger dirigent.

Forslag til

forretningsorden

1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent(er).

Foreningens sekretariat sørger for stemmeoptælling og for optagelse af referat. Referatet af kongressens åbne møder udsendes til de delegerede.

2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden.

Kongressen kan dog standse eller udsætte og senere genop- tage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget afstemningen om beretningen.

3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden oprethol- des. Kongressens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser.

4. Talerne får ordet til det enkelte punkt eller underpunkt i hen- hold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens beretning. Dirigenten kan samle emnerne på en hen- sigtsmæssig måde inden for den emneopdeling, kongressen vedtager. Talerne godkendes i den rækkefølge, de indtegner sig. Dirigenten tilrettelægger talerrækken, således at forhandlingerne fremmes. Formanden/

ordføreren og forslagsstilleren kan dog når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

5. En talers første indlæg under et punkt eller et underpunkt i hen- hold til den endelige dagsorden og den godkendte opdeling af debatten om formandens

(7)

Velfærdssamfundet

under pres

(8)

Skattereformaftalen i juni 2012 var yderligere et led i regeringens bestræbelser på at øge arbejdsudbuddet, denne gang gennem lavere overførselsindkomster og lavere beskatning af arbejdsind- komst for således at gøre det mere økonomisk attraktivt at arbejde.

Til fagbevægelsens store skuffelse indeholdt regeringens udspil til en skattereform ikke en afskaffelse af den begrænsning i fradragsretten for fagforeningskontingent, som VK-regeringen havde indført.

Det forlig, som regeringen indgik med partierne til højre i Folketinget, betød, at skatterefor- men efter foreningens opfattelse i høj grad blev en omfordeling til fordel for de bedst stillede, blandt andet fordi en stor del af den finansiering, der ifølge regeringens udspil skulle findes hos de økono- misk bedst stillede, blev fjernet i forbindelse med forliget. Også aftalerne om kontanthjælpsreform og SU-reformen i april 2013 havde blandt andet som målsætninger at øge arbejdsudbuddet.

Regeringens ambition om en stram økonomisk styring af den offentlige sektor er senest blevet præcise- ret og skærpet i forbindelse med regeringens Vækstplan DK, der blev fremlagt i februar 2013, og de politiske aftaler herom, der blev indgået i april 2013. I regeringens oprindelige 2020-plan var indlagt en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 % årligt i perioden 2014 – 2020. Denne vækst i det offentlige forbrug bliver i Vækstplan DK reduceret til 0,4 % i 2014, 0,5 % i 2015, 0,6 % i 2016 og 0,7 % i 2017.

Det skal ses i forhold til, at Det Økonomiske Råd (vismændene) har beregnet, at der bare for at kunne følge den demografiske udvikling er behov for en offentlig vækstramme på 0,9 % årligt frem til 2020. Alt andet lige vil begræns-

Velfærdssamfundet under pres

Fagforeningernes forventninger var store, da Helle Thorning-Schmidt præsenterede sin regering den 3.

oktober 2011. Regeringspartiernes løfter og udmeldinger under den forudgående valgkamp viste frem mod en langt mere konstruktiv politik over for fagbevægelsen, den offentlige sektor, velfærds- samfundet og omsorgen for de svageste end den, der var ført af VKO-flertallet gennem de fore- gående 10 år.

Da regeringen den 20. januar 2002 fik vedtaget sin første finanslov, blev nogle af disse forventninger da også opfyldt. De såkaldte fattig- domsydelser blev afskaffet, og der var aftalt en økonomisk kickstart af dansk økonomi. Multimedieskatten blev afskaffet, og skattefritagel- sen for sundhedsforsikringer blev ophævet.

Der var efter valget fortsat flertal i Folketinget for at implementere det efterlønsforlig, som VK-regeringen i maj 2011 havde opnået flertal for.

På den baggrund valgte SF og Socialdemokraterne, til trods for at de havde ført valgkamp mod efterlønsforringelserne, at tage den parlamentariske situation til efterretning og acceptere tilbage- trækningsreformen. Forringelserne af efterlønsordningen blev derefter vedtaget med stemmer fra alle partier bortset fra Enhedslisten.

Foreningens håb om, at regeringen ville tilbagerulle de dagpengefor- ringelser, som den tidligere regering indgik forlig om i 2010, blev ikke imødekommet. Regeringen gen- nemførte dog en midlertidig forlæn- gelse af dagpengeperioden frem til sommeren 2012 for ledige, der var ved at falde ud af dagpengesyste- met. Regeringens udtalte forventninger om, at beskæftigelsen snart ville forbedres, blev ikke opfyldt, og

regeringen fik i det efterfølgende års tid vedtaget to såkaldte akut- pakker, der på ingen måde løste problemet med de mange ledige, der var udfaldstruede.

Med akutpakke tre i maj 2013 fik regeringen og Enhedslisten skabt en mere langsigtet løsning for mange af de udfaldstruede ledige.

Der var fortsat tale om en midlertidig løsning, men den var trods alt flerårig. Pakken rummede ingen opblødninger af genoptjeningskra- vet eller dagpengeperioden.

Fokus på arbejdsudbud og lav offentlig vækst

I foråret 2012 præsenterede regeringen i sin 2020 plan ”Danmark i arbejde” sin økonomiske strategi.

Der blev lagt vægt på langsigtede reformer, som skal sikre en stor forøgelse i arbejdsudbuddet og en stram prioritering i den offentlige sektor. Hermed var bolden givet op til en relativ liberalistisk økonomisk politik med en tro på, at ”udbud skaber sin egen efter- spørgsel” og dermed en tro på, at arbejdsløshed på sigt vil forsvinde af sig selv, hvis blot man fjerner barrierer for markedets effektivi- tet. Og til en politik, der tenderer at fokusere på den offentlige sektors resurseforbrug fremfor på værdien af det, der skabes i den offentlige sektor.

Både efterlønsreformen og dagpengereformen, som regeringen overtog fra VKO-regeringen, er en del af strategien for at sikre et større arbejdsudbud. Et afgø- rende element i denne strategi er en forventning om, at et større arbejdsudbud vil presse lønnen og dermed både øge lønkonkurrence- evnen i forhold til udlandet og gøre det nemmere at besætte mindre attraktive og lavere lønnede stil- linger.

(9)

ningerne i det offentlige forbrug i vækstplanen altså indebære et lavere offentligt serviceniveau i de kommende år.

Af Vækstplan DK fremgår det, at regeringen har en målsætning om gennem ”modernisering” at frigøre 12 mia. kr. til forbedringer af den offentlige service. De 12 mia. kr.

skal forblive i den offentlige sektor og er derfor ikke tænkt at skulle påvirke den samlede vækst i det offentlige forbrug. I vækstplanen er opstillet en række redskaber, som regeringen vil anvende for at nå de 12 mia. Et af dem er ”arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold i det offentlige”. I regeringens optik er lovindgrebet i læreroverenskom- sterne sandsynligvis et af de før- ste skridt til en sådan frigørelse af midler til forbedring af den offentlige service gennem ændrede arbejdstidsregler og arbejdstidsforhold. Det er da også en udbredt frygt hos andre organisationer for offentligt ansatte, at de er de næste, der står for tur, jævnfør også ”domino-billedet” i forbindelse med forårets demonstrationer under lockouten.

Kommuners og skolers økonomi under fortsat pres

Kommunerne har både under den tidligere og den nuværende regering været sat under skarp økono- misk styring og kontrol med hensyn til udviklingen i forbruget på den kommunale service.

Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2012 dikterede nulvækst i kommunernes serviceudgifter i 2012 set i forhold til rammen for 2011. I aftalen for 2013 blev nulvækstkravet skærpet, så der i 2013 skulle være nulvækst i forhold til budgettet 2012, der lå ca.

2,5 mia. kr. under rammen. Reelt føres der altså - set over flere år - en minusvækst-politik i forhold til kommunernes serviceudgifter.

