Fokus på lærerprofessionen Kongressen besluttede i 2011 at sætte fokus på lærerprofessio-nens betydning. Hovedstyrelsen nedsatte på den baggrund en ad hoc gruppe, som har udarbejdet et materiale, der belyser hvad forsk-ningen siger om lærerprofessionens betydning for kvaliteten i undervis-ningen. Materialet blev fremlagt på en konference for de pædagogisk ansvarlige i kredsene i foråret 2012.
Medlemmer af hovedstyrelsen har efterfølgende fremlagt materialet til drøftelse på møder i de forplig-tende kredssamarbejder.
it i undervisningen
Regeringen har i perioden 2012-2015 afsat 500 millioner kr. til it i folkeskolen. Foreningen har argumenteret for, at midlerne bør anvendes på udvikling af digitale læremidler, kompetenceudvikling af lærerne, udvikling af en tids-svarende platform for videndeling på området samt oprettelse af et nationalt rådgivningscenter målret-tet kommunerne. Foreningen har i 2012 udarbejdet et nyt politikpapir om it i undervisningen med fokus på de fagdidaktiske aspekter af it.
Cand.pæd.psych. uddannelsen Foreningen har sammen med KL igennem de sidste 10 år arbejdet for at genetablere cand.pæd.psych.
uddannelsen. Skiftende uddannel-sesministre og Århus Universitet har gennem årene lovet at finde en løsning. Århus Universitet med-delte i 2011, at man forventede at kunne optage de første studerende i 2013. Universitetet har imidlertid endnu ikke fået etableret uddan-nelsen. Derfor har foreningen sammen med KL igen rettet hen-vendelse til ministeren og bedt
om en drøftelse af muligheden for oprettelse af uddannelsen snarest.
I henvendelsen er det understreget, at en forudsætning for at kunne løfte inklusionsopgaven er, at PPR har højt kvalificerede, psykologisk uddannede medarbejdere, der - med afsæt i praktisk erfaring med og indsigt i skolens arbejde - kan styrke den almene undervisning.
Ministeren har meldt tilbage, at han vil undersøge andre mulighe-der, inden han er parat til at mødes med KL og foreningen.
PD for børnehaveklasseledere Danmarks Lærerforening har sammen med Børnehave klasse-foreningen bidraget til at udvikle en pædagogisk diplomuddannelse for børnehaveklasseledere i samarbej-de med UCN. Diplomuddannelsen bygger på kravene i Fælles Mål faghæfte 23 om undervisningen i børnehaveklassen. Grundet for få tilmeldte kom uddannelsen ikke op at stå i skoleåret 12/13, men forsø-ges genopslået i skoleåret 13/14.
Forhold for eleverne
”Alle elever skal forlade folkeskolen som livsduelige mennesker”
På kongressen i september 2012 blev det besluttet, at hovedsty-relsen skulle udarbejde en plan for, hvordan foreningen kan styrke børnehaveklasseledernes, lærernes og skoleledernes arbejde for, at alle elever forlader folkeskolen som livsduelige og handlekraftige men-nesker med tillid til og viden om egne muligheder.
Projekt ”Alle elever skal forlade fol-keskolen som livsduelige menne-sker” sættes i gang med et inspira-tionsmøde med relevante forskere og interessenter samt med forenin-gens deltagelse som hovedsponsor på ”Ulighedens Topmøde” efteråret 2013.
Socialloven
Som følge af flere meget alvorlige sager om overgreb på børn og unge er der vedtaget en række ændrin-ger af bl.a. socialloven. Foreningen har grundlæggende bakket op om disse ændringer, men har samti-dig i forhold til de fleste initiativer påpeget, at der mangler evalu-ering af, om ændringerne opfyl-der formålene, at opfyl-der er en ringe kvalitetssikring, og at der mangler inddragelse af de mulige bidrag, folkeskolen rent faktisk kan give for at sikre børns trivsel og udbytte af undervisningen. Foreningen ønsker derfor at sætte fokus på dette med projektet: ”Alle elever skal forlade skolen som livsduelige mennesker.”
Forsøg med tolærerordning Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte i skoleåret 2012/2013 et forsøgs- og udviklingsprojekt med tolærerordning i 18 kommuner.
Forsøget startede den 1. oktober 2012 og ophører ved skoleårets afslutning. Tolærerordningen er iværksat på 6. klassetrin.
Foreningen deltager i en følgegrup-pe for forsøget.
Målet med forsøget er at opnå ny viden om, hvordan kommunerne bedst muligt kan støtte de lærere, der skal inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
Ved forsøget afprøves tre forskel-lige ordninger:
• Klassisk tolærerordning,
• En tolærerordning med en lærer og en anden resurseperson, der ikke er læreruddannet, og
• En tolærerordning med en lærer og en faglig vejleder dvs. en lærer med særlig faglig eksper-tise, der ansættes til at rådgive skolerne.
Der er særlig fokus på dansk og matematik. Effekterne måles på
elevernes faglige niveau, trivsel og henvisningsgraden til specialunder-visning.