Minusvæksten understøttes af, at der er indført et sanktionsregime over for kommunerne, som bety- der, at de straffes, hvis budgetter og regnskaber ikke holder sig under de udstukne rammer. Blandt andet af den grund er de kommunale regnskaber i flere år endt langt under de udstukne rammer.

Kilde: BDO Kommunernes Revision, maj 2013 · Note: 2012-priser.

Udvikling i udgifter pr.elev i alt på almindelige folkeskoler

47.000 48.000 49.000 50.000 51.000 52.000 53.000 54.000 55.000 56.000 57.000 58.000 59.000

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Udgifter pr. elev

År

(10)

arbejde foregår i høj grad gennem samarbejdet i FTF. Her foretages undersøgelser og analyser og gives udmeldinger om den samfunds- økonomiske udvikling. I forhold til spørgsmålet om folkeskolens økonomi mere specifikt varetager foreningen selv det meste af indsatsen. Også her foretages analyser, gennemføres undersøgelser og kommes med udmeldinger, ligesom der tages initiativer til at stimulere og facilitere kredsenes lokale indsats. Derudover har foreningen deltaget i tre særlige samarbejder inden for det velfærdspoli- tiske område i bred forstand.

Hold Sammen på Danmark Danmarks Lærerforening har siden 2007 været engageret i et samarbejde om velfærdspolitiske emner med en række andre faglige organisationer. I 2010 organiserede Danmarks Lærerforening sammen med store dele af den øvrige fagbevægelse dels et TR stormøde dels en demonstration på Christiansborg Slotsplads for at protestere mod regeringens udspil til en genopretningspakke. Siden har foreningen øget sit engagement i det brede velfærdssamar- bejde og udgør nu, sammen med FOA, BUPL, HK-kommunal og 3F – den offentlige gruppe, kernen i samarbejdet, der har fået navnet Hold Sammen på Danmark.

Hold Sammen på Danmark har i september 2011 afholdt en vellykket velfærdskonference med det formål at være med til at vise andre veje ud af den økonomiske krise end offentlige nedskæringer.

I 2012 har Hold Sammen på Danmark afholdt et seminar om europæisk kriseøkonomi, for at give organisationernes politiske ledelse større indsigt i problemstillingerne og mulige løsningsmodeller i for- Det er også baggrunden for, at KL

i starten af 2013 har aftalt med regeringen at bytte ca. to mia. kr.

af servicerammen for 2013 med to mia. kr. ekstra til anlæg, da det kunne forudses, at regnskabet for serviceudgifterne i 2013 ender langt under den aftalte ramme.

De mange års stramme års styring af kommunerne har sat deres præg på kommunernes bevillinger til folkeskolen. Således påviste en opda- tering i maj 2013 af den såkaldte BDO-rapport, at udgifterne til de almindelige folkeskoler pr. elev i alt er faldet med 12 procent fra 2002 til 2012. Se figuren på side 9.

I perioden frem til 2011 er de samlede udgifter pr. elev i alt på specialskoler og almindelige skoler tilsammen faldet med cirka 5 %.

Fra 2011 til 2012 falder både udgifterne pr. elev i alt til de almindelige folkeskoler og udgifterne til specialskoler. Det indikerer, at de penge, der spares på mindre resurseanvendelse på specialskolerne, ikke følger med over til styrkelse af normalundervisningen eller de inkluderende foranstaltninger på de almindelige folkeskoler.

BDO Kommunernes Revision har i beregningerne foretaget de korrek- tioner, som de har fundet nødven- dige for at gøre tallene sammen- lignelige fra år til år. Dermed giver tallene et mere korrekt billede af udviklingen end de rå regnskabs- tal.

De kommunale nedskæringer på skoleområdet de senere år kan også ses af, at antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 6.000 i perioden august 2009 til august 2012. Det svarer til et fald på 10 % i en periode, hvor elevtallet kun er faldet med 2 %. Dertil kommer, at alene i 2011 og 2012 har kommu-

nerne lukket 126 skoler, og i forbin- delser med sammenlægninger er yderligere nedlagt 158.

Regeringen og KL indgik den 13.

juni 2013 aftale om kommunernes økonomi i 2014. Aftalen er den første aftale inden for den bud- getlov, som regeringen vedtog med Venstre og Det Konservative Folkeparti i marts 2012. Denne lov skal sætte en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner, og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder fire år frem.

De aktuelle samlede grænser for hele den offentlige sektor er omtalt ovenfor ifm. Vækstplan DK.

I økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at kommunerne i 2014 skal holde nulvækst i serviceudgifterne i forhold til det særligt sænkede loft for 2013, der som omtalt ovenfor blev aftalt i starten af 2013. Set ift.

2012 er der således igen tale om minusvækst i udgifterne til kommunal service.

I økonomiforhandlingerne blev også aftalt, hvordan den netop aftalte folkeskolereform skulle finansieres.

Kort fortalt vil kommunerne de før- ste 3 skoleår fra reformens ikraft- træden august 2014 modtage godt 1 mia. kr. pr. skoleår, derefter godt 400 mio. kr. pr skoleår. Resten af finansieringen forudsættes kla- ret gennem besparelser i SFO og fritidstilbud, afbureaukratisering og ved, at lærerne i gennemsnit underviser ca. to klokketimer mere om ugen. Ved siden af dette er der afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014- 2020, heraf 700 mio. kr. til kommunerne og 300 mio. kr. til statslige udgifter.

Foreningens indsats og samarbejder

Foreningens velfærdspolitiske

(11)

hold til den økonomiske krise. I juni 2012 organiserede samarbejdet en velfærdshøring på Christiansborg, der skulle være medvirkende til at få engageret det brede politiske spektrum i en debat om alternati- ver til den aktuelle nedskærings- dagsorden som middel til at bringe Danmark ud af krisen.

2012 var i det hele taget året, hvor problematikken omkring dagpengemodtagere, der som følge af dagpengereformen fra 2010 var i fare for at falde ud af dagpengesy- stemet, kom til at være et vigtigt fokusområde for Hold Sammen på Danmark. I efteråret 2012 gen- nemførtes således en storstilet annoncekampagne, der satte fokus på det faktum, at adskillige tusinde dagpengemodtagere ved udgangen af året ville miste deres forsørgel- sesgrundlag. Annoncekampagnen blev desuden understøttet af en happening på Christiansborg Slotsplads ved Folketingets åbning d. 2. oktober 2012, hvilket fik meget stor bevågenhed i pressen.

Også i 2013 har dagpengeproble- matikken været et af de absolutte hovedemner for Hold Sammen på Danmark.

Da lockouten mod lærerne blev varslet, meldte Hold Sammen på Danmarks organisationer sig med det samme på banen med henblik på at bistå lærerne i konflikten på de måder, Danmarks Lærerforening måtte ønske det. Det kom blandt andet til at give sig udtryk i stor hjælp fra de øvrige organisationer med at mobilisere også deres medlemmer til at give udtryk for pro- test i forbindelse med Danmarks Lærerforenings store demonstrationer hhv. 20. marts og 11. april.

I lockoutens sidste dage blev Danmarks Lærerforenings hoved-

styrelse desuden indbudt til og del- tog i et stormøde for FOAs tillids- folk i Odense, hvor hovedstyrelsen modtog stor ros og anerkendelse for foreningens vilje til at tage den faglige kamp i stedet for blot at bøje sig for arbejdsgivernes krav.

OK-kampagnen

På foreningens ordinære kongres i september 2012 gav formanden tilsagn om, at der sammen med de øvrige danske lønmodtageror- ganisationer skulle gøres en fæl- les indsats for at udbrede og sikre kendskabet til den danske arbejds- markedsmodel og de faglige orga- nisationers arbejde.

Kort tid herefter besluttede FTF’s forretningsudvalg, at FTF med LO skulle køre en 3-årig oplysnings- kampagne med det formål at udbrede kendskabet til den danske aftalemodel, overenskomster og fagligt fællesskab under overskriften ”Er du OK?”.

Kampagnen har kørt siden 4.

november, og foreningen deltager i oplysningskampagner med bad- ges, hjemmeside, bannere osv.

Kampagnen kører på de sociale medier – og kredsene har modtaget oplysninger om kampagnen og dens indhold og er blevet opfordret til også at anvende de udarbejdede bannere til lokale hjemmesider.

I maj har den fælles arbejdsgruppe, som organisationerne har nedsat, besluttet, at der i efteråret skal rettes fokus på lønforhandlinger og lønsedlerne med opfordringer til at gå til organisationen og få tjek- ket lønnen – foreningen har givet tilslutning til at ville bakke op om denne indsats.

Folkemødet på Bornholm Danmarks Lærerforening del- tog i dagene 14. – 17. juni 2012

(12)

i Folkemødet på Bornholm.

Foreningen indgik et samarbejde med BUPL og Frie Skolers Lærerforening om en fælles repræsentation på Folkemødet under overskriften ”Verdens Bedste Investering” med det formål at sætte uddannelsespolitiske emner på dagsordenen under Folkemødet.

Deltagelsen i Folkemødet 2012 var en succes. Teltet, som udgjorde den fælles repræsentation, var meget velbesøgt gennem alle Folkemødets fire dage, og alle debatarrangementer i teltet formå- ede at trække mange engagerede tilhørere og debattører. Folkemødet gav ligeledes mulighed for, at Danmarks Lærerforenings repræ- sentanter kunne markere foreningens synspunkter ved deltagelse i en lang række øvrige arrangemen- ter og ved at tage uformelle kon- takter til vigtige meningsdannere, politikere, presse mv.

På baggrund af erfaringerne fra 2012 blev det besluttet, at Danmarks Lærerforening igen i 2013 skal være en del af Folkemødet. Det er denne gang lykkedes at etablere en fælles repræsentation med deltagelse af fem af DUS- organisationerne. Udover Danmarks Lærerforening tillige BUPL, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet.

(13)

Kampen om arbejdstid

(14)

Arbejdstidsaftalens udvikling i perioden

Erfaringerne med overgangen til A08 var ellers positive. En fælles evaluering bestilt af foreningen og KL viste, at der i stort set alle kommuner blev meldt om, at der var sat en positiv udvikling i gang.

Der var enkelte kommuner, som måtte opgive at videreføre deres A08 og derfor vendte tilbage til A05, men samlet set steg antallet af A08-aftaler hvert skoleår - også op til skoleåret 2013/14. Mange A08- aftaler blev genforhandlet på baggrund af en vanskelig økonomisk situation, og kredsene tog medan- svar for dette i de enkelte kommuner. Når det lykkedes at bibeholde et stort antal A08-aftaler, skyldtes det overordnet tre ting:

• For det første de negative eksem- pler fra Vordingborg, Ballerup og Randers, der alle arbejdede efter tilbagefaldsaftalen (A05) uden kommunale aftaler, og hvor det havde været svært at drive skole på fornuftig vis.

• For det andet at det lykkedes flere kredse at byde ind med kvalitetsprojekter, der havde en professionsaftale som udgangspunkt. Ved at være en attraktiv medspiller i forhold til skolens udvikling opnåede kredsene såle- des resultater på arbejdstiden.

• For det tredje oplevede kommunerne A08 som en god ramme for lærernes arbejde.

KL’s skærpede retorik

I forlængelse af det første ”partnerskab om effektiv lærerarbejds- tid” skærpede KL retorikken med udsagn som: ”lærerne underviser godt 3 timer om dagen, resten af tiden holder de pause, går til møder og alt mulig andet”.

KL’s kampagne kulminerede fore- løbigt med afholdelsen af KØF- konferencen i januar 2012.

De nuværende arbejdstidsaftaler for undervisere har været under pres fra de offentlige arbejdsgivere gennem de sidste par år – ikke mindst i form af et massivt krav om afskaffelse af arbejdstidsregler og krav om afskaffelse af den særlige 60-års regel. Presset på det statslige område er tidligere blevet afvær- get, men da kravet igen kom på bordet i 2013, var arbejdsgiverne stålsatte. Det gjaldt i kommunerne, i regionerne og i staten:

Arbejdsgiverne, dvs. KL, RLTN og Moderniseringsstyrelsen, ville af med aftaleretten på arbejdstid og med de særlige bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden for de ældre medarbejdere. Samtidig havde man efter alt at dømme sikret sig politisk opbakning, så et indgreb i forhandlingerne ville tilgodese arbejdsgivernes ønsker.

I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 blev lærernes undervisningstid nævnt, og der blev indbudt til et partnerskab om folkeskolen:

”Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mere tid til at undervise.” Foreningen var allerede dengang skeptisk over for dette optræk til indblanding i over- enskomstforhold fra statens side, hvilket klart blev påpeget over for ministeren, men bemærkede også de positive signaler, der også var i regeringsgrundlaget.

Som bekendt gennemtrumfede arbejdsgiverne deres krav på alle områder. Både den kommunale folkeskole, de regionale voksen- specialskoler mv. og de forskellige statslige undervisningsinstitutioner og skoler fik et lovindgreb, som fuldt ud tilgodeser arbejdsgivernes krav. Lovindgrebet fastlægger arbejdstidsreglerne fra 1. august 2014 frem til udløbet af perioden, dvs. til 31. marts 2015.

KL’s partnerskab

I løbet af 2011 introducerede KL for første gang deres ”Partnerskab om effektiv lærerarbejdstid”.

Der var tale om analyser af lærer- nes arbejdstid i kommuner, der ønskede at deltage. Analyserne blev gennemført af KL´s juridiske kontor parallelt i flere kommuner med henblik på at benchmarke resultaterne kommunerne imellem.

Efter foreningens mening blev styregrupperne i de enkelte kommuner sammensat, så der var alt for få personer med indsigt i skolens indhold.

Der blev afrapporteret med henblik på, at partnerskabsrapporternes konklusioner kunne indgå i kommunernes budgetlægning for 2012.

På dette tidspunkt tydede det på, at KL havde lagt en strategi, der - i ly af den økonomiske krise - skulle tage kommunerne enkeltvis og for- søge at få mere undervisning for de samme penge i den enkelte kommune. Der var allerede på dette tidspunkt et samarbejde mellem KL og Moderniseringsstyrelsen.

I kommunernes økonomiaftale for 2012 hed det således: ”Regeringen og KL er enige om et styrket fokus på at opnå mere undervisningstid for de nuværende resurser i folkeskolen og det almene gymnasium.

Som led heri gennemføres et fæl- les arbejde, hvor der blandt andet med udgangspunkt i eksisterende analyser af lærernes arbejdstids- anvendelse foretages en vurdering af, om lovgivning og de gældende overenskomster sætter en god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne.” Og senere:

”Status for arbejdet drøftes på kvartalsmøder mellem regeringen og KL og afsluttes ultimo april 2012.” Allerede på dette tidspunkt markerede foreningen, at det ikke var i overensstemmelse med den danske forhandlingsmodel.

Kampen om arbejdstid

(15)

På denne konference blev resultaterne fra partnerskabet præsente- ret. Der blev også gennemført en paneldebat, hvor professor Niels Egelund bl.a. gav udtryk for, at alle lærere ikke skal have den samme forberedelse, og at forberedelsen bør fastsættes af den enkelte leder. KL indbød herefter til endnu et partnerskab om effektiv lærer- arbejdstid med 20 nye kommuner som deltagere. Foreningens formand bad inden konferencen om at få lov til at supplere panelets synspunkter. Det blev afvist af KL.

Som reaktion på arbejdsgivernes optrappede retorik indkaldte foreningen til ekstraordinær kongres i februar 2012. Sammenhængen imellem ordentlige rammer for underviserne og undervisningens kvalitet blev kraftigt manifesteret.