I følgegruppen har foreningen gjort opmærksom på, at det er meget uheldigt, dels at forsøget ikke er iværksat fra den 1. august 2012, så timerne kunne have indgået i skoleårets planlægning, og dels at timetallet for den ekstra lærer og resurseperson ikke er ens.
Derudover mener foreningen ikke, at det er muligt på så kort tid at få en valid effektmåling af betyd-ningen af indsatsen på elevernes faglige niveau.
Forsøgsperioden er i forhold til det planlagte blevet yderligere forkor-tet som følge af KL’s lockout af lærerne. Evalueringen af forsøget forventes at foreligge i begyndel-sen af 2014.
tosprogede i folkeskolen Ministeriet for Børn og Under vis-ning har i gangsat flere større ini-tiativer under Tosprogs-Taskforcen bl.a. den landsdækkende indsats, Styrk Sproget, der skal skabe et fagligt løft for tosprogede børn og unge og medvirke til at give lige muligheder for alle. Der er også startet et landsdækkende forsøgs- og udviklingsarbejde med modersmålsundervisning.
Desuden er der af Ministeriet for Børn og Undervisning iværksat et udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Der er afsat 42 millioner kroner til 14 skoler med en stor andel af tospro-gede elever, som de kommende tre år gennem efteruddannelse, ny undervisning og forskning skal teste, om et vedvarende fokus på dansk som andetsprog gør eleverne dygtigere. Danmarks Lærerforening er repræsenteret i projekternes føl-gegrupper. Foreningen har længe ønsket initiativer på disse områder,
og ser frem til resultaterne af ind-satsen. Foreningen har dog i følge-gruppen problematiseret, at indsat-serne ikke er baseret på forskning.
God orden i folkeskolen Foreningen har sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning, Skoleleder for ening-en, Skole og Forældre, Danske Skolelever, KL og Børne - og Kulturchefforening bidraget til udviklingen af materialet ”God orden i folkeskolen”, som lig-ger på ministeriets hjemmeside.
Omdrejningspunktet for mate-rialet er den såkaldte ordensbe-kendtgørelse – beordensbe-kendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010 – om fremme af god orden i folkesko-len. Publikationen indeholder otte centrale temaer: Bekendtgørelsen, undervisningsmiljø, værdiregelsæt, ro og orden, ordensregler, foran-staltninger, særlige omstændighe-der og proportionalitet.
trivselsspil
Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Skolelederforeningen udviklet dialogværktøjet Trivsel på spil.
Formålet med Trivsel på spil er at forebygge vanskelige situationer ved at skabe forståelse for forskel-lige synspunkter og få skabt et godt udgangspunkt for at agere konstruktivt og positivt over for hinanden. Trivsel på spil blev lan-ceret i forbindelse med Skolernes Trivselsdag den 1. marts 2013 og ligger på foreningens hjemmeside.
Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
tiMSS og PirLS
De to internationale undersøgelser, TIMSS og PIRLS, der måler 4.
klasseselevers færdigheder i hhv.
matematik/naturfag og læsning, blev offentliggjort i december 2012.
Begge undersøgelser viser, at de danske skoleelever klarer sig godt:
De danske skoleelever ligger iflg.
PIRLS på en delt femteplads, når det gælder læsning. Og i naturfag og matematik fortsætter den posi-tive udvikling i de danske elevers resultater, og TIMSS (Trends in International Mathematics and Science Study) viser, at de danske 4. klasses elever ligger over det internationale gennemsnit både i matematik og i natur/teknik.
Samtidig blev de to undersøgelser et input i den aktuelle debat om folkeskolereformens heldagsskole, da begge undersøgelser viser, at der ikke er nogen entydig sammen-hæng mellem elevernes erhver-vede kompetencer og timetallet i skolen.
Afgangsprøverne
Folkeskolens afgangsprøver har løbende været til debat i perio-den og med virkning fra skoleåret 2012/13 blev en mundtlig gruppe-prøve til udtræk genindført i faget matematik. Foreningen støtter en løbende udvikling af afgangsprø-verne, og den stående debat om prøverne gav anledning til, at for-eningen formulerede en politik på området:
• Afslutningen på folkeskolen skal ikke være en eksamen, som ele-verne kan dumpe til, og prøele-verne skal ikke være adgangsgivende til ungdomsuddannelserne.
• Folkeskolens prøver skal løbende udvikles, så de afspejler den dag-lige undervisning i folkeskolen både i form og indhold.
• Der skal indgå såvel en mundtlig, en skriftlig, en praktisk/musisk og en almendannende dimension i prøverne, som skal veksle mel-lem individuelle og mere gruppe-baserede projektprøver.
• En del af de nuværende afgangs-prøver skal afløses af løbende
evaluering af elevernes læring på alle klassetrin, som har et læringssigte for eleverne.
• Den løbende evaluering skal tilrettelægges på skolen og kan have form af større projekter eller opgaver, der har udgangs-punkt i fagmålene.