Endvidere blev det fra kongressen slået fast, hvilke alvorlige konsekvenser det har, når en med- arbejdergruppe hænges ud af sin arbejdsgiver. I den følgende tid tog foreningen flere initiativer for at samarbejde med KL om undervisningens kvalitet. KL afviste ethvert samarbejde om undervisningens kvalitet, men der var fortsat et godt samarbejde mellem kreds og kommune de fleste steder.

Overenskomstforberedelse

I løbet af foråret 2012 tydede mere og mere på, at KL,

Moderniseringsstyrelsen og RLTN ville stille krav på arbejdstidsom- rådet. Meget tydede endvidere på, at dette ville ske i tæt koordinering med regeringen. KL og regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, som blev gjort til en selvstændig juri- disk enhed for at undgå aktindsigt.

Foreningen klagede til ombudsman- den over den manglende mulighed for aktindsigt. Da om budsmanden senere udtalte sig, var han meget kritisk, selvom han måtte konsta-

tere, at der ikke var foregået noget ulovligt. Han skrev bl.a.: ”En samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå, at dokumenterne blev undergivet aktindsigt.”

Foreningen besluttede sig for ikke at stille arbejdstidskrav til OK 13, men forberedte sig på eventuelt at kunne imødekomme arbejdsgiverne på områder som tilstedeværelse og forberedelse i forhold til andre undervisningsformer. Det skete bl.a. på to arbejdstidskonferencer for hovestyrelse og kredsformænd.

I hele perioden fortsatte arbejdsgivernes kampagne, der mistænke- liggjorde lærernes arbejdsindsats.

I november dukkede et dokument op fra samarbejdet imellem KL og regeringen. Det dokumenterede klart, at en kommende folkeskolereform skulle finansieres igennem en ændring af lærernes arbejdstidsaftale. Dette blev understøttet af vedholdende forlydender om, at regeringen og KL var parat til at gå

”hele vejen”.

Kravudveksling og forhandling

I december 2012 blev kravene planmæssigt præsenteret af parterne. Arbejdsgiverne ønskede alle arbejdstidsregler fjernet (herunder aldersreduktionen) på alle undervis- ningsområder og ønskede fremover kun regler, der – som de formule- rede det – regulerede ”de ydre rammer” for arbejdstiden. I forlængelse af kravudvekslingen begyndte en række møder om uddybningen af kravene på alle forhandlingsborde.

Meldingerne fra samtlige borde var klare og enslydende: Man ønskede ikke at uddybe, hvordan reglerne så skulle se ud. På trods af at det var arbejdsgiverne, der stillede krav om nye arbejdstidsregler, nægtede de ved alle borde at udlevere aftale-

(16)

(17)

Den danske model

Igennem hele forløbet protesterede foreningen imod det overgreb på den danske model, der var tale om.

Når regering og KL igennem en større masterplan ensidigt fastlæg- ger resultatet af en overenskomst- forhandling, sættes et mangeårigt velfungerende system ud af kraft.

Arbejdsgiverne har igennem hele forløbet – og også efterfølgende – givet udtryk for, at de agerede i overensstemmelse med den danske model, og bare ”ville have ledelsesretten tilbage”. I 1899 fastslog man, at ledelsesretten gjaldt, med mindre man konkret aftalte noget andet. Man institutionaliserede forhandlinger, hvor man ”byttede”

konkrete aftaler om begrænsninger i ledelsesretten ud med fredspligt i en given periode. Begrænsninger i ledelsesretten er altså et særkende ved den danske model. ”Fuld ledel- sesret” er derfor ikke et billede på den danske model.

Forligsinstitutionen

Efter det ensidigt erklærede sam- menbrud varslede arbejdsgiverne lockout og boykot til ikrafttræden 1. april. Lockoutvarslet var særde- les omfattende, i alt ca. 44.000 af foreningens medlemmer var omfattet. Herefter overgik forhandlingerne til forligsinstitutionen.

Forhandlingerne i forligsinstitutionen førte heller ikke noget med sig. Arbejdsgiverne kom med nogle ubetydelige ”indrømmelser,” der alene må betegnes som løse hen- sigtserklæringer. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen bar i øvrigt præg af, at KL ikke leverede de input, som forligsmanden bad om. Efter foreningens opfattelse udviste KL en total mangel på ønske om at opnå et resultat.

KL´s formand udtrykte tilfredshed med, at forhandlingerne foregik under forligsmandslovens bestemmelser om tavshedspligt. Var udkast eller andet skriftligt mate-

riale, der kunne beskrive, hvordan arbejdstiden kunne planlægges.

Foreningen forsøgte sig både mundtligt og skriftligt med udspil, der imødekom arbejdsgiverne, men uden at dette førte til reelle forhandlinger. Første udkast kom, da AC på GL’s vegne indgik et forlig, der indebar afskaffelse af GL’s arbejdstidsaftale samt udfasning af aldersreduktionen. Herefter ville arbejdsgiverne gerne præ- sentere tekster på alle forhandlingsborde, og de svarede i alle tilfælde indholdsmæssigt til GL’s aftale. Arbejdsgiverne fremlagde altså først noget på skrift, mindre end 14 dage inden forhandlingerne skulle afsluttes. Det var fortsat umuligt at få svar på spørgsmål om, hvordan arbejdstiden konkret skulle planlægges, og hvordan læreren kunne få rettigheder svarende til andre lønmodtagere.

De afsluttende forhandlinger blev planlagt til sidst i februar. I disse forhandlinger aftalte parterne, at LC skulle formulere de elementer, der manglede i forhold til

”normalisering” af arbejdstiden i KL’s system. Aftalen var så, at KL skulle give aftalemæssige bud på, hvordan dette skulle tilgodeses. LC beskrev mang- lerne, men i stedet for – som aftalt – at komme med bud på, hvordan KL kunne imødekomme dem, ringede arbejdsgiverne til formanden og bekendtgjorde, at forhandlingerne var brudt sammen. Arbejdsgiverne konstaterede altså ensidigt, at forhandlingerne var brudt sammen efter blot nogle få timers udveksling af synspunkter. I de næste dage erklærede Moderniseringsstyrelsen og RLTN også forhandlingssammenbrud.

Reelle forhandlinger var der aldrig tale om, og der var aldrig konsta- teret en uenighed.

(18)

begge parter i et indgreb og afslut- te konflikten hurtigt. Dette indebar blandt andet en annonce om, hvad KL havde krævet, og hvad lærerne havde tilbudt i overenskomstforhandlingerne.

Efter regeringsindgrebet i slutningen af april indrykkede foreningen som afrunding på kampagnen en annonce med teksten ”Kære elever. Vi glæder os til at se jer på mandag – og fortsætter kampen for kvalitet i undervisningen”. Formålet var at sende et konstruktivt signal og et løfte om, at kampen om vilkårene for undervisningen ikke sluttede her.

Aktiviteter og demonstrationer

Under hele OK-forløbet viste foreningen sin organisatoriske styrke – især i lockout-perioden. Der var et væld af lokale aktiviteter, og derudover blev der også afholdt landsdækkende demonstrationer.

Foreningen arrangerede sammen med andre underviserorganisa- tioner en række demonstrationer under parolen ”Lærerne er de første – hvem bliver de næste?”, der blev afholdt simultant den 20.

marts 2013 i København, Århus, Odense, Aalborg og Rønne.

Demonstrationerne havde til formål at lægge pres på arbejds- giversiden og Folketinget i den sidste fase, inden den af KL varslede lockout ville træde i kraft.

Demonstrationerne fik opbakning fra store dele af den øvrige fagbe- vægelse, hvor ikke mindst de øvri- ge organisationer i ”Hold Sammen på Danmark”-samarbejdet bidrog med at mobilisere deres medlemmer til at vise sympati med lærer- ne og deltage i demonstrationerne.

I slutningen af lockoutens 2. uge, den 11. april, indkaldtes på ny til demonstration under samme ne. Kampagnen blev lanceret i

november, få uger inden regeringen præsenterede sit udspil til folkeskolereform. Foreningen indrykkede annoncer med fire konkrete bud på, hvordan man skaber en bedre folkeskole. Formålet var, at medlemmerne og foreningen skulle fremstå proaktive, konstruktive og nytænkende.

I december offentliggjorde foreningen sit forslag om at lade lærerne undervise 25 hele timer om ugen i sammenhængende forløb for at realisere folkeskolereformen.

Formålet var at signalere forhandlingsvillighed i relation til overenskomstforhandlingerne såvel som reformen. Annoncerne med forslaget om de 25 timer introducerede Ditte Jensen, lærer i Virum. Fra da af blev Ditte ansigtet på foreningens kampagne.

Da overenskomstforhandlingerne begyndte at stramme til i februar, intensiverede foreningen kampen om forældrenes sympati.

Fokus skulle flyttes fra at tale om lærernes arbejdstid til noget, der kunne engagere forældrene.

Derfor lancerede de nye annoncer regnestykket ”Tvungne heldags- skoler + Mindre tid til forberedelse

= Discountundervisning”. Samtidig publicerede foreningen en lille film, hvor fire forældre satte ord på deres bekymringer ved heldagsskolen. Den nye fase i kampagnen fik stor opmærksomhed og var stærkt medvirkende til at øge befolkningens viden om, at finansieringen af reformen var koblet til overenskomstforhandlingerne og til at vække kritiske røster over for heldagsskolen.

Da lockouten trådte i kraft 1. april, skulle kampagnen fastholde sym- patien for lærerne og lægge pres på regeringen for at tilgodese tilfredsheden et udtryk for, at det

var besværligt offentligt at stå ved KL´s manglende forhandlingsvilje?

Forligsinstitutionen måtte opgive at mægle, og konflikten kunne træde i kraft.

Igen fulgte Moderniseringsstyrelsen samme mønster, så heller ikke i forhold til de statslige undervisningsinstitutioner var det muligt for forligskvinden at mægle.

Foreningens udspil

Undervejs i forløbet (både før og i forligsinstitutionen) kom foreningen med en række udspil, der forsøgte at imødekomme nogle af arbejdsgivernes krav. En del af tilbuddene blev fremsat i det offentlige rum.

Foreningen fremsatte følgende udspil:

• 25 timers–forslaget

• Øget tilstedeværelse på skolen

• Varetagelse af de nye aktivitetstimer

• Den finske model

• At arbejdstidsreglerne først for- handles, når folkeskolereformen er vedtaget (ligesom KL havde aftalt med BUPL)

• Ny arbejdstidsaftale med samme regler som for skolepædagogerne (som KL ikke havde stillet krav om at ændre)

• 2-minutters modellen – 2 minutters forberedelse pr. elev pr.

lektion som en fælles resurse til skolen

• Valgfrihed for kommunerne mellem KL’s nye aftale og den eksisterende arbejdstidsaftale, samt mulighed for lokal aftaleindgåelse.

Kampagne efterår 2012 – forår 2013

Som led i det konfliktforberedende arbejde iværksatte foreningen i efteråret 2012 en kampagne, som skulle styrke medlemmernes omdømme og vinde forældrenes opbakning til folkeskolen og lærer-

(19)

parole. Igen var formålet at lægge pres på modparten og i dette til- fælde især at påvirke Folketinget, som på daværende tidspunkt måtte antages at skulle tage stilling til et lovindgreb i konflikten umiddelbart efter. Der blev denne gang kun afholdt én demonstration, hvor foreningen satsede på at få så mange lockoutede medlemmer som muligt til København. Demonstrationen samlede mere end 40.000 personer på Christiansborg Slotsplads og opnåede hele dagen igennem massiv dækning i pressen – både af demonstrationen i sig selv men også af foreningens synspunkter.

Udover demonstrationer afholdt foreningen et stormøde i Odense den 5. marts, hvor landets TR’er og kredsstyrelsesmedlemmer var samlet.

Det lykkedes aldrig arbejdsgiverne at splitte foreningen internt eller at splitte underviserorganisationerne indbyrdes. Et meget betydnings- fuldt resultat af aktiviteterne er den store fagpolitiske bevidstgø- relse, der er opstået, og som har været en naturlig konsekvens af, at omkring 50.000 af foreningens medlemmer har deltaget i de mange aktiviteter og interne dis- kussioner. Medlemmernes opbakning og engagement satte helt nye standarder.

Støtte fra andre organisationer

I løbet af konflikten begyndte en debat blandt de andre organisationer på det offentlige arbejdsmarked om, at konflikten handlede om mere end nogle arbejdstidsregler for lærere. Udskydelsen af stil- lingtagen til KTO-forliget var et klart udtryk for denne debat. FOA tilbød undervejs i forløbet også sympatistrejke. Organisationernes forberedelse frem mod OK 15 er utvivlsomt blevet påvirket af forlø-

bet. Arbejdsgiverne havde et mål om at signalere, at det ikke nyt- tede at gøre modstand. Foreningen valgte at gøre modstand uden at blive knækket.

Også fra udlandet var støtten massiv. Støtteerklæringerne viste, at man i udlandet var fuldt ud klar over, at opgøret med lærernes arbejdstid var et led i kampen om den offentlige sektors overlevelse som et væsentligt element i et vel- færdssamfund.

Regeringsindgrebet

25. april (med vedtagelse 26. april) valgte regeringen med L215 at gribe ind i konflikten. Indgrebet blev præsenteret som et ”velaf- balanceret indgreb, der tilgodeså begge parter”. Foreningen finder det lodret forkert bl.a. fordi:

1) Ingen andre offentligt ansatte har arbejdstidsregler som dem, lærerne bliver omfattet af.

End ikke de ferieregler, som andre offentligt ansatte har, bliver lærerne omfattet af, idet lærerne ikke får mulighed for at afvikle 6. ferieuge på konkrete dage. Lærerne bliver de eneste offentligt ansatte, der arbejder efter årsnorm, uden at lærerne får noget andet til gengæld.

Som der står i lovteksten:

Arbejdstidsreglerne tager sit udgangspunkt i arbejdstidsreglerne for tjenestemænd i staten.

Alle afvigelser på vores område fra arbejdstidsreglerne for tjene- stemænd i staten er i arbejdsgi- vers favør.

2) De tekniske beregninger, der ligger til grund for indgrebet, er alene foretaget i samarbejde med arbejdsgiverne. Der er i beregningerne ikke taget højde for de mange millioner, der ved tidligere OK-forhandlinger er blevet brugt til at købe arbejds- tidselementer for. Eksempelvis

(20)

ekstra individuel tid, og central klasselærerakkord. Foreningen er af den opfattelse, at staten dermed har eksproprieret over- enskomstmidler for adskillige hundrede millioner kr.

3) Det er alene arbejdsgiverne, der har bistået Beskæftigelses- ministeriet i det omfattende arbejde med at udarbejde lov- forslaget. Dette er ikke sket før i forbindelse med et lovindgreb i overenskomsterne. Men som finansministeren sagde i et af de åbne samråd om indgrebet:

”Lærerforeningen har været kritisk over for regeringen”.

Loven blev vedtaget i folketinget med stort flertal og afsluttede konflikten på det kommunale, det regionale og det statslige område.

Arbejdet blev genoptaget den 29.

april 2013.

I skrivende stund er foreningen ved at vurdere muligheden for at indbringe knægtelsen af den frie forhandlingsret for ILO, ligesom det vurderes, hvilke skridt foreningen skal tage for at få kompensation for de eksproprierede overenskomst- midler.

Forhandlinger under forandring

Den økonomiske krise, som satte ind umiddelbart efter overens- komstresultatet i 2008, dan- ner fortsat det bagtæppe, som arbejdsmarkedet og overenskomstforhandlingerne skal ses i lyset af. EU – anført af Tyskland – har valgt en strategi, der sigter mod at reducere budgetunder- skuddene for derved at reducere medlemslandenes statsgæld.

Metoden har generelt i Europa været nulvækst eller nedskæ- ringer i de offentlige budgetter.

Politikken - en stærkt reduceret vækst i den offentlige sektor - blev

herhjemme sat i gang under den forrige regering, men i høj grad videreført af den nuværende.

Samtidig har der været en politisk målsætning om, at der ikke må ske reduktion af den offentlige service.

Dette medfører krav om at få mere ud af de eksisterende resurser.

Den væsentligste udgiftspost i de offentlige budgetter er løn. Derfor er det ikke overraskende, at løn og arbejdstid for de offentligt ansatte blev udset til at skulle levere resurser for at sikre den offentlige service på uændret eller endog forbedret niveau uden ekstra udgifter.

I regeringens forslag til vækstplan nævnes det, at der skal spares 12 milliarder kr. frem mod 2020 i den offentlige sektor, men med samme eller forbedret serviceniveau. Det skal ske ved øget fokus på blandt andet arbejdstidsregler og arbejds- forhold.

Store dele af fagbevægelsen vendte sig kraftigt imod, at man fra de offentlige arbejdsgiveres side var ved at forlade traditionen for at søge et kompromis, som begge parter efterfølgende kan se sig selv i, tage ejerskab for og forpligte sig på. Arbejdsgivere anlagde i stedet vurderingen, at organisationer og aftaler er en hæmsko for, hvad der i arbejdsgivernes optik er ”den nød- vendige modernisering og effektivi- sering af den offentlige sektor”.

OK 13 var i høj grad præget af arbejdsgivernes nye og anderledes strategiske tilgang. Denne nye tilgang vil i de kommende år danne bagrund for, hvilke strategiske valg og prioriteringer organisationerne for de offentligt ansatte – herunder Danmarks Lærerforening – vil skulle træffe for at varetage medlemmernes interesser i en ny politisk virkelighed.

(21)

Gjorde man en god

skole bedre?

(22)

Folkeskolereform

I begyndelsen af december 2012 fremlagde regeringen et udspil til en reform af folkeskolen med titlen ”Gør en god skole bedre.”

Omdrejningspunktet i udspillet var:

• Mere og bedre undervisning.

Eleverne skal være mere sammen med lærerne

• En mere levende skole, hvor eleverne sammen med lærere og pædagoger skal have aktivitetstimer, der bl.a. skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt

• Eleverne skal have en sammen- hængende og aktiv skoledag med en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4.-6.

klasse og en 37 timers skoleuge for 7.-9. klasse.

Et af de helt centrale temaer i den efterfølgende debat blev finansieringen af reformen. Foreningen var vidende om et notat fra Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, dateret den 18. oktober 2012, hvoraf det fremgår, at der udestår en endelig afklaring af økonomien i løftet af folkeskolen. Christine Antorini lagde da heller ikke skjul på i sin præsentation af reformudspillet, at lærerne skal stå for hovedparten af finansieringen i form af flere undervisningstimer. Op til reformudspillet havde foreningen været i løbende dialog med ministeriet om de udfordringer, folkeskolen står overfor, men foreningen blev ikke inddraget i drøftelser af de konkrete elementer i reformen, hvilket sandsynligvis blev vanske- liggjort af sammenkoblingen til finansieringen. Det manglende samarbejde i denne fase står i kontrast til Antorinis udtalelser om et styrket samarbejde med foreningen på kongressens valgmøde i 2011.

Foreningens kongres i 2011 blev afholdt samtidig med valgkampen op til det seneste folketingsvalg.

Kongressen blev midlertidigt suspenderet den første eftermid- dag til fordel for et valgmøde med deltagelse af en række uddannelsespolitiske ordførere, herunder fra de senere regeringspartier.

På valgmødet præsenterede Christine Antorini visionen for projekt Ny Nordisk Skole inspireret af Nyt Nordisk Køkken. ”Nøgleordene er tradition og fornyelse. Hold fast i det bedste fra den danske uddannelsestradition og forny, hvor det er nødvendigt, så uddannelse bliver for alle”, udtalte Antorini i forbindelse med valgmødet.

Antorini lagde vægt på, at reformen af folkeskolen skulle ske i et partnerskab med inddragelse af Danmarks Lærerforening og andre interessenter på området.

Dannelsen af en ny S-SF-R regering med Antorini som ny Børne- og Undervisningsminister og regeringens projekt Ny Nordisk Skole blev på mange måder begyndelsen på en periode præget af samarbejde og optimisme på skolens og elevernes vegne. Den gode sam- arbejdsånd varede imidlertid ikke så længe, som foreningen havde håbet på og forventet.

Ny Nordisk Skole

For at understrege, at projekt Ny Nordisk Skole er et fælles projekt, nedsatte ministeren en dialog- gruppe bestående af en række forskere, praktikere og aftagere på børne- og undervisningsområ- det. Dialoggruppens medlemmer skulle være med til at forankre Ny Nordisk Skole i praksis, og foreningens næstformand, Dorte Lange, blev udpeget som en af to formænd for dialoggruppen.

Dialoggruppen skulle definere og præcisere de særlige nordiske styr-

ker og værdier, som uddannelser og dagtilbud skal udvikles efter, og medvirke til at udbrede værdierne til dem, der arbejder med børn og undervisning i hverdagen. Det har resulteret i udarbejdelse af mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole, som er det pædagogiske og værdimæssige fundament, som NNS-institutioner forpligter sig til at arbejde ud fra. Danmarks Lærerforening afholdt i august 2012 en konference om Ny Nordisk Skole med udgangspunkt i det brede nordiske faglighedsbegreb samt værdierne i de nordiske skole- systemer.

352 dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser er godkendt til at være en del af Ny Nordisk Skole, hvor de skal samarbejde om at udfordre alle børn og unge – uanset social baggrund – så de bliver så dygtige, de kan.

KL’s lockout af lærerne i foråret får sandsynligvis betydning for udvik- lingsprojektet Ny Nordisk Skole, hvis afsæt i høj grad er lærernes engagement. Det er den enkelte skole, der med opbakning fra mindst 85 % af medarbejderne er indgået i Ny Nordisk Skole. Det vil således også være den enkelte skole, som i givet fald skal tage stilling til sin videre deltagelse.

Foreningen er bekendt med, at der er skoler, der har trukket sig ud af projektet, og har stor forståelse for den beslutning.

Den retorik og adfærd, som arbejdsgiverne har udvist i foråret, er ikke blevet oplevet som den respekt for professionel viden og praksis, der er en del af målet med Ny Nordisk Skole. Foreningen finder det derfor naturligt, at skolerne overvejer, om de fortsat har lyst til at deltage i projektet.

Gjorde man en god

skole bedre?

(23)

Foreningen var umiddelbart positiv over for flere af udspillets indholdsmæssige elementer ved præsentationen, men tog kraftigt afstand fra det helt uacceptable forslag om, at lærerne skal finan- siere reformen gennem en ændret arbejdstidsaftale. Mindre tid til forberedelse og opfølgning af undervisningen giver ikke bedre kvalitet i undervisningen. Foreningen har flere gange påpeget, at det ikke kan dokumenteres forskningsmæs- sigt, at flere undervisningstimer isoleret set giver et bedre udbytte af undervisningen. Det er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende for elevernes udbytte, hvilket understøttes af professor John Hattie og hans omfattende studier. Samtidig har hele forløbet afspejlet en manglende respekt for lærerarbejdet. Det understreges i forbindelse med reformudspillet, hvor ministeren taler begejstret om flere ”ikke lærer-uddannede voksne” i folkeskolen samt i selve udspillet, hvor det foreslås, at man frafalder kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekarfunktionen.

10. klasse er ikke omfattet af oplægget, hvilket er overraskende, da udbuddet af 10. klasse i kommunerne er under forandring. Flere kommuner etablerer samarbejde om 10. klasse med erhvervsud- dannelses-institutioner, samtidig med at de nedlægger tilbuddene i folkeskolen og i ungdomsskolen.

En konsekvens af dette er, at elever og forældre i flere kommuner ikke er sikret adgang til et kommunalt tilbud i 10. klasse, men henvises til at følge nabokommunens tilbud. Foreningen har sammen med Uddannelsesforbundet henvendt sig til kredsene og til medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget for at henlede opmærksomheden på denne uheldige udvikling, som

forringer tilbuddene i 10. klasser og begrænser elevers og forældres rettigheder til at kunne vælge en kommunal 10. klasse.

Foreningen ville gerne vise sin forhandlingsvillighed og kom den 6. december med et oplæg til en sammenhængende skoledag, hvor lærerne underviste 25 timer om ugen. Det bragte os tilbage i mediernes fokus, men umiddelbart overraskede udspillet medlemmerne. Foreningen orienterede kredsformændene samme dag på et kredsformandsmøde, og ugen efter blev der holdt møder i landets faglige klubber, hvor TR orienterede medlemmerne om udspillets baggrund og helt konkrete indhold.

I starten af januar præsenterede foreningen sit samlede folkesko- leudspil ”Sammen gør vi en god skole bedre.” Det tog udgangspunkt i regeringens målsætninger og indeholdt bl.a. et forslag om, at lærerne skal undervise 25 klokketimer om ugen for at sikre eleverne en sammenhængende undervisning med mere tid sammen med lærerne. Den efterfølgende debat om folkeskolereformen blev hurtigt erstattet af en lang og intens debat om lærernes overenskomst, arbejdstid og den danske model, ikke mindst fordi politikerne åbent udtalte, at de ikke kunne komme videre i forhandlingerne om folkeskolereformen, før en aftale om lærernes arbejdstid var afsluttet.

Christine Antorini skrev således i et svar til Folketinget den 22. februar 2013: ”En normalisering af lærernes arbejdstidsregler vil muliggøre, at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne, hvorved antallet af timer i folkeskolen kan øges inden for en uændret udgiftsramme”.

Foreningen har flere gange påpe- get, at den ikke i tilstrækkelig grad

(24)

24

³

Sammen gør vi

en god skole bedre

(25)

er blevet inddraget i reformarbej- det. Antorini har fastholdt, at hun har drøftet reformen med foreningen bl.a. gennem partnerskabet, og hun har fastholdt, at der ikke var sammenhæng mellem reformen og forhandlingerne om lærernes arbejdstid på trods af ovenstående citat og flere lignende udsagn. Den klare sammenhæng mellem de to elementer har imidlertid vanskelig- gjort en reel debat om reformind- holdet i løbet af foråret.

Lovindgrebet i overenskomsten fjerner efter foreningens opfattelse lærernes mulighed for at levere god undervisning. Ministeriet har beregnet, at indførelsen af hel- hedsskolen vil betyde 2-8 millioner nye undervisnings- og aktivitetstimer. Disse timer skal forberedes og efterbehandles, hvis de skal styrke elevernes faglige udbytte.

Foreningen har meget svært ved at genfinde det lovede partnerskab med de professionelle, som ministeren omtalte på valgmødet på kongressen i 2011.

Efter lovindgrebet i overenskomsten den 25. april 2013 blev forhandlingerne om en folkeskolereform genoptaget. Den store knast i forhandlingerne har været forslaget om aktivitetstimer og den længere skoledag for alle børn.

Den 7. juni indgik regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om et fagligt løft af folkeskolen uden om de Konservative, som ikke kunne acceptere det obliga- toriske tilbud om lektiehjælp samt skoledagens længde. Regeringen var dermed i den meget specielle situation, at forliget først formelt kunne træde i kraft efter et folketingsvalg. Det lykkedes imidlertid at få de Konservative med i aftalen ugen efter mod at opgive den obli- gatoriske lektiehjælp i skoletiden.

Hovedparten af elementerne i aftalen træder dermed i kraft fra august 2014, hvor skoledagen for eleverne bliver på henholdsvis 28, 30 og 33 timer.

Danmarks Lærerforening mener, det er positivt, at de såkaldte aktivitetstimer har fået et fagligt indhold med den endelige aftale. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der i aftalen ikke er nye initiativer i forhold til to af folkeskolens helt store udfordringer – inklusion og styrkelse af de tosprogede elevers resultater. Det er endvidere paradoksalt, at der ikke følger tilstrækkelige resurser med til det øgede timetal. Det er foreningens opfattelse, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen, når antallet af undervisningstimer øges inden for de eksisterende resurser.

I et svar til Lars Dohn (EL) dateret den 14. juni 2013 om udgifterne i forbindelse med reformen skriver Christine Antorini, at det forudsæt- tes, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit skal undervise ca. 2 klokketimer mere om ugen.

Inklusion

Inklusion har været et af de store temaer i den forløbne periode.

Pr. 1. maj 2012 blev loven ændret, således at det alene er undervisning i specialklasser, på specialskoler og støtte til elever på mere end 9 klokketimer/12 lektioner om ugen, der betegnes som specialundervisning. Foreningen arbejder på at sikre, at de ca. 49.000 elever, der tidligere fik støtte i mindre end 12 lektioner, også fremover får den nødvendige støtte, at de resurser, der hidtil har været brugt på specialundervisning, følger eleverne over i den almindelige undervisning, samt at lærerne får den nødvendige kompetenceudvikling.

(26)

for en meget ambitiøs satsning på læreruddannelsen. Der læg- ges op til et løft af indholdet via indførelse af kompetencemål, som stiller større krav til de studerende end de nuværende kundskabsom- råder for fagene. Fagene dansk og matematik reduceres i ECTS- point, men Uddannelsesministeren mener alligevel, at de nye lærere kommer ud med bedre og højere kompetencer i disse fag på grund af de ambitiøse kompetencemål.

Danmarks Lærerforening bakker op om en øget kvalitet i læreruddan- nelsen med mere fokus på såvel fagdidaktik som professionsrettet- hed og en evidensbaseret tilgang til fagene/problemstillingerne, men foreningen mener ikke, det er reali- stisk at nå de nye kompetencemål inden for rammerne af en 4-årig læreruddannelse. Foreningen finder det yderst beklageligt, at omfanget af praktikken reduceres, ligesom det er helt afgørende, at der uddannes langt flere praktiklæ- rere i forbindelse med den øgede fokus på praktikken med afholdelse af prøve med karakter i alle den studerendes praktikperioder.

Foreningen har forsøgt at påvirke forhandlingerne gennem tæt kontakt til ordførerne på området, som der også er holdt møder med før og under forhandlingerne. Foreningen har endvidere haft foretræde for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Foreningens primære dagsorden var at få etableret en 5-årig forsk- ningsbaseret professionsuddan- nelse.

Frikommuneforsøg/

udfordringsretten

Den tidligere regering lancerede i forbindelse med finanslovsafta- len for 2011 frikommuneforsøget.

Formålet med frikommuneforsø- get er at give kommuner mulighed for at afprøve nye måder foreningens opfattelse, at indsat-

sen fra ministeriet og et flertal af kommunerne burde være sat i gang tidligere, og at der fortsat er behov for en fælles indsats parterne imellem for at styrke inklusionsproces- sen på skolerne.

En rapport fra BDO, Kommunernes Revision, bestilt af foreningen, som blev offentliggjort i juni 2013, viser, at pengene ikke er fulgt med specialundervisningseleverne over i almenskolen. Både udgifterne til specialundervisning og til normal- undervisning er faldet det seneste år. Inklusion er således blevet en spareøvelse i kommunerne, hvilket bekræfter den frygt, foreningen har haft et stykke tid.

Ny læreruddannelse

Forhandlingerne om en ny lærerud- dannelse blev indledt i begyndelsen af 2012, og den 1. juni samme år indgik regeringen, K, V og DF en aftale om en reform af lærerud- dannelsen. Den nye uddannelse træder i kraft den 1. juni 2013. Som noget nyt ophæves læreruddannel- sesloven, og uddannelsen reguleres fremover via en bekendtgørelse under den generelle lov om profes- sionsbacheloruddannelser. Det har været et erklæret mål med reformen, at læreruddannelsen fremover skal reguleres efter samme principper som andre videregående uddannelser, og uddannelsens CKF’er er således afløst af mål for, hvad den studerende skal kunne.

Adgangskravene er blevet skærpet væsentligt, der er indført optagel- sessamtaler, og antallet af prøver er øget, bl.a. skal hver praktikpe- riode afsluttes med en prøve med karakter.

Bekendtgørelsen og de tilhø- rende kompetencemål samt høje adgangsniveauer til uddannelsen og fagene er umiddelbart udtryk I april/maj 2012 gennemførte

foreningen en spørgeskemaun- dersøgelse blandt kredsene for at kortlægge kommunernes indsats på inklusionsområdet. Resultaterne af undersøgelsen viser bl.a., at hver tredje kommune ifølge kredsene ikke har en overordnet strategi for, hvordan man vil styrke almenundervisningen, så skolerne bliver mere inkluderende. Ni ud af ti kommuner har inddraget skole- lederne i arbejdet med inklusion, mens kun ca. halvdelen af kommunerne har inddraget kredsen og lærerne. I 45 % af kommunerne er kredsene utilfredse med kommunernes indsats.

Foreningen har i hele forløbet støt- tet den principielle beslutning om at fremme inklusion men samtidig påpeget, at det er en forudsætning, at de nødvendige støtteforanstalt- ninger er til stede, og at lærerne er uddannet til opgaven. Foreningen gennemførte en medlemsunder- søgelse om inklusion i november 2012. Undersøgelsen viser bl.a., at 75 % af de lærere, som har elever med særlige behov i deres klasser, ikke mener, at de har tilstrækkelige kompetencer til at løfte inklusions- opgaven. Og knap 60 % vurderer, at de ikke eller kun i mindre grad får tilstrækkelig støtte til inklusi- onsopgaven. Tallene dokumenterer, at der fortsat er et stort behov for at styrke indsatsen omkring inklusion på skolerne.

På opfordring af Danmarks Lærerforening afholdt Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med DLF og KL fire regionale møder om inklusion i november og december 2012. Formålet med møderne var at igangsætte en lokal dialog om, hvordan forvaltning, skoleledere og lærere sammen kan understøtte inklusion gennem en styrket almenundervisning. Det er

(27)

2010, blev for alvor udfoldet i skole- årene 2011/2012 og 2012/2013.

Målet med læseprojektet var:

• At bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber

• At skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsat- sen i hele skoleforløbet og i alle fag

• At vise, at man kan lave skole- politik og skoleudvikling, uden at det sker gennem en stribe centrale lovinitiativer.

Lærerstandens Brandforsikring har støttet projektet med ca. 2,5 millioner kroner, hvilket har gjort det muligt at komme bredt ud til rigtig mange skoler.

På baggrund af EVA’s evaluering og diverse opsamlinger, der løben- de er foretaget i projektet, kan følgende konkluderes om målop- fyldelsen:

At forbedre de nationale læsekund- skaber er et meget ambitiøst mål for et projekt af to års varighed.

Foreningen var tidligt i projektet i dialog med flere læseforskere, som påpegede, at det ikke er muligt at måle en decideret effekt på elevernes resultater i løbet af så kort tid. Det fremgår dog af EVA’s evaluering af de eksemplariske forløb, at nogle lærere kunne identificere positive ændringer i elevernes deltagelse i undervisningen. Hvis dette mål skal opfyldes på lidt længere sigt, kræver det, at skoler og kommuner fortsætter indsatsen efter projektets afslutning.

For at engagere og støtte lærerne i arbejdet med faglig læsning har foreningen taget en lang række initiativer, herunder udgivelsen af to særnumre af Folkeskolen om faglig læsning og skrivning, samt at styre opgaveløsningen på.

Frikommunerne kan således få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav til for- søgsvirksomhed. Regeringen har udvalgt ni frikommuner:

Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg.

Frikommuneforsøget løber fra 2012 og fire år frem. Frikommunerne kan løbende i perioden indsende for- søgsansøgninger.

På undervisningsområdet er der eksempelvis givet dispensationer i forhold til reglerne om holddeling, klassestørrelse, fagrækken, uddan- nelseskravet, krav til kvalitetsrap- porten og samdrift af skole og dagtilbud.

Regeringens administration af frikommuneforsøgene var en af de første indikationer på, at S-SF- R-regeringen er meget fokuseret på økonomi og resurseanvendelse.

En del af de områder, der er givet dispensation for i forbindelse med frikommuneforsøgene, fx klasse- størrelse og holddeling, er områder, hvor Antorini kritiserede den tidligere regering for rask væk at give dispensationer. Dispensationerne i forbindelse med frikommune- forsøgene gav således foreningen en advarsel om, at regeringen var mere fokuseret på kommunernes økonomi end på folkeskolens kvalitet.

Foreningen har afholdt møder med de kredse, som var involveret i frikommuneforsøgene, dels for at udveksle erfaringer, dels for at klæde kredsene på i forhold til de udfordringer, de stod overfor.

Vi læser for livet

Foreningens store satsning, læse- projektet Vi læser for livet, som formelt blev vedtaget i december

(28)

afholdelse af en lang række regionale møder om faglig læsning.

Bogen Læsning og skrivning i alle fag, som blev udgivet i samarbejde med Forlaget Dafolo, er nået bredt ud. Som en del af projektet blev der sendt to gra- tis eksemplarer til alle skoler via kredsene. Initiativet ”Lån en ekspert” er ligeledes blevet godt modtaget, og mange svarer, at det har medført nye tankegange og afprøvning af nye metoder i undervisningen. Det er imidlertid foreningens vurdering, at udvi- delsen af ”Lån en ekspert” fra de planlagte 50 skoler til 308 skoler på landsplan har haft nogle faglige omkostninger, da professions- højskolerne ikke har rådet over et tilstrækkeligt antal kvalificerede undervisere inden for området.

Evalueringen af ”eksemplariske forløb” viser bl.a., at kurserne gav flere aha-oplevelser, at teamsam- arbejdet er afgørende for succes- en, at lærerne ikke føler, de har tid til det, at læsevejlederne har en udfordring i forhold til deres rolle som vejledere, og at skolele- derens opbakning er afgørende.

Det er tydeligt, at læseprojek- tet er blevet bemærket både på Christiansborg og i kommunerne, og projektet har da også givet anledning til en række konkrete initiativer på området i kommunerne.

Læseprojektet har været en god anledning for kredsene til at tage kontakt til forvaltningen eller lokal- politikerne. En mundtlig evaluering på møderne med de pædagogisk ansvarlige i kredsene i juni 2012 viser, at kredsene har været meget positive over for projektet, og der er opbakning til, at foreningen har fokus på kvalitet, faglighed og pædagogisk indhold. De positive tilbagemeldinger er fortrinsvis fun- deret i et engagement i projektet på skoleniveau.

Som afslutning på projektet blev der i april 2013 afholdt et stort lærertræf i Odense om faglig læs- ning og skrivning. Træffet fandt sted under lockouten, men på trods af denne specielle situation var der stor opbakning med ca. 650 deltagere. Der var stor tilfredshed med arrangementet blandt deltagerne.

Der har været nedsat en følge- gruppe for læseprojektet med deltagelse af forskere og relevante interessenter. Udover sparring har følgegruppen også givet projektet legitimitet og været med til at udbrede kendskabet til projektet.

Der er ingen tvivl om, at læse- projektet har været med til at sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen både på skolerne og i forhold til den skolepolitiske dagsorden, ligesom det har affødt andre læseprojekter. Ministeriet for Børn og Undervisning har indledt et samarbejde med foreningen om en opfølgning på projektet: Læseprojektet VIS – Viden, Instruktion og Strategi – som er et forskningsprojekt, der går i dybden med læseindsatsen på udvalgte skoler i Hvidovre Kommune. Derudover har læse- projektet tydeliggjort, at Danmarks Lærerforening er en professionsfor- ening, der er optaget af lærernes mulighed for at levere god undervisning.

(29)